EU i dagens aviser torsdag den 10. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Vestens økonomikrig mod Rusland er ved en skillevej
Vesten udkæmper lige nu en økonomisk krig mod Rusland, hvor Kommissionen nu har lagt op til at droppe al russisk gas inden 2030. Fra EUs klimakommissær, Frans Timmermans, lyder det, at det ikke bare bliver hårdt, men "fandens hårdt", da Europa de sidste mange år har gjort sig dybt afhængig af store mængder russisk gas. Fra Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier, lyder det ifølge Berlingske: "På den måde står vi ved en skillevej, hvor vi endnu mangler at se endemålet i den økonomiske krig. Jeg tror, at vi inden længe vil se, at EU beslutter sig for, om vi taler om en total boykot af Rusland og russisk energi, eller om vi ser ind i mere normalitet og langsom omstilling." Men Rusland har stadig stærke kort på hånden, hvor den russiske præsident, Vladimir Putin, kan lukke for gashanerne i morgen. "Vi kan ikke konkurrere med dét kort. Rusland har overhånden på grund af EUs energiafhængighed af landet," siger Cornel Ban, lektor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School og fortsætter: "Vi kommer højst sandsynligt til at have langvarige sanktioner. Jeg er ikke optimistisk over for de kortsigtede konsekvenser af sanktionerne. De vil ikke stoppe krigen. Det havde været noget andet, hvis Rusland ikke havde kortet med energieksporten på hånden."

Børsen skriver, at eksperter mener, at energistop vil ramme Europa og ruinere russisk økonomi. “Russernes vigtigste eksport er olie og gas. Hvis du fjerner den indtægtskilde, vil det ramme økonomien meget hårdt” siger Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank. Rusland møder allerede nu modvind på oliemarkedet. Fra Jan Bylov, oliestrateg i Jyske Bank, lyder det: “Rusland forsøger nu at sælge med en kæmpe rabat for at lokke købere til. Men mange auktioner fejler, fordi normale købere frygter nye sanktioner, og det er svært at skaffe transport. Dertil kommer en tiltagende omdømmerisiko for alle selskaber, som laver forretninger med Rusland.”

B.T. skriver, at mens danske og europæiske politikere diskuterer, hvordan man hurtigst muligt kan gøre sig uafhængig af naturgas fra Rusland, så er budskabet fra danskerne ikke til at tage fejl af. I en undersøgelse foretaget af YouGov for B.T. bakker hele 68 procent af de adspurgte danskere op om et øjeblikkeligt stop af importen af gas fra Rusland - også selvom det kan føre til mærkbart højere energipriser. Også i USA er der ifølge Yougov befolkningsflertal på begge politiske fløje, som bifalder de hidtidige amerikanske sanktioner mod Rusland, skriver Kristeligt Dagblad. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, hvor meget amerikanerne egentlig er villige til at ofre, når de for alvor mærker konsekvenserne af sanktionerne på deres egne tegnebøger.

Jyllands-Posten skriver, at energipanik har løftet markedsværdien på Vestas med 60 milliarder kroner. Ruslands angreb på Ukraine har fået gasprisen til at eksplodere i en grad, som har fået investorer til at løbe stormløb på Vestas-aktien. Investorer mener, at EU's meldinger om et igangværende opgør med russisk gas vil betyde massive investeringer i grøn energi - herunder især vindmøller fra eksempelvis Vestas og Siemens Gamesa.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Psykologisk er det af stor værdi, at USA, Canada og Storbritannien forbyder al import af olie, naturgas og kul fra Rusland. I den virkelige virkelighed tegner der sig et noget andet billede. De tre lande har en ubetydelig import af fossile brændsler fra Rusland og bliver reelt ikke berørt af beslutningen ud over de konsekvenser, som den måtte få for prisdannelsen og de afledte effekter på forbrugerpriserne. [...] Afhængigheden af russisk energi er forklaringen på, at Tyskland blokerer for et forbud mod import af fossil energi fra Rusland, selv om pengestrømmen fra EU til Kreml er med til at finansiere krigen mod Ukraine. Det kan EU simpelthen ikke leve med. EU har intet andet valg end at vriste sig fri af russisk olie og naturgas, om nødvendigt gennem rationeringer. Putin forstår kun magtens sprog. Det må ikke glemmes, at Tyskland, Frankrig og Italien alle er større økonomier end Rusland, og at EU har styrken til at ramme Rusland - ikke bare nu, men indtil Putin og hans kleptokrati er væk. Klimaomstillingen betyder, at fossile brændsler skal afvikles, så lad os gribe denne gave fra Kreml og - koste, hvad det vil - gøre det så hurtigt og mærkbart som muligt ved for stedse at standse al import af olie, naturgas og kul fra Rusland. Det skylder vi Ukraine og ikke mindst os selv."

Børsen bringer en kronik af Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, som blandt andet skriver: "Det er forkert, at mere vedvarende energi er et stærkt redskab i den økonomiske kamp mod Rusland. Tværtimod sætter Rusland-krisen den grønne omstilling under pres, hvis energipolitikken i EU i højere grad også skal underordnes sikkerhedspolitiske formål. Hvis den russiske naturgas skal erstattes af vedvarende energi, vil det tage lang tid. [...] Hvis vi skal erstatte den russiske gas med sol og vind, vil det kræve mere end en fordobling af den nuværende kapacitet i EU. Russisk gas står for knap 10 pct. af EU's energiforbrug, mens sol- og vindenergi leverer knap 9 pct. [...] I den hidtidige grønne omstilling har vedvarende energi især fortrængt kul, mens brugen af naturgas er steget, herunder importen fra Rusland. En del af forklaringen er, at naturgas er en god trædesten i den grønne omstilling. [...] Da talen om at bruge vedvarende energi som våben opstod, var sanktionspolitikken svag og symbolsk. Men det har ændret sig markant med de uset hårde sanktioner, det er lykkedes at blive enige om især takket ved Tysklands kovending. Hvis sanktionspolitik skal virke, kræver det givetvis netop et hurtigt markant chok, som det der har ramt Rusland nu."

Berlingske bringer en kommentar af Connie Hedegaard, fhv. minister og klimakommissær og formand for Concito og KR Foundation. Hun skriver blandt andet: "Udfordringen for os er nu, om vi magter at tænke flere forskellige kriser sammen. Vi skal nu bekæmpe Putin og klimaforandringerne på samme tid. I EU kommer 40 procent af naturgassen, 50 procent af kullet og 25 procent af olien fra Rusland. I årevis har vi krydset fingre og håbet, at den politiske pris for afhængigheden ikke blev for høj. Det er den nu, hvor vores afhængighed er til stede hver eneste gang det diskuteres, hvordan vi skal reagere på Putins morderiske fremfærd. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi i både Danmark og EU nu vælger de tiltag, der på samme tid styrker vores energiforsyningssikkerhed, accelerer den grønne omstilling og underminerer finansieringen af Putins regime. [...] Vi må øjeblikkeligt fremskynde, at naturgas erstattes af for eksempel varmepumper og fjernvarme. Et klart signal fra en CO -afgift haster mere end nogensinde. En taskforce må straks ajourføre energiplanen, og virksomheder skal hjælpes til at fremrykke klimavenlige omstillinger. Planbestemmelserne må smidiggøres, så mere vedvarende energi kan opstilles hurtigere. Og hvis der på helt kort sigt bliver brug for nogle klima-uvenlige løsninger, skal det være uhyre tidsbegrænset, så vi ikke foretager investeringer, som på længere sigt låser os fast på løsninger, der går imod vores klimamål. [...] Vi har ikke råd til endnu en gang at sætte klimaomstillingen på pause. Det vil skabe polarisering og øget splittelse, og det vil betyde, at vi i alt for mange år endnu fortsætter afhængigheden af diverse olie- og gasregimer. Den sejr behøver vi ikke at forære Putin."
Kilder: Berlingske, s. 8, 24-25; B.T., s. 4; Jyllands-Posten, s. 2, 8, 24; Børsen, s. 16-17, 42-43; Kristeligt Dagblad, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Nye EU-sanktioner rammer endnu flere russiske oligarker
Kommissionen har offentliggjort en yderligere stribe sanktioner, som rammer blandt andet 160 personer - herunder 14 russiske oligarker, skriver flere aviser. "Vi strammer grebet yderligere i forhold til sanktioner som reaktion på Ruslands militære aggression mod Ukraine," skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag på Twitter. Sanktionerne rammer desuden fremtrædende forretningsfolk, 146 personer fra Føderationsrådet, det ene kammer i Ruslands parlament, den hviderussiske centralbank og tre øvrige store banker i Hviderusland, som bliver udelukket fra det globale Swift-system. EU's eksportforbud udvides også, så det kommer til at omfatte udstyr til den maritime sektor. Kryptovaluta er også blevet tilføjet i sanktionerne for at undgå at kryptohandel bruges til at omgå sanktionspakkerne. Tidligere på ugen varslede EU's handelskommissær Valdis Dombrovskis i et interview, at blandt andet kryptovaluta var i fokus. Og fra Ursula von der Leyen lød det, at arbejdet med den nye pakke bl.a. handlede om at “sikre, at der ikke er nogen smuthuller. Vi skal sikre, at vi maksimerer effekten af sanktionerne”.

Politiken skriver, at mandag 28. februar, da EU's og USA's sanktioner mod Rusland for alvor satte ind, var der en pludselig stor russisk aktivitet i opkøb af kryptovalutaen tether. Ifølge Financial Times har Den Europæiske Centralbanks præsident, Christine Lagarde, advaret om, at den udvikling vil gribe om sig og FinCEN i USA har også udsendt en advarsel. Frygten består blandt andet i, at russiske formuer kan blive vekslet først til kryptovaluta og siden til dollar eller en anden udenlandsk møntfod og flere landes finansministre, herunder Frankrigs og Tysklands, har opfordret til at sikre sig mod, at russerne omgår sanktioner ad denne vej. Eleni Tsingou, professor i international politisk økonomi ved CBS, vurderer dog en del problemer. Blandt andet vil det kræve, at EU eller en anden myndighed tager kontrol med de børser, hvor kryptovaluta handles. Derudover mener hun, at det vil være et grundlæggende problem, hvis man udelukker et helt land fra kryptovalutahandel. "Der er ikke en total økonomisk blokade af Rusland lige nu. Sanktionerne rammer enkelte banker, nogle af den russiske stats institutioner og udvalgte individer. Ikke hele den russiske befolkning," siger hun.

På vegne af Berlingske har Gallup stillet danskerne en række spørgsmål om de økonomiske sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine. 93 procent er for de økonomiske sanktioner, som Danmark, EU og verden har pålagt Rusland på grund af krigen i Ukraine. 87 procent er enige eller overvejende enig i, at danske virksomheder skal indstille al handel med Rusland og at den danske regering skal gennemføre yderligere sanktioner mod Rusland, selvom det kan have store økonomiske konsekvenser for Danmark og føre til tab af arbejdspladser. Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at der ikke alene er "meget, meget stor" opbakning til sanktionerne. "Opbakningen er også stor på tværs af forskellige skel. Opbakningen er stor både hos mænd og kvinder, hos unge og gamle - og i både i rød og blå blok," siger han og fortsætter: "Der er en villighed til betale omkostningerne ved at tage yderligere skridt, og hvis vi skal forstå, hvorfor folk siger det, så er det, fordi trusler om aggression og trusler fra andre lande er noget, der aktiverer meget, meget stærke følelser i os. De, der er vrede, er motiverede, fordi de vil straffe Rusland for de ting, de gør. Mens de, der er bange for, hvor det her fører hen, vil indføre sanktionerne for at undgå, at det eskalerer yderligere."
Kilder: Information, s. 9; Berlingske, s. 4, 9; B.T., s. 12; Børsen, s. 2; Politiken, s. 6

Finansielle anliggender: Ukrainekrigen rammer ECB med fuld styrke
Flere af dagens aviser skriver om de finansielle implikationer af Ruslands krig i Ukraine og den pengepolitik, som det medfører i EU. Jyllands-Posten og Børsen skriver, at europæisk økonomi er mærket af krigen, hvilket kan forsinke normaliseringen af Den Europæiske Centralbanks (ECS) pengepolitik. I stedet for den store økonomiske vækst, som ECB forventede tilbage i december, bliver der nemlig nu tegnet et andet billede. "Europa er den hårdest ramte region af krigen i Ukraine, og vi regner nu med, at væksten i eurolandene i år vil blive 3,2 procent - 1,2 procentpoint lavere end hidtil antaget på grund af eksponeringen i forhold til Rusland samt en langt dyrere energiimport. Vækstforventningerne for 2023 og 2024 er stort set uændrede, hvorimod vi har løftet inflationsforventningerne med 2 procentpoint," siger Paul F. Gruenwald, global cheføkonom i kreditvurderingsfirmaet S&P Global Ratings. På et møde i ECB's styrelsesråd torsdag bliver rådet præsenteret for en opdateret prognose fra centralbankens egne økonomer. Energiprischokket og dets følgevirkninger er ECB's største udfordring, da inflationen ligger markant over det mål, der er skrevet ind i centralbankens mandat om at holde inflationen "tæt på, men under 2 procent på mellemlangt sigt". Økonomiprofessorerne ser de stigende energi- og råvarepriser som den primære drivkraft bag inflationen, men også fortsatte udfordringer med forsyningslinjerne og forsinkede effekter af coronakrisen spiller ind. Resultatet af mødet i styrelsesrådet offentliggøres kl. 13:45, og tre kvarter senere følger pressekonferencen med ECB-præsident Christine Lagarde.

Børsen skriver, at Euroen blev styrket forud for torsdagens rentemøde i ECB. Valutaerne blev blandt andet understøttet af forlydender om kommende store udstedelser af obligationer i EU til finansiering af blandt andet energi. Euro lå onsdag styrket i 1,1044 dollar mod 1,0876 dollar tirsdag klokken 17. "Europæiske valutaer har været under stort pres de seneste uger, og nogle af værdiansættelserne ser ud til at være strukket langt. Gårsdagens nyhed om, at EU overvejer at udstede obligationer for at finansiere energi og forsvar, understøttede euro og hjalp med at bedre stemningen for euro og de øvrige europæiske valutaer," siger Jane Foley, valutastrateg i Rabobank.

Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han skriver blandt andet: "Risikoen for en økonomisk recession i 2023 eller 2024 er steget på grund af krigen i Ukraine. [...] Danmark er selvfølgelig langt nede på listen over, hvad Ruslands invasion i Ukraine har skabt af lidelse, men er ikke desto mindre noget, der fylder meget i vores verden. Effekten er jo meget synlig på tankstationen og gasregningen, og der er en udbredt følelse af bekymring, når man taler med både forbrugere og virksomheder. [...] Dyrere energi betyder, at forbrugerne har færre penge at bruge på andre ting, og det rammer så igen den samlede efterspørgsel. Samme mekanisme er i spil for fødevarer, hvor Rusland og Ukraine er nogle af verdens største eksportører. [...] Klart et slag til økonomien, men der er et vigtigt forbehold. Nemlig at virksomhederne op til invasionen over en sjældent set bred kam meldte om, at deres største problem ikke var at finde kunder, men at finde folk. Derfor rammer et fald i efterspørgslen altså heller ikke så hårdt, som det normalt ville gøre. [...] Hvordan det præcis ender, er svært at spå om, men der er i hvert fald en betydelig risiko for fejl. Det vil sige risiko for, at man får strammet enten for meget, så det i sig selv udløser en økonomisk krise. Eller for lidt, så inflationen får for godt fat, så det bliver nødvendigt at udløse en økonomisk krise for at få den ned igen. Derfor er risikoen for en økonomisk recession i 2023 eller 2024 også steget på grund af krigen."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15, 15, 16; Børsen, s. 8, 33

Udenrigspolitik: Virksomheder må ruste sig til Ruslands hårde reaktion
Flere af dagens aviser skriver, at Rusland har planer om at nationalisere udenlandske virksomheder. Det får danske virksomheder til at forberede sig på, at Rusland kan overtage fabrikker, butikker og varehuse, som er blevet "efterladt" i Rusland. McDonald's har lukket 847 restauranter i Rusland, Starbucks har drejet nøglen om for over 100 kaffebutikker, og både Coca-Cola og Pepsi har droppet deres aktiviteter i landet. Også Skandinaviske virksomheder har vendt Putin ryggen. Det drejer sig blandt andet om JYSK, Danfoss og IKEA. Dem har Rusland nu en plan om at overtage. "Det er en form for ultrapatriotisk bølge. Rusland er i en presset og desperat situation, hvor man frygter konsekvenserne af de omfattende sanktioner, og så forsøger man at gribe efter de muligheder, der er," siger Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, til Berlingske. Et ledende medlem af det regeringsbærende russiske parti, Det Forenede Rusland, har nu stillet et officielt lovforslag om nationalisering af virksomhederne. Flemming Splidsboel Hansen advarer mod at affeje det som tomme trusler. "Der er en bølge af, at Rusland bliver urimeligt behandlet og udsat for krænkelser og ydmygelser. Jeg kan godt forestille mig, at en del af russerne vil synes, at det er okay. Hvis deres politikere siger, at det er et acceptabelt og legitimt svar, så vil jeg formode, at en del vil hoppe med på det," siger han.

I Børsen kan man læse, at nogle virksomheder, heriblandt Carlsberg og Rockwool, har meldt ud, at de opretholder deres drift i Rusland. Hans Henrik Beck, ledende partner i Norden hos det amerikanske konsulenthus Bain & Company, betegner det som en uhyre kompleks situation, som virksomhedsledere står i lige nu, hvor de skal tage hensyn til mange variabler. "Jeg tror, at når du står på toppen af isbjerget, vil folk sige, at de skal ud af Rusland og sende et klart signal til Putin. Når beslutningstagere kommer ned under overfladen, så ser de, at der er rigtig mange modsatrettede kræfter, som de også skal tage højde for, inden de hiver stikket ud. Det er det, der gør den her situation så svær for virksomhederne," siger han til Børsen.

I Jyllands-Posten kan man læse, at flere politikere kritiserer både Carlsberg og Rockwool for at beholde deres aktiviteter i Rusland på trods af sanktioner. "Hele den vestlige verden er ved at boykotte Rusland, og det ville være rart, hvis alle bakkede op om det - selvfølgelig også virksomhederne," siger René Christensen, politisk næstformand i Dansk Folkeparti. Politikere og investorer udtrykker dog samstemmende forståelse for, at den aktuelle situation er svær for virksomhederne. Især dem, der som Rockwool og Carlsberg har et stort produktionsapparat og tusindvis af ansatte i Rusland. "Vi anerkender, at Carlsberg står i en prekær situation, da ledelsen ikke bare kan afhænde fabrikkerne til en oligark og samtidig overlade de ansatte til en uvis skæbne," siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension, der har 430 millioner kroner investeret i Carlsberg.

Jyllands-Posten skriver, at en række danske virksomheder, blandt andet Mærsk, Grundfos, Carlsberg, Danfoss og Vestas, på et lukket møde i Udenrigsministeriet tirsdag, blev rådet til at holde sig til de omfattende EU-sanktioner, som onsdag blev strammet yderligere. Ved mødet blev der udvist bekymring fra virksomhedernes side om de modsanktioner, som kan ramme udenlandske virksomheder i Rusland, herunder konfiskering af værdier og ophør af ip-rettigheder registreret i Rusland. En anden bekymring går på virksomhedernes medarbejdere - særligt de ansvarlige ledere - som man frygter kan blive ramt af endnu udefinerbare konsekvenser af de russiske modsanktioner. Jacob Ørskov Rasmussen, advokat og partner i Plesner, fortæller, at truslerne fra Rusland endnu ikke er forankret i egentlig lovgivning. "Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis de fra russisk side forsøger at holde på udenlandske virksomheder ved f.eks. at straffe den lokale ledelse, hvis de lukker ned, eller ved at ekspropriere de fabrikker, som den udenlandske virksomhed har forladt kortvarigt eller på ubestemt tid," siger han.

I Børsens Perspektiv af chefredaktør Niels Lunde, kan man blandt andet læse: "Ruslands krig mod Ukraine har stillet danske virksomheder over for mange dilemmaer de første to uger. Erhvervslivets ledere skal på kort tid træffe svære beslutninger, og det gælder især virksomheder, der har forretninger i Rusland og Ukraine. Krisen udvikler sig dag for dag - nærmest time for time - og det er svært at få et overblik. [...] Danfoss har sat sin russiske forretning på pause og sendt medarbejderne hjem med løn. A.P. Møller-Mærsk vil stoppe transport til og fra Rusland, men vil opfylde de kontrakter, der blev indgået før krisen, og forventer at sejle indtil sommer. Jysk har lukket sine butikker i Rusland og sendt sine ansatte hjem med løn, og Lego har stoppet sin transport af legetøj til Rusland. DSV ville i første omgang holde sine russiske aktiviteter kørende, men valgte i anden omgang at suspendere transporter til og fra Rusland. [...] Rockwool har fire fabrikker i Rusland, der kører videre, oplyser kommunikationsdirektør Michael Zarin. Carlsberg har flere end 8000 medarbejdere i Rusland og har besluttet at standse alle investeringer i sine russiske aktiviteter, men Carlsberg fortsætter driften. [...] Flere russiske politikere, senest Andrei Turchak, generalsekretær i partiet Forenet Rusland, har truet udenlandske virksomheder med nationalisering, og flere danske topchefer oplyser, at de opfatter den trussel som reel. [...] Thomas Lund Sørensen, partner i Macro Advisory Partners og tidligere leder af FE's Center for Cybersikkerhed, skrev på Twitter forleden, at “da især den finansielle sektor i Rusland er blevet sanktioneret, er der forventninger i Europa om, at Putin vil målrette aktivitet mod europæiske banker og betalingssystemer for at forårsage uro blandt europæiske forbrugere, som det sker i Rusland”. Når man taler med danske topchefer i disse dage, understreger de alle, at de har hævet deres beredskab i forhold til cyberangreb. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) oplyste mandag, at regeringen vil fremskynde lanceringen af en pulje på 50 millioner kroner, der skal styrke cybersikkerheden i små og mellemstore virksomheder."
Kilder: Berlingske, s. 10-11; Børsen, s. 4, 6-7; Jyllands-Posten, s. 7, 6

Sikkerhedspolitik: Ukraine får ingen kampfly at modstå russiske bombardementer med
Flere af dagens aviser skriver, at Ukraine alligevel ikke vil modtage kampfly fra nabolandene Polen, Bulgarien og Slovakiet. Dermed har landet ikke nogen udsigt til for alvor at få styrket sit luftvåben, så Ruslands voksende luftherredømme i krigen kan bremses. Det er blevet klart efter det amerikanske forsvarsministerium Pentagon tirsdag kom meget tæt på at lægge Ukraines præsident Zelenskyjs appeller om hjælp i graven. "Vi vil fortsætte med at have konsultationer med Polen og andre Nato-allierede om det emne og de store logistiske udfordringer, det rejser. Vi mener ikke, at Polens forslag er holdbart," sagde Jophn Kirby, talsmand for Pentagon. Forslaget fra Polen gik ud på, at landet ville stille sine 28 MiG-29-kampfly til rådighed for Ukraine, hvis USA til gengæld udlåner en række F-16-fly til Polen. Risikoen for, at præsident Putin vil svare igen mod de tre Nato-medlemslande, er for stor, hvis kampflyene havner i Ukraine. På samme måde som Nato ikke vil indføre en flyforbudszone for russiske fly over Ukraine, står det nu klart, at hverken Nato, EU eller enkelte medlemslande kommer til at løbe risikoen for at provokere Rusland for meget. "Man kan kalde det svaghed fra Vestens side, men man kan også kalde det påpasselighed. Det viser, at man er bevidst om at undgå at træde russerne så hårdt over tæerne, at der er risiko for at eskalere krigen yderligere og udløse krig uden for Ukraine," siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Berlingske bringer en analyse skrevet af Kristian Mouritzen, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent. Han skriver blandt andet: "Polen har været dygtige til at spille det amerikanske kort i NATO af forståelig frygt for Rusland. De har været dygtige til at få amerikanske forstærkninger de seneste år. Men nu er der opstået en ny pingpong tværs over Atlanten, der kan udløse kraftfulde reaktioner fra Moskva. [...] De hovedmistænkte for at holde den sprængfarlige gryde i kog er Polen, Det Hvide Hus, den amerikanske kongres og måske EUs udenrigskommissær, Josep Borrell, der som den første kom til at fortale sig med at erklære, at EU var parate til at sende gamle russiske fly af typen MIG til Ukraine. Flyene er ejet af tre NATO-lande: Polen, Bulgarien og Slovakiet. [...] Men facit er, at nu er mindst 30 kampfly af den russiske MIG-29-type igen blevet ugens mest varme emne. For polakkerne, der som en af tre lande ejer flyene som et 'minde' fra sovjettiden, vil frygtelig gerne af med dem og sende dem til Ukraine. Men de tør ikke af frygt for repressalier fra den russiske præsident, Vladimir Putin, der næppe vil se med blide øjne på, at Polen som medlem af den vestlige forsvarsalliance NATO sender så offensive våben til Ukraine. [...] Formanden for Senatets udenrigskomité, Bob Menendez, sagde efter en briefing i det amerikanske udenrigsministerium, at den amerikanske præsident, Joe Biden, burde overveje at tage imod det polske tilbud og få flyene til Ramstein Air Base. Alt det skete, efter at Ukraine præsident, Volodymyr Zelenskyj, endnu en gang appellerede kraftigt til USA om at komme Ukraine til hjælp. Men Zelenskyj har også tidligere bedt om NATOs hjælp til at sikre en flyforbudszone i Ukraine, hvilket også ville kunne føre til en regulær krigserklæring fra russisk side. Spørgsmålet er, hvor grænsen går for NATOs eventuelle indblanding."
Kilder: Politiken, s. 4; Information, s. 10; Berlingske, s. 5

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Konservative og Dansk Erhverv: Nato-satsning kan blive et nyt eksporteventyr
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Flemming Hansen og Christoffer Greenfort, hhv. forsvarsordfører og MF (K) og chefkonsulent hos Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "For nyligt afgav myndigheder, erhvervslivet og forskningsinstitutioner i fællesskab et tilbud til Nato på et dansk "Nato Center for Quantum Technologies". Konkret foreslår Danmark, at Niels Bohr Instituttet bliver vært for et acceleratorsite og testcenter under Nato, der understøtter start-up-virksomheder, som arbejder med udviklingen af kvanteteknologier, der kan bruges til både militære og civile formål. Det er positivt og en væsentlig milepæl for det danske kvanteknologiske økosystem. [...] Forleden offentliggjorde Europa-Kommissionen ved Margrethe Vestager en såkaldte køreplan for sikkerheds- og forsvarsteknologier. Et af de foreslåede initiativer i køreplanen er at reducere relaterede EU-strategiske afhængigheder af kritiske teknologier, eksempelvis inden for chips, kunstig intelligens og kvanteteknologi. Og i Nato er kvanteknologi - sammen med blandt andet også anvendelsen af kunstig intelligens - en af de teknologier, alliancen ønsker at være på forkant med. [...] Hvis Danmark skal høste det fulde potentiale samtidig med, at vi er med til at tøjle de sikkerhedsmæssige udfordringer, som teknologien også medfører, skal Danmark fastholde og udbygge sin position som foregangsland."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Topmøde: Macron øjner chancen for at slå et slag for det franske Europa
Versailles slottet skal torsdag og fredag huse det ekstraordinære topmøde blandt de 27 EU-ledere. Den franske præsident vil bruge dette stort opslået EU-topmøde til at tale for mere fælles gæld og mere europæisk selvstændighed, men han vil møde modstand, skriver Altinget. Allerede onsdag i Paris gjorde den hollandske premierminister Mark Rutte det klart, at han ikke var tilhænger af at kaste sig ud i sådan et projekt, og det er helt sikkert heller ikke højt på den tyske kansler, Olaf Scholz', ønskeliste.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Europæisk politik har ikke været så formbar siden EU's grundlæggelse. Vil undtagelsespolitikken også brede sig til klimahandling?
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Dreyer og Christine Nissen, forsker i international politik ved hhv. Københavns Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier. De skriver blandt andet: "Selvom det militære udfald af Ruslands aggressive invasion af Ukraine stadig er uafklaret, har det russiske angreb katalyseret udviklingen af en europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU finansierer våben til Ukraine. Blandt andet står Tysklands og Danmarks forsvarsbudget til at blive øget til to procent af BNP. Samtidig har EU igangsat hidtil usete sanktioner mod Rusland, og Unionen leder desperat efter alternativer til russisk energi. [...] EU's sanktionsregime har været handlekraftigt, og på flere områder mere gennemgribende end USA og Storbritanniens. Tyskland fører an i en undtagelse af energi fra EU's sanktionsregime trods amerikansk og britisk boykot. En boykot af russisk energi indgår således ikke i EU-Kommissionens nye plan om energisikkerhed, der skal sænke gasimporten fra Rusland med to tredjedele i år gennem diversificering af energiimport, ny vedvarende energi og energibesparelser. [...] Det metal, som europæisk politik er gjort af, har ikke været så glohedt og formbart siden Unionens grundlæggelse. De politiske aftaler, der nu smedes i skyggen af ukrainernes overlevelseskamp, vil derfor forme Europa i generationer."
Kilde: Altinget

Klima: De norske gashaner kører allerede på maksimum, forklarer Jonas Gahr Støre
Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, var i København for at mødes med statsminister Mette Frederiksen. Mødet varede en time og Mette Frederiksen kunne fortælle, at det meste af mødet har stået i Ukraine-krisens tegn. Annonceringen af det amerikanske og britiske forbud mod import af russisk olie og gas har sammen med EU's ambitioner om at gøre sig fri af russiske energikilder øget efterspørgslen betragteligt på de store norske forekomster, men Jonas Gahr Støre forklarer, at de norske gashaner allerede kører på maximum. ”De norske selskaber, der opererer licenserne i Nordsøen, og rørselskaberne, der transporterer, er allerede indrettet til at levere på maksimum. Det tager lang tid at gøre nye kapaciteter klar, og det er en beslutning, som Norge må træffe. Men det vil ikke kunne løse den umiddelbare krise. Det vigtige lige nu er, at Norge står ved sin forpligtelse og kan levere de 20 procent af Europas gas, vi står for," siger han, men supplerer med, at der inden længe vil kunne eksporteres lidt mere flydende gas af typen LNG helt oppe fra den nordlige Finnmark. "Det har været nede i lidt over et år, men det kommer i gang igen, når vi nærmer os sommeren. Der kommer noget mere gas," siger Jonas Gahr Støre.
Kilde: Politiken, s. 9

Sikkerhedspolitik: GROFT SAGT
I Groft sagt i Berlingske skriver kommentator Peter Nedergaard blandt andet: "Groft sagt melder klart ud: Vi mener, at forsvarsforbeholdet skal væk. Indtil nu har det ikke hindret Danmark i fuldt ud at tage vare på sin sikkerhed, men det vil det fremover. Efter Ruslands angreb på Ukraine er mange ting forandret. [...] En EU-sikkerhedspolitik er ikke en erstatning for NATO. Det er et supplement, som bliver stadig mere nødvendigt. Groft sagt håber på et ja. Men vi frygter, at debatten udvikler sig i retning af, at hvis man overvejer nej, er man pro-Putin eller anti-NATO eller u-europæisk. I folkeafstemningskampagner er nøgternheden desværre for tit det første offer."
Kilde: Berlingske, s. 28

Sikkerhedspolitik: EU-lederne står over for en bunke kriser
Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "De sorgløse turister vil være kostet af vejen for alvorstunge miner torsdag og fredag, når EU's 27 stats- og regeringschefer indfinder sig på slottet Versailles sydvest for Paris. Det skulle have været den 'moderne franske solkonge' præsident Macrons store veltimede øjeblik midt i en fransk præsidentvalgkamp. I stedet er det endt som et kaotisk minefelt af kriser og store beslutninger med afgørende betydning for Europas fremtid. "Det kan gå alle veje", erkender EU-diplomater lidt nervøst bag de lukkede døre i Bruxelles. [...] Blandt de baltiske og østeuropæiske lande er nervøsiteten stor for, hvad Putin kan finde på. Tag bare advarslen fra den lettiske EU-kommissær, Valdis Dombrovskis, som ikke er hr. hvem som helst i Bruxelles: "Hvis vi ikke støtter Ukraine fuldt ud, stopper det ikke ved Ukraine, for Putin er tydeligvis i et aggressivt krigshumør, og det er desværre sandsynligt, at han vil fortsætte sine aggressioner i andre lande," sagde han tirsdag til netavisen Politico og pegede konkret på de baltiske lande og den russiske interesse i Østersø-området. Den nervøsitet vil også præge EU-topmødet. Blandt andet i diskussionen om nye sanktioner. Her vil Baltikum, Polen og andre skubbe på, at EU lægger sig op ad et forbud mod import af russisk olie, som USA og Storbritannien annoncerede tirsdag. Men så langt vil hverken EU-Kommissionen eller andre medlemslande gå. I hvert fald ikke endnu. [...] Sanktionerne er godt på vej til at køre russisk økonomi i sænk. Men de gør også ondt på EU-landene, og derfor begynder nogle af landene at lufte ønsket om en sanktionspause. Men i Bruxelles er man allerede i gang med at kigge videre på de næste træk. Det kunne være at formene russiske skibe adgang til europæiske havne. [...] Der bliver nok at snakke om i Versailles. Men ét er sikkert: Der bliver ikke serveret champagne og russisk kaviar i de fine gemakker."
Kilde: Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: Krigens og oprustningens tidsalder
Berlingske bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Det er to uger siden, Putin udløste ragnarok. Verden er anderledes farlig i dag end 23. februar. Ikke kun for de millioner, der lider og flygter i Ukraine, og for de tusinder, der mister liv og lemmer. Hele verdens fremtid er formørket. Vi er midt i en ny tidsalder med farlig kold krig, massiv oprustning og frygt for atombomber og en ny verdenskrig. [...] Kunne Vesten have undgået det? Måske blev der for 20- 25 år siden gjort for lidt for at inddrage Rusland i et tillidsskabende samarbejde i Europa, der kunne have hindret en Putin-skikkelse i at vokse til fuldblods diktator. Nu har han oplevet, at hans magtpolitik gang på gang lykkedes. Han har samtidig udviklet en stadig større vrede over Sovjetunionens sammenbrud og en paranoia over NATOs fremmarch mod øst. [...] Vi tør ikke direkte gå i krig for Ukraine af frygt for Verdenskrigen, og vi kan ikke håbe, at Putin giver op. Krig og undertrykkelse i Ukraine vil derfor fortsætte. Men Putins epoke slutter engang. De fleste russere har aldrig villet denne krig. Vi skal være klar til at forberede forslag om våbenbegrænsning, afspænding, en europæisk sikkerhedspagt og et økonomisk samarbejde dén dag, hvor der kommer et nyt styre i Rusland, som vi tør tro, at vi kan lave aftaler med. Vi skal arbejde for, at den dag kommer snart ved at finde nye veje til bryde censuren og afsløre Putins monumentale forbrydelser og løgne for hans egen befolkning."
Kilde: Berlingske, s. 23

Sikkerhedspolitik: Vil EU betale prisen for at komme ud af Putins kløer?
Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Solveig Gram Jensen, som blandt andet skriver: "Franskmænd kan godt lide symboler. Og når Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, inviterer til møde i det legendariske og pompøse slot Versailles godt 20 kilometer sydvest for hovedstaden Paris, ved man, at der er noget stort på spil. Intet tyder på, at EUs uformelle topmøde på slottet torsdag og fredag er en undtagelse. Dagsordenen for mødet var egentlig bygget op om økonomiske spørgsmål. Men det blev planlagt tilbage i september. Siden er verden forandret. Der er krig i Europa. Rusland har invaderet Ukraine. [...] Allerede nu står Bruxelles over for en række spørgsmål, hvis svar kan ændre historien. Det kommer til at teste sammenholdet og vise Putin, hvad han egentlig er oppe imod. Til en start er en gevaldig forhøjelse af forsvarsbudgettet blevet føjet til dagsordenen i Versailles. Det vil statsminister Mette Frederiksen (S) uden tvivl være tilfreds med, eftersom regeringen netop har besluttet at øge Danmarks forsvarsbudget med milliarder af skattekroner og sende forsvarsforbeholdet til afstemning 1. juni. Men en ting er at bruge flere penge. En anden er, hvordan Ruslands præsident, Vladimir Putin, opfatter det, når EU ikke kun køber våben til sig selv, men også bevæbner det land, han lod sine tropper invadere 24. februar. [...] Det tredje punkt på dagsordenen på slottet er derfor også energi, som er blevet ren sikkerhedspolitik. EU vil gøre sig uafhængig af russisk olie og gas senest i 2030. [...] Den usædvanlige medievante og gribende ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der får simultantolke til at bryde ud i gråd, har bedt om en hastebehandling af ansøgningen. Ukrainerne vil i sikkerhed i det gode selskab. I første omgang har han fået, hvad han bad om, for beslutningen om at undersøge ansøgningen er sket på rekordtid: Under en uge. Men selvom sagen lige nu ligger hos EU-Kommissionen og ikke hos Mette Frederiksen og hendes kolleger, så vil ansøgningen uundgåeligt dominere mødet. Igen er EU delt af det gamle Jerntæppe: Især de østeuropæiske lande - men ikke kun - presser på for at se stort på EU-traktaten og lukke Ukraine ind i varmen i en fart."
Kilde: Berlingske, s. 10

Migration: Danmark skal især hjælpe i vores "nærområder" - men hvad er det?
Et bredt udsnit af partierne på Christiansborg har understreget gentagne gange, at Ukraine er Danmarks nærområde, og derfor har vi en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge derfra. Men Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ikke svare på, hvilke lande der er Danmarks nærområder, hvilket støttepartierne kritiserer, skriver Berlingske. I en mail skriver ministeriet: "Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke har en fast definition af, hvad der er et nærområde til Danmark." "Regeringen bygger hele deres argumentation på noget, som de ikke kan definere. Det er useriøst. Derfor undrer det mig, at de ikke har lavet en fast definition af et nærområde," siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund. De Radikales udlændingeordfører, Kathrine Olldag, mener, at regeringen "skylder et svar" på, hvad der udgør Danmarks nærområder. "Det er ikke objektivt, og det er helt tilfældigt og fuldstændig arbitrært, hvem der er inde og ude af den klub," siger hun. Fra regeringspartiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, lyder det: "Hvis jeg skal komme med et bud på en definition, så vil jeg som tommelfingerregel sige, at Europa er vores nærområde."
Kilde: Berlingske, s. 4

Sikkerhedspolitik: Messerschmidt, Sikandar Siddique og Lars Løkke skød borgfreden i sænk
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Nationale kompromisser, borgfred, sammenhold i en svær og truende tid. Det lugtede på forhånd af en ulideligt tam affære, da 13 partiledere - ja så mange er der faktisk - mødtes i halvanden time på TV 2 tirsdag aften for at debattere. Men sådan blev det ikke. Heldigvis. [...] Når man udskriver en EU-folkeafstemning over en weekend, åbner dørene for tusinder af flygtninge, afsætter ekstra 18 milliarder kroner om året til Forsvaret og lukker for en af landets vigtigste energikilder, den russiske gas, så kalder det ikke på borgfred og tavs nikken med hovedet. Det kalder på det modsatte. Uanset hvor enig man er, kræver store beslutninger at blive dyppet og rørt rundt i stor uenighed. Og det leverede en lille håndfuld af deltagerne i partilederrunden tirsdag aften. Mens statsminister Mette Frederiksen lignede en, der langt hellere ville stå i Statsministeriets spejlsal med opmærksomheden for sig selv, så skød Morten Messerschmidt, Sikandar Siddique og Lars Løkke Rasmussen borgfreden i sænk. [...] Det, der indtil for en uge siden var Mette Frederiksens hårde opposition, er nu for en tid hendes tætte allierede i bestræbelserne på at få et ja ved folkeafstemningen onsdag den 1. juni til velkomsten af tusinder af ukrainske flygtninge, til lukningen af hanerne for russisk gas og i fordelingen af de mange milliarder til Forsvaret. Den førende borgerlige opposition i form af Venstres Jakob Ellemann-Jensen og den konservative Søren Pape Poulsen kappedes tirsdag aften med Mette Frederiksen om statsmandskab og patos fra skuffen med ord som fred, frihed, sammenhold, forsvar af Danmark og fælles ansvar."
Kilde: Berlingske, s. 15

Interne anliggender: Nye brud på reglerne i statslig milliardfond - direktør stopper
Der skiftes nu ud i den statslige pengetank Innovationsfondens øverste ledelseslag efter flere år med forvaltningsrod og ulovlig sagsbehandling, skriver Berlingske. Udskiftningen sker samtidig med afsløringen af nye regelbrud på EUs statsstøtteregler. Innovationsfonden har undladt at indberette støttebeløb til EU-Kommissionen, som EUs statsstøtteregler kræver, hvis beløbet er på over 500.000 euro. "Innovationsfonden er blevet bekendt med, at der fra andet halvår 2019 til efteråret 2021 ikke er indberettet statsstøtte korrekt," oplyser fonden.
Kilde: Berlingske, s. 17

Sikkerhedspolitik: Disse kvinder med en karakteristisk frisure kan blive dem, der stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet
Berlingske bringer et debatindlæg af Torben Steno fra Cordua & Steno, som blandt andet skriver: "De gamle politiske skillelinjer mellem blå og rød, mellem mand og kvinde og mellem for og imod EU består, men er heldigvis uenigheder, som de velbjærgedes samtalekøkkener har kunnet rumme i årtier. Det kan de sikkert også i de kommende måneder. Men dialogen i emhættens skær frem mod folkeafstemningen om bortfald af forsvarsforbeholdet kan blive heftige træfninger mellem kold rationel maskulinitet og varme feminine følelser. [...] "De grå hjelme" er ikke et bevæbnet korps. Det er bare det, jeg kalder kulturlivets kernetropper. Kvinder godt op i halvtredserne med en frisure med en slående lighed med en velkendt praktisk militær hovedbeklædning. Alle dage har "de grå hjelme" haft afsky over for alt, der har med våben og væbnet kamp at gøre. [...] Selvfølgelig bliver det ikke en sikkerhedspolitisk katastrofe, hvis det bliver et nej, som det jo plejer at gøre, når folket skal tage stilling til noget med EU. NATO, som mange af "de grå hjelme" heller ikke bryder sig om, og som selveste Enhedslisten nu er ved at lære at leve med, skal jo nok vedblive med at passe på os. [...] Men med den forfatning USA er i med en olding i førersædet og et stigende pres fra Kina, er der lige lovlig stor fare for, at verdens største militærmagt igen vælger en præsident, der på ingen måde tager det for givet at forsvare Danmark og EU med andre midler end "de grå hjelmes" hvide duer og fællessang.
Kilde: Berlingske, s. 26

Klima: Krigen i Europa giver ny grund til at kigge dybt i Nordsøens danske del
En europæisk mission om hurtigst muligt at vriste sig af russisk gas kan sammen med voldsomme prisstigninger give anledning til at kigge i dybet i Nordsøens danske del, skriver Berlingske. Danmarks største gasfelt, Tyra, er i øjeblikket ved at gennemgå en omfattende renovering, men efter planen skal gashanerne åbnes igen i midten af 2023. "Tyra kommer snart tilbage i produktion, og i den forbindelse har vi flere relativt store projekter - nogle kendte og andre ikke kendte - som kan udvikles, og som vi ønsker at udvikle. Hvor der vil være større kommercielle volumener, end da vi tidligere har vurderet dem. Der er ingen tvivl om, at der er en hel del gasfund i Danmark, som kan udvikles," siger Riulf Rustad, der er bestyrelsesformand i norske Noreco. Men en tilsyneladende opsigtsvækkende mulighed blev mandag aften bragt på banen, et hidtil uudnyttet dansk gasfelt - Xanafeltet. Der er dog flere, som sår tvivl om, hvorvidt Xanafeltet, hvor der blev boret én efterforskningsbrønd i 2015, nogensinde har haft potentiale til at blive en guldkalv for dansk naturgas.
Kilde: Berlingske, s. 6

Klima: Tekniq: EU's bygningsdirektiv mangler det sidste skub, før det bliver rigtig grønt
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Henrik Fugmann, ejer og administrerende direktør, Fugmann, bestyrelsesformand, TEKNIQ Arbejdsgiverne. Fugmann skriver blandt andet: "Europa skal være grønnere. Derfor giver det også god mening, at EU-Kommissionens forslag til et nyt bygningsdirektiv sætter fokus på en mere energiintelligent renovering af bygninger. Ikke mindst med tanke på at vi fra Danmark ved, at 40 procent af vores samlede energiforbrug stammer fra netop vores bygninger. [...] Direktivet introducerer eksempelvis mulighed for, at medlemsstaterne kan udstede forbud mod kedler, der anvender fossile brændsler. Der er dog behov for, at dette præciseres endnu mere i den endelige tekst. Fra dansk side er der behov for at arbejde for en præcis angivelse af, at medlemsstaterne kan udstede de nævnte forbud samt en præcisering af, hvilke eventuelle begrænsninger der nationalt kan opstilles, eksempelvis i adgangen til at udstede et forbud mod installation af olie- og naturgaskedler."
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Institut for Menneskerettigheder: EU ser stort på FN's principper om virksomhedsansvar
Altinget bringer et debatindlæg af Gabrielle Holly, rådgiver, Institut for Menneskerettigheder. Hun skriver blandt andet: "EU har omsider fremsat sit forslag til en lov om virksomheders samfundsansvar under overskriften "Sustainable Corporate Due Diligence". Lovforslaget indebærer, at udvalgte virksomheder skal kortlægge de negative aftryk, som de sætter på menneskerettigheder og miljø – og sørger for at forebygge og afbøde konsekvenserne heraf. Det skal ske inden for de internationale rammer, som bliver sat af eksempelvis UNGP, altså FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. [...] Det betyder, at virksomheder ikke kun forventes at udøve nødvendig omhu – "due diligence" – i deres egen drift eller over for leverandører; de forventes også at tage et ansvar for de negative indvirkninger af deres produkter og services i afsætningsleddet. [...] Desværre er lovforslagets omfang ikke tilsvarende bredt. Forpligtelserne vil kun vil gælde for større virksomheder og i praksis betyder det, at loven kun vil gælde for omtrent 13.000 EU-baserede virksomheder og 4.000 virksomheder uden for EU. Det svarer til omtrent én procent af alle virksomheder i EU. [...] Vi må sikre, at loven skaber de nødvendige forbedringer. At den ikke bliver en tilbagevenden til tidligere praksis, men derimod når sit mål: At tilskynde virksomhederne til at engagere sig endnu mere i deres ansvar for menneskerettigheder og miljø."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Heller ikke Macron kan klare sig uden et tættere forsvarssamarbejde
På Altinget kan man læse en kommentar af Kirsten Malling Biering, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, ass. seniorrådgiver, DIIS, fhv. ambassadør, Paris, Frankrig. Hun skriver blandt andet: "Præsident Macron har siden sin tiltrædelse i 2017 gjort styrkelsen af EU og det, han kalder europæisk suverænitet til en hovedprioritet - Europas evne til bedre at råde over egen skæbne. Når stats- og regeringscheferne torsdag 10. marts til fredag 11. marts mødes under fransk EU-formandskab på Versaillesslottet er det med de store spørgsmål af betydning for den suverænitet på dagsordenen - energi, økonomi, forsvar og sikkerhed. Det har især været op ad bakke for Macron at få alle europæere til at bide på krogen, når det gælder sikkerhed og forsvar. Det kan den franske præsident også godt lidt have sig selv at takke for. Han fik i et stort interview i 2019 kaldt Nato for "hjernedød". Det blev bevis for mange på, at han var ved at lægge Atlantpagten i graven. [...] Hvis man skulle være i tvivl om, hvor lidt Macron har ønsket at fjerne sig fra den store allierede i Washington, kan man iagttage hans reaktionsmønster i kølvandet på ubådsaffæren i 2021. Australiens fravalg af de bestilte franske ubåde og deres engagementet i en ny sikkerhedsalliance med USA for Det Indiske Ocean og Stillehavet, fik det til at dampe ud af ørerne på franskmændene af raseri. Macron selv sagde længe intet - i hvert fald om USA's rolle i sagen. Og det, han endelig sagde, blev for lukkede døre. For heller ikke Frankrig kan klare sig uden USA for sin sikkerhed. Heller ikke Frankrig kan klare sig uden Nato."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Lad Rusland være Månens bagside, et fjernt og fjendtligt territorium
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af publicist, tidligere udenrigskorrespondent, Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "Den aldrig bilagte kolde krig er pludselig brandvarm, og den handler om Europa. At fronten ligger i Ukraine, betyder ikke, at Rusland på et senere tidspunkt vil afstå fra yderligere fremstød. I denne eksistenskamp er Danmark med sine besiddelser i Østersøen og Arktis og sin kontrol over gennemsejlingsfarvandene ud til Nordsøen ekstremt udsat. Det er i disse dage nøjagtig syv år siden, at Rusland gennem denne avis truede Danmark - helt officielt - med et atomangreb. De ledende politikeres enighed om at øge forsvarsbudgettet og fjerne forsvarsforbeholdet over for EU virker rigtig. Putin skal standses i Kyiv, ikke på Bornholm. [...] Alene i Europa har det putinske Rusland bekriget Tjetjenien, Georgien, Moldova og Ukraine. Det kommunistiske Rusland angreb Polen (1919 og 1939), Østtyskland (1953), Ungarn (1956) og Tjekkoslovakiet (1968). Rusland er en pest og bør isoleres på ubestemt tid: ingen handel, ingen kultur, ingen sport, ingen sentimentalitet, ingen naivitet. Månens bagside, et fjernt og fjendtligt territorium."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Sikkerhedspolitik: Er Putin ved at tabe?
I en kommentar i Ekstrabladet skriver Randahl Fink Isaksen, kommentator, blandt andet: "Putin truer Vesten med atomkrig, hvis Vesten forhindrer ham i at indtage Ukraine. UMIDDELBART KAN situationen virke skræmmende, for da USA tvang Japan til at overgive sig i Anden Verdenskrig, skete det ved brug af atomvåben, der dræbte op mod 226.000 mennesker - og endnu voldsommere bliver det, hvis nutidens atomvåben rammer det tætbefolkede Europa. GÅR MAN ET spadestik dybere, er Putins trussel også en afsløring af, hvor presset diktatoren er. I de statskontrollerede medier har Ruslands regime fremstillet krigen, som om den russiske hær har succes. Fremstillingen passer bare dårligt med virkeligheden på slagmarken, som afsløres af øjenvidneberetninger og videoer, som ukrainerne deler på sociale medier. Her kan man se forkullede lig af russiske soldater, kolonner af udbrændte russiske kampvogne og russiske soldater, der overgiver sig i hobetal. [...] RUSLAND HAR VED invasionens start haft en langt større hær end Ukraine, men hver gang ukrainerne nedskyder en russisk kamphelikopter, forsvinder der værdier for millioner af dollars, som Rusland nu skal genskabe - og for hvilke midler? Knap halvdelen af Ruslands eksport er tidligere sket til EU, og hele Vesten har nu indefrosset Ruslands værdier i udlandet og udsat Rusland for verdenshistoriens hårdeste sanktioner. OVER FOR den russiske fjende står Ukraine, der støttes af Nato-landene, hvis samlede forsvarsbudgetter er 14 gange større end Ruslands. Og hver gang en ukrainsk soldat affyrer et højteknologisk våben, står Nato klar til at levere et til."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Sikkerhedspolitik: Hvor længe kan Kina blive ved at holde sig på afstand af Ukraine-krigen?
Mens Kina er under stigende pres for at agere fredsmægler, optrapper USA med stop for import af russisk olie og gas, skriver Kristeligt Dagblad, som spørger om og svarer på, hvorfor Kina tøver. Rusland og Kina mødtes i sidste måned og gav hånd på, at de står last og brast, og derfor har det ikke stået øverst på præsident Xi Jinpings dagsorden at fordømme den russiske invasion. Kina kalder fortsat krigshandlingerne i Ukraine for en ”særlig militær operation”. Adspurgt hvorfor kineserne ikke officielt vil støtte Putins krigsførelse i Ukraine, skriver avisen blandt andet: "Kina står meget fast på, at man ikke skal blande sig i andre nationers interne anliggender. Dagen efter invasionen ringede Xi Jinping til sin gode ven Vladimir Putin i Moskva og opfordrede ham til at indlede forhandlinger med ukrainerne." Til spørgsmålet: "Hvad skulle få Kina til at påtage sig rollen som fredsmægler" svarer avisen blandt andet: "Det har bestemt ikke skortet på opfordringer - senest fra den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz. Men det er meget svært at se, hvorfor Kina skulle bryde sit neutralitetsprincip," og tilføjer: "Det er ingen hemmelighed, at der i både USA og EU er en voksende Kina-kritisk holdning, og da kineserne har store handelsmæssige interesser på spil med begge parter, kunne en fredsmægling måske bane vej for bedre relationer. Selvom Rusland er en stor handelspartner, så er det stadig USA og EU, der vejer tungest på vægtskålen rent økonomisk."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Sikkerhedspolitik: Putins forsøg på at genrejse Rusland risikerer at ødelægge det
I en kronik i Information skriver Gorm Harste, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, blandt andet: "Putin er villig til at sætte alt på spil for at demonstrere den almagt, som Rusland i hans øjne besidder. Den selvopfattelse har bragt Rusland på katastrofekurs. [...] Der er yderligere en række strategiske mysterier, der heller ikke synes at pege på nogen indlysende rationalitet bag Ruslands krig i Ukraine. Der er en temmelig klar omend paradoksal evidens fra de krige, der har været ført siden Anden Verdenskrig. Nemlig at den stærke part taber til den svage part. Man kan pege på Sovjetunionens Afghanistankrig, USA's Afghanistan-, Irak- og Vietnamkrige, Frankrigs Algier- og Vietnamkrig og en række fiaskoer som eksempelvis Libyen- og Sahelkrigene. Når det kommer til krigsanalyser, taler man om den asymmetriske krigs paradokser, og hvis den logik holder, kan vi meget vel se et kommende nederlag for putinregeringen i Ukrainekrigen, hvor guerillaer piller glansen af den russiske hær. [...] Men hvad med Sovjetunionen, der blev til Rusland? Man kunne spørge, hvad de russiske stenrige kleptokrater og KGB-eliten omkring Putin iagttager. De kunne også have grund til at mene, at civilisationen ikke brød sammen, men blev genetableret af netop dem. De fik ikke prestige, men dog alligevel milliarder af rubler. Også langt mere end, hvad der blev tildelt amerikanske politikere og generaler. Noget måtte de jo så have gjort rigtigt i deres ubeherskede nyrige verden. På trods af dette rykkede Vesten, NATO, EU, McDonalds' og Apple tættere på Moskva. Bag dette misforhold ser vi imidlertid en dyb skygge af miskendelse, der ikke blot kommer fra Den Kolde Krig og dens afskaffelse. Miskendelsen går tilbage til Anden Verdenskrigs umådelige traumatisering af sovjetiske borgere i både første, anden og tredje generation. I den russiske elites øjne var det jo Sovjetunionen, der gennembankede Nazityskland, som mistede 88 procent af soldaterne på Østfronten. Det var ikke USA."
Kilde: Information, s. 16-17

