EU i dagens aviser tirsdag den 5. juli 2022

Tophistorier

Ukraines Marshallplan tager form i Schweiz
Mandag opdaterede Ukraines regering sit skøn over den forventede pris til genopbygning af Ukraine efter krigen, skriver Jyllands-Posten. Under en genopbygningskonference, der afholdes i Lugano i Schweiz, lød det fra premierminister Denys Sjmyhal, at forventningen er en pris på 750 mia. dollars, svarende til lidt over 5.300 mia. kroner. Storbritanniens udenrigsminister, Liz Truss, sagde fra scenen i Lugano: "Dette skal blive en ny Marshallplan for Ukraine, og den skal drives af Ukraine selv. Det er afgørende, at vi holder landets økonomi kørende. Vi skal give ukrainerne håb for fremtiden og muligheden for at hjælpe sig selv." Centralt i de foreløbige bestræbelser står en plan fra EU's Investeringsbank (EIB) om at oprette en fond, som skal finansiere genopbygningen med direkte støtte, lån eller lånegarantier. "Vores evne til at tiltrække private investorer og blande midlerne med offentlige midler vil blive nøglen til at sikre finansiering og genopbygning af Ukraine, " sagde EIB's næstformand, Teresa Czerwinska. Derudover arbejder EU-Kommissionen på at etablere en platform, der skal koordinere genopbygningen og Kommissionen har også bebudet direkte EU-støtte på 9 mia. euro som umiddelbar kapitalindsprøjtning til den langsigtede genopbygning. Ukraine har et brændende ønske om, at Rusland kommer til at betale for genopbygningen og fra Sjmyhal lød det: "Konfiskering af indefrosne russiske midler til brug for genopbygningen af Ukraine er stadig et ekstremt vigtigt emne. Vi regner med, at vores partnere vil godkende de nødvendige lovændringer."
Jyllands-Posten, s. 14 (05.07.2022)

Prioriterede historier

Stop for russisk gas vil koste varmekunder 1.500-6.000 kr. om måneden
Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har i en ny analyse regnet på konsekvensen af en vinter uden russisk gas i EU og dermed også Danmark, skriver Jyllands-Posten. Lukker Rusland for gassen til EU, vil det betyde månedlige ekstraregninger på mere end 2.500 kr. til 15 pct. af alle danske familier. "Gasprisernes himmelflugt betyder, at lidt over hver syvende familie i Danmark er særligt udsat for de høje stigende priser på opvarmning i øjeblikket," oplyser Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark, i en kommentar til den nye analyse. Indtil videre sender Rusland fortsat gas til EU, men ikke i alle lande. Den russiske energimastodont Gazprom, der har den russiske stat som hovedejer, har allerede lukket for gassen til Polen, Bulgarien, Finland, Holland og Danmark og samtidig har Gazprom de seneste uger skruet markant ned for leverancen af gas til Tyskland via den såkaldte Nord Stream1-ledning, der går via Østersøen.
Jyllands-Posten, s. 9 (05.07.2022)

Finansielle anliggender

Argumenterne for negative renter er væk
Børsen bringer et debatindlæg af Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet Tænk og Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen. De skriver blandt andet: "De negative renter på indlån har i snart tre år spist af danskernes opsparinger. Nu er de første banker heldigvis begyndt at fjerne dem. Desværre har ingen af de store banker endnu fulgt trop, og det betyder, at mange danskere stadig betaler negative renter. Det gælder ikke mindst den ældre del af befolkningen, der foretrækker at spare op i banken, fordi de ikke ønsker at løbe nogen risiko med deres opsparing. De har brug for et sikkert sted til deres penge og økonomisk tryghed i alderdommen. [...] Med udsigt til, at Den Europæiske Centralbank forlader den negative rente, og at Nationalbanken følger trop, står der kun ét synligt argument tilbage for bankernes negative renter: Et ønske om at holde fast i den ekstra store indtægt. At skulle betale for at have penge på kontoen er et grundlæggende brud med, hvordan vi som samfundsborgere opfatter både økonomisk fornuft og bankernes rolle."
Børsen, s. 31 (05.07.2022)

ECB udløste rentehop
Den Europæiske Centralbank har varslet flere rentestigninger senere på året og til næste år og det var med til at sende renterne endnu højere op mandag, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Mandag fortalte ECB-rådsmedlem Bostjan Vasle, der også er chef for den slovenske centralbank, at dynamikken med renteforhøjelser ventes at fortsætte efter september, i 4. kvartal og i begyndelsen af næste år.
Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 23 (05.07.2022)

Kultur

Dansker udpeget til europæisk toppost
Den 51-årige Camilla Mordhorst har siden januar 2019 været administrerende direktør for Dansk Kulturinstitut, men nu er hun netop udpeget som vicepræsident for EUNIC Global, European Union National Institutes for Culture, skriver Kristeligt Dagblad. EUNIC Global er et europæisk netværk af kulturinstitutter og organisationer, som har kulturinstitutter fra alle 27 lande i EU som medlemmer - samt British Council.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (05.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Er USA blevet Vestens syge mand?
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), som blandt andet skriver: "Før i tiden endte den politiske splid altid med, at fornuftige demokrater og republikanere, ansporet af en klog præsident, fandt sammen og skabte de nødvendige kompromisser. I dag er USA splittet op i to nationer, den republikanske og den demokratiske. De kan ikke udstå hinanden, og i et sådant klima er der ikke basis for fælles løsninger. Hvad enten det drejer sig om våben, abort, identitetspolitik, krænkelseskultur, skolepensum, så er de uforsonlige modstandere uden vilje til kompromis. [...] Hvis det, man ser i USA, er demokrati, vil vi helst være fri, siger for eksempel Afrikas unge. I 19 lande har Ichikowitz Family Foundation undersøgt deres forhold til Vesten og demokratiet og fundet frem til, at kun 39 procent finder Vestens demokrati værd at kopiere, og over 50 procent mener, at det vestlige demokrati slet ikke passer for Afrika. I Afrika har Kina nu fortrængt USA og Europa som kontinentets betydeligste medspiller, som leverer kapital, infrastruktur og arbejde uden at forlange demokratiske reformer og respekt for menneskerettighederne. [...] I modsætning til Trump bygger præsident Biden en række alliancer op. NATO er vågnet til dåd, og EU står tættere sammen end længe. G7-landene lovede at spendere 4.200 milliarder kroner på klodens fattigste lande, og EU vil være mere til stede i Afrika. Ruslands barbariske krig mod Ukraine har været en øjenåbner, der har genskabt en tæt, transatlantisk alliance. Denne alliance er vital for Europa, der ikke selv kan klare en konfrontation med Rusland. Derfor skal vi styrke forholdet til USA, men det lader sig jo ikke gøre, hvis USA er på vej ind i en indre nedsmeltning [...] Vestens problem er, at Rusland bandt Vesten med sin gas, og Kina gjorde det med sit marked, og amerikanerne river hovederne af hinanden."
Berlingske, s. 19 (05.07.2022)

Rusland har sikret sig kontrol med vigtig provins
Russerne har opnået kontrol med Luhansk-provinsen og går nu efter Donetsk også, skriver Politiken. Søndag aften kom meldingen fra den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, men han skyndte sig at understrege, at det ikke er ensbetydende med, at ukrainerne har givet op. "Det betyder kun én ting: at vi vil vende tilbage takket være vores taktik og øget tilførsel af moderne våben," sagde han. Ifølge Claus Mathiesen, militæranalytiker, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, vil russernes næste skridt være at forsøge at erobre de omkring 40 procent af naboudbryderprovinsen Donetsk, som russerne stadig ikke har kontrol over. "Hvis det skal foregå i samme tempo som hidtil, vil den kamp tage mange måneder. Godt nok har ukrainerne lidt dobbelt så store tab både i personel og materiel, som før den russiske offensiv fra øst blev indledt, men de har alligevel formået at yde så meget modstand, at russerne siden juni ikke har erobret et ret stort areal," siger han.
Politiken, s. 9 (05.07.2022)

Udenrigspolitik

Hvis man vil forstå Serbiens forhold til Kina, Rusland og EU, kan man starte med Kosovo
I Serbien var præsident Vučićs genvalg i begyndelsen af april, præget af krigen i Ukraine og den serbiske regering har løbende forsøgt at bevare landets historiske brorbånd til Rusland og samtidig opretholde et vist venskab med EU, som landet har forsøgt at blive en del af i godt 20 år, ti af dem som officielt kandidatland, skriver Information. Flere eksperter vurderer, at krigen i Ukraine kan tvinge Serbien til at forskyde balancen mellem Rusland, Kina og EU. Tyskland og andre EU-stater taler allerede for en hurtigere EU-integration af Vestbalkan, herunder Serbien og samtidig er det sandsynligt, at Rusland og Kina i højere grad vil koordinere deres indsatser i regionen. Tea Sindbæk Andersen, ph.d. i historie og forsker i blandt andet Balkan på Københavns Universitet, mener, at det, som kendetegner Vučić' styre, er en udbredt klientelisme, hvor han udnytter sin position til sin egen og SNS' fordel. Derudover er mediefriheden under Vučić kun faldet, oppositionspolitikere kommer ikke til orde i pressen, og korruptionen er man ikke tilnærmelsesvist kommet til livs. "Vučić har den her interessante diskursive balancegang," siger Tea Sindbæk Anderseng forsætter: "Udadtil mod resten af verden er han enormt pro-EU, samarbejdsvillig og siger de rigtige ting. Indadtil taler han varmt om Rusland og Kina og pisker med jævne mellemrum en stemning op i forhold til Kosovo, så nationalisterne bliver oprevet, og ingen taler om økonomiske problemer, eller om hvorfor en oppositionspolitiker i øvrigt fik bank." Vuk Vuksanović, ph.d. ved London School of Economics og forsker i serbisk udenrigspolitik, mener, at den serbiske regering drager fordel af at spille de vestlige og ikkevestlige magter ud mod hinanden. "På den ene side er alle disse magter interesserede i Serbien for deres egen skyld. På den anden side holder Serbien sine muligheder åbne: Man forbliver venner med de vestlige magter og sikrer på samme tid dele af sin økonomi og infrastruktur via de østlige," siger han.
Information, s. 8-9 (05.07.2022)

Ny fransk ambassadør har læst grundigt på sine dansklektier
Den nye franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, landede onsdag i den forgangne uge i Kastrup, hvor han indleder et nyt kapitel i sit liv som fransk ambassadør i Danmark, skriver Jyllands-Posten. Christophe Parisot overtog officielt styringen af den franske ambassade i København i midten af juni. Gennem det meste af sin karriere har han arbejdet med europæiske anliggender, blandt andet som underdirektør for EU's eksterne forbindelser i udenrigsministeriets afdeling for Den Europæiske Union og direktør for europaministerens ministerkabinet. Det er første gang, at han skal prøve kræfter med en opgave som ambassadør og til det siger han: "Fra man er ung, er en af drømmene at blive ambassadør. Dog kræver det en masse erfaring, forinden man takker ja til sådan et tilbud. Men min tid er kommet nu, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er klar til at påtage mig det store ansvar og ser det som en ære. Men jeg er selvfølgelig også nervøs - det er en stor ting at skulle repræsentere hele sit land i et andet land."
Jyllands-Posten, s. 29 (05.07.2022)