EU i dagens aviser tirsdag den 6. december 2022

Dagens EU-tophistorier

Handel: Amerikansk handelsekspert: Ja, USA krænker WTO-regel, men EU er ingen duksedreng
Information har talt med den amerikanske handelsekspert Gary Hufbauer fra Peterson Institute of International Economics i Washington, D.C., om USA's Buy American-klausul. Han tvivler på, at Kongressen vil ændre ordlyden af den konkurrenceforvridende Buy American-klausul, selvom den skulle være i strid med WTO-reglerne. Han mener, at europæerne bør øge deres grønne investeringer i USA i stedet for at klage over protektionisme. I en udtalelse i søndags erkendte formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, det ørkesløse i at indklage USA for WTO og hun kom i stedet med et forslag om, at EU "tilpasser sine regler med henblik på at gøre offentlige investeringer lettere". Mandag mødtes medlemmer i en samarbejdsgruppe, der blev nedsat af EU og USA i 2021, hvor de blandt andet skal diskutere den verserende handelsstrid om Buy American-klausulen og den danske EU-kommissær og viceformand, Margrethe Vestager, deltog i mødet i Council on Trade and Technology i Washington. Ifølge Gary Hufbauer vil det være tilrådeligt for EU-landene, europæiske bilfabrikanter og grønne selskaber at være pragmatiske og han tilføjer, at amerikanerne også kan pege på, at EU ikke ligefrem er en duksedreng, hvad angår overholdelse af WTO-reglerne. Her påpeger han, at EU's planlagte straftold pålagt produkter importeret fra lande, hvor EU's grænse for udledning af CO2 ikke bliver overholdt, er en klokkeklar overtrædelse af hjørnesten i WTO. Derudover er der EU's planer om beskatning af de store amerikanske digitale selskaber på det europæiske marked, som USA kalder for diskriminering, da mindre europæiske digitale selskaber afholdes fra at blive beskattet, hvilket også skulle være i strid med WTO. Fra EU's side mener man, at USA's skattefradrag og bonusordninger for investeringer og produktion af vedvarende energi vil trække europæiske selskaber over Atlanten til det store og lukrative amerikanske marked, men det har Jacob Funk Kierkegaard, senior stipendiat ved Marshall Fund of the United States i Bruxelles, ikke meget tilovers for. "I Europa kan vi i de kommende år se frem til en 100 procent kapacitetsudnyttelse af den grønne industrisektor. Alene af den grund vil vi ikke miste arbejdspladser til USA. Så jeg kan ikke se, at de amerikanske subsidier skulle føre til et reelt økonomisk tab for EU's industri," siger Kierkegaard til Information. Han er overbevist om, at Frankrigs og Tysklands offensiv mod den amerikanske klimalov mest bare er et taktisk træk, der har til hensigt at overbevise traditionelle frihandelslande i EU om at gå med til statssubsidier, hvilket von der Leyens udtalelse søndag kunne bekræfte.

Børsen skriver, at efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen søndag sagde i en tale, at der fortsat skal forhandles og samarbejdes med USA, skrev den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager på Twitter, at der er brug for et “målrettet” svar på USA's gigantiske grønne pakke, IRA, og hun understreger ligesom Von der Leyen, at der er “brug for samarbejde, ikke konfrontation”. Fra landechef for Eurowind Energy i USA, Bo Schöler, lyder det i et mailsvar til Børsen, at IRA-pakken rummer store muligheder. “Vi håber, at EU og USA finder en løsning. IRA bør bestemt ikke udløse en handelskrig eller rejse toldmure mellem EU og USA,” opfordrer Bo Schöler og understreger samtidig, at selvom det ikke ender i en fuldskala handelskrig med straftold, så vil kravene om at købe amerikansk - og et muligt modsvar fra europæisk side - være skadeligt. “Krav om at købe lokalt fremstillede varer vil altid over tid øge omkostningerne, fordi det reducerer konkurrencen i et marked. Den grønne omstilling bliver dyrere og kommer til at tage længere tid,” fastslår landechefen.
Kilder: Information, s. 11; Børsen, s. 20

Udenrigspolitik: Kina vil opretholde et energisamarbejde med Rusland
Mandag meddelte Kina, at det fortsætter sit samarbejde med Rusland på energiområdet “på baggrund af respekt og gensidig gavn”, skriver Børsen og Kristeligt Dagblad. I sidste uge under et besøg i Kina opfordrede EU's præsident, Charles Michel, Kinas præsident, Xi Jinping, til at få Rusland til at overholde internationale regler. “Kina bør bruge dets indflydelse på Rusland til at stoppe krigen i Ukraine,” sagde EU-præsidenten. Men i en erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium mandag, meddeler Kina, at det vil opretholde gode energirelationer til Rusland, efter at EU har indført prisloft på russisk olie. De vestlige lande har aftalt et prisloft på 60 dollar pr. tønde olie og det støttes af EU, G7 og Australien. Der er dog uenighed om, hvor hårdt tiltagene vil ramme Rusland, og i en analyse skriver erhvervsmediet Forbes ifølge Børsen: "Selv om initiativerne helt sikkert vil kunne mærkes i Rusland, vil slaget også blive afbødet af Ruslands beslutsomhed i forbindelse med at sælge olien til andre markeder som Indien og Kina." Søndag lød det fra russerne, at de ikke accepterer prisloftet og vil om nødvendigt skære dets olieproduktion ned.

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: "Intensiteten øges i den økonomiske krig mellem Rusland og de såkaldt neutrale lande på den ene side - over for Ukraine, Nato og andre især vestlige lande. [...] På trods af EU's og G7's to anslag mandag mod russisk olieeksport med et importstop og et prisloft så holder Putins venner fast i leverancerne af billig russisk energi. Præsident Xi Jinping lovede for få dage siden på Fourth China-Russia Energy Forum, at “Kina er villig til at arbejde med Rusland om at indgå et tættere energipartnerskab (…) for at fastholde international energisikkerhed og stabiliteten i industriens forsyningskæder”. Der var også et par ord om grøn energi, men olie og gas var det væsentligste. Det sker parallelt med at præsident Xi på G20-topmødet på Bali forsøgte at vise Vesten afstandtagen til Putins krig med advarsler mod russiske atomtrusler og håb om en fredelig afslutning på krigen; uanset at russisk energieksport til Kina i år - ifølge den russiske vicepremierminister Alexandr Novak - er øget med 64 pct. i værdi og 10 pct. i mængder. Indien, præsident Putins anden store ven, køber samtidig så store mængder russisk energi, at man nu vil have Rusland til at udligne handelsunderskuddet ved at købe flere indiske varer. Udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar får, ifølge Reuters, det nærmest til at lyde som en tjeneste, man gør Rusland, der mangler mange varer og industrielle komponenter, der ikke længere kan købes i Vesten."
Kilder: Børsen, s. 22, 19, 22; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Ungarn tager ukrainerne som gidsel i kampen om EU-milliarder
Udsigten til at miste 100 mia. kr. har fået Ungarn til at bremse EU’s Ukrainehjælp, skriver Jyllands-Posten. Tirsdag tages første styrkeprøve på et ministermøde i Bruxelles, hvor finansministrene fra hele unionen skal tage stilling til den pakke, der sikrer ukrainerne ca. 130 mia. kr. næste år. Efter at EU-Kommissionen anbefalede at tilbageholde udbetalingen af 56 mia. kr. fra EU's strukturfonde og yderligere 43 mia. kr. fra EU's genopretningsmidler til Ungarn, fordi den ungarske regering ikke har forbedret 17 forhold inden en tidsfrist den 19. november, tog Ungarns regering Ukraines økonomiske overlevelse som gidsel. Milliardstøtten til Ukraine kræver nemlig enstemmighed blandt EU's 27 medlemslande, og premierminister Viktor Orbán afviser, at Ungarn stemmer for. I Bruxelles forbereder diplomaterne sig allerede på endnu et møde mandag, mens de mest pessimistiske spår en tredje omgang torsdag.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Jeppe Kofod ærgrer sig over, at han fik nej til Ukraine-rejse med syv kolleger
Da syv udenrigsministre fra de nordiske og baltiske lande rejste i sidste uge sammen med toget fra Polen til Ukraines hovedstad, Kyiv, glimrede Danmark ved sit fravær, skriver Politiken. Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ville gerne have rejst med, men fik nej til rejsen fra embedsmænd i Statsministeriet og Udenrigsministeriet, der henviste til centraladministrationens fortolkning af reglerne for, hvad en regering må foretage sig, når den har status af forretningsregering. "Det er ikke, fordi jeg ikke gerne ville have været med. Det ville jeg gerne. Men fordi vi fungerer som et forretningsministerium, så var den klare besked, at jeg ikke kunne deltage i turen til Ukraine," siger Jeppe Kofod. Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, deltog i sidste uge på rejsen til Ukraine og han fortæller om en spændende og udbytterig tur, hvor han godt bemærkede, at den danske udenrigsminister ikke deltog på turen. "Jeg blev fortalt, at dansk lovgivning klart fastslår, at du ikke kan deltage i politiske aktiviteter. Sådan har jeg forstået det, men vi savnede Jeppe der. Det ville have været godt at have Danmark med," siger Pekka Haavisto og fortsætter: "Vi var syv, og vi havde booket et tog sammen fra Polen til Kyiv. Vi kørte med nattog frem og tilbage. Jeg må sige, at turen styrkede virkelig det nordisk-baltiske samarbejde på det her område. Vi havde mange muligheder for uformelle diskussioner. Da vi rejste tilbage, havde vi udenrigsminister Kuleba med os. Han kom fra Kyiv, og igen havde vi en masse tid til at tale med den ukrainske udenrigsminister, hvilket var virkelig godt." I øjeblikket er både Finland og Sverige i gang med en besværlig diplomatisk proces forhold til de to landes ansøgninger om optagelse i Nato. Lige nu mangler kun Ungarn og Tyrkiet at ratificere ansøgningen. I disse dage befinder Ungarn sig i EU-sammenhæng i en kritisk proces i forhold til udbetaling af midler fra EU's genopretningsfond, men i Natosammenhæng havde den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto, en positiv besked med i Bukarest: "Han medbragte en hilsen fra statsminister Viktor Orbán om, at det ungarske parlament vil ratificere i februar. Der har været visse forsinkelser, men Ungarn fortæller, at de ikke ser nogen forbindelse mellem dette tema og andre. Og at de ønsker at behandle den svenske og finske ansøgning samlet," forklarer Pekka Haavisto. Regeringen i Ankara har dog endnu ikke meddelt noget præcist om en dato for tyrkisk ratificering, hvilket kan trække ud som følge af det snarlige tyrkiske parlamentsvalg.
Kilde: Politiken, s. 12

Sikkerhedspolitik: Sådan kan krigen i Ukraine ende - eller vare mindst ti år endnu
Mens fronterne er fastlåste, må ukrainerne kæmpe sig gennem vinteren, hvor russiske bombardementer har ædt sig ind på el-, vand- og varmeforsyningen, skriver Politiken, som oplister en række scenarier for, hvordan krigen i Ukraine kan slutte eller 'fryse til'. I sidste uge opfordrede den tyske kansler, Olaf Scholz, Vladimir Putin til at trække tropperne ud af Ukraine og finde en diplomatisk løsning. Inden telefonsamtalen havde både den franske præsident, Emmanuel Macron, og amerikanernes Joe Biden kommet med samme appel. Men for politikere og statsledere i Vesten er det nærmest giftigt at tale detaljeret om en forhandlingsløsning, og de skal i samme åndedrag understrege, at det er Ukraines afgørelse, hvordan, hvornår og om hvad krigens parter skal tale for ellers kan det opfattes som forræderi mod Kyiv. Den fastfrosne krig kan blive til virkelighed, hvis det lykkes russerne at holde stand gennem vinteren og forstærke deres defensive linjer på Dniproflodens østlige bred og samtidig har russerne angrebet nye mål: Den kritiske infrastruktur i Ukraine. I større grad er de ukrainske soldater nu nødt til at bruge ressourcer på at forsvare elværker og lignende. Rusland har grundlæggende en enorm fordel, men flere eksperter vurderer, at det er mere teoretisk end realistisk, at Ruslands krigslykke vender. Men det kan dog alligevel ikke afskrives fuldstændigt, for Moskva vil gå langt for at afholde Ukraine fra at blive en del af EU eller Nato.
Kilde: Politiken, s. 4

