
Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Trump eller Harris?
Flere aviser skriver om valget i USA og hvordan resultatet kan få betydning for krigen i Ukraine og stille Europa i en svær situation.
Jyllands-Posten har talt med en tidligere dansk diplomat samt to forhenværende udenrigsministre, som vurderer, at Danmark vil få svært ved at modsætte sig Trumps politik, især hvis han indfører en mere isolationistisk linje og truer med at trække støtten til Ukraine. Trump har hævdet, at han hurtigt kan afslutte krigen i Ukraine, men har ikke fremlagt en detaljeret plan. Hans vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, har dog antydet en mulig fredsaftale, hvor Ukraine må afgive besatte områder til Rusland. Eksperterne mener, at Trump sandsynligvis vil søge en diplomatisk løsning og forhandle direkte med Rusland og Ukraine. Ifølge den erfarne topdiplomat Friis Arne Petersen vil det dog efterlade Danmark og Europa med få handlemuligheder og tvinge dem til at søge dialog og forhandlinger med USA. "Danmark vil forsøge sammen med andre EU-lande at få en dialog, en forhandling med Trump. Og forsøge at gøre deres bedste for at få en tilbagevendelse til den politik, som Biden og Harris har haft," siger han. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller påpeger, at Danmark skal udvise respekt for en eventuel ny amerikansk præsident og undgå direkte kritik. I stedet bør Danmark opfordre USA til at overholde eksisterende løfter om støtte til Ukraine og søge en samlet europæisk tilgang i dialogen med USA. Han mener, at det vil give mening først at diskutere det i de nordiske lande, som har en mere samlet tilgang til støtten til Ukraine. "Så kan man derefter også drøfte med EU, men her bliver det sværere, fordi der er jo vidt forskellige holdninger til støtten til Ukraine. Men der er trods alt en samlet linje om støtte fra Kaja Kallas og Ursula von der Leyen, som er basis for at tage det op i EU," siger han. Mogens Lykketoft, også tidligere udenrigsminister, er dog mere pessimistisk og mener, at europæerne står svagt uden amerikansk støtte. Europa kan blive nødt til at stå stærkere sammen både militært og økonomisk, hvis Trump indfører en strengere sikkerhedspolitisk linje og mindsker støtten til Ukraine. "Den sørgelige kendsgerning er, at hvis Trump trækker tæppet væk under Ukraine, efter at han bliver præsident, så er der ikke nogen af os andre, der har nogen indflydelse på det," siger han og tilføjer: "Europa bliver nødt til virkelig at samle sig sammen, både om forsvaret men også på handelsområdet, så langt vi nu kan nå det. Det er en meget kort frist, vi har, hvis han bliver valgt."
I en kronik i Børsen skriver Philipp Schröder, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, blandt andet: "Nu står vi igen over for et amerikansk valg. Som professor i økonomi med fokus på eksport og internationalisering kan jeg kun understrege, at om det bliver Harris eller Trump, der skal lede USA, vil få afgørende betydning for danske virksomheders muligheder på vores største eksportmarked. [...] En ny Trump-administration vil sandsynligvis fortsætte og intensivere sin “America First”-strategi. Trumps handelspolitik har tidligere vist en manglende forståelse for, hvordan handelsbalancer fungerer, samt en idé om, at USA's økonomi kan styrkes på bekostning af international handel. [...] Selvom en direkte handelskonflikt mellem EU og USA ikke virker sandsynlig under Trump og kan udelukkes under Harris, så er en eskalering af konflikten med Kina meget sandsynlig under Trump - og den vil påvirke danske virksomheder indirekte. [...] Selvom Harris utvivlsomt vil følge en mere regelbaseret og forudsigelig linje og prioritere samarbejdet med Europa, kan vi ikke forvente en tilbagevenden til 2000'ernes globalisering. Biden har videreført mange af Trumps protektionistiske tiltag, især mod Kina, og det vil sandsynligvis fortsætte under Harris. Forskellen bliver en stabil og forudsigelig relation til EU, som kan give danske virksomheder en mere sikker platform til strategiske overvejelser. [...] Ingen af kandidaterne vil dog genskabe globaliseringens guldalder fra 2000'erne. Personligt håber jeg, at den næste præsident i USA får en økonomisk rådgiver, som husker og stoler på sine første semestres økonomilærebøger. Det vil være en fordel for dansk erhvervsliv."
Børsen bringer et debatindlæg af Eskild Johannsen, cand.merc IBS, som blandt andet skriver: "Den 5. november skal den amerikanske befolkning beslutte, om deres kommende præsident skal være Kamala Harris eller Donald Trump. Valget har betydning for danske og europæiske erhvervsdrivende, da der både hos de demokratiske og republikanske vælgere er bred enighed om særligt ét forhold: Kina. [...] Både Demokraterne og Republikanerne ønsker en stram linje over for verdens næststørste økonomi, og politisk set adskiller de to partier sig hovedsageligt på nuancerne over for Kina. [...] Det er relevant for Danmark og EU at se på, hvordan vi bedst sikrer vores egne økonomiske interesser fremadrettet. Et reelt scenarie er, at USA øger tolden på kinesisk producerede varer, og samtidig straffer lande, som anvender kinesisk produktion i form af øget told. Et sådan tiltag vil skade danske og europæiske virksomheder, som eksporterer til USA, og som i dag får fremstillet deres varer i Kina. Danmark og EU bør derfor overveje, om produktion med fordel kan hjemtages til Europa. [...] Hjemtagning af produktion vil lede til øgede produktionsomkostninger, såvel som øgede priser hos kunderne. [...] Derfor bør der fra politisk side ses på flere kriterier, når forholdet til Kina vurderes. Hvordan sikrer vi, at danske og europæiske selskaber uden produktion i Kina fortsat er konkurrencedygtige? Og hvordan sikrer vi fortsat lav inflation og økonomisk vækst i Danmark og EU?"
I Kroniken i Politiken skriver Adam Diderichsen, postdoc på Institut for Statskundskab, SDU, blandt andet: "En vækstmodel hviler på et kompromis, hvor de forskellige økonomiske og politiske eliter i et land finder sammen i en fælles forståelse og interessebalance, som knytter økonomi og politik sammen. [...] Trump udgør den hvide arbejderklasses oprør mod denne vækstmodel. Netop derfor forsøgte han at beskytte amerikansk industri med straftold på kinesisk import og trusler om også at ramme europæisk eksport. Succesen har i bedste fald været begrænset. Men vinder Trump præsidentvalget, må vi forvente, at opgøret fortsætter med fornyet styrke. Han taler allerede om 60 procent told på kinesiske varer og måske også en bredere straftold på al import, herunder europæisk. [...] Givet er det dog, at hvis Trump bliver genvalgt, står Europa (og Kina) over for en markant ændret international økonomisk situation. Der er meget snak om, at et genvalg af Trump kan føre til et svækket amerikansk engagement i Nato. Vi vil snart opdage, at det ikke kun er sikkerhedspolitisk, men også i den økonomiske politik, Europa er alene hjemme. [...] Hvor kaotisk og voldsomt opgøret bliver, afhænger af præsidentvalgets udfald. Men opgøret kommer uanset udfaldet. Det stiller Kina og Nordeuropa over for den vanskelige opgave at skabe en ny økonomisk vækstmodel, der ikke er afhængig af enorme amerikanske betalingsbalanceunderskud. Det virkelig truende scenario er en verden med eskalerende handelskrig og militær oprustning. Desværre er dette scenario for indeværende temmelig sandsynligt, og det vil kræve betydelig politisk dygtighed at undgå det. [...] Vi har brug for en ny international økonomisk orden, hvor industrialiserede lande som hovedregel har en nogenlunde balance mellem import og eksport. Det er den eneste måde, hvorpå man kan undgå, at det amerikanske forsøg på at rebalancere verdensøkonomien fører til eskalerende konflikter mellem USA, EU og Kina."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 5-6; Børsen, s. 30,31
Udvidelse: Moldovas nye præsident vil skabe proeuropæisk kurs
Både Børsen og Politiken bringer et portræt af den 52-årige Maia Sandu, efter hun søndag blev erklæret vinder af præsidentvalget i Moldova. Genvalget vakte stor glæde i EU, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter valgsejren skrev på X: “Det kræver en sjælden form for styrke at overvinde de udfordringer, du har stået over for i dette valg. Jeg er glad for at fortsætte med at arbejde sammen med jer mod en europæisk fremtid for Moldova og dets folk.” Maia Sandu, uddannet i public policy fra Harvard, havde oprindeligt ingen intentioner om at gå ind i politik og hun begyndte sin karriere som rådgiver for Verdensbanken. “Mange veluddannede, effektive ledere foretrækker at holde sig fra politik. De vil ikke rodes ind i det. Jeg tænkte præcis det samme. Op til et vist punkt. Indtil jeg besluttede, at jeg ikke ønsker at bo i et land ledet af korrupte mennesker,” sagde hun ifølge Børsen. I 2012 trådte hun ind i politik som Moldovas undervisningsminister, hvilket blev starten på en rejse, hun selv beskriver som noget af en "rutsjebanetur". Hun gjorde det ikke for pengenes skyld, som minister fik hun 7 procent af den løn, hun fik i Verdensbanken, men hun ønskede at bekæmpe korruptionen som gennemsyrede landet, skriver Politiken. I 2016 stiftede hun det centrum-højre-orienterede parti Handling og Solidaritet (PAS) og stillede op til præsidentvalget samme år, dog uden at vinde. I 2019 blev hun kortvarigt premierminister, og i 2020 lykkedes det hende at besejre den Moskva-støttede præsident Igor Dodon og blive Moldovas første kvindelige præsident. I sin sejrstale lød det fra Sandu, at hun vil være en præsident for alle: “Jeg har hørt jeres stemme - både fra dem, der støtter mig, og fra dem, der stemte anderledes. Uanset hvilken stemme du har afgivet, ønsker vi alle at leve i fred, i harmoni og at have et bedre liv. Jeg kan forsikre jer om, at dette er mit primære mål for de kommende år.”
Information bringer en analyse af korrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "I skyggen af anklager om omfattende russisk indblanding, cyberangreb og stemmekøb opnåede Moldovas proeuropæiske leder, Maia Sandu, genvalg ved søndagens præsidentvalg, der blev set som et valg mellem Europa og Rusland. [...] Fra EU-systemet lød der et lettelsens suk over søndagens valgsejr til Sandu. EU's topdiplomat, Josep Borrell, roste Moldova "for den succesfulde afholdelse af valget på trods af massiv indblanding fra Rusland med blandt andet stemmeopkøb og desinformation", og han tilføjede, at Ruslands hybridkrig har som mål "at underminere landets demokratiske institutioner og vej mod EU". Siden Ruslands invasion af Ukraine har Bruxelles sat gang i en udvidelsesproces mod øst for at mindske den russiske indflydelsessfære. "Det anspændte geopolitiske klima gør det mere afgørende end nogensinde før, at vi fuldfører genforeningen af vores kontinent under fælles værdier om demokrati og retsstaten," sagde EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i sidste uge. [...] I sidste uge kom EU-Kommissionen med sin årlige udvidelsesrapport, der giver en status på kandidatlandenes færd mod unionen, og der var overvejende ros til Moldova for at have gennemført betydelige reformer. I alt ti lande befinder sig i øjeblikket i EU's venteværelse - ni af dem er officielle kandidatlande - og mens nogle bevæger sig tættere på EU, så står andre i stampe eller driver længere væk. EU-Kommissionen anbefaler i sin rapport, at både Moldova og Ukraine allerede i 2025 vil åbne såkaldte kapitler i optagelsesprocessen - altså gå i gang med de konkrete forhandlinger om optagelsen i EU, hvor kandidatlandene skal leve op til en række krav, som er forankret i forskellige kapitler. Albanien og Montenegro er kommet et godt stykke længere i processen og kan meget vel blive de næste to lande, der bliver optaget i EU-familien, mens udsigten for andre kandidater - som Kosovo, Nordmakedonien, Bosnien og Serbien - fremstår mere eller mindre håbløs på nuværende tidspunkt, blandt andet på grund af interne spændinger, konflikter med nabolande eller fordi de nægter at følge EU's udenrigspolitiske linje over for Rusland, som det gør sig gældende i Serbiens tilfælde. Situationen i Georgien er dog nok den mest skuffende set fra Bruxelles. Ifølge opinionsundersøgelser er det 80 procent af georgierne, der ønsker et EU-medlemskab, men Bruxelles suspenderede tidligere i år Georgiens status som kandidatland på grund af demokratiske tilbageskridt, og med den nylige sejr til regeringspartiet Georgiens Drøm, som læner sig stadig mere op ad Moskva, vil det allerede stærkt afkølede forhold mellem Bruxelles og Tbilisi blive yderligere forværret."
Kilder: Børsen, s. 14; Politiken, s. 9, Information, s. 11
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Atomkraft vil lægge pres på Dan Jørgensen ved afgørende eksamen
Flere aviser skriver om Dan Jørgensen (S), som tirsdag stiller op til høring i Europa-Parlamentet i håb om at blive godkendt som Danmarks næste EU-kommissær. Gennem tre stive timer fra kl. 14.30 til 17.30 skal han krydsforhøres af medlemmerne fra to fagudvalg i EU-Parlamentet for at blive EU's kommende energi- og boligkommissær, som han i september blev udpeget til af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Normalt afviser EU-Parlamentet en eller flere af kandidaterne, men ingen forventer, at Dan Jørgensen for alvor er i farezonen. "Man skal tage det dybt alvorligt og forberede sig godt. Det er fuldt pensum, og høringen står på i timevis," fortæller afgående konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) ifølge Jyllands-Posten, der selv har været igennem to høringer - i 2014 og i 2019. En af de større udfordringer bliver spørgsmål om atomkraft. Dan Jørgensen skal arbejde for at fremme atomkraft i Europa, herunder udviklingen af små modulære reaktorer, på trods af sine tidligere kritiske udtalelser om energiformen. Ursula von der Leyen har udstukket denne opgave i et mission-letter, da atomkraft anses som essentiel for flere EU-landes energipolitik, særligt i forhold til den grønne omstilling. I sine svar til EU-Parlamentet har Dan Jørgensen udtrykt en mere positiv holdning, hvor han anerkender, at små reaktorer kan bidrage til at reducere CO2-udslip. Altinget har afsløret et lækket dokument, der viser, hvordan han er blevet forberedt på kritiske spørgsmål til høringen, og hvordan han kan forklare sin ændrede holdning ved at understrege, at hans rolle som kommissær adskiller sig fra hans tidligere rolle som dansk minister. Liberal Alliances medlem af parlamentet, Henrik Dahl, sidder i den borgerlige gruppe EPP og hans gruppe er også optaget af Jørgensens holdning til atomkraft. “Det, der står i hans missionsbrev, er, at atomkraft er en del af det energimiks, som landene kan vælge at have, og del af den grønne omstilling. De lande, der har atomkraft, vil ikke have en kommissær, der i virkeligheden er modstander af det,” siger han ifølge Børsen og tilføjer: “Men Dan Jørgensen er en erfaren politiker. Jeg vil blive meget overrasket, hvis han starter med at sige, at han vil blæse på sit missionsbrev.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 18,19; Politiken, s. 10
Andre EU-historier
Institutionelle anliggender: Tzitzikostas er godkendt som ny transportkommissær: Her er fem løfter fra høringen i Parlamentet
Mandag aften godkendte Europa-Parlamentet den 46-årige græker Apostolos Tzitzikostas og han er derfor EU's nye kommissær for transport og turisme, skriver Altinget i dag. Grækeren gav under høringen flere løfter for sin periode som kommissær under Ursula von der Leyens vinger. Tzitzikostas står fast på, at klimakravene til bilproducenter ikke skal justeres, trods modstand fra dele af industrien, herunder Tyskland. Han vil dog støtte industrien i omstillingen og understøtte Fit for 55-pakken. Der vil ikke blive ændringer i vejpakken efter EU-Domstolens afvisning af kravet om lastbilers regelmæssige hjemvenden. Inden for 100 dage vil Tzitzikostas igangsætte en analyse for at forbedre arbejdsforholdene og gøre transportjob mere attraktive, med fokus på dialog med unge og bedre arbejdsbetingelser. Tzitzikostas vil også prioritere færdiggørelsen af TEN-T-infrastrukturplanen inden 2030 og søge langsigtet finansiering og han vil præsentere planer for et fælles billetsystem og højhastighedsnetværk mellem europæiske storbyer. Sidst men ikke mindst varslede han en ny havnestrategi, som skal sikre uafhængighed af udenlandske investeringer, især kinesiske, og styrke modstandsdygtigheden og understøtte bæredygtig energi.
Kilde: Altinget, tirsdag
Udenrigspolitik: Martin Lidegaard: Den egentlige gyser for Europa venter på den anden side af præsidentvalget
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Martin Lidegaard, MF, politisk leder, Radikale, som blandt andet skriver: "Om lidt går den amerikanske befolkning til stemmeurnerne. Et vejvalg mellem to grundlæggende forskellige og særdeles modstridende tilgange til USA's udvikling i de kommende år. [...] Vi kan ikke længere tage USA's velvilje, opmærksomhed og tilstedeværelse for givet. For uanset hvem der vinder valget 5. november, står det lysende klart, at USA ikke længere kan og ikke længere vil påtage sig rollen som verdens politibetjent. Dertil er de potentielle fjender blevet for mange og for stærke, ligesom de sikkerhedspolitiske magtkampe ikke længere kun handler om militær styrke, men også om den økonomiske magt, ejerskabet til fremtidens nye (grønne) teknologier og dermed til de jobs, der følger med. [...] Træder USA to skridt tilbage, går Kina og Rusland fire skridt frem. Derfor må og skal vi mobilisere et nyt, revitaliseret samarbejde i EU, der investerer i hele det sikkerhedspolitiske spektrum - herunder forsvar, nye teknologier og en moderne, grøn industripolitik. [...] Det burde være selvindlysende for enhver, at målet er uopnåeligt uden et stærkere EU. Som radikal elsker jeg det europæiske samarbejde, fundamentet hvorpå det blev bygget, og de resultater, vi har skabt sammen. Men jeg er samtidig realist ind til knoglerne, og jeg ved, at den opgave, vi europæere står overfor, er lige så stor som den er afgørende for vores fremtid. Selvom jeg ligesom mange andre kommer til at gå på kompromis med min nattesøvn 5. november, venter den egentlige gyser om Europas fremtid stadig længere fremme. Her er forskellen bare, at vi selv kan gøre en forskel for udfaldet."
Kilde: Altinget, mandag
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Connie Hedegaard: Von der Leyens nye Kommission skal på jagt efter pengene til grønne investeringer
Altinget bringer mandag en kommentar af Connie Hedegaard, formand, OECD's Round Table for Sustainable Development, fhv. minister & MF (K), EU-kommissær, bestyrelsesmedlem i Danfoss, Villum fonden og BBVA. Hun skriver blandt andet: "Når Europa-Parlamentets høringer af Dan Jørgensen og de andre kandidater begynder i denne uge, vil det efter alt at dømme være tydeligt for alle, at den næste Ursula von der Leyen-kommission tilstræber at fortsætte en ambitiøs klimapolitik. Og selv om det kommende reduktionsmål for 2040 sikkert nok er det, der umiddelbart vil få mest opmærksomhed, er det den stærke kobling mellem klimapolitik, industripolitik, konkurrencepolitik, sikkerhedspolitik og social balance, der er det allervigtigste. [...] Hvordan får vi udbygget den europæiske energi- og transportinfrastruktur så hurtigt som også vores sikkerhedspolitiske interesser tilsiger - uden at energipriserne for både virksomheder og husholdninger stiger uholdbart? Kan det gøres uden, at staterne spæder til, hvad de jo i parentes bemærket normalt gør, når vi taler sikkerhed? Skal EU-budgettet være større? Kan der laves fælles fonde eller vedtages egne finansieringskilder for EU? At finde svar, som 27 medlemsstater kan samles om, bliver uhyre krævende. Det kunne derfor være klædeligt, hvis de kritiske kommentatorer ville være behjælpelig med andet end løftede pegefingre om, hvad man ikke skal gøre. At holde ufravigeligt fast i ideologiske dogmer, når både sikkerheds- og konkurrencesituationen og dermed virkeligheden ændrer sig, bringer næppe Europa i front. Det er vel egentlig temmelig uborgerligt."
Kilde: Altinget, mandag
Finansielle anliggender: EU-kommissær: Inflationen er på vej ned så renter kan falde
EU oplever faldende inflation og rentelettelser fra Den Europæiske Centralbank, hvilket kan føre til billigere lån for både borgere og virksomheder, skriver Berlingske og B.T. mandag. Ifølge Valdis Dombrovskis, EU-Kommissionens ledende næstformand, er inflationen på vej mod ECB’s mål, og en moderat økonomisk vækst forventes fremover. "Vi kan tydeligt se, at inflationen falder. Inflationen er allerede faldet til et niveau, som er i overensstemmelse med målet for Den Europæiske Centralbank. Derfor sænker Den Europæiske Centralbank gradvist renten. Det vil forbedre kreditvilkårene over hele EU," siger Valdis Dombrovski. Konkurrenceevnen er dog en udfordring, især i forhold til Kina og USA, hvilket har reduceret EU’s andel af verdensøkonomien. På et møde i Eurogruppen og det kommende uformelle EU-topmøde i Budapest vil konkurrenceevne og kapitalmarkedsunionen være i fokus. "Vi skal diskutere konkurrenceevnen og behovet for øget adgang til finansiering. Det inkluderer spørgsmålet om en kapitalmarkedsunion. Det er prioriteter, som er højt på listen for EU-landene og særligt for den næste EU-Kommission," siger Valdis Dombrovskis. EU's præsident, Charles Michel, opfordrer til en aftale, der kan styrke det indre marked og fremme vækst, forskning, innovation, samt en "savings and investment union" for at forbedre EU’s finansieringsadgang. "Jeg håber, at de to idéer vil få opbakning blandt EU-landenes ledere på topmødet," sagde Charles Michel til European Newsroom.
Kilder: Berlingske, mandag; B.T., mandag
Konkurrence: EU vil granske Novo-ejers kæmpehandel klimaregning med opkøb
Novo Nordisks opkøb af tre Catalent-fabrikker for 76 mia. kr. er under granskning af både EU og USA, skriver Børsen. Investorer udtrykker bekymring over, om opkøbet får godkendelse, selvom Novo Nordisk har sikret sig, at handlen overholder reglerne. EU’s konkurrencemyndigheder vil træffe en beslutning senest 6. december 2024 og kan enten godkende aftalen, kræve afhjælpende foranstaltninger eller igangsætte en dybdegående undersøgelse. I USA har senatorer, forbrugerorganisationer og konkurrenter som Roche og Eli Lilly udtrykt frygt for, at opkøbet kan hæmme konkurrencen. FTC’s leder Lina Khan har historisk set været imod større opkøb, men analytikere fra Barclays vurderer, at opkøbet sandsynligvis går igennem, om end med potentielle forsinkelser. En mulig sejr til Donald Trump ved præsidentvalget kan også påvirke situationen, da han muligvis vil udskifte Lina Khan, hvilket kan føre til en lempeligere linje over for opkøb.
Kilde: Børsen, s. 1,4-5
Handel: Danfoss-topchef: EU bør regulere erhvervslivet som USA
Danfoss' topchef Kim Fausing ser positivt på europæisk regulering, men understreger behovet for stabilitet og langsigtede rammer, som kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne, skriver Børsen. Fausing efterspørger mindre bureaukrati og klare incitamentstrukturer, der gør det muligt for virksomheder at planlægge og investere. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har allerede prioriteret emnet ved at udpege Valdis Dombrovskis til at simplificere og effektivisere EU's regulering. Tirsdag skal Dan Jørgensen til høring som kandidat til posten som energi- og boligkommissær, og konkurrenceevne i forbindelse med energipolitik forventes at blive et centralt emne. Danfoss' rapport “Konkurrencedygtig dekarbonisering” viser, at energieffektivisering kan skabe betydelige besparelser og værdiforøgelse i industrien, men for at opnå dette mener Kim Fausing, at EU bør sikre mindst tiårige tidshorisonter for regulering. Dette vil kunne styrke Europas position og hjælpe industrien til at omstille sig på en bæredygtig måde, som USA har gjort med sin langsigtede Inflation Reduction Act. “Amerikanerne har været dygtige til at lave incitamenter, som er meget effektfulde. Det er ikke sådan nogle meget bureaukratiske processer, hvor du skal søge om noget, og det tager mange måneder og år, inden du ved, hvor du er henne. Med skatterabatter er det faktisk meget mere effektivt,” siger Kim Fausing.
Kilde: Børsen, s. 2
Klima: FN's naturtopmøde i Colombia endte brat
FN's naturtopmøde i Cali i Colombia gik over tid og blev afsluttet uden beslutninger, da flere fattige landes delegationer måtte forlade mødet, da alle ikke havde råd til at ændre flybilletterne, skriver Politiken. Der kræves mindst halvdelen af de næsten 200 FN-lande for at kunne træffe beslutninger, hvilket førte til mødesuspension og bekymring op til det kommende klimatopmøde i Aserbajdsjan i næste uge. Trods de udfordringer blev der opnået to fremskridt: Oprettelsen af en fond, der finansieres frivilligt af medicinalfirmaer til naturbeskyttelse, og en repræsentation for oprindelige folk. Fondens mål på 1 milliard dollars er dog langt fra de 200 milliarder dollars, som Montreal-aftalen vurderer nødvendige for naturbeskyttelse, heraf 20 milliarder dollars fra rige lande til fattige lande. Klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan står også over for økonomiske spørgsmål, hvor det globale syd kræver øget støtte for at håndtere klimaforandringer. Greenpeace ser sammenbruddet i Cali som et dårligt tegn for samarbejdet mellem det globale nord og syd, mens EU's tilbageholdenhed med finansiering også vækker bekymring.
Kilde: Politiken, s. 4
Institutionelle anliggender: Bogforum satte nye rekorder
På dette års Bogforum drog et rekordstort antal bogentusiaster mod Bella Center i København for at deltage i den årlige fejring af litteraturen. 43.258 gæster deltog fra fredag formiddag til søndag eftermiddag, hvilket er besøgsrekord for tredje år i træk. ”Jeg tror, at tiden taler til vores fordel. Litteraturen står meget stærkt lige nu, hvor læsningen kan tilbyde noget fordybelse og ro som et godt alternativ til en klikbaseret, hurtig verden,” siger Andreas Nordkild Poulsen, der er festivalleder for Bogforum og fortsætter: ”Der er nogle tiltag, som ser ud til at have fået godt fat i et yngre publikum, men vores traditionelle besøgende er også kommet i store tal i år,” siger han. Det var specielt EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, og psykolog og debattør Svend Brinkmann , som tiltrak store skarer af besøgende.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7
Sikkerhedspolitik: Kun NATO kan redde Ukraine
Information bringer en kommentar af tidligere spansk udenrigsminister Ana Palacio, som blandt andet skriver: "Mens Israel fortsætter sin landoffensiv i Libanon, og Iran truer med at gengælde Israels seneste gengældelsesaktion, stiger frygten for, at konflikten i Mellemøsten udvikler sig til en spiral, der trækker USA og andre magter ind i konflikten. Det er skidt for Ukraine, som har brug for fuld opmærksomhed fra sine internationale partnere, især USA og EU. Præsident Volodymyr Zelenskyj gør sit bedste for at bringe Ukraine tilbage i fokus med intensivt diplomati, og stadig kan han fremhæve Ukraines bemærkelsesværdige modstandskraft. [...] Forståeligt går Zelenskyj efter en lufttæt sikkerhedsgaranti: Hans sejrsplan omfatter kravet om en formel NATO-invitation til Ukraine. Putin mener, i strid med historien og international lov, at Ukraine er en del af Rusland og ikke et suverænt land. Så længe det er Kremls holdning, vil Ukraine vedblive med at være sårbart over for fremtidige russiske aggressionskrige. [...] Traditionelt er NATO-medlemskab gået forud for EU-medlemskab, hvor NATO-medlemskab sikrer den politiske og økonomiske sikkerhed, EU-medlemskab kræver. I Ukraines tilfælde kan EU-medlemskab dog i teorien bruges til at forankre landet i vestlige institutioner uden at kræve, at NATO skal sørge for gensidigt forsvar. Men det er uklart, om et EU-medlemskab vil kunne beskytte Ukraine mod fremtidig russisk aggression. I sidste ende er NATO bedst rustet til at beskytte Ukraine. Og har gode grunde til at indtræde i en sådan rolle. Krigen i Ukraine er meget mere end en regional konflikt. Den repræsenterer en bredere kamp om de principper, den globale stabilitet hviler på, herunder national suverænitet, territorial integritet og retsstatsprincippet. Og er en lakmusprøve for Vestens troværdighed efter USA's katastrofale tilbagetrækning fra Afghanistan i 2021. Skal Ukraine overleve krigen og kunne tage fat på sin lange vej mod genopbygning, har landet brug for mere end symbolsk støtte eller vage sikkerhedsgarantier. Det har brug for konkrete og troværdige garantier. Dem bør NATO give."
Kilde: Information, s. 2
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 5. november 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark