Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. november 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 10. november 2022



Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU vil lempe regler for de forgældede
Onsdag kom EU-Kommissionen med sit længe ventede bud på en revision og opblødning af budgetreglerne, skriver flere af dagens aviser. EU-Kommissionen foreslår mere fleksible landespecifikke planer og samtidig at droppe det fælles mål om en maks-gæld på højst 60 procent af bnp. Ifølge EU-Kommissionen skal det ses i lyset af, at coronakrisen, krigen i Ukraine og den grønne omstilling kræver store investeringer. EU-landene skal i stedet hver især lave gældsplaner og vise, at de over en periode på fire-syv år kan få gældskurven til at pege nedad. “Det står klart, at det ikke nytter at blive ved med at tæske de mest gældsplagede i hovedet med noget, som de aldrig realistisk vil kunne indfri,” siger Lasse Heidemann Hamilton, EU-chef i Dansk Erhverv ifølge Børsen og han tilføjer: “Men der er også risici ved at løsne op og sende signaler om mere fleksibilitet. I et land som Italien, der ofte skifter regering, er syv år meget lang tid. Der kan nå at være mange finansministre.” Lasse Hamilton forstår idéen om en længere plan, men mener samtidig, at det vil stille store krav til både EU-Kommissionen og medlemslandene om at sige fra, hvis andre pøser penge ud. Den overordnede plan er, at landene skal levere deres egen plan med egne forslag og prioriteter for, hvordan de vil nedbringe gælden. EU-landenes planer skal derefter godkendes af både EU-Kommissionen og Ministerrådet, hvor det så bliver op til EU-Kommissionen at overvåge og håndhæve dem. Derudover ønsker EU-Kommissionen fortsat at kunne indføre strafsanktioner, f.eks. ved at tilbageholde EU-midler, hvis landene ikke følger deres gældsplaner og indfrier deres mål. EU-Kommissionen er endnu ikke kommet med konkretet lovforslag, da udspillet først skal drøftes med medlemslandene, og der forhåbentlig er fundet en konsensus, skriver Børsen.

Information bringer en analyse af korrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Stramme regler for EU's forgældede stater risikerer at ødelægge både væksten og den grønne omstilling. Midt i de giftige rentestigninger vil EU-Kommissionen nu reformere gældsreglerne i en kamp, hvor Danmark ligner efterhånden en ensom høg. [...] Målet med reformen af EU's økonomiske spilleregler er at skabe "holdbar gæld og bæredygtig vækst", som EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni har formuleret det. Reglerne skal gøres mere simple. De skal gøres mere fleksible. Og der skal sikres en strammere håndhævelse. Dermed skal eurolandene også bruge de fede år på at polstre sig til de magre år. Et noget sent move, nu hvor vi allerede står på kanten af recession. At det også handler om at genskabe tillid til gældsreglerne, er der nok heller ikke nogen i kommissionen, der vil benægte. [...] Høj gæld kan virke lammende, men de nuværende regler for nedbringelsen af gæld kan være direkte dræbende for lande som Italien, Grækenland eller Frankrig. For hvis gældsreglerne kræver budgetnedskæringer og forbyder offentlige investeringer, risikerer landene at spare væksten i stykker. Dermed kan effekten fra EU's enorme Genopretningsfond fordampe. Og den grønne omstilling falde til jorden. [...] Også i forhold til gældskriterierne er Scholz' regering overraskende fleksibel. Så også her kommer nordeuropæerne nok til at sluge nogle kameler. Vel at mærke i en tid, hvor staten har fået rollen som det ultimative redningsanker, og hvor de nationale hjælpepakker er så hyppige, at de kan sætte yderligere fut under inflationen i energikrisen. Ikke nok med det: Det hele handler også om troværdighed - og om magt. Eller mere præcist: Om gældsreglernes troværdighed og EU-Kommissionens magt til at håndhæve dem."
Kilder: Børsen, s. 14; Jyllands-Posten, s. 14; B.T., s. 10; Information, s. 11, Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU vil i sidste øjeblik bringe klimaambitioner til COP27
Information bringer en analyse af korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "For en gangs skyld har EU ikke moralsk serveret ved klimatopmødet COP27 i Egypten. Unionen skal i sidste øjeblik tage stilling til en række forslag, som kan give mere klimapolitisk tyngde. Ellers risikerer klimachef Frans Timmermans at stå afklædt tilbage i Sharm el-Sheikh. [...] Mandatet som Kommissionen har fået med til Sharm el-Sheikh er at kunne melde ud, at EU "så snart som muligt" vil komme med et nyt, mere ambitiøst klimamål. EU kan ifølge Climate Action Tracker håbe på at kunne hæve sit nuværende mål til 58-60 procents reduktion, hvis alle delene af unionens Green Deal går i gennem. Men på bundlinjen for hvad EU har med til COP'en, står der lige nu 55 procent reduktion. Det har ikke den store woweffekt ved et topmøde, der hidtil har været kendetegnet ved fokus på tab og skade og klimafinansiering. [...] EU har kort sagt ikke meget nyt med til forhandlingsbordet. Klimachefen i EU - næstformand for EU-Kommissionen Frans Timmermans - og formand Ursula von der Leyen - har i de første dage af COP'en forsøgt at kompensere for det ved at underskrive en række samarbejder om bæredygtig skovforvaltning og ressourcesamarbejde med fattige lande. Og torsdag kan EU måske genvinde en smule af det politiske momentum i Sharm el-Sheikh, når unionens ministre tager stilling til en række tekniske, men også vigtige sager. En reform af EU's CO2-kvotemarked og regelsættet for skov, landarealer og andre områder, som optager CO2 - samlet under betegnelsen Land Use, Land-Use Change and Forestry (LULUCF) - kan give et par procentpoint ekstra oven i de 55 procent. [...] Klimaforhandlinger kræver tillid, og at de fattige lande har en fornemmelse af, at deres trængsler - dele af østater som Fiji og Maldiverne risikerer at forsvinde fra klodens overflade - taget alvorligt. Derfor er det afgørende, hvilket lederskab EU som det mest klimaambitiøse kontinent i den vestlige verden kan levere på topmødet. Når EU ikke hæver ambitionerne, gemmer de andre rige lande sig bag dette. Hvis EU's ministre ikke giver ham mere skyts, risikerer Timmermans at stå tilbage iklædt Borats grønne badedragt - the mankini - som kun dækker det mest nødvendige og afslører alt andet - herunder en glubende appetit på gas fra de fattige landes undergrund. Næppe et kønt syn."
Kilde: Information, s. 10

Andre EU-historier

Sundhed: Nyt pakkeforløb til prostatakræft er ikke godt nok
Sundhedsstyrelsens nye pakkeforløb indeholder forbedringer i behandlingen af prostatakræft, men ifølge PROPA vil mange kræftpatienter blive opdaget alt for sent, fordi de først kan få en PSA-test, hvis de har symptomer, skriver Politiken. PROPA ønsker, at PSA-målinger også skal omfatte mænd mellem 50-70 år uden symptomer, hvilket falder i tråd med EU-Kommissionens seneste anbefalinger på området, som i september anbefalede, at en ny udvidet kræftscreeningsordning også bør omfatte prostatakræft. ”De anbefaler bl.a. PSA-test af mænd op til 70 år. Det er første gang, at vi har en detaljeret anbefaling fra EU-Kommissionen, som ikke bare siger, at der skal være tidlig opsporing, men også hvordan det bør ske,” siger Svend Erik Bodi, formand for PROPA's Sundhedsudvalg.
Kilde: Politiken, s. 4-5

Landbrug: Forskere i kapløb med tiden for at udvikle vaccine mod svinepest
Den frygtede afrikanske svinepest har hærget i en lang række lande og tvunget landbrug til at aflive millioner af dyr, men nu håber forskere at kunne have en vaccine klar om mindre end to år, skriver Jyllands-Posten. Vacdiva er et EU-finansieret projekt, der har fået til opgave at udvikle en vaccine mod svinepest og vaccinen har indtil videre vist gennemgående gode resultater, men man venter stadig at afprøve vaccinen på et større antal af svin. Forskergruppen har en vaccinekandidat, som de håber at have klar til kommerciel brug i slutningen af 2023 eller midten af 2024. Vacdiva påpeger dog, at der fortsat mangler svar på en række centrale spørgsmål - blandt andet hvor ofte svinene skal vaccineres, og om den vil være lige effektiv i forskellige lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: EU-lån til skoler, hospitaler og infrastruktur
EU-Kommissionen foreslår at give Ukraine lån på op til 18 mia. euro i 2023, skriver Jyllands-Posten. Ifølge EU-Kommissionen skal pengene sikre, at landet kan fortsætte med at betale løn og pension og sikre, at den offentlige sektor fortsætter med at holde skoler, hospitaler og andre institutioner åbne. Derudover vil beløbet give mulighed for at reparere kritisk infrastruktur, som er blevet ødelagt af russiske bombardementer. Forslaget skal nu diskuteres med EU-landene og EU-Parlamentet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Finansielle anliggender: Inflationen har måske toppet - men undgår vi en økonomisk krise?
Der er meget, som tyder på, at inflationen er tæt på eller forbi toppen i både eurozonen, Danmark og USA, men konsekvenserne for økonomi og aktiemarkeder kan stadig nå at blive store, skriver Jyllands-Posten. "Vi regner med, at inflationstoppen sættes ind nu og her. Risikoen er alligevel, at centralbankerne ender med at stramme alt for meget, så vi får en meget svagere økonomi," siger Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit. Nationalbanken forventer, at inflationen først topper hen mod slutningen af året i Danmark. Danske Bank, tyske Deutsche Bank, Blackrock og amerikanske Citigroup forudser kun et langsomt fald i inflationen, og venter, at centralbankerne tvinges til at holde renterne høje et langt stykke ind i 2023. Det vil ramme økonomierne og kan betyde, at de globale aktiemarkeder ryger ud i nye dyk på op mod 20 procent.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Økonomi: Ruslands økonomi er gået i minus, men har klaret sig bedre end forventet
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: "Klarer den russiske økonomi sig væsentlig bedre end forventet, eller er Moskva bare dygtig til at trække pinen i langdrag? Efter Rusland indledte sit angreb på Ukraine i februar, ventede mange økonomer et voldsomt tilbageslag for landets økonomi i omegnen af 10 pct. i år bl.a. som en følge af sanktioner og vestlige firmaers boykot af landet. Siden har piben dog fået en noget anden lyd. […] I juli opgraderede IMF sin prognose til et fald på 6 pct., og sidste måned var de internationale prognosemagere igen ude og skrue på forventningerne - nu ventes en tilbagegang på 3,4 pct. Det vil stadig være det dårligste år for Rusland siden finanskrisen, men de seneste måneder har der været tegn på stabilisering. [...] Vestens forsøg på at etablere en mekanisme, der lægger låg på de russiske olieindtægter, har endnu ikke givet resultat, mens Opec-kartellet har været ude med en begrænsning af produktionen for at holde hånden under priserne. [...] Både russiske og vestlige økonomer venter, at nedturen for den russiske økonomi fortsætter i 2023, men tempoet vil i nogen grad afhænge af udviklingerne i den globale konjunktur. Her og nu er der tegn på, at situationen kan blive værre for russerne, før den igen bliver bedre."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Regeringen svigter COP27: "Uambitiøst og uprofessionelt"
Berlingske bringer en kommentar af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Det er en skandale, at den fungerende socialdemokratiske regering ikke har forberedt sig bedre til COP27. Det var uafklaret indtil sidste øjeblik, hvor mange og hvem der skulle repræsentere vores land. Hvor pinligt og respektløst. Nu er Dan Jørgensen sendt afsted og skal gøre det ud for hele det officielle danske ansigt, som skal møde resten af verdens statsledere og lægge pres på dem, der skal se at komme ind i kampen. Indien, Kina, USA og mange andre landes regeringer. Med al respekt for den afgående klimaminister så er det simpelthen for svagt og står i ukollegial kontrast til den rekordstore erhvervsdelegation, som danske virksomheder, erhvervsorganisationer, pensionsselskaber, ngo'er og fagforeninger har sendt afsted. [...] COPens egentlige opgave i år er derfor at se på, hvordan implementering af løsninger og teknologier kan komme op i gear. Løsninger som i Danmark ofte er udviklet mellem forskningsmiljøer og virksomheder i et forbilledligt offentligt-privat samarbejde. Af den grund burde den danske regering stå stærkt repræsenteret og skulder ved skulder med dansk erhvervsliv og alle andre, der som ét hold kan være rollemodeller for resten af verden. Jeg håber, at den kommende nye regering - uanset sammensætning - kan love aldrig at svigte Danmarks deltagelse i fremtidens COPer - folketingsvalg eller ej."
Kilde: Berlingske, s. 28

Interne anliggender: Danmark er førende til at bruge kunstig intelligens
Tal fra EUs statistiske kontor, Eurostat, viser, at Danmark ligger i front målt på, hvor udbredt brugen af kunstig intelligens er, skriver Berlingske. "At danske virksomheder er de bedste i Europa til at bruge kunstig intelligens, er en succeshistorie. En succeshistorie, der kan blive endnu bedre, hvis vi formår at forløse potentialet. Kunstig intelligens kan og bør spille en hovedrolle i det manglende arbejdsudbud," siger Rikke Zeberg, der branchedirektør i DI Digital under Dansk Industri. Ifølge en rapport fra finske Silo AI udmærker Danmark sig ved at være god til at udnytte sundhedsdata, ligesom der er foretaget betydelige investeringer i forskning og brug af kunstig intelligens gennem de seneste fem år. Derudover ligger fire universiteter i front med at publicere forskning inden for kunstig intelligens, og Danmark er også frontløber, når det gælder om at bruge kunstig intelligens til at bekæmpe klimaforandringer.
Kilde: Berlingske, s. 8

Institutionelle anliggender: Kyiv forbereder sig på en mørk vinter
Formålet med de russiske luftangreb i Kyiv på el, vand og varme er at knække civilbefolkningen og sende en ny bølge af flygtninge mod Europa, men sådan er det indtil videre ikke gået, skriver Berlingske. Der er mørkt i Kyiv, hvor beboere har fire timer til at oplade batterier, computere og pandelamper, inden strømmen slukkes igen og det bliver nabokvarterets tur. Elselskaberne har måttet lave en plan for planlagte strømafbrydelser nabolag for nabolag, time for time. Indtil videre er vejret mildt, men vintermånederne kan blive kritiske, understreger Volodymyr Fesenko, der står i spidsen for tænketanken Penta. "Putins mål er at svække forsvarsviljen i Ukraine ved at bombe os tilbage til det 19. århundrede, så folk sidder uden internet, uden lys, uden vand," siger Fesenko og tilføjer: "For det andet håber Putin på, det er, at der kommer en ny flygtningebølge, der vil tære på sammenholdet i Europa." Fesenko mener, at der er en reel risiko for en ny flygtningebølge, men indtil videre holder hundredtusinder af ukrainere, som er vendt hjem til Ukraine de seneste måneder, stand. I sidste måned estimerede det tjekkiske EU-formandskab, at op mod 750.000 ukrainere ville søge mod EU i vintermånederne, og det var før omfanget af de seneste ødelæggelser stod klart. "Jeg ser ikke, at folk er ved at forlade byen nu. Men hvis det bliver værre, så vil mange og især familier med børn tage konsekvensen," siger Fesenko.
Kilde: Berlingske, s. 18

Sikkerhedspolitik: Efter USA's valg: Kan Europa forsvare Ukraine?
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Midtvejsvalget i USA kan udvikle sig til en militær og økonomisk trussel mod Europa i et sjældent tidligere oplevet omfang. Årsagen er åbenlyse republikanske trusler om at reducere USA's direkte finansielle støtte og levering af moderne våben til Ukraine. I givet fald vil de europæiske lande - med en russisk aggressionskrig på egen dørtærskel - ikke have meget andet valg end selv at træde til. Men med et langtfra optimalt udgangspunkt. Europa har svindende økonomiske ressourcer, efter bl.a. covid-19-nedlukningerne, inflations- og energikriserne, og i de militære arsenaler er der færre våben, eftersom meget allerede er sendt til Ukraine. [...] Valgets udfald fylder derfor meget i Kyiv, og utvivlsomt også i Moskva. Den pressede præsident Putin kan have et lønligt håb om et amerikansk skifte og derfor at kunne vinde tid i krigsfiaskoen. Putin kan også håbe, at Europa med en længerevarende krig i Ukraine samtidig vil tabe terræn i den økonomiske krig med en lang periode med høj energi- og fødevareinflation. Sker det, kan præsident Putin tillige se frem til en voksende sandsynlighed for en voksende ukrainsk flygtningestrøm til Europa, hvis de i forvejen svære forhold for den ukrainske civilbefolkning bliver uudholdelige. Set fra Europa er det første alarmsignal, at Kevin McCarthy, indtil tirsdag minoritetsleder i Huset, i sidste måned sagde, at der ikke bliver “nogen blank check” til Ukraine, hvis Huset kommer under republikansk kontrol, og han bliver flertalsleder. [...] Tal fra Kiel Institute of the World Economy viser, at USA tegner sig for foreløbig 52 mia. euro i militær, finansiel og humanitær hjælp til Ukraine, mens EU-landene tilsammen har bidraget med 29 mia. euro. Christoph Trebesch fra instituttet i Kiel kalder det i Politico for en “ringe præstation” fra de store lande i Europa, særligt fordi meget af støtten ankommer i Ukraine med betydelig forsinkelse."
Kilde: Børsen, s. 6

Sikkerhedspolitik: Rasmussen Global: En ny regering skal formulere en strategi for hybridkrig
Altinget bringer et debatindlæg af Kalle Lind Skipper og Phillip Kjær Luscombe, hhv. junior advisor og policy advisor hos Rasmussen Global. De skriver blandt andet: "Sabotage. Desinformation. Påvirkning af demokratiske valg. Energiafpresning. "Våbenliggørelse" af migranter. Cyberangreb. Listen over Ruslands hybride våbenarsenal er efterhånden lang. Kreml excellerer i disciplinen. Det er derfra, det seneste årtis mest markante angreb er kommet. Og med manglende succes på slagmarken forsøger Putins styre i stigende grad at så splid i det vestlige sammenhold for at stække støtten til Ukraine. Vi må ligeledes regne Kina som en væsentlig trussel på området. […] Som et lille, åbent og digitaliseret samfund med medlemskab af både EU og Nato og en central placering i Østersøregionen er Danmark særligt udsat - vi er så at sige en "hybrid frontlinjestat". Netop derfor er det afgørende, at en kommende regering formulerer en konkret strategi for, hvordan Danmark imødegår trusler på den hybride slagmark. [...] I det nye Strategiske Koncept lanceret tidligere i år nævner Nato hybride trusler, og her finder vi seneste henvisning til, at hybridangreb kan føre til en påkaldelse af Artikel 5 - den såkaldte musketered. Man arbejder sig dermed tættere på et mere robust værktøj til afskrækkelse af hybridangreb. Ligeledes er EU en central spiller inden for blandt andet cyber, handel og energi. Men der er behov for en stærkere sammenvævning af indsatser med vores allierede. Danmark bør gå forrest og sætte det på dagsordenen. Vi skal også i offensiven. Det er vi til dels allerede i kraft af støtten til ukrainerne. Danmark og resten af Vesten bør øge støtten markant, så det ikke er amerikanerne, der bærer størstedelen af byrden. Vi bør også øge vores informationskampagner målrettet Ruslands civilbefolkning for at underminere Putins propagandamaskine over for det russiske folk. Og vi må styrke vores økonomiske magtmidler."
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
10. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark