Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 10. august 2023



Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Banker kæmper mod digital euro til danskerne
Ifølge den danske banklobbyorganisation, Finans Danmark, bør danskerne ikke få adgang til digitale euro, som resten af Europas befolkning får mulighed for. Det bringer Børsen i dag artikler om.

Banklobbyorganisationen Finans Danmark har givet udtryk for, at danske banker vil stå over for udfordringer, hvis danskerne får adgang til en ny digital euro. Organisationen har fremsat dette synspunkt i forbindelse med udviklingen af en digital euro. Formanden for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, har sat spørgsmålstegn ved nytten af en digital euro og ser derfor ingen grund til, at danske borgere skal have adgang til den. Organisationen har sendt sit synspunkt som en del af høringsprocessen til EU-Kommissionen, som skal vurdere en række lovforslag for at etablere en digital version af euroen. Denne digitale euro skal udstedes af Den Europæiske Centralbank (ECB) og muliggøre opbevaring og betaling uden involvering af kommercielle banker. Alligevel påpeger Finans Danmark, at den digitale euro kan udgøre en trussel mod innovation, være omkostningsfuld for banker og øge risikoen for bankruns. “Med en digital euro vil husholdninger og virksomheder også have incitament til at overføre deres bankindskud til digitale euro i en situation med finansielt stress. Det kan skabe risici for finansiel ustabilitet ved at øge risikoen for systemiske bank runs,” skriver de i høringssvaret. ECB har tidligere fastsat et loft for individuel besiddelse af digitale euro, hvilket forsøger at begrænse overdrevne udbetalinger. Udviklingen af den digitale euro blev påbegyndt af ECB i 2021.

I Indsigt i Børsen skriver David Bentow, avisens redaktionschef, blandt andet: "Man må give de danske bankers lobbyister, Finans Danmark, at de ikke lægger fingrene imellem i det høringssvar, som de har sendt til EU-Kommissionen i forbindelse med planerne om at indføre en digital euro, udstedt af Den Europæiske Centralbank, ECB. Bankerne kan slet ikke se behovet for at indføre digitale centralbankpenge. [...] Faktisk mener Finans Danmark, at det skal være ulovligt for alle danske bankkunder at få adgang til digitale euro. I direkte modstrid med, hvad EU lægger op til. [...] Det er Finans Danmarks opgave at varetage medlemmernes, det vil sige bankernes, interesser. Men det er trods alt sjældent, at det så tydeligt fremgår, hvor langt lobbyisterne er klar til at forsvare medlemmernes interesser, på bankkundernes bekostning. ECB er, i modsætning til Nationalbanken, allerede i fuld gang med at forberede indførelsen af e-euro. Derfor er EU-Kommissionen også gået i gang med at forberede den nødvendige lovgivning. I de forslag, som blev udsendt i slutningen af juni, lægger EU-Kommissionen op til, at e-euro naturligvis skal kunne bruges af borgere og virksomheder, der fysisk bor i eurolandene. Men også “besøgende” i et euroland skal have mulighed for at åbne en digital eurokonto, fremgår det af EU-Kommissionens lovforslag. [...] “Finans Danmark forstår dette som om, at hvis en person bosiddende i Danmark opholder sig i et land i euroområdet, f.eks. på udvekslingsophold, skal personen oprette en digital eurokonto hos en betalingstjenesteudbyder i euroområdet for at få adgang til at betale med en digital euro.” Og for at der ikke er noget at misforstå, så skriver Finans Danmark på første side i høringssvaret: “Der skal tages hensyn til forholdene i ikkeeuro lande, herunder at det som udgangspunkt kun er personer, der er bosiddende i lande med euroen som valuta, som får adgang til en digital euro.” Det er præcis det modsatte af, hvad EU-Kommissionen lægger op til. Og det er ikke åbenlyst, hvorfor Finans Danmark mener, at det er ok, at danskerne opretter en eurokonto i en dansk bank eller veksler fysiske kroner til eurosedler, men ganske enkelt skal forbydes at åbne en digital eurokonto. [...] Men det er næppe en politisk vindersag, hvis danskere, der rejser til et euroland, bliver nægtet mulighed for at erhverve og betale med e-euro på turist- og forretningsrejser. Især, da e-euro vil være penge, præcis som eurosedler. Finans Danmark er dog åbne om, hvorfor man mener, at danskere skal nægtes adgang til digitale euro. “Det skal sikres, at tab af indlån fra detailkunder ikke svækker bankernes mulighed for at finansiere vækst i samfundet samt indebærer risici for den finansielle stabilitet.” [...] Finans Danmark har tre bekymringer i forhold til digitale centralbankpenge. Den første er, at kunderne i en bank, der kommer i problemer, vil trække deres penge ud og veksle dem til e-euro. [...] Den anden bekymring er, at kunderne simpelthen foretrækker digitale penge. [...] Den tredje bekymring er, at digitale eurokonti kan presse bankernes lukrative indtægter på at formidle betalinger. [...] Det bliver interessant at se, hvor mange der er enige i den holdning."
Kilde: Børsen, s. 1, 6, 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: USA er foran: Inflationen er fortsat høj i Europa
Europa står over for et voksende inflationsproblem, der overgår det, som USA oplevede i 2021. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Mens USA er ved at få kontrol over inflationen, er den, ifølge eksperter, en betydelig udfordring i Europa. Dette kan enten resultere i høje renter for europæiske boligejere i lang tid fremover eller en potentielt negativ økonomisk udvikling. Eksperter vurderer, at inflationen er mere markant i Europa i øjeblikket end i USA. Økonomer advarer om, at inflationen i Europa kan føre til øget risiko for økonomisk ustabilitet og potentielt resultere i banknedlukninger, hvis ikke håndteret korrekt. Den Europæiske Centralbank (ECB) forventes at skulle håndtere dette problem, og at ECB vil blive presset til at hæve renterne for at tackle inflationen, det vurderer Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Ifølge Nordea har Den Europæiske Centralbank (ECB) afsluttet sin række af rentestigninger. Dette skridt er dog kun taget, da banken forventer en økonomisk nedgang i Europa. Det forventes, at ECB i løbet af efteråret og vinteren vil forsøge at dæmpe inflationen for at opnå bankens mål på 2 pct. Men selv i dette scenario forudser Nordea ikke, at ECB vil begynde at sænke renten før tidligst halvvejs gennem 2024. "Med de nøgletal man ser i Europa i dag, ville ECB under normale omstændigheder helt klart sætte renterne ned. Men det kan man ikke, fordi kerneinflationen er så høj. Det er faktisk bekymrende, at den ikke falder mere, end den gør i Europa," siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Institut for Menneskerettigheder vil modvirke diskrimination, når algoritmer har en finger med i ansættelsen
Altinget skriver i dag, at Institut for Menneskerettigheder påpeger, at den kommende store EU-lov om kunstig intelligens mangler klare retningslinjer for virksomheders brug af kunstig intelligens i rekrutteringsprocesser for at undgå kønsdiskrimination af jobansøgere. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager afviser kritikken og understreger, at ingen omstændigheder i dagens Europa retfærdiggør diskrimination baseret på køn. Den kommende EU-lov vil kræve, at virksomheder er opmærksomme på at undgå kønsdiskrimination i udviklingen af kunstig intelligens og især i rekrutteringsprocessen. Dog påpeger Institut for Menneskerettigheder, at der er et hul i loven, især når det kommer til virksomheders brug af rekrutteringssoftware, der benytter kunstig intelligens.
Kilde: Altinget

Klima: Aagaard åbner for at nå dansk EU-klimamål med kvotekøb
Ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) er Danmarks høje klimamål fra EU ikke baseret på den præmis, at alle reduktioner skal opnås inden for landets grænser. Det skriver Altinget. Lars Aagaard, diskuterer muligheden for, at Danmark kan erhverve kvoter og annullere dem som en del af strategien for at opfylde EU's klimaforpligtelser. Lars Aagaard fremfører denne holdning under en samtale med DR2 Deadline i et interview. Lars Aagaard påpeger, at EU's tildelte ambitiøse klimaforpligtelser til Danmark ikke nødvendigvis indebærer, at alle reduktioner skal opnås udelukkende inden for landets egne grænser.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Arriva vil have nye jernbanestrækninger sendt i udbud: "Vi er klart sultne efter mere"
DSB's konkurrent, Arriva, opfordrer politikerne til at sende flere jernbanestrækninger i udbud i stedet for at forlænge den nuværende kontrakt med DSB til 2033. Det skriver Altinget. Det ville være en forfejlet udnyttelse af mulighederne, hvis regeringen realiserer den kontraktforlængelse med DSB, som tidligere er blevet varslet over for EU, mener Arriver. Det vil også gavne passagererne og den kollektive trafik som helhed.
Kilde: Altinget

Klima: Glem det grønne eventyr - og gennemfør den grønne omstilling
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "I snart mange år har et væld af beslutningstagere kommunikeret, at den grønne omstilling ville smage af sødt med sødt på: Bæredygtighed, ren samvittighed, nye og bedre job, globalt lederskab, forsyningssikkerhed - og sågar bedre balance mellem land og by med flere produktionsarbejdspladser og rift om faglært arbejdskraft. Ganske gratis. Hvis blot vi hurtigt foretager enorme investeringer venter endnu større afkast for enden af den grønne regnbue. [...] Virkeligheden er langt hårdere. Den rummer plads til optimisme, visioner og investeringer. [...] Sommerens globale varmerekorder var endnu en advarsel om, at vi står med helt akutte problemer. Derfor er det farligt at drømme videre og nødvendigt at forholde sig til den grønne omstillings dybe dilemma. [...] Med nyheder om store underskud hos danske Vestas og tyske Siemens i denne uge blev det understreget, at EU's grønne industri er kriseramt. [...] Paradoksalt nok skyldes den ikke mindst, at der nu for alvor kommer fart på omstillingen. Med det følger også et skalakapløb i den globale, grønne industri. Og med inflation følger højere omkostninger til kapital, arbejdskraft og komponenter. Begge dele presser danske og europæiske spillere. [...] Klimaet kræver, at omstillingen skal gå langt hurtigere end hidtil. Der er ingen tid til pauser med konflikter og kompromisser. [...] Jo mindre vi bryder os om at lade markedskræfterne trække udviklingen, jo dyrere bliver den. Det grønne eventyr ender som en tragedie, hvis vi ikke forholder os til det vilkår og lever med konsekvenserne."
Kilde: Børsen, s. 28

Udenrigspolitik: Vindmøllekæmpe afviser blankt russiske anklager
Vestas, den danske vindmølleproducent, forlod det russiske marked tidligere på året, men står stadig over for udfordringer i forbindelse med sin tilbagetrækning. Det skriver Børsen. Efter forsøg på at likvidere sine russiske datterselskaber er Vestas nu blevet konfronteret med nedskrivninger for milliarder, da det danske firma efterlod fabrikker, varelager og produktionsudstyr i Rusland. I denne sammenhæng hævder de russiske myndigheder, at Vestas brød loven ved at forsøge at eksportere vindmøllevinger ud af Rusland. Vestas afviser beskyldningerne og kalder den russiske konfiskation for et lovbrud. En voldgiftssag er også undervejs mellem Vestas og det finske energiselskab Fortum, som anklager Vestas for at have trukket sig fra en aftale om levering af vindmøller til russiske vindmølleparker på grund af krigen i Ukraine. Vestas er dog rolig og forventer interessante diskussioner om finske sanktioner i EU og Nato-medlemskabet.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Finansielle anliggender: Spansk rival kan true Vestagers vej til europæisk toppost
I Indsigt i Børsen skriver Louise With, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Men for den danske EU-kommissær Margrethe Vestager er der arbejde at gøre. For i disse uger knokler Vestager sammen med danske diplomater rundt om i EU for at samle opbakning til planen om at blive den næste leder af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Det er en plan med store implikationer for Vestager personligt - men også for dansk politik, hvor Vestagers mulige jobskifte vil betyde, at der skal udpeges en ny dansk EU-kommissær. [...] Men hvordan ser hendes chancer ud? [...] Fire lande meldte sig før 16. juni med en kandidat: Italien, Polen, Sverige og Danmark. [...] De 27 EU-lande i bankens ejerkreds har hver en plads i det såkaldte Board of Governors, der skal vælge den næste leder, og her er personkredsen med få undtagelser den samme som kredsen af finansministre i EU. [...] Men hverken fra Spanien, Belgien eller andre lande er det p.t. meldt klart ud, om spanierne fortsat kan nå at stille med en kandidat. Denne spanske joker er vigtig, fordi der er en udbredt forventning om, at det drejer sig om den siddende spanske finansminister Nadia Calviño. [...] For Vestager tegner Calviño sig som den klart sværeste modstander. [...] Men tiden går, og før eller siden må det formodes at være for sent. Intet nyt fra Spanien er godt nyt for Vestager. [...] De fire kandidater er i øjeblikket ved at blive tjekket efter i sømmene af et internt udvalg i banken. Hvis EIB's Board of Governors holder fast i, at der skal tages beslutning hurtigt, og hvis spanske Calviño ikke når at melde sig, ligner Margrethe Vestager en favorit. [...] 12 år er gået, siden den nuværende EIB-leder, tyske Werner Hoyer, blev udpeget. Investeringsbanken er en anden i dag. Bl.a. spiller EIB nu en vigtig rolle i EU's grønne omstilling og forventes også at få en hovedrolle i Ukraines genopbygning. [...] For at vinde lederposten skal Vestager både have stemmer fra mindst 50 pct. af ejerskabet og mindst 50 pct. af landene, så hun har brug for opbakning fra store lande som Tyskland og Frankrig. Efter et positivt tweet fra den franske EU-kommissær i juni blev det antaget, at Frankrig stod bag Vestager. [...] En anden mulighed er, at landene udpeger en midlertidig leder, men skubber valget af en ny permanent EIB-chef frem til foråret 2024. På den måde kunne posten som EIB's frontfigur komme til at indgå i den store kabale af EU-poster, som skal lægges næste sommer, når der både skal findes ny kommissionsformand, EU-præsident og udenrigschef samt 27 nye kommissærer. Desuden kommer posten som Natos generalsekretær også snart i spil igen, når norske Jens Stoltenbergs forlængelse udløber 1. oktober 2024. Det vil dog ikke være positivt for Vestagers chancer."
Kilde: Børsen, s. 1,2

Udenrigspolitik: Finanskrisen, coronapandemien og krige baner vejen for Afrikas kupgeneraler
Landene i Sahel og Vestafrika oplever en stigning i militærkup, der er blevet forstærket af en cocktail af finanskrisen i 2008, økonomisk uro, coronapandemien og konflikten i Ukraine. Det skriver Politiken. Og det seneste militærkup i det økonomisk udfordrede Niger har haft store konsekvenser for Europa og USA, da det truer med at fjerne det sidste pro-vestlige og relativt demokratiske styre i området. Mens bekymringen er mindre i forhold til de lidelser, som borgerkrigen har skabt for indbyggerne i Sudan, er der opstået en ny uro i takt med, at flygtningestrømmene bevæger sig mod nord, hvilket får EU til at indtage en mere tilbageholdende position. Disse kup er drevet af utilfredshed med dårlig regeringsførelse, fattigdom og stigende islamistisk terror. Frankrigs dominans som tidligere kolonimagt i området og antifranske følelser har også bidraget til at skabe plads til alternative indflydelsesmagter som Rusland. Selvom de brutale krige mod islamistiske terrorgrupper spiller en rolle i destabiliseringen, skyldes kuppene primært utilfredshed med manglende sikkerhed og levevilkår. Eksperter fremhæver, hvordan internationale kriser som finanskrisen, coronapandemien og konflikten i Ukraine har forværret den økonomiske situation og øget ustabiliteten i området. Trods udfordringerne er der en forståelse for behovet for forandring og demokrati, selvom udviklingen muligvis vil gå i den forkerte retning i den nærmeste fremtid.
Kilde: Politiken, s. 10

Klima: Markant graf viser det overraskende hop, da juli måned blev den varmeste nogensinde målt
Sommerens temperaturer i 2023 har taget en uventet stigning ifølge EU's klimatjeneste Copernicus. Det skriver Politiken. Målinger og beregninger har bekræftet, at juli i år var 0,33 grader varmere end den tidligere rekord fra juli 2019. Dette skyldes en ekstraordinær stigning i gennemsnitstemperaturen, hvilket også gælder globalt. Tidligere temperaturrekorder er vokset med små stigninger, men årets stigning er bemærkelsesværdigt højere. Selvom global opvarmning er forudsagt, har det overrasket eksperterne, hvor markant temperaturen er steget. Selv med den nuværende stigning er Parisaftalen om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader inden 2100 ikke brudt, men det indikerer behovet for en hastig indsats for at reducere drivhusgasudledningen. 2023 er også blevet præget af høje havtemperaturer, hvilket har alvorlige konsekvenser for både mennesker og planeten. Denne rekord opfordrer til øget bestræbelse på at modvirke klimaændringer. Copernicus' data er baseret på omfattende målinger fra forskellige kilder over hele verden.
Kilde: Politiken, s. 4

Institutionelle anliggender: Det er usselt, at EU nu vil hvidvaske GMO'er
Politiken bringer et debatindlæg af Knud Erik Hansen, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, formand, Danmarks Naturfredningsforening København. Han skriver blandt andet: "På dansk initiativ vedtog EU for over 30 år siden en regulering af udsættelse af genetisk manipulerede organismer (GMO'er) i naturen. Udgangspunktet var forsigtighedsprincippet. [...] Der har igennem årene været et betydeligt politisk pres fra blandt andet USA og fra store bioteknologiske koncerner for at få omskrevet både EU's forsigtighedsprincip i GMO-reguleringen og fjernet kravet om, at de genmanipulerede fødevarer skal mærkes, så forbrugerne har et valg. Det gælder i høj grad for de nye GMO, hvor der ikke som i de gamle indsættes et fremmed gen. EU-Kommissionen vil nu give efter for det pres og lade de fleste af de nye GMO'er slippe for at skulle godkendes, og skippe, at de kan spores, og at de skal mærkes. EU-Kommissionen vil end ikke, at de fremover skal hedde GMO'er. De skal nu kaldes NGT'er, selv om de er frembragt ved at modificere direkte i generne, og selv om EU-Domstolen i 2018 klart har sagt, at de er GMO'er. Kommissionen vil hvidvaske dem, så de både fremstår ufarlige, og sådan at vi ikke kan se, at en plante er en GMO-plante. Kommissionen hævder, at alle disse nye GMO'er er planter, som kunne være frembragt ved naturlige mutationer eller ved de forædlingsmetoder, som vi har brugt i årtier. Selv om den GMO-modificerede plante ligner, så er det usandsynligt, at den er lig en plante, der er forædlet med de traditionelle metoder. Det er heller ikke ligheden, der reelt er afgørende. [...] Kommissionen ved godt, at en tilsyneladende lighed ikke er reel. [...] For at fastholde ligheden opfinder kommissionen en række kriterier for GMO-ændringerne. Opfyldes blot disse kriterier, så får vi ifølge kommissionen en GMO-proces, der kan lave det samme, som vi kunne have fået gennem de traditionelle forædlingsmetoder. [...] Kriterierne går helt udenom, at det, de nye GMO-metoder gør ved generne, er afgørende forskelligt fra det, man kan med de traditionelle metoder. EU-Kommissionen holder heldigvis fast i, at de nye GMO ikke må indgå i økologien, men når man gør mange GMO'er usynlige, så risikerer vi, at GMO-planter trænger sig ind i økologiens planter. Der er brug for klare regler, der kan forhindre dette. Det er usselt, at EU-Kommissionen og de, der er fortalere for de nye GMO'er, ikke vil stå ved, at de er GMO'er."
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Romaerne er usynlige i Europas historie
Romaerne, der rejser rundt i Europa, møder uønskethed og stigmatisering i mange lande. Det skriver Kristeligt Dagblad. Deres historie er præget af fattigdom, slaveri og marginalisering. Der findes mellem 10 og 12 millioner romaer i Europa, og de har en historie, der strækker sig tilbage til omkring år 1000. De har været kendt som forskellige betegnelser i forskellige lande, men de har fælles rødder i det nordlige Indien. Trods deres tilstedeværelse i Europa i 1000 år, er de en minoritet uden en samlet identitet. Romaerne har ofte været udsat for diskrimination og racisme og ifølge EU's Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA) befinder 80 procent af romaerne i Europa sig under fattigdomsgrænsen.EU-Kommissionen har igangsat procedurer med henblik på at påpege overtrædelser af EU's racelighedsdirektiv i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Disse overtrædelser relaterer sig til praksis med segregation samt ringere undervisningstilbud til romaelever. I Bulgarien har landets højesteret dømt skolevæsenet for diskrimination, idet det systematisk afviser romabørn. Ligeledes har en slovakisk domstol bekræftet, at visse skoler konsekvent sender romaelever til specialskoler for udviklingshæmmede børn. EU-Kommissionen har igangsat procedurer med henblik på at påpege overtrædelser af EU's racelighedsdirektiv i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Disse overtrædelser relaterer sig til praksis med segregation samt ringere undervisningstilbud til romaelever. I Bulgarien har landets højesteret dømt skolevæsenet for diskrimination, idet det systematisk afviser romabørn. Ligeledes har en slovakisk domstol bekræftet, at visse skoler konsekvent sender romaelever til specialskoler for udviklingshæmmede børn.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Institutionelle anliggender: Statsanklager i Costa Rica: En kriminel gruppe Mærsk-ansatte smuglede kokain
Mærsk-ejede APM Terminals' havneanlæg i Costa Rica står over for en alvorlig narkosmuglingssag, hvor seks medarbejdere, herunder en overordnet, er sigtet for at smugle kokain til Europa. Det skriver Jyllands-Posten. De lokale havnearbejderes fagforening kræver Mærsk udelukket fra landet. Præsidenten i Costa Rica ønsker at øge statens kontrol med Mærsk-havnen og har overtaget sikkerhedskontrollen fra rederiet. Den omfattende narkosmugling på Mærsk-terminalen har skabt bekymring og uro i landet, og politikere kræver handling for at løse problemet. Mærsk erkender, at de står over for velorganiserede kriminelle grupper og arbejder med myndighederne for at finde løsninger på problemet. Ifølge lederen af politiet i Rotterdam Havn, Jan Janse, har hollandsk politi en overordnet opfattelse af, at Mærsk er blevet "infiltreret" af narkosmuglere. Janse påpeger, at rederiets medarbejdere ikke gennemgås tilstrækkeligt omhyggeligt, og alt for mange har haft adgang til oplysninger om containere, som i hænderne på kriminelle giver mulighed for at bære kokainen ud af havnen. Når skibe fra Latinamerika aflæsses, opsnapper smuglerne kokainbeholdende containere blandt det store antal containere på havnen, forklarer politichefen. De fjerner kokainen inden tolderne foretager inspektion og anbringer den i en container, der allerede har passet inspektionen. Derefter flytter de containeren ud af havneområdet, uden at vække opmærksomhed, ved at bruge en container release code, som også kan skaffes af en korrupt shippingansat. Sådan en frigivelseskode kan blive solgt for over 1 million kr. Europol melder, at infiltration af havne- og rederifirmaer er en almindelig metode til at indsmugle kokain i Europa og udgør nu "en omfattende trussel mod EU's legitime økonomi og sikkerhed."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: Norden skal styrke den fælles sikkerhedspolitik
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Hans-Henrik Holm, professor emeritus, blandt andet: "USA er flyttet frem i verden. Natotopmødet i sidste måned var en klar manifestation af den nye amerikanske dominans. Det omfangsrige slutdokument med 90 punkter har fokus på Ukrainekrigen og Ruslands trusler og krigsførelse. [...] Nato har nu en finger med overalt. Udover Afghanistan synes kun Latinamerika at være fraværende i Natos nye globale perspektiv. Takket være Putins angreb på Ukraine er USA tilbage i det internationale førersæde. Både militært og politisk spiller USA igen førsteviolin. Natos topmøder er blevet tilløbsstykker, hvor pengene sidder løst. [...] USA har også genoptaget sin rolle i Nato som dirigenten. I Nato er der store forskelle på landenes holdning over for Rusland. Lande som Polen, Ungarn, Tyrkiet og Tyskland er dybt uenige om strategien. Men så længe USA er i lokalet, går det bedre med enigheden. Forklaringen på USA genvundne status er enkel. Der er igen brug for den amerikanske sikkerhedsgaranti eller rettere Natos artikel 5. Den gensidige sikkerhedsgaranti er en garanti for, at USA vil involvere sig og afskrække Rusland fra et angreb. Men sikkerhedsgarantier er noget andet i praksis end i teorien. Er det troværdigt, at USA vil risikere en krig i tilfælde af et angreb mod et af Natos medlemslande? [...] Sikkerhedsgarantier er ikke gratis. Ligesom med et forsikringsselskab skal der betales en præmie. Nato er gået fra en ulden målsætning om, at landene skulle tilstræbe at nå op på 2 pct. af bruttonationalproduktet i militærudgifter, til at det nu er blevet et mindstemål. [...] Natos Vilnius-møde satte fokus på bl.a. infrastruktur på havet, cybertrusler og efterretninger i sin lange liste af, hvad der kan udløse sikkerhedsgarantien. Om den så gør det i situationen, ved vi ikke. [...] Det ligner en gentagelse af USA's dominans fra Den Kolde Krig. Men selv om logikken om sikkerhedsgarantien er den samme, så er vi alligevel et helt andet sted. De europæiske landes relative styrke i forhold til USA er i dag helt anderledes end under Den Kolde Krig. Ikke alene er det europæiske politiske samarbejde udbygget og forstærket, men økonomisk er USA ikke længere altdominerende. EU's samlede bnp overstiger Amerikas. Endnu vigtigere er, at de europæiske lande på mange måder er i stand til selv at afskrække Rusland. [...] Alt imens den amerikanske sikkerhedsgaranti styrkes og poleres, forbereder de europæiske lande sig på at kunne varetage afskrækkelsen af Rusland alene. Det vil de naturligvis ikke sige højt, fordi det er jo altid godt at have en ekstra forsikring. [...] Her og nu er det effektive svar at styrke det nordiske militære samarbejde, det europæiske militære samarbejde og det bilaterale militære samarbejde i Europa. Europæiske ledere vil stadig prise samarbejdet med USA, og samtidig må de gøre sig mere uafhængige at de uforudsigelige politiske strømme i USA. Og det haster."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Interne anliggender: Hold op med at diskutere folks alder
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Trine Bramsen, MF, Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: "Så er det Villy Søvndal, der skal retfærdiggøre sin alder over for hele nationen. Hvorfor? Fordi han med sit mangeårige virke i dansk politik, sin store erfaring og fortsatte engagement ønsker at bidrage til vores demokrati gennem opstilling til Europa-Parlamentet næste år. Ved seneste valg skulle Margrete Aukens alder diskuteres. Kunne hun holde valgperioden ud? Havde hun stadig noget at bidrage med? Mig bekendt har hun været et stort europapolitisk aktiv for Danmark med et stærkt netværk, skarpe holdninger og stor erfaring. Men det er ikke alene, når man er oppe i alderen, at fødselsdatoen er til diskussion. Hos SF er en af de nye store politikere Kira Marie Peter-Hansen. Hun har i den grad også vist sit værd i EU-politikken. Dette i en sådan grad, at meget tyder på, at hun bliver partiets spidskandidat ved det kommende valg. [...] Kira Marie Peter-Hansens alder er også til diskussion. I stort set alle artikler nævnes det, at hun er ung. [...] Jeg har svært ved at forstå, hvad diskussionen om alder egentlig bidrager til. Hvis den eneste ”rigtige alder” er 35-50 år. Så går vi glip af rigtig meget erfaring og utrolig mange perspektiver både i samfundet generelt og på den politiske scene."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Klima: En bæredygtig modeuge
Information skriver, at Copenhagen Fashion Week 2023 i denne uge er i gang. Modeindustrien er en stor CO2-udleder, og klima- og bæredygtighedsbekymringer er fremtrædende i denne kontekst. Nogle besøgende mener, at problemet ikke kun ligger hos modebranchen, men også i individuelle livsstilsvaner. Copenhagen Fashion Week har implementeret bæredygtighedskrav for deltagende mærker, der inkluderer brug af certificerede eller genbrugte materialer samt CO2-kompensation. Nogle besøgende fremhæver deres forsøg på at købe bæredygtigt tøj eller genbruge, mens andre er mere tilbageholdende og påpeger kompleksiteten i genbrugsprocessen. Der er varierende oplysninger om mængden af CO2-udledninger fra tøjindustrien. Ifølge det Europæiske Miljøagentur bidrager industrien med ti procent af de samlede globale CO2-udledninger, og i EU køber hver borger i gennemsnit tøj, der svarer til en årlig udledning på 654 kilo CO2.
Kilde: Information, s. 6-7

Det digitale indre marked: Paven advarer om farer ved kunstig intelligens
Pave Frans, lederen af den katolske kirke, advarer om potentielle farer ved kunstig intelligens (AI) og påpeger behovet for at være forsigtig med teknologiens "nedbrydende muligheder og ambivalente effekter". Det skriver Berlingske i dag. Han understreger vigtigheden af at undgå vold og diskrimination i brugen af kunstig intelligens og opfordrer til etisk refleksion og ansvarlighed. Pave Frans støtter også behovet for lovgivning og uddannelse inden for AI-området og har tidligere sammen med teknologigiganter som Microsoft og IBM opfordret til etisk brug af kunstig intelligens. EU arbejder på at regulere teknologien, og Europa-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, håber på internationalt samarbejde for at styre udviklingen.
Kilde: Berlingske, s. 9

Klima: MED SMÅ SKRIDT KAN VI ACCELERERE UDVIKLINGEN
Berlingske skriver, at BoligGruppen Erhverv arbejder på at gøre sin ejendomsportefølje mere bæredygtig gennem små skridt og ressourcer. Virksomheden tester og implementerer bæredygtige tiltag som led i en strategi om at reducere CO2-udledning fra ejendommene. Susanne Blix, udviklingsdirektør hos BoligGruppen, mener, at ejendomsbranchen skal være en central samarbejdspartner for at opfylde Danmarks mål om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent fra 1990 til 2030. "Vi er nogle af dem, der udleder allermest CO2, så vi har ingen berettigelse, hvis ikke vi gør en indsats. Derfor hylder jeg de krav, der kommer fra EU - blandt andet EU-taksonomien. Den viser en vej, som vil skubbe branchen i en grønnere retning," udtaler hun.
Kilde: Berlingske, s. 6

Det digitale indre marked: Chipgigant skyder milliarder i første fabrik i Europa
Den taiwanske chipproducent TSMC modtager solid støtte fra den tyske regering for at etablere sin første fabrik i Europa, i Dresden i det tidligere Østtyskland. Det skriver Berlingske i dag. Fabrikken, der også involverer Bosch, Infineon og NXP, vil fokusere på produktion af avancerede chips til bilindustrien og industrielle sektorer. Tyskland bidrager med fem milliarder euro i støtte til projektet som en del af en EU-plan om at reducere teknologisk afhængighed af Asien. EU's mål er at producere 20 procent af verdens chips i Europa inden 2030. Med denne fabrik vil TSMC også sprede sin produktion for at håndtere spændinger mellem USA og Kina. Fabrikken forventes at skabe omkring 2.000 arbejdspladser og stå klar til produktion i slutningen af 2027.
Kilde: Berlingske, s. 3

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
10. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark