EU i dagens aviser tirsdag den 9. juli 2024

Tophistorier

Først åndede Europa lettet op over det franske valg. Nu melder usikkerheden sig
Flere af dagens aviser bringer analyser om valgresultatet i Frankrig. Karin Axelsson, EU-korrespondent på Politiken skriver blandt andet i sin analyse: "Lettelsens suk var hørbart i resten af Europa, da valgresultaterne strømmede ind fra Frankrig søndag aften og viste et noget andet valgresultat, end mange havde frygtet. [...] Reaktionen kom prompte fra Polens statsminister Donald Tusk. "Entusiasme i Paris, skuffelse i Moskva, lettelse i Kyiv. Nok til at være glad i Warszawa," skrev han på mediet X og satte dermed ord på den almene lettelse hos Frankrigs partnere i EU. Spørgsmålet er, om lettelsen ikke har meldt sig lidt for hurtigt. For valgresultatet er ikke nødvendigvis godt nyt for Europa. Det påpeger Liana Fix, Europa-ansvarlig i tænketanken Council on Foreign Relations. [...] "Macrons problem er, at han ikke har pengene til købe venstrefløjens støtte og indfri nogen af deres løfter. Ikke uden at gå på tværs af EU's budgetkrav, som han har lovet at overholde. Men det kan også være, at man i Bruxelles er så lettet over, at det yderste højre ikke kommer til at sidde på magten, at man er villig til at se lidt mere gennem fingre med budgetdiciplinen," gætter Liana Fix. Sikkert er det, at Bruxelles og andre hovedstæder vil følge nøje med i de kommende dage og ugers regeringsforhandlinger, for det vil have afgørende betydning for, hvilken politik Frankrig vil føre i samarbejdet. Og det vil være afgørende for, hvor magtfuld præsident Macron egentlig vil være, når han i fremtiden møder op til topmøder i Bruxelles."

Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør i Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin analyse: "2024 skulle have været et jubelår for Europas yderste højrefløj, men det tyder det alligevel ikke på at blive. [...] Det store billede i Europa er fortsat, at landene ledes af socialdemokratiske, konservative, kristendemokratiske eller liberale partier. Med Storbritannien som det seneste eksempel, hvor Labour har overtaget magten efter 14 års konservativt styre. At mange af Europas vælgere i disse år søger mod stærkt nationalkonservative partier, er imidlertid uomtvisteligt. [...] Ruslands angrebskrig mod Ukraine møder ikke stor forståelse blandt europæiske vælgere, selvom forståelsen synes lidt større i syd end i nord. Indbyrdes er højrepartierne heller ikke enige om, hvordan de skal forholde sig til den krig. Til den internationale usikkerhed hører det amerikanske præsidentvalg i november. Vinder Donald Trump, vil Europa i endnu højere grad skulle stå på egne ben, både sikkerheds- og handelspolitisk. Det baner ikke vejen for højrebudskabet om, at EU's magt skal begrænses, eller at EU ligefrem bør nedlægges. [...] Typisk taber regeringspartierne vælgere, men hvor skal de gå hen, hvis partier på begge sider har siddet i regeringen? Det dilemma ser ud til at være en del af forklaringen på resultatet i Frankrig, hvor flest søgte til venstrefløjen, mange formentlig tiltrukket af dens rundhåndede velfærdsløfter om lavere pensionsalder og højere ydelser. Men en del også bare for at undgå, at magten faldt i National Samlings hænder."

Marie Louise Albers, Europakorrespondent på Jyllands-Posten, skriver blandt andet i sin analyse: "Ved søndagens parlamentsvalg - som Macron til alles store overraskelse udskrev før tid efter et sviende nederlag ved valget til Europa-Parlamentet i juni - mistede præsidenten sit flertal i parlamentet. Det helt store skrækscenarie for Macron - og EU og NATO - blev afværget. [...] I Bruxelles har man i de seneste uger rystet på hovedet over Macrons valgbombe. Han er blevet beskyldt for ikke kun at sætte franskmændenes skæbne på spil ved at åbne magtens korridorer på klem for National Samling, men for at spille hasard med Europas fremtid. Frankrig var med til at grundlægge EU og er i dag en af de mest magtfulde spillere i unionen. En fransk regering ledet af det EU- og indvandrerkritiske National Samling var et mareridtsscenarie, som ville have fået store konsekvenser for Europa, herunder ikke mindst hjælpen til Ukraine og kampen mod et mere og mere aggressivt Rusland. [...] Presset på Macron - også set med internationale briller - er nu aftaget en smule. Han endte ikke som præsidenten, der lod den yderste højrefløj komme til magten - i hvert fald ikke endnu. Og selvom han er svækket på hjemmefronten, kan han stadig med legitimitet i stemmen give Frankrigs fulde opbakning til Ukraine og krigen mod Rusland. […] For Europa - og Emmanuel Macron - har nogle ubehagelige, usikre uger resulteret i et mere lykkeligt udfald, end mange havde turdet håbe på. Når Macron og Biden mødes til endnu en middag ved NATO-landenes højbord i denne uge, er det uden tvivl Macron, der har mest at glæde sig over."

Tore Keller, Europakorrespondent på Information, skriver blandt andet i sin analyse: "Franskmændene sagde søndag tydeligt nej til at lade den hårde højrefløj i Rassemblement National (RN) indtage regeringskontorerne ved at placere partiet og dets støtter som tredjestørst med 143 medlemmer af Nationalforsamlingen efter venstrefløjsalliancen i folkefronten NFP med 182 parlamentarikere - og Macrons centrister med 168 som landets næststørste politiske kraft. [...] Frankrig risikerer en parlamentarisk krise, der kan trække ud i månedsvis, og nyvalg kan i henhold til den franske forfatning tidligst komme på tale om et år. Den afklaring, som Macron efterspurgte, da han udskrev valget på aftenen for hans partis massive nederlag ved valget til Europa-Parlamentet, har han ikke fået - blot et mere splittet og uregerligt parlament. Så oven på lettelsens suk fra venstrefløj og centrum over, at franskmændene har sagt nej til Le Pen - endnu en gang - kommer nu spørgsmålet om, hvordan i alverden en ny regering skal kunne dannes. [...] I horisonten lurer også de besparelser på de offentlige udgifter, som EU forventes at kræve af den franske stat som svar på et budgetunderskud på over fem procent af bnp i år. Frankrig forventes underlagt EU's procedure for uforholdsmæssigt stort underskud, hvilket indebærer, at landet ifølge EU-reglerne skal skære sit underskud. Venstrefløjens program indebærer, at man ønsker at ignorere EU's stabilitets- og vækstpagt, hvor gældsreglerne står, men det vil blive svært at få Macrons støtter med på den. Og ikke mindst at holde franske statsobligationsrenter nede i så fald. Den økonomiske situation vil således blive en af de største opgaver for en ny regering. [...] Nu er det op til de andre partier at forvalte den opgave, franskmændene har stillet dem, og løsne op for den massive utilfredshed, som valgresultatet viser, at franskmændene føler over for deres politiske system. Men det bliver hulens svært i et splittet parlament."
Politiken, s. 1.,4; Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 6-7; Information, s. 8-9 (09.07.2024)

Frankrigs skæbnespring mod højre udeblev
De franske vælgere har givet valgsejren til venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront (NFP), men det er uvist, hvem der bliver Frankrigs næste premierminister, skriver Kristeligt Dagblad. Indtil videre har præsident Emmanuel Macron afvist partifællens afskedsbegæring og bedt ham blive på posten ”indtil videre”. NFP får 182 mandater, som er meget tæt på de 189, som ville udgøre et flertal. Marine Le Pens National Samling endte med 143 mandater, hvilket er en fremgang fra 89 mandater, men alligevel kun nok til en tredjeplads. Præsident Emmanuel Macron endte som nummer to med 168 mandater. Søndag aften kritiserede Jordan Bardella partiets modstandere, ”som ikke har skyet nogen midler for at holde os ude”. Baggrunden for kritikken er valgaftalerne mellem især NFP og kandidaterne fra Emmanuel Macrons centrumalliance, Ensemble, hvor den ene kandidat trak sig, når begge var kvalificeret til anden runde for at undgå at sprede stemmerne og dermed maksimere mulighederne for at slå den nationalkonservative kandidat. Udsigterne for Frankrig ser dog ikke gode ud, da ingen af de tre blokke i parlamentet har flertal og NFP kan blive en vakkelvorn koalition. Der er endnu ikke enighed om navnet på en regeringsleder, men nu har de fire partier trukket sig tilbage til et ukendt og partipolitisk neutralt sted for at forsøge at finde en premierministerkandidat senest inden ugens udgang.

Børsen skriver, at et kludetæppe af seks-otte partier og mindre grupper skal gå sammen, hvis det skal lykkes at finde et nyt regeringsflertal og det kan føre til svære forhandlinger. Fra flere økonomer og analytikere lyder det, at de er lettede over, at højrefløjen ikke erobrede magten, men også bekymrede over det usikre billede med mulig politisk lammelse i Frankrig i mange måneder frem. Ifølge flere franske medier vil Macron tage sig tid og muligvis vente til den nye Nationalforsamling mødes 18. juli. Der spekuleres også i, hvorvidt han vil forsøge at trodse valgets tale og lade sin egen regering fortsætte - eller om han vil udpege en forhandlingsleder, og hvem det i så fald kan blive. Teoretisk er en storkoalition en mulighed, men i praksis vil det være “helt ukendt farvand for franskmændene”, siger Kirsten Biering, seniorrådgiver ved DIIS og Tænketanken Europa samt tidligere ambassadør i Frankrig. “Jeg tror ikke på en ren venstrefløjsregering, der i hvert fald ville leve et meget vanskeligt og nok kort liv. Om det kan lade sig gøre at danne den store koalition - måske, måske ikke,” siger hun. En tredje mulighed er en teknokratregering, også kaldes Draghi-model, som da den tidligere centralbankchef Mario Draghi blev hentet ind som premierminister i Italien i 2021-2022. Det kræver dog stadig, at partierne kan enes om modellen og at der kan findes en premierminister, som alle kan acceptere.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 10,11,12 (09.07.2024)

Fra asken i ilden i Frankrig
Flere aviser skriver i deres leder om valgresultatet i Frankrig. Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Der kan drages en positiv konklusion og en negativ konklusion efter valget i Frankrig - men selvom det er den positive, der får mest opmærksomhed, så risikerer den med tiden at blive overskygget af den negative. [...] Hvis man i en positiv ånd skal opgøre plusserne fra dette kaotiske forløb først, så kan man sige, at det endnu en gang slår fast, at det ekstreme højres overbudspolitik og appel til folkelige frustrationer kan rulles tilbage, hvis indsatsen er energisk nok. [...] Men ét er at vinde et slag, noget andet at gå sejrrigt ud af krigen, og det er her, de negative konklusioner presser sig på i forhold til søndagens valg i Frankrig. For den ekstreme højrefløjs succes er ikke kommet ud af ingenting. […] Hvis midterpartierne ikke formår at formulere troværdige svar på de udfordringer, som vælgerne finder vigtige, så er der overhængende fare for, at pendulet snart svinger den anden vej igen. Men det er langtfra åbenbart, at søndagens resultat i Frankrig vil muliggøre, at der skabes et handlekraftigt parlamentarisk flertal i Paris. [...] Et politisk splittet Frankrig på et tidspunkt, hvor EU's anden store motor, Tyskland, også trækkes med en svag og ubeslutsom regering, er dårligt nyt for Europa. Hvis de franske midterpolitikere ikke hurtigt kommer i arbejdstøjet og formår at vise, at de kan skabe fremdrift og virkelige løsninger, risikerer man, at det yderste højre vil være tilbage med fordoblet kraft senest ved præsidentvalget i 2027."

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Det demokratiske fort holdt endnu en gang. Det franske valg udløste ikke Europas “Trump-øjeblik”. [...] Men man gør klogt i kun at nyde lettelsen over valgresultatet kortvarigt. For det er snarere et forspil end et slutspil ift. det drama om Frankrigs og Europas nye politiske orden, der definerer vores tid. [...] Meget vil således bero på, hvordan Macron spiller sine kort, før hans afløser skal vælges i 2027. For ikke at tabe præsidentembedet til en af de to yderfløje skal han gennem en næsten utroligt kompleks balanceakt. På den ene side risikerer han at fremstå endnu mere illegitimt magtfuldkommen, hvis han genindtræder på scenen og bruger sine beføjelser til at holde Frankrig på sporet. Det forekommer imidlertid nødvendigt, hvis ikke Le Pen om tre år skal vinde magten ved at henvise til kaos og forfald under Macron. På den anden side skal han læne sig nok tilbage fra magten og den hårde reformpolitik til at appellere bredere og samtidig få illustreret for vælgerne, at de ekstreme alternativer til midtens reformpolitik ikke holder i mødet med virkeligheden. [...] Både markedet og EU, der har krævet, at Frankrig reducerer sit uansvarlige budgetunderskud, kan straffe sådanne udskejelser. Men vil det i givet fald skabe trodsig fremgang til yderfløjene eller dæmpe trangen til eksperimenter? Midtens brikker står stadig på skakbrættet, men i en svær position."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Det første, der trænger sig på efter søndagens parlamentsvalg i Frankrig, er et lettelsens suk. Marine Le Pens radikale højre, Rassemblement National, fik langtfra det valg, det regnede med. Pyha. Partiet blev kun tredjestørst og endte langt fra det absolutte flertal, der kunne have forandret Frankrig og Europa. Det er som bekendt både imod vigtige dele af støtten til Ukraine og modstander af et tættere EU-samarbejde. Ruslands præsident, Vladimir Putin, fik en skidt søndag aften. Det under vi ham. Men efter lettelsen: Eftertanke. For valgresultatet afspejler også et dybt polariseret Frankrig. [...] Ligesom præsidentvalget i 2022 fremstod søndagens valg lige så meget som et fravalg af det yderste højre som et tilvalg af Macron. Det er sidste chance for Emmanuel Macron til at række ud til et Frankrig, der for en stor dels vedkommende ser ham som de riges præsident. Så hør nu godt efter, monsieur le president."
Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 24; Politiken, s. 1 (09.07.2024)

Prioriterede historier

Ruslands missil mod et børnehospital er et signal til NATO, siger analytiker
Mandag formiddag foretog Rusland et af krigens voldsomste missilangreb mod Ukraine, hvor mere end 40 missiler ramte mål i flere forskellige byer, skriver Information og Politiken. Dødstallene for angrebet er endnu ikke gjort op, men et af de mål, der blev ramt, var Ukraines største børnehospital, Okhmatdyt i Kyiv. "En del af hospitalet blev ødelagt, og det brændte i en anden del. Der er store ødelæggelser, måske 60-70 procent af hospitalet," fortæller Lesia Lysytsia, læge på hospitalet. Fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lyder det, at de russiske styrker affyrede mere end 40 missiler af forskellige typer under angrebet mod de ukrainske byer og ud over børnehospitalet blev også beboelsesejendomme og infrastruktur ramt ved angrebet. "Russiske terrorister har igen massivt angrebet Ukraine med missiler," sagde Zelenskyj og meddelte samtidig, at han vil bede om et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd for at drøfte angrebet. Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, lød det efter angrebet, at "Rusland skruppelløst fortsætter med at angribe ukrainske civile" og han understregede, at Ukraine øjeblikkeligt har brug for luftforsvar, og at alle de ansvarlige for russiske krigsforbrydelser vil blive retsforfulgt. Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa, mener ifølge Information, at timingen for det voldsomme angreb, der finder sted dagen før NATO-topmødet, er et signal til NATO. "Angrebet er, undskyld mit sprog, lidt en fuckfinger til det hele. Det viser en ligegyldighed fra russisk side. Det er et signal til NATO om, at Rusland gør, hvad der passer dem," siger han og tilføjer, at man på NATO-topmødet formentlig i baglokalerne vil diskutere støtte til Ukraine med luftforsvar. "Det at støtte Ukraine med et luftforsvar er fuldstændig legitimt i forhold til FN-pagten," siger Jacob Kaarsbo. Ungarn overtog den 1. juli formandskabet for EU og allerede i sidste uge mødtes den ungarske premierminister, Viktor Orbán, med Vladimir Putin i Moskva. Orbán beskrev besøget som en "fredsmission", men det blev kraftigt kritiseret af Zelenskyj, og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, som på X udtalte, at Det Europæiske Råds holdning er klar: "Rusland er aggressor, Ukraine er offeret. Der kan ikke ske diskussioner om Ukraine uden Ukraine." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kritiserede også Orbáns møde med Putin: "Eftergivenhed kommer ikke til at stoppe Putin." Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), udtrykte ligeledes skarp kritik af mødet: "Der er intet at tale med Putin om, så længe han fortsætter sine brutale angreb på Ukraine, og derfor er det selvsagt forkert for en europæisk leder at besøge Moskva." Natten til mandag, dansk tid, landede Orbán i Beijing og udsendte et tweet fra lufthavnen med teksten: "Fredsmission 3.0." og kun få timer senere ramte russiske missiler flere ukrainske byer.
Information, s. 7; Politiken, s. 8 (09.07.2024)

Topmøde i Washington: Et splittet NATO tilbyder kun krummer til Ukraine
Flere aviser skriver om NATO's topmøde, der begynder tirsdag og varer til torsdag. Alliancen har på sin 75-års fødselsdag et stærkt behov for at vise sin politiske og militære styrke over for et Rusland, der uagtet de enorme menneskelige og økonomiske ofre på begge sider ufortrødent fortsætter sin krig mod Ukraine. Men det kniber med enhed og styrke, hvor lederne fra de fleste af alliancens største magter er politisk svækkede, skriver Information. Ivo Daalder, USA's NATO-ambassadør fra 2009-2013, foreslår at gøre Ukraine til medlem på ultrakort tid. "Denne krig begyndte, fordi Rusland ville stoppe Ukraines optagelse i NATO. For Putin drejer det sig ikke om at erobre territorium. Den eneste løsning er derfor at få ukrainerne ind i alliancen, for så snart de er indenfor, vil russerne ikke længere kunne angribe Ukraine. Rusland ville aldrig have indledt denne krig, hvis Ukraine havde været med i NATO i 2022," siger Daalder. Barry Posen, professor i international politik på Massachusetts Institute of Technology, mener dog, at Daalders løsningsmodel hurtigt vil falde til jorden, når den støder imod realiteterne og pointerer samtidig, at det praktisk er umuligt at optage Ukraine midt i en krig på landets territorium. Derudover mener han også, at det er total urealistisk at tro, at Rusland vil forholde sig passiv, hvis NATO pludselig erklærer Ukraine som medlem, som Daalder foreslår. Barry Posen er en af de strategiske militærtænkere, der er tilbøjelige til at tage præsident Vladimir Putins implicitte trusler om brug af atomvåben alvorligt og en lynhurtig optagelse af Ukraine i NATO indebærer en risiko for storkrig i Europa med potentielt katastrofale følger.

Politiken skriver, at topmødet i NATO skal bruges til at forsikre ukrainerne om langvarig støtte fra Vesten. Planen er, at stats- og regeringscheferne på topmødet skal give hinanden håndslag på, at NATO overtager ansvaret for at koordinere det meste af den militære støtte til Ukraine, for at blive mindre afhængig af den noget løsere sammensatte koalition i Ramstein-gruppen, der ledes af USA. Jens Stoltenberg har frem mod topmødet arbejdet for, at NATO-landene forpligter sig til en mere langvarig økonomisk støtte. Han har konkret foreslået, at landene skal erklære sig klar til at give militær hjælp svarende til 40 milliarder euro om året uden dog at have sagt noget håndfast om antal år. "Jo længere vi planlægger, og jo længere vi forpligter os, jo tidligere kan Ukraine få fred," lyder rationalet fra Jens Stoltenberg, der omtaler de nye initiativer som en mulig bro til det medlemskab, som Volodymyr Zelenskyj drømmer om i Kyiv. På de indre linjer og helt uden for den officielle dagsorden for topmødet spøger den overhængende sandsynlighed for, at Donald Trump bliver præsident efter valget i november. På de ydre linjer udgør Rusland den akutte og konkrete udfordring for NATO, men især set med USA's øjne er giganten Kina anført af præsident Xi Jinping den langsigtede, strategiske udfordring. "Kina skaber intern konflikt i NATO, hvor Frankrig mener, at det slet ikke er et anliggende for forsvarsalliancen, men for EU. Derfor har man svært ved at komme ud over stepperne," siger Liselotte Odgaard, der er ekspert i NATO's forhold til Kina hos den konservative tænketank Hudson Institute i USA.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jesper Kongstad, som blandt andet skriver: "Selv om Donald Trump ikke er inviteret med til festen, kommer den tidligere amerikanske præsident til at spille en af hovedrollerne, når NATOs stats- og regeringschefer tirsdag indleder et tre dage langt topmøde i Washington for at fejre forsvarsalliancens 75-års jubilæum. Frygten for et comeback til Trump i Det Hvide Hus ved det amerikanske præsidentvalg i november har skabt så dybe bekymringer blandt de europæiske allierede, at flere af topmødets vigtige beslutninger reelt kommer til at handle om, hvordan man bedst kan beskytte alliancen og NATO-landenes militære støtte til Ukraine mod en ødelæggende indblanding fra Trump efter et muligt genvalg. Nervøsiteten i Europa er i de seneste dage vokset til nye højder, efter at den 81-årige amerikanske præsident, Joe Biden, under en tv-debat med Donald Trump fremstod katastrofalt svag og usammenhængende og efterfølgende er kommet under pres - også fra egne rækker - for at opgive sin kamp for et genvalg for Demokraterne. [...] NATO-landene forventes at vedtage, at NATO skal overtage koordineringen af den militære støtte og våbenleverancer til Ukraine, som tidligere er sket meget fra land til land under amerikansk ledelse. [...] NATO-landene forventes også at vedtage et finansielt tilsagn til Ukraine om en støtte på mindst 40 mia. euro om året - svarende til 300 mia. kr. - til våben, ammunition og militært udstyr. Faktum er dog, at det finansielle tilsagn ikke er juridisk bindende, siger diplomaten, hvilket betyder, at Donald Trump kan skrotte planen, hvis han vinder valget. [...] På topmødet skal der også tages nye skridt, der kan styrke NATOs afskrækkelse af Rusland ved den østlige flanke, ligesom alliancen skal drøfte et øget tempo på den militære oprustning på et tidspunkt, hvor Rusland har omstillet landet til krigsøkonomi."
Information, s. 10-11; Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 4-5 (09.07.2024)

Finansielle anliggender

Overraskende valgresultat bekymrer investorerne
Mange investorer er bekymrede for, at Frankrigs enorme gæld bliver endnu større, hvis venstrefløjens valgprogram bliver gennemført, skriver Politiken. Cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank mener, at den overraskende store fremgang til venstrefløjen, meget vel kan være skidt nyt for fransk økonomi set med investorøjne. Han vurderer, at det kan få investorerne til i den kommende tid at være forsigtige med at sætte penge i franske obligationer. En anden bekymring for investorerne er, at større offentligt forbrug kan bringe Frankrig endnu mere på kant med EU's budgetregler, og det kan koste. Den europæiske centralbank har aftalt at ville hjælpe Frankrig, hvis landet indfører reformer, som kan forbedre økonomien, men hvis reformerne sættes på pause eller ligefrem rulles tilbage, så kan det få centralbanken til at smække kassen i. Søren Kristensen mener ikke, at det vil få stor direkte betydning for dansk økonomi, men han påpeger alligevel, at der er grund til at interessere sig for det som dansker. "Fordi Frankrigs politik kan påvirke euroens kurs og de europæiske renter og dermed få betydning for os," siger han.
Politiken, s. 4 (09.07.2024)

Institutionelle anliggender

Le Pens kronprins skal lede ny alliance i Bruxelles
Den 28-årige Jordan Bardella fra Frankrigs National Samling skal lede ny højrefløjsgruppe i EU-Parlamentet, som har fået navnet ’Patrioter for Europa’, skriver flere aviser mandag. Bardella skal altså koncentrere sig om EU-Parlamentet, efter at det står klart, at han ikke bliver fransk premierminister. Den nye partialliance, blev lanceret af Ungarns premierminister Viktor Orbán og hans parti Fidesz af det italienske Lega, af ANO-partiet i Tjekkiet og af Frihedspartiet i Østrig og nu har Dansk Folkeparti også meldt sig ind i gruppen. Partigruppen kommer også til at omfatte Frankrigs National Samling og alliancen ser ud til at blive EU-Parlamentets tredjestørste gruppe. "I dag skaber vi en politisk formation, som i mine øjne får en flyvende start, og som meget hurtigt bliver den største gruppe på den europæiske højrefløj," proklamerede Orbán på et pressemøde i Wien i Østrig søndag. Ifølge Orbán har lederne underskrevet et patriotisk manifest, hvori de lover at arbejde for fred, sikkerhed og udvikling i EU.
Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag (09.07.2024)

Konkurrence

Kan doktor Draghi kurere EU?
Børsen bringer et debatindlæg af Rasmus Egmont Foss og Mads Jedzini, analytikere, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Mario Draghi har været en mytisk figur i europæisk politik siden 2012, hvor han som præsident for ECB leverede de berømte ord “whatever it takes” og senere den resolutte handling, der i manges øjne reddede EU fra et økonomisk kollaps. I disse uger venter det politiske etablissement i spænding på en ny rapport fra den 76-årige italieners hånd, som skal vise vejen ud af Europas konkurrenceevnekrise. Emnet står øverst på dagsordenen i EU, og det er igen nødvendigt at gøre “whatever it takes”, mener EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. [...] Alene det, at Super Mario skærer igennem snakken, kan sætte skub i debatten om EU's konkurrenceevne og give idéerne fornyet legitimitet. Hvad foreslår Draghi? Hovedmålet er at hæve produktiviteten i EU, som halter efter konkurrenternes. Det skyldes især høje energipriser og en manglende digitalisering. Derfor skal EU investere massivt i energiinfrastruktur og digitale teknologier samt udbygge det indre marked for begge. De høje energipriser sætter også en bremseklods på EU's innovationskraft og investeringer i R&D, mener Draghi. [...] Endelig vil Draghi sikre forsyningskæder, opbygge kritiske råstoflagre og gentænke handelspolitikken for at tilpasse EU til en forandret verdensorden. Ambitiøse planer, alle inden for EU's traktater. Men med Frankrig og Tyskland fanget i indenrigspolitiske problemer, en styrket euroskeptisk højrefløj og nationale særinteresser skal Draghi igen hive en kanin op af hatten for at redde EU."
Børsen, s. 22 (09.07.2024)

Temu er et problem - regeringen sidder lige nu med nøglen til en løsning
Berlingske bringer en kommentar af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, Esben Grønborg Geist, konst. direktør i Forbrugerrådet Tænk, Ole Hammer, bestyrelsesleder i Legebranchen, Peter Larsson, bestyrelsesformand i BITVA, og Nikolai Klausen er direktør i MERK. De skriver blandt andet: "Det er et alvorligt problem for forbrugerbeskyttelsen, for den lige konkurrence og ikke mindst for miljøet, at det vælter ind i EU med billige og ofte både ulovlige og sundhedsskadelige produkter via Temu og andre onlinemarkedspladser, uden at nogen aktører kan holdes til ansvar. Det er der efterhånden bred enighed om. Forhandlingerne om en ny kommende EU-Kommission giver nu et vindue til at få det løst: Regeringen bør insistere på, at Temu får samme ansvar for forbrugersikkerheden som alle andre virksomheder, der sælger varer fra tredjelande. [...] Det har været en lang proces at nå til en fælles forståelse af problemet og de konsekvenser, det vil have for forbrugere samt danske og europæiske virksomheder, hvis vi ikke sætter en prop i hullet. Men nu er forståelsen der. Danmark bør derfor gå forrest i EU med et forslag til en praktisk lovgivningsmæssig løsning, det kunne eksempelvis være et såkaldt omnibus-direktiv, som kan gennemføres i den kommende kommissionsperiode. [...] Vi foreslår således, at Danmark samler en alliance af ligesindede lande i EU og sikrer, at man én gang for alle får løst det her problem med onlinemarkedspladserne. De skal have et ansvar, der svarer til det, som almindelige handelsvirksomheder har, når de køber produkter fra sælgere eller fabrikker i tredjelande og sælger videre i EU."
Berlingske, s. 19 (09.07.2024)

Sikkerhedspolitik

NATO fortsætter oprustning men befolkninger er skeptiske
En meningsmåling fra European Council on Foreign Relations (ECFR) viser, at befolkningerne i flere lande er ved at nå smertegrænsen for at bruge flere penge på forsvaret, skriver flere aviser mandag. Det er kun i Polen, at et flertal af befolkningen siger ja til at bruge mere på forsvar, selv om det betyder, at der er færre penge til andre områder som sundhed, uddannelse og kriminalitetsforebyggelse. Ifølge chefanalytiker ved Tænketanken Europa, Christine Nissen, er der dog fortsat en stålsat opbakning til Ukraine blandt de europæiske stats- og regeringsledere og derfor kan befolkningernes skepsis blive en udfordring. "Diskussionen i NATO bliver nok fremadrettet, om to procent på forsvar er nok. Over for det kan man potentielt se nogle befolkninger, der har nået mætningsgrænsen. I rigtig mange lande går det ikke godt økonomisk. Der er det svært at sælge, at man skal bruge så mange penge på forsvar, når folk har svært ved at betale deres regninger," siger Christine Nissen.
Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag (09.07.2024)

Udenrigspolitik

Budapestdrejebogen
Information bringer en kommentar af Tibor Dessewffy, leder af Digitalt Sociologisk Forskningscenter ved Eötvös Loránd-universitetet i Budapest. Han skriver blandt andet: "Supervalgåret 2024 har givet en bølge af højrepopulisme. I Frankrig kan parlamentsvalget medføre en radikal ændring i landets politiske kurs og dets forhold til EU. I Østrig står Frihedspartiet til at overtage magten ved efterårets valg. I Tyskland underminerer AfD's voksende popularitet autoriteten hos den regerende koalition. I USA forudser man en tilbagevenden af Trump. Valgsucces er én ting, men at fastholde magten er noget helt andet. Viktor Orbán giver populister et klart eksempel på, hvordan valgsejre kan omsættes til langvarig indflydelse. Han har været premierminister i Ungarn i 14 år i træk med et forfatningsmæssigt flertal. Det har givet ham en ekstraordinær mulighed for at omforme landet efter sin egen vision - og afslører, hvor sårbare demokratiske institutioner kan være over for populistiske strategier. [...] Retorisk set er målet at skabe en konstant kamptilstand ved at udpege eksterne og interne fjender, som giver lederne mulighed for at fremstå som heroiske beskyttere af folket. Orbán hævder ofte, at Ungarn er i en eksistentiel kamp mod Bruxelles og andre internationale kræfter. Mange populister anvender elementer af denne retorik, men en fuldt udviklet ”magtfabrik” som Orbáns er stadig kun en drøm for de fleste. Det er netop nu særligt relevant at nærstudere Budapest-drejebogen. Orbáns undergravning af det ungarske demokrati på lidt over et årti viser, hvor hurtigt det kan gå. Det giver udsigt til fremkomsten af en bredere ny illiberal internationale, der er modelleret efter Ungarns forbillede."
Information, s. 2 (09.07.2024)

NATO-topmøde bliver Bidens næste eksamen
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Man fyrer ikke en præsidentkandidat, der er vært for et NATO-topmøde med 31 stats- og regeringschefer. Men hvad så bagefter? Nej, formelt er det præsident Joe Bidens egen beslutning, hvis han trækker sig ud af valgkampen. Men presset på Biden for at opgive at stille op mod Donald Trump intensiveres i en grad, så det formeligt er fysisk. En håndfuld ledende demokrater i Kongressen er parate til at udløse faldlemmen under Bidens kandidatur. Foreløbigt er det ikke nok til, at han må opgive, og Biden kan få nogle få døgns respit tirsdag til torsdag, hvor han i Washington er vært for NATO-topmødet og fejringen af 75-året for oprettelsen af forsvarsalliancen. [...] Sigende for Demokraternes bekymring over præsidentens evner i en barsk valgkamp er det, at Hakeem Jeffries, minoritetsleder i Huset, der indkaldte til det virtuelle møde, og andre ledende demokrater ikke selv gav deres mening til kende, da de åbnede mødet. I stedet lod de kollegaerne tale frit om deres tvivl og kritik. [...] Lytter præsident Biden ikke til den voksende utålmodighed, vil der komme flere offentlige opfordringer til, at han træder tilbage. Senator Christopher S. Murphy sagde søndag på CNN's “State of the Union”, at nok elsker han Joe Biden, men at mange spørgsmål ikke er blevet besvaret. “Denne uge bliver helt kritisk. Jeg tror, præsidenten skal gøre mere.” Og så er vi tilbage ved Bidens alder. “Vi kan ikke stoppe ånden tilbage i flasken. Det bliver et af topmødets store emner,” siger en europæisk diplomat til The Guardians korrespondent. Også uden for citat."
Børsen, s. 4 (09.07.2024)