EU i dagens aviser tirsdag den 7. april 2026

EU i dagens aviser torsdag den 2. april 2026 til tirsdag den 7. april 2026

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Fastlåste Iran-forhandlinger presser EU og verdensøkonomien
Ritzau skriver, at forhandlinger mellem Iran og USA er gået i stå, da Iran finder amerikanske krav uacceptable. Tyrkiet og Egypten arbejder dog på at genoplive forhandlingerne. Iran har afvist et amerikansk forslag om en 48-timers våbenhvile. Den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, udtalte i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, at Iran har den "nødvendige vilje" til at afslutte krigen, hvis der gives garantier mod genoptagelse.

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, at Donald Trump har mistet kontrollen over den krig, han selv startede, med henvisning til den amerikansk-israelske militære indsats mod Iran. Selvom militæret har været effektivt mod iranske mål, har krigen ført til et mere radikaliseret iransk regime og truer dollarens status som global reservevaluta. Europa er begyndt at tage afstand fra krigen, hvor Spanien, Frankrig og Italien nægter USA adgang til militærbaser eller luftrum.

I en analyse i Politiken skriver Sune Haugbølle, at Danmark undlader at fordømme krigen i Iran, som han betegner som ulovlig og med globale konsekvenser. Han påpeger, at frygten for USA's reaktion i Ukraine vejer tungere end modet til at sige sandheden blandt de fleste EU-lande. Haugbølle kritiserer krigens lovlighed og de midler, der anvendes, og nævner FN's generalsekretær António Guterres' udtalelse om krigsforbrydelser fra alle parter. Han understreger, at Danmark ikke kan lukke øjnene for, at Israel og USA fører en ulovlig krig, da det vil ramme både økonomien og samvittigheden.

I en analyse i Berlingske skriver Finn Lauritzen, at Iran har indført en ny 'told' på skibe, der passerer Hormuzstrædet, hvilket har store konsekvenser for den globale verdensøkonomi og især for EU, der importerer 57 procent af sit energiforbrug. Lauritzen drager paralleller til Danmarks historiske Øresundstold og påpeger, at 'Told skader stadigt verdenshandlen, uanset dens form.' Han håber, at konflikten i Hormuzstrædet kan løses gennem en international aftale, ligesom Øresundstolden blev det i 1857.

Kilder: B.T., fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Politiken, fredag, s. 6; Berlingske, fredag, mandag; Ekstra Bladet, fredag; Politiken, søndag, s. 2

Energi: EU forbereder sig på langvarig energikrise og høje priser
Berlingske skriver, at EU's energikommissær, Dan Jørgensen, forudser en langvarig energikrise med høje priser, forårsaget af situationen omkring Hormuzstrædet. EU forbereder sig på det værst tænkelige scenarie, herunder brændstofrationering og frigivelse af nødreserver. Jørgensen udtaler til Financial Times: "Det er bedre at være forberedt end at fortryde." Kommissionen opfordrer EU-landene til at mindske forbruget af olie og gas i transportsektoren, for eksempel ved at opfordre borgere til at flyve og køre mindre bil. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen advarer om et globalt økonomisk tilbageslag, hvis situationen ikke deeskalerer. Berlingske skriver, at mens Danmark afventer en ny regering, implementerer andre EU-lande tiltag mod stigende brændstofpriser forårsaget af krigen i Mellemøsten. EU's energikommissær, Dan Jørgensen, advarer om langvarige energiforstyrrelser og overvejer at genindføre energikrisetiltag fra 2022. Han udtalte: "Vi ved ikke, hvor længe denne krise vil vare. Og da vi ikke ved, hvor alvorlig den vil blive, forbereder vi os også på forskellige scenarier og muligheder, der minder mere om dem, vi benyttede under krisen i 2022." Sverige har sænket afgifter på benzin og diesel til EU's minimumssats, mens Slovenien har indført tankloft, og Tyskland har reguleret prisstigninger. Politiken skriver, at EU-Kommissionen forbereder sig på en alvorlig krise, der potentielt kan overgå corona-pandemien, med krisemøder og nye indgreb. Energikommissær Dan Jørgensen er i gang med at forberede en 'værktøjskasse' til medlemslandene. Analytikere som Jacob Funk Kirkegaard fra tænketanken Bruegel mener dog, at Kommissionen 'maler fanden på væggen' for at opnå nye beføjelser, og at Europa er blevet mere modstandsdygtigt. Han udtaler: "Kommissionen kan jo godt lide en krise, der giver kommissionen nye beføjelser." B.T. skriver, at flere europæiske ministre, herunder fra Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Østrig, har sendt et brev til EU. I brevet anmoder de om at oprette en skat på overskud fra energisektoren for at hjælpe forbrugere og skatteydere i en økonomisk presset periode. Ministrene påpeger, at et tiltag skal træffes på nationalt plan, men ledsages af en fælles indsats. 

I en kommentar på Altinget.dk skriver Connie Hedegaard, at EU’s afhængighed af fossile brændsler gør økonomien sårbar over for geopolitik og energikriser. Usikkerhed om gasforsyning og stigende priser viser behovet for at styrke energisikkerheden gennem hurtigere grøn omstilling. Hun fremhæver, at EU bør koordinere energipolitikken bedre med fælles infrastruktur, investeringer og elektrificering. EU’s budget og kvotesystem (ETS) skal målrettes den grønne omstilling for at sikre lavere priser, konkurrenceevne og stabilitet.

Kilder: Berlingske, torsdag, lørdag, s. 6; Politiken, torsdag, s. 2; B.T., søndag; Altinget.dk, lørdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Forbrugerpolitik: EU presser Kina-platforme over ulovlige varer
Ritzau skriver, at en delegation fra EU-Parlamentet for første gang i otte år besøgte Kina og mødtes med selskaber som Temu og Alibaba. Den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), næstformand i EU-Parlamentet, udtalte, at Temu anerkendte problemer med produkter, der ikke lever op til reglerne. Schaldemose sagde: "Det var interessant at høre, at de anerkendte, at der var et problem med produkter, der ikke lever op til reglerne." EU signalerede, at regelbrud i mange pakker er "uacceptabelt og problematisk", og en ny toldreform i 2028 skal pålægge platforme større ansvar.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Politiken, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag; Børsen, lørdag

Økonomi: Europa vil styrke selvforsyning og mindske afhængighed
Politiken skriver, at Europa står over for en stor opgave med at blive mere selvforsynende og mindre afhængig, men udgangspunktet er bedre end sit rygte. Artiklen fremhæver Europas økonomiske styrke, der ifølge Den Internationale Valutafond har genvundet andenpladsen efter USA, og at EU som blok er verdens næststørste vareeksportør. EU-Kommissionens vicepræsident Henna Virkkunen advarer om, at Europas teknologiske afhængighed kan bruges som et våben, og chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, opfordrer Europa til at udvikle egne betalingssystemer.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 1,4

Andre EU-historier

Interne anliggender: Orbán trues af valgnederlag midt i skandaler
Kristeligt Dagblad skriver, at Ungarns premierminister Viktor Orbán, der er en ledestjerne for højrenationalister i Europa, står over for et potentielt spektakulært nederlag ved det kommende ungarske parlamentsvalg. Orbán, hvis Fidesz-parti har regeret Ungarn siden 2010, har udfordret EU-konsensus om flygtninge, minoritetsrettigheder og pressefrihed. Europa-Parlamentet har fastslået, at Ungarn ikke længere er et demokrati. Altinget.dk skriver, at en miljøskandale i Ungarn, hvor regeringen skjulte forurening fra en stor batterifabrik, har ramt valgkampen op til valget 12. april. Afsløringer om sundhedsrisici og manglende myndighedsindgriben styrker anklager om korruption mod Viktor Orbáns regering. Sagen svækker Orbáns troværdighed og mobiliserer vælgere, også tidligere støtter, mens oppositionen lover bedre miljøkontrol. Valget ses som afgørende for Ungarns retning efter 16 år med Orbán ved magten. Jyllands-Posten skriver, at Péter Magyar er blevet en betydelig trussel mod Orbáns magt i Ungarn. Magyar, der er nationalistisk og EU-skeptisk, har samlet oppositionen og kritiserer Orbán for korruption og økonomisk stagnation, selvom han selv afviser våben til Ukraine og stemmer imod centrale EU-initiativer. Han taler om benzinpriser, hospitaler og et land, der er blevet fattigere, mens en lille kreds er blevet rigere. En studerende, Kinga, udtaler: “Orbán er fortiden. Lige nu er alt for dyrt – boliger, regninger, skatter. Vi har brug for en, der faktisk prøver at gøre noget ved det.”

I en leder i Jyllands-Posten skrives Poul Funder Larsen om Ungarns kommende parlamentsvalg den 12. april, som kan ændre historiens gang på kontinentet. Valget kan potentielt fjerne premierminister Viktor Orbán, hvis regime beskrives som et fiasko, der har isoleret landet politisk og økonomisk. En meningsmåling fra Politico viser oppositionslederen Péter Magyars Tisza-parti foran Orbáns Fidesz. Hvis Orbán vinder gennem forfalskning, vil det ryste et EU, der "langt om længe må se at træde i karakter og i så fald vise Orbán vintervejen." Et systemskifte vil styrke liberale og demokratiske kræfter i flere EU-lande.

Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 1,5; Jyllands-Posten, søndag, s. 36; Altinget.dk, mandag; Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: Europa ruster sig til ny verdensorden uden USA
I en analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, at Europa står over for et gigantisk ombygningsprojekt i en ny tidsalder, hvor verden ikke bliver som før. Artiklen trækker paralleller til tiden før Første Verdenskrig og diskuterer behovet for, at Europa ruster sig til en ny verdensorden, hvor USA's beskyttelse ikke længere er garanteret. EU's nuværende struktur med vetoret for de 27 medlemslande udfordres, og der tales om 'pragmatisk føderalisme' og 'koalitioner af villige' for at sikre handling. EU-Kommissionens chef, Ursula von der Leyen, udtalte i Davos, at "verden har forandret sig permanent".

I en kronik i Politiken skriver redaktionen, at Europa skal kunne kæmpe for sine værdier og vågne op sikkerhedspolitisk efter at have overladt sin sikkerhed til USA siden Anden Verdenskrig. Artiklen fremhæver, at Europa, ligesom Tornerose, er vågnet, ikke med et kys, men med et spark fra USA. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udtalt, at Europa skal være fødselshjælper for en ny og bedre verdensorden. Europa er en af verdens største økonomier og har trods USA’s svigt støttet Ukraine. "Vi skal opbygge, mens USA bomber og river ned," skriver avisen.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 12, tirsdag, s. 1

Udenrigspolitik: Ukrainske angreb på olie presser Rusland – trods EU-bekymring
Ekstra Bladet skriver, at ukrainske angreb på russiske oliefaciliteter truer Ruslands økonomi, selvom Donald Trump midlertidigt har lempet sanktionerne mod russisk olieeksport. Ifølge Volodymyr Zelenskyj har vestlige partnere bedt Ukraine om at stoppe angrebene på grund af frygt for oliepriserne, men Zelenskyj ser det økonomiske pres som Ukraines bedste kort. Artiklen nævner, at det i dag især er EU-landene, der køber amerikanske våben og sender dem videre til Ukraine, og at Zelenskyj sandsynligvis vil trække på skulderen over bekymringen for olieprisen i de europæiske hovedstæder. "Han ved, at EU-landene næppe vil slække på støtten til Ukraine af frygt for 3. Verdenskrig, hvis Vladimir Putin vinder krigen."

Kilder: Ekstra Bladet, lørdag, s. 4-5

Handel: Trumps told presser EU til nye handelsaftaler
Børsen skriver, at Trumps toldmur har haft 1-årsjubilæum, hvor den effektive told i USA er mere end firedoblet til 10 pct. på et år. Ifølge Yale Budget Lab har amerikanske forbrugere betalt mellem 47 og 106 pct. af toldregningen, hvilket svarer til knapt 1000 dollar ekstra om året for en typisk familie. I Europa har EU-Parlamentet ratificeret en handelsaftale med USA, der indfører en amerikansk told på 15 pct. på mange europæiske varer. Samtidig har EU presset en stribe større handelsaftaler igennem med andre dele af verden, herunder Mercosur-landene, for at handle mere uden om USA.

Kilder: Børsen, lørdag, s. 8

Udenrigspolitik: Sánchez går i front mod Trump i Europa
Kristeligt Dagblad skriver, at Spaniens socialistiske regeringsleder, Pedro Sánchez, positionerer sig som Donald Trumps mest uforsonlige modstander i Europa. Efter at have nægtet USA adgang til spanske militærbaser har han lukket spansk luftrum for militærfly, der deltager i krigen mod Iran. Sánchez har fordømt USA's og Israels angreb på Iran som "hensynsløse og illegale" og har fået opbakning fra andre europæiske lande, da "Handelspolitik er EU’s kernekompetence, og i kraft af det indre marked er det umuligt at angribe Spanien uden også at angribe Europa," ifølge Ruth Ferrero-Turrión.

Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Industri: EU-regler om batterier vækker kritik af demokratisk underskud
I en leder i Berlingske skriver Ole P. Kristensen, at en ny EU-regel kræver, at batterier i al ny elektronik skal kunne udskiftes fra 2027. Dette er et eksempel på de mange EU-regler, der regulerer danskernes hverdag, hvor 70 procent af reglerne har oprindelse i EU. Artiklen kritiserer det demokratiske problem, der opstår, når sager forsvinder under den politiske radar, og regler vedtages, som danske politikere aldrig selv ville have vedtaget. Den opfordrer til at tage nærhedsprincippet mere alvorligt og spørger: "Vil reglen ikke udgøre en snublesten for den europæiske techindustri, der i forvejen halter efter de globale konkurrenter?"

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 2

Udenrigspolitik: EU bør gribe chance for ny global rolle
Politiken skriver, at professor Amitav Acharya mener, at Europa bør slippe frygten for den amerikanske verdensordens kollaps og i stedet gribe muligheden for at forme en mere retfærdig global orden. Han påpeger i et interview, at EU kan fastholde sin position som en regulerende stormagt inden for klima, international ret, AI og cybersikkerhed. Acharya roser EU's historiske handelsaftale med Indien og den igangværende proces med Mercosur-landene, og siger: "I kan blive bange, eller I kan se det som en mulighed for at indgå nye partnerskaber og investere."

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 4

Industri: EU bør føre markedsbaseret industripolitik
I en kronik i Børsen skriver Steen Thomsen, at der er voksende enighed om, at EU skal have en industripolitik for at konkurrere med Kina og USA. Professor Steen Thomsen advarer dog mod en aktiv industripolitik, der historisk har slået fejl, og foreslår, at en europæisk industripolitik skal være så markedsbaseret som muligt. Han fremhæver syv principper, herunder at undgå at vælge vindere, kræve privat medfinansiering ved offentlige investeringer, og sænke selskabs- og kapitalbeskatning. Thomsen udtaler: "Det er en komplet illusion, at vi kan klare os uden i Europa."

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 24

Nabopolitik: Orbán mistænkes for valgmanøvre med gasalarm
Berlingske skriver, at Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, og Ungarns premierminister, Viktor Orbán, hævder, at der er fundet sprængstoffer ved en rørledning, der leverer russisk gas til Ungarn. Orbán har indkaldt til et hastemøde i sit forsvarsråd. Journalister advarer om, at påstanden kan være en del af en snedig plan fra Orbán kort før parlamentsvalget, hvor hans parti, Fidesz, er bagud i meningsmålingerne. Orbán har tidligere blokeret for et EU-lån til Ukraine og er en højlydt kritiker af EU. Han udtalte: "Jeg vil aldrig støtte nogen form for beslutning, der er til fordel for Ukraine, så længe ungarerne ikke får den olie, som tilhører os, og som ukrainerne nu blokerer."

Kilder: Berlingske, søndag

Handel: Mileis reformer baner vej for EU-Mercosur-aftale
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Argentinas præsident, Javier Milei, trods sin forkærlighed for ultrakonservative som Trump og Orbán, fører en økonomisk politik, der er diametralt modsat deres. Mileis chokterapi, der inkluderer drastiske nedskæringer og frihandel, har ført til en stabilisering af valutaen og et fald i inflationen. "Det åbnede for, at EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kunne trykke på knappen og aktivere aftalen" mellem Mercosur og EU, hvilket skaber stabile juridiske rammer for samhandel og investeringer.

Kilder: Berlingske, lørdag

Kultur: EU skærper krav om europæisk indhold efter Trumps pres
Politiken skriver, at Trumps trusler har rystet Europas filmbranche og sat fokus på behovet for kulturel uafhængighed fra USA. Frankrigs 'kulturelle undtagelse', der beskytter fransk kultur, er blevet en model for EU, som nu kræver mindst 30 procent europæisk indhold på streamingtjenester. Direktøren for det franske filminstitut, Gaëtan Bruel, udtaler: "Vores europæiske identitet og fælles følelse kommer i høj grad ud fra kultur."

Kilder: Politiken, torsdag, s. 1-2