Dagens EU-tophistorier
Sikkerhedspolitik: Statsministeren vil sende et signal med afstemning om forsvarsforbehold
Flere aviser skriver om det danske forsvarsforbehold, som skal til folkeafstemning den 1. juni. Et politisk flertal har besluttet, at danskerne skal stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. Det er tredje gang, at danskerne har stemt om EU-forbehold, men begge gange har vælgerne vendt de såkaldte magtpartier ryggen og stemt nej. På et pressemøde søndag lød det fra statsminister Mette Frederiksen: "For mig som statsminister er det mere en værdimæssig beslutning om, at Danmark nu skal være med i EU og forsvarssamarbejdet uden forbehold." Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener også, at en dansk indtræden i EUs forsvarssamarbejde lige nu mest er et værdimæssigt signal, skriver Berlingske. "Ja, det handler om at sende nogle signaler til alle, der gider at lytte, om, at nu er Danmark med. Men det kan også handle om rettidig omhu i forhold til, at udviklingen i Europa går så utrolig hurtigt lige nu, så man kan jo forestille sig, at der kommer til at ske nogle vigtigere ting i EUs forsvarssamarbejde, end tilfældet har været indtil nu. Prisen for, at Danmark har sat sig selv udenfor døren, risikerer at stige radikalt i fremtiden," siger han. Christine Nissen, forsker i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener dog ikke, at en ophævelse af forsvarsforbeholdet overvejende er en værdimæssig beslutning. "Som jeg hørte Mette Frederiksen på pressemødet, handler det mere om, at Danmark bogstaveligt talt sidder udenfor døren, når det handler om forsvarspolitik i EU. Og i en tid, hvor hele EU vil styrke forsvarssamarbejdet, vil Danmark gerne sidde med, fordi der kommer mere af det fremover," siger hun. B.T.s politiske kommentator Søs Marie Serup mener, at grunden til, at valget først skal tages 1. juni, er, at man ikke forventer, at situationen i Ukraine er væsentlig anderledes til den tid. "Hvis vi skulle stemme i morgen, så ville jeg forvente, at danskerne stemte for, at vi afskaffede forbeholdet, men det, vi tidligere har set med folkeafstemninger om EU, er, at tiden er en langsom dræber,” siger Søs Marie Serup ifølge B.T.
Flere aviser skriver, at forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke har stemmeret i ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles, og Danmark er derfor heller ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet. Derudover deltager Danmark ikke i EUs militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har gjort det klart, at han ønsker en "ægte europæisk hær" for bedre at kunne forsvare sig mod eksempelvis Rusland og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, har også tidligere stillet sig bag ønsket om en EU-hær, men den skal være under parlamentarisk kontrol.
Kristeligt Dagblad skriver, at det ikke er alle partier, som ønsker at forsvarsforliget bliver droppet. Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er skeptiske, fordi det er uklart, hvordan det europæiske forsvarssamarbejde vil tage sig ud i praksis, og om der på sigt skal oprettes en decideret EU-hær. Samme kritik lyder fra Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige: ”Tanken om, at EU kan være en eller anden garant for Danmarks frihed og sikkerhed er for mig at se helt håbløs,” siger hun.
I et indblik i Jyllands-Posten skriver journalister Michael Hjøllund og Jesper Kongstad blandt andet: "Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet har det seneste årti fået stadig større betydning for dansk indflydelse, og den tendens vil kun fortsætte, vurderer forskere. [...]Listen over initiativer, som er omfattet af Danmarks snart 30 år gamle forbehold over for EU's forsvarssamarbejde, omfatter stadig flere initiativer. Og med krigen i Ukraine vil den liste formentligt kun blive længere over de næste år. [...] Dansk Folkeparti er et af de partier, der vil bevare forsvarsforbeholdet. Forsvarsordfører Kristian Thulesen Dahl ser forskernes vurdering af forbeholdets voksende konsekvenser som en god nyhed. "Hvis forsvarsforbeholdet får større betydning i fremtiden, er det, fordi man i EU vil opbygge en forsvarsdimension og en større forsvarskapacitet, og jeg har det sådan set godt med, at vi så ikke er en del af det," siger Kristian Thulesen Dahl. Han mener, at det er Nato og ikke EU, der har spillet den afgørende rolle i Vestens håndtering af Ukraine. Derfor er det et fejlskud at koble krigen med en EU-afstemning."
B.T. skriver blandt andet i sin leder: "1. juni skal danskerne stemme om det forsvarsforbehold, der blev en realitet efter chokafstemningen præcis 30 år og én dag før, da et flertal forkastede Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. [...] I de tre årtier siden da har EU gennemgået en kolossal forandring, men den danske position med de fire forbehold har underligt nok været låst fast. Men det er slut nu. Det er svært at forestille sig, at danskerne vil sige nej til tættere internationalt forsvarssamarbejde netop nu. Bedre sent end aldrig, kan man sige. Der er allerede kritiske ryster, der mener, at der politisk spekuleres i danskernes frygt, og at man nu ser en mulighed for at komme af med forsvarsforbeholdet, selvom vi sagtens kunne undslå os. Men det tjener Danmark bedst at være indenfor. Vi er det eneste land i EU, der står uden for forsvarssamarbejdet og dermed indflydelse på EUs sikkerhedspolitik."
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Vi skal til det igen. Stemme om et EU-forbehold. Og lad os sige det ligeud: Det er ligegyldigt, om man 1. juni stemmer ja eller nej til at fjerne forsvarsforbeholdet. Der er - helt bogstaveligt - tale om et slag i luften. Herfra anbefales dog et nej - om ikke for andet så for traditionens skyld. Vi danskere trodser jo altid politikerne ved afstemninger om EU-forbehold. Og der er ingen grund til at ændre herpå. Vi gør det med god grund. Fordi vi ikke ønsker mere EU. Og hvorfor overhovedet støtte et militært EU? Nato er historiens mest succesfulde fredsbevarende organisation. Det fås ikke bedre. Det fås kun dyrere ved at føje EU til. [...] EU's forsvarssamarbejde er imidlertid mellemstatsligt. Det er uforpligtende, lokkes der. Vi kan sige til og fra, fuldstændig som vi lyster, hvis vi melder os ind. Men hvem gider at være med i et forsvar, hvor det er frit, om man møder op på barrikaden eller ej? Og hvor stort set alle medlemslande i øvrigt i forvejen lystrer Nato? Så der sker ikke noget ved at sige ja - alt vil dybest set være det samme. Hvilket så også kan fremhæves som en grund til at sige nej."
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Gunnar Hattesen, redaktør, Gråsten, som blandt andet skriver: "Det fælles pressemøde i Statsministeriet søndag aften blev en imponerende opvisning i politisk rygcrawl begået af De Radikale, SF og Socialdemokratiet. [...] Nu står statsminister Mette Frederiksen og beder danskerne om at stemme ja til en ophævelse af forsvarsforbeholdet den 1. juni. Og kære Mette: Vi skal nok stemme for! Men fri os for, at du soler dig i en sejr. Mit og andre borgerlige vælgeres ”ja” vil skyldes særligt Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Konservative. Kun her finder vi ægte forsvarsvilje og realitetssans."
Kilder: Berlingske, s. 12; B.T., s. 4, 5, 2, 31; Ekstra Bladet, s. 28; Kristeligt Dagblad, s. 4; Jyllands-Posten, s. 9, 10, 31, 8-9; Altinget
Sikkerhedspolitik: EU's forsvarssamarbejde handler om alt andet end at få en EU-hær
Allerede inden krigen i Ukraine var EU's forsvarssamarbejde i rivende udvikling og det har de seneste 10 dage kun sat turbo på, skriver Politiken. De 27 regeringsledere i EU mødes i udgangen af marts for at nikke til en ny forsvarsstrategi, som skal lægge retningen for, hvordan EU prioriterer sit forsvar fremover. Fordi Danmark har et forbehold, kommer forsvars- og statsministeren ikke til at deltage. Analyser fra EU-Kommissionen har peget på, at der er milliarder af kroner at spare på indkøb og hvis EU-landene begynder at udvikle i fællesskab, vil de få mere for pengene og flere fælles systemer. Sandsynligheden for en EU-hær er dog meget lille, da ingen lande ønsker at overgive retten til at bestemme over sine soldater til EU.
Børsen skriver, at i den historiske forsvarsaftale skal det danske forsvar oprustes for milliarder. Partierne bag aftalen har valgt at afsætte en ekstrabevilling på 7 mia. kr., fordelt over de næste to år, men eksperter mener, at ekstrabevillingen primært kommer til at lappe et gennemhullet forsvar. “De her 7 mia. skal bruges på ammunition og til at lappe de værste huller, der er lige nu. På mandskabsdelen står Forsvaret i en situation, hvor de mangler personel flere forskellige steder, så det er også noget, man bør tænke over,” siger Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker med 40 års militær erfaring. Det er forsvarschef Michael Lentfer, der som militærfaglig rådgiver overfor Forsvarsministeriet skal komme med sine anbefalinger til, hvordan pengene skal fordeles og ifølge Esben Salling Larsen, militæranalytiker for Forsvarsakademiet, er hans anbefalinger mere eller mindre afgjort af de øverstkommanderende i Nato. “Forsvarschefens dilemma er jo, at det han har allermest brug for, er det samme, som det han er nødt til at gå stille med dørene om,” forklarer Esben Salling Larsen.
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Aftalen om at hæve forsvarsbudgettet og om at holde en folkeafstemning om EU-forbeholdet viser i al sin enkelhed, hvilke partier som er ansvarlige, og som vil og tør bære Danmark, når det gælder. Reaktionen fra fløjpartierne afslører, hvad de er: populistiske protestpartier, som trives i medvind, men som hverken vil, kan eller tør tage et ansvar - måske af frygt for, at det vil skade deres brand eller image. [...] Det kan undre, at partierne bag aftalen tør vente helt til den 1. juni. Egentlig burde det ikke kræve lange overvejelser. Selvfølgelig skal Danmark bruge flere penge på forsvar. Selvfølgelig skal Danmark af med sit forsvarsforbehold. Det er bare om at komme i gang. Det er vores frihed, det gælder."
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, som blandt andet skriver: " Nu opruster Danmark. Selv De Radikale er med i et spritnyt oprustningsforlig, og det er andre toner end Viggo Hørups ”Hvad skal det nytte?”-retorik fra det 19. århundrede, som har domineret i dansk politik lige siden. Der spores tillige en vilje i befolkningen til at opgive forsvarsforbeholdet, som i årtier har haft en videre betydning end det rent tekniske i forhold til EU-traktaterne og indikeret et generelt forbehold mod at forsvare landet. Ændringen er en følge af Putins krig mod Ukraine. Nu kan Europa opruste med alle fredselskendes akklamation. På en måde vanvittigt, men endnu mere vanvittigt ikke at beskytte sig selv mod faren fra øst. [...] Vi har haft så travlt med at forestille os vestlige værdier udbredt til resten af kloden, at vi glemte nødvendigheden af at sikre værdierne hos os selv. Hvad Putins håbløse krig minder os om, er, at hos mennesket er aggressiviteten indbygget. [...] Men nu indser vi det: Civilisationen er en uhyre tynd fernis. Pludselig kan vi være tilbage på savannen. I forlængelse af vores opgivelse af forbeholdet mod at forsvare os bliver det vigtigt at stimulere forsvarsviljen generelt. Her vil værnepligten spille en vigtig rolle, den skal som institution styrkes, ikke svækkes som i de senere årtier. Og gerne også suppleres med en civil værnepligt, som en anden side af den samfundsmæssige sammenhængskraft. [...] Idéen er på det seneste blevet adopteret af et nyt politisk parti, men det forhindrer den ikke i at være en god idé, ikke mindst i den nuværende situation og som et supplement til en styrket militær værnepligt. Og den må ikke partipolitiseres."
Berlingske bringer en kommentar af Henrik Gade Jensen, sognepræst på Lolland, som blandt andet skriver: "Under Den Kolde Krig formåede NATO at forebygge og afskrække sovjetisk aggression, så vi vest for Jerntæppet kunne leve i fred og frihed. Det kunne de desværre ikke i Central- og Østeuropa på grund af Sovjet. EU bygger på en anden statstradition end NATO. EU ønsker at sammensmelte eller poole landenes suverænitet. Og at landene bliver mægtige på en ny måde ved at have del i den sammenhobede suverænitet. Afgivelse af suverænitet har ikke noget med samarbejde at gøre. Samarbejde forudsætter suveræne aktører. Ligesom i NATO. [...] Vi hører eksperter udtale, at Danmark mister indflydelse ved ikke at være med i forsvarssamarbejdet i EU. Det er leg med ord. Indflydelse har man netop ved at have råderet og selvstændighed og et stærkt militær. Ophævelse af suverænitet giver kun lydighedspligt. Vi hører også, at forsvarsforbeholdet kun angår begrænsede fælles EU-missioner, og fred med dem, men pointen er, at ved at afskrive suverænitet afskriver Danmark retten til på et eller andet tidspunkt i fremtiden at kunne bestemme selv. En stats dna er dens evne til at forsvare sig. Afskaffelse af EU-forbeholdet vil i praksis ophæve Danmark som en selvstændig og suveræn stat."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 30; Politiken, s. 8; Børsen, s. 16; B.T., s. 4-5; Berlingske, s. 27
Sikkerhedspolitik: Uden for citat: Mere EU-skeptisk er statsministeren altså ikke
Flere aviser bringer analyser om den historiske forsvarsaftale, som blev vedtaget i søndags og om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Politiken bringer en analyse af politisk analytiker Elisabet Svane, som blandt andet skriver: "Det kan blive "historiens mest EU-skeptiske statsminister", som Mette Frederiksen ofte bliver kaldt, der ender med at gøre det, andre har forsøgt før hende: At få ophævet ét af de fire danske EU-forbehold. Sker det, er det nok et tegn på, at så EU-skeptisk er hun altså heller ikke. Det er nemlig ifølge flere kilder statsministerens egen idé at sætte forsvarsforbeholdet til afstemning. [...] Da Tyskland, anført af kansler Olaf Scholz, ændrede sin forsvars- og sikkerhedspolitik fundamentalt efter invasionen i Ukraine og nu går fuldtonet ind som en europæisk spiller også på forsvarsområdet, stod det klart for statsministeren, at Danmark var nødt til at følge trop. Ikke bare i forhold til at sætte bidraget til Nato op til de lovede 2 procent af bnp som tyskerne og frigøre os fra russisk gas, men også ved at gå fuldt og helt med i EU's forsvarspolitiske samarbejde. Derfor skal vi til stemmeurnerne 1. juni. Det sidste har længe været et borgerligt ønske. Det har også været socialdemokratisk og radikal og SF-politik, men Mette Frederiksen har, belært af sit første nederlag som partiformand, på ingen måde haft travlt med nye folkeafstemninger om EU. [...] 1. juni om aftenen ved vi, om der stadig er politisk magi i Messerschmidt og DF. Eller om de også her har mistet den særlige føling med befolkningen, dom de i så mange år nød godt af. Både når det gjaldt udlændinge, ældre og EU."
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffman-Hansen, som blandt andet skriver: "Ved at kæde højere forsvarsudgifter og afstemning om forsvarsforbeholdet sammen, gør de fem gamle partier EU og Nato til nationalstatens, frihedens og demokratiets bedste fælles værn. Det udfordrer fortællingen om EU som nationalstatens fjende. [...] Regeringen og de fire andre partier bag aftalen understregede søndag aften igen og igen behovet for at styrke Danmarks sikkerhed efter Ruslands overfald på Ukraine. Beslutningen om at øge forsvarsbudgettet og afskaffe forsvarsforbeholdet blev kædet tæt sammen. [...] Statsminister Mette Frederiksen (S) har længe sagt, at Danmark reelt ikke mister noget ved at stå uden for EU's forsvarssamarbejde, og de udtalelser vil hun med sikkerhed få stukket i næsen frem til den 1. juni. Hendes hovedargument er nu, at det er en ”værdimæssig beslutning”, at Danmark helt og fuldt skal være en del af EU's forsvarssamarbejde. Under normale omstændigheder ville det være et svagt argument, men omstændighederne er alt andet end normale. Denne gang har krigen vendt EU-debatten på hovedet."
Information bringer en analyse af journalist Lars Trier, som blandt andet skriver: "Med den brede aftale om at udskrive folkeafstemning om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet, øge forsvarsbudgettet årligt med 18 milliarder kroner og gøre Danmark uafhængigt af russisk gas er dansk politik trådt ind i en ny sikkerhedspolitisk epoke. [...] På få døgn er S-regeringen blevet enig med Venstre, De Konservative, SF og De Radikale om et nationalt kompromis, der på epokegørende vis ændrer ikke alene dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, men også vil tvinge flertallet i Folketinget til at måtte ændre afgørende på deres økonomiske prioriteter. [...] Den brede aftale består af flere opsigtsvækkende elementer, der hver især har historisk karakter, og som i kombination skubber fundamentalt rundt på balancerne i dansk politik. Omkostningerne til øget oprustning tegner til at blive så voldsomme, at de fem partier nu er enige om en ændring af budgetloven, som skal gøre det muligt at køre med større underskud. [...] Med et aftræk på 87 dage er en pludselig valgkamp skudt i gang, hvor de etablerede partier står sammen om at overbevise vælgerne om, at Danmarks situation er så skelsættende forandret, at vi fremover skal vænne os til, at sikkerhedspolitik går forud for alt andet."
Jyllands-Posten bringer en analyse af Niels Th. Dahl, politisk analytiker, som blandt andet skriver: "Den historiske forsvarsaftale søndag lægger beslag på næsten hver eneste ledige krone i de næste mange år. Til gengæld har den igen sat statsminister Mette Frederiksen lige ind i midten af dansk politik. [...] Det er en beslutning, som naturligvis vil få stor betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i de kommende år. Der vil blive flere muligheder for at bidrage til Nato og til forsøget på at afskrække Rusland fra nye overgreb i Europa. Danmark vil få flere udenrigspolitiske tangenter at spille på. Men beslutningen søndag kan også få vidtrækkende indenrigspolitiske konsekvenser i de kommende år. Oprustningen er jo ikke gratis, men kommer til at koste hele 18 mia. kr. mere hvert eneste år fra 2033. [...] De historiske hegnspæle flyttes hurtigt i dansk politik i disse måneder. Men det er slet ikke sikkert, at det sidste skridt er taget endnu. Indtil videre er det planen, at Danmark skal bruge 11 år på at nå de 2 pct. af bnp, der nu er aftalt. Men der kan ske meget på 11 år. [...] Ak ja, på en weekend kan alt være forandret. Hvad kan der mon ikke være sket inden 2033? Verdenshistorien kan nå at indhente de danske politikere igen mange gange inden da."
Kristeligt Dagblad bringer også en analyse af analytiker Jens Worning, som blandt andet skriver: "Iscenesættelsen fejlede intet, da forligskredsen bag ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” søndag aften præsenterede Danmarks modsvar til Vladimir Putins invasion af Ukraine. Narrativt og til dels i substans flugter kompromisset med de paradigmeskift i europæisk sikkerhedspolitik, som særligt den tyske kansler, Olaf Scholz, lagde for dagen, da han weekenden før omlagde tysk sikkerheds- og Ruslandspolitik. [...] Den første kritik af forliget går på, at vi først skal nå 2 procent målet i 2033 - 19 år efter Walesbeslutningen. Men kigger man på beslutningspapiret, så udelukker det ikke, at målet nås før - målet skal være nået i 2033, men det udelukker jo ikke, at man når det før. Det er en politisk beslutning. Det gode råd fra Nato vil være: Få rettet op på jeres utilstrækkelige implementering af indeværende forsvarsforlig. Og kom op på 2 procent tidligere - politisk vil presset fra alliancen været stærk og vi kan ikke længere henvise til, at vi ligger på niveau med Tyskland. For Scholz vil over 2 procent."
Kilder: Politiken, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 1, 4; Jyllands-Posten s. 14; Information, s. 4
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Sikkerhedspolitik: Minister til husejere og virksomheder: Skru ned for gassen
Frygten for at der pludselig bliver lukket for russisk gas til Danmark, får nu klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til at opfordre danske husejere og virksomheder til at skrue ned for gasforbruget, så Danmark kan stå bedst muligt rustet til det, der kan udvikle sig til en yderst alvorlig energikrise. Det skriver Jyllands-Posten. "Jeg vil virkelig anmode om, at man gør alt, hvad man kan for at skrue ned for gassen," siger han blandt andet. Skrækscenariet kan indfinde sig, hvis EU bliver enige om at indføre sanktioner mod russisk gas, eller hvis den russiske præsident Vladimir Putin straffer Europa ved at slukke for gassen. "Begge dele er vi i gang med at forberede os på, så Danmark kan klare sig igennem den situation," fortæller Dan Jørgensen. På et pressemøde søndag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark skal gøre sig uafhængig af Ruslands gas "så hurtigt som muligt", skriver Politiken. "Det er sagt før, at energipolitik ikke bare er energipolitik. Det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik," sagde hun. Brian Vad Mathiesen, der er professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, har sammen med Ingeniørforeningen IDA lynlavet en analyse, der viser, hvordan Danmark i løbet af de kommende år kan sænke gasforbruget, så der ikke er brug for import. "Realistisk set kan vi reducere gasforbruget med 10 procent inden vinteren 2022, hvis vi arbejder hurtigt. Resten tager længere tid," siger formand for IDA, Thomas Damkjær Petersen. Det Internationale Energiagentur (IEA) udgav den 3. marts en rapport, der opregnede nogle af de samme ideer og supplerede med forslag om at udbygge vedvarende energi og atomkraft - og opfordre forbrugerne til frivilligt at skrue termostaterne 1 grad ned i deres stuer. Ifølge IEA-direktør, Fatih Birol, kan alene det sidste tiltag spare 10 milliarder kubikmeter af EU's russiske gasimport på 155 milliarder kubikmeter. Han understreger, at hvis rådene følges, kan EU spare en tredjedel af sin russiske gasimport løbet af i år.
I Jyllands-Posten kan man læse, at et kæmpestort og hidtil uudnyttet dansk gasfelt nu sættes i spil i kampen for at fortrænge russisk gas. Det ukendte Xana-felt menes at kunne producere milliarder af kubikmeter gas inden for fem år, lyder det fra det danske olieselskab Danoil, der er ejet af OK. Danoil melder sig nu som potentiel investor i Xana. Men ifølge professor i energisystemer på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, er det en helt forkert vej at gå. "Det er en glidebane, hvis vi begynder at etablere ny fossil infrastruktur i Europa til milliarder af kroner. Vi har en klimakrise, der er meget alvorlig på lang sigt, så vi skal virkelig være påpasselige med permanent at sætte os fast i nye udvindinger af olie og gas i Europa," siger han. Han opforderer på det kraftigste politikerne til at satse på vedvarende energi. "Man kan godt lave nogle midlertidige løsninger med noget kul og olie i forhold til de nedlukninger, man kan have i den akutte situation, men vi skal sikre os, at det er i en overgangsfase. Det er den grønne omstilling, vi skal have i fokus, ikke en sort omstilling," mener han.
Hvis Europa eller Rusland beslutter sig for at lukke helt for russisk gas, kan det få store konsekvenser, blandt andet for en række danske virksomheder. Adm. direktør i den danske industrikoncern Haldor Topsøe, Roeland Baan, er nervøs for pludselige ændringer i den europæiske energiforsyning, da en mangel på naturgas kan være ødelæggende: “Det, der holder mig vågen om natten, er energisituationen. Vores fabrik i Frederikssund er 100 pct. afhængig af naturgas. Processerne kører på gas, og der er ikke noget alternativ,” siger han. Der er endnu ikke indført eller varslet europæiske sanktioner på gas fra Rusland, ligesom Rusland ikke har lukket for gasleverancerne til Europa, men den nuværende situation skaber usikkerhed. "Jeg tror, at der er en større chance for, at det vil ske, end for at det ikke vil ske. Spørgsmålet er hvornår, for i Europa vil vi være i stand til at opliste alternativer, hvis vi har en smule tid. Europa har også nogle gaslagre, som vil hjælpe, og hos os arbejder vi på en række alternative planer. Men de alternative planer vil ikke bare være et tryk på en knap. Det vil tage tid at implementere," siger Roeland Baan.
Markedsanalytiker hos Dansk Energi, Kristian Rune Poulsen, vil endnu ikke drage konklusioner af mandagens vilde rutsjebane på gasmarkedet, der udviklede sig drastisk time for time, skriver B.T. "Det er ekstremt med ekstremt på. Det bliver bare vildere og vildere," siger analytikeren, som ser frem til, at EU fremlægger en samlet plan for, hvordan man i fremtiden skal kunne klare sig uden de store mængder af russisk gas, der stadig tilflyder det europæiske marked. I Jyllands-Posten kan man læse, at under den første times handel i det europæiske marked mandag steg prisen på naturgas 60 pct. til 311 euro pr. MWh. "De naturgaspriser, vi ser nu, nærmer sig grænserne for, hvad mange forbrugere har råd til - virksomheder som private husholdninger. De risikopræmier, der nu er bygget ind i naturgaspriserne, afspejler forventninger om afbrydelser i naturgasstrømmen eller ødelæggelser af infrastruktur," fortæller Kaushal Ramesh, senioranalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy. "Prisudviklingen i det europæiske gasmarked hviler på erkendelsen af, at der kan komme et pludseligt stop for russisk naturgas," påpeger Mike Fulwood, seniorforsker i The Oxford Institute for Energy Studies, i en ny analyse.
Berlingske bringer en analyse skrevet af journalist Vibene Svansø. Hun skriver blandt andet: "Et farvel til russisk gas er nu blevet en officiel del af dansk forsvarspolitik, efter at regeringen søndag indgik et nationalt kompromis om dansk forsvarspolitik med Venstre, De Konservative, De Radikale og SF. [...] Men hvad en hurtig udfasning egentlig betyder, og hvordan og hvornår man helt konkret vil opnå den, står indtil videre hen i det uvisse. Og det er der flere gode grunde til. For det første har krigen i Ukraine og optrapningen af energikrisen ikke kun afsløret, at EU og Danmark er stærkt afhængige af russisk gas. Den har også vist, at det danske gasnet hænger uløseligt sammen med resten af det europæiske net. De russiske gasmolekyler er blandet godt og grundigt sammen med den øvrige gas, vi importerer til og producerer i EU. [...] For det andet er gas - og energi i det hele taget - blevet en vigtig brik i en højspændt sikkerhedspolitisk situation mellem Rusland og Vesten. Derfor er dansk enegang ikke en mulighed. Vi er nødt til at koordinere med EU og andre parter, inden vi for eksempel sætter deadline på, hvornår vi ikke længere vil have russisk gas i hanerne. Og for det tredje aner politikerne endnu næppe, hvor hurtigt og hvordan vi rent praktisk kan nå målet om at udfase brugen af naturgas i Danmark og blive uafhængige af russisk naturgas i Danmark og EU. [...] I sidste uge var både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ude med en melding om, Europa kan klare sig uden russisk naturgas til næste fyringssæson. Det skulle blandt andet ske ved at importere gas fra alternative kilder som USA, Mellemøsten og Nordafrika og fra Baltic Pipe, når den kommer op at køre. [...] Hvad der helt konkret kommer til at ske, bliver vi måske klogere på i dag, når Kommissionen præsenterer sit forslag til en gasplan for EU."
Jyllands-Posten bringer et Indblik af journalisterne Anders Redder og Jakob Martini, som blandt andet skriver: "Efter årtiers fred er der igen krig i Europa, og midt i den storpolitiske krise mellem Vesten og Rusland landede regeringen efter dages intense forhandlinger søndag aften et nationalt kompromis om Danmark sikkerhedspolitik. Et helt centralt element i aftalen er uafhængighed af russisk naturgas. Det skal Danmark "så hurtigt som muligt" gøre sig fri af, sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde. Men alligevel risikerer regeringen ad omveje at gøre det præcist modsatte: at øge Ruslands magt ved at gøre Europa mere afhængig af fossil og sort naturgas. Sådan lyder det nu fra flere eksperter i kølvandet på søndagens aftale. Årsagen er en 115 km lang og 800 mio. kr. dyr gasledning, der skal skære sig fra Sydsjælland til Falster og Lolland og forsyne to kæmpemæssige sukkerfabrikker med energi. [...] En blanding af dansk og norsk gas kommer ifølge planen til at flyde gennem de nye rør, der i udgangspunktet ikke vil rumme russisk gas. Alligevel er den godt nyt for Rusland, mener eksperter. For jo mere naturgas, vi selv skal bruge, jo mere afhængig vil vores europæiske naboer blive af russisk naturgas, lyder forklaringen. [...] "Man burde skrotte gasledningen eller udsætte den," siger Hans Henrik Lindboe fra EA Energianalyse. Han foreslår i stedet, at Nordic Sugar elektrificeres. Sukkerproduktion kræver enorme varmeudledninger, men ifølge en offentligt støttet forskningsrapport kan de to fabrikker på Sydhavsøerne delvist køre på elvarmepumper, hvilket vil være både billigere og grønnere. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet, deler analysen. "Der er krig på det europæiske kontinent, og hele Europa står og mangler gas. Det er helt afgørende, at vi kommer over på el alle de steder, vi overhovedet kan," siger han."
I en analyse i Information skriver Mathias Sonne, Europa-korrespondent, blandt andet: "Mandag eksploderede energipriserne yderligere, og turbulensen begyndte at blive tydelig på de europæiske børser. Samtidig advarer flere seriøse økonomer nu om, at vores økonomi muligvis står foran det største chok siden Anden Verdenskrig, som økonomen Henrik Müller formulerede det i Der Spiegels onlineudgave. Både fordi Ukraine og Rusland er storeksportører af vigtige produkter som gas, olie, hvede og industrimetaller - og det kan meget snart være slut. Og fordi forbrugerne næppe drøner ud og køber dyre ferier eller nye biler, mens varmeregningen og benzinpriserne drøner i vejret, og vi står med en stor krig i Europa. [...] Som Ursula von der Leyen mandag åbenhjertigt forklarede, er det kernen af den europæiske strategi: Vi vil ramme russerne på deres blødeste punkt, nemlig økonomien, der er komplet afhængig af eksporten af fossile energier. En form for økonomisk krig vil med andre ord drive landet ud i finansiel ruin med et internt opgør til følge. Men med risiko for, at det ender med et øget russisk sammenhold bag Putin mod Vesten. Slutningen er stadig helt åben, men med en Putin, der har malet sig op i et desperat hjørne, kan den fortsat blive ganske uhyggelig. At Putin eksplicit har truet med Ruslands atomare magt, er i samme tråd grundlaget for, at NATO hverken kan eller tør blande sig direkte i krigen i Ukraine. I dag kan vi derfor heller ikke forestille os, hvordan vi på nogen som helst måde skal vende tilbage til en fredsorden, til en magtbalance eller til handelsforhold, som vi havde dem med Putins Rusland før Ukraine-krigen. [...] Mandag ville Ursula von der Leyen ikke udtale sig om, hvorvidt EU forbereder et konsekvent importstop for russisk olie, gas og kul, så vi holder op med at finansiere Putins krigsmaskine i Ukraine. Men der arbejdes intensivt på den udvikling."
Kilder: Berlingske, s. 7; B.T., s. 2; Børsen, s. 6; Politiken, s. 4; Jyllands-Posten, s. 6, 7, 12, 16, 17; Information, s. 6
Sikkerhedspolitik: Sådan skal EU skrue ned for den russiske gas
EU-Kommissionen kommer tirsdag eftermiddag med et nyt udspil om energi, skriver flere aviser. Ifølge Børsen er særligt gasmarkedet i fokus efter den russiske invasion i Ukraine. EU-formand, Ursula von der Leyen, løftede mandag sløret for hovedpunkterne i udspillet. På et fælles pressemøde med Italiens premierminister, Mario Draghi, sagde hun, at energipakken har tre centrale dele. “Vi er nødt til at slippe af med afhængigheden af russisk gas, olie og kul. Kommissionen vil fremsætte forslag i morgen, og der er tre hovedsøjler,” udtalte hun. Den første del handler om at erstatte Rusland med andre leverandører, som er “mere pålidelige”, mens den anden del handler om den grønne energi. "Det betyder massive investeringer i vedvarende kilder som sol, vind og brint,” sagde formanden og tilføjede, at der er behov for en "fokuseret acceleration” af EU's store klimaplan, Green Deal. Den tredje og sidste del handler om at udnytte energien bedre og mere effektivt, hvad der også indgår i den eksisterende Green Deal-plan. Ifølge von der Leyen er et vigtigt element også beskyttelsen af forbrugerne. "De nuværende energipriser rammer forbrugere og virksomheder. Den umiddelbare dimension er at skærme de mest udsatte forbrugere og virksomheder. Og den mere strukturelle er at se på vores elmarkeder, i lyset af at vores energimiks er under forandring," sagde hun, inden hun gik ind til sit møde med Mario Draghi.
Ifølge den tyske kansler Olaf Scholz er der ingen anden udvej end at købe gas og olie fra Rusland. Det skriver Børsen. "Europa har bevidst undtaget energiforsyningen fra Rusland fra sanktioner,” sagde han mandag og fortsatte: “At forsyne Europa med energi til varmeproduktion, transport, elforsyning og industri kan ikke sikres på nogen anden måde i øjeblikket. Det er derfor af afgørende betydning for både de offentlige tjenester og for vores borgeres daglige liv." Han sagde desuden, at Tyskland arbejder på højtryk med EU og andre partnere for at finde alternativer, “men det kan ikke gøres fra den ene dag til den anden”.
Ifølge Børsen har danske Ørsteds langvarige aftale med den russiske gasgigant Gazprom om leverancer af russisk naturgas været genstand for hård kritik de seneste uger efter Ruslands invasion af Ukraine. I en meddelelse mandag oplyste Ørsted, at selskabet ikke vil tjene penge på Gazprom-kontrakten og derfor donerer et eventuelt overskud fra den til humanitær hjælp i Ukraine. "Vi aftager først og fremmest den her gas, fordi Europa har brug for den," lød det mandag fra topchef Mads Nipper, der har opfordret til en koordineret indsats fra EU og Storbritannien, når det kommer til gas fra Gazprom. "Det allervigtigste argument er, at vi fortsætter med at aftage den her gas, fordi Danmark og Europa har brug for den, og det øjeblik, hvor vi samlet i EU står sammen og siger, at nu laver vi nogle sanktioner og laver en plan for, hvordan vi bliver uafhængige af russisk gas, så stiller vi os selvfølgelig klar og trykker på knappen det øjeblik. For så har vi en force majeure-situation," siger direktøren.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bjørn Lomborg, direktør, Copenhagen Consensus, gæsteforsker ved the Hoover Institution, Stanford University, blandt andet: "Mens verdens fokus er på de menneskelige kvaler og lidelser i invasionen af Ukraine, har krisen sat behovet for og afhængigheden af russisk olie og gas på spidsen. For at løse dette problem skal vi være pragmatiske og investere i fornuftige alternativer, ikke beskæftige os med ønsketænkning om vedvarende energi. […] Vores fortsatte brug af Kreml-støttet olie og gas afslører to ubelejlige sandheder. For det første opretholder pålidelig energi grundlaget for det moderne samfund, og der er få, der er villige til at opgive fordelene ved den. [...] For det andet har vi fået en stort set usand historie prakket på om, at vedvarende energi kan give os energiuafhængighed. [...] I årtier har EU hævdet, at vedvarende energi kan levere energisikkerhed, fordi den kan produceres i hjemlandet og ikke skal importeres. Men de vigtigste vedvarende energikilder, sol og vind, er upålidelige, fordi de kun fungerer, når Solen skinner, eller når vinden blæser. For at opnå pålidelig strøm skal sol og vind suppleres med gas. Derfor bidrager EU's grønne energipolitik med betalinger til Rusland på over 500 mio. dollars om dagen, mest for fossile brændstoffer og i særdeleshed gas, som skal supplere europæisk sol- og vindenergi. [...] Vi er nødt til at investere i forskning og udvikling på tværs af et stort udvalg af potentielle energikilder. For eksempel vil konstruktion af flere tredjegenerations atomkraftværker levere sikker og pålidelig energi, men i øjeblikket er det alt for dyrt at bygge dem. Forskning og udvikling inden for fjerdegenerations atomkraft kunne potentielt give os mulighed for at generere enorme mængder strøm meget billigt."
Kilder: Børsen, s. 12; Jyllands-Posten, s. 12, 31
Andre EU-historier
Retlige anliggender: IDA til Nick Hækkerup: Tænk dataminimering ind i politiets behov for datalogning
Altinget bringer et debatindlæg af Grit Munk, chefkonsulent, IDA, som blandt andet skriver: "I IDA er vi helt enige med justitsminister Nick Hækkerup (S) i, at vi skal have fakta på plads i logningssagen. Fakta er, at teleselskaberne logger kundernes trafik- og lokaliseringsdata. [...] Vi har forstået på ministerens udsagn, at han allerhelst ville fortsætte med den hidtidige praksis, og at EU-domstolen, ifølge ministeren, har valgt at stå på forbrydernes side ved at kræve reglerne ændret. Denne fuldstændige mangel på respekt for EU-Domstolens afgørelser og for vores grundlæggende rettigheder er dybt bekymrende. Politiet skal have de nødvendige redskaber. Det er der ingen tvivl om. Men når man bruger teknologi som ansigtsgenkendelse, nummerpladegenkendelse og logning til overvågning, vil man altid balancere på kanten af menneskerettighederne. Derfor savner vi, at regeringen og Justitsministeriet forsøger at bruge teknologi til at dække politiets behov med udgangspunkt i minimal dataindsamling og kortest mulig opbevaring af data af respekt for de borgere, som de gerne vil passe på."
Kilde: Altinget
Økonomi: SF om lempelse af budgetlov: Der efterlades stort set ingen penge til grøn omstilling
Altinget bringer et debatindlæg af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Jan Bjergskov Larsen (SF), hhv. finansordfører og kommunalordfører. De skriver blandt andet: "Budgetloven har, siden den blev indført, været for rigid og ganske farlig i krisetider. Vi har lige været gennem en lang periode med covid-19, som har påvirket både landets og ikke mindst kommunernes økonomi. En økonomisk krise kommer vi højst sandsynligt til at opleve igen - især efter en forholdsvis lang periode med højkonjunktur. Putins krig mod Ukraine og Vestens sanktioner rokker ved den globale økonomi og selvsagt også på Ruslands. Dags dato er der barberet en fjerdedel af rublens værdi, de russiske børser er stadig lukket, og renten er steget fra otte til 20 procent. Hvis EU - som vi forventer - kommer med den store hammer i sanktionskassen, nemlig forbud mod russisk olie og gas, kommer det til at have store konsekvenser for både danske forbrugere og danske virksomheder. Der et stort behov for, at vi mindsker sanktionerne i kommunerne. De er simpelthen for hårde og har ofte den konsekvens, at der sker et reelt underforbrug på flere milliarder. [...] Vi har siden budgetlovens indførsel ikke brugt det råderum, som EU-reglerne giver plads til. I vores egen budgetlov er der plads til et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 procent af BNP, hvorimod EU giver rum til et strukturelt underskud på 1,0 procent. [...] I 2019 var KL's udmelding, at man ønskede et opgør med budgetloven på en række af ovennævnte punkter, og siden da har vi fået en ny regering. SF opfordrer regeringen til - udover at lempe på underskudsreglerne, som besluttet nu - også at se på flerårige budgetter og færre sanktioner. Det er sund og ansvarlig økonomisk politik."
Kilde: Altinget
Landbrug: Landbrugsspids: EU's grønne tiltag har ingen effekt i den virkelige verden
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Bertelsen, formand, Familielandbruget Sydvest og bestyrelsesmedlem, Landbrug & Fødevarer, som blandt andet skriver: "Hver gang den fælles landbrugspolitik i Europa revideres, er der altid to elementer, der fremhæves som vigtige: Forenkling og mere natur i landbrugslandet. Desværre må vi hver gang konstatere at, det går i modsat retning. Ved den forrige reform af EU's landbrugspolitik i 2015, indførte man de såkaldte "grønne tiltag ". Tiltag, som skulle sikre, at der kom mere natur og biodiversitet i landbrugslandet. Det gav en masse snørklede regler, omregningsfaktorer og uoverskuelighed. En uoverskuelighed, som har givet en masse arbejde til de planteavlskonsulenter, der er ansat i landbruget, da formentlig kun de færreste landmænd selv kan overskue reglerne. [...] Så nu venter vi på den næste reform af den fælles europæiske landbrugspolitik. Til den tid har man nok igen konstateret, at naturkravene ingen effekt havde og at det er tid til forenkling. Og måske teoretikerne i de mørke kontorer langt fra virkeligheden til den tid vil lytte til folk, der ved, hvordan tingene vil virke i praksis. Måske."
Kilde: Altinget
Klima: Rådet for Grøn Omstilling: EU bør vælge klimavenlig vej til uafhængighed fra russiske brændsler
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, som blandt andet skriver: "Konflikten i Ukraine har med et bragt den vestlige verdens energisikkerhed højst op på dagsordenen igen. Problemet er såre simpelt: vi er stadig alt, alt for afhængige af energiimport fra autoritære lande. [...] I EU er fundamentet for en acceleration af den grønne omstilling lagt. Der er en overordnet ramme på plads i EU's Green Deal, som hurtigt burde kunne strammes til at imødegå den nye sikkerhedspolitiske situation på en bæredygtig måde. [...] Vi står ved en grøn/sort korsvej, der giver EU en mulighed for at tage et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning. De østeuropæiske lande i EU, der af økonomiske grunde ofte har været fodslæbende i klimapolitikken, er de mest udsatte for truslen fra Rusland. Derfor er det nu oplagt at sikre fælles fodslag. Vi kan undgå at sløse med den dyrebare energi, og vi kan undgå at sidde fast i fortidens fossile energisystem. Vi kan som lille land, der har stor viden og ekspertise inden for vedvarende energi og energieffektivisering, kun vinde ved at kæmpe for, at EU vælger den grønne vej. Det burde være en økonomisk, sikkerhedspolitisk og klimamæssig no-brainer.”
Kilde: Altinget
Migration: Pape måtte berolige K-baglandet efter kaos om særlov for Ukraine
I fredags indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale, der skal sikre, at flygtninge fra Ukraine hurtigt kan komme ind på det danske arbejdsmarked. Men ifølge kilder agerede De Konservative under forhandlingerne som en "elefant i en glasbutik" og opførte sig uværdigt for et parti, der rækker ud efter magten, skriver Berlingske. Den konservative udlændingeordfører, Marcus Knuth, gjorde det krystalklart under fredagens forhandlinger, at hvis han skulle støtte aftalen, så skulle den kun omfatte ukrainske statsborgere. Dette skabte intern furore på partiets interne Facebook-gruppe. Fredag aften måtte Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti, så udsende en mail for at berolige sine partifæller, hvor han gjorde det klart, at partiet nu alligevel ville støtte særloven. Berlingske har forelagt kritikken for Det Konservative Folkeparti, men de ønsker ikke at stille op til interview. I stedet oplyser partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, i en sms, at hun ikke ønsker at kommentere forløbet, men at partiet stemmer for særloven, "da det er afgørende for os, at ukrainerne får en god start i Danmark".
Kilde: Berlingske, s. 14
Udenrigspolitik: Vaccinerejsen til Israel så underlig ud - og endte i ingenting
I dag er det et år siden, Mette Frederiksen ifølge kritikere var med til at sætte Danmarks internationale ry og renommé på spil, da hun rejste til Israel, fordi Danmark skulle "foran" coronapandemien. EU-Kommissionen og bureaukraterne var på det tidspunkt under hård beskydning for at have nølet og forhalet processen med at indkøbe vacciner til kontinentet. Mette Frederiksens makker på rejsen var Sebastian Kurz, dengang østrigsk kansler, som kort inden turen havde kastet sig ud i en rødglødende kritik af EUs vaccineprogram. Derfor var der internt i Bruxelles og blandt flere ledende medlemslande en udtalt frustration over, at statsministeren valgte på egen hånd at rejse til Israel for at skaffe vacciner. Rejsen var også kontroversiel da statsministeren valgte at mødes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som befandt sig midt i en valgkamp og samtidig var under anklage for korruption. Nu er både Netanyahu og Kurz er fortid. Netanyahu genvandt ikke magten, og Kurz trak sig tilbage som følge af en korruptionssag. Flere partier kritiserer rejsen, men fra Udenrigsministeriet lyder det i en mail, at rejsen til Israel var en del af "den store internationale indsats": "Formålet med rejsen til Israel var at indlede et tættere samarbejde med henblik på fremadrettet at øge kapaciteten på vaccineområdet, herunder gennem forskning og udvikling med Israel og Østrig. Danmark forfulgte på daværende tidspunkt - og forfølger fortsat - flere mulige samarbejder, der kunne og kan styrke og understøtte det danske pandemiberedskab."
Kilde: Berlingske, s. 16-17
Grundlæggende rettigheder: Behandling af flygtninge viser Europas selektive solidaritet
I Kiosken i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, blandt andet: "I Rom, hvorfra jeg skriver i denne uge, samlede man hele weekenden ind til Ukraine, mens demonstranter vandrede rundt i byens gader med fredsflag. Pave Frans beder om fred. EU har meldt klart ud, at Europa må stå klar til at tage imod de flygtningestrømme, der måtte komme, uanset om det så drejer sig om millioner af mennesker. Det er naturligvis på plads. Ukraine har brug for vores støtte. Ubetinget. Nu. Og på sigt. Men hvorfor er vi så hurtige til at støtte Ukraine og ukrainske krigsflygtninge, når vi i andre lignende situationer har været mere end tøvende? Er det, fordi ukrainere er europæere? Er det, fordi de er kristne? Er det, fordi de har samme hudfarve som os selv? [...] De polske og ukrainske myndigheder afviser kritikken, men det er ikke kun situationen ved den polske grænse, der har skabt debat. Det er i lige så høj grad vestlige mediers dækning af krigen. ”Er ukrainere mere fortjent til sympati end afghanere og irakere?”, spørger professor i litteratur, Moustafa Bayoumi i The Guardian. På fransk tv udtalte journalist Phillipe Corbé således: ”Vi taler ikke her om syrere, der flygter fra bombningen af det syriske regime støttet af Putin. Vi taler om, at europæere flygter i biler, der ligner vores, for at redde deres liv.”[...] Bayoumi konkluderer i The Guardian: ”Hvis vores sympati kun bliver aktiveret til at byde mennesker velkommen, der ligner os eller beder ligesom os, så er vi dømte til at gentage netop den myopiske nationalisme, som krigen promoverer. Den selektive empati får os til at se nogle menneskeliv som mindre værdifulde end andre. Denne tankegang fører i sidste ende til forbrydelser mod menneskeheden.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9
Sikkerhedspolitik: ”Nato har uden grund ekspanderet helt op under Ruslands skørter”
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Jan Øberg, fredsforsker ved Lund Universitet. Han begræder Ruslands invasion af Ukraine, men tager samtidig sig til hovedet over Vestens reaktion. "Selvfølgelig er Ruslands invasion af Ukraine helt uacceptabel. Men når det er sagt, er alt, og jeg understreger, alt, hvad Nato og vestlande giver som svar modproduktivt, dumt og eskalerende. Der er kun rygmarvs-had, og følelser: Vi er gode, og de er onde. Der er ingen politisk-intellektuelle analyser, og det er dén psyko-politiske en-dimensionalitet, jeg betragter som farligere for fremtiden end Ruslands invasion," siger han. Det gør ham meget trist, at Vesten på 10 dage er blevet enige om oprustning, død og elendighed og står sammen om den, ifølge ham, forkerte politik, som vil skade os enormt. Han mener ikke, at de danske forsvarsforbehold i EU skal væk. "Så længe EU ikke har været i stand til at blive enig om noget som helst, der kan kaldes en fælles udenrigs-sikkerhedspolitik, skal vi heller ikke have en fælles hær," siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 2
Sikkerhedspolitik: KRIGEN I UKRAINE
På Twitter skriver formanden for EU-kommissionen Ursula von der Leyen, at EU arbejder på en ny sanktionspakke mod Rusland. "Vi skal sikre, at virkningen af sanktionerne maksimeres. Og i betragtning af Kremls hensynsløshed over for civile arbejder vi på yderligere sanktioner," skriver hun ifølge B.T. EUs udenrigspolitiske chef Josep Borrell har sagt, at 1,5 millioner flygtninge allerede er flygtet fra Ukraine på en uge og han advarer om et "stort problem" ved Europas østlige grænse. Han har derfor opfordret til flere ressourcer til at hjælpe med at håndtere krisen.
Kilde: B.T., s. 9
Institutionelle anliggender: Sletter syge-løgn
Ifølge Ekstra Bladet har den omstridte EU-politiker Karen Melchior, fyret en syge-løgn af overfor partiets landsformand, Mikkel Irminger Sarbo. Hun forklarede til landsformanden, at hun kun har stemt en 'håndfuld' gange i Europa-Parlamentet under sin sygemelding, fordi hun mente, at hendes stemme kunne være afgørende. Men både mængden af afstemninger under sygemeldingen og vigtigheden er en løgn. Karen Melchior stemte nemlig hele 229 gange under sin sygemelding ifølge mediet votewatch.eu. og ingen af afstemningerne var tætte.
Karen Melchior er ikke vendt tilbage på flere henvendelser fra Ekstra Bladet og fra landsformand Mikkel Irminger Sarbo, lyder det, at han ikke ønsker at kommentere Karen Melchior-sagen yderligere på nuværende tidspunkt.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12
Grundlæggende rettigheder: Vi skal kæmpe for kvinders rettigheder både ude og hjemme
Information bringer en kronik af Mette Frederiksen, Danmarks statsminister og Pedro Sánchez, Spaniens Premierminister. De skriver blandt andet: "en tragiske situation i Ukraine er en stærk påmindelse om, at vi aldrig kan tage vores europæiske værdier for givet. Ruslands aggressioner er ikke alene et uacceptabelt angreb på Ukraine. Det er et angreb på alt det, Europa står for. Demokrati, menneskerettigheder, frihed og fred. Kvindernes International Kampdag er normalt en helligdag i Ukraine, hvor man hylder kvinders bedrifter. Ukrainerne kan desværre ikke fejre kampdagen i år, som de plejer. Men ukrainske kvinder og mænd må aldrig være i tvivl om vores stærke støtte. Deres modige kamp skal minde os om, hvorfor vi selv har kæmpet for vores grundlæggende rettigheder og værdier - og hvorfor det stadig er nødvendigt, at vi forsvarer dem. [...] EU er uden tvivl et af de bedste steder i verden at være kvinde. Men der er steder, hvor fremskridtene ikke går hurtigt nok. Alt for mange kvinder er stadig ofre for vold og chikane, alene fordi de er kvinder. Og vi ser sågar eksempler på, at grundlæggende kvinderettigheder rulles tilbage. Vi har brug for et fælles EU-forsvar for kvinder og pigers rettigheder. Derfor vil vi - i forlængelse af vores møde i Madrid for nylig - gerne slå fast, at EU og hvert enkelt medlemsland skal forsvare kvinder og pigers rettigheder. Der er intet demokrati, hvis over halvdelen af befolkningens grundlæggende rettigheder ikke respekteres. Danmark og Spanien går forrest, når det gælder om at fremme ligestilling. Og vi vil fortsætte med at værne om og fremme kvinders og pigers rettigheder."
Kilde: Information, s. 16-17
Udenrigspolitik: FLS fortsætter med at levere på sine russiske kontrakter
Den danske ingeniørkoncern FLSmidth vil ikke indgå nye kontrakter i Rusland og Belarus som en konsekvens af krigen i Ukraine, men allerede indgåede kontrakter vil ingeniørkoncernen levere på, skriver Jyllands-Posten. "Vi stopper med at indgå nye kontrakter i Rusland. Vi skalerer ned på vores forretninger der, men samtidig har vi juridiske forpligtelser til at levere på allerede indgåede kontrakter, så det vil vi fortsætte med at gøre," siger FLS-topchef Mikko Keto. FLSmidth sætter sin lid til at følge de internationale sanktioner til punkt og prikke, og fra topchefen lyder det, at FLS hele tiden holder et skarpt øje med, om samarbejdspartnere bliver ramt af EU-sanktioner. "Vi er nødt til at stole på, at EU og USA har tænkt meget nøje over, hvilke personer, virksomheder og sektorer der bliver underlagt sanktioner, og dem følger vi fuldstændigt," siger Mikkel Keto.
Jyllands-Posten skriver også, at den danske it-succes EET, nu reagerer på de sanktioner, som EU har underlagt en lang række russiske forretningsfolk og oligarker i forbindelse med, at russiske militærstyrker gik ind i Ukraine. EET har indtil nu været delvist ejet af den russiske oligark Mikhail Fridman, som er blevet ramt af EU sanktioner, da han ifølge unionen har "stærke bånd" til Putins administration, men det er slut nu, oplyser Søren Drewsen, adm. direktør for EET Group. "Det er klart, at det er uholdbart at have en sanktioneret person i ejerkredsen. Det er uacceptabelt, hvilket vi også har meddelt Pamplona. Han skal ikke være ejer af EET, og derfor er alle forbindelser droppet, og vi får nye ejere med virkning fra denne uge. Det betyder, at vi fremadrettet bliver amerikansk ejet," siger Søren Drewsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11, 9
Arbejdsmarkedspolitik: Danmark har brug for EU i kampen mod uligeløn
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ole Just, cheføkonom i HK, som blandt andet skriver: "Lønforskellen mellem mænd og kvinder er faldet et helt procentpoint til 13,5 pct. Men de gode nyheder ændrer ikke på, at der er brug for at fastholde EU-Kommissionens ambitioner om løntransparens. Tværtimod. [...] Hvis Danmark skal krydse målstregen, er det værd at skæve til en større lønanalyse fra 2021, som OECD står bag. Den viser, at hele lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark skyldes lønforskelle på selve virksomheden og ikke mellem virksomheder. Så det er yderst relevant at få skabt større gennemsigtighed om aflønningen på den enkelte arbejdsplads. [...] Der kan være hjælp på vej. EU-Kommissionens direktivforslag, som skal sikre større gennemsigtighed, er ved at være igennem den første del af den politiske mølle. Her midt i marts skal Europa-Parlamentet til stemmeknapperne. Regeringen er optimistisk og forventer at kunne fremsætte lovforslag til efteråret. Forhåbentlig vil Danmark med en ny lov blive i stand til at gøre op med den ulovlige del af lønforskellen. Alt andet er uklædeligt i et land med ”lige løn for lige arbejde”."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13
Sikkerhedspolitik: Der er en plan, hvis Zelenskij dræbes
Russiske specialstyrker forsøger at slå Ukraines præsident ihjel. Men en mulig efterfølger er allerede udpeget, skriver Jyllands-Posten. Ifølge ukrainske myndigheder har de angiveligt afværget tre attentatforsøg mod præsident Volodymyr Zelenskij, siden invasionen startede den 24. januar. Søndag lød det fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, at skulle et russisk angreb ende i et mord på præsidenten, så har Ukraine en plan for en "fortsættelse af regeringen". "Ukrainerne har planer - som jeg ikke vil tale om eller gå i detaljer med - der skal sikre, at der er en fortsættelse af regeringen," siger han til mediet CBS. Ukraine har afvist at tale om, hvem der potentielt skal overtage som præsident.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4
Institutionelle anliggender: Ukraine er et lille skridt på vej mod optagelse i EU
EU-landene skulle i går, efter planerne, påbegynde behandlingen af Ukraine, Georgien og Moldovas ansøgninger om EU-medlemskab. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det er anonyme diplomater, som til nyhedsbureauet AFP har fortalt, at den langvarige proces med at gennemgå ansøgninger er påbegyndt.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5
Sikkerhedspolitik: Civile ukrainere får lov til at flygte ... til Rusland
Ud af de seks humanitære korridorer, som blev åbnet mandag i Ukraine, går fire af dem direkte til Rusland eller Hviderusland. Den model kan være med til at styrke det russiske narrativ om, at de er i færd med at befri ukrainerne. Det skriver Politiken. De ukrainske myndigheder kalder denne russiske manøvre for uacceptabel. Flygtningene skal have mulighed for at tage til den vestlige del af landet eller til EU, hvis de ønsker det, siger de ukrainske myndigheder. "Flygtningene har ret til at blive på ukrainsk territorium. Men Rusland vil forsyne dem med humanitær bistand for at få et billede til tv, og de vil have flugten til at gå i deres retning," udtaler en talsmand for den ukrainske regering. Det overrasker Kenneth Buhl, militærforsker og officer ved Forsvarsakademiet, at russernes humanitære korridorer leder flygtningene ind i Rusland og Hviderusland. "Det rimer dårligt med det, man tror er russernes andet strategiske mål: At oversvømme Vesten med flygtninge," fortæller Kenneth Buhl, som ser to mulige forklaringer på de russiske dispositioner. Flygtningestrømmen skal tjene et propagandaformål eller fungere som et menneskeligt skjold. Ved at føre flygtninge til Rusland kan russerne underbygge fortællingen om, at de befrier den ukrainske befolkning fra "nazister", "narkomaner" og hvad de ellers har af øgenavne for det ukrainske styre, mener Kenneth Buhl.
Kilde: Politiken, s. 2
Grundlæggende rettigheder: Ligestillingsloven skal gøres til et trumfkort
I et interview med Politiken i anledning af kvindernes internationale kampdag, siger forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), at Ligestillingsministeriet skal gøres til et ministerie, der anseelsesmæssigt ligger på niveau med Klima- og Miljøministeriet - i den forstand, at den skal have indflydelse på alt anden lovgivning. Ligestillingsministeriet anses af mange som værende en "vandrepokal." Poul Nyrup kalder udviklingen på det ligestillingspolitiske område for en udvanding af det, som han var med til at sætte i gang som statsminister, og han mener ikke, at der længere foregår en ligestillingspolitisk vurdering af fremsatte lovforslag. Og det finder Poul Nyrup Rasmussen beklageligt. Han ønsker desuden flere ressourcer tilføjet det ligestillingspolitiske arbejde, og at alle lovforslag igen skal vurderes ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv. "Vi skal løfte ministerens ansvar ved at genindføre det samme princip, som vi har på miljø- og klimalovgivning; vi skal forpligte os til systematisk at vurdere alle de kommende lovforslag fra alle ministerier fra et ligestillingsperspektiv. Der ville jeg begynde. Og så ville jeg snakke med finansministeren og statsministeren om, at området skal have flere ressourcer for at håndhæve opgaven. Og så skulle samarbejdet mellem stat, region og kommunerne intensiveres, sådan at karrieremulighederne blev mere ligeligt fordelt. Det er jo de steder, vi beskæftiger flest offentligt ansatte, så der skal vi sikre mere ligelig repræsentation. Og så er tiden også inde til kvoter i bestyrelsesposter, som Trine Bramsen har sat på dagsordenen nu," forklarer Poul Nyrup Rasmussen.
Kilde: Politiken, s. 4
Udenrigspolitik: Ruslands økonomi er hårdt ramt af sanktioner, og Kina er en usikker joker
Selvom Rusland stadig tjener penge på olie og gas, så har de vestlige sanktioner alligevel en ødelæggende effekt, skriver Politiken. Sanktionerne har medført, at rublen er styrtdykket i værdi, renten er sat markant op for at støtte valutakursen, og for at undgå et børskrak, har russerne holdt børsen lukket i mere end en uge. Samtidig trækker vestlige virksomheder sig ud af Rusland. Ruslands eneste håb er Kina, men ifølge eksperter er det et spinkelt håb. Flere analytikere vurderer til gengæld, at Rusland kan være på vej til at gennemleve en økonomisk spand koldt vand, som giver flere kuldegysninger end landets kæmpe finanskrise i 1998. Gas og olie er et af de eneste steder russerne stadig tjener penge, men både det, at EU overvejer at stoppe deres import, og at russerne selv overvejer at lukke for hanerne til Europa, kan også snart sætte en bremse for indtjeningen der. Kina vil gerne have mere samhandel og aftage olie og gas fra Rusland. Men ifølge Yang Jiang, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Kinas politiske økonomi, så kan Kina ikke løse Ruslands problemer fra den ene dag til den anden. Det vil tage tid. Det vil tage tid at bygge gasledninger, der forbinder Rusland og Kina, og mængden vil heller ikke være den samme, som der nu flyder mellem Europa og Rusland, forklarer hun. Også hos den danske virksomhed Haldor Topsøe vil man blive påvirket af en lukning for gassen mellem Rusland og Europa. Virksomheden ønsker klar besked fra regeringen, omkring støttemuligheder, hvis der lukkes for gassen. Fabrikken i Frederikssund kører udelukkende på naturgas, og virksomheden har ingen alternativer, skulle de blive afskåret fra naturgassen.
Kilder: Politiken, s. 6; Berlingske, s. 6-7
Udenrigspolitik: Regeringen: Hjælp til afsked med Rusland
Den danske regering vil ikke længere hjælpe danske virksomheder med at starte op i Rusland. Til gengæld tilbyder den nu hjælp til virksomheder, der ønsker at forlade Rusland, eller som rammes af sanktioner, skriver Politiken. "Normalt når vi går ud i verden, så hjælper vi virksomhederne med at etablere sig på et marked og hjælper med at sælge varer, der skaffer eksport og arbejdspladser hjem til Danmark. Det gør vi ikke længere i Rusland," sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde mandag. I stedet stiller regeringen sig til rådighed for virksomheder, som vil ud af Rusland, eller som rammes af sanktioner. Sammen med EU har Danmark indført en række sanktioner overfor Rusland, og Rusland svarer, at der som modsvar vil blive sendt sanktioner i den anden retning.
Kilde: Politiken, s. 3
Sikkerhedspolitik: Nye sanktioner mod Rusland kan ende som en boomerang
Vesten, som allerede har taget nogle af de hårdeste sanktioner i brug mod Rusland, vil nu gå endnu længere i forsøget på at stoppe Putin med økonomiske våben. Ifølge Berlingske kom varslingen om nye sanktioner søndag fra USAs udenrigsminister, Antony Blinken, efter møder mellem EU, NATO og USA hen over weekenden. Anthony Blinken luftede tanker om muligheden for, at Vesten sætter en prop i olieforsyningen fra Rusland. "Man diskuterer lige nu sanktioner om olien. Det er på dagsordenen og noget, man overvejer at gøre, men ikke med gassen," fortæller Jakob Dreyer, forsker i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Men ifølge Dreyer vil det gå hårdt ud over vores egen økonomi, hvis man lukker for olien. Det er dog ikke sikkert, at et samlet Vesten kan stille sig frem og præsentere de kommende sanktioner. Både Tysklands udenrigsminister og finansminister har udtrykt bekymringer for, at et totalt stop for den russiske olie vil ende med at gå for hårdt ud over Tyskland. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har heller ikke omtalt et total stop for russisk gas som en mulig sanktion.
Kilde: Berlingske, s. 4
Interne anliggender: Tilbage mod storbyerne?
Børsen skriver i en analyse blandt andet: "Målingerne viser det tydeligt. Der er noget, der ikke svinger for regeringen, Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen. [...] Hvad den sikkerhedspolitiske krise i Europa kommer til at betyde, er stadig for tidligt at sige. I politologien taler man om “rally around the flag”-effekten. I en krisesituation, hvor nationen trues, vil vælgerne have en tendens til at give opbakning til den siddende regering i forventning om, at den vil føre landet gennem krisen. Historien viser dog også, at denne effekt hurtigt kan aftage, når krisen først er afværget. [...] Faldet i tilslutningen til Socialdemokratiet og i vurderingen af Mette Frederiksen siden midten af 2021 har over den seneste måned medført et bemærkelsesværdigt skifte i regeringens kommunikation og fokus. Statsminister Mette Frederiksen er nu lige så grøn, som hun er rød. Sammen med klima har hun fokus på et Danmark i kernen af EU og betoner tydeligt forskellen mellem udlændinge og internationale arbejdstagere - en udlænding er ikke bare en udlænding."
Kilde: Børsen, s. 20-21
Sikkerhedspolitik: Mudder i Ruslands krigsmaskine giver liv til Vestens håb for ukrainerne - men russerne er stadig overlegne
Den russiske invasion af Ukraine er ikke forløbet som forventet. Ifølge Berlingske har Rusland fortsat kun erobret én større ukrainsk by, Kherson, og der er forlydender om massive problemer med i logistik- og forsyningskæderne i den russiske hær. "Jeg må sige det sådan, at jeg efterhånden er kommet i tvivl, om det i sidste ende går Ruslands vej," udtaler Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Institut for militære studier på Københavns Universitet. Kristian Lindhart, major og militær forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er overrasket over, at den ukrainske præsident fortsat kan kommunikere ubesværet med sin egen befolkning og omverden. "Det er helt vildt, at Zelenskyj stadig får lov at sende videoer ud," siger Lindhart. Den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, fastslog i weekenden, at Ukraine rent faktisk kan ende med at vinde krigen. Men flere eksperter vurderer, at trods de indledende udfordringer er den russiske hær fortsat ukrainerne overlegen i størrelse og kapacitet. "Jeg mener, at Rusland kan vinde krigen, hvis de vil. Ukraine vil naturligvis gerne vinde, men de har ikke valget," mener Kristian Lindhardt.
Kilde: Berlingske, s. 4-5
Finansielle anliggender: Renter steg ved udsigt til Antalya-møde
Udmeldingen om et møde mellem udenrigsministrene fra Ukraine og Rusland på torsdag i Antalya i Tyrkiet, fik renterne på obligationsmarkedet i Danmark og Europa til at stige mandag. Det skriver Børsen. Udover krisen i Ukraine er der i denne uge stor fokus på det kommende rentemøde i Den Europæiske Centralbank på torsdag. Forud for mødet skriver Andreas Østerheden, chefstrateg, Nordea, at: "Markedet indpriser nu stort set ingen renteforhøjelser fra ECB i løbet af året. For en måned siden indprisede markedet en forhøjelse af ECB's styringsrente på 0,5 procentpoint i år." Andreas Østerhede vurderer, at stigende energiomkostninger og øget usikkerhed vil kunne lægge en dæmper på væksten, især i Europa.
Kilde: Børsen, s. 29
Klima: Nu skal regeringen starte den grønne positionskamp
I et debatindlæg i Børsen skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Danmark kommer ikke til at sælge én eneste vindmølle eller energibesparende bygningsdel mindre, fordi EU's taksonomi for bæredygtige investeringer nu inkluderer naturgas og kerneenergi under givne betingelser. Tværtimod. For med udsigten til at der kan investeres i det, som er mindre sort end kul og olie, stiger optimismen og hermed opbakningen til, at de ambitiøse EU-klimamål for fuld neutralitet i 2050 og allerede mindst 55 procent. reduktion af CO2 i 2030 godt kan nås. [...] Det vil smitte af på interessen for at opføre land- og vindmølleparker i en skala, der sammen med brint og kerneenergi kan gøre EU selvforsynende af grøn og ren energi. [...] Men jeg vil gerne opfordre til, at regeringen og danske erhvervsorganisationer flytter fokus til de næste retsakter i den udskældte taksonomi for bæredygtige investeringer. De nuværende to første retsakter er strikket sammen, så de kan bruges på kendte og traditionelle energiteknologier. Ikke de "aktiverende teknologier" (enabling technologies). Og slet ikke de energiteknologier, som endnu er bobler i forskningslaboratorierne og ude blandt opfindsomme iværksættere. Dem, der endnu er ukendte, men kan katalysere CO2reduktion i hidtil uset grad. Det betyder eksempelvis, at der forhindres investeringer, som understøtter integrering af vedvarende energi i elnetværket og udbredelse af digitale teknologier til energieffektivisering. EU-Kommissionen kommer snart med en supplerende retsakt vedrørende produktionsvirksomheder. Her skal Danmark kende sin besøgelsestid for at understøtte danske eksportinteresser."
Kilde: Børsen, s. 39
Sikkerhedspolitik: Kampfly til Ukraine er endt som luftspejling
Ukraine har bedt om at få kampfly leveret fra både NATO, EU, USA. Først lovede EUs udenrigschef, Josep Borrell, at levere et stort antal krigsduelige kampfly til Ukraine, men kort tid efter måtte EU så hoppe fra løftet, da flyene ikke kunne skaffes. Det skriver Berlingske. USA leder nu efter fly og fortæller om tætte forhandlinger om bytte af fly med Polen. "Vi taler med vores polske venner netop nu og kan måske bidrage til at dække deres behov (for nye kampfly, red.), hvis de vælger at levere de pågældende kampfly til Ukraine," sagde USAs udenrigsminister, Anthony Blinken, i søndags. I går meddelte Polens viceudenrigsminister, at det aldrig kunne komme på tale at levere fly til brug i Ukraine, men kort efter sagde den polske regerings officielle talsmand, at sagen var "delikat" - men at den ikke var afgjort. Igor Konaschenkov, som er talsmand for det russiske forsvarsministerium, sagde i går under en briefing i Moskva, at hvis ukrainske kampfly angreb russiske styrker fra andre nationers territorier, så kunne Rusland vurdere, at det var det samme, som at de pågældende lande var en del af den væbnede konflikt.
Kilde: Berlingske, s. 7
Sikkerhedspolitik: Det er i kriser, vi ser, at der er forskel på ansvarlighed og populisme
Børsen skriver i en leder blandt andet: "Vi står som nation i en dramatisk forandret situation. Ruslands krig mod Ukraine vil få afgørende konsekvenser for vores sikkerhedssituation, for vores forsyningssikkerhed og for vores økonomi, især som følge af stigende energipriser. [...] Det er opløftende, at et bredt flertal af politiske partier vil lade udgifterne til Forsvaret stige til 2 procent af bruttonationalproduktet frem mod 2033. Det er helt nødvendigt i lyset af det historiske skift, som forbundskansler Olaf Scholz lægger op til i den tyske udenrigs- og sikkerhedspolitik."
Kilde: Børsen, s. 40
Sikkerhedspolitik: Mindre virksomheder får 50 mio kr til cyberforsvaret
Den danske regering vil afsætte 50 millioner kroner til at styrke små og mellemstore virksomheders cyberforsvar. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse, skriver Børsen. Fra 17. marts kan virksomheder søge midler fra puljen, der er en del af programmet "SMV: Digital under Erhvervsstyrelsen." I pressemeddelelsen siger erhvervsminister Simon Kollerup (S): "Den russiske aggression er en god anledning til at øge opmærksomheden på cybersikkerhed i de danske virksomheder. Vi har tidligere set, hvordan det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, hvis man bliver ramt af et cyberangreb, og vi ved, at russiske hackere før har rettet computermusen mod vestlige mål.” Via ordningen kan virksomhederne få hjælp til rådgivning om digital sikkerhed.
Kilde: Børsen, s. 18
Institutionelle anliggender: Putin smed oligarkerne på porten - og indsatte sine egne
Da Putin overtog magten i Rusland ved årtusindeskiftet, ønskede han et opgør med de rige russeres politiske indflydelse. Ifølge Berlingske var det mildt sagt symbolsk, hårdt sagt var det løgn. Fængslingen af en række oligarker gav nemlig blot plads til nye. Ifølge en række eksperter er de russiske oligarker nu igen blevet omdrejningspunktet for historieskrivningen om Vladimir Putins Rusland og hans korrupte regime. "Der er en socioøkonomisk struktur i Rusland, som er meget lig den, der eksisterede før den russiske revolution, hvor en meget mikroskopisk del af befolkningen kontrollerede en enorm velstand," lyder det fra professor ved Schar School of Policy ved George Mason University, Louise Shelley. Vesten forsøger at presse blandt andet oligarkerne til at lægge massivt afstand til Putins angreb på den verdensorden, der har eksisteret i de seneste 30 år. USA, EU og Storbritannien har alle sanktioneret flere af de allerrigeste mænd i Rusland. På et møde i sidste uge advarede Putin alle rigmændene mod at stoppe deres forretninger med de russiske selskaber, der er blevet sanktioneret af Vesten. Præsidenten sagde angiveligt, at hvis man ikke adlyder, vil man blive straffet efter loven. "Det var et meningsløst møde. Den overordnede idé var, at han skulle forklare sig selv. Forklaringen var: "Jeg forstår det, men jeg havde ingen anden mulighed." Der er, hvad han tænker," sagde en kilde med kendskab til mødet til Financial Times om Putins forsvar for at anbringe Ukraine.
Kilde: Berlingske, s. 8-9
Finansielle anliggender: Råvarer fortsætter med markante prisstigninger
Naturgas, hvede og en række metaller steg markant i pris mandag. Skylden for dette tilskrives udelukkende krigen i Ukraine. Det skriver Børsen. Rusland sidder på 14 procent af verdens nikkelproduktion og 27 procent af verdenshandlen med nikkel. Nikkel bruges til at fremstille rustfrit stål, og bruges i batterier til blandt andet iPhones og Tesla-biler. USA og EU har ikke indført sanktioner på russisk nikkeleksport, men mange banker finansiere ikke længere råvarekøb i Rusland og rederier fragter ikke råvarer fra Rusland længere. Mandag formiddag steg naturgaspriserne til levering i Holland med 79 procent. For et år siden var prisen 16 dollar. Også priserne på hvede stiger fortsat. I sidste uge steg prisen på hvede med 41 procent. Og mandag steg den yderligere syv procent. Rusland og Ukraine står tilsammen for cirka 25 procent af verdens hvedeeksport. "Vi skal nok finde os til rette med, at Rusland er en storleverandør af mange af de råvarer, som vi i Vesten er afhængige af. Så når vi i Vesten indfører sanktioner, så bliver vi også selv ramt,” forklarer chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank, og fortsætter: “Hertil kommer, at der er en sammenhæng mellem prisstigningerne. Når prisen på olie og gas stiger, så bliver det også dyrere at forarbejde metaller som aluminium, nikkel og kobber, der er meget energikrævende, og prisen på kunstgødning stiger også, fordi det også kræver meget energi, hvilket så ender med at påvirke kornpriserne.”
Kilde: Børsen, s. 4
Sundhed: Nu ser vi, hvordan Europas seniorer og ældre har klaret sig under coronakrisen
I en kommentar på Altinget skriver Tine Rostgaard, professor ved Roskilde Universitet og forsker i ældrepleje, rehabilitering og sund aldring, at der er store forskelle, de europæiske lande i mellem, på, hvordan covid-19 har ramt midaldrende og ældre. Hun skriver blandt andet: "Den danske befolkning synes generelt at have været mere robust sammenlignet med andre lande. Det gælder for eksempel i oplevelsen af depression på grund af pandemien, som ramte 1 ud af 12 af danskere over 50 år sammenlignet med hver tredje i mange sydeuropæiske lande som Spanien og Italien. De var også nogle af de lande, der indførte de hårdeste restriktioner med hjemmekarantæne henover sommeren 2020. Det er da også i lande som Danmark (og Sverige), at færrest 50+ årige siger, at de valgte at isolere sig i hjemmet; mellem to og tre procent sammenlignet med hver tredje i Italien. [...] Der er klare tegn på, at vores velfærdsmodel og de forskellige kompensationsordninger har bidraget som buffer i forhold til konsekvenserne af covid-19 som eksempelvis ikke har haft samme grelle økonomiske betydning for de 50+ årige i Danmark, som i mange andre lande."
Kilde: Altinget
Sikkerhedspolitik: Ruslands-krise får EU til at skrive forsvarsvision om
Altinget skriver, at Ruslands angreb på Ukraine tvinger EU til tilpasse deres strategiske kompas, så det svarer til verden efter Putins invasion af Ukraine. Visionen for EU-samarbejdet på forsvars- og sikkerhedsområdet skal vedtages senere på måneden. Kilder i Bruxelles fortæller, at man i hast er i færd med at omskrive det strategiske kompas.
Kilde: Altinget
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 8. marts 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark