EU i dagens aviser tirsdag den 8. september 2026

EU i dagens aviser



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU styrker samarbejdet med Grønland i ny arktisk satsning
Ritzau skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har underskrevet en aftale om at styrke internetforbindelsen i Grønlands fjerne regioner. Aftalen sikrer omkring 9,1 millioner euro i EU-midler til satellitbåret internet i Øst- og Nordgrønland over fem år, med Danmark som medfinansierer. Dette skal øge internethastigheden fra 6 til 15 megabit og forbedre forsyningssikkerheden.

Ritzau skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har varslet en ny EU-strategi for Arktis, som offentliggøres i efteråret. Under et pressemøde i Nuuk erklærede hun støtte til Grønland og Danmark i lyset af trusler fra USA's tidligere præsident Donald Trump om at overtage Grønland. Von der Leyen udtalte: "Vi står sammen med Grønland og Danmark. Grønlands fremtid er op til Grønland at afgøre. Ikke andre." EU, Grønland og Danmark underskrev en fælleserklæring om udvidet samarbejde inden for energi, digitale forbindelser og kritiske råstoffer, understøttet af 200 millioner euro i EU-investeringer.

Kilder: Berlingske.dk, mandag; B.T.dk, mandag; Kristeligt-Dagblad.dk, mandag; Børsen.dk, mandag

Interne anliggender: AfD-sejr varsler politisk opbrud i Tyskland og Europa
Ritzau skriver, at det højreorienterede parti AfD ikke opnåede absolut flertal ved valget i den tyske delstat Sachsen-Anhalt, selvom det blev valgets største parti med 43,8 procent af stemmerne. Dette forventes at give partiet 39 ud af 83 pladser i delstatens parlament. AfD's spidskandidat, Ulrich Siegmund, udtalte, at resultatet var et klart mandat til at danne regering, men understregede, at partiet ikke ville bøje sine værdier. AfD er kritisk over for indvandrere og EU. Partiet BSW, som fik 5,3 procent af stemmerne, har dog udtrykt vilje til at tale med alle partier, herunder AfD. Valgdeltagelsen var 77,8 procent.

I en analyse i Børsen skriver Håkon Redder, at Alternative für Deutschland (AfD) har opnået en overvældende valgsejr i Sachsen-Anhalt med 43,8 procent af stemmerne, hvilket signalerer en historisk omrokering af Tysklands politiske landskab. AfDs valgprogram fokuserer på at fremme tysk national identitet, begrænse indvandring og kontrollere kultur og medier. Partiet ønsker at normalisere forholdet til Rusland og fjerne ukrainernes status som krigsflygtninge for at give dem et incitament til at vende hjem. AfDs fremmarch ses som en trussel mod den nuværende regerings 'brandmur' mod partiet.

I en kommentar i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at AfD's valgsejr i Sachsen-Anhalt er en næsten total triumf, der sender chokbølger gennem Tyskland og Europa. Valgresultatet afspejler en dybere utilfredshed med etablerede partiers manglende evne til at løse problemer som immigration, energipriser og økonomisk velstand. Artiklen fremhæver, at strategien med at isolere AfD ikke længere er holdbar, og at Europas skæbne formes i Tyskland.

I en analyse i Weekendavisen skriver redaktionen, at Alternative für Deutschland (AfD) opnåede en markant valgsejr i Sachsen-Anhalt med 44 procent af stemmerne, hvilket potentielt kan føre til, at Ulrich Siegmund overtager ministerpræsidentposten. AfD's landsformand Tino Chrupalla udtaler, at sejren sender et signal til Europa og Ursula von der Leyen om, at konfrontation med Rusland er den forkerte vej, og at dialog er nødvendig. Han siger: "Vi sender det signal til Europa, at den europæiske sabelraslen, krigshetz og konfrontation over for Rusland er den forkerte vej." Alice Weidel ser valget som et vendepunkt og forventer, at partiet vil opnå regeringsmagt i hele Tyskland ved valget i 2029.

I en analyse i Berlingske skriver Camille Koeller, at Europa står over for en periode med betydelige politiske forskydninger, hvilket et nyligt valg i den tyske delstat Sachsen-Anhalt, hvor Alternative für Deutschland (AfD) opnåede 44 procent af stemmerne, er et tidligt tegn på. Koeller fremhæver, at fire af EUs største lande skal til valg i 2027, og at nationalkonservative partier udfordrer de nuværende regeringer i Frankrig, Polen og Spanien. I Bruxelles frygter man, at en nationalkonservativ bølge vil spænde ben for EUs ambitioner, herunder styrkelse af konkurrencekraft, forsvar, sikkerhed og støtte til Ukraine. RNs Jordan Bardella har udtalt, at hans parti vil bestræbe sig på at halvere Frankrigs bidrag til EU-budgettet, hvis de får magten. Forhandlingerne om EUs næste langsigtede budget, der løber fra 2028 til 2034, forventes at blive vanskelige.

Kilder: Børsen.dk, mandag; Jyllands-Posten.dk, mandag; Kristeligt-Dagblad.dk, mandag; Berlingske.dk, mandag; B.T.dk, mandag; Weekendavisen.dk, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU skærper kravene til ChatGPT, Reddit og Roblox
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen har tilføjet ChatGPT, Reddit og Roblox til sin liste over 'meget store platforme' under Forordningen for Digitale Tjenester (DSA). Dette betyder, at selskaberne nu er ansvarlige for at fjerne ulovligt indhold og beskytte mindreåriges privatliv, ellers risikerer de bøder på op til seks procent af deres årlige globale omsætning. Tjenester med mindst 45 millioner månedlige brugere i EU-landene falder ind under disse regler. OpenAI oplyser, at selskabet er begyndt at opfylde de ekstra krav. EU håndhæver sideløbende sin 'AI Act', verdens første lovgivning, der regulerer udviklingen af kunstig intelligens.
Kilder: Berlingske, s. 11, mandag

Sikkerhedspolitik: Magtkamp i EU rammer forsvarsgruppe og udenrigstjeneste
Børsen skriver, at EU har skrottet en ekspertgruppe ledet af Anders Fogh Rasmussen, som skulle finde løsninger på EU's forsvarshuller. Dette skete efter en magtkamp i EU's top, hvor Kaja Kallas blev tvunget til at droppe gruppen. Kallas er også involveret i en intens kamp mod fransk-tyske planer om at reformere EU's udenrigstjeneste (EEAS), som ville flytte dele af EEAS under EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens opsyn.
Kilder: Børsen.dk, mandag 

Udvidelse: EU kritiserer Serbien efter hyldest af Ratko Mladić
Ritzau skriver, at tusindvis af mennesker er samlet i Beograd for at tage afsked med den dømte krigsforbryder Ratko Mladić, kendt som Slagteren fra Bosnien. Mladić, der døde som 84-årig, afsonede en livstidsdom for folkedrab og krigsforbrydelser. Begravelsen har skabt intern splittelse i Serbien og mødt international kritik. EU's udvidelseskommissær Marta Kos kritiserede Serbien for håndteringen og aflyste et besøg i Beograd, idet hun udtalte: "Forherligelsen omkring hans død er uforenelig med de værdier, som EU-vejen er bygget på."
Kilder: Berlingske.dk, mandag; B.T.dk, mandag; Kristeligt-Dagblad.dk, mandag

Klima: EU vil gøre offentlige indkøb grønnere og mindre prisstyrede
Altinget skriver, at EU-Kommissionens kommende reform af udbudsreglerne ventes at nedtone laveste pris og øge vægten af kvalitet, samtidig med at europæiske tilbud kan favoriseres. Europaparlamentariker Hanna Gedin ønsker yderligere krav om kollektive overenskomster samt miljø- og klimahensyn. "Vi kan nu komme væk fra et 'ræs mod bunden' med pres på den laveste pris," siger hun. EPP-politikeren Arba Kokalari prioriterer derimod enklere regler, digitalisering og bedre kvalitetsdata for at styrke konkurrencen.

I en kommentar i Børsen skriver MEP Stine Bosse (M), at EU skal udnytte sin enorme købekraft til grøn omstilling. Offentlige indkøb udgør omkring 15 procent af EU’s økonomi, og dette potentiale bør bruges til at trække markedet i en mere bæredygtig retning. EU-Kommissionen forventes at fremlægge nye regler for offentlige indkøb, som ifølge en lækket version vil give bedre mulighed for at tage bæredygtige hensyn og prioritere kvalitet samt europæiske produkter. Bosse mener dog, at meget af det grønne stadig ser ud til at være frivilligt, og at en del af indkøbene simpelthen bør være grønne.

Kilder: Altinget.dk, mandag; Børsen, s. 20, tirsdag

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Aarhus Havn styrker sikkerheden efter nye EU-krav
Børsen skriver, at Aarhus Havn etablerer et nyt Security Center for at imødegå cybertrusler, geopolitisk uro og nye EU-krav. Dette initiativ samler fysisk og digital sikkerhed i én organisation for at beskytte havnens drift. Etableringen sker som følge af EU's skærpede krav til beskyttelse af kritisk infrastruktur gennem NIS2- og CER-direktiverne. Havneforsker Allan Næs Gjerding påpeger, at havne nu ses som strategiske samfundsaktiver. Laura Thomsen, it-sikkerhedsansvarlig, udtaler: "Vi kan ikke beskytte os mod alt 100 pct., men vi kan sikre, at når vi bliver ramt, så er vi robuste, og vi kan agere."
Kilder: Børsen, s. 10-12, mandag

Det digitale indre marked: Nye EU-krav skærper producenters ansvar for cybersikkerhed
I en kommentar i Børsen skriver Jørgen Nielsen, forretningskonsulent hos Canon Danmark, at den første deadline i EU's Cyber ​​Resilience Act træder i kraft den 11. september, som kræver, at producenter af digitale produkter anmelder sårbarheder inden for 24 timer. Han påpeger, at virksomheder ofte overser printerens sikkerhedsrisici, selvom det kan være en åben bagdør for angribere. Nielsen opfordrer direktioner og bestyrelser til at inkludere printeren i sikkerhedsberedskabet og kræve et overblik fra leverandørerne.
Kilder: Børsen.dk, mandag 

Udenrigspolitik: Ukrainekritiske partier udfordrer Europas støtte til Ukraine
Kristeligt Dagblad skriver, at Ukrainefjendtlige partier vinder frem i Europa, hvilket kan få konsekvenser for støtten til Ukraine. Marine Le Pens parti, National Samling, har lovet at 'dreje hanen om' for Frankrigs hjælp til Ukraine, hvis de vinder valget. Jordan Bardella, National Samlings leder, udtalte: 'Vi vil fortsat støtte Ukraine, men vi kan ikke give penge, vi ikke har.' Lignende tendenser ses i Tyskland med AfD og i andre europæiske lande, hvor partier på den yderste højrefløj udtrykker skepsis over for Ukraine-støtten på grund af økonomiske omkostninger. Seniorforsker Pawel Zerka fra ECFR advarer om, at dette kan blive en 'hovedpine for EU'.
Kilder: Kristeligt-Dagblad.dk, mandag

Energi: EU’s klimamål sår tvivl om danske olie- og gaslicenser
Jyllands-Posten skriver, at Concito mener, at Danmark bør undlade at forlænge Nordsøens olie- og gaslicenser, fordi EU-Kommissionens fremskrivninger viser kraftigt faldende gasimport, hvis EU når sit klimamål for 2040. Ifølge Concito kan EU blive uafhængig af dyr LNG fra USA og Mellemøsten. Erhvervsmanden Jeppe Christiansen afviser fremskrivningerne og mener, at Europas industri fortsat vil kræve store mængder LNG, fordi alternativerne er for dyre.
Kilder: Jyllands-Posten.dk, mandag

Energi: Energiprischok lægger nyt pres på ECB og renterne
Jyllands-Posten skriver, at stigende energipriser pressede renterne i vejret mandag, efter at Iran og USA udvekslede angreb i weekenden. Renten for den 10-årige danske statsobligation steg til 3,18 pct. Olie- og gaspriserne steg yderligere, med Brent-olie over 97 dollar og europæiske naturgaspriser omkring 73 euro per megawatt-time. Weekendens eskalation i Hormuzstrædet risikerer at sende Brent over 100 dollar. Seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra AL Sydbank bemærker, at dieselpriserne er på historisk høje niveauer globalt, hvilket er en udfordring for Den Europæiske Centralbank (ECB), der forventes at hæve renten på torsdag. ECB vil sandsynligvis følge udviklingen tæt og holde øje med risikoen for, at dyrere energi og transportomkostninger kan sprede sig i økonomien.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, tirsdag

Energi: Midterflertal holder kursen i EU’s energipolitik
Altinget skriver, at EU’s energipolitik fortsat i cirka 19 ud af 20 tilfælde vedtages hen over midten i Europa-Parlamentet trods højreflertallet efter valget i 2024. EPP spiller en central rolle og samarbejder på energiområdet især med socialdemokraterne og liberale Renew. Danske parlamentarikere peger dog på en gradvis højredrejning. EPP støtter fortsat den grønne omstilling, mens grupper længere til højre ønsker større ændringer og kritiserer EPP for ikke oftere at bruge højreflertallet.
Kilder: Altinget.dk, tirsdag