Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 7. januar 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 10 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 7. januar 2025

Aviser



Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: EU skal overvåge Musks interview med AfD-leder
EU vil nøje overvåge Elon Musks interview med AfD-leder Alice Weidel på platformen X for potentielle brud på forordningen om digitale tjenester (DSA). EU-Kommissionens tech-talsperson, Thomas Regnier, udtalte, at "platformsejere skal sikre, at de ikke bliver misbrugt eller giver fortrinsbehandling til bestemte typer indhold." EU undersøger i øjeblikket X for misinformation og ulovligt indhold, og eventuelle nye brud vil indgå i den igangværende undersøgelse. Tidligere kommissær Margrethe Vestager understregede, at "Kommissionen vil grundigt undersøge X's overholdelse af DSA'en for at sørge for, at europæiske borgere er sikre online."

I en artikel i Politiken rapporteres det, at Elon Musk har skabt røre i EU med sin kritik af europæiske ledere og støtte til højrefløjspartier. Musk har udtrykt utilfredshed med EU's techregler, hvilket tidligere EU-kommissær Thierry Breton har reageret på ved at advare om, at Musk's platform X overtræder EU's regler om demokrati. Ursula von der Leyens kommission står nu over for at fastsætte sanktioner. Georg Riekeles fra EPC påpeger, at Trumps kommende vicepræsident, JD Vance, har advaret EU mod at insistere på, at Musk skal følge europæisk ret. "Hvis de står fast på det, handler det ikke længere om trade-offs, men om ren afpresning," udtaler Riekeles.

Ifølge B.T. har Elon Musk skabt røre i EU ved gentagne gange at angribe EU-systemet, som han beskriver som "bureaukratisk" og ikke demokratisk. Musk har udtrykt støtte til højrefløjspartier i Europa, hvilket Poul Fritz Kjær, professor ved CBS, mener kan være en strategi for at fremme hans forretningsinteresser, især i forhold til regulering og statsstøtte. Kjær bemærker, at Musks forretninger harmonerer bedre med højrefløjens ønske om "mindre stat, mindre bureaukrati og mindre regulering." EU's beslutning om at udvikle et alternativ til Musks Starlink viser også en konkurrence mellem Musk og EU.

Berlingske rapporterer, at Italien har valgt at forhandle med Elon Musks SpaceX om en stor aftale, hvilket har skabt panderynker i Bruxelles. EU har udtrykt bekymring over afhængigheden af private satellittjenester som Starlink, især da militæret i flere lande viser interesse for teknologien. EU har derfor afsat et stort beløb for at sikre europæisk uafhængighed fra Musks satellitter. EU har underskrevet en kontrakt til over 10 milliarder euro for et nyt satellitnetværk, der kan kryptere internettrafik. En EU-repræsentant udtalte: "Vi skal sikre, at Europa forbliver uafhængigt af private aktører."

Kilder: Børsen, mandag; Berlingske, mandag; B.T, mandag, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Politiken, tirsdag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: FPÖ-leder får muligheden for at danne regering i Østrig
I en analyse skriver i Børsen skriver Hakon Redder at i Østrig er Frihedspartiet (FPÖ) på vej til at overtage regeringsmagten, hvilket kan påvirke EU's politiske landskab. Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, har endnu ikke opfordret FPÖ's leder, Herbert Kickl, til at danne en koalitionsregering, men partiet står stærkt i meningsmålingerne. Dette skift i Østrig er en del af en bredere højredrejning i Europa, hvor flere lande oplever en stigning i højrepopulistiske partiers indflydelse. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tidligere arbejdet tæt sammen med højreorienterede ledere som Italiens Giorgia Meloni, der har overrasket med en midtersøgende politik. "Situationen har ændret sig," siger præsident Van der Bellen, hvilket indikerer en mulig ændring i Østrigs politiske kurs.

Berlingske rapporterer at det yderste højre i Østrig, ledet af Herbert Kickl fra FPÖ, kan påvirke EU's politiske landskab. FPÖ's fremgang i Østrig kan ses som en udfordring for EU, især i lyset af partiets modstand mod sanktioner mod Rusland og dets skeptiske holdning til klimapolitik. Dette kan skabe spændinger inden for EU, da Østrig tidligere har oplevet politisk isolation fra EU på grund af højreorienterede regeringer. Artiklen nævner, at "Målet var med politisk isolation at undgå at legitimere 'det ekstremistiske højre'." EU's reaktion på FPÖ's mulige regeringsdeltagelse vil blive fulgt nøje, da det kan påvirke den politiske dynamik i Europa.

Information rapporterer, at efter sammenbruddet i regeringsforhandlingerne i Østrig er Herbert Kickl fra det højreekstreme FPÖ blevet bedt om at danne regering. Dette kan føre til en regering, der er skeptisk over for EU, med en politik, der minder om Viktor Orbáns i Ungarn. Mads Jedzini fra Tænketanken Europa bemærker, at en FPÖ/ÖVP-regering kan føre til en "orbanisering" af Østrig, men at det EU-orienterede ÖVP vil stille krav til retsstat og EU-samarbejde. "Det vil sandsynligvis blive en regering, som tænker Østrig først, og som er mere nationalistisk, hvilket vil gøre landet utilregneligt i EU-sammenhæng," siger Jedzini. Østrigs kommende regering skal balancere økonomisk krisehåndtering med EU's stabilitetskriterier.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 17; Berlingske, tirsdag, s. 6; Information, tirsdag, s. 1,8

Andre EU-historier

Konkurrence: Biludfordringer for EU på grund af kinesisk konkurrence
Berlingske rapporterer, at EU står over for udfordringer i bilindustrien, da Stellantis' produktion i Italien er faldet dramatisk. EU-Kommissionen har reageret på den kinesiske konkurrence ved at indføre ekstratold på kinesisk-producerede biler, hvilket påvirker både kinesiske og europæiske bilproducenter. Ifølge EU-Kommissionen er de kinesiske bilproducenter blevet støttet af "ulovlig, kinesisk statsstøtte". Denne situation har ført til et fald i elbilpriserne, hvilket har gavnet forbrugere i EU, især i Danmark. Stellantis planlægger at investere i nye modeller for at øge produktionen i Italien til en million biler i 2030.

Kilder: Berlingske, mandag

Udenrigspolitik: Rettigheder for kvinder krav før EU-hjælp til Syrien
Politiken rapporterer, at Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock kræver, at Syrien sikrer kvinderettigheder for at modtage økonomisk hjælp fra EU. Under et besøg i Damaskus, repræsenterede Baerbock EU sammen med Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot. Baerbock understregede, at der "ikke bliver givet EU-penge til islamistiske strukturer" og betonede, at økonomisk støtte fra EU afhænger af kvinders rettigheder. Hun advarede om, at uden sikkerhed for kvinder vil de mange veluddannede syrere i udlandet ikke vende hjem for at bidrage til genopbygningen. Baerbock påpegede, at undertrykkelse af kvinderettigheder fører til et mere autoritært og ekstremistisk samfund.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 7, Kristeligt Dagblad, mandag

Institutionelle anliggender: Europas kemigiganter bruger allerflest penge på lobbyisme
Berlingske rapporterer, at kemikalieindustrien i EU bruger flere penge på lobbyisme end tech- og finansindustrien. Ifølge EUs åbenhedsregister brugte kemikalieindustrien 250 millioner kroner i 2023. Tatiana Santos fra EEB udtaler: "Kemikalieindustrien er nogle af de allermest magtfulde lobbyister i EU. De er meget stærkere end bankerne, hvilket siger meget." Lobbyisterne har haft succes med at påvirke EU-lovgivning, hvilket har forsinket forbud mod sundhedsskadelige kemikalier. På trods af åbenhed om lobbyisme i EU, er der stadig begrænset indsigt i, hvordan lobbyisme påvirker beslutningstagning i praksis.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 10,11

Økonomi: tigende bekymringer omkring inflationen
Det er stigende bekymringer omkring inflationen i Tyskland, men økonomer forventer stadig rentefald fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank bemærker, at "dagens inflationstal lukker ej døren for yderligere rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB." Trods den højere end forventede inflation i december, som nåede 2,6 procent, forudser Borre, at ECB vil sænke renten flere gange i de kommende år. Cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri deler denne opfattelse og forventer, at den tyske inflation vil aftage i starten af 2025, hvilket kan lette presset på ECB for at justere renten.

I en artikel i Børsen rapporteres det, at Nationalbanken advarer om, at svingende energipriser kan påvirke inflationen i Europa, hvilket kan føre til en strammere pengepolitik. Victoria Branner fra Nationalbanken bemærker, at "både i Europa og i Danmark vil vi gerne udbygge vores vedvarende energikilder, men udfordringen er, at sol- og vindenergi er meget afhængige af vejret." Marcus Mølbak Ingholt tilføjer, at hyppigere udsving i energipriserne kan føre til højere renter i Europa, hvilket kan påvirke den økonomiske stabilitet. Nationalbanken understreger, at de vil overvåge udviklingen nøje og komme med anbefalinger til finanspolitikken i Danmark, da vi importerer pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank.

Kilder: Berlingske, mandag; B.T, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Børsen, tirsdag, s. 13

Konkurrence: EU-rapport om konkurrenceevne har ændret debatten
Børsen rapporterer om Danmarks ændrede økonomiske linje i EU, hvor statsminister Mette Frederiksen taler for øget statsstøtte og fælles EU-gæld. Dette markerer et skifte fra Danmarks tidligere position i "sparebanden" mod mere statsstøtte. Frederiksen udtalte i sin nytårstale: "Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa, og det kræver markant flere investeringer." Økonomiprofessor Torben M. Andersen bemærker, at Mario Draghis rapport om EU's faldende konkurrenceevne har ændret debatten om statsstøtte og fælles gæld. Danmark, der overtager EU-formandskabet, kan nu påvirke EU's økonomiske dagsorden.

I en analys i Børsen skriver Steen Bocian om de økonomiske udsigter for 2025, med fokus på EU's økonomiske politik og konkurrenceevne. Forfatteren mener, at trods strukturel lavvækst i Europa, vil væksten i 2025 være højere end i 2024, primært på grund af "kunstige stimulanser – eller i hvert fald billige kalorier", som nævnt af forfatteren. Den Europæiske Centralbank forventes at være den mest aggressive med pengepolitiske lempelser for at stimulere væksten. Derudover nævnes, at Mario Draghi foreslår et investeringsløft finansieret af fælles europæisk gæld for at styrke konkurrenceevnen.

Kilder: Børsen, mandag, tirsdag, s. 4

Klima: Danmarks regering ændrer planer før reduktion af kvælstofudledning
Ifølge Politiken har den danske regering ændret sine planer for reduktion af kvælstofudledning, hvilket har skabt bekymring i forhold til EU's krav. Regeringen har tidligere meldt til EU, at kvælstofudledningen skulle reduceres med 5.000 tons, men den nye plan reducerer kun med 3.500 tons. Dette kan påvirke Danmarks evne til at opfylde EU's vandrammedirektiv, som kræver, at vandmiljøet skal være i god tilstand i 2027. Christian Fromberg fra Greenpeace kritiserer ændringen som "skruppelløst" og påpeger, at det modsiger regeringens tidligere løfter. Minister Jeppe Bruus hævder dog, at den samlede indsats er "langt mere ambitiøs og kraftfuld" end tidligere.

Kilder: Politiken, mandag

Klima: Bæredygtighed kan blive en fælles opgave
I en debatartikel i Politiken skriver Kim Skotte, at bæredygtighed kan blive en fælles opgave, der engagerer folk på samme måde som sport, med målbare resultater. Han fremhæver, at EU's beslutning om at give naturen mere plads er et vigtigt skridt fremad. Skotte kritiserer, at klimaforandringer ofte opfattes som en politisk dagsorden, der kan ignoreres, og understreger vigtigheden af individuel handling. Han citerer Morten A. Sommer, der i sin bog "Er mit liv bæredygtigt?" analyserer hverdagsvalg og deres effekt på planeten: "Præcis viden om virkningen af mine valg, når jeg tager på ferie, køber tøj, køber ind og transporterer og opvarmer mig."

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 7

Interne anliggender: Messerschmidt kritiserer EU's politik
Berlingske rapporterer, at Morten Messerschmidt kritiserer EU's politik over for Vestens fjender og mener, at udfordringerne ikke skal løses i Bruxelles. Han udtaler, at "EU har ført en ekstremt eftergivende politik over for Vestens fjender." Messerschmidt foreslår i stedet et handelspolitisk NATO for at imødegå trusler fra lande som Kina og Rusland. Han mener, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har svigtet ved at støtte EU's tilgang og foreslår en stærkere transatlantisk alliance, især med USA, for at styrke Danmarks position. Han kritiserer også Frederiksen og Rasmussen for at fokusere for meget på Bruxelles.

Kilder: Berlingske, mandag

Udenrigspolitik: Udenrigspolitik vil dominere den politiske agenda i 2025
Erik Holstein skriver i en analyse på Altinget.dk, at udenrigs- og sikkerhedspolitik vil dominere den politiske dagsorden i 2025, især med Danmarks formandskab i EU. Holstein fremhæver, at Mette Frederiksen vil fokusere på en strammere migrationspolitik i EU. Han bemærker, at "Sikkerhedspolitikken er blevet det helt afgørende område for Mette Frederiksen," før han nævner, at Frederiksen har udviklet sig til en sikkerhedspolitisk høg. Artiklen diskuterer også, hvordan Frederiksen ser en ny "ondskabens akse" mellem Rusland, Iran, Nordkorea og Kina, og hvordan hendes analyse vil blive udfordret, når prioriteringer mellem oprustning og velfærd bliver tydeligere.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Udenrigspolitik: Usikker fremtid for Syrien efter Assads fald
Efter Assads fald i Syrien er der stor usikkerhed om landets fremtid, og EU spiller en vigtig rolle i de diplomatiske bestræbelser. EU, sammen med USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, har haft møder med Syriens nye ledelse, herunder Ahmed al-Sharaa, trods hans tidligere forbindelser til islamistisk terror. EU's engagement er afgørende, da Syrien står over for økonomisk genopbygning og håndtering af millioner af flygtninge. En central udfordring er, hvordan sanktionerne mod Syrien kan lempes. En EU-repræsentant udtalte: "Vi er forpligtet til at støtte en inkluderende og fredelig fremtid for Syrien."

Kilder: Politiken, s. 7

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
7. januar 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark