Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7 September 2021

EU i dagens aviser tirsdag den 7. september



Tophistorier

Fortsat strid om penge til landbruget
I Fødevareministeriet forhandler de stadig om en klimaaftale for landbruget, men både Venstre og Konservative vil have, at statskassen skal betale en større del af landbrugets grønne omstilling, end regeringen har lagt op til, skriver Børsen. “Vi mener, at der er behov for flere penge,” siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen. Forhandlingerne har kørt mere eller mindre intensivt siden april, hvor regeringen præsenterede sit udspil og fødevareminister Rasmus Prehn (S) har flere gange gjort det klart, at han ikke har flere penge med, end de lidt mere end 22 mia. kr., regeringen spillede ud med, hvor størsteparten kommer fra en omlægning af EU's landbrugsstøtte, mens 780 mio. kr. er nye penge. Altinget skriver, at tænketanken Concito ikke mener, at regeringens udspil til et mere klima- og miljøvenligt landbrug er ambitiøst nok. Ifølge klimatænketanken leverer regeringens konkrete udspil til en aftale slet ikke nok sikre CO2-reduktioner og samtidig risikerer regeringens udspil at gøre det dyrt at nå klimamålet. "Klimaambitionerne i regeringens udspil bør øges. De konkrete CO2-reduktioner med kendte teknologier er slet ikke nok i vores øjne, og de vil kunne komme væsentligt længere ned, hvis man vælger at satse stærkere på udtag af klimaskadelige lavbundsjorder," siger Michael Minter, Programchef for Fremtidens Fødevarer, Concito.

Politiken bringer en analyse af politisk analytiker Elisabet Svane, som blandt andet skriver:
”Det var sent torsdag aften, næsten fredag, da en mail fra fødevare- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) i sidste uge tikkede ind hos de øvrige partiers landbrugsforhandlerne. [...] ”For at udrydde enhver tvivl vil jeg gerne her præcisere, at alle partier naturligvis er velkomne til at præsentere deres ønsker og forventninger til de kommende forhandlinger,” skrev Prehn i en mail, som Politiken har set. Forvirret? Det er der sådan set også god grund til i de langstrakte landbrugsforhandlinger, der både handler om klimareduktioner i landbruget og om EU's landbrugsreform, hvor der i forvejen er klare klimakrav. […] Regeringen vil gerne have de borgerlige med, de borgerlige vil gerne være med, men lige nu er der stillingskrig. Til gengæld er sammenholdet blandt de blå partier ganske nyt. Og, set med Venstre-øjne, er der nærmest tale om en solidarisk manifestation, når de øvrige partier i blokken ikke lægger skjul på, at det er Venstre, der i sidste ende skal nikke ja, hvis de blå partier skal med.”
Børsen, s. 18; Altinget; Politiken, s. 2 (07.09.2021)

Prioriterede historier

Fire profilers ønsker til effektiv klimapolitik
Børsen har udvalgt fire deltagere på Folkemødet til at give deres bud på de vigtigste løsninger i klimakampen. Pernille Weiss er EU-parlamentariker for De Konservative og sidder i den største partigruppe, EPP og hun er en af dem, som giver sit bud. “Vi skal arbejde meget, meget hurtigere med de politiske processer, både i EU-Parlamentet og nationalt. Vi har en masse gode eksempler på bidrag til klima, men vi gør det simpelthen ikke hurtigt nok. Det tager for lang tid at udbygge den vedvarende energiproduktion, og der er for lidt koordinering mellem landene af, hvordan vi samarbejder. Det skal ændres, hvis vi skal skabe et indre marked for grøn energi. Vi er 27 lande i forskellige størrelser, der skal handle langt mere med grøn energi, så vi skal træffe mange flere fællesbeslutninger. Vi skal blive enige om, hvor meget vi satser på grøn energi, brint og havvind, og hvordan får vi forbindelser mellem vedvarende energi og de energitunge virksomheder, så de kan gøre det største hug i klimabelastningen. Kort sagt skal der træffes beslutninger for, om energien skal prioriteres til f.eks. privatbilisme eller cementfabrikker,” siger Pernille Weiss blandt andet.
Børsen, s. 14-15 (07.09.2021)

Taleban-dialog betyder ikke anerkendelse
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Det var kløgtigt og absolut nødvendigt, at EU's udenrigsministre i fredags enedes om nogle klare betingelser for et begrænset samarbejde med de nye, islamistiske magthavere i Kabul. Taleban skal garantere, at Afghanistan ikke - som det var tilfældet forud for terrorangrebet på USA for 20 år siden - igen bliver en base, hvorfra der kan foretages terrorangreb. […] Som EU's udenrigschef, Josep Borrell, så rigtigt sagde, handler det dog ikke om politisk anerkendelse eller at oprette diplomatiske forbindelser. Det handler om pragmatisk realpolitik for at sikre vores egne interesser og hjælpe den nødlidende afghanske civilbefolkning, uden at vi direkte belønner de samme mennesker, som har dræbt vores soldater og hjælpearbejdere igennem de seneste 20 år. Vi bliver nødt til at gå i kritisk dialog med de samme radikale fundamentalister, som vi netop har tabt en blodig krig til, fordi det vil være for dyrt at lade være. Der er stadig mennesker, der skal evakueres, og ingen i Europa er interesseret i en ny massiv flygtningestrøm. […] Talebans islamistiske ideologi har ikke ændret sig, og det er yderst tvivlsomt, om klassisk, blødt diplomati kan forvandle dem til demokratiets bannerførere eller reformkræfter. Modsat Kina og Rusland har EU og USA en moralsk forpligtelse til fortsat at insistere på de værdier, som fik os til at gå i krig i Afghanistan for to årtier siden.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (07.09.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Socialdemokrat: Centrum-venstre mangler politisk vilje til at gøre op med EU's fejlslagne ligestillingspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Thomas Trøster Højfeldt, økonom, medlem Socialdemokratiet i København. Han skriver blandt andet: "Jublen var stor, da EU-Kommissionen i sidste uge åbnede for, at de 52 ugers orlov på dagpenge, barselsorloven som den hedder i daglig tale, fremover kan fordeles ligeligt mellem mor og far. Men kun en ordfører uden børn kan juble over, at de danske familier fremover fuldstændig fratages muligheden for selv at planlægge, hvordan barslen skal fordeles. Mere orlov til far er en god idé, men det er misforstået ligestilling at fjerne et af de få steder, hvor vi rent faktisk kompenserer kvinder for det ulønnede omsorgsarbejde i hjemmet. Det stiller ikke kvinderne bedre, men derimod dårligere. [...] Jeg synes, at mænd skal holde mere orlov. Jeg synes, at forældrene samlet skal holde mere orlov. Jeg synes, at danske børn fortjener mere tid med mor og far og mindre tid i vuggestuen. Alt dette kan faktisk lade sig gøre, hvis vi vil, og hvis flertallet til dette ikke kan findes blandt regeringens støttepartier, håber jeg, ligestillingsministeren vil samarbejde med oppositionen om at sikre, at danske familier stadig kan bestemme, hvordan noget af barselsorloven skal fordeles - i stedet for bare at lade det være op til EU-Kommissionen."
Altinget (07.09.2021)

Det digitale indre marked

Lad techgiganterne betale dig borgerløn til gengæld for adgang til dine data
Politiken bringer et debatindlæg af fremtidsforskere Simon Fuglsang Østergaard og Casper Skovgaard Petersen. De skriver blandt andet: ”Enorme virksomheder genererer formuer på baggrund af almindelige menneskers data. Så hvorfor ikke lade dem betale tilbage til samfundet? […] I et studie, der blev udgivet lige før covid-19-pandemien ramte, vurderede EU-Kommissionen, at den samlede europæiske dataøkonomi (defineret som den direkte, indirekte og afledte indtægtsgenerering af data) vil vokse til 1.040 milliarder euro i 2025. Meget af det ender som bekendt i lommerne på de techgiganter, hvis forretningsmodeller er skruet sammen til at maksimere afkastet af de data, som høstes fra deres brugere. Med så store summer på spil er det måske på tide med en langtidsholdbar løsning, der kan give en mere fair fordeling af fremtidens digitale rigdomme. Det er naturligvis nemmere sagt end gjort, og før vi kan nå dertil, kræver det, at vi begynder at se vores data som det, det i virkeligheden er: et personligt (og værdifuldt) aktiv. […] I en fremtid, hvor techgiganternes rigdom forventes at vokse - for måske en dag at nå til et niveau, hvor de står side om side med stater målt på magt og indflydelse - er det rimeligt at stille krav til, hvad de betaler tilbage for 'vareliggørelsen' af vores digitale identitet.”
Politiken, s. 5 (07.09.2021)

Finansielle anliggender

Fokus på rentemøde torsdag
Ugens helt store makroøkonomiske begivenhed er torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor fokus specielt vil være på meldinger om pandemiopkøbsprogrammet (PEPP), skriver Børsen og Jyllands-Posten. “Selv om vi ikke forventer, at ECB allerede på torsdag kommer med en udmelding om, hvad der skal ske, når det store pandemiopkøbsprogram efter planen udløber ved udgangen af marts 2022, er der alligevel lagt op til et interessant rentemøde,” skriver Jyske Bank i en kommentar til Børsen.
Børsen, s. 29; Jyllands-Posten, s. 24 (07.09.2021)

Interne anliggender

Amnesty: Hjemsendte syrere udsættes for tortur og voldtægter
Ifølge Amnesty International er Danmark og Sverige de eneste to EU-lande, som betragter Syriens hovedstad, Damaskus, og området omkring som sikkert. Men ny rapport fra Amnesty konkluderer, at hjemsendte syriske flygtninge risikerer fængsling, tortur, voldtægt og forsvinden, når de kommer til Damaskus, skriver Politiken. ”Hvis Danmark sender flygtninge retur til det syriske hovedstadsområde, udsætter de dem for en stor risiko,” siger Marie Forestier, hovedforfatter til Amnesty-rapporten. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger skriftlig kommentar til Politiken: ”I Danmark er det ikke politikere, der behandler asylansøgninger. Det er i sidste ende det uafhængige Flygtningenævn med en dommer for bordenden, der foretager en konkret og individuel vurdering af, om en asylansøger har krav på beskyttelse eller ej. Den vurdering hverken kan eller vil jeg som minister blande mig i. Det ville være helt uhørt. Og det tror og håber jeg også, at Folketingets øvrige partier er enige i.”
Politiken, s. 1, 4 (07.09.2021)

Tyskerne er ikke længere bange for den yderste venstrefløj – og det er godt for valgkampen
Information bringer en analyse af Tysklandskorrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: ”Skræmmekampagnen mod kommunisme og økonomisk ruin kan ikke stoppe opturen for Olaf Scholz og de tyske socialdemokrater. Det helt store jordskred mod venstre kommer næppe, for Die Linke på venstrefløjen formår ikke at gøre sig spiselige som regeringspartner, men diskussionen gør valgkampen overraskende godt. […] Midt i Olaf Scholz' onemanshow, der har givet SPD et uhørt comeback, har det længe været et dilemma for SPD. Men partiet har med succes holdt døren på klem for Die Linke på den yderste venstrefløj med to gentagne formuleringer: ”Vi vil indgå regeringsforhandlinger med alle partier i det demokratiske spektrum.” Underforstået: Alle andre end AfD på den yderste højrefløj. Og: ”Vi går kun i regering med partier, der fører en solid økonomisk politik og klart bekender sig til NATO og et stærkt og suverænt EU.” Det sidste gør Die Linke ikke som parti. Men i deres valgkamp nedtoner de nu kraftigt både deres EU-skepsis og deres krav om at opløse NATO til fordel for et forsvarsforbund, der inkluderer Rusland. […] Debatten er i sig selv derfor glimrende nyt for den tyske valgkamp, der har været perverst fikseret på kanslerkandidaternes fejl, mangler og medieperformance. Endelig er der kommet mere kamp om indhold og politisk retning. Det er et demokratisk sundhedstegn efter Merkel-æraen. Og et tegn på, hvor dybe problemer CDU/CSU sidder i: Partiet skyder på modstanderne med en virkningsløs skræmmekampagne, men formår ikke at forklare, hvordan de selv vil løse den sociale splittelse, digitalisere Tyskland og løfte århundredets opgave: At dekarbonisere Tyskland.”
Information, s. 8 (07.09.2021)

Klima

Klimarådet om EU’s klimapakke: Kommissionens forslag er en lidt uskøn blanding af forskellige virkemidler
Altinget bringer et debatindlæg af Jørgen Elmeskov, næstformand, Klimarådet, som blandt andet skriver: ”Kommissionen fremlagde tilbage i juli sit forslag til, hvordan EU skal reducere sine udledninger med minimum 55 procent i 2030 - den såkaldte "Fit for 55"-pakke. Nu begynder de svære politiske forhandlinger om forslaget. Det endelige kompromis kommer givetvis til at afvige fra Kommissionens forslag, men der er god grund til allerede nu at overveje, hvad forslaget vil indebære for mulighederne for at opfylde vores eget 70-procentsmål, og hvordan regeringen eventuelt kan påvirke den endelige aftale i en positiv retning. […] Ét punkt er, at der rundt omkring i EU er bekymring over effekterne af de øgede klimaambitioner på virksomhedernes konkurrenceevne set i forhold til virksomheder udenfor EU. Det har ført til, at Kommissionens forslag indeholder en lidt uskøn blanding af forskellige virkemidler rettet mod at beskytte denne konkurrenceevne. […] En anden knast er speciel vigtig i en dansk sammenhæng: Kommissionens udspil er tyndt på landbrugsområdet. I betragtning af at landbrugets udledninger i den seneste klimafremskrivning forventes at udgøre næsten halvdelen af de samlede danske udledninger i 2030 - en internationalt meget høj andel - ville det have været rart med noget hjælp udefra til at reducere landbrugets udledninger. […] Den samlede bundlinje for Kommissionens forslag, knasterne også taget i betragtning, må dog være positiv i forhold til opnåelsen af det danske 70-procentsmål, men regeringen kan med fordel udvælge sig særlige fokusområder, hvor den kan påvirke den fælles politik i en retning, som både vil være god for EU og for Danmark.
Altinget (07.09.2021)

Pensionskæmper har taget store skridt mod klimamålet
Nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at de danske pensionsselskaber har skudt hele 72 mia. kroner i den grønne omstilling i perioden fra sommeren 2020 til sommeren 2021. Det er en stigning på 44 procent fra året før, og dermed er branchen godt på vej til at indfri løftet om nye grønne investeringer for 350 mia. kroner inden 2030, skriver Jyllands-Posten. ”Jeg er både lettet og stolt over, at vi ligger langt foran det ambitiøse mål, der blev sat for to år siden. Det viser, at vi gør alt, hvad vi kan, for at levere i forhold til den meget vigtige grønne omstilling,” siger Kent Damsgaard, adm. direktør i Forsikring & Pension og fortsætter: ”Vi investerer jo kun i grønne løsninger, når vi samtidig vurderer, at det giver gode afkast til medlemmerne. De politiske klimamål både i Danmark og i EU har virkelig rodfæstet sig i samfundet og i hele erhvervslivet, og derfor bliver investeringsmulighederne også langt bredere. ” Både regeringen og klimaminister Dan Jørgensen er begejstret over, at pensionsselskaberne tager ansvar i forhold til klimakrisen. ”Der bliver i de kommende år brug for massive grønne investeringer både i Danmark og globalt, og her er det afgørende, at pensionsbranchens finansielle muskler er i spil. Derfor er jeg også rigtig glad for nyheden om, at de danske pensionsselskaber i så høj grad sender investeringerne i en grøn retning. Når pensionspengene bliver målrettet grønne projekter, bliver pengene ikke alene investeret i den enkeltes alderdom, men i vores fælles fremtid,” siger Dan Jørgensen.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (07.09.2021)

Sikkerhedspolitik

Er Afghanistan et wake-up call om, at der skal mere kul på EU’s forsvarspolitik? Ikke hvis man spørger Trine Bramsen
I toppen af EU-systemet bliver Vestens fortravlede exit fra Afghanistan efter Talibans magtovertagelse set som en advarsel om, at europæerne må tage mere ansvar for egen skæbne - også på forsvarsområdet, skriver Altinget. Men forsvarsminister Trine Bramsen mener ikke, at det er tid til at tage EU-debatten om europæiske indsatsstyrker og mere strategisk autonomi på forsvarssiden i EU.
Altinget (07.09.2021)

Sundhed

Planer om vaccineproduktion i Danmark sat i bero
For mere end et halvt år siden igangsatte regeringen planer om at etablere danskstøttet vaccineproduktion, men nu rulles udbuddet tilbage, skriver Berlingske. Det sker i kølvandet på, at EU-Kommissionen har givet regeringen og Sundhedsministeriet grønt lys til at satse på udviklingen af den danske vaccinekandidat fra Bavarian Nordic, som nu vil modtage op mod 800 millioner kroner i statsstøtte. ”Samlet set er vurderingen, at den bedste måde at understøtte fremtidig vaccineproduktion i Danmark er ved at støtte udviklingen af Bavarian Nordics vaccinekandidat. På den baggrund er der ikke aktuelt planer om et udbud,” skriver Erhvervsministeriet.
Berlingske, s. 6 (07.09.2021)

Økonomi

Tysk økonomi er bomstærk men udfordres i globalt tech-kapløb
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen. Han skriver blandt andet: ”Angela Merkel har været tysk kansler i 16 år. Hun er den første kvindelige kansler. Hun er født i Hamborg, men opvokset i Østtyskland. Hun har på imponerende vis bragt Tyskland og EU helskindet gennem både finanskrisen og den sydeuropæiske krise. Hun har også håndteret en eurokrise, en flygtningekrise, en brexit-krise, en Trump-Nato-krise og senest en covid-19-krise. Hun står for stabilitet og troværdighed. […] Finansielt set har Tyskland musklerne til både at være en slags garant for euroen og til at investere i en grøn omstilling. Tysklands eksporteventyr betyder nemlig, at der er fuld beskæftigelse (arbejdsløshed 3,7 pct.) og dermed et stærkt skattegrundlag. Det betyder også, at de mange eksportindtægter skaber et stort overskud på betalingsbalancen. Den store kapitalindstrømning holder renten nede og giver den tyske centralbank rigelig kapital til både at sikre likviditeten i tysk bankvæsen og til at hjælpe ECB med at stabilisere euroen i perioder med international finansiel uro. […] Tysk industri står rigtig godt rustet til den globale højkonjunktur, som er i gang. Men der er store udfordringer, når man kigger ti år frem. Tyskland er langt efter USA og Kina, når det gælder evnen til at skabe fremtidens virksomheder. De nye virksomheder skabes af de lande, som har mange iværksættere, let tilgængelig risikovillig kapital og fokus på digitale platforme og sociale medier. Her er Tyskland bagud, men landet har den finansielle styrke til at komme “ind i kampen”.”
Børsen, s. 20-21 (07.09.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato

Relaterede links