Dagens EU-tophistorier
Landbrug: Bredt flertal indgår "historisk" aftale om grøn omstilling af landbruget
Regeringen indgik mandag aften en aftale om grøn omstilling af landbruget med næsten alle partierne i Folketinget. Det skriver Altinget. Finansminister Nicolai Wammen (S) kalder aftalen "historisk," og udtaler: "Det er vigtigt, at aftalen er så bred. Det betyder, at der nu kan investeret i tillid til aftalen, uanset om det bliver en rød eller en blå regering. Det synes jeg, vi skylder alle de mennesker, der har deres daglige gang i landbruget og i fødevaresektoren," sagde Nicolai Wammen under præsentationen af aftalen mandag aften. I aftalen erklærer partierne sig enige i opsætningen af bindende mål for CO2-udledningen i landbruget på 55-60 procent frem mod 2030. Vandmiljøet skal med aftalen også forbedres med en kvælstofindsats på 10.800 tons frem mod 2027. Under forhandlingerne har de borgerlige partier fået gennemtrumfet at der afsættes 3,8 milliarder kroner ekstra til aftalen. Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen (EL) synes ikke, at aftalen leverer nok: "Stod det alene til Enhedslisten, var den her aftale gået meget længere. Både i forhold til klimamålene, men også i forhold til at beskytte naturen langt mere. Men vi sidder med i aftalen for at være en grøn vagthund, og for at sikre, at de mål, der er i aftalen, også bliver nået. Og så kommer vi til at arbejde for, at der fremover kommer skrappere krav på klimaområdet," siger Villadsen. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) oplyser, at man har lyttet til partierne i blå blok og satset yderligere på kollektive virkemidler, end regeringen ellers havde lagt op til. "Vi lever op til EU's vandrammedirektiv, men vi gør det på en måde, hvor vi holder hånden under landbruget. Så der er tryghed om økonomien," udtaler Rasmus Prehn.
Udover de ovenstående mål i aftalen er partierne blevet enige om en aftale, hvor man vil implementere EU's landbrugspolitik i Danmark med de tilhørende krav om blandt andet reduktion af drivhusgasudledning. Det skriver Altinget tirsdag. Ifølge regeringen og partierne, som er med i aftalen, lever Danmark, med aftalen, op til EU-kravet om, at mindst 25 procent af landbrugsstøtten bruges på grønne tiltag. I den nyindgåede landbrugsaftale står blandt andet at: "EU's landbrugspolitik er den overordnede finansieringsramme for aftalen. Reformen af EU's landbrugspolitik giver nye muligheder for at skabe incitament til det grønne landbrug. Det er centralt, at omlægningen af landbrugsstøtten sker under hensynstagen til erhvervets konkurrenceevne og omstillingsmuligheder".
Altinget skriver mandag, at mens erhvervslivet roser landbrugsaftalen, så er de grønne organisationer mere splittede i deres vurdering af den nyindgåede aftale. Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, roser de borgerlige partier for at have "afværget katastrofen”. "Det er rent ud sagt en kæmpe lettelse, at der er indgået en bred aftale. Vi har arbejdet benhårdt for ikke at blive en kastebold mellem rød og blå blok i årene, der kommer. Det er lykkes, og det er jeg glad for," siger Søren Søndergaard. I Greenpeace betragter man landbrugsaftalens om værende uambitiøs: "Aftalens mål om at sænke landbrugets kvælstof-problem fra markerne og produktionen af dyr er langtfra nok til, at vi kan leve op til EU's krav og stoppe forureningen af vores fjorde og havmiljø, der er blevet depot for den animalske produktions affaldsproblem. Der burde være et bindende reduktionsmål på mindst 13.200 tons, der ikke baserer sig på frivillighed, så vi med sikkerhed kan leve op til vandrammedirektivet," udtaler Helene Meden Hansen, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace. I plantebranchen er man tilfreds med den retning landbrugsaftalen har valgt at gå. Blandt andet mener man, at EU's grønne landbrugsstøtte vil være et ekstra incitament til at skubbe til og udvikle produktionen af ikke animalske fødevareprodukter i landbruget. "Fremover er vi nødt til at fokusere mere på at producere føde, som kan spises uden først at have været igennem en ko eller en gris. Vi er på vej i en ny og mere grøn retning, og den bliver understøttet af den nye landbrugsaftale," udtaler Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen, i en pressemeddelelse.
Kilder: Altinget, mandag,
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Klima: Stigende energipriser truer genopretning efter pandemien
Det økonomiske opsving, som EU har investeret millarder i, trues af voldsomme stigninger i energipriserne. Det skriver Jyllands-Posten. "Fra et økonomisk perspektiv har højere energipriser potentiale til at forsinke genopretningen," lyder det i et notat fra en møde mellem eurozonens finansministre mandag. Frankrigs finansminister Bruno Le Marie mener, at vi kommer til at diskutere stigende energipriser, ikke kun i i år, men mange år frem: "Vi står foran lang tids stigning i energipriserne på grund af den grønne omstilling. I løbet af de kommende år kommer vil til at stå over for en tiltagende krise. Der bliver brug for mere elektricitet, og der er et link mellem naturgas og elektricitet. Der skal også investeres i udbygning af vedvarende energi. Det her bliver en af de store udfordringer de kommende år. Jeg taler ikke om måneder, men om år," udtaler Bruno Le Maire mandag. Udviklingen i energipriserne de seneste uger har bragt hjælpepakker på banen i flere EU-lande. I Frankrig vil regeringen fastfryse energiudgifter for forbrugere og erhvervsliv frem til 1. april. Derudover støtter Frankrig et spansk forslag om tættere EU-samarbejde om fælles, strategiske gaslagre. Derudover åbner energikrisen op for fornyet snak om bryg af atomkraft som energikilde. I Frankrig får man 70 procent af sin elektricitet fra atomkraft. "Vi vil ikke være afhængige af gas-leverancer fra et andet land. Det er kernen i den franske model. Fakta er, at vi har atomkraft, der giver os elektricitet uden at udlede CO2. Hvis vi vil vinde kampen mod klimaforandringer, har vi brug for atomkraft, og vi har brug for at investere mere i atomkraft," udtaler Le Maire. Både Grækenland og Spanien efterlyser et fælleseuropæisk indgreb mod stigende energipriser og energimangel. "Vi ser en prisudvikling, der skyldes forskellige ting, men særligt udviklingen på markederne kan vi ikke tackle nationalt. Vi skal udvikle et europæisk svar. Vi har lært af pandemien, at vi er stærkere, når vi taler med én stemme i EU," udtaler Nadia Calvino, Spaniens finansminister. Udover fælles EU-energireserver ser Spanien også gerne, at spekulanter holdes ude af kvotemarkedet for CO2-udledning, da deres indblanding kan medføre prisstigninger.
Politiken skriver, at energiprisernes himmelflugt rammer fattige i EU. Priserne på el er mange steder i Europa mangedoblet, og det har ført til demonstrationer i blandt andet Spanien og Polen. De stigende energipriser har også smittet af på inflationen, som har været overraskende høj i august og september. Det kommer til at påvirke statskasserne, og eurogruppens formand Paschal Donohoe udtaler: "Det gør det nødvendigt at drøfte, hvordan de forskellige lande håndterer situationen.". I Spanien og Italien har man sænket elafgifterne til et minimum for at afbøde prisstigningerne, og i Frankrig er man begyndt at udbetale energichecks til fattige borgere. I Syd- og Østeuropa ønsker man handling på problemet på fælles EU-niveau, eksempelvis i form af krisepenge, som skal afbøde energifattigdom. Tiltag, som man i Danmark, Holland, Sverige og Østrig ikke finder alt for appetitlige. Mens Frankrig benytter sig af energiprisernes himmelflugt til at slå et slag for atomkraft for at mindske afhængigheden af russisk gas, så vil man i Polen have slækket på klimaambitionene. Og i Bruxelles er der da også bekymring for, at de stigende energipriser udgør en trussel mod den grønne omstilling, som EU-landene har forpligtet sig til at gennemføre. EU-Kommissionen holder fast i, at grøn omstilling koster og at den nuværende energikrise understreger behovet for den grønne omlægning. Derudover har Kommissionen lovet at komme med en analyse af årsagerne til de voldsomme prisstigninger, og hvordan man kan håndtere dem. Analysen skulle være præsenteret i denne uge, men er udsat til næste uge. Spurgt om energiprisernes trussel mod grøn omstilling svarede EU's økonomikommissær Paolo Gentiloni i går: "Vi skal helt klart reagere. Men, vi skal passe på med at overreagere."
EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) udtrykker undren over, at der trods høj naturgaspriser er noteret en stigning i leverancer af naturgas fra lande, der leverer naturgas til Europa via rørledninger. Lande som Rusland, Algeriet og Norgen. ACER finder det udsædvanligt at eksportører, der har ledig produktionskapacitet, ikke vælger at sælge mere naturgas, når priserne nu tordner i vejret. Det skriver Jyllands-Posten, som videre skriver, at energiprischokket i Europa kan blive værre, hvis Algeriet gør alvor af sine trusler om at lukke rørledningen, som transporterer algerisk gas til Portugal, Spanien og Marokko. Truslen skyldes konflikten mellem Algeriet og Marokko om Vestsahara. En konflikt, som EU perifært er involveret i grundet EU-Kommissionen udtrykte interesse i bibeholdelse af et strategisk partnerskab med Marokko.
Vestas-chef Henrik Andersen mener, at skyhøje energipriser viser et akut behov for at få fart på opsætningen af grøn energi. Samtidig advarer Henrik Andersen at Danmarks og EU's fine klimaambitioner, uden nødvendig handling bag, risikerer at ende som blot politiske hensigtserklæringer. Det skriver Berlingske.
For nylig i Berlingske lød det fra en række eksperter, at udbygningen af grøn energi ikke kan følge med den stigende efterspørgsel på strøm. Derfor er tidens vilde prisstigninger på energi kun en forsmag på, hvad man som forbruger kan forvente over en længere periode frem mod 2030. Nu stempler en af verdens toneangivende chefer indenfor grøn energi ind i debatten. "Danmark har simpelthen ikke energimæssigt den mængde, der skal bruges. Det kan de fleste nok i højere grad associere sig med i dag, hvor vi pludselig op mod vinteren ser en anden prissætning på elektricitet og gas og alle mulige andre ting, end vi er vant til," forklarer Henrik Andersen, administrerende direktør, Vestas. Henrik Andersen mener, at der skal mere fart på omstillingen, hvis der skal være balance mellem at nå EU's klimamål og møde energibehovene: "Med EUs Green Deal ser vi, at landene i EU har taget politiske initiativer til at få accelereret opsætningen af grøn energi. Institutionelle investorer og energiselskaber har også allerede kapitalen til det. Men der mangler en række af løbende og kontinuerlige projekter, som ikke er der, fordi de ting, vi tager beslutning om på en tilladelse i dag, først bliver eksekveret om tre til fem år," forklarer Henrik Andersen og fortsætter: "Jeg må sige, at nu skal vi altså ikke bare blive ved med at tale om alle de gode ting, vi har gjort. Vi skal se handling i godkendelser af projekter, som viser, at vi tager det her alvorligt. Ellers bliver EUs Green Deal og den danske 2030-plan i princippet politiske hensigtserklæringer uden et egentligt bevis for, at det sker," siger Henrik Andersen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13, 18-19; Politiken, s. 9; Berlingske, s. 2; Altinget
Andre EU-historier
Sikkerhedspolitik: Lidegaard på Folketingets åbningsdag: Derfor bliver det kommende år skelsættende
I en kommentar på Altinget skriver Martin Lidegaard (R) formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, blandt andet: "I år er der også en særlig alvor knyttet til Folketingets åbning. Vi står over for store strategiske valg på flere niveauer, der vil få afgørende betydning for det Danmark, vi kender i dag, og det Danmark, vi ønsker at give videre til vores børn. [...] USA kan ikke og vil ikke længere være verdens politibetjent, og amerikanerne opfatter det som Europas ansvar at have styr på egne nærområder. Det betyder, at hele den udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske dagsorden flytter sig markant i disse måneder – i retning af Europa. I takt med, at amerikanerne forlader Mellemøsten og Afrika, er der kun EU til at sikre stabilitet og fred syd for Europa. Så det er fint, at statsminister Mette Frederiksen altid grene vil rose vores Nato-alliance med USA. Det er helt rigtigt rygsøjlen i vores militære forsvar. Men det er bare ikke forholdet til USA, der bliver det store spørgsmål for Danmark de kommende år. Det er at sikre fuld dansk deltagelse uden forbehold i udviklingen af det nye Europa, som vi under alle omstændigheder vil blive en del af, og som bliver den afgørende partner på alle andre sikkerhedsområder end det militære – klima, migration, terror – og også bliver vigtigere militært."
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Venstres EU-parlamentariker udnævnt til skyggeordfører for nye klimareduktionsmål
Linea Søgaard-Lidell er på vegne af gruppen Renew Europe blevet udnævnt til skyggeordfører for den del af EU's klimaplan, der skal fordele nye klimareduktionsmål til de enkelte medlemslande.
Kilde: Altinget, mandag
Institutionelle anliggender: Formand for Renew-gruppen i EU-Parlamentet går af
Dacian Ciolos træder af som formand for Renew-gruppen i Europa-Parlamentet. Det meddelte han, ifølge Politico, fredag. Det skriver Altinget mandag. "Jeg vil indkalde til et formandskabsmøde på mandag og et præsidiemøde onsdag for at diskutere og blive enige om en tidsplan for at organisere valg i gruppen. Mit forslag vil være at organisere valget hurtigst muligt," skriver Dacian Ciolos i en mail. Ciolos holder som formand og vender i stedet tilbage til Rumænien for at overtage formandsposten i Rumæniens liberale parti Save Romania Union.
Kilde: Altinget, mandag
Sundhed: Forskere: Forskning om kemikaliers effekt på sundhed skal prioriteres højere i ny kemikaliestrategi
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Anders Juul professor, dr.med., klinikchef og Anna-Maria Andersson leder af research, Center for hormonforstyrrende stoffer, Rigshospitalet, blandt andet: "Verden hørte første gang om kemikaliers mulige hormonvirkninger på mennesker, da forskere på Rigshospitalet og Fødevareinstituttet (nu DTU) i 1991 arrangerede en stor WHO-konference i København om miljø og human reproduktion. [...] EU kom først for alvor ind i problematikken om hormonforstyrrende stoffer næsten ti år senere i forbindelse med en handelskonflikt med USA. [...] De senere år har EU-Kommisionen spillet en større og annoncerede i 2020 Kemikaliestrategien for bæredygtighed med målsætningen om at beskytte menneskers sundhed og miljøet bedre mod farlige kemikalier. På den måde ville man bidrage til EU’s mål om et giftfrit miljø i 2050. I kemikaliestrategien er der særligt fokus på hormonforstyrrende stoffer og deres virkninger på mennesker og dyr. [...] Det er estimeret, at EU’s udgifter til behandling af sygdomme forårsaget af hormonforstyrrende stoffer udgør mere end 157 milliarder euro. Investering i vidensopbygning og forskning i hormonforstyrrende stoffers effekter på menneskers sundhed er derfor en meget god investering. [...] Folketinget står nu over for at skulle tage beslutninger om de næste års kemikaliestatergier. Hvis Danmark også fremadrettet skal være en stærk medspiller i at nå EU’s målsætninger, er der brug for, at den nye nationale kemiindsats matcher EU’s ambitionsniveau. Rettidig omhu vil kræve, at man styrker indsatsen betydeligt, ikke mindst når det drejer sig om den rolle, som kemiske stoffer spiller for de mange tilfælde af uforklarede hormonsygdomme hos mennesker."
Kilde: Altinget, mandag
Klima: Biolog: Biodiversitetsrådet bør bremse tilbagegangen af sjældne fuglearter
I et debatindlæg på Altinget skriver Søren Wium-Andersen, biolog, blandt andet: "Det nyoprettede Biodiversitetsråd bør snarest se på et forslag om et natur- og vildtreservat ved Omø Stålgrund, som er under udarbejdelse i Vildtforvaltningsrådet (VFR). [...] Selvsamme område er sammen med fem andre marineområder på i alt en million hektar ved at blive udlagt som EU-fuglebekyttelsesområder. På den baggrund virker det ejendommeligt, at VFR nu ønsker at udpege delområder af de kommende fuglebekyttelsesområder som natur- og vildtreservater på basis af Naturbeskyttelseslovens kapitel seks. For allerede i dag er det muligt at stille krav om, at eksempelvis jagt skal ophøre i EU-fuglebeskyttelsesområder. [...] EU-kommissionen kræver, at der for de enkelte EU-fuglebeskyttelsesområder udarbejdes managementplaner, samt en detaljeret forvaltningsplan for hvorledes målet sikres, vedligeholdes og områdets status forbedres. [...] Men disse planer har Miljøministeriet undladt at udarbejde på trods af henstillinger herom fra EU. Ministeriet har endog undladt at følge en henstilling fra EU-Kommissionen fra 2019 om at stoppe for jagten på edderfugle, mens der på internationalt niveau bliver taget stilling til, om jagten på edderfugle overhovedet er bæredygtig. [...] At VFR nu foreslår at oprette natur- og vildtreservat i et enkelt af seks nye fuglebeskyttelsesområder, er direkte i strid med EU's fuglebeskyttelsesdirektiv, der kræver managementplaner for hvert enkelt område."
Kilde: Altinget
Klima: Nye skrappe krav fra stat og EU presser byggeriet til omstilling
Krav fra EU og stat er i høj grad med til at hjælpe byggebranchen med sin grønne omstilling. Det påpeger rådgivere, entreprenører i byggebranchen og Green Building Council overfor Børsen. "Det er meget positivt, at der er så meget politisk fokus på området nu. Vi har været i gang i ti år, men det er nu, det for alvor vinder gehør," siger Mette Quist, direktør, Green Building Council Denmark. Mette Quist peger på, at det er de nye politiske krav, som påvirker kunders efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri nu og fremadrettet.
Kilde: Børsen, s. 8-9
Institutionelle anliggender: Når krisen kradser arbejder EU i kulissen
I et debatindlæg i Børsen skriver Kim Valentin, EU-ordfører for Venstre, blandt andet: "Det er en kendt sag, at brexit indtil videre har kostet vækst, arbejdspladser, eksport og meget andet. Det var nok også ventet i en eller anden udstrækning – selv af de mest opsatte “brexiteers”. Men fra dem lød vurderingen dog, at der ville være tale om et midlertidigt tilbageskridt. Meget tyder desværre på, at det er et optimistisk skøn. Brexit vurderes allerede at have barberet omkring 10 mia. britiske pund, ca. 86 mia. kr., af Storbritanniens samhandel med omverdenen. [...] I øjeblikket er benzintankene i Storbritannien tomme, ikke fordi der ikke er brændstof nok, men fordi der mangler chauffører til at køre brændstof ud. Fabrikkerne er ligeledes pressede, her mangler både medarbejdere og forsyninger. Supermarkedshylderne har stået gabende tomme, fordi der mangler chauffører til at bringe almindelige varer som mælk og brød ud i butikkerne. [...] Problematikken er delvist opstået, fordi de udenlandske chauffører – samt fabriks- og landbrugsarbejdere – fra særligt de østlige EU-lande har fået at vide, at de ikke længere er velkomne. 1,3 mio. EUarbejdere har forladt Storbritannien ovenpå brexit og pandemien. Hvor mange, der vil – og må – komme tilbage, er uvist. Det er trist for vores ven på den anden side af Nordsøen. [...] Der kan efterhånden ikke herske nogen tvivl om, at meget af det, vi tager for givet i hverdagen, løses igennem EU. Netop dét er brexit, desværre, blevet et trist udstillingsvindue for."
Kilde: Børsen, s. 43
Interne anliggender: Boris Johnson erkender, at Brexit spiller en rolle for benzinkaos
Storbritanniens udtræden af EU spiller en rolle i det benzinkaos, som finder sted i landet i disse dage. Det erkender landets premierminister Boris Johnson i et interview med BBC. Det skriver Politiken. Ifølge Boris Johnson skyldes de aktuelle problemer, at Storbritannien er igang med en "tilpasningsperiode" efter Brexit. 20.000 lastbilchauffører fra EU har forladt landet efter Brexit, og det har resulteret i forsyningsproblemer. Af frygt for at mangel på arbejdskraft skal ødelægge julen for kalkunhungrende britter, så har Boris Johnson givet fjerkræbranchen midlertidig tilladelse til at hente 5.000 EU-arbejdere, som dispenseres fra at skulle leve op til de ellers skrappe efter-Brexit-arbejdstilladelses-krav. Der er givet lignende dispensation til 5.000 lastvognschauffører fra EU.
Kilde: Politiken, s. 8
Klima: Den grønneste energi er den, vi ikke bruger
I et debatindlæg i Politiken skriver Martin Rossen, senior vice president, Head of Group Communication and Sustainability, Danfoss, blandt andet: "Den grønne omstilling handler langtfra kun om at finde nye energikilder. Det er mindst lige så vigtigt, at alle bliver langt bedre til at bruge den energi, vi allerede producerer mere effektivt. [...] Hvordan bliver vi klimaneutrale og altså når et punkt, hvor vi ikke udleder flere drivhusgasser, end kloden kan optage? Og vel at mærke på en måde, der sikrer, at de udviklingslande, der har mindst ansvar for klimaforandringerne, ikke hæmmes i deres vækst og udvikling? Mange beslutningstagere læser med garanti med, for det er netop spørgsmålet, som de kæmper med i EU, til COP26 i Glasgow til november og i stort set alle nationale og internationale fora. [...] I dag står bygninger for 38 procent af verdens energirelaterede CO2-udledninger. Hvis vi skal vende den udvikling, skal hver ny og gammel etagemeter fungere ved brug af mindre energi. Det kræver, at vi tager fat alle steder, vi kan. Millioner af hjem har eksempelvis ikke den termostat, som vi tager for givet herhjemme. Her er den eneste varmeregulering en kold vinterdag et vindue, der kan åbnes eller lukkes, mens radiatoren enten er slukket eller kører for fuld udblæsning. I Europa alene er der 500 millioner radiatorer, som man enten ikke kan - eller er meget svære - at regulere. Hvis de blev udskiftet, ville vi i følge Den Europæiske Forening for Automatisering af Bygninger EUBAC kunne reducere de årlige CO2udledninger med 29 millioner tons. Og samtidig spare borgerne for en årlig regning på 12 milliarder euro. Det er vel også værd at tage med sidst på måneden? Men også i bygninger med termostater, varmepumper og mange andre energieffektive løsninger bør vi sætte ind. Vi skal udstyre vores bygninger med intelligente systemer - en 'hjerne', der tænker bygningers termostater, ventiler og køle- og varmeudstyr sammen med big data - så energiforbruget hele tiden optimeres. Med sådanne og andre lignende løsninger kan vi ifølge konsulentvirksomheden ECOFYS reducere CO2-udledningerne i Europa med 156 millioner tons - svarende til udledningerne fra 82 millioner biler."
Kilde: Politiken, s. 7-8
Finansielle anliggender: Hvad Pandoras æske fortæller
Datalækken, der går under navnet Pandora Papers, viser, at tidligere statsledere, politikere, embedsfolk og milliardærer fra hele verden har placeret deres formuer i skattely. Indenfor EU's grænser optræder blandt andet Tjekkiets premierminister Andrej Babis. Det skriver Jyllands-Posten. Information skriver ligeledes om Babis optræden i Pandora-papirerne. De skriver, at Babis tidligere har haft sammenstød med EU og EU-revisionen og at EU-Kommissionen i august truede med at suspendere EU-tilskud til Tjekkiet grundet formodede interessekonflikter i Babis forretningskonflikter.
Altinget skriver mandag, at Europa-Parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) vil have Jyske Banks forvaltning af beløb i skattely taget op på EU-plan. Niels Fuglsang mener, at Jyske Bank skal forklare deres rolle i Pandora-papirerne overfor offentligheden. Han vil derfor arbejde for, at repræsentanter for banken skal svare på spørgsmål fra EU-folkevalgte om blandt andet bankens skattelysforvaltning af en paraguayaners kæmpeformue.
Kristeligt Dagblads debatredaktør Johannes Henriksen skriver i en leder blandt andet: "Nu har Nicolai Wammen og EU's øvrige finansministre så besluttet sig for at kigge nærmere på Pandora-papirerne ved et møde i morgen. Måske kan de ved den lejlighed spørge deres hollandske ministerkollega, Wopke Hoekstra, hvorfor han i lækket forbindes til investeringer i skattelyet på De Britiske Jomfruøer. Eller hvorfor den forholdsvist estimerede tidligere britiske premierminister Tony Blair slap for at betale skat gennem brug af et offshore-selskab, da han købte en ejendom i London for fire år siden. Efter gældende lov er det formentlig ikke ulovligt, hvad Hoekstra, Blair eller mange af de andre formuende i lækket har foretaget sig. Men EU's finansministre kunne passende slutte deres møde med at spørge sig selv og hinanden: Hvorfor i alverden er den slags overhovedet lovligt?"
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12-13; Altinget, mandag; Information, s. 10-11
Migration: At EU kontrollerer sine grænser, er ikke det samme som at lukke dem
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity, blandt andet: "For nylig leverede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye en hyldest til grænsekontrol, mure og pigtråd bl.a. i Berlingske og Jyllands-Posten. I de seneste dage har ministeren også været på besøg i Vilnius og leveret 15 km pigtrådshegn til grænsen mellem Litauen og Hviderusland. I Tesfayes billedsprog er Danmark og EU et hus, og “hvis ikke vi har åbne døre, så vil folk kravle ind gennem vinduet. Og lukker du vinduet, forsøger de at kravle ind på første sal, og så bliver det farligere”, som han formulerede det i Berlingske. [...] Situationen ved EU's ydre grænser er imidlertid, at langt de fleste mennesker med behov for beskyttelse slet ikke kan få lov at banke på døren. Det gælder de tusindvis af mennesker, der blev skubbet tilbage, da de i maj i år forsøgte at komme ind på EU-territorium i den spanske eksklave Ceuta, flygtninge og migranter, der sendes retur fra græsk til tyrkisk territorialfarvand, og mennesker, der i disse dage forsøger at overleve i ingenmandslandet mellem Hviderusland og Polen. Der er ikke noget galt med grænsekontrol, og selvfølgelig skal EU kunne beskytte de ydre grænser. Og pivåbne grænser er på ingen måde en forudsætning for, at europæiske lande kan efterleve deres konventionsmæssige forpligtelser og tillade asylansøgere at få deres sag behandlet. [...] Det aktuelle problem er, at en ukritisk støtte til de græske, polske, kroatiske eller spanske myndigheders praksis ved EU's ydre grænser ofte indebærer brud på de internationale konventioner. Og den uafhængige monitorering af grænsemyndighedernes behandling af asylansøgere, der skulle anspore til respekt for menneskerettighederne, er ofte mangelfuld og kritisabel. En effektiv grænsekontrol med respekt for internationale konventioner indebærer, at vi afviser dem, der ikke har krav på at komme ind, og tillader indrejse for mennesker med sådant krav, herunder asylansøgere. Så må EU-landene etablere et effektivt asylsystem, hvor vi hurtigt og retfærdigt kan behandle asylsagerne. "
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25
Kultur: Måske er vi ved at have fået nok af det amerikanske mediebombardement
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, blandt andet: "Siden Anden Verdenskrig har Europa været grebet af et selvhad, som blandt andet har givet sig udslag i, at europæerne har hengivet sig til en forskelsløs dyrkelse af fladpandet amerikansk McDonald's-kultur, som vi har skovlet ind i kolossale mængder, og stadig gør, på bekostning af vores egen. [...] Noget tyder på, at der sammen med en kritik af den amerikanske kulturdominans er en stigende interesse for europæiske kulturtraditioner på vej. Symptomatisk er en nyligt opstået organisation af tysk oprindelse, Arbeit an Europa, som beklager den overfladiskhed og ekkokammer-mentalitet, som løber ud af (amerikanske!) sociale medier, og i stedet vil genoplive en europæisk tradition for koncentreret samtale og gensidig påvirkning hen over cafébordene. Europæisk kultur er ikke stiv EU-kultur fra oven, men i sin oprindelse nationale kulturer i livligt samspil. Europa er ”et sanatorium for bedragede sjæle”, det er “sjælerenselse” og “genfortryllelse”, som initiativtageren, den unge tyske forfatter Simon Strauss, udtrykker det i sin bog ”Romerske dage”. Hvad det her primært handler om, er, hvad man ellers lidt afvisende plejer at kalde høj- eller finkulturen. Den overleverede europæiske kultur rummer en imponerende refleksiv vertikalitet - fra det højeste til det dybeste."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24
Grundlæggende rettigheder: D'Estaing tog mig på låret under middag
I bogen "Blondinens betragtninger", som udkommer på mandag, skriver forhenværende statsminister og socialdemokrat og tidligere medlem af Europa-Parlamentet Helle Thorning Schmidt, at hun for år tilbage blev taget på låret af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing. Hændelsen fandt sted på den franske ambassade i København under en middag. På tidspunktet var Valéry Giscard d'Estaing formand for Det Europæiske Konvent, der skulle lave en europæisk forfatningstraktat.
Kilde: B.T., s. 16
Arbejdsmarkedspolitik: Virksomheder kræver udenlandsk arbejdskraft i en fart: I 30 år har vi aldrig sagt nej til så mange gæster
Brian Mikkelsen, administrerende direktør, Dansk Erhverv, anklager regeringen for at være for reaktionær, når det gælder udenlandsk arbejdskraft. Han mener, at der der bør åbnes mere op for tilførslen af udenlandsk arbejdskraft. Det skriver Berlingske. "Problemet er, at regeringen blander beskæftigelsespolitik og udlændingepolitik sammen. Den tør ikke sige, at den udenlandske arbejdskraft betyder rigtig meget for Danmark, for så er den nervøs for at blive anklaget for en svag udlændingepolitik. Det er ærgerligt, at man har en alt for reaktionær tankegang. Man skal ikke lukke Danmark ned, man skal tværtimod lukke landet op," siger Brian Mikkelsen og fortsætter: "Det er en ren vindersag med den udenlandske arbejdskraft. Beskæftigelsen vokser, og der bliver flere til at betale skat i Danmark. Samtidig kan virksomhederne udvikle sig, fordi de har nok medarbejdere. Hvis virksomhederne fremover ikke kan ansætte de nødvendige medarbejdere, vil vi blive et meget fattigt land," siger Brian Mikkelsen, der ikke mener, at manglen på ansatte kan løses ved at hente ansatte blandt de danskere, som stadig står uden arbejde: "Vi har en brændende platform med 53.000 ledige stillinger. Det kan vi ikke løse med ledige danskere. Vi har brug for mere af den udenlandske arbejdskraft," siger han. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger i et skriftligt svar til Berlingske: "Vi har intet imod udenlandsk arbejdskraft, men mener, at der allerede i dag er gode muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft - gennem de eksisterende ordninger eller fra de over 14 millioner ledige i EU.” Hummelgaard fastslår, at man ikke har planer om at hæve beløbsgrænsen for ikke-EU-arbejdstagere, som Dansk Erhverv slår på tromme for.
Kilde: Berlingske, s. 10-11
Finansielle anliggender: Din bøf og dine tomater bliver dyrere - og det skal du måske ikke være så ked a
Danske forbrugere vil i stigende grad mærke til den stigende inflation, men ifølge professor i økonomi ved København Universitet, Søren Hove Ravn, vil inflationsgenerede prisstigninger i stor udstrækning på sigt udlignes via tilsvarende lønstigninger. Det skriver Berlingske. I august udgjorde inflationen i Danmark 1,8 procent. Det er det højeste niveau i Danmark siden 2012. Ifølge EU's statistiske kontor, Eurostat, forventes inflationen i Eurozonens 19 lande at være på 3,4 procent i september mod 3,0 procent i august. Målet i Eurozonen er et inflationsniveau på under to procent. Den stigende inflation ses primært via øgede priser på boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning. Søren Hove Ravn ser ikke, at nuværende inflationstendenser forsvinder lige med det samme. Men han mener ikke, at vi skal gå i panik. Den Europæiske Centralbank og, inddirekte, den amerikanske Federal Reserve kan hæve renten for at bremse inflationen, hvilket de endnu ikke har gjort. "Centralbankerne i Europa og USA vil sagtens kunne gribe ind, hvis de vil. Men jeg tror, at de lige nu lader udviklingen finde sted. Deres analyser, som de blandt andet baserer på samtaler med virksomhederne, er formentligt, at det er fint nok, at inflationen stiger i et vist omfang," forklarer Søren Hove Ravn.
Børsen skriver, at formand for den Europæiske Centralbank Christine Lagarde fatsholder, at den høje inflation er et overgangsfænomen, der vil forsvinde i begyndelsen af 2022. Det til trods vil tyske fagforeninger gå ind i kommende lønforhandlinger med krav, som er knyttet til inflationsniveauet og ikke inflationsforventningerne.
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 20-21
Detaljer
- Publikationsdato
- 5. oktober 2021