Tophistorier
Den stærke modstand og det svage nej
I en kommentar i Information lørdag skriver chefredaktør Rune Lykkeberg blandt andet: "Modstanden mod EU kommer generelt fra Underdanmark, mens begejstringen kommer fra Overdanmark. Hvis EU ikke får magt og mandat til at omfordele fra de allerrigeste til dem, der har mest brug for det, vil den nationalistiske modstand sikkert slå igen. [...] Hvis den venstreorienterede modstand vil overvinde det højreorienterede nej, skal den udvikle en kritik, som forandrer unionen. Og det fordrer, at EU får mandat og magt til at omfordele fra de allerrigeste i Overeuropa til dem, der har allermest brug for det. Det vil være at tage styrken fra det gamle nej og gøre det til politik og tage den nationalistiske modstand så alvorligt, at man bruger unionen til at levere noget bedre." Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder lørdag: "På Ekstra Bladet havde vi en nej-hat på. Det blev et klart ja fra danskerne til at fjerne forsvarsforbeholdet. Det lever vi fint med. Vi lykønsker hermed ja-siden med at gøre afstemningen til et for eller imod at støtte Ukraine og bekæmpe Putin. Selvom det absolut intet har med hinanden at gøre. [...] Kløften mellem det danske folk og danske politikere i EU-spørgsmål har ikke lukket sig. Forbeholdene har tjent Danmark godt. Danskerne har på den lange bane været mere begavede end deres politikere. [...] Danmark vil nu fra tid til anden få mulighed for at sende danske soldater på EU-mission til Afrika. Og vi vil sikkert i de fleste tilfælde tage en nej-hat på. Vi har stadig ikke mere hær at gøre godt med, end at den må forbeholdes Nato. Ja, dybest set vil alt være som før."
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Cille Hald Egholm, stud.scient.pol. og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (V), blandt andet: "Folkeafstemningen er slut. Et stort flertal af danskerne stemte ja til at afskaffe vores forsvarsforbehold og gøre op med 30 års dansk EU-historie. Og heldigvis for det, for det er både ansvarligt og fornuftigt for et lille land som Danmark at deltage i forsvarssamarbejdet i EU. [...] Min generation har levet i en tryg boble, uden frygt for krig eller bekymring for vores frihed, og det tror jeg har resulteret i et slags tunnelsyn, hvor det der med sikkerhed ikke rigtigt var så nødvendigt. Jeg har derfor virkelig været skuffet over de andre blå ungdomspartiers nej-kampagner. De har, synes jeg, vist, hvor lidt de har sat sig ind i sikkerhedssituationen. Det ensidige fokus på, at vi kun behøver NATO, også selvom NATO løser nogle helt andre opgaver end EU-forsvarssamarbejdet, står jeg uforstående over for. Særligt når det gælder Liberal Alliances Ungdom, hvor internationalt samarbejde jo burde være et kerneelement i politikken. Danmark har brug for al den sikkerhed, vi kan få. Vi har brug for at kunne påvirke retningen på EUs forsvarssamarbejde, og vi har brug for at have muligheden for at kunne deltage i de missioner, der giver mening for os. Vi har brug for et stærkt EU i en usikker verden."
Berlingske bringer søndag en kommentar af Martin Henriksen, forhenværende MF for Dansk Folkeparti og medlem af kommunalbestyrelsen på Stevns, som blandt andet skriver: "Ovenpå valgresultatet og jaet til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er det relevant at spørge, hvad der gik galt for den ellers så stærke danske EU-modstand. Jeg tror, at en del af svaret handler om, at EU-modstanderne ikke har formået at trænge igennem til de vælgergrupper, som man ellers normalt har haft godt fat i. Det ærgrer mig oprigtigt, for jeg stemte selv nej. At det ikke er lykkedes, er der flere forklaringer på, blandt andet at der er gået overklasse i den hos især Dansk Folkeparti. Derfor har man desværre mistet sin evne til at mobilisere den folkelige protest mod overklassens EU-projekt. [...] Det har været et tamt og uinspirerede forløb. Til gengæld er der (desværre) ros til japartierne for at have kørt en EU-kampagne, som for første gang i mange år i forhold til et større EU-emne har virket. Hvis det ikke skal blive til en ny vane, er det en bunden opgave for den danske højrefløj at genskabe kontakten til de vælgergrupper, som højrefløjen engang havde rigtig godt fat i. Sker det ikke, vil et overnationalt EU ende som en folkelig vindersag. Hvem havde set det komme for bare nogle år siden?"
Berlingske bringer en kommentar af Jan E. Jørgensen, MF for Venstre, som blandt andet skriver: "To ud af tre stemte ja til at deltage i det europæiske forsvarssamarbejde. Den mest overbevisende sejr i en dansk folkeafstemning nogensinde. Hvis man har fulgt med i debatten på de sociale medier, så er sejren en overraskelse af lige så historiske dimensioner. På Facebook og Twitter har nejsiden nemlig været altdominerende. Billedet har ikke bare været det modsatte af valgresultatet, det har været helt entydigt præget af nejsiden. [...] Jeg er ikke ligefrem kendt som en, der putter med min opbakning til EU, så min følgerskare må antages at være overvejende pro-europæisk. Billedet er derfor utvivlsomt endnu mere skævt på andres sider. Der er ikke tale om nogen videnskabelig undersøgelse - men jeg har dog optalt flere end 1.000 kommentarer på henholdsvis Facebook og Twitter - og inddelt dem i henholdsvis jasigere og nejsigere. Forbløffende få stiller oprigtigt nysgerrige spørgsmål - der er næsten udelukkende tale om retoriske spørgsmål og statements, hvilket gælder begge sider i debatten."
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af journalist og forfatter, Lars Olsen, som blandt andet skriver: "Afstemningen om forsvarsforbeholdet betegnes med rette som historisk. Ingen havde ventet så massivt et ja, krigen i Ukraine har tydeligvis skabt en ny og mere alvorstung stemning. Flere erkender, at vi europæere fremover må tage større ansvar for egen sikkerhed - sådan har jeg det også selv. Ikke desto mindre er det værd at hæfte sig ved de underliggende mønstre. Kun 66 pct. stemte overhovedet - og 33 pct. af disse sagde nej. Trods det historiske ja er det således under halvdelen af danskerne, der afskaffer forsvarsforbeholdet. [...] Danskerne traf i onsdags en klog og nødvendig beslutning, men vælgerne skal ikke overfortolkes. Virkeligheden er, at der er en betydelig politisk mistillid, også blandt mange der blev hjemme."
Information, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, lørdag, s. 28; Berlingske, lørdag, s. 4, søndag, s. 44, 45; Jyllands-Posten, mandag, s. 26 (07.06.2022)
EU-folkeafstemningen: Valgdeltagelsen var langt højere i Nordsjælland end på Vestegnen
Hele 65,8 pct. af danskerne stemte ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold, hvilket var historisk, men til gengæld var stemmeprocenten den næstlaveste til nogen af de ni EU-folkeafstemninger, der har været afholdt i Danmark, skriver flere af weekendens aviser. Tal fra KMD Valg og Danmarks Statistik viser, at på 19 af 1.532 stemmesteder var der flest nej-sigere ved folkeafstemningen, dog spredt ud over hele landet. Valgdeltagelsen var langt højere i Nordsjælland end på Vestegnen og Jens Olav Dahlgaard, forsker i valgdeltagelse ved Copenhagen Business School, kalder den højere andel borgere med indvandrerbaggrund "et rimelig O.K. bud" på en mulig forklaring. "Det er måske nogle relativt nye vælgere, som har en holdning til de politiske partier - og måske især havde det i 2019, hvor der var en rigtig stærk dagsorden om indvandrere og efterkommere, især på grund af Stram Kurs. De nye vælgere har måske ikke det samme forhold til EU? Det er da en nærliggende tanke, at det er det," siger han ifølge Berlingske lørdag. I Frederikshavn stemte 41 procent nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, hvilket er den højeste andel i hele landet. "Vi har en historisk og kulturel EU-skepsis med baggrund i vores erhvervsliv. Vi har meget landbrug og fiskeri, og i de sektorer er der mange, der oplever, at vi overimplementerer EU-direktiver. Mange ser også EU som et stort, dyrt og verdensfjernt bureaukrati,” siger borgmester Birgit Hansen (S), som selv stemte ja, ifølge Kristeligt Dagblad. Ja-stemmerne var primært placeret i områder, hvor mange danskere med høje indkomster har bosat sig. "Det er danskere, som ikke synes, at det at være dansker og EU-borger er modsætninger. En del arbejder med eksport-erhverv og kan se en stor gavn i, at Danmark er en del af det indre marked," siger Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet ifølge Jyllands-Posten søndag. Til Information lørdag udtaler Derek Beach, at det vil være en fejlslutning, hvis nogen tror, at onsdagens folkeafstemning tyder på, at man eksempelvis også kunne få et ja til euroen, da vælgernes generelle holdninger til EU vil komme meget mere i spil. Som tommerfinger-regel vil 60 procent af vælgerne ikke have mere EU og derfor vurderer Derek Beach, at alt overstatsligt samarbejde er i en helt anden kategori.
Politiken skriver lørdag, at det langtfra var alle Enhedslistens vælgere, der i onsdags fulgte partiets klare anbefaling og stemte nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. En måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2, viser, at 38 procent af dem, der ved seneste valg stemte på venstrefløjspartiet, således sagde ja til at afskaffe forbeholdet. Det gør Enhedslisten til det parti, hvor flest vælgere brød med partiets anbefaling. "Jeg tager det ikke, som om der er en grundlæggende uenighed blandt vores vælgere, når det gælder EU-politikken. Der har været en anden opfattelse præcis i forhold til spørgsmålet om det militære samarbejde i EU, og det, tror jeg, baserer sig meget på det bagtæppe, som afstemningen bliver holdt på," siger gruppeformand Peder Hvelplund. Keld Albrechtsen, der tidligere har siddet i Folketinget, og som i sin tid var med til at stifte Enhedslisten, er fortaler for en mere EU-positiv linje. Til spørgsmålet: "Kan du forestille dig, at Enhedslisten engang i fremtiden vil anbefale et ja ved en folkeafstemning om EU?" svarer Albrechtsen: "Ja, altså jeg er sådan set godt tilfreds med, at man nu er enig om at samle kræfterne og lægge en indsats i EU. Så er jeg ikke så utålmodig med, hvad der står i forskellige papirer. Det er med at komme i gang og bruge de muligheder, situationen nu giver."
Politiken bringer et læserbrev af Torben Bach Sørensen fra Grenaa, som blandt andet skriver: "Medieeliten mod danskerne: 1-0. Som politisk interesseret dansker og kritisk EU-tilhænger har det været forstemmende at iagttage mediernes totale overgivelse til Folketingets EU-begejstrede flertal. Alene Folketingets valg af tidspunkt for folkeafstemning burde medføre, at mediernes journalister og tv-værter gennem hele valgkampen stillede kritiske spørgsmål, hver gang en politiker eller pro-EU-ekspert nævnte Ruslands krig mod Ukraine som motiv for folkeafstemningen. [...] Det danske folk er blevet politisk narret af Folketingets flertal og af pro-EU-politikere og frarøvet en dybtgående, tænksom og ansvarlig debat om EU's forsvarsunion, på et tidspunkt hvor der ikke er krig i Europa. Førende medier som Politiken, Berlingske, Information, Jyllands-Posten, DR og TV 2 har et tungt medansvar herfor."
