EU i dagens aviser tirsdag den 7. februar 2023

Tophistorier

Minister: Sandsynligt at det er slut med åben dør
Et 25 år gammelt, dansk regelsæt for danske havvindprojekter er måske i strid med EU-reglerne. Energistyrelsen satte derfor i mandags 33 ansøgninger om mulige danske havvindprojekter i bero. Det skriver flere af dagens aviser. Børsen skriver, at det er den særlige ordning kaldet "åben dør", som er i strid med EU-retten. Ifølge Klima-, energi, - og forsyningsminister Lars Aagaard (M), tyder meget på, at ordningen ikke kan fortsætte. Lars Aagaard vil forsøge at finde en løsning, så dele af ordningen kan fortsætte. Åben dør ordningen har siden 1999 givet energiudviklere mulighed for at ansøge om at opføre havvindparker, uden at skulle gøre det igennem statslige udbud. Det har dog været et krav, at projekterne har skullet opføres uden nogen form for statsstøtte. Energiudviklere og erhvervsorganisationer er oprørte over Energistyrelsens beslutning om at stoppe sagsbehandlingerne, og kalder beslutningen "fuldstændig uhørt", og "en decideret katastrofe. " Ifølge Lars Aagaard har Energistyrelsen og jurister fra Erhvervsministeriet været i kontakt med EU-Kommissionen omkring sagen. Desværre har det kun styrket frygten for, at ordningen kan sidestilles med statsstøtte. Derudover er ordningens først-til-mølle princip også et juridisk problem, tilføjer Lars Aagaard. "Alternativet, at vi var kørt videre med den viden, at der var stor risiko for, at vi kunne tabe en sag om ulovlig støtte, var helt uacceptabelt. Det ville være investorerne, der ville blive mødt med et krav. Det ville være helt vildt ikke at reagere på den viden," siger Lars Aagaard. I Rådet for Grøn Omstilling undrer man sig over den danske beslutning. Rådets direktør, Bjarke Møller, gør opmærksom på, at EU-Kommissionen i december godkendte tyske regler for udbud af havvind, der i deres opsætning rummer elementer meget lig den danske åben dør model. "Det virker, som om at man forsøger at blokere for noget med henvisning til EU, hvor der faktisk ikke er belæg for, at det er EU, der blokerer,” siger Bjarke Møller. Minister Lars Aagaard siger, at han ikke kender nok til den tyske ordning til at kunne svare direkte på dette, men afviser, at Danmark overimplementer EU-lovgivning på området. "Det er ikke min tilgang. Men vi skal huske, at udover spørgsmålet om hvorvidt den danske administration bevæger sig inden for lovgivningen, er der også her en risiko for at lokke investorerne til at gøre noget, hvor de kan risikere at blive mødt af et erstatningskrav," argumenterer Lars Aagaard. Torsten Lodberg Smed fra Copenhagen Infrastructure Partner (CIP) kalder i et skriftligt svar Energistyrelsens beslutning om at sætte behandlingen af ansøgningerne på pause for "overraskende i lyset af det seneste års politiske udmeldinger om europæisk energiuafhængighed, behov for hastighed, fleksibilitet og udbygning af grøn energi i stor skala." Samtidig mener han, at det er bekymrende, fordi beslutningen er et tilbageslag for den grønne omstilling i Danmark. ”Der er tale om projekter for mere end 20 gigawatt samlet. Projekter, der er en stor og væsentlig brik i de danske klimaambitioner," siger Torsten Lodberg Smed. I en skriftlig kommentar siger Rasmus Errboe, direktør, Europa-regionen, Ørsted, at "det er overraskende og ærgerligt, at vi tilsyneladende ikke kan komme hurtigt videre med danmarkshistoriens største udbygning af havvind, når nu Danmarks to største udviklere af havvind begge står klar til at investere massivt i udbygningen. Vi er naturligvis klar til at samarbejde med myndighederne om at få projekterne videre." Berlingske skriver, at minister Lars Aagaard har rejst problemstillingen overfor næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager. Til Information siger Ulrik Bang, markedschef for Klima, energi, og miljø i Dansk Erhverv: "Når regeringen sætter åben dør-projekterne på pause frem for at gøre alt for at godkende dem, er der derfor tale om et svigt af både danskerne og danske virksomheder, af klimaet og af kampen for at styrke Europas forsyningssikkerhed og blive uafhængig af russisk gas." "Ved at sætte udbygningen af støttefri havvind på pause risikerer vi samtidig at sætte Danmarks førerposition på vind over styr. Hvorfor sætter man pludselig spørgsmålstegn ved lovligheden i en 24 år gammel ordning i stedet for blot at skynde sig at notificere EU-Kommissionen, hvis man er i tvivl," tilføjer Ulrik Bang. Morten Helveg Petersen (R), Europa-Parlamentets havvindmølleordfører, siger til Jyllands-Posten, at han finder det mærkværdigt, hvis EU skulle være dem, som stod i vejen for de danske klimaambitioner. "Det går stik imod den ånd og intentioner, vi har i parlamentet og kommissionens side i forhold til, at vi har tæsketravlt med at få udbygget den vedvarende energi. Jeg forstår ikke, hvis EU's statsstøtteregler skulle spænde ben, især når det allerede er blevet undersøgt tidligere," siger Morten Helveg Petersen. Klimaordfører Mona Jul (K) mener ikke, at argumentet om EU-reglerne er nok til at sætte projekterne i bero.

I en analyse i Børsen skriver journalist Sine Furbo Vestergaard, blandt andet: "Det hører til sjældenhederne, at virksomheder frivilligt tilbyder at betale ekstra til statskassen. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete i efteråret 2022. CIP og Ørsted erklærede sig midt under folketingsvalgkampen klar til dialog om et “samfundsbidrag til statskassen”, efter at de to vindgiganter - gratis - havde fået tildelt førsteretten til at udnytte store arealer af den danske havbund. Den tildeling er - ligesom flere andre projekter - nu sat i bero, efter at Energistyrelsen er kommet i tvivl om, hvorvidt der er problemer med EU-retten. [...] Historisk er de større havvindmølleparker blevet til gennem statslige udbud, hvor der følger statsstøtte med. Men i 2021 blev det første udbud uden støtte gennemført. Hele seks selskaber var klar til at indfri de krav, staten stillede i det såkaldte Thor-udbud, og fem af dem var endda klar til at betale den maksimale pris, 2,8 mia. kr., for det. Ikke alene var det første gang, at en stor havvindpark kunne opføres støttefrit i Danmark. Det var også klart, at det ville blive en decideret god forretning for staten. Derfor vakte det opsigt, da bl.a. CIP og Ørsted efterfølgende fik ja til at sætte sig på dele af den danske havbund langt fra kysten under den såkaldte åben dør-ordning, der ellers historisk er blevet brugt til mindre, kystnære projekter. Var Danmark ved at forære værdifulde ressourcer væk? “Hav og vind er fremtidens olie. Det er der nogle, der skal have lov at bruge. Men det har en værdi, og så skal de selvfølgelig også betale for det,” som Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, udtrykte det. I regeringsgrundlaget åbnes der for, at havarealer fremover skal tildeles gennem koncessioner i stil med dem for olieindvindingen i sin tid. Men med Energistyrelsens beslutning er der pludselig også sat spørgsmålstegn ved de ansøgninger, der allerede er indgivet. Og hvor det hidtil har lydt, at de ikke kunne afvises. Uagtet at CIP og Ørsted så er villige til dialog om en vis betaling. En dialog, der ifølge Børsens oplysninger ikke er indledt endnu."

Ekstra Bladet skriver i en leder blandt andet: "Sagen er, at Energistyrelsen har sat de såkaldte 'åben dør-projekter', hvor byggegiganter af havvindmølleparker som Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners har haft fri adgang til at bygge, i bero. Årsagen er, ifølge styrelsen, at ordningen kan være i strid med EU-retten. En anden årsag kunne såmænd være, at det ikke virker specielt begavet på blind vis at satse alt på havvind. Enhver, der har kastet deres investeringer efter vind - og det er mange - taler nu om en 'ren katastrofe for den grønne omstilling'. Det kunne også være rettidig omhu. Forleden langede Lars Rebien, formand for Novo Holding, ud efter danske politikere, der set fra hans stol har stirret sig blinde på havvindmøller og energiøer. Og han fandt det ikke begavet, at man havde afskrevet atomkraft, som flere andre EU-partnere læner sig mere og mere op ad i jagten på CO2-neutral energi. Kort efter svarede den grønne energigigant Ørsteds topboss, Mads Nipper, tilmed på Finans.dk, at ja, atomkraft bør levere en væsentlig del af strømforsyningen i Danmark. Socialdemokratiet har ellers altid været lodret imod atomkraft. Dan Jørgensen - der nu er afsat som klima-, energi- og forsyningsminister i den nye regering - har i årevis sagt, at atomkraft aldrig skal spille en rolle her i landet. [...] Måske er det netop ikke 'chokerende' eller 'fuldstændig uhørt' at sætte 'enorm dansk udbygning af havvind på pause'. [...] Kunne man ligefrem forestille sig, at 'chokbølgen' er sendt gennem dansk erhvervsliv med en uigennemskuelig EU-henvisning med vilje?"

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Nok er klimaomstillingen vigtig, og nok kan man undre sig over, at de involverede myndigheder på et så fremskredent tidspunkt geråder i tvivl om EU-retten, men danskerne har i frisk erindring, hvor galt det kan gå, når en (stats)minister handler uden lovhjemmel. Tværtimod bør det give anledning til at revurdere havvindens rolle i klimaomstillingen. Tilsvarende ser vi med stor hast, hvordan danske marker plastres til med solpaneler, ofte uden debat. De enorme mængder elektricitet, som de 33 havvindprojekter repræsenterer, kan ikke umiddelbart lagres. Derfor tales der om, at elektriciteten via elektrolyse skal udskille brint fra vand og siden anvende denne brint i andre dele af energiforsyningen. Teknologisk er det muligt, men der er i processen tale om et voldsomt energitab. Først ved elektrolysen og siden ved omdannelsen af brint til energi. Danskerne mangler også at få svar på, hvorfra elektriciteten skal komme i de perioder, da det ikke blæser, og solen ikke skinner. Her har bl.a. Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, og Ørsteds adm. direktør, Mads Nipper, på det seneste talt for at inddrage atomkraft."
Børsen, s. 16-17, 17; Berlingske, s. 6-7; Ekstra Bladet, s. 28; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 6-7, 1, 20; Politiken, s. 10; Altinget, mandag (07.02.2023)

Prioriterede historier

Millioner i Tyrkiet og Syrien er berørt af historisk kraftigt jordskælv
Mandag morgen blev det sydøstlige Anatolien ramt af to kraftige jordskælv, skriver flere af dagens aviser. Mindst ti byer er ramt og det ene jordskælv er muligvis det kraftigste i regionens historie, som blev målt til 7,8 på richterskalaen. Derudover blev der også registreret flere store efterskælv og flere tusind bygninger er kollapset. Tusinder er døde og dødstallene bliver ved med at stige og mange meldes savnet i både Tyrkiet og Syrien. Indtil videre har 45 lande tilbudt at sende assistance til Tyrkiet. EU har beskrevet jordskælvet som "et af de kraftigste jordskælv i regionen i mere end 100 år" og har samtidig mobiliseret 10 redningsstyrker, der kan flyve til Tyrkiet med øjeblikkelig varsel. NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, fortæller, at han er i direkte kontakt med Erdogan, og at alliancen er parat til at mobilisere støtte uden at specificere, hvad den indebærer. Fra USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, lyder det, at Washington er klar til at yde enhver nødvendig assistance. "Præsident Biden har bedt USAID og andre føderale regeringspartnere om at vurdere amerikanske muligheder for at hjælpe de mest berørte. Vi vil fortsat nøje overvåge situationen i koordinering med Tyrkiets regering," sagde han. Både Ruslands Vladimir Putin og Ukraines Volodymyr Zelenskyj har kondoleret og tilbudt hjælp og Israels premierminister Benjamin Netanyahu har sagt, at Israel forbereder sig på at sende hjælp til Tyrkiet. I et tweet fra Udenrigsministeriet skriver minister for udviklingssamarbejde Dan Jørgensen (S), at i første omgang donerer Danmark ti millioner kroner i akuthjælp gennem Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Heidi Plougsgaard, Jeppe Reedtz Husted og Jesper Kongstad, blandt andet: "De første internationale redningshold haster til Tyrkiet, hvor dødstallet stiger time for time efter et historisk voldsomt jordskælv, som mandag ramte Tyrkiet og Syrien. Vintervejr komplicerer redningsaktionen og eftersøgningen af overlevende. [...] Tyrkiet bad allerede tidligt mandag morgen om international hjælp. Mindst 10 EU-lande var hurtigt på banen og fik mobiliseret redningshold, som er blevet sendt afsted. EU's udenrigsministre, der mandag var samlet til et møde i Bruxelles, udtrykte deres sympati med Tyrkiet. "Vores tanker er hos det tyrkiske folk," sagde den finske europaminister, Tytti Tuppurainen, der med alvorlig mine gjorde det klart, at "Tyrkiet ikke står alene". Naturkatastrofen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Tyrkiet og store dele af den vestlige verden er præget af en voldsom konflikt. Erdogan holder lige nu Finland og Sveriges kommende medlemskab af Nato som gidsel. Det sker bl.a. pga. Rasmus Paludans koranafbrænding i Stockholm, som har fået Erdogan til at blokere Sveriges optagelse og true med et veto. Sverige er trods stridighederne klar til at komme Tyrkiet til undsætning, skrev den svenske statsminister, Ulf Kristersson, mandag på Twitter. Han har sendt sine "dybeste kondolencer" til Erdogan og lover at "støtte, hvor vi kan". "Som en partner til Tyrkiet og formandskabsland i EU står vi klar til at tilbyde vores støtte," skrev han og henviste til, at Sverige i øjeblikket varetager det roterende EU-formandskab."
Information, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 4-5; Politiken, s. 1,4,5; Jyllands-Posten, s. 12-13 (07.02.2023)

Det digitale indre marked

Angst: Flertal af danskerne frygter tech-giganternes magt
En befolkningsanalyse lavet for Dataetisk Råd viser, at 65 procent af danskerne er bekymrede, eller meget bekymrede, for at Google og Facebook får for stor magt gennem deres indsamling og salg af brugerdata. Det skriver Politiken. Over halvdelen af danskerne frygter også, at befolkningens holdninger og adfærd påvirkes af målrettede annoncer, der skal påvirke meningsdannelser i landet. Til gengæld viser undersøgelsen, at kun meget få danskere mener, at deres egne holdninger eller adfærd kan påvirkes. "Med andre ord tror mange, at annoncer har en påvirkningskraft, når det gælder befolkningen som helhed, men mener, at de selv er i stand til at stå imod," siger Sarah Steinitz, partner i Analyse & Tal, som har lavet rapporten fro Dataetisk Råd. Hun tvivler dog selv på danskernes evne til at stå imod påvirkningen fra tech-giganterne. "Den skarpe, personlige målretning gør det muligt at tryllebinde os som aldrig før. Det ser vi tydeligt i vores undersøgelse. Telefonen er nærmest blevet en forlænget del af kroppen, og de digitale tjenester har held til at fange vores opmærksomhed, selv om vi egentlig havde planlagt at gøre noget andet," forklarer Sara Steinitz. I undersøgelsen har otte personer ladet eksperter gennemgår de data, som er opsamlet via deres telefoner. 82 procent af den indsamlede data var blevet afgivet utilsigtet og uden at forsøgspersonerne var klar over, at det fandt sted. Det strider imod EUs lov om databeskyttelse, som foreskriver, at indsamling og behandling af data skal ske på grundlag af informeret samtykke.
Politiken, mandag, s. 8 (07.02.2023)

Andre

Europas medicin-vagthund skal finde sine ben igen efter krisemaraton

Altinget (07.02.2023 05:00)

Nyt EU-høringsforslag risikerer at slukke motoren i den grønne omstilling

Altinget (07.02.2023 05:00)

Uvidenheden om Danmarks nej til a-kraft er nærmest uden huller
»VI, DER KAN huske 1970'erne i al deres fodformede og anorakklædte vælde ...«, indleder Henrik Palle 31.1. sin anmeldelse af Anders Lunds Madsens tv-serie om atomkraft. Så vidt jeg kan læse - og se i serien - husker hverken Palle eller Lund Madsen ret meget, men de var nu heller ikke så gamle, begge er fra 1963.

Nej, det var ikke de fodformede og dem med lilla ble og hønsestrik, der bar den kampagne, men fagligt topkvalificerede folk i OOA (især Tarjei Haaland og Jørgen Steen Nielsen), som altid havde dokumentation på højde med den aktuelle viden på området. Under de mange debatter fra midt-70'erne lykkedes det dem igen og igen at trumfe også Risøs debattører (og SF's ivrigste a-kraft-fortaler, professor og folketingsmedlem Morten Lange). Meget tidligt ude var ligeledes Niels Bohr Institutets og senere RUC's professor Bent Sørensen og DTU's (dengang DTH) succesprofessor Niels I. Meyer. Snart tog også Niels Bohr Institutets leder, professor Ove Nathan (rektor for KU 19821993), del i kritikken af a-kraft.

Det faglige felt var meget stærkt. Havde vi ikke haft denne høje faglighed - og selvfølgelig den folkelige mobilisering - havde vi ikke undgået a-kraften. Alt var forberedt til indførelsen: Der var reservationer til placering, loven om a-kraft var vedtaget (efter aftale med bl.a. OOA og SF m.fl. skulle den bekræftes ved en folkeafstemning). Flertallet i Folketinget for akraft var der, skønt mere og mere vakkelvornt, indtil det faldt i 1985, året før Tjernobyl.

SÅ KÆRE JER, hvis uvidenhed om 70'ernes a-kraft-debat er næsten uden huller: Havde det ikke været for alle de topfaglige kritikere af a-kraften, ville også Danmark i dag være spundet ind i den med alle dens problemer, især affaldet. Tænk bare på det hyr, Risø har med at komme af med sin lille smule lav- og mellemradioaktivt affald. Nu er det vist midlertidigt deponeret 50 år frem. Ingen vil have det.

Lykkeligt for Danmark var det også, at energidebatten i 70'erne satte skub i udviklingen af den vedvarende energi, som gjorde Danmark til frontløber. I dag er sol og vind langt billigere at etablere end a-kraft og bedre egnet til at få den skadelige kul, olie og naturgas udfaset. Vi skal fortsat arbejde med energisikkerhed uden fossile brændsler, men det kommer. A-kraften derimod er mange steder afhængig af disse brændsler som backup. A-kraft er jo ikke et supplement og vil ikke kunne 'supplere' sol og vind. Et a-kraftværk er et grundlastværk, der bare kører, undtagen når det slet ikke gør.

JEG KAN I øvrigt henvise Henrik Palle og andre, der nu er hoppet på a-kraftlobbyens langvarige og kun svagt opdaterede kampagne, til Jørgen Steen Nielsens seks store artikler i Information (okt. 2022), hvor alle de nyeste data om a-kraftens 'velsignelser' granskes omhyggeligt: pris, anlægstider, affald m.v. A-kraft taber stadig big time på de tre faktorer. Se også arbejdet af en stribe forskere fra de store danske universiteter 'Fakta om atomkraft i Danmark' (2022).
Politiken (07.02.2023)

Finansielle anliggender

Renteforhøjelser er ikke midlet mod tidens inflation
Information bringer en kommentar af Joseph E. Stiglitz, nobelprisvinder i økonomi og professor ved Columbia University i New York. Han skriver blandt andet: "Vi ser tegn på, at inflationen kan være tæmmet, skønt det er for tidligt at konkludere det med sikkerhed. Til gengæld må de seneste måneders prisstigninger have lært os to ting: For det første at økonomernes standardmodeller - især den dominerende ligevægtsmodel - var ubrugelige i praksis. For det andet at skråsikre påstande om, at det ville kræve fem års smerte at vride inflationen ud af systemet igen, ikke har holdt stik. [...] Faren ved vores centralbankers renteforhøjelser er indlysende: Den i forvejen skrøbelige verdensøkonomi kan blive presset ud i en recession, hvilket hastigt kan udløse endnu flere gældskriser. Mange forgældede vækst og udviklingsøkonomier står i en tredobbelt klemme mellem en stærk dollar, lavere eksportindtægter og de højere renter. I forrige uge hævede USA's centralbank alligevel for ottende gang sin toneangivende rente, denne gang med 0,25 procentpoint til intervallet 4,50-4,75, det højeste niveau siden 2007. [...] For at retfærdiggøre renteforhøjelserne fremmaner Centralbanken de vanlige skræmmebilleder: løbsk inflation, lønprisspiral og inflationsforventninger uden realitetsforankring. Men der er intet hold i dette. Ikke alene falder inflationen, lønningerne stiger også i langsommere takt end priserne, altså er der ingen spiral. [...] Argumenterne for, at inflationen går i selv igen (og for at vi kan fremskynde den proces med en politik, der letter udbudsbegrænsningerne), er åbenlyst stærkere end argumenterne for foranstaltninger, der har høje og vedvarende omkostninger, og hvis fordele i bedste fald tegner tvivlsomme."
Information, s. 2 (07.02.2023)

Handel

Eksplosiv e-handel mangler regulering
Børsen bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "E-handlen var redningen for mange forbrugere og virksomheder under coronakrisen. [...] I tiåret fra 2010 til 2020 er denne andel vokset fra under 5 pct. til omkring 10 pct. for EU-landene og endnu mere for Nordamerika og Asien.[...] I 2026 forventes en e-handelsandel for EU-landene tæt på 20 pct. af den samlede detailhandel, og for Nordamerika og Asien forventes en andel tæt på 30 pct. [...] Her er EU gået foran med en række nye e-handelsreguleringer for EU's indre marked med det formål at sikre, at især de store handelsplatforme ikke kan misbruge deres dominerende position i markedsføring, ligesom der stilles krav om øget datasikkerhed til beskyttelse af brugernes rettigheder. Disse nye regler betyder f.eks., at de store amerikanske tech-selskaber må leve op til EU's krav for at operere på det indre marked i EU, og sker det ikke, kan EU-Kommissionen ramme dem med store bøder.[...] Endelig prøver EU gennem de mange frihandelsaftaler, der nu er indgået, også at regulere den stigende del af samhandelen med partnerlande, der dækkes af e-handel. Her er der gode fremskridt, men også store udfordringer, idet der ikke er indgået frihandelsaftaler mellem de tre globale handelsmastodonter EU, USA og Kina. EU og USA søger at nå visse resultater gennem dialogen i det transatlantiske handels- og teknologiråd, men indtil nu med begrænsede resultater, og i forhold til Kina er der ingen fremskridt."
Børsen, tirsdag, s. 39 (07.02.2023)

Interne anliggender

Han kender den værdipolitiske højrefløj indefra. "At dømme den ude er helt, helt forkert"
I 15 år har Søren Søndergaard været pressechef i Dansk Folkeparti og nu giver han sit bud på, hvorvidt DF, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige alle tre kan overleve, skriver Jyllands-Posten. Søren Søndergaard medgiver, at den yderste parlamentariske højrefløj for tiden står svagt, men han mener ikke, at værdisættet bag Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige er dødt og borte. "Strømningen kan være større eller mindre, og lige nu er den så mindre. Men at dømme den ude er helt, helt forkert," siger han og fortsætter: "Jeg har arbejdet med politik i mange år og ved, at det går op og ned med EU-begejstringen - sådan har det været siden 1972, hvor vi meldte os ind. Lige nu er der flere grunde til, at den er høj. Erfaringerne med brexit og Trump, Putin og krigen i Ukraine - og oveni i kommer der så en amerikansk general og siger, at USA er i krig med Kina om få år. Det får folk til at søge tryghed og sikkerhed i noget, vi kender. Og det er så EU. " Han vurderer samtidig, at der ikke skal meget til, før det ændrer sig. "De store migrantstrømme ved EU's ydre grænse, som er i gang nu, går helt under radaren i medierne. Når alvoren går op for befolkningerne, ikke bare i Danmark, men i andre lande, kommer skepsissen tilbage, medmindre Frontex har lært noget af 2015. Det kunne være en af mulighederne for, at skepsissen stiger," siger han.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (07.02.2023)

Klima

Europa skal op i et nyt grønt gear
Børsen bringer en kronik af Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark, som blandt andet skriver: "Verden har brug for et USA i forreste geled af klimakampen. Derfor er det glædeligt, at vi nu har en amerikansk præsident, der placerer det grønne i toppen af behovspyramiden i Det Hvide Hus og sætter handling bag ordene ved at afsætte et svimlende milliardbeløb til USA's grønne omstilling og industri. [...] Den massive amerikanske støtte giver anledning til at se på Europas globale konkurrenceevne. Derfor er det godt, at Europa-Kommissionen har fremlagt sit bud på en grøn industriplan, der skal sikre EU's position i klimakapløbet. Den danske regering skal have stor ros for at kaste sig ind i kampen og arbejde for en fælles europæisk løsning på det kommende EU-topmøde, hvor den grønne industriplan er til debat. [...] Med den grønne industriplan vil Europa-Kommissionen også trykke på speederen og gøre det nemmere og hurtigere for industrien at bygge grøn energi. Det er godt. For i de senere år er det blevet mere besværligt at udvikle og opstille vindmøller og solceller. Der er kommet højere priser på komponenter, større tekniske krav og snørklede administrative processer. Men vi er lige vidt, når Kommissionen samtidig klodser bremsen ved at sætte loft over indtjeningen for de virksomheder, der opstiller vindmøller og solceller. Og som om det ikke var nok, varsler Kommissionen fundamentale reformer af et velfungerende elmarked. Det løser ikke klimakrisen, energikrisen eller gør Europa til et grønt foregangskontinent. Tværtimod. Det skaber enorm usikkerhed om grønne investeringer med risiko for, at virksomhederne vender blikket væk fra Europa. Vi har behov for det stikmodsatte."
Børsen, s. 38-39 (07.02.2023)

Pensionsselskaber åbner for flere investeringer i atomkraft
Børsen skriver, at flere danske pensionskasser allerede investerer i atomkraft, og den tendens kan være stigende. Blandt andet fortæller Velliv, at selskabet har 1 mia. kr. investeret i fire amerikanske kernekraftvirksomheder. “Vi har en målsætning om, at grønne investeringer skal fylde 20 pct. af vores portefølje i 2030. I den forbindelse er det ikke utænkeligt, at investeringer i atomkraft også vil være inkluderet, da atomkraft ifølge EU-taksonomien er en miljømæssigt bæredygtig aktivitet,” skriver Vellivs chef for bæredygtige investeringer, Sandra Metoyer. EU-Kommissionen gav det grønne stempel til atomkraft i juli 2022, og flere EU-lande ser med mildere øjne på atomkraft som resultat af bindende klimamål, som energikrisen og krigen mellem Rusland og Ukraine, der fra 5. februar i år medførte en sanktion, som forbyder europæisk import af russiske olieprodukter. Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Sveriges planer om udfasning af atomkraft er ændret til planer for nye kraftværker og længere levetid for de eksisterende reaktorer. Trods pensionskassernes interesse, er den danske regering umiddelbart ikke indstillet på at inkludere atomkraft. Der satses fortsat på vindmøller og solceller. Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke kommentere Danmarks holdning til at støtte de danske atomkraftvirksomheder, som målretter deres forretning mod udlandet, men han fortæller, at “et åbent sind er vigtigt, når det handler om at udvikle nye teknologier til at bekæmpe klimaudfordringen” globalt. “Det er da godt, at danske aktører er med til at udvikle nye svar på de globale klimaudfordringer, herunder nye sikre og smartere atomkraftløsninger,” skriver han til Børsen. Novo Holdings, Lars Rebien, er positiv overfor energiformen som investeringsområde, og Ørsteds topchef, Mads Nipper, mener godt, man kan forestille sig atomkraft som en del af det danske energimiks efter 2035.
Børsen, s. 6 (07.02.2023)

Shippingbranchens nye klimamål vækker kritik: "Det største bluffnummer nogensinde"
Shippingbranchen udleder enorme mængder CO2 og shippingindustriens nye krav til skibenes energieffektivitet, kaldet CII, møder hård kritik, skriver Jyllands-Posten. "CII er det største bluffnummer nogensinde, som branchen har fået påført sig selv," siger Hans Otto Kristensen, skibsingeniør og selvstændig rådgiver, om kravene, som er indført af Den Internationale Søfartsorganisation, IMO, per 1. januar i år. Tal fra EU-Kommissionen viser, at i 2021 stod den globale shippingindustri for 1,85 pct. af verdens samlede CO2-udledning. Roar Os Ådland, professor med shipping som forskningsområde ved Norwegian School of Economics i Bergen, kritiserer også shippingindustriens nye klimakrav, hvor han påpeger, at at CII vil have begrænset klimamæssig effekt. Til juli skal IMO mødes igen for at vedtage endelige reduktionsmål for branchen og fra Maria Skipper Schwenn, klima- og miljødirektør i interesseorganisationen Danske Rederier, lyder det, at det bliver det vigtigste møde i IMO i mange år.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (07.02.2023)

Tekstilforsker: Modeuge sigter for lavt med bæredygtighedskrav
Da Copenhagen Fashion Week (CPHFW) i sidste uge åbnede, var det med 18 nye bæredygtighedskrav til de deltagende modehuse. Kravene bifaldes af både Vogue og New York Times, og adm. direktør for CPHFW, Cecilie Thorsmark, hylder kravene som en milepæl for branchen. Else Skjold, lektor og ph.d. i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi, mener dog, at minimumskravene alt for lave. “Man beder brands om at have certificeringer i orden, overholde lovgivning og i det hele taget bare have ordentlig virksomhedsetik. At det skal være et fyrtårn ud over verdens modeuger og få så utroligt meget opmærksomhed, det synes jeg jo sådan set, er ret sørgeligt,” siger lektoren. Modeugens minimumskrav reflekterer ikke det paradigmeskifte, branchen står over for, når EU's strategi for industrien implementeres om et par år. Tekstilindustrien står for ca. 10 pct. af verdens CO2-udledninger. Tal fra EU viser, at kun 1 pct. af alt stof globalt bliver genbrugt. Overproduktion, som er en af modeindustriens største problemer, nævnes slet ikke. Der skal ambitiøse krav fra EU til, mener adm. direktør i modehuset Baum und Pferdgarten Teis Werring Bruun: “En af de ting, som vi har været frustrerede over, det er, hvordan vi sikrer os, at tøjet bliver genbrugt."

Børsen bringer en kommentar af Lene Dammand Lund, rektor, Det Kongelige Akademi; Lene Tanggaard, rektor, Designskolen Kolding; Harald Mikkelsen, rektor, Via University College; Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri; Thomas Klausen, adm. direktør, Dansk Mode & Textil; Ellen Marie Friis Johansen, csr-chef, Dansk Erhverv; Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk; Betina Simonsen, ceo, Lifestyle & Design Cluster og Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Mode- og tekstilbranchen har længe fløjet under radaren, selvom produktionen af tøj og tekstil efterlader et massivt miljø- og klimaaftryk. Tøj og tekstiler er det forbrugsområde, der har den fjerdestørste miljø- og klimapåvirkning i Europa næst efter mad, boliger og transport. Den er blandt de tre sektorer, der har størst forbrug af vand og landareal, og blandt de fem sektorer, der har størst forbrug af råmaterialer og drivhusgas-udledninger. Det kan man læse af EU-kommissionens nye grønne mode- og tekstilstrategi, som varsler et paradigmeskifte i mode- og tekstilbranchen, bl.a. med hensyn til stop for destruktion af usolgte tekstiler og krav til miljøvenligt design.[...] Genanvendelse er på ingen måde ‘løsningen' på den udfordring, som branchen står i, men selvom vi starter på at forebygge affald ved at designe mere cirkulært, så er virkeligheden, at vi kommer til at stå med godt 7 mio. ton indsamlede og potentielt udtjente tekstiler i EU i 2025, som vi skal finde løsninger på. Dem har vi ikke lige nu. Vi mangler endelig mere viden om cirkulære forretningsmodeller, samt om forbrugerens adfærd i forhold til tøjforbrug, der kan facilitere levetidsforlængelse af tekstiler."
Børsen, s. 4-6, 15 (07.02.2023)

Migration

Danmark støtter EU-grænsehegn
I forbindelse med et ministermøde i Bruxelles i går, mandag, udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark er åben over for ideen om EU-finansierede grænsehegn langs de ydre grænser. Det skriver Jyllands-Posten. Østrig har foreslået, at EU bruger 2 milliarder euro på at forbedre hegnet langs grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet. Sidste år registrerede østrigerne mere end 100.000 migranter.
Jyllands-Posten, s. 12 (07.02.2023)

Retlige anliggender

Jurister: Skiftende regeringer har handlet ulovligt, når grænsekontrollen gang på gang er blevet forlænget
Den såkaldt midlertidige grænsekontrol har efterhånden stået på i syv år og juridiske eksperter vurderer på baggrund af den danske regerings officielle skrivelser til EU-Kommissionen - samt oplysninger vedrørende beslutningsgrundlaget - at skiftende danske regeringer har handlet ulovligt og gør det formentlig stadig, skriver Information. "Når jeg sammenholder begrundelserne for de mange danske forlængelser med den seneste domspraksis, så synes jeg ikke, det ser godt ud for Danmark," siger Karsten Engsig Sørensen, der er professor i EU-ret ved Aarhus Universitet. I april 2022 afsagde EU-Domstolen en dom, som underkender den praksis, hvor Østrig som fast praksis forlængede grænsekontrollen hvert halve år. Derfor mener flere juridiske eksperter, at flere af de forlængelser af grænsekontrollen, der er blevet vedtaget siden november 2017 i Danmark, må være ulovlige. "Måske har man været i god tro inden forårets dom fra EU-Domstolen. Men man må sige, at der er gjort opmærksom på, at man skal administrere på en anden måde nu," siger lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet, Bugge Thorbjørn Daniel og fortsætter: "Det følger af dommen fra EU-Domstolen, at grænsekontrollen kun kan forlænges, hvis der foreligger en ny trussel, som adskiller sig fra den tidligere begrundelse. Men regeringen er reelt ikke kommet med nogen nye argumenter."
Information, s. 1,7 (07.02.2023)

Sikkerhedspolitik

Ekspert: ”Zelenskyj er klar til at handle”
En større korruptionssag i Ukraine, der blandt andet involverer forsvarsministeriet, har fået Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj til at love øjeblikkelig handling. Det skriver Politiken. I store træk handler sagen om, at det Ukrainske militær har betalt overpriser for fødevarer til landets soldater. Som resultat er flere politikere og embedsmænd blevet fyret. Det gælder også den tidligere forsvarsminister, som er blevet forflyttet til en anden ministerpost. Korruption er et omfattende problem i Ukraine. Den Europæiske Revisionsret oplyste i 2021, at Ukraine stadig er udfordret af grov korruption, på trods af EUs støtte til reformer, der skal styrke retsstaten og bekæmpelse af korruption i Ukraine. Hvis Ukraine skal komme nærmere et egentlig EU-medlemskab, samt modtage EU-støtte, så kræves det, at den ukrainske regering nedbringer korruptionen i landet. "Volodymyr Zelenskyj ved godt, at landet fortsat forbindes med korruption. Med afskedigelsen vil han vise, at man ikke bare lader korruption passere," forklarer Claus Mathisen, tidligere forsvarsattache i Ukraine og underviser ved Forsvarsakademiet.
Politiken, s. 7 (07.02.2023)

Marie Krarup svarer på kritik: "Den vestlige krigspropaganda har forført Berlingske"
Berlingske bringer en kronik af Marie Krarup, forhenværende folketingsmedlem og forsvarsordfører for Dansk Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "For nogle år siden lavede jeg en bog, "Ny kold krig" om konflikten mellem Rusland og Vesten. Det var en samling af interviews med eksperter fra Vesten, Rusland, Ukraine og Letland angående krigen og særligt om Ukraine. Alle synspunkter indgik i bogen. Når jeg derfor af Berlingskes Pierre Colignon beskyldes for ukritisk overtagelse af Kremls propaganda, forekommer det mig lidt komisk. Derimod bestræber jeg mig for at analysere situationen, som den er. Uden ideologiske briller på. Dvs. på basis af en realistisk, pragmatisk tankegang. Når man gør det, er det også klart, at krigen i Ukraine er provokeret af Vesten. Vesten har nemlig ikke gjort noget for at løse den konflikt, der ligger til grund for krigen: Ruslands opfattelse af at være truet af NATO, der kan bruge Ukraine som opmarchområde. Faktisk har Vesten gjort, hvad man kunne for at få konflikten til at udvikle sig. [...] NATO har ikke gjort noget for at afslutte den kolde krig og etablere en ny sikkerhedsorden i Europa. Omvendt har man isoleret og dæmoniseret Rusland og dermed næsten genetableret den kolde krig og genetableret jerntæppet 500 km længere imod øst. [...] Hvis Ukraine kæmper alene, taber de en konventionel krig og må forvente landafståelser. Hvis NATO sætter støvler på jorden, taber vi alle en atomkrig. Den vestlige krigspropaganda har forført Berlingske, den danske befolkning og mange europæere til at handle imod sine egne interesser. Går man imod krigspropagandaen bliver man rutinemæssigt kaldt femte kolonne, landsforræder og i dette tilfælde Putinist."
Berlingske, s. 20-21 (07.02.2023)

Våbenaftale med Elbit Systems er hyklerisk
Information bringer et læserbrev af Nurit Peled-Elhanan Professor og modtager af Europa-Parlamentets Sakharov Pris i 2001, som blandt andet skriver: "Oveni kom den utroligt skuffende nyhed om, at Danmark har indgået en våbenaftale med israelske Elbit Systems. Samtidig med at Danmark og Europa helt berettiget giver støtte til Ukraines modstand mod russisk aggression og annektering af ukrainsk territorium, forhandles en våbenaftale med en central leverandør af våben til en stat, hvis militær kontrollerer millioner af menneskers liv i de besatte palæstinensiske områder. Elbit er sortlistet af en række investorer internationalt, netop på grund af virksomhedens bidrag til overtrædelser af folkeretten i Palæstina. [...] Danmark må gøre alt, der er muligt for at opretholde FN-pagten og menneskerettighederne i alle udenrigspolitiske forhold, og derfor bør aftalen med Elbit afbrydes. På et tidspunkt hvor verden er vidne til øget territorial aggression, er beskyttelsen af en regelbaseret verdensorden kun mulig, hvis disse principper anvendes ligeligt og retfærdigt verden over."
Information, s. 18 (07.02.2023)