EU i dagens aviser torsdag den 1. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU suspenderer visumaftale for russiske turister
Flere af dagens aviser skriver, at EU-landenes udenrigsministre har nået til en beslutning om at suspendere en aftale fra 2007 med Rusland. Det sker efter et uformelt møde blandt EU-landenes udenrigsministre i Prag. Aftalen har gjort det nemmere for russere at rejse ind i et EU-land, men den nye suspendering skal gøre det mere omfattende og tidskrævende for dem at kunne rejse til EU. "Det vil reducere antallet af nye visa udstedt af EU's medlemslande markant. Det bliver sværere, og det vil tage længere tid," sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltog også i mødet onsdag. "Vi vil ikke have et generelt forbud, for der skal være undtagelser for sårbare grupper. Det har vi hele tiden ønsket fra dansk side. Allerede i februar suspenderede man visum til forretningsfolk og statsligt ansatte i Rusland, men ikke for almindelige mennesker. Det gør vi nu, og så skal hver enkelt søge om at få et visum. Man kan ikke bare få et visum for at komme på besøg, men man skal have en gyldig grund for at komme her. Det vil betyde, at man kan reducere antallet af turister, for at være turist er ikke et legitimt formål," sagde han ifølge Jyllands-Posten efter mødet. Desuden vil EU nu se på, hvad man skal gøre med de cirka 12 millioner Schengen-visa, som allerede er udstedt til russiske statsborgere.

I en analyse i Altinget onsdag skriver Rikke Albrechtsen, EU-redaktør, blandt andet: "Russiske turister i Europa midt i en krig krænker mange europæeres retsfølelse. Udenrigsminister Jeppe Kofod kalder det "provokerende" og vil stoppe dem, men både menneskehensyn, jura og politik spænder ben for snuptagsløsninger. [...] Da Fabrizio Tassinari selv lå på stranden i Italien i sommer, studsede han over, hvor mange russiske turister han stødte på.
Hvad lavede de der på strandstolene ved siden af ham, samtidig med at deres land fører en kynisk angrebskrig mod Ukraine, som lige så meget er et indirekte angreb på den vestlige livsførelse, som de nu nød godt af der syd for Rom?"
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Altinget, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 7; Berlingske, s. 10; Politiken, s. 2

Finansielle anliggender: Inflationen brager op: »Dette er slemme tal«
Flere af dagens aviser skriver, at inflationstallene fortsat stiger og et nyt estimat fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen steg mere end forventet i august måned. Eurostat estimerer, at inflationen i eurozonen nåede op på 9,1 procent i august måned og er altså det højeste, der er registreret i eurozonens historie. Forventning var dog, at inflationen ville lande på 9 procent i august måned og estimatet er altså højere end forventet. "Det bliver formentlig kun værre herfra. Energipriserne er steget meget kraftigt over sommeren, og det er overhovedet ikke slået fuldt ud på forbrugerpriserne endnu," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank ifølge Jyllands-Posten, hvor der er en forventning om, at inflationen endnu ikke har toppet i eurozonen endnu. Flere eksperter mener, at dagens inflationstal vil sætte et ekstra på Den Europæiske Centralbank (ECB) forud for sit pengepolitiske møde i næste uge. "ECB er tvunget til at reagere på den tordnende høje inflation. Der er ingen tvivl om, at de hæver renten på rentemødet i næste uge. Spørgsmålet er blot om renten bliver skruet op med 0,5 procentpoint eller endnu mere. Det er fuldstændig afgørende med en markant opstramning i pengepolitikken for at tøjle de vilde prisstigninger," skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri ifølge Jyllands-Posten og Børsen.

I en analyse i Information skriver Jeppe Druedahl, lektor på Center for Economic Behavior and lnequality (CEBl) ved Økonomisk lnstitut på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Siden begyndelsen af 2021 har priserne været på himmelflugt. Inflationen over det seneste år nærmer sig de ti procent. Noget lignende har vi ikke set i mere end 30 år. [...] Der er ikke nogen simpel metode til at bestemme, hvor stor en del af inflationen der er drevet af henholdsvis efterspørgsel og udbud. Modelberegninger af økonomer fra den amerikanske centralbank, FED, tyder umiddelbart på, at mindst halvdelen af inflationen i USA skyldes indenlandsk efterspørgsel. I Europa spiller højere energipriser og importpriser en større rolle. [...] Inflationen på forbrug af varer og services med lavt importindhold er stadig under to procent i EU. På verdensmarkedet har energipriserne stabiliseret sig de seneste måneder, og råvarepriserne er sågar faldet. Et stabilt prisniveau er det samme som nul inflation og taler derfor for et fald i inflationen fremadrettet. Reallønsfald og rentestigninger lægger også en dæmper på efterspørgslen. Forbrugertilliden og virksomhedernes salgs- og investeringsforventninger har også en kraftig pil nedad i det meste af Europa. I en vis forstand balancerer vi på en knivsæg. Til den ene side er der faren for, at en løbsk pris-løn-spiral kommer i gang. Til den anden side er der faren for en dyb efterspørgselsdrevet recession. [...] Det mest sandsynlige scenarie i de fleste økonomiske prognoser er dog fortsat, at vi snart ser, at inflationen begynder at falde måned for måned, i hvert fald renset for energi. I slutningen af 2023 kan inflationen sagtens være under to procent igen. [...] Derfor er det også afgørende, at hjælp til danske husholdninger, som er hårdt ramt af inflationen, ikke lægger yderligere brænde på inflationsbålet, men finansieres af inflationsdæmpende tiltag. Det kræver, at finansieringen ikke ligger langt ude i fremtiden og enten udgøres af direkte fald i det offentliges forbrug og investering her og nu eller rammer andre grupper, som så sænker deres forbrug."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13, 20; Børsen, s. 30, 32; Information, s. 6; Berlingske, s. 6-7, 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: GORBATJOV AFVÆBNEDE VERDEN
Flere af dagens aviser bringer nekrologer af den sidste leder af Sovjetunionen Mikhail Gorbatjov, som tirsdag aften døde. Gorbatjov hyldes af verdens ledere, og han er også modtager Nobels fredspris i 1990 for hans bidrag til at afslutte Den Kolde Krig. Store dele af den russiske befolkning vil dog altid se på Gorbatjov som manden, der lagde Sovjetunionen i graven. I hjemlandet Rusland har han altså aldrig været lige så populær som han var i Vesten. I et interview med russiske Forbes i sidste måned kunne den russiske journalist Aleksej Venediktov, som er tæt med Gorbatjov fortælle, at den tidligere sovjetiske stats- og partichef var "oprevet over", hvordan forholdene i Rusland "havde udviklet sig" under den nuværende russiske præsident, Vladimir Putin. Gorbatjov føler angiveligt, at hele hans "arv" bliver destrueret med invasionen af Ukraine. Det skriver Berlingske. Den mest positive "arv", der er kommet fra Gorbatjov, var hans accept af, at de dengang kommunistiske østeuropæiske lande, i 1989 fik mere og mere frihed og demokrati, som senere har ført til medlemskab af både EU og NATO. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen udtaler ifølge B.T. om Gorbatjov: "Han spillede en afgørende rolle i forhold til afslutningen af Den Kolde Krig og at bryde Jerntæppet ned. Det banede vej for det frie Europa. Vi vil aldrig glemme dette eftermæle".
Kilder: B.T., s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 15

Institutionelle anliggender: Præsident Putin lukker for gassen i flere dage
Flere af dagens aviser skriver i dag, at det russiske energiselskab Gazprom igen vil lukke for forsyningen via Nord Stream 1-rørledningen frem til fredag den 2. september. Det er ikke første gang, at Rusland melder ud, at de stopper eller skruer ned for leverancerne. I juni skruede de ned til 40 procent af kapaciteten og i juli blev der skruet ned til 20 procent. Ifølge eksperter bruger Rusland Europas gasafhængighed som et politisk våben til at manipulere markedet, hvor der endnu en gang er frygt i EU om, hvorvidt Rusland har tænkt sig at åbne op for gashanerne igen. EU har meldt ud, at de har nået deres mål om at fylde gaslagrene 80 procent allerede to måneder før tid, det viser tal fra Gas Infrastructure Europe (GIE). Derfor kommer nyheden fra russiske Gazprom på et pudsigt tidspunkt. I Tyskland har de dog et mål om at fylde gaslagrene op 95 procent. På nuværende tidspunkt er de nået op på 84 procent. Men selvom man har fået fyldt gaslagrene godt op, er engrosprisen på det danske elmarked mandag 4,82 kr. pr. kilowatttime (kWh) på Nord Pool. De høje gas og elpriser har fået formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, til at italesætte nødvendigheden af et indgreb i prismodellen på energimarkederne. "De skyhøje elpriser afslører af forskellige årsager begrænsningerne i vores nuværende elmarkedsdesign, der blev udviklet under helt andre omstændigheder og til helt andre formål. Det er ikke længere egnet til formålet. Derfor arbejder vi i EU-Kommissionen nu på en nødintervention og en strukturreform af elektricitetsmarkedet. Vi har brug for en ny markedsmodel for elektricitet, der virkelig fungerer og bringer os tilbage i balance," siger von der Leyen ifølge Jyllands-Posten. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, forklarer også under et besøg i København, at der bliver arbejdet på højtryk på at finde en løsning. "Det er svært at se en one size fits all-løsning. Det, der giver mening, afhænger i høj grad af landenes energimix. Men vi vil lave et fælles katalog, som landene kan bruge, som de vil," siger Margrethe Vestager ifølge Børsen.

Berlingske skriver, at det vil gå hårdt ud over de danske arbejdspladser og forbrugerpriserne, hvis Rusland lukker helt for gassen til EU. En ny Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet forudser, hvad der vil ske, hvis det skulle blive en realitet. Den indeholder et "risikoscenarie" for dansk økonomi i 2023, hvis den russiske gas stopper med at flyde gennem rørledningerne. I rapporten skriver Finansministeriet, at det vil medføre et "væsentlig mere negativt vækstforløb for både dansk og international økonomi". I sin prognose forudser Finansministeriet en realvækst i BNP på 0,8 procent for dansk økonomi. Men hvis der lukkes for gassen ser prognosen meget anderledes ud med en negativ realvækst på -0,4 procent.
Kilder: Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 8; Børsen, s. 24

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Altingets klimaredaktør laver fem nedslag i energitopmødet: "Man skal ikke tage fejl af, at det er big business"
Altinget bringer onsdag et interview med Altingets klimaredaktør Morten Øyen, som blandt andet mener, at der kan opstå problemer i Østersø-samarbejdet, når der skal samarbejdes med naboerne mod øst om energi. "I modsætning til topmødet om vindmøller i Nordsøen, så er det nyt terræn med stor vindmølleudbygning og samarbejde om energi i Østersøen. Lande som Estland, Letland og Litauen har en energiinfrastruktur, som stadig er vendt mod det gamle Sovjet. Det skal nu vendes mod Europa, og det er ikke bare lige til. Og ingen af landene har tidligere erfaringer med havvindmølleparker. Tyskland har brug for at erstatte den russiske gas, men deres infrastruktur er ikke sådan, at man med et fingerknips bare kobler vindmøllestrøm på i stedet. Det er allerede et kendt fænomen, at Tyskland i perioder beder Danmark om at slukke for vindmøllerne. Og i Polen, hvor man har en stærk kulindustri, mener mange, at den foreløbige lære af Ruslands krig er, at man skal være herre over sin egen energi og for alt i verden ikke være afhængig af andre lande," siger Morten Øyen.