I et læserbrev i Berlingske søndag skriver Jens Byskov fra Søborg blandt andet: "Nej-sidens blandede danskheds-, økonomi-, global solidaritets-, klima- og bæredygtighedsargumenter har aftvunget løfter fra ja-siden ved ophævelse af forsvarsforbeholdet om, at Folketinget skal træffe afgørelse i hvert tilfælde, hvor Danmark nu kan deltage i en EU-militæroperation. Samtidig må jeg som nej-siger se frem til muligheden for at påvirke EUs beslutninger om at svare militært, samt at kunne sige fra, hvis Folketinget ikke ønsker at deltage. [...] Argumenternes diversitet imellem og inden for partierne gør nu, at bæredygtig og global lighed må blive et EU-fokus. Både Danmark og EU kan kun opnå det ved at respektere menneskerettighederne og et lederskab ifølge FNs traktat."
I et læserbrev i Berlingske lørdag skriver Peter Bøgelund blandt andet: "Der er aldrig nogen, som helt har forstået, hvad forsvarsforbeholdet gik ud på. Derfor var det også forvirrende at lytte til diverse argumenter for og imod. Det er rart, at vi nu er sluppet af med det, så vi kan samarbejde på lige fod med alle de øvrige EU-lande. [...] Vi er jo et lille dumstædigt land, der desværre er blevet indpodet med, at alt fra EU er dårligt. Sund skepsis er godt, men blind mistro er aldrig godt."
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Henrik Skov fra Esbjerg blandt andet: "Det blev jo et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet over for EU. I øjeblikket prøver EU at gøre en forskel i syv afrikanske stater. [...] EU har på nuværende tidspunkt en indsatsstyrke på ca. 5000 soldater. En sølle svag og lille styrke, og hvis man tager højde for de enorme problemer, der hersker i disse formørkede stater, svarer det til et myggestik på en elefant. Det kan ikke mærkes - har ingen effekt. Med andre ord: Disse missioner er håbløse, og det er ren gambling med unge europæiske menneskers liv. Og nu vil ja-siden også kaste unge danske soldaters liv ind i denne livsfarlige pulje. [...] Jeg må gentage: EU's indsats i fjerne lande svarer til et myggestik på en elefant. Der er brug for at støtte hjælpeorganisationer som Røde Kors og Læger uden Grænser, der kan gøre en ekstra humanitær indsats i krigsområderne i Afrika. Det er der brug for. Der er ikke brug for mere EU."
I et læserbrev i Ekstra Bladet tirsdag skriver Eva Terndrup Lindelse fra Langeland blandt andet: "Det blev et rungende ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdene d 1. juni. Regeringen med støtte fra alle partier undt EL, NB og DF jubler. Nu skal Danmark ud og redde flere liv! Sandsynligvis langt nede i det mørke Afrika, selv om Mette F påstår noget andet. Danmark kan selv bestemme, når EU ringer og kalder. Men vi ved bedre. [...] Det bliver spændende at se, hvornår Danmark siger nej til von der Leyen, og om man tør stille krav mht at redde kristne mennesker fra islamiske stater."
Jyllands-Posten, søndag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 1, 14, søndag, s. 47; Information, lørdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 14, mandag, s. 6; Ekstra Bladet, lørdag, s. 16, tirsdag, s. 19 (07.06.2022)
Prioriterede historier
Ekspert: Putin kan tjene endnu mere på sin olie til Europa
EU annoncerede tirsdag sin sjette sanktionspakke mod Rusland og fra EU-præsident Charles Mitchell lød det på pressemødet: "Vi ønsker at stoppe den russiske krigsmaskine og fjerne finansieringen af Ruslands militære kapacitet ved at indføre sanktioner, der sætter Kreml under pres. Konkret vil sanktionerne øjeblikkeligt ramme 75 procent af den russiske olieeksport og 90 procent ved årets slutning." Research-analytiker Ben McWilliams fra den anerkendte tænketank Bruegel siger dog i et interview med Politiken lørdag, at EU har ramt en i særklasse uheldig timing. "Ved at annoncere en embargo sender man signaler til de globale oliemarkeder om, at der vil komme ekstra efterspørgsel fra EU. Det vil skubbe priserne i vejret - samtidig med at EU's energiimportører bliver ved med at købe olien fra Rusland i mange måneder endnu," siger Ben McWilliams og tilføjer: "Medmindre EU reducerer volumen af russisk olie, vil der ske det, vi har set de seneste måneder: at der kommer en lille nedgang i mængden af russisk olie, men fordi olien sælges til en langt højere pris, vil russerne få en større profit." Bruegels analytikere mener, at det havde været langt bedre med en kortere indfasningsperiode på f.eks. tre måneder samtidig med indførelsen af en særlig importafgift på den russiske olie. Dog skal der ikke være tvivl om, at de støtter EU's nye sanktioner: "Det var ikke troværdigt for Europa at blive ved med at købe russisk olie, så de var nødt til at gøre noget," siger Ben McWilliams og tilføjer, at EU's olieembargo har særdeles skarpe tænder, når den endelig får effekt i slutningen af 2022.
Information skriver tirsdag, at Putin på flere parametre er trængt i knæ, hvor Rusland er svækket militært, økonomisk og politisk. Vestens mange sanktioner har ramt og vil fortsat ramme den russiske økonomi og et estimat fra National Institute of Economic and Social Research viser, at Ruslands bnp vil falde med 1,5 procent i 2022 og 2,6 procent ved udgangen af 2023. "Jo længere krigen fortsætter, jo højere bliver prisen. Den eneste måde, de kan finansiere det på, er ved at trykke penge. Det vil være inflatorisk, så jeg tror, det bliver meget svært at undgå meget, meget høje inflationsrater på sigt," siger Hilary Ingham, seniorlektor i økonomi ved Lancaster University. Hun vurderer, at Ruslands isolation på den globale scene længe vil blive en stopklods for russisk økonomi. "I den forstand, at global handel kommer alle til gode, kommer de til at miste en del af den gevinst. De vil være nødt til at blive mere selvforsynende. Det kan godt lade sig gøre - Rusland er et stort land med mange naturressourcer - men der kommer stadig til at være en langsigtet omkostning," siger hun.
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Med hiv og sving fik EU's ledere i denne uge bokset endnu en sanktionspakke mod Rusland på plads. Det er den sjette i rækken, siden Vladimir Putin slap sin angrebskrig mod Ukraine løs, og så hårdt det holdt undervejs, så vigtigt er det, at det lykkedes. Pakken strammer skruen yderligere over for Rusland. Der lukkes bl.a. af for import af russisk råolie, om end olie via rørledninger indtil videre friholdes. Et af de stærkeste svar i Vesten på Putins aggression har netop været EU's nyvundne fælles fodslag. Hvis Kreml-chefen troede, at hans overfald på Ukraine ville splitte de 27 EU-lande, må han være grundigt skuffet. Man kan sådan set ikke fortænke ham i at satse på det. EU's historie er brolagt med rids, revner og splittelse, men endnu holder fronten. [...] Tyskland og Frankrig må indstille deres separatkontakter til Putin. EU er netop stærkest, når unionen taler med én stemme. Hvis der kan landes en aftale med Kreml om specifikt at få Ukraines store produktion af hvede gelejdet ud på verdensmarkedet for at imødegå udsigterne til sult og hungersnød flere steder i verden, vil det naturligvis være fint. Men sådanne bestræbelser skal køres i fælles EU-regi og ikke bag nedrullede gardiner i Paris og Berlin. Der er bestemt mange hensyn at tage i denne helt exceptionelle situation med en ny krig midt i Europa, men intet er vigtigere end at vise Putin, at han ikke vil få held til at splitte EU-kredsen. Også det klare ja til at fjerne det danske forsvarsbehold må nævnes for fuldstændighedens skyld: Vores eget lille bidrag til den nyfundne solidaritet. Hurra."
Politiken bringer tirsdag et debatindlæg af Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, som blandt andet skriver: "Selv om den delvise olieembargo kommer efter al for lang betænkningstid, er det afgørende vigtigt, at EU nu udtørrer sin største kilde til afhængighed af Rusland og sit største bidrag til bomberegnen i Ukraine. Greenpeace har siden Ruslands invasion af Ukraine krævet, at EU øjeblikkelig forbød al import af fossile brændsler - og mens vi ventede på forbuddet, har Greenpeace-aktivister gang på gang taget sagen i egen hånd og forsøgt at blokere for tankskibe, tog og rørledninger med russisk olie, kul og gas. Men det er lige så afgørende vigtigt, at de europæiske lande ikke erstatter den russiske olie med olie fra andre tvivlsomme regimer. [...] På trods af oliens centrale rolle i krigen har den danske regering stort set ignoreret Danmarks olieforbrug i sin krisehåndtering. Vi forventer, at EU's nye embargo endelig vil føre til en plan for, hvordan Danmarks bidrag til et Europa uden russisk olie skal se ud. Vores nye beregninger viser, at hurtige reduktioner ligger ligefor."
Politiken, lørdag, s. 12, tirsdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 32; Information, tirsdag, s. 1, 8-9 (07.06.2022)
Mette Frederiksen roser Polen som ”et af de vigtigste” lande i EU midt i strid
Politiken og B.T. skriver lørdag, at statsminister Mette Frederiksen (S) roste Polen på Tænketanken Europas årlige konference, da hun fredag fremlagde sin europapolitiske tænkning. Ifølge Politiken lørdag vil Frederiksen have styrket Polens anerkendelse i EU på grund af den centrale rolle, landet har spillet i modstanden mod Ruslands brutale aggression i Ukraine. ”Når Polen løfter en så stor opgave, så synes jeg, tiden er kommet til, at vi andre anerkender Polen som et af de vigtigste medlemslande i EU,” sagde hun blandt andet. En ranking fra Universität Wirzburg viser, at Polen er det næstmindste demokratiske land i EU, og netop nu er EU-Kommissionen splittet som aldrig før i spørgsmålet om Polens retsstatsproblemer. Kommissionen har tilbageholdt 268 milliarder kroner i overførsler og billige lån til Polen fra EU's coronahjælpepakke, da landet ikke har efterlevet krav om reformer. Polen har siden vedtaget nogle ændringer, og torsdag var EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på besøg i landet for at overbringe budskabet om, at kommissionen efter måneders modstand nu er klar til at blåstemple Polens genopretningsplan efter corona. Det har mødt kritik fra kommissionens magtfulde vicepræsident, Frans Timmermans, som mener, at kommissionen går på kompromis med retsstatsprincipperne af hensyn til ”den politiske virkelighed”. Også den danske kommissær, Margrethe Vestager, stemte angiveligt imod indstillingen, skriver Politiken lørdag. Piotr Buras, der leder tænketanken European Council on Foreign Relations i Warszawa, vurderer, at den åbne uenighed i kommissionen er unik i EU's historie. På et videolink til Tænketanken Europas konference sagde han, at der fortsat ikke er udsigt til, at Polen vil udbedre de demokratiske mangler, som EU-Domstolen og EU-Kommissionen selv har konstateret. Politiken har spurgt statsminister Mette Frederiksen, om hun er uenig med Margrethe Vestager. ”Som jeg sagde før, jeg har ikke haft lejlighed til at se deres afrapportering, så jeg synes ikke, jeg kan sige noget om det,” svarede statsministeren kortfattet.
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med den polske graver-journalist og forfatter Tomasz Piatek, som i 2017 fik organisationen Journalister uden Grænsers pris for at beskrive daværende forsvarsminister Antoni Macierewiczs forbindelser til den russiske efterretningstjeneste. Han mener, at mens hele verden kigger mod Ukraine, udnytter Polen og andre EU-lande det enorme røgslør fra krigen ved EU's dørtærskel til at kvæle frihedsrettighederne hos deres egne befolkninger. Det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti, PiS, som er Polens ledende regeringsparti, bærer en stor del af ansvaret for, at Putins Rusland er blevet magtfuldt i Europa, mener journalisten. ”For den polske regering er denne krig godt nyt. Med krigen kan PiS gemme sig bag en maske som Putins fjender. Og fortsætte sin krig mod cirka halvdelen af sin egen befolkning og mod det vestlige Europa, uden at ret mange lægger mærke til det,” siger han. Inden Ruslands invasion i Ukraine var der stor opmærksomhed på den polske regerings angreb på landets frie medier og domstolenes uafhængighed, men PiS instrumentaliserer nu krigen til at styrke sin position. Det mener Tomasz Piatek og andre kritikere. EU-Kommissionen har tilbageholdt penge fra EU's corona-genopretningspakke efter Polens indgreb mod uafhængige dommere, men i denne uge har Kommissionen godkendt den forsinkede genopretningsplan for Polen på knap 36 milliarder euro. Formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde fredag under et besøg i Warszawa, at ”vi endnu ikke er ved vejs ende, hvad angår mere retsstatslighed i Polen”. "De ændringer, som den polske regering har foreslået, er ikke tilstrækkelige. Og EU-Kommissionen lader heller ikke til at tro på, at de vil blive gennemført fuldt ud eller hurtigt,” lyder det fra Tomasz Piatek, som mener, at der er behov for fælles modstand mod både Putin og PiS-formand og vicepremierminister Jaroslaw Kaczynski.
Politiken, lørdag, s. 10; B.T., lørdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (07.06.2022)
Inflationsproblem vokser: Men ECB holder krudtet tørt torsdag
I maj bragede den europæiske inflation op, og det lagde fornyet pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at hæve renten, skriver Børsen lørdag. ECB-chefen, Christine Lagarde, afholder torsdag rentemøde, og økonomer vurderer, at hun ikke vil trykke på renteknappen trods inflationsfrygten vokser. “ECB har ingen undskyldninger for ikke at sætte renten op på næste uges rentemøde bortset fra, at ECB har lovet investorerne tidligst at hæve renten til juli,” skriver seniorøkonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sprogel. Tirsdag viste tal, at den samlede europæiske inflation landede på 8,1 pct. i maj, hvilket var det højeste niveau siden 1983. Ifølge Mathias Dollerup Sprogel er det stærkt bekymrende for ECB. Frygten er bl.a., at Europa kan havne i en selvforstærkende løn- og prisspiral, hvis centralbanken mister grebet om inflationen. Børsen skriver i dag, at ECB-chefen måske fortryder sit løfte om, at opkøbsprogrammet skal afsluttes, før renten kan starte sin opstigning mod nul. Al logik vil tilsige, at renten skal op hurtigst muligt, og gerne i næste uge, mener flere økonomer. “Hvis ECB ikke var bundet af sin ‘forward guidance' - hvor centralbanken først kan hæve renten, efter den har stoppet nettoopkøbene - er jeg sikker på, at ECB havde hævet renten i næste uge,” udtaler Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank. Professor på CBS, Jesper Rangvid, mener, at centralbanken skulle have reageret tidligere. Han tvivler på, at ECB har modet til at hive den store rentehammer frem: "Hvis centralbanken hæver renten med 0,5 procentpoint, signalerer det, at den tog markant fejl, hvad angår inflationen,” siger han.
En ny prognose fra Danske Bank peger på, at USA har kurs mod en recession, og udviklingen i verdens største økonomi kan sende eurozonen og Japan i samme retning. Det skriver Jyllands-Posten i dag. ”Der er ingen tvivl om, at global økonomi befinder sig et svært sted lige nu med stor usikkerhed om de økonomiske udsigter,” skriver chefanalytiker i Danske Bank, Jakob Ekholdt Christensen, i en kommentar til prognosen. Den økonomiske udvikling i USA kombineret med faldende reallønninger og en strammere pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank (ECB) vil i 2023 også ramme eurozonen, vurderer Jakob Ekholdt Christensen. Også storbanken Deutsche Bank peger på, at USA bliver ramt af en recession i 2023. I april vurderede banken, at den nu ventede en ”markant” recession i USA.
I en kommentar i Politiken søndag skriver erhvervskommentator Leif Beck Fallesen blandt andet: "Det er sjældent, at forbrugerne og økonomerne i Danmark har været så uenige om fremtiden, som de er lige nu. Forbrugernes forventninger er helt i bund i Danmarks Statistiks målinger. De økonomiske vismænd, regeringen og mange bankøkonomer tror, at dansk økonomi trods krigen i Ukraine slipper ganske nådigt gennem året uden større ledighed og uden markante fald i boligpriserne. [...] Det amerikanske marked er vigtigt for danske virksomheder, men den største risiko for dansk eksport er en recession i Tyskland. Det er EU's største økonomi, og Tyskland er dansk industris største marked. En dyb krise i Tyskland vil desuden kunne brede sig som ringe i vandet og trække væksten i flere EU-økonomier ned. Ingen ved, hvor længe krigen i Ukraine varer, og hvordan den slutter. Men den er ikke kun en militær konfrontation mellem Rusland og Ukraine. Krigen har også en økonomisk dimension. De vestlige landes sanktioner mod Rusland og de russiske reaktioner ligner mere og mere en økonomisk krig, hvor de europæiske lande er mere sårbare end USA, fordi de har behov for energi fra Rusland og har haft mere eksport at tabe. [...] Hvis Putin vælger at lukke for gassen til Tyskland, så vil det kvæle væksten i Tyskland og med stor sikkerhed udløse en recession. Foreløbig hedder det, at en række store europæiske energiselskaber, blandt dem tyske, har valgt at betale i rubler. Det kan være, at de bankes på plads, men problemet er naturligvis, at sanktioner mod Rusland helst ikke må skade Europa mere, end de skader Rusland. Jo længere tid krigen i Ukraine varer, jo større negativ indflydelse får det selvsagt på den globale vækst. Men det er inflationen og de rentestigninger, som centralbankerne har sat i gang, der er den store trussel mod væksten. Den vestlige samarbejdsorganisation OECD har meddelt, at inflationen i medlemslandene nu er over 9 pct. Det næsten garanterer, at Den Europæiske Centralbank vil hæve renten i juli."
I en analyse i Politiken lørdag skriver cheføkonom i Nykredit, Frederik Engholm, blandt andet: "Inflationen i Europa og USA er på kort tid blæst fra det rene ingenting op i nærheden af 8 procent. Et vanvittig højt niveau, som har overrasket næsten alle. [...] En hovedårsag til, at inflationen rammer særlig hårdt i Europa, er, at lønudviklingen her har ligget lavt længe og faktisk blev yderligere svækket under coronakrisen. Eurozonen har set en lønvækst på lige godt 2 procent det seneste år, så det medfører et voldsomt negativt reallønschok, når inflationen pludselig er så høj som nu. [...] Det store købekraftschok medvirker også til at stille Den Europæiske Centralbank i et slemt dilemma. For mens de store prisstigninger sandsynligvis betyder en markant svækket forbrugsudvikling og svagere investeringslyst hos de virksomheder, hvor energiudgifter fylder meget, så står man altså samtidig med en inflation, der er 3-4 gange så høj som målsætningen på 2 procent. Og da prisstabilitet er den eneste målsætning i ECB, er det oplagt, at det giver anledning til spændinger i en organisation, hvor flere ledende medlemmer (især fra Nordeuropa) længe har frygtet for konsekvenserne af minusrenter og obligationsopkøb i milliardklassen. Meget tyder på, at frygten for høj inflation og inflationsforventninger, der løber løbsk, har vundet overhånd i ECB. Derfor er signalet, at renterne sættes op fra sommeren og gradvist herfra. Det vil have en ringe effekt på den inflation, vi føler nu. Den er ikke gjort af en europæisk overophedning. Den udspringer primært af globale flaskehalse samt høje fragt-, fødevare- og, vigtigst af alt, energipriser. ECB's pengepolitik formår ret direkte at påvirke den europæiske efterspørgsel og de priser, som er styret heraf, men har relativt beskeden effekt på globale markeder som eksempelvis energi. [...] For nogle lande vil ECB's stramning af pengepolitikken forekomme for svag. De bør stramme finanspolitikken. Men det bliver (politisk) svært nu, hvor store løfter om og ambitioner for både grøn omstilling og et stærkere forsvar skal rummes i budgettet. Efter at politikerne i årevis har været for tilbageholdende og sparet på tændvæsken, mens økonomien kørte på vågeblus, er risikoen nu, at de fyrer yderligere op under en økonomi, der allerede har tilstrækkeligt med kul på."
Information lørdag bringer et interview med Erik Fossing Nielsen, som har haft en karriere som økonom i IMF og Verdensbanken i Washington og som europæisk cheføkonom for Goldman Sachs. De seneste år har han tilbragt som cheføkonom ved italienske Uni-Credit. Han mener, at vi stadig ikke er ude af de økonomiske følger af pandemien. "Og så oplever vi ikke bare et eksistentielt chok, men også et inflationschok med krigen i Ukraine,” siger han og tilføjer: "Så klart, jeg er også nervøs for, at inflationen kan udhule folks realindkomster med den uro, som det kan medføre - og at Putin ad den vej kan opleve en vis succes.” Set fra Den Europæiske Centralbank, ECB, er der ingen tvivl: Inflationen skyldes særligt de tårnhøje priser på energi og råstoffer samt globale og især kinesiske flaskehalse i forbindelse med COVID-pandemien. Alligevel forventer ECB, at inflationen i 2022 vil ligge omkring seks procent og næste år vil komme ned i nærheden af centralbankens mål på to procent. Dog med et stort forbehold: ”En langvarig russisk konflikt kan føre til vedvarende højere inflation og lavere vækst, end vi prognosticerer i dag,” vurderer ECB i en aktuel ECB-prognose. Cheføkonomen Erik Fossing Nielsen tror også på, at inflationen atter vil falde stærkt næste år - afhængigt af energipriserne. Han vurderer, at mellem to tredjedele og tre fjerdedele af den aktuelle inflation er drevet af prischokket på olie og andre råstoffer. I hans øjne er det noget ”sludder”, når konservative økonomer nu føler sig bekræftet i, at kvantitativ lempelse, nulrenter og statslige redningspakker var vejen lige lukt ned i et inflationshelvede. ”Det har de spået i over ti år, men inflationen er først kommet nu med de stærkt stigende oliepriser," siger han og tilføjer: ”Den pengepolitiske lempelse har haft en vis inflationær effekt, idet huspriserne, aktiemarkedet og visse kryptovalutaer er gået op. Men det er især regeringerne, der har nydt godt af den, fordi de har kunnet låne penge billigt. Men indtil coronakrisen var der ikke nogen finanspolitisk lempelse nogen steder. Regeringerne sagde bare tusind tak for de lave renteudgifter. De 'glemte' derimod at skabe langsigtede investeringer, og det er det helt store problem nu. Europa har investeret alt for lidt i både digitalisering, uddannelse og frem for alt i grøn omstilling.”
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea, blandt andet: "I år har vi været vidne til ekstraordinært store udsving på de finansielle markeder. Renterne er steget markant, mens aktiemarkederne har været udsat for store fald. Udviklingen skyldes især, at der er opstået forventninger blandt markedsdeltagerne om, at pengepolitikken står foran en gevaldig opstramning som følge af den voldsomme stigning i inflationen. I USA og Storbritannien er renten allerede blevet sat op flere gange, og nu har også den europæiske centralbank, ECB, for alvor meldt sig ind i kampen. Helt usædvanligt har chefen for ECB, Christine Lagarde, nemlig både i tale og på skrift gjort det klart, at en rentestigning står for døren i juli, og at det er slut med negative renter til september. Hvis det går, som præsten prædiker, vil det i givet fald være første gang i 11 år, at ECB sætter renten op. [...] Håbet er dybest set, at banken ved at sætte handling bag ordene kan gøre sit til at holde inflationsforventningerne i ave. Ellers vil lønkrav og pristilpasninger i alle led i værdikæden for alvor bliver svære at bremse. Mens hvis pengepolitikken rent faktisk skal kunne dæmpe inflationen, skal den jo også dæmpe den økonomiske aktivitet. Spørgsmålet er derfor ikke, om der kommer en rentestigning snart, men snarere, hvor stor den bliver, hvor mange der vil følge efter, og hvilke konsekvenser det vil føre med sig."
Børsen, lørdag, s. 2-3, tirsdag, s. 10; Politiken, søndag, s. 8, lørdag, s. 4; Information, lørdag, s. 10-15; Jyllands-Posten, mandag, s. 13, tirsdag, s. 4 (07.06.2022)
Arbejdsmarkedspolitik
Tillid er meget bedre end kontrol
Børsen bringer mandag en kronik af Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS, som blandt andet skriver: "Tillid er nøgleordet, når det handler om, hvordan EU skal blande sig erhvervslivets ledelse for at fremme bæredygtighed. [...] Det bliver spændende at se, hvilken model EU vil vælge. Frankrig forsøger via EU at eksportere sin kontrolmodel, så andre landes virksomheder skal pålægges den samme regulering som deres - ikke mindst gennem Kommissionens forslag om “bæredygtig selskabsledelse” og senere ved forslaget om “supply chain due diligence”, hvor bestyrelserne pålægges et vidtgående ansvar for klima og overholdelse af menneskerettigheder. Tyskland er allerede gået et stykke ad vejen gennem lovpligtigt tilsyn med virksomhedernes forsyningskæder. EU-Kommissionens argument for hårdhændet regulering er, at det er nødvendigt at få alle virksomheder med. [...] Erhvervslivet er ifølge Kommissionen kortsigtet, grådigt og uansvarligt. så kontrol er det eneste rigtige; det er ikke tilfældigt, at EU-kommissærer i sin tid blev indført efter sovjetisk forbillede. [...] Efter brexit mangler vi det engelske modspil til EU-bureaukratiet, og det er nødvendigt, at Danmark og de andre nordiske lande træder i karakter, hvis vi skal forhindre, at EU fortsætter sin kurs mod økonomisk stagnation."
Børsen, tirsdag, s. 38-39 (07.06.2022)
Institutionelle anliggender
Brancheforeninger: EU-krav kan få markedet for diagnostiske test til at stivne
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Christensen Lene Laursen Katrina Feilberg Schouenborg, henholdsvis formand, DiaLab, vicedirektør, Medicoindustrien og markedschef, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "I sidste uge trådte den nye EU-forordning for in vitro-diagnostisk udstyr (IVDR) i kraft på tværs af EU. Den nye forordning medfører blandt andet, at omtrent 80 procent af det diagnostisk udstyr i fremtiden vil skulle have en godkendelse mod kun otte procent i dag. Branchen står fortsat tilbage med en stor usikkerhed i forhold til nye produkter. De markant skærpede godkendelseskrav til diagnostisk udstyr betyder, at der i øjeblikket er et uforholdsmæssigt stort pres på de i alt kun syv bemyndigede organer, som står for godkendelsesprocedurerne af diagnostisk udstyr på tværs af EU's 27 medlemslande. [...] Bekymringen forstærkes desuden af, at den fælleseuropæiske database for medicinsk udstyr, EUDAMED, endnu ikke står klar, ligesom andre dele af den regulatoriske infrastruktur fortsat mangler. [...] Derfor er det afgørende, at både danske og europæiske myndigheder i de kommende uger og måneder for alvor tager kapacitetsudfordringerne alvorligt og aktivt arbejder for at sikre den bedst mulige markedsadgang for såvel eksisterende som nye diagnostiske produkter, så vi hurtigt og effektivt kan komme i mål med godkendelserne efter IVDR."
Altinget, tirsdag (07.06.2022)
Her er trøsten til dem, der ønskede sig et nej
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Anne Sofie Allarp, jurist og podcastvært, som blandt andet skriver: "Der er ingen grund til at frygte en europæisk superstat. Den egentlige fare er EU's impotens, beslutningslammelse og ord uden handling. [...] EU arbejder i futurum. Meget af den synlige fremdrift i samarbejdet sker via ord og løfter, ikke handling. Møder holdes, løfter gives, skåltaler holdes, og så mødes man igen, og der holdes flere taler og udsendes flere ord. Alene antallet af ord, der kan komme ud af Europa-Parlamentet, er imponerende. Disse ord er ikke ligegyldige, for de arbejder fælles forståelser ind i medlemskredsen og blotlægger forskelligheder. Men ord er ikke handling, og for mange ord er en god indikator på, at her er et sted, hvor der er rigtig god tid til at tale, fordi der ikke bruges så meget tid på at agere. Vi er med andre ord lysår fra, at det europæiske samarbejde bliver den superstat, der har spøgt i den hjemlige debat gennem det seneste halve århundrede. Må det være en trøst for dem, der gerne havde set et nej ved afstemningen i denne uge."
Politiken, lørdag, s. 1 (07.06.2022)
Jeg er bekymret for folkestyret
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "Mens de røde har den 1. maj til at fejre sig selv hvert år, er den 5. juni den årlige festdag for liberale. For grundloven er en liberal triumf. Den bygger på ærkeliberale idéer om folkestyre, retsstat og en begrænset statsmagt, der ikke kan slippe afsted med hvad som helst. Det er idéer så gode, at alle danske partier i hvert fald påstår at gå ind for dem. Men jeg er bekymret. Ikke siden Anden Verdenskrig har der været så meget røre om grundlovens paragraffer som i de seneste tre år. Og jeg er ikke kun bekymret, fordi det er en del af jobbeskrivelsen som oppositionspolitiker at finde huller i osten. En del af virakken er et produkt af slemme overraskelser, der er ramlet ind i hinanden de seneste år, men meget af det kan spores tilbage til den måde, Mette Frederiksen leder landet på. [... ] Er man i tvivl om, hvordan regeringen bruger magten, behøver man ikke kun at skele til de monumentale fadæser. Der er mange flere end det. Regeringen har eksempelvis fortsat masseovervågningen af borgernes teledata, selv om EU har erklæret, at det er en krænkelse af menneskerettighederne. Regeringen har indført lov om, at man kan konfiskere uskyldige menneskers biler, hvis andre personer kører vanvidsbilisme i dem. Regeringen har foreslået at fjerne kravet om dommerkendelse, inden politiet begynder at overvåge borgerne. Og sådan fortsætter man med bid og for bid at fortære danskernes retssikkerhed."
Jyllands-Posten, søndag, s. 43 (07.06.2022)
Nyrup: ”Europa kan undvære os, men vi kan ikke undvære Europa”
Jyllands-Posten bringer et Indblik af journalist Jette Elbæk Maressa. Hun skriver blandt andet: "Da Poul Nyrup Rasmussen stod i stemmeboksen onsdag, fløj der mange tanker gennem hans hoved. Danmarks tidligere statsminister og formand for Socialdemokratiet var ikke i tvivl om, at han ville stemme ja til at afskaffe det forsvarsforbehold, som han selv havde været med til at forme. ”Med fuld musik og stor glæde,” betoner han. [...] I 2000 forsøgte Nyrup som den første statsminister at komme af med forbeholdet over for den fælles mønt, euroen. Nyrup havde vendt den EU-skeptiske stemning i Socialdemokratiet, som bakkede op og stod bag sin formand og statsminister, da han udskrev folkeafstemningen i foråret 2000. Seks dage inden euroafstemningen nægtede han at give op, men kæmpede for at få et ja frem til målstregen. [...] Men Nyrup fik et nederlag. ”Nej til Nyrup og euroen” hed overskriften i Jyllands-Posten dagen derpå. Poul Nyrup Rasmussen mener stadig, at Danmark har en nettofordel af at være med i euroen. ”Men den er mindre, end den ville have været. EU har udviklet sig, og vi deltager i meget mere af det økonomiske samarbejde, f.eks. sanktionspolitikken og finanspagten,” siger han. [...] Han fastholder, at danskerne som sådan ikke er EU-skeptiske. I hvert fald hverken mere eller mindre end i andre lande. ”Skepsis over for EU hører med til den europæiske klædedragt. Dette er ikke USA. EU er en særlig konstruktion, som respekterer national selvbestemmelse og søger sammen om opgaver, som hvert land ikke kan løse,” siger han og tilføjer, at danskerne godt kan lide det, som EU står for, som menneskerettigheder og ligestilling. Værdier, som træder tydeligere frem i den situation, som Europa befinder sig i nu: ”Putin har fremkaldt vores bevidsthed om, hvilken værdifuld europæisk organisation vi er med i, og hvor skrøbeligt det er, når vi står alene,” siger han. Til næste år fylder Poul Nyrup Rasmussen 80 år. Det fredelige Europa, som Nyrup var med til at forme i sin statsministertid, bl.a. ved at insistere på den store EU-udvidelse og balternes optagelse i Nato, er fortid. For godt 100 dage siden invaderede Rusland Ukraine, og det har fået Europa til at gentænke sin egen sikkerhed. Danmark melder sig aktivt ind i EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, Finland og Sverige har søgt optagelse i Nato. Da han selv var statsminister, var det ikke en udvikling, som strejfede ham. Nu er han ikke i tvivl om, at et finsk og et svensk medlemskab af Nato vil forstærke Danmarks sikkerhed."
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (07.06.2022)
Når folket ikke vil være folk, hvem vil så?
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Mikael Jalving, historiker, forfatter, blogger. Han skriver blandt andet: "Man må give den siddende statsminister med velvillig bistand fra Folketingets ja-partier og de mange ja-medier, at det var smart at udskrive folkeafstemning om forsvarsforbeholdet i skyggen af krigen i Ukraine. Resultatet blev som forventet. Politisk snilde i topklasse! Men det hører med til historien, at vores villighed kommer til udtryk på en særlig dansk måde. Vi siger ja til mere EU i den tro, at EU er og bliver et mellemstatslig samarbejde. Det var det engang, men ikke længere. Vores valg bygger med andre ord på fri fantasi. [...] EF har for længst forvandlet sig til en politisk union med politiske institutioner, særligt i kommissionen, Europa-Parlamentet, domstolen og integrationen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk ret i 1992. Denne institutionalisering bidrager til en stedse tættere politisk fusion mellem EU's 27 medlemsstater. Og den får vi mere og mere af, så længe vi er med. Og det er vi - med - så længe musikken spiller. For vores politikere og meningsdannere kan nemlig slet ikke forestille sig et Danmark uden EU."
Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (07.06.2022)
Regeringen passer vel på danske interesser i EU, ikke?
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Jesper Lau Hansen, professor, dr.jur., Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "Under valgkampen var det nej-sigernes stærkeste argument, at en afskaffelse af forbeholdet ville sende Danmark ud på en glidebane, hvor vi viljeløst ville blive undergivet diktat fra de stærkere magter i EU, navnlig Frankrig. Ja-siden og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen selv afviste dette på det kraftigste, og det behøver da heller ikke gå sådan. Men netop derfor er regeringens og ikke mindst Folketingets nylige ageren i en konkret sag så utrolig uheldig, fordi den - i hvert fald indtil videre - bekræfter frygten for, hvad en viljeløs regering og Folketing kan lade ske. Sagen angår ikke forsvar, men vores almindelige EU-samarbejde. Her fremsatte kommissionen i februar efter fransk inspiration et direktivforslag, der ville pålægge alle større virksomheder at udøve såkaldt bæredygtigheds due diligence. [... ] Problemet er imidlertid, at den ansvarlige kommissær benyttede lejligheden til at smugle nogle bestemmelser med i direktivforslaget, som tidligere var blevet luftet ved en høring tilbage i 2020. Disse bestemmelser var baseret på ekstreme forestillinger om, at aktionærer var kortsynede og grådige og derfor burde fjernes mest muligt fra at have kontrol over de selskaber, de havde investeret i. Det var en absurd tankegang, der da heller ikke kunne støttes af empiri. [...] Det vigtigste er, at bestemmelserne ikke er nødvendige i et direktiv om due diligence og dermed åbenlyst er i strid med nærhedsprincippet, der er indsat i traktatens artikel 5 som et fundamentalt princip, der skal sætte grænser for, hvad EU kan lovgive om. [...] En sådan grænse kræver imidlertid, at medlemsstaterne vil reagere og standse kommissionen, når den vil gå over grænsen. [...] Tilbage i 2020, da kommissionen luftede disse idéer, var regeringen faktisk aktiv i at modvirke dem. Man må derfor håbe, at regeringen med Folketingets opbakning nu indhenter det forsømte og får vist kommissionen, at nærhedsprincippet skal respekteres."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 33 (07.06.2022)
Interne anliggender
Messerschmidt står i kviksand
I Politisk Indsigt i Børsen lørdag, skriver Helle Ib, politisk kommentator, blandt andet: "I denne uge var det Venstres formand, som måtte vise storsind, da han på valgaftenen kunne konstatere, at afstemningen om forsvarsforbeholdet gik Ellemanns vej. Nu skal de borgerlige partier igen i gang med i fællesskab at kæmpe for en ny regering, lød budskabet. Men magtforholdene er totalt forandrede. Det dårlige for Venstre er, at DF's evne til at trække socialdemokratiske stemmer over midten er skrumpet voldsomt. Det gode for Ellemann er, at DF ikke længere er i en position, der gør det til en fast bestanddel af jobbeskrivelsen for en Venstre-formand at kunne bøje nakken og indstille dansetrinene efter DF's pibe. [...] På Christiansborgs gange har snakken, rygter og spekulationer om et nyt parti med Støjberg i spidsen udfoldet sig gennem nogen tid. Sker det - og med tilgang af bl.a. centrale nuværende eller forhenværende DF'ere - kan det trække DF under Messerschmidts ledelse længere ned i kviksandet. DF har på Christiansborg og i EU-politikken om nogen måtte sande, at både op- og nedture i politik har en selvforstærkende kraft."
Børsen, lørdag, s. 16-19 (07.06.2022)
Uden for citat: En gin og tonic får ingen i regering. Men den kan godt hjælpe
Politiken bringer lørdag en analyse af politisk analytiker Elisabet Svane, som blandt andet skriver: "Man skal ikke overdrive betydningen af en valgfest. Eller en gin og tonic en sen aftentime i Statsministeriet. Men man må gerne lægge mærke til, at statsminister Mette Frederiksen (S) og flere fra hendes stab og flere ministre var med til den radikale valgfest i Kødbyen efter det historiske EU-ja onsdag aften. [...] Da Jelved i 2006 lancerede sig selv som statsministerkandidat, var Lykketofts arvtager som S-ideolog, Henrik Sass Larsen, ikke i tvivl: Radikale skulle ud af den socialdemokratiske varme, og SF skulle ind. Derfor blev Jelveds afløser, den nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager, ydmyget af S i sine første år som politisk leder. Det billede blev ændret i 2011, da Radikale og Vestager vandt valget og fik en nærmest altdominerende indflydelse i S-R-SF-regeringen. [...] Som en topsocialdemokrat har sagt, fik S "posttraumatisk stress" af årene med Vestager, og det var ikke glemt, da Mette Frederiksen tog over. Selv om Vestager var væk. [...] Set fra konservatives side havde det været en katastrofe, hvis Søren Pape havde ageret lige så EU-begejstret som Jakob Ellemann-Jensen. Dels fordi han ikke er det, dels fordi det ville skræmme konservatives EU-skeptiske vælgere, hvoraf en del er tidligere DF'ere, væk. Den slags knubbede ord mellem V og K skal man dog ikke lægge for meget i. Det er en facon, de har - de elsker at bagtale hinanden og konkurrerer ivrigt om de samme stemmer. Men de står sammen. Det er de nødt til. For gør de ikke det, er der ikke noget borgerligt regeringsalternativ. Det er deres fælles historie."
Politiken, lørdag, s. 2 (07.06.2022)
Klima
Dansk provinsbys succes skal sprede "grønt storhedsvanvid" til resten af verden
Berlingske bringer en kronik af Morten Helveg Petersen, MEP (R) og Martin Rossen, SVP for kommunikation og bæredygtighed i Danfoss. De skriver blandt andet: "Om få dage løber IEAs - Det Internationale Energiagenturs - globale konference for energieffektivisering af stablen. [...] IEAs konference om energieffektivisering er blot et af mange eksempler på, at vi i Danmark er dygtige til sælge vores grønne erfaringer og løsninger. De seneste måneder har budt på et velbesøgt ministermøde forud for COP27 i Egypten samt et historisk topmøde om havvind i Esbjerg. [...] Vi er et grønt foregangsland, og vi er dygtige ude i verden. Det skal vi for alt i verden holde fast i og udvikle. Ikke bare for vores konkurrencedygtigheds skyld, men for klimaets. [...] Da EU-Kommissionen for nylig præsenterede sin store plan for, hvordan EU skal udfase russisk energi, fyldte fjernvarme forbavsende lidt. Det er ærgerligt. For både Danmark og for klimaet. [...] Og så skal vi blive endnu stærkere i Europa. Det gælder for den permanente danske repræsentation i Bruxelles. For et par år siden viste en undersøgelse, at til trods for at Danmark er EUs 17. største land målt på antallet af indbyggere, så er Danmarks repræsentation i Bruxelles med 80 ansatte blot den 22. største i en undersøgelse af 26 medlemslandes repræsentationer. Vi kunne og burde sætte langt større danske fodaftryk på den europæiske grønne omstilling, end vi gør i øjeblikket."
Berlingske, tirsdag, s. 24-25 (07.06.2022)
Fiskeriaktører: Danske fiskevirksomheder holdes udenfor EU-døren, mens regeringen sidder på hænderne
Altinget bringer et debatindlæg af Poul Melgaard Jensen og Anne Mette Bæk, hhv. direktør for Danish Seafood Association og direktør for Marine Ingredients Denmark. De skriver blandt andet: "Fra 29. marts kunne private virksomheder endnu en gang søge om tilskud til energibesparende projekter, da Erhvervspuljen åbnede for ansøgninger. [...] Desværre er det ikke alle danske virksomheder, der kan ansøge. Faktisk er hele fiske- og akvakultursektoren udelukket fra Erhvervspuljen. [...] Ifølge Energistyrelsen finder vi årsagen i EU-lovgivningen, hvor sektorerne er udelukket fra EU-Kommissionens såkaldte Gruppefritagelsesordning. Den giver EU-landene mulighed for at yde særlige tilskud til virksomheder uden først at søge tilladelse hos EU-Kommissionen. Ligebehandling på markedet bør være en selvfølge i dagens Danmark. For fiskeindustrien er virkeligheden desværre en anden. [...] EU's statsstøtteregler har til hensigt at skabe lige markedsvilkår for alle virksomheder, uanset sektor. For fiskeindustrien er resultatet dog præcis det modsatte. Lovgivningen i EU skubber os bagest i køen."
Altinget, tirsdag (07.06.2022)
Modstanden vokser mod EU's grønstempling af gas
EU er på vej til at godkende atomkraft og naturgas som grøn energi, men modstanden vokser, skriver Børsen tirsdag. “Atomkraft og naturgas er ikke bæredygtig energi og hører derfor slet ikke hjemme i EU-taksonomien. Vi skal ikke øge incitamentet til investeringer, der er problematiske for klima eller miljø,” skriver klimaminister Dan Jørgensen (S) i en mail. Europa-Parlamentet skal stemme i begyndelsen af juli og nu opfordrer Dan Jørgensen alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at hjælpe med at skaffe det nødvendige flertal for at bremse udviklingen. Viljen for at stoppe forslaget på forhånd vokser, men det ser dog stadig snævert ud, da en blokade kræver et absolut flertal på 20 ud af 27 medlemslande. Magtfulde partier, som f.eks. European People's Party (EPP), der er den største gruppe i parlamentet, har indtil nu været fortalere for at inkludere gas. Flere kilder med nært kendskab til Kommissionens arbejde kalder det “en studehandel mellem stormagter”, da Tyskland og Frankrig hver især har særlige interesser i hhv. naturgas og atomkraft. Derudover er processen også blevet skarpt kritiseret, fordi rådgiverne til både parlamentet og Kommissionen fik atypisk kort tid til at kommentere på taksonomiforslaget. Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, mener ikke, at EU-beslutningen får indflydelse på dagligdagen i afdelingen. “Vi og vores kunder er meget mere interesserede i at lave produkter, der viser vejen mod et klimaneutralt samfund i 2050, og der er naturgas, som stadig er klimabelastende, ikke mere interessant, bare fordi taksonomien siger, at det er grønt,” siger han.
Børsen, tirsdag, s. 12-13 (07.06.2022)
Målet blev lanceret som "historisk" - der var bare ikke noget nyt i det
I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet. "Der var gang i den i Esbjerg den onsdag i maj. Fire regeringschefer, en EU-boss, VIP'er fra erhvervslivet og en hel del medier kom forbi, fordi statsminister Mette Frederiksen og kollegerne fra Tyskland, Holland og Belgien skulle underskrive ”The Esbjerg Declaration”. [...] Klimaministeriet udsendte en pressemeddelelse om, at de fire lande forpligtede sig til at "øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050". "Dagens topmøde er intet mindre end historisk," udtalte klimaminister Dan Jørgensen. [...] Men i virkeligheden har de fire lande hver for sig allerede mål, der tilsammen betyder, at de vil nå op på en produktion på mindst 151 GW i 2050 - Esbjerg-erklæring eller ej. Den annoncerede 10-dobling ville således også ske i en verden uden Esbjerg-erklæringen. EU-Kommissionen har vurderet, at EU samlet skal bruge 300 GW strøm fra havvind for at blive klimaneutral i 2050. Det var dette EU-behov, statsminister Mette Frederiksen målte sig op ad, da hun i Jyllands-Posten og på Finans.dk kaldte målet om 150 GW "kæmpestort og meget ambitiøst". [...] Klimaminister Dan Jørgensen ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail, at "i lyset af energikrisen og Ruslands aggression er vi gennem de sidste måneder nået op på det høje samlede mål for Nordsøen, og de blev slået fast i Esbjerg". "Det er historisk, når statsledere og energiministre fra Tyskland, Belgien og Nederlandene, formanden for EU-Kommissionen og EU's energikommissær bliver enige om at realisere tidoblingen af havvind i Nordsøen. For uden et nært samarbejde mellem landende og et klart signal til markederne om, at vind er vejen frem, kommer vi ikke i mål," skriver Dan Jørgensen og tilføjer, at der samtidig blev indgået aftaler om samarbejde om energiøer og brint."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (07.06.2022)
Retten til at reparere
Reparationsbevægelsen vil gøre op med, at der bliver produceret flere elektroniske produkter, som holder i kortere tid, samtidig med at mange af dem er indrettet, så de dårligt kan repareres. Nu vil EU hjælpe initiativet på vej med lovgivning, skriver Information lørdag. Europa-Parlamentet vedtog i foråret en beslutning, som i løbet af efteråret forventes at blive til et lovforslag om en såkaldt ret til at reparere, som skal gøre det lettere for forbrugerne at reparere eller udskifte dele på for eksempel et stykke elektrisk værktøj. Da næstformand i Europa-Parlamentet, Nicola Beer, åbnede debatten forud for afstemningen om Parlamentets krav til en kommende ret til reparation lød det: "Mindre end tre år. Det er den tid, vi som forbrugere har vores mobiltelefoner i gennemsnit." Tal fra Det Europæiske Miljøkontor viser, at hvert år udleder mobiltelefonerne i EU 14 millioner ton CO2, hvis man medregner hele deres levetid fra produktion til genanvendelse.
Information, lørdag, s. 8-12 (07.06.2022)
Migration
Aftalen med Rwanda signalerer et menneskesyn så klamt, at jeg ikke kan finde ord for det
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Rosa Lund, medlem af Folketinget for Enhedslisten, som blandt andet skriver: "Socialdemokraterne gik til valg på ideen om, at asylbehandlingen skal foregå i et tredjeland. Under dække af at det skulle være mere humant og dermed redde flere flygtninge fra menneskesmuglere og druknedøden i Middelhavet. Det virker, som om både Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund har sagt det så mange gange, at de for alvor selv tror på, at det er det mest solidariske og humane at gøre. [...] En bilateral aftale med Rwanda redder ikke en eneste flygtning fra at drukne i Middelhavet, det gør bare, at alle andre europæiske lande, som i forvejen løfter en meget større del af ansvaret for flygtninge end Danmark, nu skal til at tage endnu flere flygtninge. De partier, der taler for et modtagecenter i et tredjeland, glemmer, at når man flygter, handler det ikke om, hvad man flygter til, men hvad man flygter fra, og derfor kommer skræmmekampagner om, at man bliver sendt til Rwanda ikke til at gøre en forskel. [...] Står det til os, skaber vi gode processer og ordentlige forhold for mennesker, der søger asyl i Danmark. [...] Endvidere skal vi modtage flere kvoteflygtninge, det har vi råd til - midlerne er afsat, og vi skal modtage dem med åbne arme, præcis som vi gør med flygtninge fra Ukraine. Alt andet er ikke bare i strid med flygtningekonventionen, det er også decideret inhumant. Dernæst må regeringen arbejde for en bedre fordeling af flygtningene internt i EU, så de lande, der grænser op til Middelhavet, ikke står med opgaven alene."
Politiken, søndag, s. 5 (07.06.2022)
KYNISK NEWSPEAK
Politiken bringer lørdag et læserbrev af Kamilla Kvam fra Store Heddinge, som blandt andet skriver: "Den danske regerings planer om at overføre asylansøgere til et tredjeland har mødt skarp international kritik. FN's flygtningehøjkommissær, EU's flygtningekommissær, Den Afrikanske Union og en række menneskerettigheds-organisationer er blandt de kritiske røster. I Politikens artikel 28. maj om Rosa Lunds (EL) besøg i Rwanda udtrykker UNHCR-medarbejdere bekymring for, at de danske planer kan være begyndelsen på en underminering af flygtningekonventionen og hele det internationale system til at beskytte flygtninge. [...] Det socialdemokratiske forsøg på at sælge en ubarmhjertig eksport af mennesker og en usolidarisk outsourcing af asylforpligtelser som et humanitært projekt er uden sammenligning et af de mest kyniske og ubehagelige eksempler på newspeak, som jeg har oplevet i dansk politik."
Politiken, lørdag, s. 5 (07.06.2022)
Retlige anliggender
Danmark først
Ekstra Bladet bringer søndag et læserbrev af Eva Terndrup Lindelse fra Langeland, som blandt andet skriver. "Danmarks nye justitsminister, Mattias Tesfaye, er overrasket over EU-Domstolens underkendelse af regeringens lovforslag om registrering af borgernes teledata! Regeringen var klar over 'en væsentlig procesrisiko med det lovforslag'. Altså, regeringen vidste, at lovforslaget var ulovligt ifølge EU. Igen et bevis på, at Danmark skal ud af EU. Vi kan ikke bestemme i eget land! [...] Regeringen viser gang på gang, at den lyver, at den omgås sandheden lemfældigt. Vi bliver lovet en masse, og så overruler EU vores love. Jeg håber, at de danskere, der stemte ja til mere EU 1. juni, ved, hvad de er skyld i. EU har hånds- og halsret over medlemslandene. Lige nu har vi stadig vetoret, men den vil von der Leyen have afskaffet, støttet af blandt andre Radikale Venstre. EU er skadelig for Danmark."
Ekstra Bladet, søndag, s. 18 (07.06.2022)
Folketinget må passe på retsstaten - ikke underminere den
Berlingske bringer søndag en kronik af Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder. Hun skriver blandt andet: "For få år siden var det utænkeligt at Folketingets medlemmer ville vedtage en lov, hvis de samtidig vidste, at den var på kant med menneskerettighederne. Sådan er det ikke længere. Vi ser stadig oftere, at ordet "procesrisiko" sniger sig ind i bemærkninger til lovforslag. På almindeligt dansk betyder det, at der er en risiko for, at loven vil være i strid med menneskerettighederne eller EU-retten, og at den derfor vil blive underkendt ved de danske domstole, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller EU-Domstolen. [...] EU deler bekymringen for at medlemslande går på kompromis med retssikkerheden. Derfor er det ærgerligt og stærkt problematisk, at retsstatens principper også her i Danmark er under pres. [...] Den polske forfatningsdomstol afgjorde i oktober, at Polen ikke er underlagt EU-Domstolen og dermed ikke skal følge EU-lovgivningen, og både den ungarske og polske regering har i en længere periode udfordret EUs demokratiske spilleregler. Vores troværdighed svækkes, når vi i Danmark er med til at skubbe grænserne for retsstatsprincipperne i EU. Danmark er traditionelt gået forrest, når det handler om menneskerettigheder, og det bør vi fortsat gøre."
Berlingske, søndag, s. 42-43 (07.06.2022)
Sikkerhedspolitik
"Vi er blevet klar over, at vi ligger midt i stormens øje"
Information bringer lørdag et interview med historiker Uffe Østergaard ovenpå afstemningen, hvor danskerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Til spørgsmålet: "Betyder det, at vi ikke længere er så forbeholdne europæere?" svarer han: "Det er det store spørgsmål. Er det dét, eller er vi blevet tvunget sammen? Jeg tror især, det er et resultat af, at det er gået op for den danske befolkning, at vi ligger midt i Europa, ved indsejlingen til Østersøen og meget tæt på Kaliningrad. Det er naturligvis kun et gæt, men tidligere har et flertal af befolkningen talt om 'dem dernede i EU' som noget, der er langt væk. Men pludselig - takket være Putins invasion - er man blevet klar over, at vi ligger midt i stormens øje. Nogle vil sige, at det er en overfortolkning, for det er ikke det, vi stemte om, teknisk set, men jeg tror, det er den almene holdning, at man nu ser, at vi ligger midt i Europa. " EU's forsvarsdimension er ikke blevet udbygget meget gennem tiden, og Uffe Østergaard mener heller ikke, at det er realistisk, at EU rigtig træder i karakter på denne front, da det heller ikke er planen. "Man taler om at åbne muligheden for et bevæbnet samarbejde, men det jeg tror, man først og fremmest vil satse på, er andre former for koordinering. Kigger vi på det ovenfra, bruger de europæiske lande mange penge på forsvar og materiel, men får for lidt ud af det, fordi man ikke koordinerer og samarbejder. Så snart det bliver stort, dyrt eller avanceret, skal vi have amerikansk hjælp," siger han.
Information, lørdag, s. 6-7 (07.06.2022)
Anders Fogh fremlægger nyt våben mod Putin og Xi: Vi har brug for "en økonomisk artikel 5"
Berlingske bringer mandag et interview med forhenværende generalsekretær i NATO og tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, forud for demokratisk topmøde "Copenhagen Democracy Summit", der løber af stablen torsdag og fredag i København. Han er glad for, at Danmark med overvældende flertal har stemt ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. "EU er netop en klub af demokratier. Netop i disse år, hvor vi er udsat for voksende pres fra autokraterne i Moskva og Beijing, er det vigtigt, at verdens demokratier står sammen," siger han og tilføjer: "Det handler dybest set om solidaritet, og om at vi også påtager os fuldt ansvar for at være med i EUs sikkerhedspolitik." Putins krig har styrket det vestlige sammenhold, men der har også været tegn på sprækker, hvor eksempelvis de baltiske lande og østeuropæiske lande kritiserer den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Olaf Scholz for at træde på bremsen, når det gælder direkte militær støtte til Ukraine. Derudover har Tyrkiets præsident Erdogan i første omgang ytret sig skeptisk over for Sverige og Finlands ansøgninger om NATO-medlemskab. "Du kan finde en masse eksempler på, at vi af og til skændes og er dybt uenige i den demokratiske blok," siger Anders Fogh Rasmussen og fortsætter: "Det kan godt fremstå som en svaghed, men til syvende og sidst vil det være en styrke. For gennem diskussionen og retten til at stille kritiske spørgsmål til de etablerede sandheder, får man i virkeligheden skabt de nødvendige fremskridt i samfundet. Det opløftende er jo at se, hvor godt det er lykkedes for demokratierne at holde sammen. Både når det gælder våbenleverancer til ukrainerne og økonomiske sanktioner."
Berlingske, mandag, s. 20-21 (07.06.2022)
Der er en vej ud af den vestlige modløshed
Berlingske bringer lørdag en kommentar af debatredaktør Pierre Collignon, som blandt andet skriver: "Vi gruer nu for præsidentvalget i 2024. Problemet er ikke kun Trumps vandalisering af USAs konservative bevægelse. Problemet er, at hele det amerikanske samfund er ved at sprænges i løsrevne, antagonistiske dele. Hvor der før var en stærk fælles kultur, er der nu indbyrdes had. For mig er skrøbeligheden af det amerikanske demokrati et frygteligt vendepunkt. Vi opdager i Europa, at vi risikerer at blive efterladt alene hjemme snart. Alene med en magtsyg Vladimir Putin, som har sluppet krigens gru løs i Ukraine og helt åbenbart vil være parat til føre aggressionspolitikken videre til andre lande, hvis han ikke bliver bremset. Lige nu skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe ukrainerne med at redde deres land, men vi kan også håbe, at krigen vil være med til at redde hele Europa ud af den moralske dvale, som vi alt for længe har gemt os i. [... ] Hele Europa må opruste, militært og moralsk. Vi gør det også i Danmark. Vi har sagt et stort ja til at ophæve vores forbehold mod EUs forsvarssamarbejde, og der er indgået en aftale om trinvis øgning af vores forsvarsudgifter til to procent af BNP i 2033. Det er alt for langsomt, men dog en reaktion. Den største fare er nu, at chokeffekten fra krigsudbruddet i Ukraine 24. februar aftager, og vi igen forfalder til dovenskab og meningsløshed."
Berlingske, lørdag, s. 3 (07.06.2022)
Ellemann: "Vi skal i gang i en pokkers fart. Der er kø i våbenforretningen"
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at Forsvarsforliget fra 2018 er dybt forældet, og at det derfor haster med at få indgået et nyt, skriver Politiken lørdag. Venstres formand vil gerne have flere værnepligtige og kvinder i forsvaret og derudover vil han gerne supplere specialudvalget Udenrigspolitisk Nævn med et alternativt udenrigspolitisk forum, hvor partilederne løbende kan diskutere Danmarks placering og opgaver i Nato, EU og FN. "Hvis jeg bliver statsminister efter næste valg, har jeg en idé om at få lavet et forum, hvor vi kan mødes i regi af partierne og tale om udenrigspolitikken, og hvilken rolle Danmark skal spille i verden. Hvordan vi bedst udnytter vores Natomedlemskab, EU-medlemskab," siger han. Ellemann-Jensen mener ikke, at værnepligtige, hvis tjenestetid er på fire måneder, har nok tid til at lære, hvad det ifølge V-formanden kræver som dansk soldat i fremtiden. "I dag er du inde i så tilpas kort tid, at du opnår en evne til at lave en objektnær sikring eller sådan noget lignende. Her, stil jer ud, og pas på den her bro. Det er også fint, glimrende og udmærket. Men du bliver nødt til at skrue op for det, så du også har muligheden for at kæmpe som en enhed i en større ramme," siger han og åbner samtidig op for at tage et opgør med den kønsmæssige skævhed, der præger værnepligten. "Vi kommer til at tale om det i forsvarsforligsforhandlingerne, fordi det er en gigantisk kvalitet for forsvaret, at du har fået en større spredning på kønnene," siger Venstre-formanden.
Politiken, lørdag, s. 4 (07.06.2022)
I årtier var det tvungent venskab, nu slår en nabokrig mellem Rusland og Finland ud i lys lue
I Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver Michael Bjerre, international korrespondent, blandt andet: "Finland er med sin ansøgning om at komme med i Nato kastet ud i en historisk stor krise med sin nabo mod øst, Rusland. På den finske grænsepost i Nuijamaa, som Jyllands-Posten har besøgt, er det synligt for enhver, hvordan den rammer. [...] En nabokrig mellem Rusland og Finland er brudt ud, efter at finnerne er blevet enige med sig selv om, at de i hvert fald ikke bryder sig om russernes autokratiske leder, præsident Vladimir Putin, efter hans invasion af Ukraine. Dokumentationen for dette kan findes i, at 85 pct. af finnerne ifølge Gallup mener, at Rusland alene kan bebrejdes for og er mere ansvarlige end Nato for den nuværende blodige situation i Ukraine. Dermed er finnerne mere overbeviste om dette end borgerne i 15 andre EU-lande, herunder Danmark og Storbritannien. Og det forklarer meget godt, hvorfor støtten til at komme med i Nato trods kraftige advarsler fra Putin om netop dette er eksploderet i Finland fra 22 pct. i 2019 til over 60 pct. i dag, og hvorfor den finske regering med statsminister Sanna Marin i spidsen har søgt om medlemskab af Nato. [...] Men for Finland er der i dag ingen vej tilbage. En ny verdensorden er ved at tage form efter Ruslands invasion af Ukraine, og medmindre Tyrkiet bliver ved med at blokere for en godkendelse af Finland og Sverige som nye medlemmer af Nato, så vil Finlands 1.300 km lange grænse til Finland snart også være Vestens nye Nato-grænse. Til Vladimir Putins vrede naturligvis. Men samtidig til Jarmo Mäkeläs glæde. For som finnen med udsigt til den russiske grænse fra sit hjem siger: "For mig kan vi ikke komme hurtigt nok ind i Nato."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (07.06.2022)
Ingrida Simonyte kalder det delikat: En korridor på 65 kilometer er Nato's mest sårbare punkt
Politiken bringer mandag et interview med Litauens ministerpræsident, Ingrida Simonyte og afsættet i interviewet er den 65 kilometer brede Suwalki-korridor, der udgør grænsen mellem Litauen og Polen. Den smalle Suwalki-korridor er et af Nato's mest sårbare punkter, da den er det eneste, der geografisk forbinder Litauen, Letland og Estland med det øvrige Nato, som på sin side er krumtappen i de tre baltiske EU-landes forsvarspolitik. Hvis korridoren var utilgængelig ville de blive afskåret fra Nato-forstærkninger og være omringet af Rusland og Belarus. Samtidig adskiller den smalle korridor også Ruslands strategisk vigtige Østersøenklave, Kaliningrad, fra det Belarus, der under den Putin-støttede diktator, Aleksandr Lukasjenko, har udviklet sig til en russisk lydstat. "Militariseringen af Belarus har på det seneste ført til en geopolitisk situation, der er blevet værre, og ikke bedre," konstaterer Ingrida Simonyte og tilføjer: "Det er derfor, vi med vores partnere gør, hvad vi kan for at styrke den del af vores territorium. Alle ved, det er et delikat område." Til spørgsmålet: "Frygter du nogensinde, at I kunne blive næste mål for russisk aggression?" svarer hun: "Det er en konstant debat, og det kan ikke undgås. Historisk har vores land været besat nogle gange af russiske imperier eller Sovjetunionen. Kunne det ske igen? Det afhænger af, om vi har lært noget af fortiden eller ej. Jeg håber, at ikke kun vi, men også Vesten, har lært af den. Men man kan ikke gøre andet end at stole på internationale aftaler."
Politiken, mandag, s. 8 (07.06.2022)
Nu er vi med i EU's fælles forsvar, men hvad vil EU så forsvare?
Politiken bringer søndag en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Nu hvor Danmark har smidt sit forbehold over for et fælles EU-forsvar, er tiden måske inde til at spørge, hvad EU egentlig er fælles om at ville forsvare? Og til at spørge, hvad Danmark vil bruge sin nyvundne stemme til, nu vi er rykket ind i centrum af EU's forsvarsdimension? Der er en aktuel grund til at stille spørgsmålet: krigen i Ukraine. En krig, der efter blot 100 dages tid er begyndt at teste det europæiske sammenhold, som EU's ledere ellers var hurtige til at rose sig selv for efter de første hurtige reaktioner på Ruslands invasion 24. februar. [...] I Belarus så Vesten til, at landets diktator, Aleksandr Lukasjenko, med støtte fra Vladimir Putin kvalte en folkelig opstand i blod. Her små to år efter står hans styre forrået tilbage som en russisk lydstat, der med sin accept af russiske styrker og atomvåben har forhøjet det militære spændingsniveau lige op ad de tre baltiske EU- og Natolande: Estland, Letland og Litauen. Brik for brik nærmer den russiske præsident sig sit mål om at genetablere den indflydelsessfære, som Rusland tabte med opløsningen af Sovjetunionen for lidt over 30 år siden. Og næste mål er måske Moldova, for hvem skulle stoppe ham? Hvad siger EU's fælles forsvar? Hvad siger Danmark, nu vi kan tale uden forbehold? Ved folkeafstemningen i onsdags fik de danske politikere et nyt middel. Nu skylder de at fortælle, hvad det skal bruges til. Om målet."
Politiken, søndag, s. 2 (07.06.2022)
Rekordmange ansatte siger farvel til Forsvaret
Tal fra Forsvarets personalestyrelse viser, at der i hæren i øjeblikket er 600 ledige stillinger og samtidig flygter rekordmange konstabler fra Forsvaret. Det får organisationer, blandt andre Centralforeningen for Stampersonel (CS), til at frygte for danskernes EU-ja, skriver Berlingske lørdag. Formand for CS, Jesper Korsgaard Hansen, mener, at med onsdagens ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet kan manglen på soldater blive endnu tydeligere, da det kan betyde, at flere danske soldater skal udsendes. "Der er stadigt flere opgaver, end Forsvaret kan gabe over, og manglen på kollegaer er stor. Så det med bare at presse nye opgaver ned over Forsvaret giver absolut ingen mening. Jeg tror, at vi skal kigge langt ud i fremtiden, hvis Forsvaret i sin nuværende konstruktion skal kunne byde ind på flere opgaver - også selv om politikerne gerne vil," siger han. Fra lektor ved forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, lyder det: "Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe. Så har vi sagt ja til at sende nogen ud i EU-tjeneste, kan vi ikke sende dem i NATO-tjeneste eller FN-tjeneste eller til at støtte amerikanerne eller franskmændene."
Berlingske, lørdag, s. 4 (07.06.2022)
Vis mere respekt for de danske soldater, Marie Høgh
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Maja Torp, MF (V), blandt andet: "Er det kun, når danske soldater sættes ind i kamp for at forsvare fædrelandets fysiske grænser, at de øver den rigtige, konkrete opgave, vi har et forsvar til? Det hævder sognepræst Marie Høgh i JP 28/5 i sit forsvar for det danske forsvarsforbehold. Jeg bor i Danmarks største garnisonsby, og jeg bliver ikke bare ærgerlig, men også harm, når hun forfalder til en generel nedvurdering af den indsats, der er ydet af de mere end 40 danske soldater, der over de seneste årtier har mistet livet i internationale missioner uden for landets grænser. [...] Det er selvfølgelig i orden, at Marie Høgh har det svært med EU, men det burde være muligt at argumentere for sin sag uden at nedvurdere det danske forsvar og den indsats, det yder og har ydet uden for landets grænser. [...] Danmark skal ikke vende ryggen til de trusler, der afgør, i hvilket samfund vores børn og børnebørn kommer til at leve. Og jeg har den største respekt for de danske soldater, der har bidraget til at forsvare frihed og demokratiet med Dannebrog på skulderen i internationale missioner."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (07.06.2022)
Sundhed
Gamle vaccineaftaler giver milliardregning
Statens Serum Institut (SSI) oplyser, at i 2022 har staten forhåndskøbt over 22 millioner coronavacciner for forventede udgifter på 2,8 milliarder, skriver flere af dagens aviser. Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, mener, at det er utilfredsstillende brug af skattepenge og han håber, at "der er nogen, der har en god forklaring." I et skriftligt svar anerkender Sundhedsministeriet, at "der er indkøbt flere vacciner, end der sandsynligvis var behov for", men de er købt i et fælles EU-samarbejde, som betyder, at det ikke er så nemt at komme ud af igen. "Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig," skriver ministeriet. Derudover lyder det fra ministeriet, at EU-Kommissionen og styregruppen lige nu er i "lange og komplicerede" forhandlinger med dansk deltagelse. Ønsket er at "tilpasse leverancerne til det reelle behov" og fra Sundhedsstyrelsen lød det i slutningen af april, at "der sandsynligvis bliver behov for at vaccinere mod covid-19 igen til efteråret".
Berlingske, tirsdag, s. 18; B.T., tirsdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 3 (07.06.2022)
Udenrigspolitik
"Næste gang kan det være os, der står med tiggerskålen"
Ruslands invasion af Ukraine har tilført de globale fødevareforsyninger endnu et problem på et yderst kritisk tidspunkt og ifølge FN's fødevareprogram, WFP, står verden nu over for en humanitær katastrofe, som er den værste siden Anden Verdenskrig, skriver Information lørdag. Den indiske landbrugsekspert Devinder Sharma betegner IMF og andre vestlige lande og institutioner, som kritiserer Indien, som "hykleri af den værste slags". "Hvad med at IMF-chefen starter med at forholde sig til, hvad der sker i hendes egen baghave. Hun vil gerne have, at Indien åbner sit marked op, men hvorfor gør Europa ikke det selv først?" spørger han og fortsætter: "EU og USA giver udtryk for stor bekymring for de fattige og sultnes situation, men se på deres handlinger. De omdirigerer enorme mængder korn til biobrændsel i et omfang, der overgår den mangel, vi oplever nu på grund af krigen. Europa forbruger 10.000 ton hvede på at fremstille bioethanol hver eneste dag. Hvor mange millioner brød kunne det være blevet til? Hvis de gik så frygteligt meget op i fødevaresituationen i verden, ville de stoppe eller i det mindste drastisk reducere den proces. Biler er ikke vigtige. Menneskeliv er vigtige," siger han.
Information, lørdag, s. 8 (07.06.2022)
EU's bedste våben mod Putin - ingen forsikring
I Indsigt i Børsen tirsdag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Sammen med Storbritannien er de 27 EU-lande enige om den sanktion, der kan ramme Ruslands økonomi hårdest af alle. Men som også kan ramme EU-landene som en økonomisk boomerang, skade væksten, øge inflationen og bidrage stærkt til en recession. Det handler om et forbud mod, at forsikringsselskaber kan forsikre tankskibe, når de sejler med russisk Ural-olie i lasten. Konsekvensen er, at det bliver rigtigt svært for Vladimir Putins olieselskaber at sælge sine varer -selv til de lande, der ikke deltager i de direkte oliesanktioner mod Rusland. Får forsikringssanktionen den ønskede effekt, så reducerer man store dele af olieeksporten fra verdens næststørste eksportør af råolie. [...] Nu er EU på vej til at stoppe smøringen af Putins pengemaskine med ca. 10 mia. dollar om måneden. Det er, hvad man betaler for olie og olieprodukter alene fra EU-landene. [... ] Ligesom EU's stop for import af al olie fra Rusland, der ikke kommer ind via en rørledning, skal også forsikringssanktionen indføres gradvist over de kommende seks måneder. På den måde fik man skibsfartsnationerne Grækenland og Cypern med om bord i enigheden."
Børsen, tirsdag, s. 18 (07.06.2022)
Ekspert i global politisk risikoanalyse: Den nye kolde krig kan blusse op inden længe
I Perspektiv i Kristeligt Dagblad skriver Ian Bremmer, amerikansk politolog og ekspert i global politisk risikoanalyse samt stifter af og direktør for Eurasia Group, blandt andet: "Der er gået godt tre måneder, siden Rusland indledte sit angreb på Ukraine, og spændingerne mellem Rusland og de vestlige lande har nået højder, der ikke er set siden Cubakrisen. Den amerikanske præsident, Joe Biden, har anklaget den russiske præsident, Vladimir Putin, som er leder af en atomsupermagt, for at stå bag et ”folkedrab”, kaldt ham en ”krigsforbryder” og udtalt, at han ”ikke kan forblive ved magten”. [...] Liz Truss, den britiske udenrigsminister, har kaldt krigen i Ukraine for ”vores krig”. Andre europæiske ledere har været mere forsigtige i deres ordvalg, men lige så klare i deres modstand mod den russiske aggression. ”Uhyggeligt. Ufatteligt. Chokerende,” sagde Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter at have besøgt byen Butja i begyndelsen af april. Konflikten har sat EU's medlemsstater i højt militært beredskab og på dramatisk vis understreget de farer, der er forbundet med europæisk afhængighed af russisk energi. Overbærenheden med Putins tilbøjelighed til at anvende magt og bruge handelsaftaler som våben er forduftet, og det samme er modviljen mod at byde Ukraine velkommen i EU. [...] Hvis Putin mister Donbass og dermed muligheden for at erklære sig som sejrherre over for sin befolkning, bliver risikoen for en eskalering endnu større. I sådan et scenarie kan Moskva overveje at bruge kemiske våben for at vende udviklingen eller angribe Nato-anlæg i Polen. Amerikanske og europæiske ledere kunne i så fald reagere ved at iværksætte direkte angreb på russiske aktiver i Ukraine eller indføre en flyveforbudszone. Washington ville optrappe sin sanktionskampagne, hvorefter russisk gas straks vil stoppe med at strømme til Europa. Begge sider ville blive fristet til at udføre destruktive cyberangreb på hinandens kritiske infrastruktur. Selvom det stadig er usandsynligt, ville brug af atomvåben og Nato-tropper ikke længere være utænkeligt. Uden noget forsvarsværk er det umuligt at sige, hvor denne nye logik kan føre hen."
Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 9 (07.06.2022)
Erdogan går igen på tværs. Hvad skal Vesten stille op med Tyrkiet?
Jyllands-Posten bringer tirsdag en kommentar af seniorkorrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Hvad stiller Vesten op med Tyrkiet? Dybest set et besynderligt spørgsmål at stille. For ret beset er Tyrkiet en del af det, som nu må betegnes som Vesten, Nato-medlem siden 1952, af EU erklæret kandidatland i 1999, på den rigtige side af det jerntæppe, som tidligere udgjorde grænsen til Vesten. Men spørgsmålet er i høj grad, hvor Tyrkiet vil og skal placeres på det værdipolitiske Europakort, som nu tegnes tydeligere op efter Ruslands angreb på Ukraine. Præsident Recep Tayyip Erdogan mestrer kunsten at drive en indenrigspolitisk forretning på en udenrigspolitisk situation. Mens rationalt tænkende tyrkere vil kunne se en fordel i at få Sverige og Finland med i Nato, så griber Erdogan historiens øjeblik og vender det til sine egen fordel ved at fremlægge en lang række krav. [...] I lang tid lignede Tyrkiet historien om en succes. Indbundet som det blev i Vestens strukturer. Geopolitisk rationelt og tæt på at kandidere til at være eksemplet på, at strategien med at omfavne et land lønner sig i længden. Men demokratiets ligning går ikke op, og det begynder efterhånden at være lige lovlig anstrengt at skulle argumentere for Tyrkiets tilstedeværelse i de europæiske mødelokaler. Hvis det altså ikke lige var, at alternativet er værre."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 20 (07.06.2022)
Glem ikke Nordatlanten
I et læserbrev i Berlingske mandag skriver Hans Christensen fra Dragør blandt andet: "Det nordatlantiske perspektiv har været sørgeligt undereksponeret i debatten om forsvarsforbeholdet. Det er meget uheldigt, fordi Danmarks riges unikke position i Nordatlanten er nøglen til at forstå de udfordringer og muligheder, vi står overfor. [...] Danmark må være yderst påpasselig med at beskytte rigets interesser i Nordatlanten, det kan EU på ingen måde hjælpe med. Når det går i retning af, at Danmark skal bruge væsentlig flere ressourcer, politisk og militært, på EU-missioner uden for rigets interessesfære, bliver vi samtidig nødt til yderligere at styrke forsvaret af vores interesser i Nordatlanten i samarbejde med USA, Canada, Norge og Storbritannien og andre ikke-EU-lande."
Berlingske, mandag, s. 23 (07.06.2022)
Lavrov raser over lukket luftrum
Efter at Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, søndag blev forhindret i at besøge alliancepartneren Serbien, lyder det fra ham på en pressekonference mandag, at det er skandaløst, at flere europæiske lande har forpurret hans plan om at besøge Serbien, skriver B.T. tirsdag. Bulgarien, Nordmakedonien og Montenegro lukkede deres luftrum for ham på grund af EU-sanktioner, som er indført efter Ruslands krig i Ukraine. "Det utænkelige er sket. Det her er en berøvelse af en selvstændig stats ret til at udføre udenrigspolitik," siger Lavrov og fortæller samtidig, at han i stedet har inviteret Serbiens udenrigsminister, Nikola Selakovic, til Rusland. Præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, kalder det "fjendtlige handlinger" og han påpeger samtidig, at det ikke vil forhindre Rusland i at have kontakt med særligt venlige lande.
B.T., tirsdag, s. 11 (07.06.2022)
Xi Jinping har som mission at overtage Taiwan. Sådan kan vi forhindre ham i det
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation, blandt andet: "Tilbage i januar troede mange - også eksperter - ikke på, at Putin ville angribe i fuld skala. Logikken lød, at det ville jo være selvdestruktivt og føre til økonomisk isolation af Rusland. Det holdt ikke Putin tilbage. Derfor skal Vesten tage meget alvorligt, hvordan vi bedst afskrækker autokratiske ledere. Øen Taiwan, der ligger tæt på det kinesiske fastland, trues næsten dagligt af kinesiske aggressive militære overflyvninger. [...] Kinas militær har i årevis trænet for at kunne invadere øen og neutralisere en forventet amerikansk indblanding. Og Kinas leder, Xi Jinping, har som mission under sit styre - som Putin kan han forventeligt blive ved magten på livstid - at overtage Taiwan på den ene eller den anden måde. Den militære trussel er derfor klar mod Taiwan både i kapabiliteter og i hensigt. [... ] Hvad kan gøres for at afskrække Kina? USAs militære vilje til at afskrække Kina er grundfundamentet. [...] Dernæst skal Kina afskrækkes økonomisk. Vesten, det vil sige G7, EU og de demokratisk sindede lande skal allerede nu klart signalere, at et militært angreb på Taiwan vil blive mødt med massive sanktioner som med Rusland. Kina vil ende med at afskære sig den globaliserede handel, som landet har nydt så godt af i årtier. [...] Endelig skal vi samarbejde og inddrage Taiwan for at understøtte deres demokrati."
Berlingske, søndag, s. 44 (07.06.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 7. juni 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark