Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7 December 2021Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 7. december



Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Hvem skal styre Europas næststørste økonomi? De franske vælgere er svinget til højre
Den franske valgkamp er ved at komme op i gear, hvor kandidaterne er på banen, og meget er på spil for hele Europa ved det franske præsidentvalg, lyder det fra både Dansk Industri og flere tænketanke, skriver Børsen. Viceadm. direktør i Dansk Industri, Thomas Bustrup, er netop hjemvendt fra Frankrig, hvor han bl.a. sammen med andre europæiske organisationer mødte præsident Macron. Han ser Frankrig som en vigtig spiller for erhvervslivet, fordi “vi har brug for et samlet Europa, og det kræver en stærk tysk-fransk alliance. EU er jo samlet set det største danske eksportmarked og det område, hvor vi har flest investeringer. Så et stabilt EU med politiske ledere, der vil Europa - det er megavigtigt.” Pawel Zerka, politisk forsker ved tænketanken ECFR i Paris, ser ud over indvandring som et stort tema også emner som energikrise og sundhedspolitik. Han mener fortsat, at Macron og Le Pen er “de mest sandsynlige i anden runde. “I politik - og især i fransk politik - skal man altid være forberedt på udsving. Vi har set ved de seneste to præsidentvalg, at de blev vendt op og ned på grund af skandaler og pludselige overraskelser.”

Politiken skriver, at den franske valgkamp går i gang med fysisk vold og en retorik fra det yderste højre, som i værste fald leder tankerne hen på dystre epoker i Europas historie, og ingen kan beskylde franskmændene for at foretrække bløde løsninger. Ifølge meningsmålingerne vil over 45 procent af vælgerne stemme på kandidater på de to yderfløje, som ønsker Frankrig helt eller delvis ud af EU og Nato, og præsidenten selv er drejet til højre ligesom det store borgerlige parti Les Républicains. Venstrefløjen er svagere end i de seneste 30 år, og den taler om opgør med globaliseringen og frigørelse fra Den Europæiske Unions snærende bånd. "Vi oplever en radikalisering af befolkningen og af det franske samfund, som vi ikke har oplevet i flere årtier," lyder diagnosen fra Philippe Breton, professor i politik og kommunikation ved universitetet i Strasbourg. Det hele er ved at boble over og selv om demagoger af enhver art næppe bliver valgt, bidrager de til at forpeste klimaet i et land, der fra 1. januar overtager formandskabet i EU.

Børsen bringer en analyse af Europa-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: "Detaljerne er hamret ud, kompromiserne er på plads, og Tyskland får efter alt at dømme en ny rødgrøn regering i denne uge. [...] Det tyske valg fik behørig opmærksomhed i Danmark og resten af Europa. Naturligvis er det vigtigt, hvem der står i spidsen for Europas største økonomi. Tilmed var det en dramatisk valgkamp med store vælgervandringer undervejs. [...] Nu kommer turen så til Europas anden stormagt. Den næste store brik skal på plads i det EU-politiske billede, når Frankrig vælger ny præsident, og her har vælgerne allerede forladt de etablerede partier i stor stil. [...] Hvis Frankrig igen får Macron eller en anden midtsøgende EU-orienteret leder, som kan finde melodien med Tyskland og Scholz, kan Danmark igen komme under pres. Det kunne være i spørgsmål om mere fælles gæld eller opblødning af budgetreglerne. Det kunne også være på det sociale område i spørgsmål om mindsteløn og ligeløn. Eller i spørgsmål om en mere integreret forsvarspolitik og en fælles EU-hær. Hvis Frankrig omvendt får en præsident fra den EU-skeptiske højrefløj, vil der blive kastet en solid stopklods ind i den europæiske motor, og det vil blive svært at indfri løfterne om en ambitiøs grøn og digital transformation. [...] Udover de interne europæiske debatter vil den næste franske præsident også komme til at præge EU's udenrigspolitik og placeringen i den globale konkurrence med USA og Kina. Det gælder også i handelspolitiske spørgsmål om, hvordan vi i EU holder balancen mellem protektionisme og åbne markeder med fri konkurrence. "
Kilder: Børsen, s. 16, 17; Politiken, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Stormagtsfordømmelse af USA's demokratimøde
I denne uges højt profilerede demokrati-topmøde har USA valgt ikke at invitere Rusland, Kina, Singapore, Nato-partnerlandet Tyrkiet eller EU-medlemmet Ungarn, skriver Jyllands-Posten. Forbigåelsen har affødt skarpe reaktioner fra Rusland og Kina, som i en fælles skrivelse fordømmer topmødet som et produkt af "Washingtons koldkrigsmentalitet". "Demokrati kan realiseres på mange forskellige måder, og ingen model kan passe til alle lande. Intet land har ret til at dømme verdens enorme og varierede politiske landskab ud fra en enkelt standard," hedder det i en artikel, som er underskrevet af Ruslands og Kinas USA-ambassadører, Anatoly Antonov og Qin Gang. Ungarn er også stærkt utilfreds og onsdag blokerede landet EU's forsøg på at danne en fælles front til topmødet. Fra Ungarns Bruxelles-repræsentant lød det, at når ikke alle EU-lande er inviteret, kan EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel ikke tale på unionens vegne, fordi der ikke eksisterer aftaler om en fælles position. Det amerikansk ledede demokrati-topmøde afvikles den 9. og 10. december som et virtuelt forum og i alt 110 lande er inviteret.

Politiken bringer et interview med Danmarks tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, som har etableret Alliance of Democracies Foundation. Han mener, at verdens demokratier i længere tid har været på tilbagetog og derfor er demokratierne nødt til at blive bedre til at slå igen ved at blive bedre til at samarbejde. "Vi kan kun stå op imod det, hvis verdens frie samfund står sammen. Tilsammen repræsenterer vi over 60 procent af verdensøkonomien. Hvis vi kunne holde sammen, repræsenterer det en formidabel kraft, som vil give respekt i Beijing og Moskva. Hvis vi virkelig sætter hårdt mod hårdt. Og det er det, vi skal," siger Fogh, som for nylig var i Washington for at advokere for at få flere europæiske stemmer ind i opbygningen af en demokratialliance. "Vi tilbyder os gerne som europæisk partner," siger han og fortsætter: "Nu indgår det helt klart i deres overvejelser. Positivt må vi sige. Jeg har talt med kongresledere, som er indstillet på at samle en tværpolitisk kongresdelegation, der kan deltage hos os 9.-10. juni 2022. Mit ideal vil være at skabe en egentlig global alliance af demokratier."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 15; Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Klima: Branchekæmper ser i helt samme retning
Ifølge EU-Kommissionen står biler, skibe og fly for omtrent en fjerdedel af den europæiske CO2-udledning og derfor er det en nødvendighed at få løst transportsektorens klima- og miljøbelastning, skriver Børsen. Ambitionerne for at gøre statistikken bedre vokser blandt de største transport- og logistikvirksomheder, hvor flere har forpligtet sig til fastsatte klimareduktioner i 2030 og 2050 og nu har DSV lanceret et program, der skal sænke CO2-udslip gennem kundernes transport. DSV's ærkerivaler, schweiziske Kuehne + Nagel, har nøjagtig de samme løsninger på bordet. Andrea Debbané, der er Kuehne + Nagels direktør for bæredygtighed, skriver i et svar til Børsen om baggrunden for arbejdet: “Mange af vores vigtigste kunder er store globale varemærker og forhandlere, der selv har forpligtet sig til at skulle sænke deres klimabelastning - særligt gennem initiativet Science Based Targets. Vores opgave er at støtte dem i det arbejde.” Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent hos den grønne tænketank Concito, tager godt imod storselskabernes initiativer. Han håber dog, at branchen kan ensrette dataarbejdet i stedet for blot typen af løsninger. “Det vil være en rigtig god idé med fælles standarder på området, så det ikke er forskellige målemetoder, der bliver brugt hos transportudbyderne,” fortæller han.
Kilde: Børsen, s. 13

Klima: Forskere: Ny CO2-afgift bør tage udgangspunkt i klimalovens principper
Altinget bringer et debatindlæg af Marie Odgaard-Mogensen og Jette Thygesen, adjunkt og lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet. De skriver blandt andet: "Debatten om at indføre en ny ensartet CO2e-afgift udspringer af Danmarks klimamålsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 og dermed bane vejen for klimaneutralitet i 2050. Udformningen af en ny CO2-afgift bør derfor som udgangspunkt tage hensyn til de i klimaloven guidede principper, så der sikres ligevægt mellem afgiftens klimaindsats og dens påvirkning af erhvervslivets konkurrenceevne. [...] Endelig skal der tages højde for, at en omlægning af det gældende afgiftssystem til en mere direkte og ensartet afgift på udledning af drivhusgasser skal efterleve EU's energibeskatningsdirektiv. Dermed skal de spille sammen med de EU-harmoniserede afgifter på brændsler og el, som for tiden også er genstand for et omlægningsarbejde med henblik på at tilpasse energibeskatningen til EU's energi- og klimapolitikker. Som en del af dette arbejde er der blandt andet foreslået en inddeling af energiprodukter i forskellige kategorier alt efter deres miljøpræstation - ligesom der også er forslag om at udvide afgiftssystemet til områder, som i dag er fritaget for afgift. Endelig bør man tage hensyn til, at en ny CO2-afgift skal spille sammen med EU's CO2-kvotesystem og EU's tilskudsordninger til landbrugssektoren."
Kilde: Altinget

Handel: Dansk Metal: Kære Tyskland og Frankrig - løft Europa ud af protektionismens jerngreb
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal, som blandt andet skriver: "Forleden blev den nye tyske regering enig om en 177 siders lang aftaletekst, der skal danne grundlaget for de næste fire år i tysk politik. For mig er det positivt, at kampen for en regelbaseret handel og kampen mod den spirende protektionisme er blevet en prioritet for den nye regering. Det er der brug for. [...] For få år siden måtte Europa og USA opgive at skabe verdens største handelsaftale på tværs af Atlanten. Handelsaftalen med Sydamerika hænger også i en tynd tråd. Her blokerer bønderne flere steder i Europa for en aftale, der ellers både kan skabe flere arbejdspladser i Europa og trække Sydamerika i den rigtige retning på klima og miljø. Samtidig ser vi, at den franske præsident Emmanuel Macron nu truer med at afblæse EU's kommende handelsaftale med Australien. Tilsyneladende fordi Australien ikke længere vil købe franske ubåde. Det bekymrer mig, at der blæser så protektionistiske vinde over vores kontinent i dag. I gamle dage var Europas svar på globale udfordringer at sikre bedre handel og mere samarbejde globalt. [...] Så kære Tyskland og Frankrig - løft Europa ud af protektionismens jerngreb, som I gjorde det med toldmurene i 1990'erne. Der er brug for, at visionære politikere igen bringer Europa tilbage som globalt kraftcenter for handel."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Asyl til afghanerne
Politiken bringer et læserbrev af Morten Zierau fra Fredericia, som blandt andet skriver: "I Europa er der en stor og stigende mangel på arbejdskraft, og EU-Parlamentet har vedtaget et forslag om en større indsats for at øge antallet af lovlige veje ind på EU's arbejdsmarked. Fra Danmark stemte Socialdemokratiet og Venstre nej til forslaget. Disse to partier og Dansk Folkeparti mener, at man skal opkvalificere de arbejdsløse i EU og ikke åbne op for andre uden for EU. [...] Konkret kunne man give de afghanske flygtninge asyl og dermed muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. I stedet har man givet dem to års 'frihed' og derefter en meget usikker fremtid."
Kilde: Politiken, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: EU vil regulere platformsøkonomien
Platformsøkonomien er buldret frem de seneste år, og det har skabt økonomisk vækst, men også usikre ansættelsesforhold, skriver Kristeligt Dagblad. Om det seneste tiltag fra EU skriver italienske La Repubblica: "En sand revolution for pizzabudene. Men ikke kun for dem. For alle digitale platformsarbejdere. Faktisk vil EU-Kommissionen i denne uge godkende den arbejdspakke, der er udviklet af den luxembourgske kommissær, Nicolas Schmit. Og blandt de vigtigste tiltag: Platforme skal betragtes som arbejdsgivere i alle henseender. Så folk skal ansættes. Grundlæggende er dogmet om autonom og uafhængig aktivitet annulleret. Den digitale økonomis giganter har altid betragtet pizzabude og Uber-chauffører som selvstændige arbejdere. Ofte med lave lønninger og uden nogen form for beskyttelse. EU har til hensigt at sætte en stopper for denne 'udisciplinering' og lancerer nu et direktiv, som, når det er godkendt af parlamentet og rådet, vil være en reel lov, som medlemslandene bliver nødt til at overholde. En revolution.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Udenrigspolitik: Ustabilitet i grænselandet mod øst
Der er ustabilitet i grænselandet mod øst og fra den tidligere britiske ambassadør i Belarus, Nigel Gould-Davis, lyder det: ”Politiske spændinger har grebet EU's østlige grænseområder mange gange i løbet af de sidste to årtier. Men hvad vi har været vidne til de seneste to uger, er uden fortilfælde." For første gang er alle tre østslaviske stater - Belarus, Rusland og Ukraine - involveret samtidigt og spørgsmålene omkring militær magt, energihandel og migrantstrømme, er bredere end nogensinde, skriver Kristeligt Dagblad.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: EU-mindsteløn på vej trods dansk nej
I forbindelse med et ministermøde i Bruxelles vedtog EU's medlemslande mandag et fælles mandat til de videre forhandlinger om fælles EU-regler for mindsteløn, skriver Jyllands-Posten. I Danmark frygter politikere og arbejdsmarkedets parter, at direktivet kan underminere den danske model enten direkte eller indirekte og fra fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), lød det forud for mødet, hvorfor Danmark stemmer imod EU-rammer for mindsteløn. "Politikerne skal ikke blande sig i fastsættelsen af løn i Danmark. Det gælder både os politikere på Christiansborg og dem i Bruxelles," sagde han i en pressemeddelelse.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Finansielle anliggender: Rentefald på makrostille dag
Renten på den 10-årige danske statsobligation endte i minus 0,12 procent, akkurat som den startede dagen og to basispoint lavere end fredag, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Der ses dog frem til rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, den 16. december. ECB-præsident Christine Lagarde sagde fredag, at det er "meget usandsynligt", at centralbanken vil hæve renterne i 2022. "Vi forbereder os på en hel del volatilitet på markedet, når vi vurderer alvoren af omikronvarianten," siger AXA Groups cheføkonom Gilles Moec.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 24; Børsen, s. 25

Sundhed: Nej til vacciner skal koste 17.856 kroner om året i Østrig
I Europa går Østrig nu forrest med vaccinepligt, hvor de østrigske politikere skruer bissen på, skriver Berlingske. Den borgerligt anførte regering vil snart præsentere et lovforslag, som betyder, at hvis man undlader at opfylde Østrigs nyindførte vaccinationspligt, så vil det koste 600 euro hver tredje måned. Betales bøden ikke, er det muligt at pålægge yderligere bøder op til omkring 27.000 kroner. Politikerne i Danmark tager stærkt afstand fra at indføre en generel vaccinepligt, men i EU-systemet ulmer kravet om, at man skal sætte hårdt mod hårdt over for vaccineskeptikere. I Tyskland er der ifølge meningsmålinger et klart flertal i befolkningen for en vaccinepligt, men samtidig er der en gruppe indædte modstandere af vaccine, som ikke vil bøje sig og de laver jævnlige corona-demonstrationer. Tysk vaccinepligt kan om kort tid komme til afstemning i det tyske parlament, da den kommende SPD-kansler, Olaf Scholz, har præsenteret Tysklands nye sundhedsminister, Karl Lauterbach.
Kilde: Berlingske, s. 10

Det digitale indre marked: Google optrapper kapløb med hemmeligt søgevåben
Ifølge EU-Kommissionen, som gentagne gange har delt milliardbøder ud til Google for skævvridning af konkurrencen, foregår over 90 procent af samtlige internetsøgninger i Europa gennem Googles søgemaskine, skriver Berlingske. Konstant arbejder Google på at gøre søgemaskinen bedre og mere nøjagtig, og det er her, at nye teknologiske tiltag afprøves. "Vi i Google føler et dybt ansvar for at organisere verdens informationer og gøre dem tilgængelige, så brugerne får høj kvalitet og føler sig sikre. Sidste år foretog vi næsten 5.000 ændringer i kernerangeringssystemet, der sikrer, at de bedste resultater ligger øverst. Det er næsten ti om dagen," forklarer Pandu Nayak, Googles øverste chef for den søgemaskine, som 23 år efter grundlæggelsen fortsat er kernen og omdrejningspunktet i Google-imperiet. Han fortæller desuden at det nyligste tiltag er 'Multitask Unified Models' eller MUM (lanceret i august 2021, red.). "Det er bestemt meningen, at MUM skal bruges i hele verden, men hvert sprog har sine udfordringer. Når vi ved, at det virker godt i USA, vil vi bringe det til Europa, Norden, Indien, Indonesien, Brasilien o.s.v. Et virkelig interessant karakteristikon er, at MUM er trænet på 75 sprog på én gang, nemlig alle sprogene i søgeindekset. Den måde at træne modellen på gør det muligt at overføre viden fra sprog med masser af indhold på nettet til sprog med mindre indhold, men vi er nødt til at sikre, at tingene virker ordentligt, før vi bringer det på markedet,« siger Pandu Nayak.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Udenrigspolitik: Bidens trussel om hidtil usete sanktioner skal afskrække Putin fra krig i Ukraine
USA satser på, at truslen om økonomiske sanktioner af en hidtil uset karakter vil afholde Rusland fra at invadere Ukraine, skriver Berlingske. En nyligt frigivet amerikansk efterretningsrapport vurderer, at Rusland har samlet godt 70.000 tropper langs grænsen til Ukraine og tirsdag middag, Washington-tid, går præsident Joe Biden ind til et hasteindkaldt online krisemøde med Ruslands præsident Vladimir Putin, og øverst på dagsorden står Ukraine. Ifølge de amerikanske efterretninger gør Rusland sig klar til at angribe Ukraine i begyndelsen af det nye år og den anerkendte russiske analytiker, Tatjana Stanovaja, mener ikke, at Putin bluffer. "Han er klar til at tage et desperat skridt," siger hun. USA og EU har allerede indført omfattende økonomiske sanktioner mod en lang række enkeltpersoner og virksomheder i Rusland, men hverken Joe Biden eller udenrigsminister Antony Blinken vil afsløre, hvad de nærmere har i tankerne denne gang. "Jeg tror, Moskva er udmærket klar over, hvad det kunne være," lyder det fra Antony Blinken.
Kilde: Berlingske, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: DA: Den danske model er stærk nok til at rumme platformsindustrien
Altinget bringer et debatindlæg af Steen Müntzberg, vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening, som blandt andet skriver: "Forsimplet debat gøder jorden for en unuanceret fremstilling af virkeligheden, og særligt hos fagbevægelsen kan der hurtigt blive fremstillet et billede af, at en frembrusende fremkomst af platformsøkonomiske virksomheder har skabt rene Wild West-tilstande, og at sårbare unge mennesker bliver udnyttet af et system, der er ved at vælte hele det danske arbejdsmarked. Virkeligheden er dog heldigvis mere nuanceret. [...] Vi anerkender, at der er problemer i nogle EU-lande, men det er ikke det samme billede, der tegner sig i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at det kommende EU-initiativ om platformsarbejde kan rumme landenes forskellige udfordringerne, der varierer vidt og bredt. Og derfor er en 'one size fits all'-løsning ikke nogen hjælp. Tværtimod. Samlet set er der alle mulige gode grunde til, at nuancer og proportioner ikke glemmes. Hvis man er villig til at imødekomme udviklingen på konstruktiv vis, og EU-initiativet levner plads til nationale løsninger, har arbejdsmarkedets parter i Danmark de værktøjer, der skal til."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Magtkampe forsinker nationalistiske lederes drømme om en supergruppe i Europa-Parlamentet
Le Pen, Orban og Kaczynski har givet hinanden hånd på et forstærket samarbejde, men et "topmøde" for nationalistiske ledere i Warszawa skabte ikke noget gennembrud for planer om at samles i en ny politisk gruppe, skriver Altinget. "Diskussionerne gør gode fremskridt i retning af et bedre samarbejde mellem alle de patriotiske kræfter i Europa-Parlamentet," sagde Frankrigs nationalistleder og præsidentkandidat, Marine Le Pen, efter et møde i Warszawa lørdag. Til trods for Le Pens udsagn kunne hverken hun, Ungarns leder Viktor Orban, eller formanden for Polens regeringsparti, Lov & Retfærdighed (PiS), Jaroslaw Kaczynski, skjule, at deres ambitioner om at skabe en fælles politisk gruppe foreløbig er kørt fast. "Der foregår en hel del kampe bag kulissen om hvem, der i givet fald skal bestemme mest i sådan en bredere gruppe," siger en kilde i den eksisterende gruppe, der hedder Identitet & Demokrati (ID) og tilføjer: "Muligheden for at lave en større, fælles gruppe eksisterer stadig, men måske bliver det først efter næste europaparlamentsvalg i 2024."
Kilde: Altinget

Klima: Atomkraft skal gøre Polen fri af kullet
Polen har aldrig haft atomkraft, men det vil både regeringen og private investorer nu ændre på for at finde en vej ud af den beskidte og dyre kulkraft, skriver Information. I et strategipapir fra den polske regering, lyder det, at allerede fra 2026 skal opførelsen af det første atomkraftværk begyndes, og senest i 2033 skal den første atomstrøm gå på nettet. "Polen er dybt afhængigt af kul. Det vil være umuligt at erstattet kulkraften udelukkende med vedvarende energi inden for den tid, som er påkrævet, hvis du kigger klimaudfordringen. Og selv med en stor portion vedvarende energi vil du stadig have brug for en pålidelig backup," siger Pawel Gajda, der er professor ved det tekniske universitet i Krakow og medlem af bestyrelsen i atomforbundet European Nuclear Society. Hos Greenpeace i Warszawa mener lederen af energiafdelingen, Joanna Flisowska, at de "urealistiske polske atomplaner" en del af en "afventende afpresningsstrategi". "Den polske regering har i årevis gjort for lidt for at fremme investeringerne i vedvarende energi og især i havvind, og samtidig har PiS-regeringen sendt budskabet til Bruxelles: Giv os særlige CO2-rabatter og hjælp os af med kullet, ellers vender den polske stemning sig mod EU," siger hun. Fra energieksperten Aleksandra Gawlikowska-Fyk fra den polske tænketank Forum Energii lyder det: "Vi har et relativt lavt forbrug af gas, og vi vil få brug for noget mere gas i den grønne energiomstilling. Så det vigtigste for den polske regering er faktisk at få gas frem for atomkraft med i taksonomien i EU. I december skal Kommissionen komme med et udspil til, om gas og atomkraft skal defineres som grøn energi i den såkaldte grønne "taksonomi" med alt, hvad dertil hører af politiske privilegier og gunstige investeringsstrømme.
Kilde: Information, s. 10-11

Udenrigspolitik: Nicaragua er blevet frygtens republik, og folk som Amaru Ruiz forsøger at kæmpe imod
Nicaraguas præsident bliver kaldt regionens nye diktator efter netop at have vundet det, mange beskriver som 'et falsk valg', skriver Information. 31-årige Amaru Ruiz er en af de tusinder af borgere, der er flygtet på grund af vold og trusler fra styret og nu kæmper han fra sit eksil for at få sit land tilbage. Information møder ham i København, hvor han først har været til klimatopmødet i Glasgow, derefter EU-Parlamentet i Bruxelles og nu Danmark. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har kaldt Nicaraguas præsident for en diktator og mener, at landet er forvandlet til frygtens republik og både USA, EU og internationale organisationer mener, at valget er utroværdigt, fordi ledende oppositionspolitikere og syv præsidentkandidater blev arresteret i månederne op til valget. EU og USA har begge fordømt udviklingen og straffet med sanktioner. Amaru Ruiz synes, det er problematisk, at der ikke er mere kontrol med de projekter, der er finansieret af Den Grønne Klimafond, for han oplever at regeringen ikke ændrer noget for de penge, der er givet. "De fortsætter med at fælde skov og omlægge til kvægproduktion, og jeg har flere gange stillet mig selv spørgsmålet: Hvordan kan det være, at en fond kan finde på at finansiere en regering, der ikke er legitimt valgt og ikke respekterer menneskerettighederne, i klimaets navn. Det forstår jeg ikke," siger han og fortsætter: "Det er derfor, at det er vigtigt, at jeg råber op. Det er min måde at forsøge at gøre noget for at forbedre situationen i mit land."
Kilde: Information, s. 8-9

Sources

Detaljer

Publikationsdato
7 December 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark