EU i dagens aviser tirsdag den 8. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Handel: Europas bilindustri frygter handelskrig med USA, hvis Trump bliver præsident
Den europæiske bilproduktion har oplevet et fald fra 21 millioner biler i 2019 til 17,5 millioner i år. Hvis Donald Trump bliver USA’s næste præsident og forhøjer tolden på europæiske varer, vil det få store konsekvenser for Europa, skriver Politiken. Trump har lovet at hæve importtolden på europæiske varer til 10 procent, hvilket vil påvirke europæiske bilproducenter, især da Kinas marked ikke vokser. Tyskland er særligt sårbart med en markant nedgang i bilproduktionen, og analytikere forudser store jobtab, hvis flere fabrikker lukkes. Hvis Trump vinder, kan Europa stå over for en handelskrig, der også kan inkludere told på kinesiske varer. Dette kan føre til prisdumping fra kinesiske eksportører, som vil tvinge europæiske virksomheder til at sænke priserne, hvilket kan true både virksomheder og jobs i Europa. EU vil muligvis svare igen med told på amerikanske varer, men effekten vil være begrænset. Foruden økonomiske udfordringer kan der også opstå spændinger om forsvarsbudgetterne i NATO. Italiens premierminister Giorgia Meloni kan få en vigtig rolle i forholdet mellem USA og Europa, hvis Trump vinder. Hun har et nært forhold til Trump, og selvom de er uenige om Ukraine-krigen, kan Meloni blive Trumps foretrukne kontaktperson i Europa og samtidig plejer Meloni også et tæt forhold til Elon Musk, som er ejer af elbilproducenten Tesla, rumfartsselskabet SpaceX og det sociale medie X. "Musk har brug for allierede i EU, fordi EU vil regulere digitale markeder, ligesom de virkelig presser på angående rumsektoren. Og Meloni er måske en af de få allierede, som Musk har," siger Francesco Nicoli, professor i europæisk politisk økonomi ved det polytekniske institut i Torino. Han mener også, at de sikkerhedspolitiske spørgsmål kan skabe splittelse i EU: "Nogle lande - især ved vores østlige grænser - har ikke har råd til at miste garantien for amerikansk beskyttelse. Jeg er ret sikker på, hvad folk i Litauen eller i Estland ville vælge, hvis valget stod mellem at regulere Elon Musks firmaer eller miste amerikansk beskyttelse. Europas sikkerhed er garanteret af amerikansk beskyttelse, og det gør os sårbare over for afpresning," siger Francesco Nicoli.

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Musk og Trump udgør en farlig forbindelse. [...] Hvor andre ser Donald Trump som en trussel mod USA's demokrati, mener Elon Musk, at Trump er "den eneste, der kan redde det". Tak for kaffe. Indrømmet: Truslen mod USA's demokrati rækker ud over Donald Trump. I virkeligheden er det kombinationen af ham og Elon Musk, der udgør den nye potente trussel mod det: En hidtil uset sammensmeltning af penge, strategiske erhvervsinteresser og politisk indflydelse. Donald Trump har således kvitteret for diverse millioner til sin valgkampagne ved at udse Elon Musk til en nøglerolle i sin administration, hvis han vinder præsidentvalget. Ideen er, at Musk skal lede en kommission, der skal effektivisere staten, og i det republikanske bagland har det længe simret med radikale planer. Så Elon Musk vil styre mod kernen af magtens tempel i verdens stærkeste supermagt. Han ejer i forvejen et af verdens mest magtfulde sociale medier, X, som han for længst har gjort til et politisk redskab for sig selv og trumpismen. Og da EU-kommissær Thierry Breton i sommer mindede Musk om EU's lov, der forbyder sociale medier at fremme had, uorden og visse typer af desinformation, svarede Musk med foragt: "Take a big step back and literally f*ck your own face!". Han har 200 millioner følgere på X. [...] Bliver Donald Trump valgt, kan Elon Musk ende som amerikansk histories største oligark."

Information bringer en analyse af korrespondent Lasse Karner, som blandt andet skriver: "En af årets helt store diplomatiske slagsmål i EU fik fredag sin afgørelse. Elbiler, som kommer til Europa fra Kina, skal fremover pålægges en ekstra told på op til 35 procent. Straftolden rammer ned i en bredere diskussion om relationerne til Kina. Om europæisk frygt for at miste grebet om den grønne omstilling og blive oversvømmet af billigere produkter made in China. […] Resultatet var ventet, men stemmeafgivningen vidner om en dyb splittelse på de indre EU-linjer. [...] EU-Kommissionen har ikke offentliggjort resultatet af afstemningen, og Erhversministeriet, der er ansvarlig for den danske deltagelse, har ikke ønsket at kommentere på sagen over for Information. [...] Afstemningen om tariffer på kinesiske elbiler har været undervejs i et år. Den er blandt andet baseret på en EU-undersøgelse af statsstøtte til kinesiske bilproducenter, hvor Kommissionen konkluderede, at Kina på urimelig vis yder økonomisk støtte til egne virksomheder. Forløbet er blevet mødt af kritik og slet skjulte trusler om gengældelse fra kinesisk side. Kinas handelsministerium betegnede efter afstemningen tolden som ”unfair, ulovlig og urimelig” protektionisme. De seneste måneder har Kina lagt et koordineret pres på udvalgte lande i EU for at påvirke resultatet. På officielt besøg i Beijing sidste måned opfordrede Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, EU til at genoverveje tarifferne for at undgå en eskalerende handelskonflikt. EU-Kommissionen har signaleret villighed til at fortsætte forhandlingerne med Kina, men i en situation, hvor EU's medlemslande ikke selv kan enes, og hvor Kina benægter statsstøtte, er det næppe realistisk. De nye toldsatser forventes derfor at træde i kraft den 31. oktober. [...] Med til de danske overvejelser hører sandsynligvis også, at det næste store handelsslagsmål mellem EU og Kina kan blive inden for vindenergi, hvor Danmark har meget på spil. EU-Kommissionen har allerede foretaget de indledende øvelser og igangsat en undersøgelse, der kan bane vejen for lignende ekstratold på kinesiske vindmøller."
Kilder: Information, s. 10; Politiken, s. 1,10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Stilhed før stormen. Budgetkampe i EUs hovedstæder bliver en gyser
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det var en dejlig dag for Danmarks finansminister, Nicolai Wammen (S), da finansloven for 2025 skulle fremlægges. For det går godt for forretningen Danmark. [...] Men sådan er situationen i meget få lande i Europa. Det gælder ikke mindst i eurolandene, hvor øvelsen i år generelt består i at fremlægge meget stramme finanslove og nogle steder med meget voldsomme greb for at forbedre statsfinanserne. [...] I EUs største land, Tyskland, står både de europæiske og hjemlige regler til at blive overholdt. Gælden er faldende fra et i forvejen moderat niveau på 64 procent af BNP. Men det kræver meget store besparelser, der har udløst et offentligt rivegilde blandt de tre koalitionspartier, der kun kan blive enige om én ting: at hade hinanden. [...] I Paris er stemningen om muligt endnu dårligere end i Berlin. Den nyvalgte premierminister Michel Barnier sidder på et af de svageste mandater i den femte republiks historie siden 1958. I sidste uge kom choktallet så. Frankrig skal næste år reducere sit budgetunderskud med 60 milliarder euro eller 450 milliarder kroner. Baggrunden er enkel. Frankrig har mistet grebet om finanspolitikken. EU-Kommissionen placerede sidste år Frankrig under særlig observation for uforholdsmæssigt store underskud. [...] Premierminister Giorgia Meloni har ikke ligefrem fundet de store ambitioner frem i finanspolitikken. [...] Til gengæld har Italien en fordel sammenlignet med de fleste andre eurolande. Den væsentligste reform under eurokrisen var en stor tilbagetrækningsreform, der betyder, at Italien faktisk har styr på det, der er den største tikkende bombe i mange andre lande. […] Men der er også pæne lyspunkter på den europæiske himmel. Og det er blandt de hårdest ramte lande under finanskrisen og eurokrisen - PIIGS (Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien) - at man skal finde dydsmønstrene. [...] Vinderen er der dog ingen, der kommer i nærheden af. Grækenland har indtil videre et marginalt overskud på de offentlige finanser i år som følge af stram budgetstyring og højere skatteindtægter end forventet. Blandt andet fordi man har nogle af de højeste økonomiske vækstrater i euroområdet og et stort fald i ledigheden. Samt en succesfuld indsats mod skatteunddragelse. Og så hjælp fra de andre eurolande til at holde renteudgifterne nede. Gælden, der i 2020 var helt oppe på 207 procent af BNP, ventes i år at falde til 155 procent af BNP. [...] Finanspolitisk ansvarlighed er ikke populært hos vælgerne for tiden. Derfor stirrer alle også på Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er ikke kun danske boligejere, der ønsker sig lavere renter i julegave."
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Institutionelle anliggender: I EU står ingen over kommissionen
I en klumme i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Den nye kommission blev udnævnt den 17. september, hvorved Dan Jørgensen (S) blev ny dansk kommissær for EU's energi- og boligpolitik som afløser for Margrethe Vestager, der var kommissær for konkurrencepolitikken. Der har også været megen diskussion mellem EU-landene og Ursula von der Leyen om, hvilke personer der skulle have de enkelte kommissærposter. I sidste ende er afgørelsen op til kommissionsforpersonen, men hun rådfører sig med medlemslandenes regeringer. Den nye kommission tiltræder den 1. december i år, efter at hver enkelt kommissær er godkendt af Europa-Parlamentet. [...] Hvorfor er der så megen diskussion og konflikt om besættelsen af posterne i kommissionen? Svaret er enkelt. Kommissionen er et af de mest magtfulde organer i EU-systemet. Kommissionen har monopol på at fremsætte nye forslag til EU-lovgivning i form af direktiver og forordninger. Ingen andre EU-organer - hverken Europa-Parlamentet eller statsministrene i Det Europæiske Råd - kan spille denne rolle. [...] Når EU-kommissærerne tiltræder, lover de højt og helligt, at de ikke vil tage imod ordrer fra hjemlandet, men at de alene vil arbejde for det fælleseuropæiske bedste. I praksis betyder det, at kommissionen næsten altid fremlægger forslag, som forstærker den europæiske integration. Det gør den, fordi det er dens rolle. [...] Kommissionen har alle dage været genstand for massiv lobbyisme. I Bruxelles befinder der sig titusindvis af lobbyister, som forsøger at influere på EU's beslutningsproces. I mange år var deres interesse koncentreret om kommissionen og de mange tusinde ansatte heri. Målet var at få indflydelse på, hvordan EU's lovgivning blev formuleret, før den blev fremsat. Det er stadig målet for de mange lobbyister fra europæisk erhvervsliv, men Europa-Parlamentet er blevet stadig mere interessant for lobbyisterne, eftersom dette organ er blevet ligestillet med EU's mange ministerråd i EU's beslutningsproces. Når lobbyisterne i den grad ofrer penge på at opnå indflydelse hos såvel kommissionen som Europa-Parlamentet, skyldes det, at der er noget at hente. [...] Man taler derfor om, at EU's beslutningsproces - både før fremsættelsen af EU-lovforslag og i behandlingen - er præget af såkaldt politisk asymmetri. Den betyder, at ressourcestærke lobbyister fra erhvervslivet spiller en langt større rolle for EU's lovgivningsproces end lobbyister fra andre grene af samfundet, selvom sidstnævnte repræsenterer langt flere borgere.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Andre EU-historier

Konkurrence: SMVdanmark: Den europæiske konkurrenceevne er syg - kuren er mindre bureaukrati
Altinget bringer en kronik af Jesper Beinov, direktør, SMVdanmark. Han skriver blandt andet: "Danskerne har klart mindst tillid til, at politikerne er i stand til at reducere mængden af bureaukrati. Det kunne tænketanken Invi for nylig påvise i en ganske tankevækkende ny undersøgelse. [...] Vi kommer ikke udenom, at EU er en central del af problemet. Europa hænger i bremsen når det gælder vækst og konkurrenceevne. Det er selvforskyldt og kan blandt andet forklares med, at vi har dynget os selv og vores erhvervsliv til i et helt unødvendigt tungt lag af bureaukrati. Noget EU-lovgivning er nødvendig, fordi det er med til at sætte standarder og sikre ensartede konkurrencebetingelser. Men mængden af EU-lovgivning er blevet så voldsom for erhvervslivet, at det er hæmmende for værdiskabelsen. [...] I september præsenterede tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi en rapport om EU's konkurrenceevne. […] Draghi-rapporten er blevet taget positivt imod flere steder. Både herhjemme og rundt om i Europa. Men i 30 år har vi været enige om at afbureaukratisere, uden at det er sket. Alligevel er jeg dog forsigtig optimist. Kommissionsformand Ursula von der Leyen giver således den erfarne kommissær og borgerligt-liberale Valdis Dombrovskis, opgaven med at rapportere direkte til hende om at reducere administrative byrder. Dombrovskis, der er tidligere stats- og finansminister i Letland, er kendt for at have en fast hånd. Det er lovende, at den konservative EPP-gruppe, som de to tilhører, under valgkampen til Europa-Parlamentet slog til lyd for, at EU bør ændre kurs, så der fremover bliver fjernet to regler, hver gang der indføres en ny. Det er i min optik opskriften på succes, at vi både i Danmark og EU øver os i at rydde op, samtidig med at vi bygger videre på vores samfund. […] Intet kommer til at ændre sig, hvis ikke Ursula von der Leyen på det ugentlige møde i kollegiet beder hver enkelt kommissær berette, hvilke administrative byrder de har fjernet. [...] Bevægelsen er i gang. Nu skal den politiske vilje gå fra tale til handling."
Kilde: Altinget, mandag

Konkurrence: Ja, vi er truet - og vi skal lære af erhvervslivets superstjerner
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Vi er udfordret i Europa, og økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard udtrykker sig med en sjælden klarhed i Børsen: “Jeg køber ind på, at det er en eksistentiel udfordring, vi står med.” Carl-Johan Dalgaard siger det i en kommentar til Mario Draghis rapport om Europas sårbare position i verdensøkonomien. [...] Det er nemt at være enig med Mario Draghi og Carl-Johan Dalgaard. Europa er helt åbenlyst hægtet af USA og Kina, for eksempel når det gælder evnen til at skabe tech-virksomheder. Draghi-rapporten efterlader ingen tvivl om alvoren, og det er opmuntrende, at en europæisk erkendelse ser ud til at være sat i bevægelse. Det er desværre også tydeligt, at eksekveringen af mulige løsninger sker langsomt. [...] Mens vi venter på, at Draghi-rapporten - måske - bliver til virkelighed, så skal vi udnytte, at vi har store virksomheder - superstjerner - som er i fuld gang med at forstå tidens udfordringer: At orientere sig i et udfaldsrum, som er større end tidligere. At navigere i et geopolitisk landskab, hvor store nationer favoriserer egne industrier med statsstøtte. At gøre sig mere robust uden at tabe konkurrencekraft. At indrette sig organisatorisk og kulturelt, sådan at man kan omstille sig hurtigt. At forholde sig ledelsesmæssigt til, at kunstig intelligens giver medarbejderne superkræfter. Det er alvor nu. Vi er nødt til at tage højde for en verdensorden, hvor vi er alene hjemme, og det gælder ikke kun Europa, men også Danmark. Vi skal forstå vores store virksomheder, vi skal lære af dem, og vi skal give dem gode rammevilkår. Tid er en konkurrenceparameter."
Kilde: Børsen, s. 32

Konkurrence: Dalgaard og Draghi har ret
Børsen bringer et debatindlæg af Jesper Beinov, direktør i SMV Danmark og policy vice president i EU-organisationen SME United, som blandt andet skriver: "Europa står ved en skillevej. Mario Draghis rapport om EU's konkurrenceevne understreger en faretruende virkelighed: Uden reformer bliver Europa hægtet af i kapløbet mod USA og Kina. Rapporten viser, at det ikke blot handler om økonomi, men om selve Europas fremtid, som overvismand Carl-Johan Dalgaard har fremhævet i Børsen. [...] EU har udviklet sig til en global leder inden for regulering, mens USA og Kina har overhalet os i kampen om at være førende inden for de nye teknologier. Det står klart, at vi har brug for en kraftig reduktion af unødvendige regler, hvis vi vil sikre vores fremtidige konkurrenceevne. Draghi anbefaler færre rapporteringskrav for smv'er, et særligt fokus på at mindske administrative byrder og en generel hovedrengøring i EU's lovgivningssystem. Det er en ambitiøs, men nødvendig kur. Som Dalgaard påpeger, skal EU's beslutningskraft styrkes. Hvis vi ikke fjerner de barrierer, som EU selv har skabt, ender vi som et industrielt museum. [...] Regeringens nedsættelse af et ministerudvalg mod overregulering er et skridt i den rigtige retning, og vi bør sætte os et mål om 25 pct. færre byrder frem mod 2030. Hvis EU og Danmark formår at handle på dette, kan vi give europæiske virksomheder friheden tilbage til at skabe arbejdspladser og vækst. Det kræver, at vi går fra ord til handling - både i Bruxelles og herhjemme."
Kilde: Børsen, s. 31

Institutionelle anliggender: “Alt tyder på, at EU's regeltsunami vil fortsætte”
EU's CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) vil fra næste årsrapport kræve, at ca. 50.000 virksomheder i EU indberetter data om deres bæredygtighedspræstationer. I Danmark vil 80 virksomheder være de første til at implementere kravene, og derefter følger yderligere 2200 virksomheder. Rapporteringen omfatter områder som biodiversitet, kønsbalance i ledelsen og overholdelse af miljø- og menneskerettighedsstandarder. Linda Nielsen, juraprofessor fra Københavns Universitet, modtager en lind strøm af spørgsmål fra virksomhederne og i Børsen svarer hun på de mest udbredte spørgsmål, hvor et af dem blandt andet er, hvordan man kommer i gang. Her siger hun, at virksomhederne først og fremmest skal se på de standarder, som er opstillet fra EU's side (ESRS), og foretage en væsentlighedsvurdering. Til spørgsmålet: "Kan bæredygtighedsrapporteringen blive en døgnflue?" svarer hun: "Forventningen er, at bæredygtighedsrapporteringen - som jo ikke er ny - vil fortsætte og blive udviklet over tid. Alt tyder på, at EU's regeltsunami vil fortsætte, så man kan lige så godt ruste sig til at håndtere det."
Kilde: Børsen, s. 10

Økonomi: Mens vi venter på det amerikanske valg
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen. Han skriver blandt andet: "Global økonomi er usædvanligt stabil. Væksten på omkring 3 pct. har overrasket de fleste. Pengepolitikken - særligt i USA - ser ud til at være doseret rigtigt. [...] Men præsidentkandidaterne har denne gang en række finanspolitiske tiltag, som kan ændre væksttempoet og renteudviklingen. Særligt hvis Trump vinder valget, kan flere af hans nuværende politiske forslag få direkte og stor effekt på den amerikanske økonomi. [...] Sidst, men ikke mindst, har Trump ved flere lejligheder ytret klare ønsker om at få mere kontrol over, hvordan den amerikanske centralbank, Fed, styrer pengepolitikken. Politik og centralbankens ageren bør dog på ingen måde blandes. [...] Hvor nemt det bliver for Trump at påvirke pengepolitikken, hvis han bliver valgt, må tiden vise. Konsekvenserne kan dog være store. [...] Vender vi blikket mod Europa, er der udfordringer. Europa er fanget i strukturelle økonomiske problemer. Dyr energi er allerede en realitet, og en ikke gennemtænkt overgang til grøn energi vil ramme konkurrenceevnen i europæisk industri hårdt. [...] Europa er bagud. Den konklusion nåede tidligere ECB-formand Mario Draghi også i en ny rapport til den nye EU-Kommission. Ifølge Draghi skal der investeres minimum 800 mia. euro om året de næste 15 år for at løse problemet. Han har ret, men spørgsmålet er, hvor mange af hans forslag, der rent faktisk kan gennemføres politisk i EU-systemet, som desværre er tynget af politisk uenighed og mangel på finansiering."
Kilde: Børsen, s. 18-19

Konkurrence: Statsstøtteboom får europæisk erhvervsliv til at vakle
Det massive sats på statsstøtte i USA, Kina og Europa risikerer at få erhvervslivet til at gå mere op i at tiltuske sig støttekroner end kæmpe på et frit marked, lyder advarslen fra Nils Smedegaard Andersen, bestyrelsesformand i Europas tredjemest værdifulde selskab, den hollandske chipvirksomhed ASML. "Den virkelighed, vi møder i ASML, er, at vi bliver afskåret fra at handle med en bestemt del af verden," siger Nils Smedegaard Andersen, der siden 2023 har været bestyrelsesformand for ASML. Nils Smedegaard Andersen ser klare tegn på, at erhvervslivet er begyndt at indrette sig efter, at statsstøtte er blevet et nyt konkurrenceparameter og han synes, det er en farlig udvikling "Det har gjort, at erhvervslivet lige nu står og vakler lidt. Er vi egentlig for frihandel? Eller vil vi gerne have subsidier og leve af at sende lobbyister til Bruxelles for at prøve at få en del i kagen, som EU deler ud?" siger han og pointerer, at han mener, at fri konkurrence er det bedste. For europæisk erhvervsliv, der i forvejen er presset af, at konkurrenceevnen er i bund i forhold til USA og Kina, er der lige nu ekstra meget på spil og det risikerer at blive værre, hvis medlemslandene også begynder at skændes om, hvilke sektorer der skal have statsstøtte, og hvilke der ikke skal. "Vi har brug for, at EU kan tale med én stemme. Ellers bliver vi brugt som trædemåtte af både Kina og USA," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Udenrigspolitik: Denne uge får USA og Europa muligheden for at byde Putin trods
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "I Moskva har man sin egen opfattelse af suverænitet: Man vogter den nidkært, når det handler om egne grænser, men mener at have retten til at krænke andres. Det er sket ikke kun i Ukraine, men også i f.eks. Georgien og Moldova. Tænd for russisk statsfjernsyn, og det vælter ud med forslag til, hvilke lande der skal være de næste på denne triste liste. [...] Når Joe Biden denne uge besøger Tyskland, bliver der mulighed for at råde bod på dette med en klar markering fra USA's og Europas side. Det er nu, der skal ske noget, for med hundredtusinder af døde og invaliderede, millioner af flygtede og en ukrainsk økonomi, der bogstaveligt talt ligger i ruiner, har hverken vi eller Kyiv ubegrænset tid at tage af. En fredsslutning i Ukraine handler om meget mere, end på hvilken side af grænsen ødelagte egne i det østlige Ukraine skal ligge. Det handler også om rammerne for fremtidens sikkerhedsarkitektur på vores kontinent. Skal og vil USA fortsat spille en nøglerolle som garant for sikkerheden i Europa? Skal vi tillade, at Kina sikrer sig fodfæste, når Europas fremtid er til forhandling? Skal Rusland belønnes for sin aggression og dermed bekræftes i følelsen af, at man ikke bare har vinden i ryggen, men også retten på sin side? Og skal Ukraine være en levedygtig stat eller efterlades som en vakkelvorn ruin? Svarene på de spørgsmål vil få konsekvenser, også lang tid efter våbnene tier. Formår vi ikke at forsvare vores principper, når freden skal skabes, vil fremtiden utvivlsomt fælde en hård dom over os."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Sikkerhedspolitik: Historieløst sløseri med Danmarks ammunitionsproduktion
Information bringer en kommentar af historiker Christian Callesen, som blandt andet skriver: "Vestlige nationer køber ammunition fra nær og fjern i håb om at kunne opfylde det daglige behov i Ukraine, mens EU forsøger at løse krisen ved at pumpe massive summer i at genstarte sin produktion af artillerigranater. Danmark lider under denne udfordring, da vores primære interne kilde til ammunition, Denex, blev lukket i 2020. I 2024 har vi igen indset det uhensigtsmæssige i, at staten ikke selv kan producere den nødvendige ammunition til at sikre vores forsvar, især når andre lande opsuger al international produktion. Regeringens svar har været at investere i at genopbygge produktionen, på Denex' tidligere grund i Nordjylland. Men der er alvorlige udfordringer ved denne strategi. Som Berlingske afdækkede den 24. august, kan fabrikken ikke komme i gang før 2027 på grund af bureaukratisk rod, byggeplaner, miljøgodkendelser og andet uforståeligt papirarbejde. Det burde vække harme hos alle, der forstår den sikkerhedspolitiske situation, at regeringen ikke sætter større politisk vilje bag processen med at omdanne Denex' tidligere grund til en fabrik, der skal bidrage til at redde Europa fra Ruslands tyranni. At regeringen ser det som en byggesag blandt andre, er et klart tegn på en manglende forståelse for betydningen af flere granater ved fronten. På den korte bane kan det betyde, at EU's forsøg på at opjusterer den totale ammunitionsproduktion i Europa slår fejl. [...] Med den aktuelle forsinkelse af igangsættelsen af produktionen påtager vi os et delt ansvar for, at ukrainerne fortsat lider under ammunitionsmangel ved fronten. Og accepterer, at Danmark ikke kan bidrage til NATO's forbrug af ammunition i en potentiel krig mod Rusland."
Kilde: Information, s. 17

Sikkerhedspolitik: Danmark dur ikke som folkeretlig duks
Information bringer en kronik af Jonas Fruensgaard, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Ruslands brutale krig mod Ukraine er for mange vestlige politikere, også danske, kommet til at stå som det afgørende bevis på, at den regelbaserede verdensorden har lidt skibbrud. Det skyldes ikke mindst, at det har været så svært at skabe konsensus på den globale scene om at fordømme den klart ulovlige aggressionskrig. [...] I tre ydmygende nederlag i krigene i Irak, Libyen og Afghanistan var det ikke kun de vestlige lande og Danmark, som tabte. [...] I løbet af disse tre krige led den regelbaserede verdensorden alvorlige knæk. Danmark og de vestlige lande har med forsæt brudt dens love og principper, når de har stået i vejen for deres mål. Alligevel er ikke en eneste vestlig politiker blevet stillet til ansvar for så fatale beslutninger. Historisk har Den Internationale Straffedomstol, ICC, nemlig kun rejst tiltale mod afrikanske ledere - og Putin. Derfor kom det som et chok, da ICC i maj begærede en arrestordre udstedt på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. […] At Israel åbenlyst ikke respekterer folkeretten, har ikke fået den danske regering til at stoppe våbeneksporten til landet, skønt Danmark er blevet stævnet for brud på EU's og FN's regler for våbensalg, og dansk våbenudstyr har bidraget til de store civile tab i Gaza. Den slags dobbeltstandarder er gift for den fortælling om den regelbaserede verdensorden, som Danmark forsøger at skabe international opbakning til Ukraine på. Skal Danmark troværdigt kunne varetage sin magtfulde plads i FN's Sikkerhedsråd, har vi altså meget at rette op på."
Kilde: Information, s. 16-17