EU i dagens aviser tirsdag den 5. august 2025

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Europol advarer om stigende radikalisering og kriminalitet i EU drevet af sociale medier og AI

Jyllands-Posten skriver, at Europol advarer om en stigende radikalisering af unge i EU, hvor sociale medier spiller en central rolle. Catherine De Bolle, Europols direktør, udtaler, at "truslerne bliver stadig mere komplekse" og peger på, at terrorgrupper målretter sårbare unge. EU-kommissær Magnus Brunner understreger, at "vi skal være særligt opmærksomme på radikalisering af unge samt terroristernes og ekstremisternes udnyttelse af onlineplatforme." EU planlægger nye tiltag for at bekæmpe denne trussel. Politiken skriver, at Europol advarer om, at kunstig intelligens fremmer farlig international kriminalitet. Europol, EU's politisamarbejdsagentur, fremhæver, at AI accelererer kriminalitetens omfang og kompleksitet, hvilket destabiliserer EU-landene. Europol bemærker: "Grov og organiseret kriminalitet har en dobbelt destabiliserende virkning på EU. Den underminerer EU's økonomi, retsstatsprincippet og samfundet." Europol identificerer syv nøgletrusler, herunder cyberangreb og onlinesvig, som kræver øget internationalt politisamarbejde.

Jyllands-Posten, tirsdag, s. 4; Politiken, lørdag, søndag, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Tysklands finansminister drøfter stålkvoter med USA i lyset af EU-handelsaftale

Dagbladet Information skriver, at EU arbejder på en strategi for at mindske afhængigheden af USA og Kina ved at favorisere europæiske producenter. EU-Kommissionen foreslår en "europæisk præference" ved offentlige indkøb, hvilket kan styrke EU's position. Stéphane Séjourné udtaler: "Inden for tech er vi meget, meget afhængige af amerikanerne. Inden for råmaterialer er vi 100 procent afhængige af kineserne." Strategien skal styrke EU's selvstændighed, men kan udfordre forholdet til USA og Kina. Marketwire skriver, at Tysklands finansminister, Lars Klingbeil, vil diskutere stålkvoter med USA's finansminister, Scott Bessent, under et møde i Washington. Dette sker i kølvandet på en handelsaftale mellem USA og EU, der pålægger 15 pct. told på de fleste EU-varer. Der er dog en delvis dispensation for bilindustrien, mens drøftelser om stål og aluminium fortsætter. Klingbeil udtaler: "Det vil være vigtigt for den tyske stålindustri og for mange job i Tyskland, og det er et af de emner, jeg vil tage op i dag." 

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Trumps økonomiske politik har skabt usikkerhed, hvilket har svækket USA's position i handelsforhandlinger med EU. Den svækkede amerikanske økonomi og faldende tillid til dollaren har gjort det vanskeligt for USA at opnå flere indrømmelser fra EU. Bie påpeger, at "mens EU indtil videre ikke har vist tænder, kan den samme ramme give Kina mere blod på tanden," hvilket kan forværre situationen for USA. Trumps forsøg på at kontrollere økonomiske data forstærker indtrykket af en farlig udvikling.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at Donald Trumps handelsstrategi, kendt som Mar-a-Lago Accord, har haft betydelige konsekvenser for EU. Trumps administration har effektivt brugt sikkerhedspolitik som et pressionsmiddel i handelsforhandlinger med EU. »Det har ændret alt, at der er en krig på kontinentet,« sagde Mujtaba Rahman, Europa-direktør i Eurasia Group. EU har været nødt til at acceptere handelsaftaler med dårlige vilkår, delvist på grund af usikkerhed omkring amerikansk støtte til NATO.

Børsen, mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 4,5,8,9; Dagbladet Information, fredag

Økonomi: EU står over for økonomiske udfordringer og behov for reformer efter sommerens begivenheder

I en kommentar i Børsen skriver Nikolaj Sommer, at Europa har oplevet en ydmygende sommer med økonomiske omkostninger, men også vigtige resultater. EU har indgået aftaler, der sikrer tid til at styrke egen sikkerhed og håndtere udfordringer fra Trump og Putin. "Som den belgiske statsmand Paul-Henri Spaak engang sagde, findes der to slags europæiske lande: Dem, der er små, og dem, der ikke ved, at de er små." Ursula von der Leyens budgetforslag til EU fra 2028 skaber reformpres og fokus på konkurrenceevne. Europas fremtid afhænger nu af lederskab og samarbejde.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Otto Brøns-Petersen, at EU's regeringer insisterer på at bevare en "fredsdividende, som ikke længere findes", hvilket fører til gældsfinansiering af forsvarsudgifter. Dette skaber risici for EU, især for eurolandene, der allerede har brudt traktatens regler om gæld. Tyskland, tidligere en fiskal konservativ kraft, har udvandet sin gældsbremse. EU's fælles gæld under pandemien presser på for mere gæld, hvilket svækker EU økonomisk og politisk. Forfatteren opfordrer til strammere finanspolitisk disciplin for at styrke Europa.

Børsen, mandag, tirsdag, s. 16; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-forordning om politisk gennemsigtighed kan true demokratiet, advarer ekspert

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Malene Birkebæk, at EU-forordningen om politisk gennemsigtighed i reklamer, der træder i kraft til oktober, kan skade demokratiet i Europa. Forordningen er kompleks og ressourcekrævende, hvilket kan hæmme mindre aktørers deltagelse i den demokratiske samtale. Meta har allerede trukket sig fra politisk annoncering i EU som reaktion. "En forordning, der skal beskytte mod skjult politisk påvirkning og styrke gennemsigtighed, risikerer at få den modsatte effekt," skriver forfatteren.

Jyllands-Posten, mandag, s. 27

Det digitale indre marked: EU's nye AI-forordning stiller krav til danske virksomheder

Børsen skriver, at EU's AI-forordning nu pålægger danske virksomheder nye krav til generelle AI-modeller. Andreas Holbak Espersen fra Dansk Industri Digital siger: "Det er den første reelle bølge af forordningen, der nu rammer danske virksomheder." Forordningen, der skal regulere AI-anvendelse, møder kritik for manglende klare rammer. Søren Skibsted fra Kromann Reumert påpeger, at de fleste danske virksomheder ikke direkte påvirkes, men det er en anledning til at vurdere AI-forbrug. IT-Branchen ønsker en pause for at sikre ensartet implementering.

Børsen, lørdag

Sikkerhedspolitik: Rusland mindsker hybridangreb mod EU: Kun 11 tilfælde i år, ifølge ny analyse

Politiken skriver, at Rusland har reduceret antallet af hybridangreb mod Europa, med kun 11 angreb i år sammenlignet med 30 sidste år. Ifølge en analyse fra IISS kan årsagerne være øget NATO-overvågning i Østersøen og frygt for at udfordre USA for meget. NATO-admiral Pierre Vandier udtalte: "Vi er ikke i krig. Men vi er heller ikke i fred." Angrebene har primært ramt lande langs NATO's østgrænse, og flere gerningsmænd er blevet pågrebet og retsforfulgt.

Politiken, mandag, tirsdag, s. 8

Naboskabspolitik: EU presser Ukraine til at styrke antikorruptionsindsatsen for medlemskab, mens Danmark kritiseres for egne mangler

I en leder i Berlingske skriver Amalie Lyhne, at korruption i Ukraine truer landets krigsindsats og EU-medlemskabsambitioner. Efter pres fra EU og protester genoprettede præsident Zelenskyj uafhængigheden for antikorruptionsmyndighederne NABU og SAPO. "EU har styrken til at fastholde et meget hårdt pres på Zelenskyj." EU bør fokusere på både de demokratiske og realpolitiske aspekter af korruptionsproblemet, da det påvirker Ukraines evne til at modstå Rusland, hvilket er afgørende for hele Europa.

I et debatindlæg i Politiken skriver Jesper Olsen, at EU-landene, herunder Danmark, kritiserer Zelenskyjs antikorruptionslovgivning, men selv har lignende udfordringer. Danmark har modtaget kritik fra Europakommissionen for manglende regulering af lobbyisme og svingdørsansættelser. "Europarådets rapporter viser, at vi har styr på reglerne, lige indtil vi rammer det centrale politiske niveau," skriver forfatteren. Danmark, som har EU-formandskabet, bør fokusere på at styrke korruptionsforebyggelse og lære af tidligere EU-udvidelser.

Berlingske, mandag, tirsdag, s. 2; Politiken, tirsdag, s. 6