EU i dagens aviser torsdag den 1. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: To drab kan forpurre våbenhvile i Gaza
Information bringer en analyse af journalist og forfatter Lasse Ellegaard, som blandt andet skriver: "Det israelske hykleri er monumentalt i mediernes gengivelse af konfliktens dramatisering i Mellemøsten, der tirsdag aften og natten til onsdag eskalerede med Israels drab på Hizbollahs militære chef og næstkommanderende i Beirut, Fuat Shukr, og drabet på den politiske leder af Hamas, Ismail Haniyeh, i Teheran, som Israel må formodes at stå bag, men ikke har taget ansvaret for. [...] Med drabet har Israel eskaleret den permanente lavbluskonflikt, der hidtil har været gældende, til et punkt, der presser både Hizbollah og Iran. Hvilket da også synes at være premierminister Benjamin Netanyahus formål med angrebene i Beirut og Teheran, der trodsede alle henstillinger fra såvel moderate arabiske regeringer, EU og først og fremmest USA om at udvise tilbageholdenhed. Men det var i Netanyahus interesse at fremstille missilangrebet i Majdal Shams som en Hizbollah-operation, hvor alle ædruelige analytikere i og uden for Israel er klar over, at Fuad Shukr ikke kan have beordret angrebet, da det simpelthen ikke giver mening. [...] Netanyahu ved, at hvis han giver efter for kravet om en våbenhvile på de vilkår, USA har foreslået, og som Hamas har tilsluttet sig, nemlig at krigen vil ophøre med løsladelsen af gidsler, vil hans regerings flertal forsvinde med de to fascistiske ministre fra 'Religiøs Zionisme'-blokken Itamar Ben-Gvirs og Bezalel Smotrichs bebudede afgang. [...] Som hovedforhandler i møderne om et forslag til en holdbar våbenhvile, der blev fremlagt af USA den 31. maj, var Ismail Haniyeh en central aktør fra eksilet i Qatar. Det var Haniyeh, der indvilgede i et kompromis i våbenhvileforslaget, der betød, at Israels styrker kun delvist blev trukket tilbage i første fase, til irritation for Netanyahu, der havde kalkuleret med en Hamas-afvisning. Nu blev det Netanyahu, der blokerede for anden fase af forslaget, der forudsatte et stop for krigen mod udveksling af alle levende israelske gidsler. Og der stod forhandlingerne, da Haniyeh blev dræbt natten til onsdag. En anden hovedgrund til, at Israel ville af med Haniyeh, var hans accept og aktive medvirken til den kun et par uger gamle kinesisk formidlede forsoning mellem Hamas og det sekulære Fatah-parti, der med PLO-formand og præsident Mahmoud Abbas i spidsen har magten i PA, det palæstinensiske hjemmestyre på Vestbredden. [...] I Teheran har den nyvalgte præsident Pezeshkian selvsagt fordømt drabet og bebudet en hårdhændet gengældelse, men den politiske effekt af attentatet er, at Pezeshkians ambition om at genoptage dialogen med USA om en genskabelse af den kuldsejlede atomaftale - og dermed en åbning mod Vesten - nu er blevet umulig. USA har, trods de ihærdige, men fejlslagne forsøg på at holde israelerne fra at eskalere krisen, erklæret sig rede til at forsvare den jødiske stat, hvis det kommer til en egentlig militær konfrontation med Iran eller med de aktører i Libanon, Syrien, Irak og Yemen, der er medlemmer af den såkaldte modstandsakse. Hvilket i realiteten betyder en lukket dør til en genoptagelse af den iranske dialog med amerikanerne, som blev indledt af Barack Obama og skudt ned af Donald Trump. Det er svært at se, hvor der i disse øjeblikke overhovedet er glimt af lys i tunnelen."

Politiken bringer et portræt af Hamas' politiske leder Ismail Haniyeh, som blev dræbt den 31. juli 2024 i Teheran i forbindelse med indsættelsen af den nyvalgte iranske præsident Masoud Pezeshkian. Fra eksilet i Qatar ledede Ismail Haniyeh den diplomatiske indsats for Hamas, der både af USA og EU er stemplet som en terrororganisation. Haniyeh blev født i en flygtningelejr i Gaza, efter forældrene var blevet drevet på flugt fra hjembyen Ashkelon i det nuværende Israel i 1948 og han har gennem tiden mistet mange familiemedlemmer i de utallige konflikter med Israel. Ifølge Hamas blev tre af hans sønner og fire børnebørn dræbt under et israelsk angreb i Gaza i marts. Som studerende på universitetet i Gaza blev han politisk aktiv, og selvom hans interne modstandere i Hamas altid har kritiseret ham for ikke at være militant og deltage i den fysiske kamp, men lærte Haniyeh allligevel de israelske fængsler at kende indefra, hvor hans længste straf var tre år. Haniyeh blev Gazas første formelle politiske leder, før han i 2017 drog i eksil i Qatar for at blive Hamas' politiske ansigt i verden. 

Politiken skriver i sin leder i dag: "Hamas-lederen Ismail Haniyeh vil ikke blive savnet. Han var en sigtet krigsforbryder, leder af en ekstremistisk organisation, som både EU og USA anser som en terrororganisation. Han var en af hovedmændene bag terrorangrebet 7. oktober 2023. Men Haniyehs endeligt kan meget let trække mange uskyldige med sig, medmindre verdenssamfundet handler hurtigt. Drabet på Haniyeh i Teheran tirsdag var ikke bare et voldsomt anslag mod Hamas, men også mod Iran, der blev ydmyget enormt. At præstestyret ikke kunne beskytte sin prominente gæst i sin egen hovedstad, er et kolossalt prestigetab i en region, hvor prestige betyder umådelig meget. Hvad der nu sker, er umuligt at forudsige, men det kan hurtigt blive meget blodigt. [...] Gaza-krigen er gnisten, der har fået de underliggende konflikter til at bryde ud i lys lue. En blivende fred kræver ikke bare, at Israel er rede til forlig og fred snarere end krig og præcisionsdrab. Det kræver også, at alle parter og regionale stormagter - altså både Israel, Iran, det palæstinensiske selvstyre, Hamas, Hizbollah og de arabiske lande - forsones. De har aldrig siddet ved et bord sammen. Måske er det umuligt, men det er skændigt slet ikke at forsøge. FN og EU bør hasteindkalde til en international fredskonference. Det kan virke naivt, men alternativet er kun mere krig, kaos og lidelse. Mellemøsten er brændt sammen - der er behov for en helt frisk start. Give peace a chance, sang John Lennon for et halvt århundrede siden. Det er på tide, at de også forsøger det i Mellemøsten - inden det er for sent."
Kilder: Information, s. 1,6-7; Politiken, s. 1,5.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Stine Bosse stopper øjeblikkeligt i DNB's bestyrelse
Stine Bosse, Moderaternes medlem af EU-Parlamentet, stopper med øjeblikkelig virkning som bestyrelsesmedlem i den norske storbank DNB, efter at have fået en del kritik for sin bestyrelsesplads, skriver flere aviser. "Der må ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved min loyalitet overfor de danske vælgere, som har stemt på mig, hvorfor jeg har meddelt DNB, at jeg ønsker at udtræde af DNB's bestyrelse i dag," skriver Stine Bosse i et opslag på Linkedin og fortsætter: "Jeg er gået ind i politik for at gøre en forskel, og der skal ikke herske nogen tvivl om, hvor min loyalitet ligger. Jeg sidder i Europa-Parlamentet for Moderaterne, og her vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at tjene Danmarks og Europas interesser. Det er en ulempe for et børsnoteret selskab som DNB, at et bestyrelsesmedlem går i utide, og derfor var det planen, at jeg skulle fratræde om et halvt år, når perioden udløber. Nu blev det så i dag med en særlig børsmeddelelse, som lige skulle tilrettelægges."

I et interview med Børsen lyder det fra Stine Bosse: “Jeg er ikke overrasket over, at der har været politisk drilleri. Sådan er det. Men der er også folk, som jeg normalt ville lytte til, som har rejst kritik, og jeg mener dybest set godt, at man, når man er på vej ud af noget og ind i noget andet, kan have en afviklingsperiode. Der er vitterligt ikke i det daglige arbejde den konflikt. Men jeg har bare ikke lyst til, at der skal være en skygge af mistanke. Derfor tog jeg beslutningen om at gå med det samme,” siger Stine Bosse. DNB-posten gav hende sidste år et honorar på ca. 35.000 kr. månedligt, hvilket hun nu siger farvel til. “Det er længe siden, jeg lavede regnestykket over, hvad det ville koste mig økonomisk. Og det er jeg fløjtende ligeglad med - det er måske lidt atypisk, men det er jeg. Jeg er ikke gået ind i politik af økonomiske årsager - så skulle jeg have ladet været. Jeg er gået ind i det, fordi jeg mener, at der er et politisk stykke arbejde, der skal laves. Så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at undgå, at nogen kan stille spørgsmål til det. Men jeg vil også sige, at det er en kæmpe fordel, at der kommer folk med en erhvervsbaggrund til Bruxelles,” siger Stine Bosse.

I Kampen om Magten i Ekstra Bladet skriver politik kommentator Hans Engell blandt andet: "Det er jo rent amatørisme at tro, at man i 2024 kan være dansk medlem af det skandalehærgede Europa-Parlament og samtidig sidde på en helt central plads som bestyrelsesmedlem i Norges største bank, DNB, som tilmed er ejet af den norske stat. [...] Har Løkke slet ikke fulgt med i den række skadalesager i parlamentet de seneste år, der alle har haft en ting til fælles: Penge. Korruption. Personlig berigelse. Sammenspisthed. En kuffert fyldt med 600.000 euro i kontanter. Den tidligere næstformand i parlamentet Eva Kaili er sigtet for modtagelse af bestikkelse. Det er med den stinkende baggrund, at det nye parlament med den ganske effektive parlamentsformand, malteseren Roberta Metsola, i spidsen har sagt, at nu skal det være slut med svindelsagerne. Forrige år kom Metsola med 14 konkrete forslag til at bekæmpe korruption og svindelsager. Affødt af Qtargate, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet kom i kværnen for at have modtaget bestikkelse i bytte for at påvirke beslutninger til fordel for Qatar og Marokko. Det satte for alvor fokus på manglerne i parlamentets regler. I virkeligheden skal de være taknemlige for, at svindelsagerne og parlamentets sløve ineffektivitet ikke kom til at præge valgkampen langt mere. Metsola ville blandt andet have, at medlemmer af EU ikke længere skal kunne udøve lobbyvirksomhed for deres tidligere arbejdsplads før tidligst et år efter deres afgang. [...] I 2024 er lyset sat skarpt på det nyvalgte parlament. Tiderne har ændret sig. Ubegribeligt at en erfaren profil som Løkke ikke har set det for længst. Han af alle. Ubegribeligt, at Moderaterne ikke har sagt fra allerede, da Bosse blev opstillet. Hendes tro på, at verden ikke kan klare sig uden erhvervsmennesker med bankposter, er helt ude i skoven. Har 'klovnebussen' virkelig brug for at køre en runde mere?"

Ekstra Bladet skriver i sin leder: "Hvorfor Stine Bosse pludselig er nået frem til at mene det modsatte af, hvad hun mente i forgårs, er ikke lige til at få rede på. Skønt Ekstra Bladet nok har været behjælpelige med at nå frem til holdningsændringen, har hun tilsyneladende ikke lige lyst til at tale med os. Til gengæld udtaler hun til TV 2, at hun har revurderet sagen, efter at hun har været udsat for en kritik, som hun samtidig finder helt urimelig. [...] Hun kan have fundet inspiration hos sin partileder, Lars Løkke Rasmussen, der altid har haft et nært forhold til dele af erhvervslivet, og som aldrig har kunne se problemer med den ene dag at modtage gaver fra en virksomhed og næste dag tage stilling i en sag, der handler om den samme virksomheds interesser. Han opererede med Privat-Lars og Statsminister-Lars, så hvorfor skulle Stine Bosse ikke kunne arbejde med Privat-Stine og Europa-Parlament-Stine? Det kan hun så ikke længere, og tak for det."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 6,7,28; Berlingske, s. 3; Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 2

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Inflationen i eurozonen steg marginalt i juli
Flere aviser skriver onsdag, at en foreløbig opgørelse fra Eurostat viser en inflation på 2,6 procent i juli, hvilket er en lille stigning i forhold til måneden før, hvor den var opgjort til 2,5 procent. Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit, mener dog stadig, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke renten yderligere i år. "Selv om dagens tal kunne være bedre på nogle parametre, så vil det ikke udgøre en hindring for, at ECB kan sænke renten igen til september. Det er vores klare forventning," skriver han i en kommentar.
Kilder: Berlingske, onsdag; Børsen, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag

Migration: Næsten 100 døde i migrantulykke. Anklager vil tiltale italiensk politi og kystvagt
Den offentlige anklager i Crotone har i næsten et halvt år undersøgt, hvad der gik galt, da mindst 94 flygtninge og migranter sidste år druknede i Middelhavet. Anklageren har nu meddelt, at fire italienske politimænd fra toldpolitiet og to medlemmer af den italienske kystvagt kan forvente at blive tiltalt for uagtsomt manddrab og svigt i forbindelse med ulykken og i henhold til italiensk lov er det nu op til en dommer at afgøre, om der skal føres en retssag mod dem. Det var et overvågningsfly fra EU's grænse- og kystvagt, Frontex, der først opdagede migrantbåden 25. februar sidste år, hvor efter de rapporterede om stærk vind og høje bølger og at det så ud til, at passagererne ikke havde redningsveste på. Alligevel vurderede kystvagten, at båden ikke var i fare. Efter midnat sendte politiet to mindre patruljebåde ud, men de måtte vende om på grund af vejrforholdene og der blev først erklæret en nødsituation kl. 4.30, da lokale fiskere opdagede båden, der var knækket over. Passagerer uden redningsveste stod på den synkende skude og råbte desperat om hjælp og da redningsfartøjerne nåede frem, var mange allerede omkommet. Mange NGO'er har kritiseret Frontex for ikke at have insisteret på, at en redningsaktion blev igangsat, men den offentlige anklager i Crotone har udelukkende haft til opgave at undersøge de italienske myndigheders rolle. I Italien bakker regeringen op om politiet og kystvagten og fra viceministerpræsident, Matteo Salvini, fra det højrepopulistiske parti Lega, lød det: "Ikke alene sætter de hver dag deres eget liv på spil for at redde andre, men nu risikerer de også at blive arresteret i tilfælde af en katastrofe."
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Vind og sol overhaler for første gang fossile brændsler i EU
En ny rapport fra tænketanken Ember viser, at i løbet af den første halvdel af 2024 har vind- og solenergi produceret mere strøm end fossile brændsler i EU, skriver Politiken. "Vi er vidner til et historisk skifte, og det sker hurtigt. Hvis medlemslandene kan holde farten oppe med udvidelse af vind- og solenergi, vil friheden fra afhængighed af fossile brændstoffer virkelig begynde at komme til syne," siger Chris Rosslow, senioranalytiker inden for energi- og klimadata hos Ember. Fra Sebastian Mernild, klimaforsker og professor ved SDU, lyder det, at det er en rigtig god nyhed, men han maner samtidig til besindighed. "Det er den rigtige vej at gå, men vi skal bare stadig holde for øje, at der er lang vej endnu. EU står kun for godt og vel 7 procent af de samlede globale udledninger af drivhusgasser. Men vi er ved at vise, at vi godt kan komme væk fra fossile brændstoffer. Vi tager små skridt ad gangen, men vi kommer til at stå med udfordringer også om 10 og 20 år. Vi løser ikke klimakrisen med et fingerknips," siger Sebastian Mernild.
Kilde: Politiken, s. 4

Udenrigspolitik: Lego og Ecco kan fortsat støtte russiske datterselskaber trods nye sanktioner
EU's 14. sanktionspakke mod Rusland forbyder selskaber at yde services til russiske datterselskaber uden særtilladelse, men en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen viser, at bl.a. Lego og Ecco har søgt særtilladelse og fået bevilliget det. Lego oplyser, at de for at kunne beskytte deres globale brand og ip-rettigheder har haft et mindre kontor i Rusland, som intet har med salg af produkter eller relaterede kommercielle aktiviteter at gøre. For Ecco har det haft store konsekvenser for omdømmet at forblive i Rusland, hvor flere forhandlere vendte skokoncernen ryggen, og selskabet er styrtdykket i imagemålinger. I 2020 købte Ecco sin russiske distributør, der på det tidspunkt drev 250 butikker i landet, for omkring 1 mia. kr. og argumentet fra koncernen har været, at man forbliver i landet af hensyn til selskabets medarbejdere.  Jacob Dahl Rendtorff, professor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, mener, at der er risiko for at sætte sit image på spil ved at blive i landet. I flere tilfælde har det dog vist sig sværere end som så at forlade landet. Bryggerikæmpen Carlsberg oplevede, at de russiske aktiviteter fra den ene dag til den anden blev annekteret af russiske kræfter uden varsel og Jacob Dahl Rendtorff mener, at de dilemmaer har gjort folkestemningen mindre sort-hvid. "Forbrugerne har generelt lagt meget vægt på, at virksomhederne skal ud af Rusland, men de er også forstående over for nogle af de argumenter, virksomhederne har for at blive," siger Jacob Dahl Rendtorff. Seniorchefkonsulent i Dansk Industri, Peter Bay Kirkegaard, forklarer, at reglerne, der skal begrænse leveringen af services til russiske datterselskaber, er en del af EU's målsætning om at svække den russiske økonomi. "Helt grundlæggende ser man i EU hele tiden på, hvor man kan ramme den russiske økonomi og dermed landets muligheder for at føre krig. Det støtter vi 100 pct. Det, man bare må erkende, er, at det også giver nogle komplikationer og vanskeligheder for de danske virksomheder, der af den ene eller anden grund fortsat er i Rusland. I lyset af det er deadline blevet udsat," siger Peter Bay Kirkegaard.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Et kinderæg af kriser har skabt fornyet interesse for Grønland
Grønlands undergrund har flere eftertragtede mineraler, men investeringerne mangler, selvom der er forøget interesse, skriver Jyllands-Posten. Under coronakrisen og krigen i Ukraine har EU-landene mærket presset på forsyningskæderne, når der mangler både råstoffer, energi og varer fra Kina og det har sat fokus på, at Grønland har meget af løsningen, fortæller Naaja H. Nathanielsen, Grønlands minister for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling. Grønland har mange af disse råstoffer, som spiller en central rolle i den fremtidige grønne omstilling, men Grønland har ikke produktion til at omdanne dem. EU overvejer nu, hvor meget de vil investere i grønlandsk minedrift. "Det er nu, man skal vågne op og erkende, at vi skal handle, og at det kommer til at koste," siger Naaja H. Nathanialsen. I marts åbnede EU-Kommissionen kontor i Nuuk, og planlægger yderligere engagement til september. EU's repræsentationschef i Danmark, Per Haugaard, har udtalt, at EU er klar til at finansiere mineprojekter, men erkender konkurrence fra andre lande, herunder Kina. "Vi vil se, hvad vi kan gøre ift. pengepungen. Men vi rykker, og vi kan godt mærke, at der er konkurrence omkring de råstoffer," sagde Haugaard til en debat på Folkemødet om emnet. Finansiering af mineprojekter er en udfordring, da det kan tage op til 15 år at etablere en mine. Grønland er åben for investeringer, men ønsker at udvikle sig på egne præmisser. De har betydelig handel med Kina, især inden for fiskerieksport, men ser EU som deres naturlige partner. Nathanialsen understreger, at Grønland vil overholde samme standarder som andre europæiske lande og vil acceptere kinesiske investeringer, hvis de opfylder grønlandske lovkrav. "Det er ikke sådan, at vi går en anden vej, hvis EU ikke er vendt tilbage inden 2026. Men jeg bliver nødt til at sige, at vi ikke siger, at penge fra Kina er dårlige, hvis de bliver investeret i noget, der lever op til vores lovgivning," siger Nathanialsen. Grønland arbejder på en screeningslov for udenlandske investeringer og har moderniseret sin lovgivning, hvilket gør det muligt at godkende mineprojekter hurtigt. Minedrift er dog kontroversiel i Grønland, hvor uranudvinding i Kvanefjeld har mødt modstand. Nathanialsen mener, at Grønland er villig til at udvikle minedrift, men på egne betingelser og med fokus på bæredygtighed.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,4-5

Udenrigspolitik: Beijings plan for Kinas økonomi: Selvkørende elbiler, solceller, AI og computerchip
Kinas Kommunistiske Parti i Beijing afsluttede sit såkaldte Tredje Plenum den 18. juli og siden da har analytikerne diskuteret implikationerne for Kinas fremtid, skriver Jyllands-Posten. Dog er tidligere optimisme nu vekslet til både fatalisme og pessimisme blandt observatører, som er skuffede over manglende klare retningsskift. Kina står overfor udfordringer som voksende gæld, krise i boligsektoren, deflation og et lunkent privatforbrug. Partiet signalerer fortsættelse af den nuværende politik med mindre justeringer efter behov, men ingen store ændringer. Julian Evans-Pritchard, chefforsker ved Capital Economics, opsummerede, at der er få tegn på et større politisk retningsskift efter plenummødet. Analytikere har ønsket klare retningslinjer for udviklingen af en dynamisk forbrugerøkonomi og større markedsfrihed, men partiet prioriterer andre planer. Kinas strategi er at dominere teknologier som elbiler, solceller, kunstig intelligens, computerchips, robotter og batterier, og der har været succes på disse områder. Kina blev sidste år verdens største bileksportør, har øget sin andel af EU's marked for elektriske biler, og kinesiske bilproducenter planlægger flere fabrikker i Europa. Kinesiske solcelleproducenter dominerer 80 procent af det globale marked, og landet producerer to tredjedele af verdens vindenergi. Plenumreferatet nævner nødvendigheden af at styrke indenrigsforbruget, men fokus er primært på strategisk vigtig industripolitik. Private virksomheder opfordres til at bidrage, men skal dirigeres fornuftigt, mens den statslige sektor fortsat skal udvikles. EU's handelskammer i Kina ser ingen afvigelser fra prioriteterne om økonomisk genkomst, nationale sikkerhedshensyn og social stabilitet og analytikernes skuffelse ændrer ikke på partiets kurs.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Landbrug: Al den snak om landbrug var bare - snak
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Marianne Lynghøj (V), suppleant til Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Den store kabale i Europa-Parlamentet er nu lagt, og udvalgsposterne for de danske medlemmer er fordelt. Efter en valgkamp, hvor landbrugspolitik var et af de absolut største emner, og i en parlamentssamling, hvor EU's landbrugsstøtte skal reformeres, skulle man tro, at de danske parlamentarikere ville flokkes om landbrugsudvalget som bier om en sukkermad. Men overraskende nok har kun ét parti - Venstre - prioriteret en plads i landbrugsudvalget, som er hovedudvalget for arbejdet med EU's kommende landbrugspolitik. […] Det er både forståeligt og rimeligt, at landbrugspolitik har fyldt i EP-kampagnen. Landbruget udgør omkring 10 pct. af EU's samlede CO2-udledning, og i modsætning til de fleste andre sektorer mangler EU fortsat konkrete klimamål og -planer for landbrugssektoren. Så skal EU's klimamål gøres til klimahandling, skal der laves grøn landbrugspolitik i EU i de kommende fem år. Og vi mangler da heller ikke konkret landbrugspolitik fra venstrefløjen. [...] Når EU i de kommende fem år skal gøre klimamål til klimahandling, er landbrugspolitikken ikke til at komme uden om. Derfor er jeg glad for, at Venstre som det eneste danske parti har prioriteret netop en plads i landbrugsudvalget, hvor vi blandt andet kan arbejde på at indfri et vigtigt valgløfte for Venstre: at inkludere en fælles europæisk CO2-afgift for europæisk landbrug i den kommende landbrugsreform."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Udenrigspolitik: USA: Støtte til Georgien sættes på pause
USA's udenrigsministerium meddeler, at USA trækker sin støtte for mere end 95 mio. dollar til Georgien på grund af den georgiske regerings "udemokratiske handlinger" i forbindelse med den nye agentlov, skriver Jyllands-Posten. Agentloven rammer organisationer, der modtager penge fra udlandet og ifølge kritikere er loven inspireret af en russiske lov, som den russiske præsident, Vladimir Putin, har indført i Rusland. Både EU og en række vestlige lande har kritiseret agentloven og EU har endda sat optagelsesforhandlinger med Georgien på pause p.g.a. den nye lov. "Den georgiske regerings udemokratiske handlinger og urigtige erklæringer er uforenelige med normerne for medlemskab af EU og Nato," siger USA's udenrigsminister, Antony Blinken, men tilføjer samtidig, at USA fortsat vil støtte på måder, der kommer den georgiske befolkning til gavn.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Institutionelle anliggender: Flyrejsende slipper ikke for at rode med elektronik og væske ved sikkerhedstjekket
Problemer med nye scannere har fået EU-Kommissionen til at genindføre de gamle regler for sikkerhedstjek i lufthavne, hvor man ikke må have elektronik og kun begrænset væske i håndbagagen, skriver Jyllands-Posten. De seneste år har flere lufthavne indført ny teknik for at forbedre oplevelsen for gæsterne, men per. 1. september genindfører EU-Kommissionen de gamle regler på ubestemt tid. De nye højteknologiske scannere har nemlig vist sig upålidelige i eftersøgningen af eksplosiver i væske. "Vi kan ikke sige noget om en tidsramme. Det afhænger af, hvor længe testningen og valideringen kommer til at vare," fastslår en talsperson fra EU-Kommissionen i et skriftligt svar til Jyllands-Posten og tilføjer: "Af sikkerhedsgrunde kan vi ikke gå i detaljer om selve problemstillingen, men vi reagerer ikke på nogen form for en ny trussel. Det er alene et teknisk spørgsmål."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,2

Institutionelle anliggender: Grib muligheden for at bekæmpe overflødige EU-regler
Berlingske bringer en kommentar af Bertel Haarder, fhv. minister og tidl. MF og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, og Kim Valentin er EU-ordfører for Venstre. De skriver blandt andet: "Det er svært at ændre EU-lovgivning, når først den er vedtaget af et flertal af Europa-Parlamentets 720 medlemmer og et stort flertal af EUs 27 medlemslande. Dertil kommer Europa-Kommissionens eneret til at fremsætte forslag. Denne eneret er vigtig at bevare, for at undgå at Parlamentet dyrker særinteresser og blander sig i endnu flere forhold, som kan klares af de nationale parlamenter. Men hvad så, når der viser sig behov for at ændre eller afskaffe EU-regler? [...] Det handler ikke nødvendigvis om at ændre traktaten, men snarere om at ændre EU-politikernes adfærd, både ministrenes og parlamentarikernes. […] Når regeringerne i Ministerrådet kan opfordre Europa-Kommissionen til at stille forslag til ny lovgivning, så kan de naturligvis også bede Kommissionen om at begrænse det eksisterende regelsæt. [...] Den nyvalgte kommissionsformand, Ursula von der Leyen, havde desværre ikke regelbegrænsning med i sin i øvrigt flotte tiltrædelsestale. Tværtimod talte hun blandt andet for en boligkommissær for at afhjælpe boligmangel, hvad vi på det kraftigste vil advare imod. Vi vil også advare imod velmente forslag om EU-regulering af abortregler. Hvis man vil splitte unionen helt ad, skal man bare trække fælles abortregler ned over katolske øst- og sydeuropæiske lande! [...] Kort sagt: Det kommende danske formandskab bør foreslå en ”operation regelstorm”, der ikke skal handle om at bekæmpe EU, men om at øge respekten for EU-reglerne og gøre det klart, at urimelige EU-regler skyldes medlemslandene og ikke ”dem dernede i EU2. Det vil samtidig ændre indtrykket af, at al EU-lovgivning er støbt i beton. Det vil i tilgift have den ønskelige virkning, at borgerne bliver klar over, at EU er et politisk sted, hvor man kan ændre urimeligheder, herunder også dem, EU-samarbejdet selv har forårsaget."
Kilde: Berlingske, s. 18