Dagens EU-tophistorier
Klima: Opgør med selskabers klimaløfter er skudt i gang
Børsen skriver, at en ny standard for virksomheders klimaarbejde er på vej, da virksomhedernes klimaløfter om CO2-neutralitet har været gratis og at de dermed nærmest har mistet deres betydning. Den ene virksomhed efter den anden har de seneste år meldt sig på banen med mål om at blive klimaneutrale i 2050 for at leve op til Parisaftalens målsætninger. Det er virksomheder som Lego, Rockwool, Apple og mange flere. Manglen på en troværdig standard har sendt klimaløfterne i mange forskellige retninger og så langt fra hinanden, at de set med nogles øjne reelt ikke betyder noget som helst. Selskaberne taler om CO2-neutralitet, men tæller ikke udledning i værdikæden med. "Når det kommer til klimaforandringer, er det utrolig vigtigt at sikre, at vi alle bevæger os mod en fælles destination, og at det er baseret på videnskab. De sidste år har virksomheder i rekordfart forpligtet sig til forskellige former for CO2-neutralitet og nettonul, og SBTi Net Zero-standarden bringer den nødvendige gennemsigtighed, pålidelighed og sammenlignelighed for at sikre, at vi når Paris-aftalens mål i 2050,” siger Frances Lu, der er chef for PwC's rådgivningsservice på bæredygtighed. Det er Esben Lantén, der er partner i Nordic Sustainability, der rådgiver virksomheder om bæredygtighed enig i. “Det er en de facto-standard for, hvordan virksomheder kan kalde sig CO2-neutrale fremadrettet. Og den kommer til at ændre spillereglerne fuldstændig for, hvad det vil sige, at være CO2-neutral, da kravene er ekstremt ambitiøse,” mener Lantén. Landenes bidrag til bremsning af den globale opvarmning er en afgørende del af forhandlingerne på klimatopmødet COP26 i Glasgow. I en ny rapport måler rådgivnings- og konsulenthuset KPMG 32 landes evne til at blive klimaneutrale. Det er landenes evne til at reducere udledningen af drivhusgasser og arbejdet med at komme i mål med klimaambitionerne i 2050, der bliver set på. De 32 lande står for 75 procent af den globale udledning og Danmark er på en fjerdeplads, men bliver overhalet af nabolandene Norge, Sverige og Storbritannien. Morten Eskerod, der leder arbejdet med grøn omstilling i Strategi og Energi hos KPMG forklarer, at det var forventeligt, at Danmark rammer toppen. ”I de kommende år er det en udfordring også at reducere danske udledninger af drivhusgasser fra især transport og landbrug,” siger Eskerod om de danske udfordringer.
Information skriver, at et af de betændte emner på klimatopmødet i Glasgow er de fattige og sårbare lande, der kræver kompensation for de orkaner og oversvømmelser, der hærger i verden i kraft af klimaforandringer. Det ser indtil videre ikke ud til at COP26 kunne løse problemet. Det drejer sig blandt andet om Malawi, der de senere år har været ramt af klimaforandringernes hærgen. Først ramte tørkefænomenet El Nino, hvilket skabte fødevareusikkerhed for over halvdelen af befolkningen. Derefter kom cyklonen Idai og dræbte mere end 1.200 mennesker og ødelagde endnu fleres hjem og levebrød. Dernæst et pludseligt varmere klima, der medførte større mængder nedbør samt at skadedyr dukkede op med konsekvenser for landmændenes afgrøder og høst. "Vi har aldrig oplevet det på den måde før i regionen," fortæller Chikondi Chavbuta, der bor i Malawi med sin datter og arbejder for ngo'en Care i den sydlige afrikanske region. Hun fortæller videre, at fødevaresituationen i Malawi "er voldsomt udfordret" og folk må nøjes med ét måltid om dagen og spiser vilde frugter for at overleve.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kristian Marstal, S-medlem, debattør, kunstner, København SV blandt andet: "FN's klimatopmøde, COP26, er i disse dage i fuld gang i den skotske by Glasgow, hvor verdens politiske ledere samles for at blive enige om nye tiltag, der kan bremse den menneskeskabte globale opvarmning. En afgørende nødvendighed, selv om fundamentet beror sig på en illusion. En illusion på den måde at forstå, at eksempelvis EU-lande ikke kan indgå juridisk forpligtigende aftaler med andre dele af verden - allerhøjest blive enige om aftalepapirer og dele nationale løfter med resten af verden. [...] Klimakonferencerne skal fortsætte, og den grønne omstilling er stort set i gang alle steder - sågar er der udelukkende markedsfortjenester at gøre sig her, men eksperter finder tempoet alarmerende langsomt. Næste skridt for kommende generationer bliver i et dystert scenarie en international undtagelsestilstand, hvor FN får mandat til lovgivning med direkte strafbar konsekvens."
I en kronik i Børsen skriver Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri blandt andet: "Det er vigtigere end nogensinde, at vi styrker forholdet til tyskerne. Det er nu, de rykker på den grønne agenda. [...] Hvis Tyskland og tysk erhvervsliv skal holde et højt vækst- og udviklingstempo, får de brug for dansk medvind. Det gælder både i form af grøn teknologi som vindenergi, men også i forhold til andre vedvarende energikilder, energieffektivisering, fjernvarme og power-to-x. Det bliver svært, hvis ikke umuligt, for Tyskland at realisere ambitionen om en 60 procent CO2-reduktion i 2030 uden danske klimaløsninger. [...] Mens alle taler om klimakrise ved COP26 i Glasgow, taler vi samtidig om konkrete klimaløsninger med helt centrale beslutningstagere i den tyske hovedstad. De skal nemlig få blik for danske produkter og løsninger nu, mens der er et stærkt momentum for handling, og mens den mulige næste kansler, Olaf Scholz, arbejder på at danne regering med blandt andet De Grønne. Ligesom dieselmotoren forandrede det tyske samfund radikalt, har dansk klimateknologi potentialet til at gøre det samme. [...] Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi også styrker alliancen med Tyskland på den storpolitiske arena - især når det gælder energi- og klimapolitikken i EU, der har så stor betydning for hele regionens udvikling. Den store økonomiske motor skal drives grønt, og her kan Tyskland være glad for at have et grønt foregangsland som Danmark som nabo."
I en kommentar i Børsen skriver Jens Obel, administrerende direktør, DK Company og Michael Løve, administrerende direktør, Netto, Salling Group – formænd for tekstilindsatsen under Handlens Klimapartnerskab og for Handlens Klimapartnerskab blandt andet: "For to år siden bad regeringen om vores og resten af Danmarks erhvervslivs hjælp til at indfri de danske klimaambitioner om 70 procent CO2-reduktion inden 2030. Vi sagde selvfølgelig ja til at gå helhjertet ind i samarbejdet med regeringen. Det er vigtigt, at alle bidrager til at håndtere de klimaforandringer, der allerede er i gang, og samtidig sikre erhvervslivets konkurrenceevne fremover. [...] Nærmest samtidig lagde coronaen sig over alt og alle. Det betød, at den efterfølgende proces med at følge op på dem af gode grunde blev justeret. [...] Produktionen af tekstil er meget ressourcekrævende, og forbruget af tekstiler indenfor EU overstiger langt, hvad der er til rådighed af ressourcer på planeten, hvis vi kigger lidt ud i fremtiden. Derfor er det logisk, at EU har fokus på tekstiler i lovgivning, som er blevet foreslået for den kommende skrappe produktpolitik. Her er det meningen, at der skal stilles krav til ecodesign, cirkularitet og øget genbrug og således gøre vores tekstilforbrug mere bæredygtigt. Det flugter med anbefalingerne i partnerskabets tekstilspor. Derfor ser vi det også som afgørende, at vi fra dansk side følger samme tilgang, når det kommer til regulering og initiativer. Ellers kan nationale og EU-regler komme til at spænde ben for hinanden. [...] Vi har brug for en målrettet national tekstilstrategi som afsæt, og som formår at understøtte klimapartnerskabets anbefalinger og EU's tekstilindsats. Med den netop afleverede sektorkøreplan for handel, herunder tekstil, giver vi bolden op til, at regering, embedsværk, vidensinstitutioner og vi i erhvervslivet for alvor får sat gang i tingene, samarbejder mere, får gjort tekstilerne grønnere og klimaet sundere."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 27; Information, s. 4-5; Børsen, s. 10, 12-13, 38-39
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Migration: Bevæbnede mænd tvinger migranter mod Polen
Flere af dagens aviser skriver om migranter, der forsøger at krydse grænsen til EU, ved grænsen mellem Polen og Hviderusland. Mandag havde flere end tusind migranter samlet sig på grænsen mellem Hviderusland og Polen. Berlingske skriver, at siden juni er antallet af flygtninge og migranter, som forsøger at krydse grænsen fra Hviderusland til nabolandene Polen, Letland og Litauen blevet med at stige. Alt tyder på, der er tale om en bevidst strategi fra diktatoren i Hviderusland, Aleksandr Lukasjenko, der nu bruger migranter som våben i den vedvarende konflikt med EU. Det er tilsyneladende migranterne selv, som har organiseret mandagens march i et forsøg på at lægge pres på Polen og krydse lovligt ind i EU via grænseovergangen, rapporterer flere medier. Ruslands præsident Vladimir Putin følger nøje med i udviklingen. Tidligere har han over for Lukasjenko understreget behovet for stabilitet langs grænsen.
B.T. skriver, at mange af migranterne efter sigende er blevet hjulpet til Hviderusland af Lukasjenko-regimet, der kynisk benytter dem i en krig mod EU, der skal presses på flere fronter. Det er en krig, der har stået på i mere end et år og som for alvor blussede op, da den hviderussiske præsident Alexander Lukasjenko vandt præsidentvalget sidste år. Valgprocessen blev kritiseret vidt og bredt for at være fyldt med svindel og flere oppositionspolitikere blev intimideret, fængslet og siden retsforfulgt med lange fængselsstraffe som konsekvens. Samtidig gik titusindvis af demonstranter på gaden i hovedstaden Minsk for at protestere mod valgresultatet, som oppositionen med Sviatlana Tsikhanouskaya i spidsen mener, de vandt med et stort flertal. Da Alexander Lukasjenko blev kåret som vinder af valget fik det den konsekvens, at EU fordømte resultatet og samtidig indledte en lang række sanktioner mod personer tæt på præsidenten. "Hvideruslands regime er i gang med at eskalere grænsekrisen - migranter skubbes fysisk mod EU-grænsen af bevæbnede mænd. Lukasjenko er fuldt ud ansvarlig for hybrid-angrebet på Polen, Litauen og EU. Smuglingen af migranter, volden og den dårlige behandling må stoppe," lød det mandag i en kommentar fra Sviatlana Tsikhanouskaye på Twitter.
Ekstra Bladet skriver, hvordan flere flygtninge og migranter har fortalt om, hvordan hviderussiske grænsevagter har presset dem over grænsen, hvorefter de bliver presset tilbage igen af polsk politifolk og soldater. Kristeligt Dagblad skriver, at menneskeretsorganisationer siger, at migranterne udsættes for barske forhold. Om natten kommer temperaturen under frysepunktet og de mange mennesker har ikke mad og andre nødvendigheder. Mindst 10 migranter er foreløbigt døde, mens de har ventet i grænseområdet.
Kilder: Berlingske, s. 17; B.T., s. 14; Ekstra Bladet, s. 20; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 5
Andre EU-historier
Udenrigspolitik: Tidligere FE-chef: Rivalisering mellem USA og Kina stiller krav til virksomheder
Børsen bringer en analyse af politisk korrespondent Jesper Hvass. Han skriver blandt andet: "Til en tid hvor globalisering i dag i høj grad er erstattet af en stadig mere intens rivalisering mellem især USA og Kina. En rivalisering, der antager lidt forskellige former, afhængigt af hvilke områder vi ser på, men som mærkes på stadig flere områder,” lyder det fra Thomas Ahrenkiel. Navnet Thomas Ahrenkiel vil være mange bekendt. Han har en lang karriere som embedsmand bag sig. I nullerne var han blandt andet chef for udenrigspolitik i Statsministeriet under daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). [...] Nu er Thomas Ahrenkiel blevet partner og chef for Europa i rådgivningsvirksomheden Macro Advisory Partners, der har hovedsæde i London og siden 2013 har rådgivet virksomheder om “det nye globale landskab”. Børsen har i den anledning talt med Ahrenkiel om de globale tendenser, han i sit nye virke skal hjælpe danske og udenlandske virksomheder med at forstå. Stridende stormagter Helt centralt i den forståelse står et nyt forhold mellem Kina og USA samt Europas rolle i den nye verdensorden med stridende stormagter. [...] Allerede i 2019 begyndte EU-Kommissionen i strategiske analyser at kalde Kina en “systemisk rival”. Det er en analyse af en ny verdensorden. Hvad betyder den forståelse af verden konkret for virksomhederne? “Vi tilbyder at bringe vores forståelse af bevægelserne i de tektoniske plader til den enkelte virksomheds virkelighed og strategi. Vi er gået fra en situation, hvor globaliseringen foregik på markedsvilkår, til at politik betyder mere. Også for virksomhederne,” siger Ahrenkiel."
Kilde: Børsen, s. 18-19
Arbejdsmarkedspolitik: EU-forslag udfordrer den danske model
I et debatindlæg i Børsen skriver Christiane Mißlbeck-Winberg, europapolitisk chef, Dansk Arbejdsgiverforening blandt andet: "I et indlæg her i avisen 20. oktober hylder SF's Kira Marie Peter-Hansen EU's kommende direktiv om lønåbenhed som et nemt og billigt redskab i kampen for ligestilling. Men regnestykket er lidt mere komplekst end som så. Åbenhed om løn kan være udmærket, og de fleste kan blive enige om, at ligestilling er en central værdi, som skal styrkes. Men i denne debat er det vigtigt at fastslå, at direktivet fra EU om løngennemsigtighed tegner til at blive en meget stor udfordring for virksomhederne og for den danske arbejdsmarkedsmodel. [...] I Danmark forhandles løn i kollektive overenskomster eller mellem den enkelte medarbejder og virksomhed. Direktivet bryder med netop det princip, fordi der lægges op til, at virksomhederne skal fastsætte lønnen efter et politisk fastsat system, som også indebærer, at man i nogle tilfælde skal afstemme aflønningen med andre virksomheders lønninger."
Kilde: Børsen, s. 39
Klima: Danske Bank vil finansiere elbiler med grønne obligationer
Et nyt samarbejde i Danske Bank skal udstede flere grønne obligationer med sikkerhed i el- og hybridbiler, skriver Børsen. De seneste år er efterspørgslen på grønne obligationer steget markant og institutionelle investorer hungrer efter grønne investeringer, der kan dokumenteres og certificeres bæredygtige. “Vi har oplevet en markant stigning i efterspørgslen på grønne obligationer. Vi oplever også, at flere leasingkunder vil have grønnere biler. De to udviklinger kan vi nu samle i et kredsløb,” siger bankens bæredygtighedsansvarlige, Christian Bach Jensen. På nuværende tidspunkt opstiller Danske Bank kravene til de grønne biler med afsæt i retningslinjerne Green Bond Principles (GBP), som er udstedt af The International Capital Market Association. På længere sigt skal de grønne aktiver defineres med afsæt i den EU-taksonomi, der forventes at være klar i 2023.
Kilde: Børsen, s. 10
Finansielle anliggender: Moderat stigning efter fredagens fald
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at den irske centralbankchef, Philip R. Lane, mandag var på talerstolen i EU. Han sagde ifølge Reuters, at eurozonens inflation vil aftage næste år og forblive svag på mellemlangt sigt. Han tilføjede bankens langvarige budskab om, at høj prisvækst er midlertidig.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 24; Børsen, s. 29
Interne anliggender: Fem partier enes om ny pro-europæisk regering i Tjekkiet
Mandag underskrev fem forskellige partier en regeringsaftale, som vil sætte den EU-kritiske milliardær Andrej Babis fra posten som ministerpræsident og placere Tjekkiet solidt i det europæiske samarbejde og i den vestlige forsvarsalliance Nato, skriver Politiken. Herved mister Ungarns Viktor Orbán en tæt allieret. Ganske vist anføres den kommende regering af det mildt euroskeptiske liberalkonservative Borgerdemokraterne, som stiller med den kommende ministerpræsident, Petr Fiala. Men de fire andre partier ser ud til at have haft overhånden i fastlæggelsen af EU- og udenrigspolitikken, vurderer politolog og forfatter Jiri Pehe, som er direktør for den tjekkiske afdeling af New York University i Prag. "De skriver eksplicit i deres koalitionsaftale, at de vil bevæge Tjekkiet meget mere resolut mod EU og Nato", siger Pehe. "Jeg tror, der vil være en betydelig drejning i Tjekkiets udenrigspolitik væk fra den her uklare politik et sted mellem Vesten og Rusland og meget tydeligere mod vest og EU," siger Pehe endvidere.
Kilde: Politiken, s. 9
Det digitale indre marked: EU kan vise, hvordan hele verden får styr på tech
Politiken skriver, at Frances Haugen, whistlebloweren fra Facebook, mandag aften var i Europaparlamentet. Ambitionen i EUs forsøg på at regulere tech-giganterne fejler ikke noget, men djævlen ligger i detaljerne, lyder det fra Frances Haugen. "Jeg er taknemmelig for, at den Europæiske Union påtager sig opgaven. Men det bliver ikke nemt," sagde Frances Haugen i Europaparlamentet. Det er få, der kan være uenige i, at der skal være større åbenhed og mere demokratisk kontrol med tech-giganterne, men det gibbede lidt i den borgerlige side af salen i Europaparlamentet, da Frances Haugen sagde: "Det er helt afgørende, at åbenheden er uden undtagelser". Såfremt parlamentarikerne eksempelvis tillader en undtagelse for forretningshemmeligheder, så vil Facebook utvivlsomt gøre alle dårligdomme til forretningshemmeligheder og de vil fortsætte fuldstændig som hidtil, fastslår Haugen.
Kilde: Politiken, s. 5
Klima: Forskere: Forskningspartnerskaberne må have disse tre vigtige ting for øje
I et debatindlæg på Altinget skriver Julie Sommerlund, dekan, Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC og Signe Vikkelsø, professor (MSO), Copenhagen Business School blandt andet: "Når Danmark skal nå sine klimamål, bliver forskning helt afgørende. Derfor investerer Innovationsfonden over de kommende måneder 700 millioner kroner i grønne partnerskaber, som skal knytte forskningsmiljøer sammen med især private virksomheder, men også eksempelvis NGO'er eller medier, og på den måde sikre at forskningen kommer ud i samfundet og gør nytte der. Grønne partnerskaber er dog langt fra enestående. [...] Siden Innovationsfonden blev startet i 2014, har den investeret milliarder i partnerskaber, som har skulle fremme "vækst og beskæftigelse på kort og mellemlang sigt". Lignende udviklinger kan ses i de fleste lande, og EU's rammeprogrammer bruger også en stadig større del af forskningsmidlerne på denne måde. [...] Et godt eksempel er Innovationsfondens udgangspunkt for partnerskaber; nemlig at skabe "vækst og beskæftigelse på kort og mellemlang sigt", men også samtidig at løse samfundets store udfordringer, som eksempelvis klimaet."
Kilde: Altinget
Landbrug: Efter fem år: EU-Kommissionen lukker sag om omstridt landbrugspakke
Hos Danmarks Naturfredningsforening vækker det forbløffelse, at EU har lukket sagen om landbrugspakken, skriver Altinget. EU-Kommissionen forsikrer, at de stadig holder øje med Danmark og er klar til nye skridt, hvis det bliver nødvendigt.
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Det nordiske er en gave. Kun arrogante tidselgemytter og demokrati-bagtalere kan være imod det
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Bertel Haarder (V), præsident for Nordisk Råd blandt andet: "Michael Kuttners nedsablende foragt for det nordiske samarbejde i Kristeligt Dagblad den 4. november bygger heldigvis på manglende viden og udenrigsministeriel sladder. Desværre også på foragt for parlamentarikere i almindelighed. [...] Som den, der har siddet længst i både Folketinget, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd (samt Europa-Parlamentet), kan jeg tale med om ørkesløse møder og snak, der ikke fører til handling. Men det er ikke specielt for Nordisk Råd. Sådan er folkestyret. Sådan er parlament. [...] Jeg husker min fortvivlelse som nyvalgt i Folketinget og senere i Europa-Parlamentet. Især sludderet fra mine politiske modstandere var rent tidsspilde, syntes jeg. [...] Selv oplevede jeg både i Folketinget og Europa-Parlamentet, at der pludselig skete noget, der fik betydning. Som da jeg blev undervisnings- og finansordfører for Venstre, mens landet var ved at gå fallit. Og da jeg i Europa-Parlamentet blev sendt til Kosovo og var med til at hidkalde vestlig handling for at beskytte kosovoerne."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11
Finansielle anliggender: Ny retning for centralbankerne får kapitalforvaltere til at spå om uro
Jyllands-Posten skriver, at flere kapitalforvaltere mener, at verdens ledende centralbanker efterhånden er begyndt at lægge den lempelige finanspolitik på hylderne, og derfor stiger risikoen for fejltrin og udsving i markedet. "Man har haft et paradigme, hvor den amerikanske centralbank (Fed) har bestemt, hvad virkeligheden er. Spørgsmålet er, om den er så langt ude af trit med virkeligheden, og vi nu går tilbage til et marked, hvor man går mere op i inflation, budgetunderskud og andre forhold i stedet," siger Jens Larsson, der er partner og chefporteføljeforvalter i hedgefonden St. Petri Capital. Efterhånden er finansmarkederne overbevist om, at Bank of England i den nærmeste fremtid bliver den første ledende centralbank, som hæver renten som reaktion på en tiltagende inflation. På samme tid har Den Europæiske Centralbank (ECB) været relativt tavs, dog udtalte centralbankchef Christine Lagarde senest i en tale, at man anser det som usandsynligt, at ECB hæver renterne i løbet af 2022. "Federal Reserve og ECB får det til at lyde som om, at det er for aggressivt, hvis man strammer pengepolitikken i et højere tempo. Virkeligheden er, at ekstremt lave og negative renter udgør en aggressiv politik i en tid, da markedsfundamentet er ændret - i vores øjne også på sigt," udtaler Jens Larsson.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14
Udenrigspolitik: Fremtidens geopolitiske udfordring er større end Kina
I en kronik i Information skriver Camilla T.N. Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet blandt andet: "Ikke blot Kinas opstigen, men udviklingen i hele den asiatiske region understreger, at Europa og Danmark er nødt til at nyorientere sig. Vi kan med fordel lade os inspirere af Biden-administrationens opbygning af videnskapacitet om Asien på alle policyområder, så vi kan træffe oplyste valg. [...] EU lancerede for et par uger siden en Indo-Pacific-strategi, der dog ikke har fået stor opmærksomhed her i Danmark. De fleste vil undre sig over betegnelsen, Indo-Pacific, men det er det nye sort i international politik og sikkerhedspolitik. Der er ikke tale om et klart geografisk bestemt eller afgrænset område, men snarere et geostrategisk greb, som strækker Asien ud og placerer vægten på det maritime domæne koncentreret omkring det Indiske Ocean og det Nordvestlige Stillehav. [...] Hvad betyder alt dette for Europa og Danmark? Asien, eller Indo-Pacific om man vil, er i høj grad der, hvor den fremtidige verdensorden bliver defineret. Hvis vi vil have en indflydelse på den, så skal vi engagere os. Det har Bruxelles fået øjnene op for med lanceringen af Indo-Pacific-strategien, der, ligesom EU's konnektivitetsstrategi, indgår som en del af EU's håndtering af Kinas stigende indflydelse og tilstedeværelse samt den tiltagende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina. Hovedformålet er at øge EU's bredere økonomiske, politiske, strategiske og militære engagement i regionen, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er meget substans at komme efter. Indo-Pacific skal prioriteres fra Bruxelles, men også fra de enkelte europæiske hovedstæder, hvis EU's såkaldte strategiske autonomi ikke snarere bliver til strategisk irrelevans."
Kilde: Information, s. 16-17
Udenrigspolitik: EU-chef: Nicaragua er "frygtens republik"
B.T. og Jyllands-Posten skriver, at Nicaragua nu fuldt ud er "et autokratisk regime", da den siddende præsident, Daniel Ortega, efter et valg i weekenden fik en fjerde periode ved magten. Sådan lød det mandag fra EU's udenrigschef, Josep Borrell. Søndagens valg "mangler legitimitet", efter at Ortega "eliminerede al troværdig modstand ved valget", lød det yderligere fra Borrell.
Kilder: B.T., s. 14; Jyllands-Posten, s. 16
Udenrigspolitik: Kaos i Afghanistan afslørede dansk diplomat-sårbarhed
I juli og august var situationen i Afghanistan ved at udvikle sig så farligt, at danske menneskeliv kunne været gået tabt, skriver Berlingske. Venstre mener, at den danske regerings behandling af Afghanistan-problematikken i juli og august afslørede en mangel på overskud i en væsentlig del af centraladministrationen. "Vi har dygtige diplomater - vi har bare ikke nok af dem - og vi er ved at udvikle et diplomati i discountklassen," siger Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigspolitiske ordfører, til Berlingske. Venstre vil nu råde bod på dette "underskudsdiplomati" og vil afsætte 50 millioner kroner ekstra til udenrigstjenesten for at forsøge at udligne 20 års nedskæringer, som ifølge Venstre har vist sig at være en fejltagelse, fordi netop situationer som Afghanistan viser, at vores diplomati halter efter andre landes. Det er både borgerlige og socialdemokratisk ledede regeringer, der gennem tiden har stået for de store nedskæringer. Det konkluderes således i 2016 i den såkaldte Taksøe-rapport, at Udenrigsministeriet var blevet beskåret med 33 procent i forhold til tidligere, hvilket med de efterfølgende års nedskæringer betyder, at Danmark ligger tredjesidst i EU med hensyn til diplomatisk styrke målt i ansatte og udsendte. Det er kun Letland og Luxembourg, der ligger lavere. I en ny strategi, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) arbejder med, er man i færd med en større omprioritering af tjenesten. En række ambassader, blandt andet i FN og i EU, skal styrkes. I FN fordi Danmark håber i 2025/2026 at blive tildelt en midlertidig plads i Sikkerhedsrådet og det kræver diplomatisk oprustning. Til gengæld lukkes ambassaderne i Tanzania og Argentina, samt en række ambassader i Den Tredje Verden beskæres.
Kilde: Berlingske, s. 20
Detaljer
- Publikationsdato
- 9. november 2021