Klima: Vil Dansk Industri redde miljøet eller bare score kassen?
Politiken bringer et debatindlæg af Ib Larsen, affaldskonsulent, Danwaste Consult, som blandt andet skriver: "I en artikel om EU's planer om at fremme genanvendelse af plastaffald (Pol. 30. november 2022) fremgår det, at EU-Kommissionen foreslår, at ny plastemballage i højere grad skal produceres af genanvendt plast. DI kommenterer i artiklen EU-forslaget med, at det bliver svært for de danske virksomheder at leve op til, da der ikke er nok af den slags plastik, som har kvalitet til at blive genanvendt. [...] Genanvendelse af plastik forudsætter først og fremmest krav til producenterne. Dels krav om, at der kun produceres plastikprodukter, der rent faktisk kan genanvendes, og dels krav om, at producenterne forpligtes til at benytte de genanvendte materialer. EU-Kommissionens forslag er et lille, men rigtig positivt skridt i den retning. Men nu, hvor det ser ud til, at der kan komme krav til industrien, er DI så pludselig enig med kritikerne i, at der er for lidt af plastikken, der kan genanvendes. Det ville klæde DI, hvis de nu stod ved deres holdning til, at privatisering og sorteringspligt vil sikre genanvendelsen, og derfor bakkede fuldt og helt op om EU's krav om, at industrien så også skal forpligtes til at benytte de genanvendte materialer. DI, vis, at jeres pres for en privatisering ikke bare var udtryk for, at I ville score kassen, men for, at I trods alt også vil miljøet det godt!"
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Så stop dog den krig
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Simon Ødegaard Simonsen, direktør fra Randers, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine er den mest tåbelige krig, verden endnu har oplevet. Ikke alene bliver tusinder af borgere og soldater slået ihjel eller lemlæstet på det frygteligste, men endnu flere efterlades i armod og uvished i et ødelagt land. Ukraine kan med sikkerhed ikke besejre den langt større militærmagt Rusland. Omvendt kan Rusland næppe besejre Ukraine, der støttes ubetinget massivt med våben og udstyr. Også denne krig er ørkesløs, ingen vindere, kun tabere. Derfor er det tiden, at krigen skal stoppes. [...] Ukraine skal afmilitariseres fuldstændigt igen, som det var i 2008, og som det var aftalt i forbindelse med Murens fald og Sovjetunionens opløsning. Herefter er Ukraine neutralt og skal forblive neutralt. Ukraine kan senere søge handelsmedlemskab af EU, når betingelserne herfor er opfyldt. EU ophæver sin embargo mod Rusland og genoptager samhandel med Rusland, der gennem samhandel med EU hen over tid betaler for de af Rusland forvoldte krigsskader. Der skal findes en vej frem for både Ukraine og Rusland. Alt andet duer ikke."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Handel: En ny aftale med Rusland kan sende priser på fødevarer ned
FN er i gang med at forhandle en aftale, som vil øge Ruslands eksport af kunstgødning og korn, hvilket kan sende verdensmarkedspriserne på landbrugsråvarer nedad, skriver Jyllands-Posten. "Vi er ret tæt på. Begge sider - Rusland og Ukraine - og vi i FN anerkender, at det er uhyre vigtigt. Hvis vi ikke laver kunstgødning nu, så får vi et problem med fødevaremangel om et år," sagde nødhjælpschef i FN, Martin Griffiths, i sidste uge i et interview med Reuters. Rørledningen tegner sig normalt for størstedelen af den enorme russiske eksport af ammoniak til verdensmarkedet og i EU plejer en tredjedel af EU's import af ammoniak at komme fra Rusland. Markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom, vurderer dog, at det næppe vil blive EU-lande, der kommer til at købe gødningen fra Rusland. "Men det er underordnet. Det primære er, at ammoniakken fra Rusland igen vil strømme ud i verdensmarkedet og presse priserne nedad, fordi andre lande står klar som købere. Importørerne i EU nyder også godt af de lavere verdensmarkedspriser, og resultatet bliver lavere priser på kunstgødning," siger Palle Jakobsen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Landbrug: Jo, landbruget vil gerne tage ansvar for naturbeskyttelsen
Information bringer en kommentar af Karen Post, naturchef i Landbrug & Fødevarer, som blandt andet skriver: "I L&F sætter vi ikke spørgsmålstegn ved, om der skal gøres noget for at vende udviklingen i biodiversiteten. Og vi vil gerne være med til at se på, hvordan landbruget kan spille en mere aktiv rolle. [...] Vi har sammen med grønne organisationer længe peget på udfordringerne i, at man har valgt at gennemføre en meget stor del af den danske naturindsats i de såkaldte Natura 2000-områder, gennem midler fra EU's landdistriktsprogram. Det betyder, at indsatsen har været unødigt ufleksibel i forhold til rent faktisk at gøre det, naturen har brug for. [...] Biodiversitetsrådet peger på, at data- og vidensgrundlag om udviklingen og tilstanden for Danmarks biodiversitet er mangelfuld. Det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning for ikke at handle, men det understreger igen behovet for en politisk prioritering. Rådet tager i rapporten udgangspunkt i de politisk fastsatte mål fra EU's biodiversitetsstrategi om 30 procent beskyttet natur på EU-niveau. Men reelt set siger det ikke noget om, hvad der konkret skal til for at gøre en forskel for biodiversiteten i Danmark. Den viden har vi behov for, så vi kan lave den bedste indsats og sikre, at indsatsen kommer til at gå hånd i hånd med alle de andre vigtige samfundsdagsordner, som vedrører vores areal."
Kilde: Information, s. 17

Interne anliggender: Benægter EU-konference i Skagen
Mandag vidnede to tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti og Europa-Parlamentet, Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann, i straffesagen mod Morten Messerschmidt ved Retten på Frederiksberg, skriver flere af dagens aviser. Her benægtede de igen, at der har været et EU-seminar på DF's sommergruppemøde i 2015. Rikke Karlsson, som var europaparlamentariker for DF, var selv til stede i Skagen, og hun sagde mandag i retssalen, at "det ville undre mig, hvis det gik forbi min opmærksomhed, at der skulle have været en Meld- og Feld-konference" og hun forklarede samtidig, at hun var "et meget presset menneske" under sommergruppemødet, fordi hun uden stort held havde forsøgt at få oplysninger om Meld og Feld i månederne forinden.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 18-19; Børsen, s. 16; B.T., s. 4; Berlingske, s. 13

Klima: Eksperter vil skrotte certifikater for grøn strøm
Flere danske og internationale eksperter mener ikke, at certifikater for grøn strøm gør en forskel for klimaet, og de mener desuden, at systemet er forældet og i flere tilfælde klimaskadeligt, bl.a. fordi det medfører vildledende markedsføring, skriver Børsen. “Det grundlæggende problem er, at forbrugeren ikke forstår certifikaterne. De går og tror, at de har CO2-neutral strøm, de kan bruge løs af, når det ikke er sandt. Ikke engang tæt på, for strømmen i stikkontakten er den samme,” siger energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Julie Bangsgaard Abrahams. Fra chefkonsulent for bæredygtigt forbrug hos Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, lyder det: "Tiden er løbet fuldstændig fra oprindelsescertifikaterne og den måde, de markedsføres på. Der bliver hverken mere eller mindre grøn strøm i elnettet af, at jeg bruger strøm, hvor der er tilkoblet certifikater." TV2 fortalte i slutningen af oktober, at Klimaministeriet ifølge flere juraeksperter har vildledt Folketingets ordførere til at tro, at ordningen for oprindelsescertifikater ikke kunne ændres grundet EU-lovgivning. Men både ifølge mediet og EU-Kommissionen er det ikke korrekt, da det er op til medlemslande selv at vurdere enkelte støtteordninger for at se, hvorvidt modellen for grønne certifikater kan revurderes eller evt. udfases.
Kilde: Børsen, s. 8-9

Udenrigspolitik: På Færøerne handler fiskeriaftalen med Rusland også om uafhængighed af Danmark
For nylig blev en omdiskuteret fiskeriaftale med Rusland forlænget af et bredt politisk flertal på Færøerne, hvor der er gået storpolitik i det færøske fiskerieventyr, skriver Information. Aftalen er blevet mødt af skarp kritik fra flere danske politikere og forskere, som mener, at Færøerne sender et uacceptabelt signal og rykker sig længere fra Europa og tættere på Putin. Men Færøernes økonomi er bygget på fisk og derfor er fiskeriaftalen med Rusland meget vigtig for landet. "Hvis aftalen ikke var blevet forlænget, så skulle de skifte ud i de fisk, de fanger, og så ville fabrikker pludselig stå tomme. Det er ikke kun de ansattes familier, det ville gå ud over, men også en masse afledte job," siger produktionsdirektør på Vaðhorn, Jens Martin Knudsen, og tilføjer: "Aftalen er også ufatteligt vigtigt for en masse små bygder, det er deres nicher." Beslutningen er blevet kaldt en "stresstest" af sammenholdet i Rigsfællesskabet og efterfølgende var Morten Helveg Petersen, der sidder i Europa-Parlamentet for De Radikale, og så ude at kritisere aftalen til DR. "Jeg synes ikke, det er et særlig smukt eller klædeligt signal midt i en storpolitisk krise, hvor det drejer sig om at stå sammen og vise mest mulig solidaritet i forhold til de forfærdelige angreb på Ukraine, som Putin gennemfører," siger han. Anne Falkenberg, som er valgt til Folketinget for det liberale færøske parti Sambandsflokkurin, har forsvaret aftalen over for Politiken med, at den ikke bryder med Færøernes sammenhold med EU, da EU's sanktioner over for Rusland ikke gælder for madvarer. Hun mener allerede, at Færøerne har draget "store konsekvenser" af Ruslands invasion. "Færøerne eksporterede inden krigen, hvad der svarer til næsten 25 procent af vores eksport til Rusland, men det er vi stoppet med og eksporterer ingen fisk til Rusland i dag," siger hun.
Kilde: Information, s. 6-9