Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6. juni 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 6. juni 2023



Tophistorier

Polen risikerer ny sag om dommeres uafhængighed
Mandag konkluderede EU-Domstolen i en ny dom, at reformen af de polske domstole fra december 2019 er i strid med EU-retten. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Hvis ikke Polen ændrer reformen af domstolene fra 2019, risikerer landet en ny retssag om finansielle sanktioner. Polens mindre justeringer af reformen efterfølgende har hidtil ikke været nok til at overbevise EU-Kommissionen om, at domstolene og dommerne i Polen behandles som uafhængige. "De foranstaltninger, som den polske lovgiver har vedtaget, er uforenelige med garantierne om adgang til en uafhængig og upartisk domstol," hedder det blandt andet i dommen ifølge Berlingske. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose, mener, at dommen er en afgørende politisk sejr for de EU-lande, der kæmper for at beskytte retsstatsprincipperne. "På en Grundlovsdag som i dag, er det kun endnu bedre, at Domstolen sætter en klar streg i sandet. Vi skal kunne stole på, at vores dommere ikke bliver underlagt politisk pres fra deres regeringer. Det er afgørende for os borgere, men også eksempelvis for danske virksomheder, der laver forretning i Polen," siger Christel Schaldemose ifølge Jyllands-Posten. Ved en kendelse 27. oktober 2021 blev Polen idømt til at betale en daglig tvangsbøde på 1 mio. euro til EU-Kommissionen, beløbet blev dog halveret 21. april i år. Med mandagens dom stopper tvangsbøderne, der ifølge EU-Domstolen afslutter sagen. Forventningen fra EU-Domstolen er nu, at Polen retter ind og hvis det ikke sker, så har EU-Kommissionen mulighed for at anlægge en ny sag med påstand om finansielle sanktioner. Christel Schaldemose forventer dog, trods dommen, en langvarig armlægning om retsstatsprincippet i EU. "Den kamp er langtfra færdig, selv om dagens afgørelse er vigtig. I Ungarn har vi store udfordringer med Orban. Her handler det både om manglende transparens og mulig korruption med brugen af EU-midler," siger Christel Schaldemose.
Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10 (06.06.2023)

Prioriterede historier

Tænketanken Europa: Flertalsafgørelser risikerer at sætte EU's slagskraft over styr
Altinget bringer mandag en kronik af Jacob Kaarsbo og Ditte Brasso Sørensen, hhv. senior analytiker og chefanalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "I forbindelse med 60-året for Élysée-traktaten understregede Tysklands kansler Olaf Scholz og Frankrigs præsident Emmanuel Macron 22. januar 2023 behovet for at indføre afgørelser med kvalificeret flertal på EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, et område hvor beslutninger i dag kræver enstemmighed. Også kommissionsformand Ursula von der Leyen fremhævede i sin State of the European Union-tale behovet for at styrke EU's handlekraft ved at revidere beslutningsprocedurer i Rådet. [...] Umiddelbart ligger det lige for at konkludere, at det at forlade enstemmighed vil gøre EU-landene mere handlekraftige på udenrigspolitikken, og at fortsat enstemmighed i et fremtidigt større EU medfører en stor risiko for paralyse. Helt så enkelt er det dog ikke. Der er flere nuancer og dilemmaer, der skal afvejes. [... ] De, der mener, at enstemmigheden bør afskaffes, understreger, at langsommelighed også underminerer EU's troværdighed internationalt og dermed er en hindring for en mere central geopolitisk rolle. [...] Denne bekymring forstærkes af muligheden for en forestående EU-udvidelse. Går EU fra eksempelvis 27 til 32 medlemslande, vil det med al sandsynlighed blive sværere at nå til enighed. Flere lande øger risikoen for veto mod vigtige beslutninger. [...] Under enstemmighed kan intet EU-land melde "hus forbi" uden derved samtidig at holde alle andre tilbage, det gør uenighed politisk dyrt. Fjernes kravet om enstemmighed bliver det nemmere for lande ikke at stemple ind på konkrete forslag, og det kan underminere muligheden for at opnå flertal. Det vil også sætte EU's udenrigschef i en svær forhandlingsposition, da denne så ikke kan bruge den fælles EU-enighed til at overtale lande på vippen. [...] De største EU-lande er gået sammen om arbejdet for at fremtidssikre beslutningsprocedurerne på EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at overgå til kvalificerede flertalsafgørelser. Det gælder blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Uanset hvordan de danske partier vil forholde sig til dilemmaerne om beslutningsprocedurerne ved forhandlingerne om den europapolitiske aftale, står det allerede nu klart, at stærke vinde blæser i retning af at afskaffe enstemmighed."
Altinget, mandag (06.06.2023)

Det digitale indre marked

Kina vil os ikke det bedste. Hvorfor giver vi så landet uhindret adgang til vores unge?
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Søren Dalsgaard, historiker og Business Analyst i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Nu om dage er det i lige så høj grad små, korte videoer ”på højkant”, der kigges på. Det kinesiske sociale medie Tiktok har fået enorm succes med formatet. Youtube og Instagram er siden hoppet med på moden. [...] Så længe det blot var amerikanske itgiganter der leverede til fodertruget, handlede det især om at fastholde din opmærksomhed, levere mere eller mindre skjulte reklamer, og fore lommerne hos Facebook og Googles aktionærer. Med Tiktok er det imidlertid det kinesiske kommunistparti, der drejer på algoritmernes indstillinger. Det samme étpartistyre, der smider muslimske mindretal i koncentrationslejre, der knægter Hongkong, ytringsfrihed, demokrati og alle former for borgerrettigheder. Der henretter systemkritikere og høster deres organer. Der rasler med sablen over for nabostaten Taiwan. Skal det kinesiske styre kunne indhente utroligt detaljerede oplysninger om vore borgeres politiske og kulturelle valg? Og kunne påvirke vore unges værdier? For tag ikke fejl: Videostrømmene er holdningsbearbejdning i yderste potens. Her underholdes primært, men værdier og meninger påvirkes også i høj grad perfekt målrettet de enkelte brugere og deres politiske ståsted. [...] Kina vil os ikke det bedste og skal ikke, i det skjulte, kunne levere polariserende og samfundsnedbrydende budskaber til os. Tiktok er nemlig ikke kun ligegyldig underholdning. Tiktok er også et fintfølende, målrettet instrument, med hvilket Kinas ledere kan analysere og påvirke os. Det skal de ikke have lov til."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (06.06.2023)

Finansielle anliggender

Han forudså inflationskrisen: Nu taler han om deflation i 2024
Lars Christensen, der blandt andet har en fortid som økonom i Danske Bank, men i dag driver sin egen rådgivningsvirksomhed, vurderer, at hvis den amerikanske centralbank undlader at lempe pengepolitikken senere på året, vil det udløse deflation i USA i 2024. Det skriver Børsen. Lars Christensen mener, at Federal Reserve snart vil komme til den erkendelse, at centralbanken har overstrammet pengepolitikken, og at renten skal sænkes, og understreger samtidig, at han mener, at centralbankerne fejlet big time. De har nemlig ikke overholdt den vigtigste regel af alle, som er at sikre stabil og lav inflation omkring de 2 procent. Dermed er der en risiko for, at forbrugere, virksomheder og ikke mindst økonomer og investorer mister tilliden til, at centralbankerne kan få inflationen bragt ned. Hverken verdens største kapitalforvalter Blackrock eller banker som Nordea eller Danske Bank forventer dog rentedyk i USA i 2023. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea i mere end 20 år, mener, at inflationskrisen i højere grad er opstået på udbudssiden i økonomien - og ikke på efterspørgselssiden. Han forventer ikke, at vi vil se vedvarende prisfald i USA og dermed deflation i 2024. Siden finanskrisen har både Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) købt massevis af obligationer og på den måde sendt penge ind i økonomien, men Helge Pedersen understreger, at det ikke har givet inflation af “nævneværdig betydning.”
Børsen, s. 20-21 (06.06.2023)

Institutionelle anliggender

Kontroversielle fonde ser muligheder på nordisk marked - nu vil EU spænde ben
EU kritiserer ligitation-fonde, der har specialiseret sig i at stå bag massesøgsmål for at kræve "uforholdsmæssigt store afkast" og truer nu med regulering, skriver Jyllands-Posten. "Manglende gennemsigtighed gør det næsten umuligt at vide, hvor mange penge de tjener på juridiske tvister i Europa," har medlem af Europa-Parlamentet Axel Voss udtalt om fondene, hvor han samtidig beskylder fondene for at søge "profitmaksimering på bekostning af sagsøgere". Et af forslagene fra EU-Parlamentet er et loft over honorarerne af de vundne penge på 40 pct. og resten skal gå til de oprindelige sagsøgere. Store fonde advarer om, at EU-regulationer kan hindre søgsmål mod større virksomheder. Wieger Wielinga, der er direktør i litigationfonden Omni Bridgeway, mener, at et sådant loft i sidste ende kan betyde færre søgsmål. "Konsekvensen af regulering bliver, at mindre sager bliver mindre interessante for os at finansiere, hvis omkostningerne vs. kravet er mindre optimalt," siger Wieger Wielinga. Branchen slår sig op på at give flere virksomheder og forbrugere "adgangen til retfærdighed" ved oftest at hjælpe den mindre part med at finansiere søgsmål, som måske ellers ikke ville være blevet forfulgt og derfor mener Wieger Wielinga ikke, at forslaget tjener nogle grupper af sagsøgere. "Fraværet af litigation-fonde vil betyde, at de mindre aktører slet ikke vil have en chance for at få deres penge tilbage, fordi det (et søgsmål, red.) vil være dyrt," siger han. I dag konkurrerer mange af fondene om at finansiere "de gode krav", hvor de ser gode muligheder for afkast og ifølge EU-Parlamentet kan visse krav give investeringsafkast på op til 300 pct. for fondene. Wieger Wielinga fortæller, at niveauet afhænger af sagernes kompleksitet, længde og risiko, og fondene tager sjældent 50 pct. "Fondene vil have et udbytte, der passer til risikoen, der tages. Er det ikke fair at tage 50 pct., hvis man anlægger en retssag mod et risikabelt land som Irak, som kræver specifik ekspertise?" spørger han og siger samtidig, at nogle retssager kan tage over 10 år, hvilket påvirker det årlige afkast (IRR) for en litigation-fond.
Jyllands-Posten, s. 8 (06.06.2023)

Interne anliggender

Politikerne skal skrue ned for kriseretorikken
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Erik Bjørsted, cheføkonom, Dansk Metal. Han skriver blandt andet: "Politikerne i Danmark er tilsyneladende lige lovligt inspirerede af den tankegang. De har i hvert fald i lang tid holdt fast i en kriseretorik, som er blevet brugt til at begrunde nye barske reformer og hårde prioriteringer. Men nu må det efterhånden være svært at holde fast i kriseretorikken. Både EU-Kommissionen, regeringens egne økonomer og vismændene har de seneste uger fremlagt nye prognoser, som hver især forudser en blød landing for dansk økonomi. [...] Selvom vi efter 2030 går en periode i møde med demografisk modvind, er der ifølge Finansministeriet stadigvæk udsigt til en positiv nettoformue i den offentlige sektor, så langt øjet rækker. Politikerne bør derfor pakke kriseretorikken væk."
Børsen, s. 42 (06.06.2023)

Tillykke, Sverige. Og velkommen hjem
I et Essay i Kristeligt Dagblad skriver Norden-korrespondent Johan Varning Bendtsen blandt andet: "I dag fejrer svenskerne 500 års uafhængighed af Danmark. Den militære stormagt blev siden moralsk, men for nylig har virkeligheden indhentet idealismen. I jubilæumsåret minder Sverige mere om naboerne end nogensinde - og det gør ondt på mange. [...] Foregangslandet og skræmmebilledet har med andre ord byttet plads, og Sverige ser pludselig med misundelse mod Danmark, der indtil for nylig var årsag til den overbærende storebrors hovedrysten. Hvordan kom det så vidt? Ganske forsimplet kan forklaringen koges ned til to hovedpunkter: For det første sætter Sverige i disse år europarekord i dødelige bandeskyderier. Og for det andet har integrationen i store træk slået fejl. [...] I løbet af få måneder efter Ruslands invasion af Ukraine blev de indtil for nylig højt besungne svenske principper om neutralitet og en fri position i verden vekslet til en ansøgning om Natomedlemskab. I april 2022 var svensk alliancefrihed en bærende søjle for den blågule identitet. I maj måned var principperne havnet på historiens mødding, nu herskede i stedet pragmatismen. [...] For mange svenskere gør den nye selvforståelse ondt. For andre var det på absolut høje tid med en radikal kursændring. Men uanset hvor man står, er du gamla, du fria blevet lidt mere som alle os andre, og det er godt nyt for det regionale sammenhold. Så kære Sverige: Tillykke med de 500 år - og velkommen hjem til den nordiske familie."
Kristeligt Dagblad, s. 1,5 (06.06.2023)

Klima

Nyt Europa og 92-gruppen: Regeringen vil hjemtage EU-midler uden at lave nye klimatiltag
For at tilskynde EU-landene til endnu hurtigere grøn omstilling væk fra Putins gas og andre fossile energikilder stiller EU med REPowerEU et beløb til rådighed for hvert EU-land, hvor betingelserne er pengene bruges inden august 2026, og at de bruges på grøn omstilling. Danmark modtager halvanden milliard med REPowerEU til at frigøre sig fra Putin og fossile energikilder, men regeringen vil ikke bruge midlerne på nye klimatiltag, skriver Jacob Bjelskov Jørgensen og Dan Belusa, hhv. politisk rådgiver i Nyt Europa og politisk analytiker i 92-gruppen på Altinget.
Altinget (06.06.2023)

Vores hav bliver brugt som losseplads for Norges olieskrald. Det skal vi ikke finde os i
Politiken bringer et debatindlæg af Søren-Anker Jensen, bestyrelsesmedlem, Rent Havmiljø Nu. Han skriver blandt andet: "I 25 år er hundredtusindvis af tons giftigt oliespildevand fra primært den statsejede norske oliegigant Equinor (det tidligere Statoil) blevet sendt til 'rensning' hos rensningsanlægget RGS Nordic i Stigsnæs. Herefter er store mængder PFAS, arsen, barium, tjærestoffer og kviksølv blevet ledt direkte ud i det sårbare Agersø Sund. [...] Denne miljøkatastrofe er en kompleks sag, der kun vokser i kompleksitet og teknikaliteter med miljøgodkendelser, EU-direktiver, placering af myndighedsansvar, en masse forskellige regler, processer og fortolkningsmuligheder. [...] Snørklet dansk miljølovgivning om vandplanlægning, bekendtgørelse om indsatsprogrammer, myndighedskompetence mellem Slagelse Kommune og Miljøministeriet, regler om blandingszoner og BAT (best available technology), EU-vandrammedirektiv og transportforordning og FN's Basel-konvention om forbud mod at dumpe sit farlige affald i andre lande. Tunge, komplekse sager, som hurtigt gør det svært at gøre dette til den store folkelige sag, som det faktisk fortjener at være. [...] Det er godt, at Magnus Heunicke efter massivt pres fra lokalbefolkningen, grønne partier og organisationer har stoppet nye importtilladelser, men det er ikke tilfredsstillende eller ansvarligt først at gøre det om 2,5 år. Vi vil simpelthen ikke finde os i, at forureningen kan fortsætte flere år endnu."
Politiken, s. 7 (06.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Højrenationalistisk militsleder fører sin egen krig mod Putin
Denis Kapustin, en højrenationalistisk russisk militsleder, erklærer i et videointerview med den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, at han er terrorist nummer et i Rusland, skriver Berlingske. Han er bandlyst i næsten hele EU, alligevel kæmper han på Ukraines side, som leder af "Ruslands Frivillige Korps". Søndag gennemførte han - efter sigende sammen med en anden russisk milits - endnu et angreb, hvor de skal have taget to russere til fange. Det står ikke klart hvor præcist den russiske milits samarbejder med ukrainerne, men Berlingske har dog tidligere noteret, at både Ruslands Frivillige Korps og en anden russisk milits på Ukraines side er kontrolleret af Ukraines militære efterretningstjeneste HUR. Kapustin fortæller selv, at det eneste, de afstemmer med ukrainerne, er ruten ind og ud af Rusland. De seneste år har han boet i Ukraine, for hvis han opholdt sig i Rusland, ville han ryge i fængsel. "Ukraine tog imod os. Derfor er det logisk, at vi beskytter landet som tak," siger han i interviewet. Han understreger dog, at det handler om Rusland, hvor han mener, at Putin overlader Rusland til "islamister, kaukasiere og asiater" - "fremmedkulturelle elementer", som han kalder dem. Kapustin grundlagde som helt ung et nynazistisk tøjmærke ved navn "White Rex". Han frygter, at den "sande russiske nation" går til grunde og han kæmper for en meget mindre "national russisk stat" udelukkende for etniske russere.
Berlingske, s. 12 (06.06.2023)

Oberst: Vi har siddet på hænderne siden invasionen. Tiden til oprustning er nu
Altinget bringer mandag en kronik af Jacob Barfoed, oberst og ph.d. i statskundskab. Han skriver blandt andet: "Den største risiko for Nato-krig med Rusland er de næste fem år. Altså den periode, hvor Danmark øjensynligt kun vil lappe hullerne i vores nedslidte forsvar, men ikke investere i nye kapaciteter. Hvorfor mener jeg, at risikoen for krig med Rusland er størst de kommende fem år? Det skyldes flere ting: Europa er gået i gang med en stor oprustning, som Rusland ikke vil kunne matche. Men den er først tilendebragt om 10-15 år. Ruslands militærstrategiske vindue er derfor nu. Mange tror, at støtten til Ukraine sikrer os mod russisk aggression mod de baltiske lande - at Rusland ingen styrker har tilbage, som kan true de tre små Nato-lande. Det er en farlig konklusion, blandt andet fordi de baltiske lande er meget svagt forsvaret, og Natos evne til at bringe forstærkninger frem hurtigt er udfordret af russiske missiler i Kaliningrad og det vestlige militærdistrikt. [... ] Derfor er det bekymrende, at Danmark siden den russiske invasion for 15 måneder siden har siddet på hænderne, i stedet for at opruste, sådan som de fleste af vores Østersø-naboer har. [...] Vi bør indgå stærke partnerskaber med lande i Mellemøsten og Afrika med henblik på at samarbejde om fred, stabilitet og økonomisk udvikling. EU bør bruge store summer på dette - både direkte støtte og handelsaftaler. Væk med den moralske pegefinger. Støt demokrati, men belær ikke. [...] Militært bør vi blandt andet jagte og nedkæmpe Wagnergruppen og lignende russiske terrorgrupper, som Rusland bruger til at skabe ustabilitet i Afrika, ligesom ISIS og lignende ekstremister skal bekæmpes via samarbejde med afrikanske partnere. EU's grænsebevogtning Frontex skal styrkes, så Europa ikke oversvømmes af flygtningestrømme. For lad os være ærlige: Europa har fejlet i Afrika, og lige nu har menneskesmuglerne overhånden. [...] Danmark bør altså både handle hurtigt, så vi reagerer i tide mod den russiske trussel i Østersøregionen, og vi bør tænke langsigtet, fordi denne trussel vil blive afløst af nye trusler og udfordringer."
Altinget, mandag (06.06.2023)

Pragmatikeren Erdogan kan åbne døren på klem for Sverige
Information bringer en analyse af journalist og forfatter Lasse Ellegaard, som blandt andet skriver: "Meget peger frem mod en løsning i den efterhånden trivielle føljeton om Tyrkiets modstand mod Sveriges optagelse i NATO. Søndag var NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg endnu en gang i Istanbul, officielt som deltager ved den genvalgte præsident Recep Tayyip Erdogans indsættelse i embedet, reelt for at tale Sveriges sag over for den tyrkiske leder. Og denne gang med et utålmodigt tonefald i indgangsreplikken, nemlig konstateringen af, at "Sverige har opfyldt sine forpligtelser for medlemskab". [...] I modsætning til tidligere tirader om tyrkiske krav til indrømmelser var Erdogan ikke i sit vante krigshumør, men indskrænkede sig til at enes med Stoltenberg om at sende problemet videre til den 'permanente fælles mekanisme', hvor diplomater fra Sverige, Finland og Tyrkiet forhandler ud fra et fælles memorandum vedtaget på topmødet i Madrid for et år siden. "Disse drøftelser indledes den 12. juni med henblik på at øge Sveriges sikkerhed, men også styrke NATO og Tyrkiet," sagde Jens Stoltenberg efter mødet med Recep Erdogan. [...] Motivet er økonomisk mere end politisk. Eksempelvis påpeger Alper Coskun, tyrkisk forsker ved Carnegie-tænketanken i Washington, at Tyrkiet simpelthen ikke har råd til fortsatte modsætninger til EU og USA, ikke mindst nu hvor Erdogans økonomiske politiks skadevirkninger er øget med ødelæggelserne efter det voldsomme jordskælv i det sydlige Tyrkiet, og som vil koste milliarder af euro at genopbygge. Erdogan kan ikke som hidtil forlade sig på donationer fra Qatar, Saudi-Arabien og Rusland som redning af den smadrede tyrkiske økonomi, men har brug for et politisk klima, der fremmer investeringer fra Vesten."
Information, s. 10-11 (06.06.2023)

Udenrigspolitik

Det betyder jobsamtalen i Det Hvide Hus for Danmark
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det er en jobsamtale. Sådan bør vi som demokrati betragte og håndtere statsminister Mette Frederiksens besøg i Hvide Hus hos USA's præsident Biden. Selvom det kan virke både urimeligt og usagligt. [...] Uanset sandheden er det nu et grundvilkår, at der kan spekuleres i hele SVM's eksistensgrundlag. Hvad kommer efter Frederiksen? Syndfloden? Vil hun være i spil til topposter i EU næste sommer, hvis Nato glipper - og udløser det så et helt års handlingslammelse? Det er afgørende spørgsmål for vælgerne. Så mens offentligheden ikke bør bebrejde Frederiksen hendes ambitioner, bør ingen heller bebrejde offentligheden, at den går fuldt ind i diskussionen om Danmarks fremtid uden hende. [...] Det er ikke bare Nato-sekretariatets, men regeringens fremtid, der er på spil i disse uger. Derfor er det tid til at blande sig. Og heppe hårdt på, at SVM-regeringen genfødes i en tilstand, der endelig matcher det, den selv sagde, den ville."
Udenrigspolitik: Det betyder jobsamtalen i Det Hvide Hus for Danmark Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det er en jobsamtale. Sådan bør vi som demokrati betragte og håndtere statsminister Mette Frederiksens besøg i Hvide Hus hos USA's præside (06.06.2023)

Ruslands Lavrov har fået travlt med at besøge Afrika. Men han er måske allerede for sent på den
Siden januar i år har Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov besøgt ti afrikanske lande og i alle landene, undtagen Kenya og Sydafrika, har den private russiske lejehær Wagner-gruppen baser, skriver Politiken. Om to måneder er Sankt Petersborg vært for et russisk-afrikansk topmøde, hvor deltagerne skal drøfte en mulig plan for at afslutte krigen i Ukraine. Bag planen står seks afrikanske lande - Uganda, Congo, Senegal, Sydafrika, Zambia og Egypten. Uafhængige eksperter i russisk udenrigspolitik mener dog ikke, at russisk diplomati har medvind i Afrika. "Lavrovs besøg er ikke andet end 'røg og spejle'. Rusland har intet at tilbyde ud over interesser fra russiske mineselskaber," siger dr. Evgenij Rosjtjin fra Princeton University Center for Human Values. Efter den russiske invasion af Ukraine er lande i det globale syd blevet af afgørende betydning for Rusland, blandt andet efter at EU og G7-landene i december 2022 satte en stopper for skibsimport af russisk olie til medlemslandene og indførte et prisloft på 60 dollars pr. tønde russisk olie, der eksporteres til andre lande. Rusland forsøgte at kompensere for tabet ved at videresende sin eksport af råolie til Indien og Kina, men i maj oplyste Ruslands finansministerium, at indtægterne fra eksporten af fossile brændstoffer var faldet med 52 procent i januar-april 2023 i forhold til sidste år. Den 31. maj måtte Vladimir Putin aflyse sit besøg til mødet i Shanghai Cooperation Organisation i Goa til juli, hvor årsagen, ifølge det indiske dagblad Mint, var det anstrengte forhold mellem Indien, Kina og Pakistan og at være vært for Vladimir Putin midt i krigen i Ukraine. "Rusland kan ikke danne nogen antivestlige koalitioner. Hun er for svag og for inkompetent. Kina er det nye Sovjet. Russisk udenrigspolitik handler nu om landets fremtid og overlevelse på verdensscenen. Dets indflydelse på det globale syd er meget skrøbelig og kan falde fra hinanden med Putins regime," lyder det fra tidligere adjunkt ved Moscow State Institute of International Relations dr. Alexander Tevdoj-Burmuli.
Politiken, s. 10 (06.06.2023)

Uroligheder bør få Danmark til at droppe danske fængselsplaner i Kosovo
Berlingske bringer en kommentar af Zenia Stampe, medlem af Folketinget (R), som blandt andet skriver: "Danmark er ved at bygge et fængsel i Kosovo. Det er et tåbeligt projekt - af flere årsager. [...] Dels fordi det skaber en uklar retstilstand og usikkerhed omkring de menneskeretlige garantier. [...] Den seneste uges voldsomme uroligheder i Kosovo har åbnet døren til en hel ny verden af problemer. Optøjerne er den foreløbige kulmination på en mangeårig konflikt mellem det albanske flertal og det serbiske mindretal. I efteråret trak flere etnisk serbiske borgmestre sig i protest. Regeringen udskrev nyvalg, og på trods af en valgprocent på under fire indsatte Kosovos regering i weekenden etnisk albanske borgmestre i de serbisk dominerede områder og tiltvang sig adgang til rådhusene med magt. Det blev kritiseret af både EU og USA, som beskyldte Kosovos regering for at eskalere konflikten unødigt. Og som frygtet opstod der i weekenden voldelige sammenstød med serbiske demonstranter, hvor 30 fredsbevarende NATO-soldater blev såret. Det affødte straks kritik af de serbiske demonstranter - og af Serbien, som anklages for at puste til konflikten og bruge den til indenrigspolitik. Men det førte også til en skærpet linje over for Kosovo. USA har udelukket Kosovo fra en stor militærøvelse, og på et pressemøde gjorde den amerikanske ambassadør det klart, at man - som situationen er lige nu - ikke vil se USA engagere sig aktivt i Kosovos kamp for officiel anerkendelse og vej ind i det internationale samarbejde. Jeg vil ikke gøre mig til dommer i konflikten. Men der er ingen tvivl om, at det her er en meget betændt situation, og at EU og USA balancerer på en knivsæg. [...] Vi har hele tiden være imod fængselsaftalen, fordi den kompromitterer dansk retspolitik. Men at den også udfordrer dansk udenrigspolitik, har vi for alvor fået syn for i den forgange uge."
Berlingske, s. 22 (06.06.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
6. juni 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark