EU i dagens aviser tirsdag den 9. april 2024

Tophistorier

Kinas støtte til Putins krig
Information skriver i sin leder i dag bl.a.: "Er Kina ved at overskride en rød linje med militær støtte til Ruslands krig mod Ukraine? Inden for den seneste uge er USA begyndt at advare om en voksende kinesisk teknologisk støtte til den russiske krigsindsats, og Washington truer med, at det kan få alvorlige konsekvenser. Både avisen Financial Times og finanstjenesten Bloomberg rapporterer på baggrund af anonyme kilder, at USA's udenrigsminister, Antony Blinken, i sidste uge orienterede europæiske allierede om, at Beijing har skruet støtten til Moskvas krigsmaskine op på "et bekymrende niveau". Ifølge den amerikanske side skulle Kina angiveligt have leveret blandt andet satellitbilleder til militært brug, komponenter og elektronik til kampvogne og missilbrændstoffer. På besøg hen over weekenden i Kina advarede USA's finansminister, Janet Yellen, direkte det kinesiske lederskab om "betydelige konsekvenser", hvis landets virksomheder "støtter Ruslands krig mod Ukraine". "Vi har tydeligt sagt til Kina, at vi kan se, at Rusland opnår støtte ved hjælp af de produkter, som Kina og kinesiske selskaber leverer til Rusland," sagde Yellen. [...] Hidtil har Kina bakket Rusland op retorisk, diplomatisk og økonomisk, men tilsyneladende ikke med våben eller direkte støtte til den russiske våbenindustri. Hvis Kina dog nu også krydser den grænse, kan det forårsage uoprettelig skade på Kinas forhold til Europa og pumpe endnu mere giftig mistillid ind i den allerede højspændte rivalisering mellem Kina og USA. [...] Umiddelbart før Ukrainekrigens udbrud i februar 2022 indgik Xi og Putin det, de kaldte et nyt "grænseløst" partnerskab. Mens Xi ved flere lejligheder har udtrykt sit "dybe venskab" med Putin, har han givet USA og NATO skylden for krigen i Ukraine, og mens vestlige lande har indført sanktioner mod Rusland, er Kinas handel med Rusland mere end fordoblet mellem 2020 og sidste år. Selv om det har forværret relationerne mellem Kina og både USA og EU, at styret i Beijing holder hånden under Putin og ikke er villig til at bruge sin indflydelse til at presse den russiske leder til at stoppe sin brutale krig, har Xi Jinping dog langt hen ad vejen formået at gå en balancegang. Han har været med til at opretholde Putin-regimet, men har også været forsigtig med ikke at risikere et totalt brud med Vesten. [...] Men hvis Kina vitterligt er ved at lette på bremsen og er begyndt at levere støtte til den russiske krigsindsats, risikerer Xi Jinping at miste balancen. [...] Konsekvenserne kan blive vidtrækkende, da det vil grave de globale geopolitiske grøfter endnu dybere. Og det vil i endnu højere grad underminere den gensidige tillid mellem Beijing og Washington, som ellers er nødvendig, hvis de to parter skal evne at finde fælles løsninger på nogle af verdens store udfordringer - såsom klima - og hvis de skal undgå, at konflikter, hvor de to landes væbnede styrker risikerer at stå direkte over for hinanden - såsom Taiwan - løber løbsk. Det er naivt at håbe på, at Xi opgiver sit nære forhold til Putin. Men der er mange grunde til at håbe på, at han genfinder balancen og ikke overskrider den røde linje."
Information, s. 20 (09.04.2024)

Medie: Trump vil få Ukraine til at overgive sig
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder bl.a.: "Vil Donald Trump som USA's potentielt 47. præsident blot lade præsident Putin og Rusland få så meget af Ukraine, som de har lyst til? Ja, siger flere af Trumps angiveligt tætteste rådgivere. De forklarer til den respekterede amerikanske avis Washington Post, at Donald Trumps plan for at afslutte krigen i Ukraine er at overtale præsident Volodymyr Zelenskyj til at afstå de besatte områder af landet; altså Krim-halvøen i Sortehavet og Donbas-regionen, der grænser op til Rusland i det østligste Ukraine. Tilsammen ca. 20 pct. af landet. Hvordan Trump - hvis han efter valget 5. november igen bliver præsident - vil få præsident Zelenskyj til at opgive sit ubetingede mål om en total russisk tilbagetrækning, er ikke fuldstændig klart. [...] Konturerne af Trump-lejrens kommende udenrigspolitik indebærer, at Rusland skal trækkes væk fra Kina. Både som storaftager af russisk energi og storleverandør af de varer og komponenter, russerne efter sanktionerne ikke længere kan købe i Vesten. Holder den opfattelse, så ligner det et oplæg til sanktionslettelser over for Rusland for at kompensere for mindre handel med Kina. Men absolut intet tyder på, at EU og andre vestlige lande vil acceptere det. Fra Trumps lejr afvises påstandene i Washington Post. [...] Men vurderer man de politiske indicier, er det svært ikke at læne sig mod den fremstilling, Washington Post giver. Som præsident erkendte Trump aldrig, at Rusland havde blandet sig i præsidentvalget i 2016, som han vandt. Han forsøgte i 2019 forgæves at stoppe økonomisk hjælp til Ukraine, medmindre præsident Zelenskyj ville indlede en undersøgelse af Joe Biden og hans søn Hunter. Gentagne gange har Trump udtrykt beundring for præsident Putin, mens han aldrig har efterlyst en løsladelse af Evan Gershkovich, den amerikanske journalist fra Wall Street Journal, der i over et år har været fængslet i Rusland uden nogen retssag. Trump har ej heller kritiseret Putin eller det russiske styre for oppositionslederen Alexej Navalnyjs pludselige dødsfald i år i en fangelejr i Sibirien. [...] Når den nervøsitet for et skifte i USA til Trump er så tydelig i Europa, vil en klar frygt i Kyiv være naturlig. Landets eksistens i den kendte form er alt andet lige i fare."
Børsen, s. 9 (09.04.2024)

Prioriterede historier

Snapchat og Tiktok nægter at følge ny lov
Sidste år vedtog EU-landene en lov om, at IT-virksomheder, der tilbyder sociale medier, skal behandle deres data i overensstemmelse med GDPR-reglerne, som er EU's regler om persondatabeskyttelse. Det skriver Politiken i dag. I Danmark har sociale medier desuden siden 1. januar 2024 skullet indhente forældresamtykke for børn under 15 år, hvor den tidligere grænse lå på 13 år. Men hvor Google har bedt om samtykke siden lovgivningen trådte i kraft, viser det sig, at TikTok og Snapchat ikke overholder loven. Kathrine Elmose Jørgensen, ph.d. og digital medieekspert hos Børns Vilkår, er forarget over, at TikTok og Snapchat ikke følger reglerne, og SF's it-ordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, vil kalde justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd, "for at han kan kaste lys over, hvorfor Danmark ikke gør noget for at beskytte børn mod techgiganterne". Sidste år traf EU-Domstolen en afgørelse, om, at Meta ikke må bruge brugernes personoplysninger til adfærdsbaseret markedsføring, men jurist og GDPR-ekspert Birgitte Kofod Olsen mener, at de sociale medier bør sikre sig et regulært samtykke fra brugerne for at leve op til GDPC-kravene. "Forud for dommen fik Meta en bøde på 390 millioner euro af det irske datatilsyn, og det er sandsynligvis også derfor, Google har ændret sine betingelser. De ved godt, at de skal tilpasse sig lovkravene i EU", siger hun.
Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske, tirsdag (09.04.2024)

Finansielle anliggender

Ny betalingsform kan true kortbetalinger
En ny betalingsform kan måske komme til at erstatte betalingskort som Visa, Mastercard, dankort, osv. Det drejer sig om konto-til-kontobetalinger, som kan anvendes til 60-70.000 netbutikker i Europa. Det skriver Børsen i dag. En konto-til-kontobetaling er en direkte betaling fra køber til sælgers konto uden om fordyrende mellemled, som man oplever ved anvendelse af nogle kort. Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, siger, at EU-Kommissionen har flere initiativer i støbeskeen, som skal føre til enklere betaling. Det seneste betalingsservicedirektiv fra EU, PSD2-reguleringen, havde til formål at åbne bankernes konto-til-konto-struktur, som giver adgang til tredjeparter, som Visa og Mastercard.
Børsen, s. 15 (09.04.2024)

Stærke tyske industrital sender renten op
Mandag viste stærkere tal fra den tyske industri end ventet, hvilket førte til rentestigninger. Også i Danmark steg industritallet, hvor virksomhederne løftede produktionen med 1,6 pct. i forhold til måneden før. Denne uge byder desuden på amerikanske inflationstal onsdag og rentemøde i Den Europæiske Centralbank torsdag.
Jyllands-Posten, s. 20 (09.04.2024)

Særligt lav dansk inflation falder på et tørt sted
Danmark har den laveste inflation i EU, og den har ligget under 1 procent i fem ud af de seneste seks måneder. Det er særligt energi og fødevarer, der trækker inflationen ned. Men kigger man på det samlede forbrug, er Danmark fortsat det dyreste land i EU at være forbruger i. Det skriver Børsen mandag. De stabile fjernevarmepriser i Danmark har været gunstige for de danske forbrugere de seneste år. Og de danske supermarkeder har sænket priserne i takt med billigere råvarer og energi. En tendens, der ikke ses i eksempelvis Tyskland, hvor de har oplevet prisstigninger på næsten 30 procent over de seneste tre år sammenlignet med 20 procent i Danmark.
Børsen, mandag (09.04.2024)

Handel

USA's Yellen advarer Kina: I skal ikke oversvømme os med billige elbiler
Janet Yellen, USA's finansminister, har netop været på besøg i Kina, og inden hun rejste hjem mandag, sendte hun en meget klar besked til styret i Beijing: Overproduktionen i Kina er bekymrende, og verden kan ikke blive ved med at aftage flere kinesiske varer. Janet Yellen anbefaler i stedet, at Kina skal få økonomien til at vokse ved at øge det indenlandske forbrug. Det skriver Børsen mandag. USA er i gang med en stor grøn omstilling, godt støttet af IRA-lovgivningen, og den ønsker de ikke skal blive forstyrret af kinesiske konkurrenter. EU står i samme situation, og derfor kom Jens Eskelund, dansk formand for European Chamber of Commerce in China (ECCC), for få uger siden med et indlæg i debatten. I en ny rapport fra ECCC advarer han om, at en større handelspolitisk konfrontation mellem Europa og Kina er uundgåelig, hvis ikke de politiske ledere finder ud af at regulere den handelskrig, der lige nu er optræk til.
Børsen, mandag (09.04.2024)

Institutionelle anliggender

EU storsatser på det grønne diplomati
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation, og tidl. rådgiver for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef. Han skriver bl.a.: "I optakten til sommerens valg til EU-Parlamentet og sammensætningen af en ny Europa-Kommission, har EU vedtaget en ny politik om grønt diplomati. Den bygger på EU-Udenrigstjenestens retningslinjer og understreger alvoren af den accelererende, tredobbelte krise, vi gennemgår. Klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening udgør alle eksistentielle, globale trusler. Analysearbejdet har tilført nye perspektiver på sammenhængen mellem klimaændringer, miljøforringelser, fred og sikkerhed. EU's udenrigstjeneste vurderer aktuelt, at kriserne vil forværre aktuelle forsvars- og sikkerhedsudfordringer med usete skader og menneskelig lidelse til følge som resultat af væbnede konflikter verden over. [...] Europa har en meget stærk industri, men et halvfærdigt indre marked. Det indebærer en udfordring både strategisk og i forhold til konkurrenceevne og strategisk autonomi. Men først og fremmest har Europa et netværk af nye partnerlande at bygge strategiske relationer ud fra. Fornyet fokus på konkurrenceevneforbedringer gennem det indre marked og partnerlande bliver EU's bolværk mod ekspansionistiske (statsregulerende og -støttede) økonomier. EU lægger op til at arbejde tæt med partnere i det østlige og sydlige naboskab, det vestlige Balkan, Afrika og på verdensplan. [...] EU-landene opfordres til at intensivere grønt diplomati som politisk prioritet for øget koordination og samarbejde på hovedkvarters- og lokalt niveau. F.eks. mellem danske og EU-investorer som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), der indgår i Team Europe-initiativerne. [...] Den nye politik forpligtiger Europa på de grønne principper og til at støtte et tæt samarbejde med partnerlande, globalt, regionalt og forstærket gennem multilateralismen. Partnere inkluderer EU's naboskabslande: Afrika syd for Sahara med Egypten, Asien og Stillehavet, Latinamerika og Caribien. Men hvad betyder det konkret? Det betyder, at EU vil støtte udviklingen af politiske mål i partnerlande og identifikation af barrierer for grøn omstilling i praksis. EU-Kommissionen vil presse på over for udvalgte grupper af lande for at skabe en energisektor, der er fri for fossile brændsler i 2050."
Børsen, s. 22-23 (09.04.2024)

Migration

Femten både med flygtninge sender Cypern ud i "en seriøs krise"
I løbet af en uge har Cypern, der er et af EU's mindste samfund, modtaget femten både med 800 flygtninge fra Libanon, som er truet af krigen mellem Hizbollah og Israel. Derfor har Cypern bedt om økonomisk hjælp fra både EU og Libanon. Det skriver Politiken mandag. Antallet af asylansøgere fra Libanon til Cypern er steget 355 procent det seneste år, og Cypern opfordrer EU til at tilbyde Libanon en aftale i stil med den, der blev indgået med Egypten i marts. Cyperns præsident rejste mandag til Libanon, men holdt forinden et frokostmøde med Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, om flygtningesituationen på Cypern.
Politiken, mandag (09.04.2024)

Sikkerhedspolitik

EU-mission har afvist 11 angreb fra houthier
EU's udenrigschef, Josep Borrell, oplyste på et pressemøde i går, at EU's maritime operation "Aspides" har formået at afvise 11 angreb i Det Røde Hav siden missionens begyndelse den 19. februar. Det skriver flere medier i dag. Missionen er udelukkende et defensivt mandat ifølge Borrell, og "Aspides" har beskyttet i alt 68 skibe blandt andet ved nedskydning af ballistiske missiler. Årsagen til at missionen blev iværksat, skyldtes, at drone- og missilangreb fra houthierne har medført, at prisen på containerfragt fra Kina til Europa er fordoblet, og at forsikringspriserne på skibe, der sejler igennem Det Røde Hav, er steget med 60 procent.
Redaktør Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 7; Børsen, mandag; Berlingske, mandag; Ekstra Bladet, s. 9; Politiken, s. 7 (09.04.2024)

Økonomi

Stigende råvarepriser giver længere udsigt til rentedyk
Flere økonomer vurderer, at den globale konkurrence om råvarerne og deraf følgende prisstigninger vil forlænge situationen med høje renter. Det skriver Børsen i dag. Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, siger, at ledigheden i Europa er rekordlav, og der er gang i hjulene, selv om økonomien ikke buldrer derudad. Også i USA og Kina ses den øgede efterspørgsel. Ligeledes skubber de øgede oliepriser priserne opad. Det vil forbrugerne, ifølge Søren Kristensen, komme til at mærke på et tidspunkt. Den ventede inflation er noget af det, centralbankerne har kæmpet imod de seneste år, og de holder nøje øje med situationen, før de igen tør sænke renterne. Han vil ikke blive overrasket, hvis centralbankerne skruer ned for forventningerne til en rentenedsættelse. "I værste fald kan USA's centralbank også være tvunget til at lave en kovending og sætte renten op igen," lyder det fra Søren Kristensen. Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank, har dog en forventning om, at prisstigningerne ikke vil have den store betydning for centralbankerne. "Det her trækker lidt opad, men vi kommer næppe tilbage til en inflation på 5-10 pct. Rentenedsættelserne er sparket lidt til hjørne her i foråret, men vi forventer fortsat, at den første kommer til sommer," siger Jens Nærvig Pedersen.
Børsen, s. 4 (09.04.2024)