EU i dagens aviser tirsdag den 8. august 2023

Tophistorier

Sidste skud med rentekanonen i denne omgang?
I en kommentar i Børsen skriver Mathias Dollerup, seniorøkonom i Sydbank, blandt andet: "I slutningen af juli bankede både den amerikanske forbundsbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) renten op på begge sider af Atlanten. Det var den ellevte renteforhøjelse i USA og den niende af slagsen i Europa. Virksomheder og forbrugere har mærket konsekvenserne. Aktiemarkedet fik tørre tæsk i 2022, og boligpriserne samt erhvervsinvesteringerne faldt. Økonomien og finansmarkederne har altså reageret med de forventede fortegn. Men vi kan også konstatere, at økonomien bestemt ikke er blevet knockoutet. Den bratte opbremsning er udeblevet, og beskæftigelsen sætter rekorder i USA, Europa og Danmark. [...] Der kan være flere gode forklaringer på, hvorfor renteforhøjelserne har haft mindre pondus end forventet. Finanskrisen medførte kraftige opstramninger i kreditstandarderne, så udlån er blevet mindre risikobetonet. Derudover har forbrugerne polstret sig efter finanskrisens granatchok og er blevet mindre gældstynget. Økonomiens strukturer har også ændret sig. Servicesektoren fylder mere og mere, og det er en gren af økonomien, der er mindre rentefølsom end industrien og byggeriet. [...] Slutteligt bør det også nævnes, at renteforhøjelser virker med stor forsinkelse ude i økonomien. [...] Nu ser vi flere tegn på, at renteforhøjelserne virker efter hensigten. Inflationsforventningerne er under kontrol, den faktiske inflation aftager, og økonomien bremser forsigtigt op. Ved at stramme renteskruen mere stiger risikoen for, at økonomien må kaste håndklædet i ringen."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen´s Capital, blandt andet: "Den største risiko for, at dette års kursstigninger i aktiemarkedet går tabt igen, er i eurozonen. Nogle meget optimistiske økonomer havde håbet på 0,3 pct. bnpvækst i Tyskland i 2. kvartal, men den blev på 0 pct. Som grafikken herunder viser, endte Italien med -0,3 pct., hvor håbet var en nulvækst. Inflationen er på ingen måde tæmmet i eurozonen, og det nærmer sig en uholdbar situation. Som grafikken th. viser, er inflationen faldet det seneste år, hvilket ikke skyldes et prægtigt arbejde fra Den Europæiske Centralbank (ECB), men derimod at priser på fødevarer og energi er faldet globalt. Tværtimod viser grafikken også, at kerneinflationen har bidt sig fuldstændigt fast og desværre på et alt for højt niveau. [...] Det var ventet, at virksomhedernes indtjening ville blive presset i 2. kvartal, men tilbagegangen for europæiske selskaber var gennemsnitligt dobbelt så stor som for de amerikanske selskaber. Naturligvis opstår der modvind indimellem, men eurozonens problem er, at der ganske enkelt ikke er udsigt til en bedring på noget tidspunkt overhovedet. Hvis troen på den udvikling - eller snarere manglen på samme - breder sig, så bliver obligationer mere attraktive for europæiske investorer, og jeg forventer, at investorer i eurozonen bevæger sig fra aktier til obligationer i løbet af dette andet halvår. Endda på trods af, at ECB formentlig føler sig presset til at hæve renten én gang yderligere, eller måske endda mere."
Børsen, s. 22; Jyllands-Posten, s. 12 (08.08.2023)

Allerede i sidste uge luftede lars Løkke Rasmussen mistanke om russisk indblanding i konflikten
Flere kilder siger, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et fortroligt møde i udenrigsministeriet har sagt, at myndighederne ser klare tegn på russisk indblanding i koranafbrændingskonflikten. Det skriver Politiken. Lars Løkke luftede mistanken på et orienteringsmøde mellem udenrigsministeren og Folketingets udenrigsordførere allerede mandag i sidste uge. Der forventes og ses tydelige indikationer på, at Rusland bruger koranafbrændingerne opportunistisk til at så splid mellem skandinaviske lande og den muslimske verden. Hos Udenrigsministeriet vil man ikke kommentere indholdet af det fortrolige møde. Kilderne oplyser, at selvom myndighederne ikke er i besiddelse af en rygende pistol, der beviser det russiske engagement, så er mistanken om russisk indblanding tiltagende i styrke. I fredags meddelte den norske efterretningstjeneste, at russiske hackere mistænkes for at stå bag den SMS, der er blevet sendt rundt i Danmark og Sverige, som opfordrer muslimer til at tage hævn mod folk, som brænder koraner. Politiets Efterretningstjeneste (PET) afviser indtil videre at kommentere på den norske vurdering, men siger, at man i samarbejde med politiet undersøger, hvem der står bag Sms’erne. "Russerne har store interesser i at puste liv i en betændt debat, der måske kan være polariserende, vanskeliggøre beslutningsprocesserne og give anledning til interne stridigheder i de vestlige samfund. Den slags splittelse vil tjene russiske formål - både på slagmarken i Ukraine og i en større sikkerhedspolitisk kontekst," forklarer Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Danmarks FN-ambassadør, Martin Bille Herman, beskyldte forrige måned Rusland for at incitere til splittelse mellem muslimske og vestlige lande. Det skete efter, at russiske repræsentanter kritiserede koranafbrændingerne under en debat i FN´s generalforsamling. "Det var bemærkelsesværdigt - også i debatten tirsdag - at den russiske delegation kom med en markant kritik af EU og en heltonet opbakning til den muslimske verden," sagde den danske FN-ambassadør, som videre udtalte: "Og det er svært ikke at få en mistanke om, at der er et ønske om at fiske i rørte vande."

I en kronik i Berlingske skriver Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, og Jakob V. H. Holtermann, professor ved Københavns Universitet, blandt andet: "Koran-krisen har fået regeringen og dens støtter til at famle efter argumenter, der kan retfærdiggøre det annoncerede forbud mod koranafbrændinger. [...] Helt centralt i det retoriske arsenal er en dolkestødslegende om, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017 er skyld i hele miseren. Hvis ikke den var blevet afskaffet, ville det være forbudt at afbrænde Koranen, og alt ville ånde fred og ro. Andre peger på straffelovens § 110e, der forbyder forhånelse af fremmede nationers flag. Hvis man ikke må afbrænde det amerikanske flag, hvad er så problemet med at forbyde afbrænding af muslimers hellige bøger, og kan den ikke bare udvides til islam? Statsministeren påstår endog, at koranafbrændinger slet ikke er en ytring, og derfor kan der heller ikke være tale om et indgreb i ytringsfriheden. Endelig fremhæves det, at Danmark og Sverige står alene, mens alle andre lande forbyder koranafbrændinger. [...] Hvad så med argumentet om, at Danmark og Sverige står isoleret? Påstanden har spillet en central rolle i regeringens forsøg på at give indtryk af en brændende platform, der akut nødvendiggør et indgreb. Men rent juridisk er det samtidig den måske mest problematiske og ret beset uhæderlige del af regeringens kampagne. For det første var Danmarks afskaffelse af blasfemiparagraffen ikke et isoleret tilfælde. Inden for de seneste 10-15 år har en lang række demokratier afskaffet blasfemiparagraffer. Heriblandt Island, Irland, Norge, New Zealand, Grækenland og Holland. Samtidig har Europa-Parlamentet, samt FN's Menneskerettighedsråd slået fast, at det er i strid med ytringsfriheden at forbyde ytringer, der kritiserer religion, og at intolerance og forhånelse af religioner skal bekæmpes med dialog, ikke straf. Vi kan ikke gå alle usandhederne igennem, men det er særligt interessant at tage fat på Norge og Holland, som er to af de lande, regeringen selv har fremhævet. De er relevante, fordi de sammen med Danmark og Sverige tilhører menneskerettighedernes superliga. Hvis regeringen har ret i, at både Norge og Holland uden videre forbyder koranskændinger, så forstærker det indtrykket af et akut behov for at bringe Danmark og Sverige “ned på niveau”. For Norges vedkommende er det imidlertid åbenlyst, at de lovgivningsmæssigt er på linje med Danmark og Sverige, idet Norge i 2015 endeligt ophævede deres blasfemiparagraf, og koranafbrænding siden har været fuldt lovlig."

I en kommentar i Berlingske skriver Ove Korsgaard, professor emeritus ved Aarhus Universitet, blandt andet: "Det burde efterhånden stå klart for enhver, at den stigende intensitet i afbrændinger af koraner i Danmark og Sverige ikke kan fortsætte uden uoverskuelige konsekvenser. Jeg er derfor glad for, at vi i Danmark har en regering, der gør det, der er nødvendigt i den nuværende situation. [...] Allerede under Muhammed-krisen var USA yderst tilbageholdende med støtte til Danmark, og det samme gør sig tilsyneladende gældende i dag. Når det gælder EU, har udenrigschef Josep Borrell i stærke vendinger fordømt koranafbrændingerne. [...] Jamen, bøjer vi os ikke for internationalt pres? Selvfølgelig gør vi det. Primært fordi vi i vores naivitet afskaffede blasfemiparagraffen i 2017 uden at sætte noget andet i stedet, der kunne tage højde for det, vi nu bliver nødt til at gøre. Det tjener Socialdemokratiet til ære, at partiet gik imod at afskaffe blasfemiparagraffen i 2017. Og det tjener ligeledes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til ære, at han i 2023 er i stand til at skifte standpunkt. Det samme gælder Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. [...] Derimod er det deprimerende at opleve, hvordan en række respektable politikere, lederskribenter, kommentatorer, akademikere samt en enkelt biskop og et par grundtvigianere tilsyneladende har mistet jordforbindelsen. [...] Som borger i et demokrati er man i en situation som den nuværende nødt til at overveje: Hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg sad med regeringsansvaret for Danmark? Forhåbentligt det samme som den nuværende regering har i sinde."
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 26-27, 29 (08.08.2023)

Prioriterede historier

Nu satser Nigers kupmagere på Putins lejesoldater
Nigers kupmagere har lukket luftrummet over Niger. Det skyldes trusler om militær indgriben udefra. Det skriver Jyllands-Posten. Kupmagerne har også anmodet den russiske Wagner-gruppe om hjælp til at fastholde magten i landet. I nabolandet Mali støttes juntaen ligeledes af Wagner-gruppen, ligesom Wagner-lejesoldater også er til stede i Sudan, Burkina Faso og Den Centralafrikanske Republik. Mange afrikanske lande har også valgt ikke at støtte vestens sanktioner mod Rusland, eller resolutioner fra FN, som fordømmer krigen i Ukraine. Indtil det nylige kup var Nigers første demokratisk valgte præsident, i 2021, været en vigtig partner for EU og USA i Sahel-området syd for Sahara, hvor militante islamister og Wagner-gruppen ellers har været på fremmarch i årevis. Og derfor vil kuppet i Niger være et hårdt slag for Vesten, der blandt andet så Niger som en vigtig partner i bestræbelserne på at forhindre migrationsstrømme mod Europa. USA, EU og FN har da også fordømt kuppet i Niger, men samtidig fraråder flere vestlige lande militær intervention. Lars Løkke Rasmussen (M), forsvarsminister, er bekymret over situationen. "Vi opfordrer til øjeblikkelig tilbagevenden til forfatningsmæssig orden. Niger spiller en afgørende rolle for demokrati og stabilitet i Sahel, og bl.a. derfor er landet en vigtig partner for Danmark og EU i regionen," har Lars Løkke Rasmussen tidligere udtalt om kuppet i Niger.

Information skriver, at EU har knyttet væsentlige dele af sin afrikanske indsats mod migration og islamistiske grupper i regionen op på sit samarbejde med Niger, og kuppet i landet kan derfor have store konsekvenser. "Det vil gøre det meget nemmere for jihadistiske grupper at overtage mere territorium, fordi der vil være et endnu større kaos," siger Nina Wilén, leder af The Africa Programme ved Egmont Institute for International Relations i Bruxelles. Med et indlæg i Washington Post i sidste uge, beder Nigers kuppede præsident, Mohamed Bazoum, dog det internationale samfund om hjælp til at genoprette den forfatningsmæssige orden i landet. Og den udmelding kan være den casus belli, som retfærdiggør militær indgriben, fra Vesten eller Ecowas, mener Nina Wilén. "Man ved ikke med sikkerhed, om det er skrevet af ham, men han er afsenderen, og den offentlige udmelding kan blive brugt som en invitation og et retligt grundlag til at gribe ind og igangsætte en militær intervention." USA, EU og Danmark har alle suspenderet deres samarbejde og økonomiske støtte til Niger, og Den Afrikanske Union har givet kupmagerne en frist på to uger til at bringe landet tilbage til de demokratiske institutioner uden at nævne, hvad konsekvensen for ikke at gøre det er.
Jyllands-Posten, s. 10-11; Information, s. 1-4 (08.08.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Biosolution Technology Center: Vi skal hjælpe virksomhederne til at skabe nye biosolutions
I et debatindlæg på Altinget skriver Anne Christine Steenkjær Hastrup, centerchef for Biosolution Technology Center, Teknologisk Institut, blandt andet: "Rapporter og ekspertgrupper i Danmark og EU understreger gentagne gange de store potentialer i bioøkonomien og biobaserede produkter. [...] Det er dyrt og besværligt for virksomhederne at gå fra laboratorieforsøg til produktion i større skala, og mange startups inden for biosolution er i dag nødt til at rejse til andre lande, især sydpå i Europa, for at teste deres produkter. Udstyret - for eksempel en fermenteringstank - er en stor investering, samtidig med at ikke alle virksomheder har den nødvendige ekspertviden til at håndtere de komplekse processer. Dette er ikke optimalt for virksomhederne eller for Danmark som helhed. En virksomhed, der ønsker at udnytte biologiske restprodukter eller sidestrømme, står over for en lang rejse fra opdagelsen af et hul i markedet til at nå markedet med et færdigt produkt. For eksempel kan biomasse som rapskage, der opstår som et restprodukt ved koldpresning af rapsfrø til olieproduktion, have potentiale til at blive brugt til produkter med højere værdi såsom fødevarer eller kosmetik. Denne proces kræver imidlertid bioraffineringsteknologi og ekspertise til at adskille biomassen i dets komponenter og videreudvikle dem gennem for eksempel fermentering. Alle disse processer er komplekse og kræver adgang til test- og demonstrationsfaciliteter samt ekspertviden, som mange startups ikke har ressourcer til at etablere. [...] For at imødekomme behovet for test- og demonstrationsfaciliteter og støtte udviklingen af biobaserede produkter og løsninger har en række aktører i Region Sjælland etableret 'Biosolution Zealand'. Virksomhederne kan i pilotanlægget tilpasse deres idéer og processer baseret på de resultater, de opnår under fermentering og bioraffinering. [...] Med det nye bioprocesanlæg til fermentering og meranvendelse af bioressourcer til blandt andet fødevarer tages der et vigtigt skridt i retning af at skabe et miljø, hvor Danmark kan blive førende indenfor udnyttelse af bioressourcer til nye højværdiprodukter. Der skabes et miljø, hvor nye startups og øvrige virksomheder inden for biosolution-klyngen ikke længere behøver rejse langt for at få hjælp til at udvikle deres processer, forretningsmodel, vurdere produktets bæredygtighed og få rådgivning om regulatoriske krav og så videre. Danmark får bedre mulighed for at realisere potentialet indenfor biosolutions, hvis vi også samtidigt sikrer et miljø, hvor virksomhederne kan afprøve deres forretningsmodel tæt på deres eget hjemsted."
Altinget, mandag (08.08.2023)

Det digitale indre marked

Kunstig intelligens kan skabe flere job
En undersøgelse lavet af bl.a. forskere fra Den Europæiske Centralbank, viser, at kunstig intelligens sandsynligvis vil øge beskæftigelsen i 16 europæiske lande. Det skriver Jyllands-Posten. "Automatisering foranlediget af kunstig intelligens har hidtil givet stigende beskæftigelse i Europa. Det er i kontrast til tidligere bølger af ny teknologi, som mindskede den relative andel af beskæftigede med korte uddannelser," skriver undersøgelsens forfattere.
Jyllands-Posten, s. 5 (08.08.2023)

Grundlæggende rettigheder

Anne Sophie Callesen til Henrik Dahl: Det er ikke wokebevægelsen, der truer Europa
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Anne Sophie Callesen (R), medlem af Folketinget og kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Hvad kan vi lære af valget i Spanien? Det diskuterede jeg og Henrik Dahl i Deadline på DR2 for nylig, hvor stemmerne var talt op - og hvor den ellers forudsete fremgang til den yderste højrefløj heldigvis var udeblevet. [...] Henrik Dahl glædede sig - ikke overraskende, selvom han kalder sig liberal - over at det mainstream-konservative parti Partido Popular i Spanien var gået frem. Hans bekymring var derfor en noget anden end min. For ifølge ham er den største trussel i Europa en elitær wokeisme, som jeg og Radikale Venstre efter hans mening repræsenterer - og som tilsyneladende både vil opløse nationer og kvindekønnet. [...] For det første fordi woke efterhånden bliver brugt til at dække over snart sagt alt, som Dahl er uenig i. Woke er blevet et skældsord, som man kan bruge, som man finder det belejligt, men definitionen udestår. Er det for eksempel woke at ville værne om menneskers grundlæggende rettigheder som kvinders ret til abort, flygtninges ret til at søge asyl under ordnede forhold og homoseksuelles ret til at blive anerkendt som forældre til deres børn? For mig er førnævnte værdikampe ikke et spørgsmål om at være woke eller ej. Det er et spørgsmål om at ville kæmpe for liberale værdier og grundlæggende rettigheder. At dét skulle være en trussel mod Europas værdier, har jeg mere end almindeligt svært ved at forstå. [...] For modsat forestillingerne om truslen fra wokebevægelsen, er den yderste højrefløjs angreb på grundlæggende rettigheder veldokumenteret: For nyligt har Europa-Parlamentets eget særlige udvalg vedrørende udenlandsk indblanding i EU's demokratiske processer påvist, at der er mindst 50 organisationer - herunder flere med forbindelser til Rusland og til den ortodokse kirke - finansierer angreb på kvinders ret til egen krop og på LGBT-personers ret til at være dem, de er. Samme tendens blev også påvist i rapporten 'Tip of the iceberg' i 2021 udgivet af organisationen European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights, der også satte tal på pengestrømmene bag: 600 millioner euro. Så nej, Henrik Dahl, min påstand om den nationalkonservative bølges angreb på grundlæggende rettigheder er ikke en stråmand."
Altinget, mandag (08.08.2023)

Institutionelle anliggender

Endnu en amerikaner er favorit til at blive Vestagers nye chefrådgiver
En østriger, med amerikansk statsborgerskab er topkandidat til stillingen som cheføkonom i EU´s konkurrenceafdeling, DG COMP. Det skriver Altinget mandag. Der er tale om den østrigsk fødte, amerikanske statsborger Florian Ederer. For to uger siden måtte Yale-professor Fiona Scott Morton trække sig, efter at være blevet ansat som EU´s chefkonkurrenceøkonom. Ansættelsen af Fiona Scott Morton kom under kraftig beskydning fordi, Morton er amerikansk statsborger. Blandt andet udtrykte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tvivl om, hvorvidt en amerikaner ville være i stand til at varetage europæiske interesser. "Jeg prøver at finde lidt sammenhæng. Europæere bør udvikle europæiske kompetencer. De skal have autonomi. Når jeg taler om strategisk autonomi, så handler det om tanke-autonomi. Vi skal forme sind, opbygge dem og drage nytte af dem. Det harmonerer ikke med den beslutning," udtalte Emmanuel Macron f.eks. i forbindelse med sin kritik af ansættelsen af Morton. Florian Ederer blev amerikansk statsborger i maj i år. Han søgte statsborgerskabet, fordi han i 2022 ikke kunne opfylde nationalitetskravene til en cheføkonomstilling i Federal Trade Commission i USA. Meget tyder på, at østrigeren med det dobbelte statsborgerskab får stillingen, hvis EU´s konkurrencechef, Margrethe Vestager beslutter, at han er den bedste kandidat. Det har været en stor udfordring at finde nok kvalificerede ansøgere til stillingen, og Florian Ederer er indtil videre den eneste, som har søgt jobbet som chefrådgiver i EU´s generaldirektorat for konkurrence, efter Morton trak sig fra jobbet.
Altinget, mandag (08.08.2023)

Interne anliggender

Konservativt bagland trodser Pape og indstiller Pernille Weiss til genvalg
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, er af vælgerforeningerne på Fanø og i Silkeborg blevet indstillet til genvalg som spidskandidat for de Konservative til næste års Europa-Parlamentsvalg. Det sker, selvom partiets formand, Søren Pepe Poulsen, har opfordret hende til at trække sig, på grund af anklager om dårligt arbejdsmiljø. Det skriver Altinget mandag. "Vi har ikke set noget, der diskvalificerer Pernille Weiss, tværtimod. Vi har forholdt os til, at hun har gjort det rigtig godt som europaparlamentariker," udtaler gruppeformand for De Konservative på Fanø, Christian Lorenzen.
Altinget, mandag (08.08.2023)

Klima

Eksperter: Den evige kortlægning sikrer ikke så meget som en dråbe rent dansk drikkevand
I et debatindlæg på Altinget skriver Erik Arvin, professor emeritus, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU, og Jens Andersen, fhv. planchef, HOFOR, blandt andet: "I over halvdelen af alle aktive drikkevandsboringer i Danmark kan der påvises kemikalier, heraf cirka 13 procent over EU-lovens grænseværdi. [...] Skiftende regeringers politik med at beskytte det danske drikkevand har slået fuldstændig fejl. Godkendelsessystemet for pesticider og andre kemikalier har langt fra vist sig at være i stand til sikre grundvandet mod forurening - og hermed befolkningens og de kommende generationers legitime ret til rent drikkevand. Det samme gælder forsøg på gennem frivillighed at få aftaler med landmænd og andre for at få dem til at stoppe med hælde kemikalier ud ovenpå det grundvand, der kan ende som vores drikkevand - og hvis anvendelse i øvrigt er godkendt af myndighederne. Miljøministre har gang på gang forsikret befolkningen om, at nu ville der komme styr på tingene. Hver gang man har nærmet sig ondets rod - forbud mod kemikalier og inddragelse af eller restriktioner på de nødvendige arealer i indvindingsområderne - så har ansvarlige politikere bistået af embedsværket i stedet besluttet sig for mere kortlægning - for ikke at genere jordejere og erhverv. Dette til trods for gentagen kritik fra blandt andet Rigsrevisionen om statens indsats og de tørre tal om stadig flere fund af kemikalier i grund- og drikkevand. Rensning er langt dyrere end at forhindre forurening, fordi rensning er energikrævende - hvilket heller ikke er smart i en tid med klimaproblemer. [...] I begyndelsen af 2021 trådte et revideret drikkevandsdirektiv i kraft. Medlemslandene fik to år til at implementere dette EU-direktiv i dansk lovgivning. De opstillede målsætninger skal være opfyldt i 2027. Formålet er at sikre rent og sundt drikkevand til borgerne. Det skal blandt andet sikres gennem at få udpeget og foretage en risikovurdering af forureningstrusler og -styring af indvindingsområderne. [...] EU ønsker fornuftigt nok en udvikling baseret på forebyggelse af forurening, så produktionen af drikkevand kan ske ved en simpel og hermed en bæredygtig vandbehandling. Men det går ikke så godt med at få implementeret direktivet. Danmark har i år modtaget en såkaldt åbningsskrivelse fra EU, som er en diplomatisk rykkerskrivelse, når tingene går for langsomt. Indtil videre har miljøministeren meddelt, at han blandt andet vil få udarbejdet en erfaringsopsamling om at beskytte grundvand i et afgrænset område, nemlig Fyn, og andre udredningsprojekter. Og når resultatet af disse initiativer kommer, hedder årstallet mindst 2026. Endnu en gang drukner den konkrete beskyttelse af drikkevandet i udredninger og rapporter. Formålet er vel at vise handlekraft, men papir sikrer ikke så meget som en dråbe rent drikkevand. [...]
Altinget, mandag (08.08.2023)

Landbrug

Lad os regulere landbrugets udledninger på en smart måde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henning Lyngsø Foged, agronom, blandt andet: "En artikel i Jyllands-Posten den 26. juli 2023 fortæller om aktuelle politiske uenigheder i Holland vedrørende behovet for at reducere den hollandske husdyrproduktion. Artiklens forfatter, Jeppe Reedtz Husted, trækker to indikatorer frem i det, han kalder “europakortet for køer og grise”. Disse har til formål at vise, hvor slemt det står til i Holland, og samtidig hvor meget værre situationen er i Danmark. Den første indikator er ”Antallet af levende køer og grise pr. indbygger”. Ifølge denne ligger Danmark i top i EU, forstået som værst, og Malta helt i bunden, forstået som bedst. Denne indikator er dog helt misvisende, fordi husdyrbrugets belastning af naturen og miljøet naturligvis først og fremmest skal måles i den mængde kvælstof og fosfor, der er i husdyrgødningen per ha dyrket landbrugsareal, hvor denne husdyrgødning kan anvendes som plantegødning.[... ] Det har for mig som agronom altid undret, at man i Holland under den samme EU-lovgivning som Danmark kunne have en to en halv gange højere husdyrtæthed end Danmark og tillige en anvendelse af kunstgødning, der også ligger helt i top i EU. [...] Malta ligger i EU helt i bund med hensyn til drikkevandskvalitet, der gennemsnitligt ligger et godt stykke under EU's grænse for sundt drikkevand på 50 mg nitrat per liter. At fremstille Malta som det bedste land mht. husdyrbrugets påvirkning af miljøet kunne ikke være mere forkert. At fremstille husdyrbrugets påvirkning af miljøet i Danmark som voldsomt meget værre end i Holland er en fordrejning, der ikke burde forekomme i en saglig avis. [...] Den næste indikator, ”andelen af landets samlede areal, der benyttes til landbrug”, er om mulig endnu mere misvisende og vildledende end den første. Danmark ligger her som nr. to, Holland som nr. fem, og Sverige helt i bund. Men det er en fuldstændig useriøs indikator at anvende. Enhver, der har bevæget sig uden for landets grænser, ved, at de naturgivne forudsætninger for landbrug er vidt forskellige, og nogle lande har store arealer, der er dækket af bjerge, moser, vådområder og andre arealer, der ikke kan anvendes til landbrug. Det er desuden vidt forskelligt, hvor stort et areal der er optaget af veje og bebyggelse. Jeg rejser forholdsvis meget i Europa, især fordi jeg i over 30 år har arbejdet med internationale projekter med relation til EU-lovgivning, især på landbrugsmiljøområdet, og jeg kan sige med sikkerhed, at alle lande naturligvis har opdyrket det areal, der egner sig til det - alt andet ville være fuldstændig uansvarligt af hensyn til landets økonomi, beskæftigelse, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. [...] Det siger sig selv, at den enkelt landmand for mange år siden ikke kunne følge med i de indviklede og hyppigt ændrede regler, som er udfærdiget af en hær af forskere og rådgivere, først og fremmest fra Aarhus Universitet og Seges, som kræver assistance fra en anden hær af lokale planteavlskonsulenter for at rette sig efter, og som endelig kræver kontrol af en tredje hær af kontrollanter fra Landbrugsstyrelsen. Jeg tror næppe andre erhverv ville finde sig i dette tyranni, som planteavlere er udsat for, og som mange ikke mener har den ønskede effekt på landbrugets emissioner. [...] Er der mon nogen, der har en interesse i, at tingene skal give meget arbejde til forskere og rådgivere? EU's Green Deal og Farm-to-Fork-politikker tilstræber at reducere landbrugets udledninger af kvælstof med 50 pct. inden 2030. Vi bliver nødt til at nytænke vores landbrugsmiljømæssige lovgivning, for vi har simpelthen ikke det setup, der kan give basis for at nærme os det mål."
Jyllands-Posten, s. 20 (08.08.2023)

Sikkerhedspolitik

Øgede forsvarsudgifter styrker danske værdier
I en kommentar i Information skriver Joachim Sperling, direktør, Axcelfuture, blandt andet: "Mange forventer, at Danmarks udgifter til forsvar vil stige i de kommende år. Ikke kun fordi det allerede er besluttet at øge udgifterne væsentligt, men også fordi de afsatte midler nok ikke engang vil række, hvis Danmarks forsvar skal kunne løse sine opgaver. [...] Men vil de forventede øgede militærudgifter gå ud over velfærden, spørger professor Peter Nedergaard blandt andet i Information torsdag den 2. august. Og vil det på lang sigt erodere de værdier og styrker, som Vesten bygger på, som blandt andet er et stærkt offentligt finansieret uddannelsessystem, et velfungerende sygehusvæsen og et solidt socialt sikkerhedsnet? Det korte svar er nej. Det siger sig selv, at flere penge til forsvar ikke øger muligheden for at bruge mere på velfærd. Men hvad nu hvis penge brugt på forsvar er en forudsætning for, at vi på lang sigt kan opretholde det samfund, vi kender i dag? [... ] Danmark har gennem mange år underprioriteret sit forsvar. [...] et svækker Danmark politisk, ikke kun i relation til det umiddelbare trusselsbillede, men også i forhold til samarbejdspartnere i NATO og EU. Norge bruger f.eks. mere end det dobbelte af Danmark på forsvar målt per indbygger, viser beregninger, vi har foretaget i Axcelfuture med udgangspunkt i tal fra OECD og de nationale forsvarsbudgetter. [...] Man behøver også blot at rejse til Baltikum for at opleve, hvordan det er at være nabo til et krigerisk land. Det kan godt være, at vi ikke oplever nogen umiddelbar trussel mod Danmark nu, men Rusland er desværre ikke politisk stabilt, og den provestlige opposition er undertrykt. Det kan faktisk blive værre, end det er nu. Samtidig ser vi en tendens til, at stadig flere ikkevestlige lande stiller sig fjendtligt over for Vesten. Det er ikke blot vores værdier, der er under pres - faktisk kan vi blive udfordret på mange niveauer: Radikalisering, terror og ulovlig migration er også voksende udfordringer, som kræver et stærkere forsvar. [...] Også internt i NATO kan opbrud være på vej. Vi har hidtil kunnet regne med, at Danmark på linje med vores nabolande var dækket af NATO's musketered. Men fordi isolationistiske kræfter har fået overtaget i Det Republikanske Parti, er der ikke nødvendigvis nogen garanti for, at USA træder til, hvis det værste skulle ske. Vi er nødt til selv at kunne agere, men det kræver, at Europa sikrer sine forsyninger ikke blot af våben, men også af råstoffer og energi. [...] Fremover vil internettet og rummet også være kamppladser, og her har lande som Kina og Indien store ambitioner. Det er et abstrakt trusselsbillede, der tegner sig, men NATO og dermed også Danmark er nødt til at opgradere indsatsen, hvis vi gerne vil bevare kontrollen over vores kommunikationslinjer. Det vil kræve store investeringer at opretholde den teknologiske overhånd, for vi er udfordret af, at autokratiske lande som f.eks. Kina er i stand til at allokere uhørte ressourcer til disse områder. [...] Vi skal naturligvis prioritere og fordele ressourcer til velfærd. Men vi er nødt til samtidig at øge forsvarsudgifterne betragteligt. Vi har ganske enkelt ikke råd til andet."
Information, s. 17 (08.08.2023)