EU i dagens aviser tirsdag den 6. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Ruslands stop for gas udløser krisetiltag
Flere af dagens aviser skriver om, hvordan Ruslands stop for gas påvirker Europa. Putin lukkede i weekenden for den vigtigste gasledning til Europa, hvilket skubber europæisk økonomi og flere regeringer tæt på det mest frygtede risikoscenarie. "Risikoen for, at man løber helt tør for gas til vinter, er rykket tættere på. Vi europæere kommer til at bruge en frygtelig stor del af vores penge på gas og el, og det er med til at forværre den økonomiske afmatning. Det er nu blevet endnu værre," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til Jyllands-Posten. Prisen på el og gas blev mandag presset kraftigt op, hvilket gav store udslag på aktiemarkederne og sænkede kursen på euroen til det svageste niveau mod den amerikanske dollar i 20 år. Selvom niveauet i gaslagrene hos mange af de større europæiske lande ligger over 80 procent, vil reduktionen i russisk gas, ifølge den svenske bank SEB, udløse rationering mange steder. Der er samtidig stor bekymring for den politiske stabilitet flere steder i Europa. "Der er stor bekymring for den politiske stabilitet i Europa. Der er demonstrationer i Prag, og der skal snart være valg i Italien, hvor utilfredsheden med EU's håndtering af krigen og energikrisen er stor. Det er ikke underligt, at Rusland strammer skruen på energimarkedet netop nu," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, til Jyllands-Posten. Jyllands-Posten skriver desuden, at udviklingen sætter EU-landene i en så alvorlig klemme, at det allerede i denne uge kan vise sig nødvendigt at rationere naturgasleverancerne til såkaldt "ikke-essentielle industrier". På fredag mødes EU's energiministre, hvor en række tiltag, som skal tvinge priserne på især naturgas ned, skal drøftes. De nuværende priser er så høje, at millioner af familier vil skulle bruge mindst en fjerdedel af den disponible indkomst på energi, hvilket er definitionen på energifattigdom.

I Børsen kan man i dag læse, at vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen, mener, at krisen bliver mere alvorlig nu end den var i forvejen efter Rusland har lukket helt for gasleverancer via gasledningen Nordstream 1. Hans budskab lyder, at vi skal spare endnu mere på energien, hvis vi skal undgå en reel forsyningskrise til vinter. "Det betyder, at energikrisen bliver endnu mere alvorlig, end den var i forvejen. Men vi skal også huske på, at den russiske andel af gassen er blevet stadigt mindre og mindre i det europæiske energiforbrug," siger han og fortsætter: "Men situationen er alvorlig, og vi forbereder os på alle scenarier til den kommende vinter. Vores bedste vurdering er stadigvæk, at vi kommer igennem en vinter uden at skulle slukke for strømmen eller afbryde gassen. Men det kræver også, at alle borgere, virksomheder og det offentlige sparer rigtigt meget på energien." I 2020 udgjorde russisk gas cirka 40 procent af det samlede gasforbrug i Europa, men forud for nedlukningen af Nord Stream 1 var andelen reduceret markant til 10-15 procent. Vicedirektøren fremhæver også, at der er fyldt godt på de danske gaslagre, hvor fyldningsgraden lige nu er omkring 95 procent, mens gaslagrene på tværs af EU i gennemsnit er fyldt 80 procent op.

Information skriver i dag om frygten for oprør i Europa på grund af høje energipriser. Priserne får europæiske toppolitikere til at slagte hellige køer på stribe. Nu er en europæisk elprisbremse på vej - og en tysk inflationsplan til 480 milliarder kroner. Rusland slår samtidigt fast, at landet først hæver gasblokaden, når Vesten fjerner alle sanktioner. Ifølge Financial Times meddelte Rusland mandag, at landet først vil genoprette den fulde gaseksport til Europa, når alle Vestens sanktioner mod Rusland som følge af landets invasion af nabolandet Ukraine er fjernet. Søndag reagerede den tyske regering ved at lægge en kæmpe pakke på op mod 65 milliarder euro på bordet til hjælp til borgere og virksomheder. "Vores land står over for en vanskelig tid," sagde den tyske kansler, Olaf Scholz, på en pressekonference i Berlin søndag. Politikerne rundt om i Europa forsøger nu at blive enige om spillereglerne på europæisk plan, for at det ikke skal blive tale om en konkurrence mellem statskasserne i Europa. På trods af opbygningen af gaslagre i Europa og tidligere hjælpepakker forventer markederne fortsat høje energipriser til vinter. Blandt de foranstaltninger, som Tyskland derfor sætter i værk, er engangsoverførsler til husholdninger, skattelettelser for energiintensive industrier og billigere offentlige transportmuligheder - en forlængelse af muligheden for at tage toget i en måned for en pris på ni euro, som man så det i løbet af sommeren, er på tale. Regeringen har også besluttet at udskyde forhøjelsen af den tyske CO2-afgift fra 30 til 35 euro i et år. Der ventes opbakning til den tyske model, som både det tjekkiske formandskab i EU og EU-Kommissionen støttes. "Det forslag, som EU-Kommissionen er ude med, er ligesom det tyske forslag kun beskrevet i omrids, men de minder påfaldende meget om hinanden. Derfor er det selvfølgelig et stort praj om retningen, når den tyske regering går ud og siger omtrent det samme," siger Leon Hirth, professor i energipolitik ved Hertie School of Governance i Berlin, til Information.

Politiken skriver, at en række konkrete forslag flyder frem og tilbage mellem Europas hovedstæder og Bruxelles forud for et krisemøde på fredag. Blandt EU-forslagene er ideen om at lægge en midlertidig skat eller afgift på de usædvanlig høje profitter, som en række energiselskaber tjener i kraft af de skyhøje energipriser. Forslaget har været fremme længe, og flere lande er allerede gået ad den vej eller truer med det, hvis ikke EU kommer med en samlet løsning. Men energieksperter advarer om, at det ikke nødvendigvis er den rette vej at gå. "Det løser ikke problemet, snarere tværtimod. For de, der har tjent mange penge, sidder også med en stor risiko, for de byder typisk ind med et konkret antal megawatt per timebasis, og hvis ikke de kan levere det, eksempelvis hvis vinden ikke blæser, skal de ud at købe strøm på markedet til en dyr pris for at dække det, de har lovet. Så de vil være kede af ikke at blive kompenseret for den usikkerhed," siger Andreas Steno, energianalytiker og direktør i Steno Research. Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri, deler analysen af, at energikrisen kommer til at koste EU-landene mange milliarder euro, men advarer direkte mod midlertidigt at beskatte ekstraprofitten: "Vi er bekymrede over de konsekvenser, det vil få for vores energiproducenter, og når vi tænker på de investeringer, vi har behov for for at få mere vedvarende energi i Europa, er denne type uforudsete skatter bestemt ikke hjælpsomme. Tværtimod kan de skævvride energimarkedet på den lange bane, og det kan blive helt uoverskueligt," siger han.

I Berlingske kan man i dag læse, at vi har en galoperende energikrise i Europa, efter Putin har ladet Europa vide, at han ikke vil genoptage leverancerne af gas før alle sanktioner mod Rusland er ophævet. "Vi har en galopperede energikrise i Europa, vi har en euro, som er under pres, og så har vi en centralbank, som formentligt hæver renten på torsdag. Så vi bliver presset fra alle sider i øjeblikket, og det vil alt andet lige føre til lavere forbrug og dermed også lavere forbrug af energi, som jo desværre er en del af løsningen på nuværende tidspunkt," siger Ole Hansen, chef for råvarestrategi i Saxo Bank. Ifølge Ole Hansen er der heller ikke udsigt til, at vi rammer rekordniveauerne foreløbig. Han forklarer nemlig, at den eksorbitante prisudvikling i august til en vis grad var drevet af spekulative investorer og ikke kun af manglende gasleverancer. "Man kan godt have markedet for el-futures i Tyskland lidt mistænkt for, at der har siddet nogle store spillere med nogle store muskler og skubbet priserne op til et niveau, som ikke er retfærdiggjort af de underliggende fundamentale mekanismer. Bare for at handle én kontrakt på det tyske elmarked skal du have næsten to millioner euro i banken. Det vil sige, at det er et marked, der kun er reserveret til de helt store spillere," siger han og fortsætter: "Når vi går ind i vintermånederne, og hvis vi stadig er et energifattigt Europa, så kan hvad som helst jo ske. Med det nuværende forbrug kan vi kun klare os uden gas fra Rusland, hvis vi får en meget mild vinter, men ryger vi ind i en dybfryser i januar og februar, så accelererer gasforbruget ganske voldsomt. Så på nuværende tidspunkt er det helt afhængigt af, at vi får en mild vinter, og vi får reduceret vores forbrug."

I Børsens Indsigt af Hakon Redder, avisens udenrigspolitiske redaktør, kan man i dag blandt andet læse: "Flere europæiske statskasser lægger en voldsom økonomisk spærreild ud for at bremse konsekvenserne af Ruslands økonomiske krig mod Vesten. I spidsen står den tyske regering, der med 65 milliarder euro, cirka 484 milliarder kroner, vil hjælpe sine borgere og virksomheder gennem en vinter med høje energipriser. Gazprom og præsident Putin er kommet regeringen i Berlin i forkøbet ved på ubestemt tid at lukke ned for gassen via Nord Stream 1. Den store regning for at opnå energiuafhængighed af Rusland skal derfor betales, før EU's regeringschefer selv havde planlagt det. [...] Putin er i fuld gang med at udløse en krise i Europa, der mindst kan svare til finanskrisen. Mika Lintilä, finsk økonomiminister, siger på en pressekonference, at “her er alle ingredienserne til energisektorens udgave af Lehman Brothers” - en henvisning til et bankkollaps i USA i finanskrisens første uger. På svensk morgen-tv siger Annika Winsth, cheføkonom i Nordea, at “spillepladen er helt ændret. Putin sætter dagsordenen, mens vi sidder på hans knæ”. [...] Tysk økonomi var indtil Ruslands energioffensiv godt på vej op af covid-19-hullet. Et budgetunderskud i første halvdel af 2021 på 4,3 procent af bnp er i år reduceret til 0,7 procent af bnp. Lindner venter ikke, at selv den store energipakke vil betyde et tillægsbudget, blandt andet fordi halvdelen af regningen skal samles op i de 16 Länder. I EU udskrives der også store regninger, mest i Frankrig med 100 milliarder euro, cirka 750 milliarder kroner, til bl.a. at lægge låg over gas- og elpriserne. I Italien er det foreløbigt 16 milliarder euro, i Spanien 3 milliarder euro."

Mogens Lykketoft, tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og nuværende formand for Energinet Danmark, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Lige nu hærger inflationen med voldsom styrke. Fordyrelsen af især fødevarer og energi rammer langt hårdere på det lille familiebudget end på det store. Uligheden er i forvejen vokset uacceptabelt meget de seneste 20 år. Nu skal vi forhindre, at de aktuelle prisstigninger vælter mennesker omkuld, tvinger dem fra hus og hjem, eller fører til, at de får for lidt mad og kommer til at fryse i den kommende vinter. Det skal vi, mens bortfald af gas fra Rusland betyder endnu mere utålelige gaspriser og endda risiko for rationering. [...] Vi får brug for igen at hjælpe med en ekstra varmecheck til familier med jævne indkomster, der fyrer med naturgas. Derfor er det godt, at finansministeren har sat en reserve af til inflationshjælp på et par milliarder kroner på næste års finanslov. Elprisernes aktuelle himmelflugt rejser imidlertid tvivl, om det er nok, medmindre EU finder fælles løsning på dette problem. [...] Gaspriserne kan imidlertid forblive ekstremt høje i kommende år. Lige nu suppleres fraværet af russisk gas af tørke, der lukker vandkraft ned, hæmmer transport af brændstof på floderne og vanskeliggør nedkøling af a-kraftværker; desuden er værker i Frankrig lukket på grund af reparation, og de tyske værker er under varig nedlukning. Gasfeltet Thyra på den danske del af Nordsøen er uheldigvis også under renovering til 2024. [...] Det er godt, at EU-Kommissionen har taget fat på at finde en fælleseuropæisk løsning på dette problem. Det haster."

Altinget bringer mandag en kommentar af Mogens Lykketoft, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og nuværende formand for Energinet Danmark. Han skriver blandt andet: "Det er uforståeligt, at Vladimir Putin fremturer med sin grusomme aggressionskrig i Ukraine, når hans oprindelige plan om hurtig overrumpling af nabolandet mislykkedes. Det ser tværtimod ud til, at Vestens våbenhjælp og økonomiske bistand er ved at bremse den russiske offensiv og gøre det muligt for Ukraine at rykke frem på den sydlige front. [...] Fortsat krig betales, som Estlands statsminister sagde det forleden, med ukrainernes blod og med en økonomisk belastning for Europa. Vores afsavn er imidlertid mindre end dem, der gradvist slår igennem på den russiske befolkning, og som forhåbentlig efterhånden omsætter sig i en folkelig reaktion mod putindiktaturets vanvid. [...] Det vil gå langsommere med at få ny balance i det internationale gasmarked, hvis der nu – som det ser ud til – lukkes helt for gas fra Rusland til Europa. Det kun er en begrænset del af Ruslands gasproduktion, der uden videre kan omdirigeres til andre verdensdele. Rørsystemet går helt overvejende fra Sibirien til Europa, og det vil tage år, før størstedelen af produktionen kan omdirigeres til blandt andet Kina. Derfor er gassen her og nu supervåbnet i den økonomiske krig mellem Rusland og Europa; men også dét våben, der rammer begge parter hårdest. De tårnhøje gaspriser har hidtil givet Rusland store indtægter trods stærkt reducerede leverancer til Europa. Totalt stop vil derfor være dén brik i kampen, der kommer til at gøre allermest ondt på Ruslands økonomi. Men Putin mener nok, at russerne vil udholde smerten i ro længere end europæerne. Han satser på, at gasstop til Europa vil fremkalde populistiske oprør og nedbryde den fælles front mod Rusland. Vitterligt er det, at Europa oplever ekstremt høje gaspriser, der smitter af på elprisen. [...] Eksplosionen i el- og gaspriserne har fået EU-Kommissionen til at bebude et prisdæmpende indgreb på elmarkedet, fordi uforandret højt inflationspres med energipriserne som motor vil betyde, at mange med lave indkomster fryser og sulter til vinter – og udløse en uacceptabel politisk ustabilitet. Alternativet til direkte indgreb i elmarkedet er sociale kompensationer for elprisernes himmelflugt i de enkelte medlemslande."
Kilder: Børsen, s. 2, 8; Jyllands-Posten, s. 6-7, 14; Information, s. 10-11; Altinget, mandag; Berlingske, s. 2, 19; Politiken, s. 12

Interne anliggender: Uheldig timing: Lavere afgift kan sende din elpris i vejret
Flere af dagens aviser skriver om den danske reaktion på Putins stop af gasleverancer til Europa. Venstre har foreslået, at man nedsætter elafgiften til den lavest mulige. Det bakker flere partier op om. Men forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby, advarer om, at vi risikerer, at råprisen på el stiger. Hun har beregnet, at en gennemsnitlig husstand med en enkelt beboer vil spare cirka 1.400 kroner per år, en familie med to voksne og to børn kan opnå en besparelse på 4.000 kroner årligt, og en lignende familie med elbil vil skulle betale 8.500 kroner mindre i afgift om året. "Det er da penge, der er til at tage og føle på, og de vil blive spredt ud til alle husholdninger i Danmark. Risikoen er, at alle dem, der er begyndt at spare på strømmen, slækker lidt på det, og så kan det ende med, at råvareprisen på el kommer til at stige endnu mere," siger hun. Hun understreger, at tallene selvfølgelig skal tages med et gran salt, da de baserer sig på gennemsnitlige vurderinger af elforbruget. Den politiske ordfører i regeringens støtteparti SF, Karsten Hønge, kalder forslaget fra Venstre om en generel afgiftslettelse "hamrende asocialt". "Hvis du er mangemillionær og bor i en kæmpe villa, skal du bare - uden hensyntagen til din økonomiske formåen - sættes ned i afgift. Hvorimod den, der bor i et mindre hus, får en mindre lettelse," siger han.

Dagens Børsen skriver, at Venstres forslag om at sænke elafgiften kraftigt fra 70 øre til EU's minimumsniveau på bare 0,8 øre pr. kWh i et halvt år, ifølge Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet, kører "i grøften", selvom han er positiv over for forslaget. "Det er en rigtigt god idé at sætte elafgiften ned. Det er en forvridende skat, som ikke har nogen miljømæssig begrundelse. Men det er en god idé af strukturpolitiske årsager, og derfor skal det gøres permanent og ikke, som Venstre foreslår, midlertidigt i et halvt år," siger han. Han forklarer, at elafgiften faktisk ikke er en klimaafgift, men bare en fiskal afgift, der skal sende penge i statskassen. I værste fald kan elafgifter øge CO2-udledningen, fordi den kan drive energiforbrug ud af kvotesektoren. Cepos' analysechef. Louise Schack Elholm, skatteordfører i Venstre, anerkender dilemmaet. "Hvis man sætter afgifterne ned, driver man bare efterspørgslen op, og det får alt andet lige priserne før afgift til at stige. Så det er ikke et kapløb, der er særligt smart lige nu. Derfor lander Venstres udspil også et lidt uheldigt sted," siger hun, men understreger, at Danmark fylder så lidt på europæisk plan, at det næppe har den store effekt.

I Jyllands-Posten kan man læse, at man i Sverige og Finland er på vej med garantier for 247 miliarder kroner til energisektoren for at undgå en konkursbølge som under finanskrisen. I Danmark er man dog godt rustet, lyder det fra de danske energiselskaber. En rundringning blandt Danmarks største energiselskaber bekræfter situationens alvor. De danske selskaber meddeler dog, at situationen i Danmark ikke er lige så kritisk som andre steder i Europa. Administrerende direktør i energikoncernen Norlys' handelsvirksomhed Norlys Energy Trading, Anders Bauditz, støtter alligevel op om de svenske og finske tiltag, da han er bekymret på hele branchens vegne. "Markedet har under ingen omstændigheder brug for den uro, der vil komme i kølvandet på konkurser blandt særligt store aktører. Det vil kunne starte en kædereaktion og samtidig påvirke markedslikviditeten negativt," siger han. Han understreger, at Norlys Energy Trading ikke selv har en akut likviditetsudfordring og derfor ikke har behov for en støttepakke i det nuværende marked. Et lignende budskab kommer fra Ørsted, hvor likviditetsreserven er robust. "Både børs- og energimarkederne er meget volatile som følge af krigen i Ukraine, afbrydelse af gasforsyning fra Rusland, vejrforhold, som påvirker energiforsyningen i Europa, og de dystre økonomiske udsigter. Det er derfor godt for den europæiske energisektors stabilitet og dermed priserne på markedet, at alle forbereder sig på, at situationen kan eskaleres yderligere, " siger kommunikationschef Martin Barlebo. Det kan virke paradoksalt, at der er brug for milliardhjælp til energiselskaber, som tjener godt på de høje energipriser. Men prisniveauet stiller voldsomme krav til selskabernes kapital, når der handles energi, og det er det likviditetstræk, som kan risikere at blive for voldsomt for visse selskaber. "Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der vil være strøm i stikkontakten og gas i rørene. Det er et finansielt spørgsmål," siger direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark, Jan Hylleberg.

Under overskriften "Så få dog den elafgift sat ned" kan man i Jyllands-Postens leder i dag blandt andet læse: "Energipriserne er ved at knuse danskernes økonomi, og det allerede inden fyringssæsonen er begyndt. Rundt om os har regeringerne travlt med at mildne luften for de klippede får, mens Danmark helt uforståeligt tøver. I Tyskland har koalitionsregeringen i weekenden besluttet en hjælpepakke på 485 milliarder kroner. Der er tale om den tredje hjælpepakke i Europas største økonomi. I Danmark har nogle familier fået en varmecheck, andre har ikke, selv om de synes berettigede, alt imens der er sket et bemærkelsesværdigt stort antal fejludbetalinger. Set i det perspektiv er det tankevækkende, at partiformændene ved en tv-debat søndag alle støttede et forslag fra Venstre om at sænke elafgiften fra de nugældende 76,3 øre pr. kilowatt-time (kWh) til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. Ganske vist har et flertal i Folketinget vedtaget en gradvis lempelse af elafgiften, men selv når den er fuldt indfaset i 2030, vil afgiften fortsat være 62,9 øre pr. kWh. [...] Der er ikke udskrevet valg i Danmark. Folketinget er lige så beslutningsdygtigt, som det har været siden valget i 2019, så hvorfor skal de hårdt plagede danskere vente på den administrativt mest ubesværede lettelse, der oprigtigt kan mindske effekten af energiprischokket? Seancen søndag aften var den form for præsidentvalg, som befolkningen ikke efterspørger, men som de statsstyrede medier bruger store ressourcer på at iscenesætte, og som de ledende politikere desværre kritikløst bidrager til. [...] Et folketingsvalg er ikke påkrævet før juni næste år. Hvem har - ud over førnævnte politikere - behov for at få renset luften i en situation så ødelæggende som den nuværende? Ja, det vil sandt for dyden være befriende at få en borgerlig statsminister i stedet for den skandaliserede Mette Frederiksen, men danskerne har energiregninger, der forfalder til betaling hver måned, og de har brug for hjælp nu. Når statsminister Mette Frederiksen og statsministerkandidaterne Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen er enige om at reducere elafgiften til EU's mindsteniveau, så får det dog gjort. Staten sparer milliarder på støttekroner til vedvarende energi, der kan bruges til at fjerne elafgiften."
Kilder: Politiken, s. 10; Børsen, s. 11; Jyllands-Posten, s. 7, 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Vil se Truss overholde aftaler
Flere af dagens aviser skriver om Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, som har skabt bekymring i EU med blandt andet udtalelser om Nordirland og Brexit. Hendes udtalelser kan ifølge flere aviser tolkes som om, at hun er parat til et opgør med EU om Nordirland, som i yderste konsekvens kan føre til en handelskrig mellem Storbritannien og EU. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, bød mandag den nye premierminister velkommen, hvor hun blandt andet skrev på Twitter: "Tillykke til Liz Truss. EU og Storbritannien er partnere. Vi står over for mange udfordringer fra klimaforandringer til Ruslands invasion af Ukraine." Hun fastslog samtidigt, at hun forventer, at Storbritannien overholder aftalen om Nordirland, som blev indgået som konsekvens af Brexit. "Jeg ser frem til et konstruktivt forhold i fuld respekt for vores aftaler," skrev hun yderligere. Ifølge Jyllands-Posten skriver David McAllister, formand for udenrigsudvalget i EU, om det kommende samarbejde med Truss: "Det er af afgørende betydning at lette den praktiske gennemførelse af Nordirland-protokollen." Nordirland-protokollen går ud på, at varer, der sejles eller flyves til Nordirland fra det øvrige Storbritannien, underlægges samme EU-kontrol, som hvis de blev eksporteret over Nordsøen til Danmark. Også selv om varerne aldrig forlader Nordirland og dermed Storbritannien. Protokollen forhindrer kontroller på grænsen imellem Irland og Nordirland, men udgør for vrede London-tro nordirere et knæfald for irske nationalister.

Jyllands-Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad skriver desuden om, hvordan Liz Truss har tilpasset sig omgivelserne i forbindelse med valget af hende. Hun var op til Brexit-afstemningen i 2016 stærk fortaler for at blive i EU. Nu er hun tilsvarende stærk tilhænger af Brexit.
Kilder: B.T., s. 9; Jyllands-Posten, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6; Børsen, s. 18

Andre EU-historier

Klima: Havvind rykker ind i nyt farvand
En ny aftale skal være med til hurtigst muligt at udbrede brugen af havvindmøller til Østersøen. Det skriver Børsen. Om otte år skal Østersøen levere mere el fra havvindmøller end EU i dag får fra samtlige nuværende havvindmøller. Det er den del af den aftale, som Danmark og regionens øvrige lande indgik i sidste uge. Inden udgangen af 2030 forpligter landene sig til at producere havvindkraft med en samlet effekt på 19,6 GW. Det svarer til den effekt man samlet får fra 1.000 af markedets største havvindmøller. Østersøen rummer udfordringer med henblik på opsætningen af havvindmøller, men alligevel er Østersøen stadig et geografisk attraktivt område for opsætning af havvindmøller, siger Jørgen Bo Jensen, statsgeolog hos Geus.
Kilde: Børsen, s. 6

Finansielle anliggender: Banker: Dansk enegang kan koste investorer 2 milliarder i skat
Finans Danmark, brancheforeningen for banker og investeringsforeninger, advarer, at en særlig tolkning af tre EU-domme kan koste danske investeringsforeninger en milliardregning. Det skriver Børsen. Investeringsfonde betaler ikke moms af alle omkostninger, men med udgangspunkt i tre EU-domme varsler skattestyrelsen nye retningslinjer, som kan betyde, at momsfritagelsen for investeringsforeninger ikke længere kan benyttes. "Vi er stærkt bekymrede for konsekvenserne for den enkelte investor, som jo også omfatter helt almindelige lønmodtagere. De kan se ind i en forøgelse af deres omkostninger med op til 25 procent. Den samlede regning kan ende på op mod 2 milliarder kroner årligt," udtaler Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark. Finans Danmark har undersøgt, hvorvidt og hvordan andre lande har implementeret de nye domme fra EU-domstolen, og ifølge Finans Danmark, har dommene ikke medført ændringer eller i værste fald kun mindre restriktive ændringer i andre EU-lande. "Vi opfordrer derfor til, at Skattestyrelsen sikrer en implementering som i resten af EU, bl.a. ved inden offentliggørelsen af de endelige retningslinjer at undersøge hvordan og om EU-dommene har medført ændringer i andre EU-lande. Vi opfordrer også til, at sagen forelægges for EU's momskomité for at opnå en ensartet fortolkning af dommene, så danske investorer ikke stilles dårligere end investorer i andre lande," udtaler Birgitte Søgaard.
Kilde: Børsen, s. 12

Landbrug: Iben Krog: Debatten om brakarealer handler om principper og værdier
I et debatindlæg på Altinget skriver Iben Krog, Folketingskandidat (V), Sjællands Storkreds, public affairs manager, Rud Pedersen, medstifter af Tænketanken Frej, medlem af Madtanken under Madkulturen, bestyrelsesmedlem i Lollands Højskole, blandt andet: "EU's krav om, at hver enkelt landmand i EU skal braklægge fire procent af sin jord til næste år, har fyldt rigtig meget i min hverdag de seneste måneder. [...] Men jeg må nok også erkende, at jeg er lidt af en fødevarenørd, og når jeg taler med mine venner, der ikke er i landbruget, har de hørt nul om EU's braklægningskrav. [...] Og det ærgrer mig faktisk, at debatten om de fire procent brak ikke er nået til den almene befolkning, for jeg mener, at debatten handler om mere end de fire procent brak. Det handler om principper og værdier. [...] For mig at se har det hele tiden været hovedløst at tage effektiv landbrugsjord ud af drift, og det bliver kun mere hovedløst af, at de fire procent landbrugsjord ikke skal udtages med fokus på, hvor man kan bidrage mest til klimaet eller biodiversiteten. [...] Heldigvis tog EU i forsommeren bestik af verdenssituationen og krigen i Ukraine og gav medlemslandene lov til ikke at udtage fire procent landbrugsjord midt i en fødevarekrise. Det var fødevareminister Rasmus Prehn (S) med på, hvis bare de fire procent jord så bruges til at producere planter direkte til mennesker. [...] Men her oplevede vi desværre bagsiden af det brede forlig i Landbrugsaftalen, som vi alle - mig selv inklusiv - har hyldet. For ved at lade være med at udtage landbrugsjorden skulle alle partierne bag aftalen nemlig bakke op om det. Det betyder, at blandt andet SF og Enhedslisten skulle acceptere, at Danmark ikke skal udtage fire procent landbrugsjord, og det ville de ikke. [...] Det bør være vores værdi - både for røde og blå politikere - at tage ansvar for fremtiden ved at producere både mad og løsninger. Hvis vi ser på fødevareproduktionen på den måde, kan det aldrig nogensinde blive et mål i sig selv at mindske landbrugsproduktionen i Danmark, for det vil være direkte ansvarsfralæggelse."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Miljøøkonomisk vismand: Derfor bør Nordsøaftalen genovervejes
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Gårn Hansen, professor, lic.polit. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, miljøøkonomisk vismand, blandt andet: "Hvis de nuværende høje priser på gas og olie varer ved, kan der være god grund til at genoverveje det stop for udbud af nye felter i Nordsøen, som politikerne blev enige om for få år siden. Baggrunden for, at vismændene i sin tid pegede på, at en begrænsning af den danske udvinding i Nordsøen burde overvejes, er, at en sådan begrænsning forventes at have en reel klimaeffekt. [...] Men krigen i Ukraine har gjort det nødvendigt at gentænke Europas forsyningssikkerhed. Og der er potentiale i Nordsøen. Eksempelvis anslås Svanefeltet at kunne gøre Danmark til en "meget stor" gaseksportør, da det indeholder en mængde gas, som overgår det årlige forbrug i Tyskland. [...] En indvindingsafgift, der er afstemt med CO2-afgiften i resten af økonomien, vil også i den nye situation sikre, at der tages det samme klimahensyn i Nordsøen, som man gør i andre dele af økonomien. [...] Men eksemplet med Nordsøen illustrerer en anden grund til, at afgifter er attraktive: Afgifter er mere robuste over for udefrakommende stød til økonomien. Hvis de voldsomme prisstigninger på olie og gas som følge af krigen i Ukraine og EU's sanktioner mod Rusland holder ved, betyder det væsentligt højere samfundsøkonomiske omkostninger ved at begrænse nordsøindvindingen."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Blackrocks dansker regner med forsinket klimakamp
Børsen bringer et interview med Christian Hylddal, direktør for Kontinentaleuropa i Blackrock, verdens største kapitalforvalter. Han vurderer, at risikoen for at ramme forbi målskiven i klimamålene for 2025, for over halvdelen af Danmarks C25-selskaber, er markant voksende. "Hvis en virksomhed får svært ved at nå i mål i 2025, fordi de er nødt til at gå en omvej på grund af energisituationen og krigen, så er det forståeligt. Det er vel en god forklaring på, hvis nogen bliver forsinket et eller to år. Så længe de bevarer fokus, på hvor de skal ende, bliver man ikke dømt ude af det gode selskab." Han mener, at det er et bump vejen for den grønne omstilling. "Ja, for der er en masse penge, der nu skal investeres i at sikre energiforsyning på den korte bane. Det kan betyde flere investeringer i naturgas og andre fossile kilder, mens der selvfølgelig stadig skal investeres voldsomt i vedvarende energi," siger han. EU har samme holdning til håndteringen af energikrisen, og i maj sendte politikerne penge mod både fossil infrastruktur og vedvarende energikilder med planen Repower EU. To måneder senere stemplede unionen nye investeringer i naturgas og atomkraft som grønne - træk, der har mødt kritik fra klimaeksperter over store dele af verden.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Handel: USA giver danske brintfirmaer milliarder i ordrebogen
Børsen skriver, at en gigantisk amerikansk energipakke skal sætte turbo på brintproduktionen. Danske virksomheder som Topsoe spår gigantisk forretningspotentiale mod 2030. De vil levere teknologi og udstyr til produktionen af brint og vedvarende energi, der står til at modtage både investerings- og produktionsstøtte for 2755 milliarder kroner, hvilket er mere end Danmarks bruttonationalprodukt, frem mod 2032. "Det er helt skelsættende for vores planer i USA. De endelige investeringsbeslutninger på de her projekter er rykket væsentligt frem, og netop de beslutninger ser vi ikke i EU i samme grad," siger Therese Hermann, direktør for public affairs i industrikoncernen Topsoe. Hvor Europa satser på grøn brint fra vedvarende energi, vil USA også støtte blå brint lavet af strøm fra naturgas, koblet med CO2-fangst. På spørgsmålet: "Høster USA-fordelene af det udviklingsarbejde, der er foregået med teknologien i Europa, som de nu kan bruge til en hurtig skalering af produktionen," svarer Therese Hermann: "Den tese kan man godt stille op. Det er bare en helt anden måde, USA driver energiomstilling på, hvor der er meget mere gulerod end pisk. I EU sætter man mål og iblandingskrav for brint og indfører afgifter. Det er også effektivt i klimakampen, men faktum er, at vi har kunder, der overvejede projekter i Europa, som virkelig begynder at se på, om de skal lægge dem i USA i stedet. EU bliver nødt til at steppe op, hvis man vil fastholde brintproduktionen i Europa."
Kilde: Børsen, s. 4-5

Klima: Overlever de bæredygtige strategier energikrisen?
Børsen bringer i dag en kommentar af Martin Rossen, senior vice president for kommunikation og bæredygtighed, Danfoss, og Esben Hegnsholt, managing director & partner, BCG. De skriver blandt andet: "Der sket en bemærkelsesværdig revolution blandt verdens store virksomheder de seneste år. Flere og flere arbejder ikke længere alene for at skabe værdi for deres ejere, men også for at blive mere bæredygtige. Konceptet kaldes esg, og er en betegnelse for virksomhedernes arbejde med at forbedre miljø-, sociale- og ledelsesmæssige forhold. [...] Mange virksomheder forstår alvoren i klimakrisen, og de indtager gerne rollen som dem, der leverer løsninger, der gør det muligt at løse den. Det er vigtigt, for historien er fuld af eksempler på store teknologiske gennembrud, der har bidraget til at løse samfundets store problemer. Tag bare covid-19-vaccinen. Efter mange års medvind står esg nu over for sin største prøvelse. Inflationen har bidt sig fast, og der er mørke makroøkonomiske skyer i horisonten. Efter Ruslands invasion af Ukraine er den europæiske energikrise gået fra ondt til værre. Europa er ramt af eksplosivt stigende energipriser og i visse tilfælde en energiknaphed, der truer med at lukke produktionshallerne helt ned. [...] Elon Musk skriver på Twitter, at han “hader at sige det, men vi er nødt til skrue op for produktionen af olie og gas med det samme”. Selv fra kongen af elbiler forlyder det nu, at klimaet må komme i anden række. Kritikken har noget på sig. Der har været mange skåltaler og vidtløftige mål. [...] En ny EU-taksonomi skal fastlægge om en økonomisk aktivitet er grøn eller ej. Mange vil skæve til den, når de handler eller investerer. Og i USA arbejder den amerikanske tilsynsmyndighed SEC på regler, der pålægger virksomhederne en grundig afrapportering af deres klimarelaterede risici og udledninger. Hvad angår eksempelvis Kina, Indien og Brasilien er det dog stadig uklart, om vinden blæser i en bæredygtig retning. Juryen er stadig ude, men vi tror, at esg og de bæredygtige strategier overlever krisen. Vi håber det også. For klimakrisen forsvinder desværre ikke, selvom der er pandemi, krig og inflation."
Kilde: Børsen, s. 8

Klima: Liberal Alliances klimaambitioner er tårnhøje
Steffen W. Frølund, spidskandidat til folketingsvalget for Liberal Alliance i Nordsjællands storkreds, skriver i et debatindlæg i Politiken i dag blandt andet: "Liberal Alliance er det parti i Danmark, der har den mest ambitiøse klimapolitik målt på CO2-reduktioner. For nylig kunne man i nærværende avis støde på et debatindlæg fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der anklager Liberal Alliance for at være et klimaskeptisk parti og turnerer med et postulat om, at partierne i rød blok 'åbenlyst er lysår foran partierne i blå'. [...] Faktum er nemlig, at Liberal Alliance er det parti i Danmark, der har den mest ambitiøse klimapolitik målt på CO2-reduktioner. I vores seneste klimaudspil fra foråret anviser vi nemlig vejen til at reducere CO2-udledningen med 100 procent i 2030. [...] Vi skal have en flad og ensartet CO2-afgift samt en afgift på klimaskadelig biomasse, vi skal 17-doble dansk havvind, og så skal vi sætte turbo på elektrificeringen af Danmark ved at udbygge vores elektriske infrastruktur. Derudover skal vi nedsætte en Niels Bohr-kommission, som fordomsfrit lader forskere undersøge mulighederne for at have kernekraft i den danske energiforsyning. For hvis man er seriøs omkring den grønne omstilling, så lytter man naturligvis til verdens førende forskere og de officielle anbefalinger fra både EU og FN, der helhjertet støtter op om verdens billigste, sikreste og mest stabile grønne energikilde: nemlig atomkraft."
Kilde: Politiken, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Man slukker en politisk brand ved at tænde en ny
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad af Peter Nedergaard, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, kan man blandt andet læse: "Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte sig for nylig om offentligt ansattes lønforhold på en måde, som har medført kritik. Det skete i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor hun sagde: 'Alle de diskussioner, der ligger i det (lønspørgsmålet, red.). Det bliver nødt til også at være inde på det bord, hvor vi på Christiansborg sammen med kommuner, regioner og alle andre skal forsøge at løse nogle af de her grundlæggende spørgsmål.' [...] Kritikken kom blandt andet fra tidligere socialdemokratisk finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon, som mente, at udtalelsen skyldtes presset fra dårlige meningsmålinger og De Radikales ønsker om valgudskrivelse. I den forbindelse var Mette Frederiksen tilsyneladende villig til at sælge ud af den danske model ifølge Bjarne Corydon. [...] Årsagen til, at udtalelsen fra statsministeren om offentlige lønninger kan afføde sådan en kritik, er, at den strider mod den danske model for arbejdsmarkedet. Det er en model, som normalt næsten er lige så urørlig som kongehuset og dansk hygge. [...] Urørligheden af den danske model er også baggrunden for, at skiftende danske regeringer altid har modsat sig, så snart man på EU-politisk niveau bevægede sig ind på dette felt. Så sent som i juli i år meldte Mette Frederiksen derfor ud, at hun var bekymret for en ny aftale i EU om en fælles mindsteløn, fordi den danske model dermed risikerede at blive undermineret. [...] Derfor møder Mette Frederiksen hård kritik, så snart hun blot antyder, at hun vil sælge det mindste lille stykke af dette stykke dansk arvesølv. Det ender hun sikkert heller ikke med. Men samtidig er hun nok ikke utilfreds med, at den offentlige debat i det mindste for en stund kommer til at handle om, at hun muligvis underminerer den danske model. Fordi hun egentlig gerne vil give sygeplejersker, sosuer, pædagoger og andre offentligt ansatte lidt mere i løn."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Institutionelle anliggender: Hvorfor Europa bør lukke døren for russiske turister
I Kristeligt Dagblads "Globale glimt" af klummeskribent Bjørn Thomassen, kan man blandt andet læse: "Skal russiske turister have lov til at tage på ferie i Europa, mens Vesten fører sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine? Nej, mener journalist Benjamin Tallis, der i The Moscow Times giver tre gode grunde til, at Europa bør lukke døren for russiske turister: 'Først og fremmest ville visumforbuddet være et stærkt bevis på Europas vilje til at støtte Ukraine og stå op mod Ruslands ondskabsfulde revanchisme. For det andet ville et visumforbud være en investering i vores egen sikkerhed og vores demokratiers modstandsdygtighed. Det ville direkte blokere en kanal, hvorigennem russiske indflydelsesagenter kan bevæge sig ind i vores samfund. For det tredje vil turistvisumforbuddet være et skridt i retning af at frigøre EU-landenes latente magt og bruge den til et godt formål. Alt for længe har vi kun halvhjertet forsøgt at stå op mod Rusland - og alt for ofte har vi gjort det, mens vi holder den ene hånd bundet bag ryggen.'"
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Finansielle anliggender: Renten steg på energibekymring
Jyllands-Posten og Børsen skriver om, hvordan Putins stop for gassen har påvirket økonomien og de finansielle markeder. Her kan man blandt andet læse, at aktiekurserne faldt og renterne steg efter meldingen. Mandag endte renten på den toneangivende danske statsobligation i 1,90 procent - 3 basispoint højere end fredag, hvor renten faldt 8 basispoint, på en arbejdsmarkedsrapport fra USA, der fik investorerne til at skrue lidt ned for frygten i forhold til, hvor aggressivt den amerikanske centralbank, vil gå til værks med sine pengepolitiske stramninger. Ugens helt store fokus er dog rettet mod Den Europæiske Centralbank (ECB), der mødes torsdag og forventes at levere sin anden store renteforhøjelse i et forsøg på at bekæmpe inflationen. "Skyhøje energipriser, risikoen for gasmangel og den finanspolitiske og lovgivningsmæssige reaktion vil forme udsigterne for eurozonens økonomiske vækst og inflation meget mere, end noget ECB kan gøre med renter," skriver Berenbergs cheføkonom, Holger Schmieding, i et notat. I Børsen kan man endvidere læse, at det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldt 0,6 procent, på en dag hvor gaspriserne på et tidspunkt lå 30 procent højere end fredag. George Buckley, økonomi i Nomura, mener, at det er usikkert, hvor meget energikrisen kan afbødes. "Indvirkningen af det, der sker på energiområdet, er helt enorm. Jeg tror, at risikoen er, at det simpelthen ikke er muligt - ligesom med covid," siger han.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 29, 30

Landbrug: V-formand gentager udbredt klimamyte om dansk landbrug
Information skriver, at Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, i en debat mellem statsministerkandidaterne, gentog, at klimakrav til landbruget blot skubber CO2-udslippet til udlandet. Igen og igen har økonomer ellers afvist den påstand - og nu gentager de budskabet. Venstre afviser kritikken. "Det handler om ikke at skubbe udledninger og arbejdspladser til udlandet men at sikre, at vi kan få en grøn omstilling af dansk landbrug og stadig producere nogle af verdens bedste fødevarer. For dét bare at skubbe udledninger til udlandet, det gør ikke udledningerne mindre," sagde Ellemann-Jensen i debatten. Bag udtalelserne gemmer sig en gammel traver i klimadebatten. Ideen om at CO2-reduktioner i dansk landbrug er skønne spildte kræfter, fordi produktionen blot genopstår i udlandet. At mennesker fortsat vil efterspørge fødevarer, sådan at klimabelastningen ikke fjernes fra klodens overflade, men alene flyttes til andre dele af verden. Til ingen gavn for klimaet, men til stor skade for danske landmænd. Fænomenet hedder 'lækage', og som vi så under søndagens debat, kan man næppe underdrive dets betydning, når politikerne diskuterer landbrugets klimaindsats. Lars Gårn Hansen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og miljøvismand, underkender argumentet. "Der vil være en global klimaeffekt. Det er klart, at der kan være usikkerheder, men lækagen er ikke 100 procent. Vores bud er omkring en tredjedel lækage." Samtidig advarer vismændene mod generelt at føre klimapolitik ud fra forventningen om fremtidige lækagerater. Især andre landes klimapolitik har nemlig stor betydning for problemets størrelse, viser analysen. Hvis en dansk ko fjernes og genopstår som en polsk ko, må Polen i sagens natur lave andre klimatiltag for at nå sine klimamål. Og derfor er lækagen langt mere begrænset. "Det er hele præmissen for dansk klimapolitik, at resten af verden kommer med. Så hvis den danske klimapolitik overhovedet skal give mening, så reduceres lækageproblematikken hen ad vejen," siger Lars Gårn Hansen. Venstre-formanden hævdede også, at Danmark "producerer nogle af de grønneste fødevarer i verden". En pointe, som også landbruget selv gang på gang har fremhævet. En analyse lavet af tænketanken Kraka og Deloitte i samarbejdet Small Great Nation går dog i rette med den påstand. "Dansk landbrug ser ikke ud til at være meget mere klimaeffektivt end landbrug mange andre steder, som vi normalt sammenligner os med,” siger Ulrik Beck på baggrund af rapporten. »En stor del af udledningen fra landbrugsproduktionen kommer fra produktion af foder. Danmark importerer blandt andet en masse soja til brug som foder. Foderproduktion kan fortrænge skov, der optager CO2, uanset hvor foderet bliver produceret. Så den del går nogenlunde lige op med andre lande, vi normalt sammenligner os med," lyder det.
Kilde: Information, s. 4-5

Udenrigspolitik: Iran: Stop kontrol med atomprogram
Berlingske skriver, at Iran kræver, at FNs Internationale Atomenergiagentur, IAEA, indstiller dets kontrol af Irans nukleare aktiviteter, hvis atomaftalen fra 2015 skal gælde igen. Sådan lyder det fra Nasser Kanaani, talsmand for det iranske udenrigsministerium. EUs udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, sagde i august, at EU ser ny dynamik i forhandlingerne om en atomaftale med Iran. Men Iran risikerer med kravet om stop for kontrol, at aftalen bliver opgivet, da USA har afvist at diskutere IAEAs kontrolbesøg i selve aftalen.
Kilde: Berlingske, s. 13

Interne anliggender: Udlændinge smutter fra SU-regningen og skylder »grotesk« mange penge
Berlingske skriver, at statens inkassofirma, Gældsstyrelsen, konstaterer, at mange udlændinge ikke har betalt SU-lån tilbage. Det drejer sig om mange hundrede millioner kroner. Ifølge nye tal fra styrelsen skyldte personer med andet statsborgerskab end dansk pr. 30. juni i år hele 939 millioner kroner i SU-lån. et meste af gælden stammer fra skyldnere, der stadig opholder sig i landet. Tallene afslører, at borgere fra EU- og EØS-lande har gæld for 313 millioner kroner. Studerende fra EU- og EØS-lande er ifølge en EU-dom fra 2013 at betragte som vandrende arbejdskraft, hvis de ved siden af deres studier i Danmark arbejder 10-12 timer om ugen. Det giver dem ud over selve uddannelsen også krav på SU og på at kunne optage SU-lån. Det er stadig svært at inddrive udlændinges gæld, oplyser skatteminister Jeppe Bruus til Berlingske. "Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld hos en skyldner, der er bosiddende i udlandet, er desværre begrænsede. Det er vanskeligt, fordi danske myndigheder typisk ikke kan gøre brug af redskaber som lønindeholdelse og udlæg. Vi kigger løbende på, hvordan inddrivelsen af SU-gæld kan styrkes gennem øget internationalt samarbejde. Det er desværre ikke et enkelt problem at løse, men det er et område, vi fortsat kommer til at have opmærksomhed på," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 13