Udenrigspolitik: Nordic Aviation Capital ramt af russisk lussing
Det danskstiftede flyselskab Nordic Aviation Capital's overlevelseskamp er med sanktionerne mod Rusland og Belarus gjort endnu sværere. 12 af selskabets leasede fly er fanget i Rusland og Ukraine, og situationen kan medføre virksomheden yderligere store tab. Det skriver Jyllands-Posten. I forvejen har Nordic Aviation Capital leaset syv fly ud til Hvideruslands statsejede flyselskab Belavia-Belarussian Airlines. Flyene blev fastlåst, da EU ramte Belarus med sanktioner sidste år. EU kræver, at alle leasingkontrakter med russiske flyselskaber ophæves inden 28. marts. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt flyene kan tilbageleveres. EU, USA og Storbritannien har nemlig lukket deres luftrum for alle fly fra Rusland og Belarus. Og så er der frygten for, om Rusland vælger at konfiskere flyene på grund af sanktionskonflikten med Vesten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Sikkerhedspolitik: Professor: ”Kritiske russere kan donere penge til Ukraine uden at blive opdaget”
Den ukrainske regering har taget utraditionelle metoder i brug for at skaffe økonomiske midler til at bekæmpe de russiske styrker, skriver Politiken. Den ukrainske vicepremierminister, Mykhailo Fedorov, skriver i et opslag på Twitter, at Ukraine snart vil begynde at udstede såkaldte non-fungible tokens, også kendt som NFT'er, for at finansiere sit militær. Landet tager ligeledes imod donationer i forskellige former for kryptovaluta. Dermed kan privatpersoner fra alle afkroge sende penge direkte til den ukrainske regering uden at skulle bekymre sig om mellemmænd, hvilket har fået flere eksperter til at kalde krigen for "den første kryptokrig i verdenshistorien". "I en verden, hvor EU laver sanktioner, og hvor Putin går ind og stopper bankoverførsler, har man lige pludselig en øjeblikkelig adgang til at donere penge til den ukrainske regering, hvor man kan være 100 procent sikker på, at de får pengene," fortæller Michael Jeppesen, journalist, iværksætter, kunstkritiker med mere, som længe har beskæftiget sig med NFT'er gennem sit firma Must.
Kilde: Politiken, s. 3

Interne anliggender: Putin vil måske indsætte tidligere præsident, hvis invasionen lykkes
Jyllands-Posten bringer et portræt af Vladimir Putins måske kommende marionetleder af Ukraine, 72-årige Viktor Janukovitj, der var præsident for Ukraine, fra 2010 til 2014. I 2014 blev Viktor Janukovitj afsat og flygtede til Rusland. I 2019 blev Janukovitj dømt for forræderi i Ukraine. Hans politiske liv har været fyldt med skandaler. Blandt andet blev hans valgsejr i 2004 omstødt på grund af valgfusk. Som præsident valgte han i 2013 ikke at underskrive en handelsaftale med EU, og vendte sig i stedet mod Rusland. Det førte til protester og optøjer og i 2014 blev Janukovitjs regering væltet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Sikkerhedspolitik: Bogstavet Z spreder sig på den pro-putinske del af nettet, men hvad betyder det?
Politiken skriver, at bogstavet Z spreder sig på de pro-russiske dele af internettet, og at det er dukket op på bygninger i Rusland som grafitti, til demonstrationer osv. Bogstavet bruges som en pro-russisk tilkendegivelse, Men hvorfor netop bogstavet Z, som slet ikke findes i det russiske alfabet? "Mange af de kampvogne, der ruller ind i Ukraine, har det bogstav på. Det startede med at være et symbol med en militær funktion, som nu har bredt sig ud i civilsamfundet og danner et fællesskab. Ligesom når en fodboldklubs logo samler fans. Z som symbol bruges til at samle Putins mere ekstreme tilhængere," fortæller Yevgeniy Golovchenko, postdoc ved Institut for Statskundskab og Center for Socialdatavidenskab på Københavns Universitet. Militære eksperter har forklaret, at Z'et bliver brugt som et tydeligt tegn til at markere, at materiellet tilhører Rusland for at sikre, at man ikke kommer til at angribe egne styrker ved en misforståelse. At det netop er Z, er, formentlig, en markering af, at der er tale om styrker, der er blevet sendt mod vest. For på russisk hedder vest 'zapad' (skrevet med vores alfabet) og begynder altså med en z-lyd.
Kilde: Politiken, s. 2

Sikkerhedspolitik: Nødskrig fra politiker i Kyiv: Vi føler os forrådt
Inna Sovsun, medlem af det ukrainske parlament, siger, at Vesten gør alt for lidt for at stoppe Vladimir Putin og Rusland. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi har fuld tillid til Ukraines hær, som udretter mirakler i kampen. Vi håber inderligt, at vi får den støtte fra EU, som vi har tryglet om i to uger nu. Hvis vi får den, har vi faktisk en chance for at vinde kampen," fortæller Inna Sovsun fra Kyiv, og fortsætter: "Alle i Vesten bliver nødt til at erkende, at Putin fuldstændig er gået fra forstanden og er ude af kontrol. Han har ikke brug for nogen reel undskyldning for at gå i krig mod Nato. Han kunne finde på at sige, at han ikke kan lide det svenske flag, fordi det er blåt og gult ligesom Ukraines." Inna Sovsun argumenterer derudover for, at en EU-udfasning af olie- og gasimport ikke er nok. Hun efterlyser et øjeblikkeligt stop for europæisk import af russisk olie og gas. Hun efterlyser også endnu hårdere sanktioner mod personer i den russiske præsident Vladimir Putins inderkreds: "et er rystende for os at se, hvordan medlemmer af den russiske elite stadig har ret til at rejse ind i Schengen-lande, og at deres børn stadig har Schengen-visa. Alle de børn, der studerer i Vesten, skulle alle sendes tilbage til Rusland for at fortælle deres forældre, at de har fejlet."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Olena Zelenska, præsidentfrue, Ukraine. Hun skriver blandt andet: ”Det, der skete for lidt over en uge siden, var ikke til at tro. Vores land var fredeligt, og vores byer og landsbyer var fulde af liv. Den 24. februar vågnede vi alle til meldingen om en russisk invasion. Kampvogne krydsede den ukrainske grænse, fly kom ind i vores luftrum, og vores byer blev omgivet af raketaffyringsramper. Trods forsikringer fra Kreml-støttede propagandamedier, som kalder det en "specialoperation", er der i realiteten tale om et massemord på ukrainske civile. [...]Min appel til jer, kære medier, er, at I bliver ved med at vise, hvad der foregår her, og at I bliver ved med at vise sandheden. I den informationskrig, som Den Russiske Føderation udkæmper, er hvert eneste bevis af afgørende betydning. Og med dette brev aflægger jeg vidnesbyrd og fortæller verden, at krigen i Ukraine ikke er en krig ”et eller andet sted”. Det er en krig i Europa, tæt på EU's grænser. Ukraine bremser lige nu de styrker, der måske i morgen vil invadere jeres byer under påskud af at ville redde civile. I sidste uge ville det for mig og mit folk have virket som en overdrivelse, men det er den virkelighed, vi oplever i dag. Og vi ved ikke, hvor længe det vil stå på. Hvis vi ikke standser Putin, som truer med at indlede en atomkrig, vil der ikke være noget trygt sted i verden for nogen af os."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10, 25

Interne anliggender: Oprustning kan smitte af på pensionsopsparinger
En af landets største pensionskasser, Pensiondanmark, er parat til at investere yderligere i virksomheder, som producerer våben og teknologi dertil, skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge Claus Stampe, chef for investeringer i Pensiondanmark, har Pensiondanmark allerede investeringer i en række virksomheder, der producerer våben. "Det kan man godt forsvare. Vores holdning er ikke, at vi skal lade være med at investere i våben, så længe vi har et dansk forsvar. Og det er understreget af situationen i Europa, som viser, at der er brug for et forsvar og våben," siger han. Landets største pensionsselskab, PFA, er helt på det rene med, at ”den planlagte europæiske oprustning vil have stor betydning for en lang række sektorer og leverandører, som vil blive involveret i at levere teknologi og udstyr til landenes forsvar”. Også Industriens Pension meddeler, at de har og vil fortsætte med at have investeringer i vestlige våbenproducenter, der lever op til internationale konventioner for krigsførelse. Pensionskassernes melding kommer, efter at regeringen og et bredt flertal i Folketinget søndag gav håndslag på at leve op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bnp på forsvaret. EU-Kommission fremlagde mandag et bud på nye retningslinjer for socialt ansvarlige investeringer. Nu diskuteres det, om ikke-kontroversielle våben og forsvarsindustrien skal anerkendes som bæredygtige investeringer ved hjælp af den såkaldte ESG-taksonomi.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Udenrigspolitik: Et samlet Vesten
I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Hvad finanskrisen, coronakrisen og klimakrisen ikke formåede, har Putins invasion af Ukraine klaret på to uger: at få Vesten til at stå sammen skulder ved skulder og kæmpe for sine demokratiske værdier samt den internationale samfundsorden. Det er - midt i sorgen over Ukraines lidelser og bekymringen for en storkrig eller ligefrem atomkrig - i høj grad værd at glæde sig over. Det var nemlig langtfra givet, at det ville gå sådan. Putin troede det ikke, og - hånden på hjertet - mange af os her i Vesten tvivlede også. [...] Nato er genopstået som den uundværlige alliance mellem Europa og USA og kan meget vel i den kommende tid blive udvidet med vores nordiske naboer Sverige og Finland. En helt utrolig udvikling, få havde forudset. I den internationale sportsverden har man som med én røst sagt fra og udelukket Rusland fra stort set alle konkurrencer. De multinationale virksomheder er kommet med i kampen og har i al hast kappet båndene til Rusland. Solgt ud af deres aktiver, besluttet ikke at handle med Rusland, lukket butikker og stoppet indførsel af varer dertil. Og borgere i dusinvis af lande overalt på kloden er gået på gaden for at protestere og med ord og tilstedeværelse støtte kampen for frihed og demokrati i et land, de færreste har besøgt. [...] dag vajer Ukraines gul-blå flag overalt i verden. For kampen for Ukraine er selve kampen for frihed. En kamp, vi kan vinde, men som vi i alt for lang tid ikke kunne samles om."
Kilde: Politiken, s. 2

Finansielle anliggender: Danmark må sætte ind mod de beskidte penges paradis
I et debatindlæg i Politiken skriver journalist, Peter Sørensen, blandt andet: "Krigen i Ukraine med et hav af sanktioner og boykotter vedtaget af langt de fleste lande i verden imod Vladimir Putin og Rusland bør få os til at rette øjnene imod et af de beskidte penges bedst kendte paradis: Monaco. I daglig tale i de sidste tyve år kendt som 'mini-Moskva' på grund af sin rolle som yndlingstilflugtssted for russiske oligarkier, som under dække af skuffeselskaber ejer for formuer af fast ejendom, lystyachter osv. [...] Kun Frankrig og USA har taget effektive modforholdsregler: Frankrig beskatter fortsat franskmænd, efter at de er flyttet til fyrstedømmet. Og USA opnår samme resultat som Frankrig, ved at amerikanske statsborgere forbliver selvangivelsesog skattepligtige til USA også efter fraflytning til Monaco. Vi bør nøjagtig som efter finanskrisen i 2008, som førte til ophævelsen af bankhemmeligheden i Schweiz, nu én gang for alle tage afstand fra disse snyltestater og fjerne grundlaget for deres eksistens og skattefrihed. Her kan Danmark gribe ind og blive foregangsland i EU for en bredere international indsats med en indførelse af nationalbaseret indkomstskat (som det kendes i USA) med det mål at få stoppet Monacos lystsky økonomiske aktiviteter ved hjælp af en unik og enkelt beskatningsmodel, hvor hvert land beskatter sine statsborgere ens, uafhængigt af hvor i verden de bor. Det betyder, at den enkelte betaler samme skat, som hvis den pågældende borger var forblevet i sit hjemland. [...] Da Danmark ikke er bundet af dobbeltbeskatningsaftaler med Monaco, der tilbyder sine kunder 'skattefrihed', har Danmark (og dermed EU) næsten ubegrænset frihed til at definere reglerne. Og hvem vil stå frem og forsvare disse skattelylande, der helt og holdent fungerer ved hjælp af beskidte penge og snylten på produktive demokratier?"
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Tænk: Hvis vi skal leve op til verdensmålene, skal forbrugerne kunne stole på, at varer er produceret ansvarligt
EU-Kommissionens udspil til en ny lov om virksomhedsansvar er vigtig for forbrugernes tillid til, at varer er ansvarligt produceret. Altså at varen ikke er produceret på bekostning af miljø, klima og menneskerettigheder. Forbrugerrådsformand Anja Philip mener dog, at der er plads til forbedringer.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Forsvars- og udlændingedebat splitter de borgerlige på kryds og tværs
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "Ikke færre end 13 danske partiledere stillede tirsdag aften op til en partilederdebat på TV 2, og det blev et festfyrværkeri af politisk uenighed, som gik helt på tværs af de sædvanlige blokopgør mellem højre og venstre. Tydeligere end i mange andre debatter blev det en kamp mellem midterpartierne og fløjene. Hvis nogen havde troet, at Ruslands krig i Ukraine havde fået partierne herhjemme til at stå skulder ved skulder, som de gjorde, da corona-pandemien brød ud, måtte de tro om igen. Omdrejningspunktet var det nye såkaldte nationale kompromis om en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold i EU samt om at øge de årlige forsvarsudgifter med 18 milliarder kroner over de næste 11 år. [...] De blå partiers uenighed om Danmarks tilknytning til EU er velkendt, men valgkampen op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni vil skærpe de modsætninger yderligere."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Sikkerhedspolitik: Afrika er spændt ud mellem Vesten og Rusland
Flertallet af Afrikas nationer har holdt sig helt udenfor Ruslands invasion af Ukraine, som store dele af verden har fordømt. I en afstemning i sidste uge besluttede FN's Generalforsamling at fordømme angrebet på Ukraine, men kun 28 ud af de 54 afrikanske medlemslande stemte for resolutionen. Det skriver Kristeligt Dagblad. Stig Jensen, lektor på center for afrikastudier ved Københavns Universitet, er ikke overrasket. "Afrikanske lande og statsledere er hamrende trætte af EU og vestlig imperialisme. EU har pengene, men bliver ved med at stille krav og pege fingre ad afrikanske nationer, der gerne vil anerkendes som selvstændige lande. Derfor ser jeg afstemningen mere som et signal til Vesten end et signal til Rusland," vurderer han. Stig Jensen forklarer, at det i bund og grund drejer sig om, at Rusland har en mere diversificeret interesse i Afrika end tidligere. Rusland har blandt andet opskaleret sin militære tilstedeværelse i Afrika. En politisk aktivist fra Kenya, Nanjala Nyabola, kobler direkte de afrikanske landes militære forbindelser til Rusland til deres stemmer i FN. "Det globale nord har ikke monopol på at handle ud fra egen interesse," skriver aktivisten på Twitter. Ifølge Stig Jensen ønsker man ikke at gøre EU vred. EU lovede på det store UAU-topmøde i februar at investere over to milliarder kroner i Afrika, og de penge vinker man nødigt farvel til. Men der kan omvendt være fordele ved at vælge et samarbejde med Rusland. "Afrikanske lande er virkelig trætte af os, men de vil gerne have vores penge. Derfor spiller de på flere heste - det, har de lært, virker bedst,” siger forskeren.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 6

Sikkerhedspolitik: EU-politikere vil sanktionere imod desinformation: "Vi har været for naive"
Altinget skriver onsdag, at Europa-Parlamentet mener, at moderne krigsførelse som cyberangreb og spredning af desinformation skal straffes hårdere. Derfor skal det ifølge Parlamentet nu være muligt at sanktionere aktører, der står bag den form for krigsførelse. Morten Løkkegaard, Venstres medlem af Europa-Parlamentet, er enig, og mener, at det er på tide.
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Jarl Cordua: Det nationale kompromis lægger Danmark i økonomisk spændetrøje de næste 10 år
Altinget bringer onsdag en kommentar af Jarl Cordua, radiovært og kommentator. Han skriver blandt andet: "Knapt havde Corona-krisen takket af og en normalisering indfundet sig i dansk politik, før Ruslands invasion af Ukraine igen ændrede vilkårene dramatisk. Historiens hjul er drejet et par takker på ganske få dage og alle tidligere planer og vurderinger er fejet af bordet. Pludselig ses Danmarks sårbarhed tydeligere for mange flere – ikke mindst for politikerne, som med et pennestrøg sætter den forsvars- og sikkerhedspolitiske prioritering øverst på den politiske dagsorden på umiddelbar bekostning af andre vigtige områder. [...] Hvor beslutningen om det nationale kompromis med de ellers langtrækkende økonomiske og politiske konsekvenser for Danmark, nok kunne kræve større offentlig debat, så må man sikkert forvente, at al opmærksomhed i stedet vil søge over mod den folkeafstemning om Forsvarsforbeholdet, som statsministeren også har besluttet at ville afholde. [...] Som altid ligner afstemningen i udgangspunktet en god mulighed for ja-siden, der kan læne sig op ad et par meningsmålinger, der viser et markant flertal. Erfaringsmæssigt har det dog vist sig, at nej-kampagnen henter ind, når valgkampen kommer ind i den sidste afgørende fase. Alle nej-kampagner har den grundfortælling, at Danmark mister suverænitet til EU, der omvendt vil bestemme mere og mere. Derfor er det sikreste for nationens overlevelse at sige nej tak til monstret fra Bruxelles. Ja-kampagnen er langt mere defensiv, og taler gerne om alle de store muligheder, der venter lykkelandet på den anden side af et ja, hvor Danmark "kan sidde med om bordet" og være med til at træffe alle de beslutninger, som man i sidste ende alligevel bliver nødt til at tilpasse sig."
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Arkitekten bag forsvarsforbeholdet: Derfor skal vi stemme ja til at afskaffe det
Altinget bringer torsdag en kommentar af Holger K. Nielsen, forhenværende medlem af Folketinget for SF. Han skriver blandt andet: "Da jeg i april 1992 satte mig ned og skrev de første udkast til det papir, som senere dannede grundlag for de danske EU-undtagelser, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi her 30 år senere er på vej ind i en heftig diskussion om, hvorvidt forsvarsundtagelsen skal ophæves eller ej. Men nu står vi midt i den. Jeg fik på et tidspunkt prædikat af at være fundamentalist omkring de danske undtagelser. "Skal de bestå i al evighed", blev jeg jævnligt spurgt. Mit svar var altid cirka følgende: "Evigheden er et anliggende for teologerne, ikke for politikerne". Selvfølgelig skal al politik kunne ændres, hvis forudsætningerne ændres. [...] To begivenheder fik mig til at se anderledes på en europæiske forsvarsdimension. Den første var borgerkrigen i Jugoslavien. Da Muren faldt i 1989, troede vi, at vi var på vej ind i en fredelig periode. Få år senere eksploderede nationalismen i Jugoslavien med en gruopvækkende borgerkrig til følge. Vi så passivt til, da flere tusinde bosniske muslimer mistede livet under massakren i Srebrenica i 1995 og måtte konstatere, at USA måtte indover, da Dayton-aftalen blev underskrevet samme år. EU blev angiveligt skabt som et "fredens projekt", og det var ikke holdbart, at man stod handlingslammet under en blodig borgerkrig midt på vores kontinent. Den anden begivenhed var Irak-krigen, hvor der blev skabt en splittelse mellem USA og det, den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld kaldte "det gamle Europa". Det vil sige de EU-lande omkring Tyskland og Frankrig, som var imod krigen. [...] Nu står vi efter Putins overfald på Ukraine i en ny sikkerhedspolitisk situation i Europa. Militær aggression fra ét europæisk land mod et andet er blevet del af en hverdag, ingen af os havde forestillet os for blot få uger siden. Det er vi selvsagt nødt til at reagere på. Men vi skal også gøre det klogt, og jeg er enig med dem, der advarer imod, at vi forhaster os. [...] Nogle hævder, at forsvarsundtagelsen intet har at gøre med krigen i Ukraine. Det er en lille smule rigtigt, men endnu mere forkert. Det er rigtigt, at en EU-forsvarsdimension ikke kunne have forhindret Putin i hans overfald på Ukraine, endsige forsvaret ukrainerne mod den russiske aggression. Forsvaret ligger hos ukrainerne selv, bistået af Nato. Når det gælder den hårde sikkerhedspolitik, er den centrale aktør fortsat Nato. Men i den ramme er det vigtigt, at Europa samler sig – også sikkerhedspolitisk."
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Glem ikke krig i Eksjugoslavien
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Hans Aage, ph.d., dr.polit., professor emeritus i nationaløkonomi, Roskilde Universitet, blandt andet: "Tak til Poul Joachim Stender for opskriften på den pragtfulde Kyiv-kylling her i avisen den 5. marts. Opskriften indfrier til fulde forventningerne. Men hvordan kan han skrive, at ”jeg troede, at jeg i modsætning til mine forældre og bedsteforældre aldrig skulle opleve krig i Europa”. Hvordan kan han glemme, at der i 1990'erne rasede en blodig krig i Jugoslavien med EU og Nato som aktive parter? EU med Tyskland i spidsen opmuntrede Kroatiens løsrivelse fra Jugoslavien ved meget tidligt, i januar 1992, at anerkende Kroatiens selvstændighed, uden at nogen tænkte på sanktioner i den anledning, hvorpå der fulgte fire års blodig borgerkrig. [...] Krigen fortsatte i Kosovo, og danske skolebørn fik en hel del søde, nye klassekammerater fra Kosovo, hvis løsrivelse (fra Serbien) blev støttet i 1999 af forsvarsalliancen Nato, som bombede Serbien for at standse etnisk udrensning og folkedrab, hvilket lykkedes. Med Rusland er det en anden sag."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 13

Udenrigspolitik: Vi står i den hurtigst voksende flygtningekrise siden Anden Verdenskrig
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Flemming Møller Mortensen (S), udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde. Han skriver blandt andet: "Indtil videre er flere end to millioner mennesker drevet på flugt fra Ukraine. Hovedparten er taget til Polen, der indtil videre har modtaget over 1,2 millioner flygtninge fra Ukraine. Men også nabolandene Moldova, Rumænien, Ungarn og Slovakiet har taget imod mange. [...] En anden udfordring, der berettes om, er koordination. For i takt med at nødhjælpen efterhånden begynder at flyde mod Ukraine, så stiger behovet for koordination også betydeligt. Krisesituationer kan også føre til hurtig handling. Det oplevede jeg på et varelager en times kørsel fra grænsen i byen Rzeszow. Her har Mærsk - på foranledning fra FN - for ganske nylig lejet et stort varelager, som nu bruges af FN's Fødevareprogram (WFP) og FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Lagret skal blandt andet fyldes med 35 tons energikiks, og de første sendinger af nødhjælp er allerede sendt af sted. Et flot eksempel på, hvad der lynhurtigt kan stables på benene, når dansk erhvervsliv og FN arbejder sammen. Jeg besøgte ligeledes et logistisk knudepunkt uden for byen Lublin, som blandt andre EU bruger som mellemstation for materiel støtte til Ukraine. Her befinder sig også tre udsendte fra Beredskabsstyrelsen, der koordinerer de danske donationer. Og det gør de godt. Sidste søndag lykkedes det Danmark at være et af de første EU-lande til at få sendt donationer, blandt andet beskyttelsesveste, ind i Ukraine. En utrolig flot præstation, som vi kan være stolte af. [...] Danmark har allerede hjulpet meget. Men vi er slet ikke færdige. For det er desværre ingen overdrivelse at konstatere, at vi står med en humanitær krise i Europa af historiske dimensioner. Og vi kan meget vel kun have set begyndelsen."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Sikkerhedspolitik: Biogas Danmark: Danskproduceret biogas kan afskære Putins krigskasse
På Altinget onsdag kan man i et debatindlæg af Henrik Høgh, formand for Biogas Danmark, blandt andet læse: "Med det nationale kompromis om den danske sikkerhedspolitik, er en øget anvendelse af biogas blevet et af de sikkerhedspolitiske instrumenter, der skal være med til at sikre, at Danmark hurtigst muligt bliver uafhængig af fossil naturgas fra Rusland. Samtidig skal det sætte fart i den grønne omstilling af det danske gasforbrug. De danske biogasproducenter er klar til at levere en maksimal indsats for at bidrage til både sikkerhed og klima for Danmark, både så vi kan klare os bedst muligt igennem næste vinter, og sikre, at vi hurtigst muligt kan blive selvforsynende med biogas. [...] Med de nuværende gaspriser har den forventede biogasproduktion i 2022 en værdi på gasbørserne på cirka otte milliarder kroner. Det er penge, som i år forbliver i Danmark i stedet for at lande i Putins krigskasse. [...] EU-kommissionen har spillet ud med en plan, hvor ét af elementerne er en opskalering af den europæiske biogasproduktion til 35 milliarder kubikmeter i 2030. Biogas Danmarks plan vil sikre, at Danmark leverer et solidt bidrag til den europæiske forsyningssikkerhed. En forceret udvikling af biogasproduktionen vil kræve både en massiv indsats og store investeringer fra branchen. Med biogas som en af hovedhjørnestenene i en energipolitik, der skal medvirke til at skabe både sikkerhed og grøn omstilling, er branchen klar til at gå i gang med det samme."
Kilde: Altinget, onsdag