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: Få et overblik: Her er regeringens forslag til finansloven for 2023
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede onsdag regeringens forslag til finansloven for 2023, som Wammen selv udtaler er "en stram finanslov". Det skriver Altinget onsdag. Finanslovforslaget indeholder mange nye tiltag, blandt andet hjælp til inflation, miljøinitiativer med mere. Der vil blive afsat 230 millioner kroner til nye miljøinitiativer. Derudover skal den nye finanslov sikre domstolenes økonomi, hvor 151 millioner vil blive afsat til en videreførelse af domstolenes økonomi i 2023. Derudover vil regeringen foreslå, at der bliver brugt 150 millioner kroner på, at politiet, inden for rammerne af EU-retten, kan anvende loggede teleoplysninger til kriminalitetsbekæmpelse.
Kilde: Altinget, onsdag

Landbrug: Bestået: EU godkender dansk plan for implementering af landbrugsreform
Danmark er blandt syv lande, som har fået godkendt deres nationale planer for implementeringen af EU's nye landbrugsreform. Det skriver Altinget i dag. Fra 2023 træder EU's landbrugsform i kraft, hvor Danmarks nationale planer vil blive implementeret.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Martin Lidegaard: Tidens store kriser drukner i trakasserier mellem partierne
Altinget bringer en kommentar af Martin Lidegaard, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R), som blandt andet skriver: "Der er mange ubekendte i den fortsatte krig i Ukraine. Ingen ved, hvor længe den vil vare. Ingen ved, hvordan den vil ende. Men nogle ting ved vi allerede nu. Vi ved, at krigen allerede har ændret den europæiske og nordiske forsvarspolitik fundamentalt. Sverige og Finland bliver medlemmer af Nato. Alle europæiske lande vil foretage en markant oprustning i de kommende år, og USA har gjort det klart, at europæerne i langt højere grad kommer til at tage ansvar for deres egen sikkerhed. Disse nye vilkår vil få konsekvenser for hvert eneste europæiske land - og måske mest af alt Danmark. [...] For det første rykker Østersøen og beskyttelsen af de baltiske stater op som et af de primære et af de primære mål for Nato, hvor Danmark qua sin geografi kommer til at spille en nøglerolle. [...] For det andet vil hele det arktiske område blive et af klodens mest centrale geopolitiske fokusområder, hvor Danmark qua sit rigsfællesskab med Grønland og Færøerne vil blive bedt om at tage betydeligt større ansvar for overvågning og beskyttelse af Arktis sammen med især Norge. [...] Endelig har Danmark for det tredje alle forudsætninger for at spille en nøglerolle i hele den europæiske omlægning væk fra de geopolitisk giftige fossile brændsler til ren, sikker og grøn europæisk energi. [...] På alle disse tre områder kræver det imidlertid aktive og hurtige beslutninger, hvis Danmark skal kunne udfylde sin rolle og dermed få betydelig geopolitisk indflydelse trods sin beskedne størrelse, målt på økonomi og befolkning. Det vil kræve en hidtil uset politisk vilje og beslutsomhed at få taget de nødvendige beslutninger i løbet af bare det næste år."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Inspektører er nu tæt på belejret a-kraftværk
14 inspektører fra det internationale atomenergiagentur IAEA har sat kurs mod det besatte Zaporizjzjaatomkraftværk i Ukraine. Det skriver Politiken. Det lykkedes dem at komme frem til byen i går til trods for, at russiske styrker ifølge den ukrainske præsident Zelenskyjs rådgiver Mikhajlo Polodjak, beskød de rute de skulle køre ad nær fronten. "Russerne beskyder bevidst IAEA-missionens korridor frem mod værket. Det sker for at få inspektørerne ind gennem Krim", vurderer han. De ventes at de 14 inspektører vil overnatte i Zaporizjzja inden de fortsætter frem til selve værket. Atomkraftværket har været besat af russiske styrker siden marts, hvor de ukrainske ansatte på værket fortsat har stået for driften under russisk opsyn. Der har været stor international bekymring siden russerne har overtaget atomkraftværket og lederen af IAEA, Rafael Grossi, har også advaret FN's Sikkerhedsråd om risikoen: "De militære kampe nær sådan et stort atomkraftværk kan få meget alvorlige følger", sagde han. EU's udenrigschef, Josep Borell har også udtalt, at han kræver, at anlægget ikke anvendes militært. "De spiller hasard med atomsikkerheden. Man kan ikke lege krig nær sådan et anlæg", siger Borell.
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Hvad Putin lærte af Gorbatjov
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worming, avisens udenrigskommentator, blandt andet: "For Vladimir Putin var og er Mikhail Gorbatjovs regeringsperiode en lang tjekliste over ting, der ikke må gå galt. Ting, som i Putins perspektiv gik galt under Gorbatjov. Putin har omtalt Sovjetunionens undergang som den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede. Senest har han sagt, at Sovjets opløsning var opløsningen af det historiske Rusland, altså imperiet. [...] Mikhail Gorbatjov troede ikke på friheden som ideal, men derimod på frihed som et instrument til samfundsmæssig fremgang - på det personlige plan, for de østeuropæiske kommuniststater og for sovjetrepublikkerne. Gorbatjovs kurs var decentralisering. [...] Den nuværende præsidents modtræk har derfor været at centralisere statsmagten og inddrage langt de fleste frihedsrettigheder for russerne. [...] Mikhail Gorbatjovs eftermæle står stærkere i Vesten end i Rusland, fordi han gav os nedrustningsaftaler, fik os til at glemme truslen om atomkrig og åbnede Sovjetunionens grænser mod os. [...] Putin er ligeglad med sit renommé i Vesten, er rocker fremfor rockstjerne og tror på atomkrigstruslen som den bedste garant for sin personlige sikkerhed og Ruslands globale magtposition."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Sundhed: Kampen for tobaksgigant foregår fra kontoret i Bruxelles
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Thomas Vibjerg, avisens korrespondent, blandt andet: "Det er slut med at kæmpe tobaksindustriens sag, har det lydt fra lobbybureauet Rud Pedersens danske kontor. [...] Men mens lobbybureauets afdeling i København ikke længere arbejder for at fremme tobaksgiganternes dagsorden, er det selvsamme lobbybureaus afdeling i Bruxelles fortsat med at have en af verdens største tobaksproducenter som kunde. Det viser dokumenter fra EU's lobbyregister, som Jyllands-Posten har fremskaffet. [...] Omkring årsskiftet annoncerede Rud Pedersen, at bureauet ville åbne en ny sundhedsøkonomisk analysevirksomhed, Nordic Health Economics, i samarbejde med Aalborg Universitet. Nogenlunde samtidig med dette stoppede Rud Pedersens danske afdeling sit samarbejde med en af verdens største tobaksproducenter: Philip Morris, som ejer fem af de mest udbredte cigaretmærker - herunder Marlboro. [...] "Rud Pedersen A/S har ikke arbejdet med tobaksindustrien siden slutningen af 2021. Det skete, i en erkendelse af at tobaksfirmaer på kundelisten ikke længere er foreneligt med Rud Pedersen A/S' involvering i en række andre samfundsdagsordener," svarede direktøren. [...] Men mens Rud Pedersens danske lobbyister har vinket farvel til Philip Morris, lobbyer kollegerne i Bruxelles videre for Philip Morris. I Danmark skal lobbyister ikke registrere, hvem de arbejder for. Men det skal de i EU-systemet. [...] Rud Pedersen har selv senest opdateret lobbyregisteret den 21. juni 2022. Her står Philip Morris på listen over virksomheder, som bureauet repræsenterer i indeværende år. Af registreringen fremgår det også, at Rud Pedersen bl.a. interesserer sig for "det indre marked", "sundhed", "miljø" og "handel", at 39 personer fra bureauet er akkrediteret ved Europa-Parlamentet, og at Rud Pedersen forventer, at de samlede indtægter fra lobbyarbejdet i EU-Parlamentet - som omfatter en stribe forskellige virksomheder - i regnskabsåret 2022 vil være på mindst 1 mio. euro. [...] Finn Frandsen er professor i virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet. Han kalder det "noget, der ligner en løgn", at Rud Pedersen danske afdeling afviser af lobbye for tobaksindustrien, når virksomhedens Bruxelles-kontor fortsat har Philip Morris som kunde."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Socialpolitik: FN mangler rekordmange penge, fordi alle vil hjælpe det krigsramte Ukraine
Jyllands-Posten skriver i dag, at FN mangler penge til at hjælpe klodens fattigste. Det skyldes blandt andet den store bistand til Ukraine. Men selvom der fortsat bliver sendt penge til Ukraine, mangler der bistand til andre fattige lande. Jens Lærke, der er talsmand for FN's kontor for koordinering af nødhjælp i Genève forklarer, at der i øjeblikket mangler 33 milliarder dollars til globalt humanitært arbejde. Det betyder, at FN er nødt til at skrue ned for funding til helt basal nødhjælp såsom fødevarer, elektricitet, husly og undervisning med mere. FN vurderer, at der i 2022 total er behov for 49 milliarder dollars til humanitær bistand. Indtil videre er omkring en tredjedel af pengene kommet ind. Jens Lærker advarer om, at mange af de FN-koordinerede planer for de enkelte lande er "er katastrofalt underfinansierede". "Det er f.eks. tilfældet i Haiti, Mozambique, Myanmar, Venezuela, Sydsudan, Burundi og for vores regionale flygtningeappeller for Afghanistans og Syriens nabolande," siger Jens Lærke. FN modtager humanitær bistand fra USA, EU, nogle få europæiske nationer, Japan og Canada.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Vinteren kommer for virksomheder og forbrugere
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af David Bakkegaard Karsbøl, CIO i Selected Group, som blandt andet skriver: "EU's energipolitik har været baseret på komplet naive forestillinger. Nu har den ramt muren, og de europæiske virksomheder og forbrugere kommer til at betale - og fryse. Specielt tyske regeringer har i næsten årtier været advaret imod at gøre sig afhængig af meget stor gasimport fra Rusland. Men med opsigtsvækkende nonchalance har tyske politikere (Schröder og Merkel) insisteret på at gøre netop dette. De og EU's øvrige ledelse har systematisk arbejdet for at lukke atomkraftværker, som kunne udgøre en stabil produktion af energi. [...] Putin har en baggrund fra den russiske efterretningstjeneste, og han har uden tvivl været klar over, hvor værdifuld afhængigheden har været i forhold til at skabe splid mellem de europæiske lande og forsinke militært samarbejde og hjælp til Ukraine efterfølgende den russiske invasion. Således så man allerede i månederne op til invasionen, at russisk eksport af gas blev reduceret dramatisk, og at de europæiske lagre derfor var slunkne før invasionen. [...] Men kan vi stole på, at de beslutningstagere, som har skabt problemerne, også har indsigten og kompetencerne til at løse dem? Det ser ikke sådan ud, når de løsninger, som ligger på tegnebordet, alle ville fejle på politstudiets første årsprøve. [...] Desværre har de europæiske toppolitikeres manglende fremsyn og indsigt inden for energipolitikken (der også er sikkerhedspolitik) reelt udstyret europæiske virksomheder med et alvorligt handicap i den internationale konkurrence. Deres omkostninger er i top, og deres forsyningssikkerhed af noget så kritisk som energi er i bund. Problemet er strukturelt og vil tage mange år og milliarder af euros at løse, hvilket en kraftig svækkelse af euroen også indikerer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Interne anliggender: Vi bør hente mere naturgas i Nordsøen
Information bringer en kommentar af Lars Philipsen Prahm, folketingskandidat for Moderaterne og fhv. direktør for Danmarks Meteorologiske Institut. Han skriver blandt andet: "Danmark har nu en mulighed for at reducere det europæiske CO2 udslip ved at skifte kurs og genoptage efterforskning og øget udvinding af naturgas i Nordsøen. Det vil være godt for Danmarks og Europas sikkerhed og for den grønne omstilling. [...] Ud over at yde vores solidariske nationale bidrag til CO2reduktionen skal vi derfor også fokusere på øvrige måder at reducere den globale emission på. Det gør vi ved at fremme udvikling af grøn industri og andre erhverv, der kan bidrage til den grønne omstilling og eksporteres til andre dele af verden. [...] Men nu benytter Putin en reduktion af gasleverancer som våben imod Europa i forbindelse med Ukrainekrigen. Det er formentlig utænkeligt, at EU i fremtiden vil genoptage naturgasleverancer i fuldt omfang fra Rusland og dermed styrke den russiske krigsøkonomi. Resultatet af denne ulykkelige udvikling er, at mangel på naturgas nu øger forbruget af kul og olie i EU. Da kul og olie ved forbrænding udsender næsten dobbelt så meget CO2 som naturgas til atmosfæren, medfører dette et forværret globalt klima. EU's taksonomi, som definerer bæredygtige investeringer, inkluderer også naturgas. En forøget udvinding af naturgas i Danmark kunne derfor bidrage til at fortrænge kul- og olieforbruget i andre lande og på den måde fremme kampen imod de globale klimaforandringer. I fremtiden kan vi lede gas til andre lande i EU, som har behov for naturgas til at udfase kul og olie, når vi selv har udfaset naturgassen gennem omstillingen til vedvarende energi. Beslutningen fra december 2020 om at annullere den ottende udbudsrunde for naturgas i Danmarks undergrund bør derfor annulleres."
Kilde: Information, s. 17

Grundlæggende rettigheder: i øvrigt mener
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Arne Vendelbo, Hvidovre blandt andet: "Det muslimske hovedtørklæde er undertrykkelse af piger og kvinder. Og ifølge EU kan man indføre tørklædeforbud i alle offentlige bygninger. Så der burde ikke være noget at diskutere."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 20

Sundhed: Danmarks britiske coronarådgiver: »Pandemien kører på højtryk - og vi ved ikke, hvornår den slutter«
Berlingske bringer et interview med Astrid Iversen, professor i immunologi og virologi ved University of Oxford samt coronarådgiver for den britiske regering og tidligere for den danske. Hun mener blandt andet, at vi stadig er i en coronapandemi selvom vi hører mindre om det i medierne. Hun mener slet ikke det er ovre og forudsiger et efterår og vinter med mere sygdom. "Vi ser ind i et efterår, en vinter og et tidligt forår, hvor der højst sandsynligt vil komme en, to eller tre nye varianter, som vil køre gennem vores befolkning. Der er stadig fuldt blus på pandemien. Derfor er der virkelig mange virus, som muterer, og nogle af dem ser ud, som om de potentielt kan overtage," siger Astrid Iversen. Hun tilføjer desuden, at den immunitet som man opnår efter smitte, er "variantspecifik". Det vil sige, at den yder god beskyttelse mod den variant man var smittet med. Men da corona konstant muterer, mener Iversen ikke, at vi kan tale flokimmunitet længere. Derfor bruger hun i stedet termet "variantimmunitet". Det vil sige, at der også er stor risiko for smitte selvom man er vaccineret. Hun mener, at de mange dødsfald vi så blandt ældre tidligere på året kunne have været undgået, hvis vi havde boostet de ældre i foråret. "I slutningen af april gik ECDC (EUs center for sygdomsforebyggelse, red.) ud og anbefalede at booste de ældste, især dem over 80. Allerede på det tidspunkt var visse lande i forvejen begyndt at booste deres ældste, og efter ECDCs anbefaling fulgte flere andre lande trop. Få uger senere gik ECDC igen ud, denne gang med en anbefaling om at booste alle over 60, idet man kunne se, at dødstallene steg. Men i Danmark fulgte man ikke anbefalingen. »Jeg forstår simpelthen ikke, at de danske sundhedsfaglige eksperter i Vaccinationsrådet hele to gange overhører ECDC, for anbefalingen er baseret på virkelig mange data fra hele verden plus en forståelse af, hvordan pandemien har udviklet sig," siger Iversen.
Kilde: Berlingske, s. 12-13