Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 9. maj 2023
  • Repræsentationen i Danmark
  • 29 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 9. maj 2023



Tophistorier

Vikar får nøglerolle i EU-slagsmål
Stephanie Lose (V), der er fungerende økonomiminister, ser ikke Danmark som en del af en sparebande, men er klar til at kræve klare reformmål for at finde en løsning på EU's gældsspørgsmål. Det skriver Børsen i dagens avis. Ifølge reglerne må et EU-land ikke have en gæld på mere end 60 pct. af bnp, men 13 lande lå sidste år over den grænse, inklusive Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Under corona-pandemien blev gældsreglerne midlertidigt tilsidesat, og det samlede gældsniveau i EU steg sidste år til 84 pct. af bnp. EU-Kommissionen har derfor bebudet et nyt regelsæt i et forsøg på at få de tidligere grænser genintroduceret. Den danske regering bakker op om regelsættet, og Stephanie Lose, der er ministervikar for Troels Lund Poulsen (V), der vikarierer for den sygemeldte Jakob Ellemann-Jensen (V), er dermed blevet kastet hovedkulds ind i det tunge gældsslagsmål. "Det er en stor EU-sag, som mange store lande er optagede af," siger hun. Økonomikommissær Paolo Gentiloni håber i den forbindelse at se Danmark som en brobygger mellem nord og syd. Danmark har traditionelt allieret sig med de øvrige nordiske lande samt Holland og Tyskland i disse spørgsmål, og Danmark udmærkede sig sidste år ved at komme ud med overskud på de offentlige budgetter, ligesom gælden kun er 30 pct. af bnp. I EU-Kommissionens udspil lægges der op til at fjerne reglen om, at gældstyngede lande skal reducere al gæld over 60 pct. med en tyvendedel hvert år. I stedet skal landene arbejde med mellemfristede planer for at få nedbragt gælden inden for fire til syv år, og ifølge Lose matcher det den måde, man arbejder med statsbudgettet i Danmark. Den danske regering efterlyser dog mere faste regler for, hvor meget gælden skal nedbringes med efter de syv år. Lose har også et ønske om, at der opstilles krav for, hvilken type reformer de gældstyngede lande anvender: "Reformer bør ikke være, at man bare kan investere sig til vækst. Det skal være noget, der set i lyset af demografi og alt muligt andet kan styrke de offentlige finanser. Ligesom at skiftende regeringer har gjort i Danmark,” siger Stephanie Lose. Adspurgt til hvordan hun ser på de tilsyneladende slappere regler fremover, svarer Lose: "Det er jo ikke slappere regler i den forstand, at der stadig skal være nogle klare visioner for, at gælden skal ned, og man ikke bare kan sige, at hvis vi synes, vi investerer i noget klogt, så kan gælden stige. Men det bliver også nødt til at være realistisk, så flere lande rent faktisk efterlever det. At bevare tyvendedelsreglen med de gældsniveauer, der er i EU nu, det er ikke realistisk," konkluderer Stephanie Lose.

Børsen mandag bringer et interview med Stephanie Lose, fungerende økonomiminister og næstformand for Venstre. Partiet har altid været EU-positivt, og Lose glæder sig over en fornyet begejstring dels på baggrund af krigen i Ukraine og behovet for et stærkere europæiske sammenhold og samarbejde. I takt med at USA har fået nye prioriteter, må europæerne ligeledes tilpasse sig: "Man kan ret tydeligt fornemme, at selvom amerikanerne også yder en meget, meget flot bistand til Ukraine, er de også optagede af andre ting. De er optagede af Kina, hvad der sker i Asia-Pacific osv., og derfor vil behovet for, at vi f.eks. i Europa løfter den langsigtede genopbygning af Ukraine og erkender, at der er vi dem, der er først til at tage det ansvar – det viser vel også meget godt, hvad det er for en rolle, EU og Europa spiller," siger Stephanie Lose. Trods de nye vinde er SVM-regeringen stadig besluttede på at holde fast i nogle af kerne-standpunkterne, bl.a. i forhold til statsstøtte, hvor vi ser USA pumpe milliarder ud til virksomhederne i deres Inflation Reduction Act. "Det er jo ikke sådan, at man ikke kan se nogle udvalgte steder, hvor det kunne være, at man skulle gøre noget. Men helt grundlæggende ønsker vi ikke, at man åbner en ladeport for statsstøtte. Det bliver lynhurtigt bare en konkurrence, der eskalerer. Og helt generelt tror jeg mere på, at man også må styrke noget i vores konkurrencedygtighed ved at satse på, at vi til stadighed styrker det økonomiske samarbejde og rydder barrierer af vejen, fjerner bureaukrati osv.," siger Stephanie Lose. Foreholdt spørgsmålet om det nu afskaffede forsvarsforbehold, afviser hun, at regeringen vil stræbe efter at afskaffe retsforbeholdet, ligesom hun stiller sig afventende i forhold til EU's bankunion: "Det har vi en afventende position i forhold til. Nu må vi se, hvordan arbejdet med at styrke bankunionen udvikler sig, og hvordan indholdet bliver. Så må vi tage stilling," afslutter Stephanie Lose.
Børsen, s. 12-13 (09.05.2023)

Prioriterede historier

Igennem et "stort smuthul" strømmer brændstof med tråde til Rusland ind i Danmark
Trods omfattende EU-embargo og skrappe sanktioner er Vestens olieindkøb fortsat med til at hjælpe Rusland med at finansiere krigen i Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten i dag. En førende analytiker fra Bloomberg forklarer, hvordan det er "uundgåeligt", at russisk olie ender i Europa. Inden for det seneste år har flere olietankere fra Indien losset flybrændstof til Københavns Lufthavn, og Danmarks samlede olieimport fra Indien er steget til 40 pct af vores samlede import i forhold til ingen import i 2019, 2020 og 2021. I samme periode er den indiske import af russisk råolie steget med 1.400 pct., viser udregninger fra tænketanken Centre for Research on Energy and Clean Air (Crea). "Lige nu er det en lovlig måde at eksportere olieprodukter til lande, der har indført sanktioner imod Rusland, fordi produktets oprindelse bliver ændret," konkluderer Crea. Og der er adskillige tilfælde af lignende transporter fra Indien til EU. "Det her er et stort smuthul, der kan underminere virkningen af sanktionerne imod Rusland," konstaterer Crea. Også Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Singapore og Tyrkiet importerer mere råolie fra Rusland - det viste en stigning på i alt 140 pct. i 2022. Flere måneder med faldende priser på russisk olie ser ud til at vende, da tal fra Ruslands finansministerium viser, at priserne er på vej op igen. "Jeg mener, at det er vigtigt at anerkende, at sanktionerne med succes har reduceret Ruslands evne til at sælge olien via kortere handelsruter (til bl.a. Europa, red.), hvilket gør det sværere for dem at skaffe alle de tankskibe, de har brug for. Det rammer deres overskud og eksportindtægter. Men "vaskeriet" (af russisk råolie igennem de fem tredjelande, red.) er noget, der øger efterspørgslen på russisk olie og derfor også prisen og deres eksportindtægter," siger Isaac Levi, der er en af analytikerne bag undersøgelsen fra Crea. Han opfordrede derfor til, at EU i samarbejde med de vestlige koalitionspartnere bør forsøge at tvinge ændringer igennem. Eksempelvis ved at forbyde import af olieprodukter fra tredjelande, der køber råolie i Rusland. EU, Australien og G7-landene indledte 5. december 2022 en kamp for at begrænse Ruslands olieindtægter med et politisk fastsat loft over prisen på russisk råolie, og det er indsatser som denne, der kan intensiveres. "Jeg mener absolut, at det er noget, der skal tages fat i for at øge virkningen af sanktionerne og reducere Putins evne til at blive ved med at finansiere krigen mod Ukraine," siger Isaac Levi. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtrykte under et nyligt besøg til Indien sin bekymring over, at landet har øget importen af russisk olie. "EU's sanktioner skal have størst mulige konsekvens for Rusland. Det er derfor, vi har indført et prisloft på russisk olie. (...) Der er for mig ingen tvivl om, at det næste skridt i EU's sanktioner skal være et endnu stærkere fokus på at modarbejde, at sanktionerne bliver omgået," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Det ser dog ud til, at Løkke Rasmussen må kigge langt efter det scenarie, da direktøren for det statsejede russiske selskab Rosneft for en måned siden underskrev en ny aftale med Indiens største raffinaderiselskab, Indian Oil Corporation, med det formål at øge eksporten af russisk råolie "betydeligt".
Jyllands-Posten, s. 1,8-9 (09.05.2023)

Hvor er Tyrkiet på vej hen? Mod øst, mod vest? Eller mod noget helt tredje?
I forbindelse med Tyrkiets forestående præsident- og parlamentsvalg 14. maj spørger Vesten sig selv, hvilken retning Tyrkiet vil vælge. Det skriver Jyllands-Posten. Spidskandidaterne er præsident Recep Tayyip Erdogan fra Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) og partileder Kemal Kilicdaroglu fra det største oppositionsparti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), og kandidaterne ligger ifølge meningsmålingerne meget tæt. Hvis Kilicdaroglu bliver præsident, antager Tyrkiet-ekspert Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), at landet på kort sigt vil gå i en mere vestlig retning. "Men der er utrolig mange ting, der står mellem linjerne - ud over at der i Tyrkiet er tradition for, at oppositionen siger provestlige ting for at vinde støtte imod et ofte mere autokratisk styre," siger han. Når valget i Tyrkiet diskuteres, taler Vesten ofte om EU, pressefrihed, en øget islamificering og spørgsmålet om Sverige i Nato. Jakob Lindgaard vurderer dog, at det ikke nødvendigvis er de emner, der vil optage flertallet af tyrkerne mest, når de skal stemme. Derimod vil økonomien komme til at fylde mest hos vælgerne. En præsidentkandidat skal sikre sig mindst 50 pct. af stemmerne. Sker dette ikke, skal der en ny valgrunde til den 28. maj.

Information bringer en analyse af Waleed Safi, mellemøstkorrespondent, Istanbul. Han skriver blandt andet: "Tyrkiet afholder den 14. maj, det, som mange iagttagere kalder det mest skæbnesvangre valg i landets nyere historie. Dagsordenen domineres af en vaklende økonomi, strid om migration, Tyrkiets position i forhold til Vesten, et jordskælv, der slog 50.000 menneske ihjel, familieværdier og en debat om det tyrkiske demokrati. [...] Når det kommer til udenrigspolitik, tyder det på, at oppositionen fortsat vil bevare Erdogans balancepolitik mellem Rusland og Vesten - dog vil oppositionen forsøge at forbedre forholdet til EU og sikre, at tyrkerne nemmere får visum. [...] Det mest omdiskuterede spørgsmål er, hvorvidt en desperat Erdogan kan fifle med valgsedlerne, og her er svaret heller ikke i Erdogans favør: I Tyrkiet har stemmeboksen længe været hellig. En siddende leder kan afvikle institutioner, intimidere kritikere, ekskludere partier, fængsle modstandere, men hidtil har selve stemmeprocessen langt hen ad vejen været en fair affære. Det tyrkiske samfund er ekstremt politiseret, stemmeprocenten er 87, og mange møder op ved valgstederne for at observere processen. Historisk har det altså ikke været muligt at fuske. Men Erdogan har altid været en uforudsigelig og kynisk herre. I de kommende dage og uger vil vi se, om han har nogle uforudsete tricks i ærmet, eller om det stærkt medtagne tyrkiske demokrati trods alt viser sig at være robust trods mere end to årtier med Erdogan."

Information bringer en analyse af journalist Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: "Recep Tayyip Erdogan er på en gang sit lands mest talentfulde politiker efter landsfaderen Kemal Atatürk og den hidtil mest enevældige despot, der har polariseret nationen og nu truer med at annullere en eventuel valgsejr til sin republikanske rival. [...] Så sent som i mandags erklærede han i en tale i Ankara, at "min nation vil ikke overlade dette land til nogen, der er blevet præsident med støtte fra Kandil". Den kurdiske separatistbevægelse PKK, der er på de internationale terrorlister, har sine hovedbaser i Kandil-bjergene på grænsen til Irak. [...] Frem til 2007 sad soldaterne på flertallet i et nationalt sikkerhedsråd, der 'rådgav' de parlamentarisk udpegede regeringer i alle de vigtigste beslutninger, og dengang vidste alle, hvem der var chef for generalstaben, men ikke hvem den til enhver tid siddende forsvarsminister var. Denne tilstand ændrede Erdogan i en tålmodig politisk proces, der bestod af demokratiske reformer og en stribe 'EU-pakker', der sikrede støtte fra Bruxelles og Washington og blev løftestang i opgøret med den verserende 'kemalisme' efter landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk. [...] Kurdernes rettigheder blev igen undertrykt, og deres politiske ledere forfulgt med fængselsdomme. Og de konservative kvinder, der hidtil har stemt på AKP som beskytter af religiøse og sociale rettigheder, kunne konstatere, at Erdogan trak Tyrkiet ud af Europarådets Istanbul-konvention om beskyttelse af kvinder, der blev vedtaget netop i Istanbul i 2011. [...] Men selv om Erdogan afskrev religionen som politisk markør, var han stadig islamist med mange regnskaber at gøre op. Men også - og især - pragmatiker, ikke mindst udenrigspolitisk, hvor hans åbning mod Putins Rusland afbalancerer forholdet til USA og også EU, hvor han har afskrevet medlemskab. [...] Hans hovedindsats som politiker er nok, at han har gjort Tyrkiet til en regional stormagt, der agerer uden at parere ordrer fra Vesten. At han i den proces har forlenet sine tilhængere med en ny national stolthed, er evident, og de ser ham som en national messias. Prisen har været et despotisk enevælde i form af det præsidentstyre, han fik flertal for i 2018, og som efter et mislykket militærkup i 2016 har betydet en splittelse ned gennem samfundet, hvor al opposition undertrykkes, og hvor man ender bag tremmer alene på mistanke om dissens. Ikke kønt."
Politiken, s. 10; Information, s. 10, 8-11 (09.05.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Gør op med myten: Sprogundervisning, jobsøgning og opsamling af cigaretskodder virker
Berlingske bringer en kommentar af Morten Dahlin, politisk ordfører for Venstre. Han skriver blandt andet: "I alt for mange år har dansk integrationspolitik bygget på en myte. En myte om, at integration er et fælles ansvar, der bygger på "forpligtelser for både indvandrere og værtssamfund". Citatet er taget fra Europa-Kommissionens "Håndbog om integration" fra 2004 og sætter ord på den fejlbehæftede tankegang, integrationsindsatsen i Danmark alt for længe har lidt under. Jeg har døbt det "integrationsmyten". Myten om, at integration går begge veje. Myten er sejlivet og har domineret dansk integrationspolitik i årevis. Men ikke desto mindre er det forkert, og hvis vi nogensinde skal lykkedes med integrationen, skal vi væk fra forestillingen om, at integrationen er en tovejsproces. Integration er et personligt ansvar. [...] Derfor gik Venstre til valg på at indføre en arbejdspligt [...] Arbejdspligten er altså både retfærdig og effektfuld. For integrationen. For økonomien. For ligestillingen."
Berlingske, s. 20-21 (09.05.2023)

Finansielle anliggender

Danskerne tror nu på meget lavere inflation
På trods af at prisen på mange af de varer, der satte inflationen i gang, er tilbage til udgangspunktet, er det for sent at skrue forbrugerpriserne tilbage, mener økonomer. Det skriver Jyllands-Posten i dag. En måling fra Dansk Statistik viser, at nogle forbrugere forventer et prisfald eller i det mindste et fald i inflationen. Louise Aggerstrøm Hansen, økonom i Danske Bank, mener dog ikke at det ligger i kortene. "Stigningstakten i priserne aftager, og nogle enkelte steder kan de da godt falde en smule, men det er ikke vores forventning at se faldende forbrugerpriser bredt set," siger hun. Det samlede forbrugerprisindeks lå i marts omkring 12 pct. højere end i juni 2021, hvor inflationen for alvor buldrede derudad, ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Et indeks for de samlede energipriser vendt mod forbrugerne i EU er faldet 11 pct. siden oktober og er nede på niveau med sommeren 2022, ifølge amerikanske Federal Reserve.
Jyllands-Posten, s. 4 (09.05.2023)

Grundlæggende rettigheder

I 15 år har Danmark bremset bedre regler for borgere med handicap. Nu bør det være slut
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Kira Marie Peter-Hansen, EU-parlamentariker for SF, og Charlotte Broman Mølbæk, folketingsmedlem og handicapordfører for SF. De skriver blandt andet: "SYNES DU OGSÅ, det er rimeligt, at kørestolsbrugere kan stige ubesværet på og af kollektiv trafik, og at syns- og hørebesværede skal kunne tage uddannelse på lige vilkår med deres jævnaldrende? Så er vi enige. Men siden 2008 har Danmark været med til at blokere EU-lovgivning om antidiskrimination af forskellige udsatte samfundsgrupper. Begrundelsen for ikke at tilslutte sig EU-direktivet er, at det vil være for dyrt at implementere de tiltag, der omhandler borgere med handicap. [...] TAL FRA DET EUROPÆISKE RÅD viser, at omkring en tredjedel af den danske befolkning lever med længerevarende funktionsnedsættelser - altså handicap. [...] Men det er ikke blot en national løsning, der er brug for, men en fælles europæisk. Halvdelen af EU's borgere med handicap oplever nemlig at blive diskrimineret, så problematikken bør løses i fællesskab. [...] Ungarn har ved lov vedtaget et forbud mod, at skoler og tv-stationer fortæller børn og unge om lgbt+. Og selvom regeringen heldigvis støtter EU-Kommissionens retssag mod denne lov, så klinger det hult, nu hvor Danmark i 15 år har siddet på hænderne i forhold til antidiskriminationsdirektivet, der netop kan sikre den juridiske beskyttelse af menneskerettigheder. Samtidig ser vi desværre en yderst bekymrende og kedelig tendens til, at mange borgeres rettigheder bliver sat under pres i visse EU-lande. [...] Vores regering har fået en oplagt chance for at ændre kursen. Ved årsskiftet overtog svenskerne nemlig EU-formandskabet, og et af deres mål er at bringe direktivforslaget op igen og gøre mærkbare fremskridt. [...] For både tilbage i 2008 og også her i 2023 er der brug en europæisk aftale, der står op for samfundets udsatte grupper og sørger for ligeværd."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (09.05.2023)

Institutionelle anliggender

EU-samarbejdet er afgørende for Danmark
Jyllands-Posten bringer en kronik af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M). Han skriver blandt andet: "Vi har brug for et stærkt EU-samarbejde til at sikre danske og europæiske interesser i en ny geopolitisk virkelighed. Det er jeg personligt slet ikke i tvivl om på denne Europadag. [...] Det er Europadag i dag. Jeg bliver lidt berørt. 2023 er nemlig et særligt europæisk år. Det er 50-året for dansk EU-medlemskab, 30-året for etableringen af det indre marked og 30-året for de såkaldte ”københavnskriterier”, der fastlægger betingelserne for medlemskab af EU. Samtidig er 2023 også etåret for Ruslands invasion af Ukraine og dermed for krigens tragiske tilbagevenden til det europæiske kontinent. Det er virkelig store ting, der har haft og har meget store konsekvenser for os alle. EU besluttede sidste år at tildele Ukraine, Moldova og Bosnien kandidatstatus. Det sender et klart signal til Putin og Rusland om, at Ukraine er en del af Europa. [... ] Et større EU med flere medlemmer rejser en række spørgsmål. [...] EU må udvikle sig i takt med realiteterne. Det er vigtigt, at vi fra dansk side har modet til at gentænke vores positioner og engagere os endnu mere i samarbejdet. [...] EU har bevist at kunne levere i krisetider. Der er ikke noget godt alternativ til et tæt europæisk samarbejde. [...] Samtidig har USA's Inflation Reduction Act vist, at europæisk konkurrenceevne også kan blive udfordret fra andre sider - uagtet det positive i, at USA nu investerer massivt i den grønne omstilling. Europa er stadig et rigt og stærkt kontinent, men globalt fylder vi relativt mindre end tidligere. [...] Derfor er et stærkt EU endnu vigtigere i fremtiden. EU skal være i stand til at forsvare europæiske interesser og værdier globalt. [...] Danmark skal også i de næste 50 år være med til at forme EU. Der er valg til Europa-Parlamentet i 2024, og der skal udpeges en ny kommission. Det danske EU-formandskab i 2025 bliver en vigtig mulighed for at sikre stærke danske aftryk og bidrage til, at EU fortsætter den nødvendige udvikling. EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed. Vi har brug for et stærkt EU-samarbejde til at sikre danske og europæiske interesser i en ny geopolitisk virkelighed. Det er jeg personligt slet ikke i tvivl om på denne Europadag."
Jyllands-Posten, s. 23 (09.05.2023)

Klima

L&F: EUs habitat-direktiv er urealistisk at indfri og økonomisk uholdbart
Naturen og biodiversiteten er udfordret, og EU har fremsat et habitat-direktiv, som desværre er svært at indfri og økonomisk uholdbart ifølge naturchef i Landbrug & Fødevarer, Karen Post Bache. Det skriver Altinget mandag. Den danske regering er ikke begejstrede for EU-forslaget til naturgenopretning, som de mener vil medføre en række økonomiske udfordringer. Det er Karen Post Baches ønske, at EU - når direktivet behandles i løbet af foråret og sommeren - vil genoverveje, hvordan medlemslandene kan sikre et fælles niveau, som både er økonomisk holdbart og fagligt solidt.
Altinget, mandag (09.05.2023)

Politisk aftale giver genbrugte mursten CO2-rabat
Genbrugte vinduer eller tagsten i byggeriet vil fra januar 2024 komme til at tælle positivt med 0 pct. i CO2-regnskabet. I en aftale mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra 2. maj igennem en tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som udkom i 2021. Det skriver Børsen i dag. Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger nu: “I de næste årtier vil byggeriet skulle bidrage med sin del til at få nedbragt CO2-udledningen i både Europa og globalt, så forlommen giver mulighed for at udvikle metoder til at bruge genbrugsmaterialer i byggeriet”. Byggeriet står herhjemme for 30 pct. af landets samlede CO2-udledning. I EU-regi er en bølge af lovgivning på vej i form af taksonomi, bygningsdirektiv og byggevareforordning, som bl.a. vil indeholde krav til livscyklusanalyse. “Set fra dansk side har lovgivningen været meget national, men der er en masse EU-lovgivning på vej, som vi skal tage højde for, og som vil stresse dansk lovgivning. Så er man i branchen, er ens kikkert i den grad blevet vendt mod EU,” siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.
Børsen, s. 8-9 (09.05.2023)

Konkurrence

Mediekritik: Konservativ milliardær truer demokratiet med fransk Fox News
Den franske erhvervsmand Vincent Bolloré er begyndt at investere massivt i mediebranchen. Han kontrollerer i forvejen tre nationale tv-stationer, herunder Canal+, der også er en af Frankrigs store filmproducenter. Derudover tre nationale radiostationer og seks store titler i magasinpressen som for eksempel landets førende politiske magasin, Paris Match, med over 2,5 millioner læsere. Og desuden en betydelig andel af den franske forlagsbranche. EU-Kommissionens konkurrencevagter har meddelt Vincent Bolloré, at han ikke kan beholde Frankrigs næststørste forlagsgruppe, Editis, hvis han også opkøber den største, Hachette, og derfor skal han om kort tid melde ud, om afhændelsen af andre forlagsvirksomheder er nok til, at købet af Hachette kan godkendes.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (09.05.2023)

Kultur

Kulturministeren til EU: "Jeg kæmper med at forstå, hvordan I kan mene, at systemet er fair"
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) tager nu kampen op mod en særlig EU-regel fra 2020, hvor danske og europæiske musikere risikerer at miste mange penge. Det skriver Jyllands-Posten i dag. "Jeg vil simpelthen kæmpe imod de her hamrende uretfærdige EU-regler, som EU-Kommissionen tvinger mig til at implementere," udtaler kulturministeren. En EU-domstol afgjorde i 2020, at musikere og sangskrivere fra lande uden for EU fremover skal have betaling, når deres musik bliver spillet i EU. Tidligere opererede EU-landene ellers med et såkaldt gensidighedsprincip, hvor et specifikt land uden for EU betaler for at spille dansk musik, og dermed betaler Danmark også for det modsatte. Det er især et problem i forhold til USA, som ikke betaler for at spille hverken dansk eller europæisk musik. I et brev til EU-kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, skriver Engel-Schmidt bl.a.: "Jeg kæmper med at forstå, hvordan Kommissionen kan mene, at det nuværende system er fair. " Og han fastslår: "Jeg stiller mig uforstående over for det faktum, at han har haft tre år til at gøre noget ved dette, og at det ikke er lykkedes endnu. Jeg efterspørger en hurtig løsning og hans syn på, hvornår den eventuelt vil være på plads. Jeg stiller ham det spørgsmål, om han mener, det er rimeligt, at jeg skal sørge for, at danske kommercielle radiostationer og public service-radiostationer skal sende spandevis af penge til USA, mens vores musikere bliver snydt for deres betaling i USA," forklarer Jakob Engel-Schmidt.

Politiken skriver, at Thomas Sandberg, der er forperson hos Dansk Musiker Forbund, håber, at dommen bliver rullet tilbage: "Det vil være problematisk for danske musikere og artister, hvis vi skal dele vores vederlag fra radioafspilning med kunstnere fra lande udenfor EU, uden at der kommer penge den anden vej. Jeg er bekymret for, at vi i Danmark skal give vores amerikanske kollegaer penge uden at kunne kræve en tilsvarende beskyttelse i USA til gengæld", siger han. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt stemmer i: "Det er fuldstændig urimeligt. Tænk engang, at EU vil tvinge Danmark til at betale amerikanske kunstnere, men ikke vil sørge for at have en aftale på plads, så amerikanske radiostationer betaler danske kunstnere. Vores danske kunstnere og rettighedshaveres indtægter skal ikke udhules af betalinger til udenlandske kollegaer", lyder det fra kulturministeren. Det er ikke med kulturministerens gode vilje, at det danske gensidighedsprincip bliver ophævet, før en ny aftale er på plads, som sikrer, at betalingerne går begge veje. Derfor har han kontaktet EU-Kommissionen.
Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 2 (09.05.2023)

Sikkerhedspolitik

Det store hykleri på Den Røde Plads
Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Kvalmegrænsen bliver nok hurtigt nået i Vesten, når præsident Putin tirsdag sætter alt ind på det årlige propagandashow, paraden på Den Røde Plads i Moskva for sejren over Nazityskland i 1945. Ikke, at der ikke er grund til at mindes den kolossale sovjetiske indsats og de enorme ofre i Anden Verdenskrig. Det er der bestemt. Men fordi Ruslands aktuelle angrebskrig mod Ukraine vender alting på hovedet. Hvad Rusland foretager sig i Ukraine lige nu, minder skræmmende meget om, hvad der drev det folkemordsregime, som paraden festligholder nedkæmpelsen af. Hitler slap en verdenskrig løs, fordi han frakendte en række lande en simpel ret til at eksistere. Putin gør det samme med Ukraine, som han i sine formørkede taler og skrifter har nægtet enhver selvstændighed. [...] Putin ser nazister alle vegne, især i Ukraines hovedstad, Kyiv. Men han ser ikke, i hvor høj grad han lader sit eget forkrampede verdensbillede skygge for historiske realiteter. Hvis regeringen i Kyiv er befolket med nazister, underløber han da fuldstændigt den heroiske kamp mod Hitler-styret, der kostede 27 mio. sovjetborgere livet. [...] Putin har igangsat den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. Der må trods alt også være mange russere, der tirsdag funderer over, om det virkelig var, hvad krigen dengang blev udkæmpet for. Når de gamle kampvogne og de sidste veteraner fra dengang tirsdag vises frem i Moskva, vil spørgsmålet automatisk melde sig: Med hvilken ret tillader Putin og hans inderkreds sig at forvalte arven efter den store sejr dengang på den måde, det nu sker? I Vesten er det helt anderledes. Fred og samarbejde skulle umuliggøre en gentagelse. Nato og EU blev svaret. Vesten drager netop en konsekvens af sejren i Anden Verdenskrig ved nu at støtte Ukraines frihedskamp. Moralsk er der en afgrund til forskel på, hvordan erfaringerne udmøntes."

I Indsigt i Børsen i dag skriver Hakon Redder blandt andet: "Et luftangreb i hjertet af præsident Vladimir Putins rige? På en af Ruslands måske allermest markante mærkedage? I Kreml er der tydelig nervøsitet for, at det kan ske tirsdag, hvor russerne fejrer Sovjetunionens sejr over nazityskland i Anden Verdenskrig. Om Ukraine kan - og vil - svare igen på russernes mange terrorbombninger af civile mål med et angreb på militærparade og præsident Putin på talerstolen på Den Røde Plads, er uvist. Men muligheden vokser efter nye terrorangreb i bl.a. Kyiv i de seneste dage. [...] I sin første tale efter invasionen forsøgte Putin sidste år at anvende sejren over de tyske nazister i 1945 som sin begrundelse for at fjerne “det nazistiske styre” i Kyiv. Men krigen er på ingen måde gået efter de russiske planer. [...] Det er et kæmpe nederlag for præsident Putin, uanset at hans magtposition ikke er rystet. Men en reduceret fejring "indikerer seriøse problemer, der er svære at skjule, selv i Ruslands strengt kontrollerede system", skriver Peter Dickinson, der er redaktør for Atlantic Council. Omvendt så møder EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tirsdag på ny op i Kyiv til et møde med præsident Volodymyr Zelenskyj. Sammen skal de fejre dagen, der også officielt er Europadagen. Ukraines nyvundne status som kandidatland til EU-medlemskab blev mandag understreget af, at præsident Zelenskyj på en video på Telegram siger, at Ukraine - ligesom andre lande i det vestlige Europa - indstifter 8. maj som dagen, hvor man fejrer sejren over nazityskland, mens 9. maj også fejres som Europadagen."
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 15 (09.05.2023)

EU aflyser fejring i protest mod minister
I forbindelse med markeringen af Europadagen i dag aflyste EU's delegation i Israel mandag en reception, da den israelske minister for sikkerhed Itamar Ben-Gvir efter planen ville deltage i fejringen. Ben-Gvir tilhører den yderste højrefløj. I en meddelelse fra EU's delegation lød det: "Vi vil ikke tilbyde en platform til nogen, hvis holdninger står i modsætning til de værdier, EU står for."
Jyllands-Posten, s. 9 (09.05.2023)

Russerne kan sætte sig på autonom region
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidl. landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "Valg truer stabiliteten i Europas frontlinjestat. Dem, der påstår, at den russiske bjørn er mæt efter invasionen af Ukraine, har ikke været i Moldova. Frygten for krig og invasion er både allestedsnærværende og velbegrundet. [...] Moldova fik sidste år kandidatstatus til EU, og regeringen forfølger energisk EU-sporet. Moldovas befolkning er nogenlunde delt i spørgsmålet om, hvorvidt Moldova skal gå den europæiske eller den russiske vej. [...] Valget i Gagausien risikerer yderligere at destabilisere Moldova. Ganske vist var den hidtidige guvernør, Irina Vlah, også prorussisk, da hun blev valgt første gang i 2015. Men i løbet af valgperioden reviderede hun sit syn på EU og endte med at støtte medlemskab. Nu kommer der andre boller på suppen. Valget vil forstærke konflikten mellem Comrat og Chisinau og svække, måske ligefrem afspore, landets EU-proces. [... ] Siden Moldova fik kandidatstatus, har landet knoklet for at kvalificere sig til EU-medlemskabet. Udfordringen er enorm. [...] Danmark og EU bør stå klar med støtte til denne vanskelige proces frem mod muligt EU-medlemskab. [...] Der er i Moldova frygt for, at den russiske bjørn ikke stiller sig tilfreds med invasionen af Ukraine, men vil forsøge en invasion af Moldova også."
Jyllands-Posten, s. 22 (09.05.2023)

Sikkerhedsekspert: "Der findes røde linjer. Hvis de krydses, kan Rusland tage ubehagelige skridt"
Den russiske invasion af Ukraine har vendt verdensordenen på hovedet, og vi risikerer at stå foran en langstrakt konfrontation vurderer en russisk sikkerhedsekspert i eksil om udsigten til en ny kold krig. Det skriver Politiken i dagens avis. Sergej Utkin, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, har talt med Politiken omkring de nye trusler. Nordiske journalister afslørede for nylig mistænkelig aktivitet fra russiske rekognosceringsskibe omkring gasledninger i Østersøen og Nordsøen. Skal disse aktiviteter ses som en trussel mod de skandinaviske lande, spørger Politiken? "Det ser snarere ud som en demonstration og et ønske om at vise det russiske potentiale. Budskabet fra den russiske side er tilsyneladende: Vesten er åbenlyst til stede i den ukrainske konflikt, men der findes nogle røde linjer. Hvis de krydses, kan Rusland tage ubehagelige skridt," svarer Utkin. En anden konflikt, der ulmer, foregår mellem Vesten og Kina, og vi ser, at Kina har indtaget en markant større rolle. Til det svarer Utkin: "Og i modsætning til Rusland har Kina ikke alene globale ambitioner, men også et globalt potentiale. Samtidig har landet betydelige problemer med at opretholde sin økonomiske vækst uden at reformere sit rigide politiske system. Eksperterne er enige om, at verdens politiske tyngdepunkt er ved at flytte til stillehavsregionen". Kinas spillen med musklerne over for Taiwan er også en potentiel trussel mod både sikkerhed og handel. Hertil svarer Utkin: "Der foregår temmelig seriøse diskussioner om muligheden for en direkte militær konfrontation omkring Taiwan. Og selv om det er en hypotese, har den helt reelle konsekvenser". Mange industrier er flyttet til Kina, og EU diskuterer genskabelse af de produktionskæder, der er gået tabt. Til det svarer Utkin: "Ja. Og den politik får Kina til at konkludere, at der ikke er udsigt til et mere vidtgående samarbejde med Vesten end det, man har nu". Adspurgt til en løsning på konflikten mellem Rusland og Ukraine og fremtidsudsigterne, svarer Utkin: "Det kan ikke ske, uden at de nuværende magthavere bliver skiftet ud. Der må en ny generation af politikere til magten. Men jeg er bange for, at vi som land (Rusland, red.) ikke kommer til at bevæge os i den retning i nær fremtid. Hvis den russiske side ønsker at fastholde sit nuværende syn på den russisk-ukrainske krig, kan der umuligt ske en forsoning. Jeg tvivler på, at Vesten kan gøre noget. Eliten er ikke engang klar til at give Putin negative oplysninger. Det russiske politiske system holder sine egne fortropper forsynet med udelukkende gode nyheder. Samtidig har konsekvenserne af sanktionerne aldrig været hårdere, og det har temmelig alvorlige konsekvenser for erhvervslivet. En ophævelse af sanktionerne kunne gøre meget, men det ville kræve nogle andre politiske omstændigheder," konkluderer Utkin.
Politiken, s. 8 (09.05.2023)

Udenrigspolitik

Slovakiet kan igen blive EU's bløde bug
Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Korruptionsskandaler i massevis, russisk indflydelse, lækkede optagelser af oligarkers lokumsaftaler med politikerne - og et lejemord på en ung journalist. Nyere tids slovakisk politik er fyldt med dramatiske begivenheder, som har kendetegnet landet siden dets indtræden i EU i 2003. Selv om Slovakiet siden skilsmissen fra Tjekkiet og særligt EU-medlemskabet har oplevet økonomisk fremgang, er det også slående, hvor langt der endnu er, før slovakkerne opbygger det samme demokratiske fundament som resten af EU-landene. [...] Slovakiet er en mindre spiller i EU, men kan potentielt blive støttehjul for både Ungarns Orbán i hans opgør med Bruxelles - og for Vladimir Putin. [...] Det slovakiske valg, som afholdes til efteråret, bliver en test af, om EU kan forblive forenet i sin ruslandspolitik - og resultatet i NATO-landet Slovakiet vil blive fulgt tæt af USA, som frygter sprækker i alliancen."
Information, s. 2 (09.05.2023)

Ugen i dansk politik: Tyrkiet afholder parlaments- og præsidentvalg
Altinget mandag beretter om denne uges aktiviteter i dansk og udenlandsk politik. Mandag er der debat i Folketinget om Danmarks prioriteter i EU. Europa-Parlamentet holder plenarsamling 8.-11. maj i Strasbourg. Tirsdag fejres Europadagen, hvilket er en hyldest til fred og sammenhold i Europa. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager mandag i Baltic Offshore Wind Forum, som finder sted i Berlin. Natos 32 forsvarschefer holder mandag og tirsdag møde i den militære komite i Bruxelles, hvor også Sveriges forsvarschef. Derefter er der pressemøde klokken 17.30. Søndag afholdes der parlaments- og præsidentvalg i Tyrkiet.
Altinget, mandag (09.05.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark