EU i dagens aviser torsdag den 11. april 2024

      

Dagens EU-tophistorier

Migration: EU-Parlamentet stemmer ja til migrationspagten
I går var EU-Parlamentet igennem en maratonafstemning om de 10 retsakter, der tilsammen udgør asyl- og migrationspagten og et flertal i EU-Parlamentet stemte ja, skriver flere af dagens aviser.

Pagtens overordnede mål er at skabe en fælles asyl- og migrationspolitik, hvor EU-landenes indsats skal være mere koordineret. Både EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen og resten af EU-spidserne kalder pagten historisk og et absolut nødvendigt bolværk mod de højrepopulister, som stormer frem for tiden. Der er også flere medlemmer af EU-Kommissionen, som roser EU-Parlamentet for at træffe beslutningen. Ursula von der Leyen mener, at pagten betyder, at "europæere og ikke menneskesmuglere afgør, hvem der kommer ind i EU, og hvem der må blive uden for". Mens Europa-Parlamentets forkvinde, Roberta Metsola, glæder sig over, at migranter nu vil blive behandlet ens ved EU's ydre grænser, skriver Ylva Johansson, kommissær for EU's indre anliggender, på det sociale medie X, at EU med de nye regler kan "beskytte sine ydre grænse bedre" og "i en fart kan hjemsende" alle dem, der ikke har en chance for at få asyl i Europa. Den nye pagt mangler nu kun at blive blåstemplet i Ministerrådet, hvilket kun anses for en formalitet.

Pagten har splittet de danske partier, hvor regeringspartierne, Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne, stemte for, men både Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod, skriver Kristeligt Dagblad. Socialdemokratiets spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Christel Schaldemose, og Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, understreger dog, at pagten ikke kan stå alene og at man i sidste ende er nødt til at flytte asylbehandlingen ud af EU. ”Det er helt afgørende, at vi også bremser migrantstrømmen til Europa. Vi skal beskytte vores grænse bedre og gøre det mindre attraktivt for illegale migranter at søge mod EU. Derfor skal vi styrke den fælles grænse- og kystvagt og etablere asylcentre uden for EU,” siger Morten Løkkegaard.

Stine Bosse, der er spidskandidat for Moderaterne til Europa-Parlamentsvalget, mener, at det er på tide, at vi "én gang for alle" får løst Europas udfordringer med flygtninge og migranter, skriver Berlingske. "Hvis nu Læsø blev til Lampedusa en dag, kunne det jo godt være, at vi kom i tanke om, at det måske var meget smart, at vi var fælles om ansvaret for flygtninge i Europa," siger Stine Bosse. Moderaterne gerne vil have retsforbeholdet til folkeafstemning - igen. Hun mener, at retsforbeholdet både på migrationsområdet, i forhold til politisamarbejde og på det civile område "reelt stiller os ringere". Sidst danskerne var ved stemmeurnerne for at stemme om afskaffelse af retsforbeholdet i 2015, var landets statsminister Lars Løkke Rasmussen, der nu er formand for og stifter af Moderaterne. Han anbefalede et ja, men danskerne valgte at stemme nej. Stine Bosse og Moderaterne mener, at det er relevant at spørge danskerne igen. "Vi skal tage vores andel, og vi skal være med til at løse de her udfordringer sammen med de europæiske lande," siger Stine Bosse. Moderaterne har også flere forslag klar, hvis det lykkes at afskaffe retsforbeholdet og tilslutte sig migrationspagten. Moderaterne mener, at pagten ikke løser alle problemer, og derfor er det en nødvendighed at gå endnu mere drastisk til værks.

Berlingske bringer en analyse af Martin Tønner, korrespondent i Sydeuropa, som blandt andet skriver: "Problemet med EUs hidtidige migrationspolitik er dobbelt. For det første virker den ikke. For det andet - og nok så vigtigt, set fra en række hovedstæder - har den gjort det muligt for højrenationale partier i årevis at råbe op om "invasion". Det bliver sværere, efter at Europa-Parlamentet onsdag vedtog en ny pagt, der blandt andet strammer kontrollen med EUs ydre grænser. Hvis det lykkes at føre aftalen ud i livet, vil illegale migranter ikke længere kunne sive ind i EU via de sydeuropæiske frontlinjelande. [...] Samtidig er der hensynet til kontrollen med EUs institutioner, og Macron står ikke alene med sin bekymring for et højrenationalt »systemskifte«. Det er formentlig ikke mindst derfor, at det er lykkedes at flikke en aftale sammen, som på ingen måde skaber begejstring, men som tilstrækkelig mange kan leve med. "Jeg kommer ikke til at lade champagnepropperne springe," som den liberale hollænder Sophie in't Veld forud for afstemningen udtrykte det. [...] Og det var nu eller aldrig, understregede Ylva Johansson, der er kommissær med ansvar for indre anliggender. "Hvis ikke Europa-Parlamentet stemmer ja, får vi store problemer. Jeg tvivler på, at vi kan starte forfra," sagde den svenske kommissær og mindede om, at aftalen har været fem år undervejs. Hun erkendte også åbent præmissen for den. "Vi har taget mange af den yderste højrefløjs argumenter fra dem," sagde Johansson tirsdag til journalister i Bruxelles. Lige lovlig mange, mener ikke blot europaparlamentarikere fra den anden ende af det politiske spektrum, på den yderste venstrefløj, men også mange socialdemokrater. Og når aftalen blev vedtaget med relativt snævert flertal, var det blandt andet, fordi adskillige af dem trodsede deres gruppes anbefaling og stemte nej. Det samme gjorde i øvrigt de to grupper, der samler EUs højrenationale partier. [...] I sidste ende var hverken yderfløjene eller utilfredse medlemmer af de konservative, socialdemokratiske og liberale grupper dog nok til at vælte migrationspagten. Om den kommer til at virke efter hensigten og "tager den yderste højrefløjs argumenter fra dem", vil vise sig, når europæerne går til valg 6.-9. juni."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1,2; Jyllands-Posten, s. 1,4; Berlingske, s. 4,5; Børsen, s. 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Lagarde kan gå forrest - vil sænke renten før Powell
Christine Lagarde, som står i spidsen for Den Europæiske Centralbank (ECB) og Jerome Powell, som står i spidsen for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er blandt hovedpersonerne i den globale centralbankfamilie, skriver Børsen. Torsdag er der rentemøde i Frankfurt, ECB's hovedsæde, og alt tyder på, at ECB vil sænke renten før Federal Reserve, nærmere bestemt ved rentemødet den 6. juni. “Hvis du siger lillesøster til Lagarde og ECB, bryder de sig ikke om det. Denne gang vil de gå forrest,” siger Pernille Henneberg, cheføkonom i pensionskassen Velliv. Investorerne bliver mere og mere overbeviste om, at ECB sænker renten til juni, hvorimod de er mere usikre på, hvornår Federal Reserve vil sænke renten. Det skyldes to vidt forskellige udgangspunkter, hvor inflationen har været lavere end forventet i Europa, mens den har været højere end forventet i USA. “ECB handler uafhængigt, og vi vil gøre, hvad vi skal, når vi skal gøre det,” lød det fra Lagarde på rentemødet i marts. To gange har ECB indtaget en udbryderrolle og sat renten ned uafhængigt af Federal Reserve, og investorerne forbereder sig på, at noget lignende kan ske.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Når der torsdag er møde i Den Europæiske Centralbank, er der ikke grund til at forvente meget nyt. Centralbanken ventes at sparke dåsen med rentenedsættelser ned ad vejen - måske kan lavere renter kommer på tale til juni, måske kommer der til at gå endnu længere tid, hvem ved. [...] Renteforhøjelser er igen blevet et tema. Diskussionen tager sit afsæt i amerikansk økonomi - men det smitter også af på lånerenterne i Europa og dermed Danmark. Senest har topchefen for J.P. Morgan Chase, Jamie Dimon, i sit årsbrev til bankens aktionærer taget hul på debatten om højere renter. Den største amerikanske bank opererer således nu både med et scenarie, der involverer rentereduktioner, og et scenarie, hvor renten sættes op. Der er ikke tale om en renteforudsigelse, og markedet forventer da også stadig rentereduktioner i år. Men det er måske godt at holde sig udfaldsrummet for øje. Udfaldsrummet er stort - og det involverer både højere og lavere renter. Det skal dansk erhvervsliv indstille sig på - og samtidig skal man så huske at glæde sig over, at muligheden for højere renter skal ses i lyset af, at økonomierne både globalt og lokalt er i ganske fin form."
Kilde: Børsen, s. 10-11,28

Konkurrence: En flodbølge af billige elbiler fra Kina truer EU og USA
Kinas elbiler indtager verden med topmoderne modeller, der er så billige, at selv Elon Musk har givet op og nu frygter Vesten en elbilflodbølge, der kan smadre vores bilindustri, skriver Berlingske i dag. Mobilfabrikanten Xiaomis nye elbil kom på markedet i sidste uge og den er et elektrisk fartmonster. Både EU og USA beskylder den kinesiske regering for at producere så mange biler, at det vil oversvømme de globale markeder og smadre konkurrenterne og samtidig mener EU og USA, at de kinesiske producenter får masser af statsstøtte. Ifølge Politico planlægger EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, at præsentere sit syn på sagen under et besøg i USA i denne uge, hvor hun ikke vil tøve med at bakke op om restriktioner på de kinesiske biler, skriver mediet. USA har varslet, at der kan komme nye, forstærkede tariffer på kinesiske elbiler, mens EU er i gang med at undersøge, om noget lignende kan ske i Europa. Kinas regering raser ved tanken og holder stædigt fast i, at landets innovation har drevet elbilerne frem, ikke statsstøtte.

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "I en tale på Princeton i starten af ugen under et besøg i USA lagde EU's næstformand, Margrethe Vestager, en skrappere linje i forhold til Kina end tidligere set. "Kina er for os på samme tid en partner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival. Og de to sidste dimensioner konvergerer i stigende grad," lød det fra Vestager. EU har indledt en række undersøgelser af Kinas statsstøtte inden for solceller, elbiler og vindmøller. Med den underforståede præmis, at Kinas massive statsstøtte af grøn teknologi underløber Europas industri. [...] Man kan sagtens argumentere for, at tidligere tiders EU-politik har været alt for grådig, fordi man har lukket øjnene for kinesisk statsstøtte og sikkerhedsrisici til gengæld for markedsadgang til bestemte sektorer og kinesiske investeringer. Og at man i EU har haft svært ved at finde en fælles linje, fordi interesserne for EU's store industrinationer som Frankrig og Tyskland er ganske forskellige, ikke mindst qua den store tyske samhandel med Kina. Det har forsinket reaktionen - og det har været til Kinas fordel. Men. Som Princeton-professoren Daniela Gabor bemærkede undervejs i Vestagers tale, så er tonen nu blevet anderledes hård. »Det er blevet en meget høgeagtig Kina-tale,« noterede hun på X. Talen ligger i en lige linje fra den, Vestagers chef, Ursula von der Leyen, holdt sidste år. EU er gradvist blevet hårdere i filten over for Kina de senere år. [...] Hvis Europa for alvor ønsker at konkurrere med de kinesiske producenter, så kunne man jo passende lade handling følge ord og investere massivt i sin egen produktion af disse teknologier. Der er plads til en mere nuanceret position end enten at være for naiv i tilgangen til Kina eller på den anden side at støtte fuldt op om USA's konfrontatoriske linje."
Kilder: Berlingske, s. 12; Information, s. 20

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ukraine nægter at stå bag nyt angreb mod eget atomkraftværk
Rusland beskylder Ukraine for at stå bag nyt angreb mod Europas største atomkraftværk i Zaporizjzja, men Ukraine nægter at stå bag, skriver flere aviser onsdag. Atomkraftværket i Zaporizjzja, som stort set siden starten af invasionen i februar 2022 har været besat af russiske styrker, har for tredje dag i træk været udsat for et droneangreb. Tirsdag lød det fra EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, at angrebene øger risikoen for en nuklear krise. "Sådanne angreb skal stoppe," skrev han på det sociale medie X. Ukraine og Rusland har flere gange beskyldt hinanden for at stå bag angreb, som har ramt elledninger og ødelagt forsyningen af el til atomkraftværket, som normalt står for en femtedel af Ukraines årlige elproduktion.
Kilder: Børsen, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Berlingske, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; B.T., onsdag

Klima: EU-Parlamentet sætter klimaskrue på lastbilproducenterne
Europa-Parlamentet vedtog onsdag, at nye lastbiler skal udlede 90 procent mindre CO2 fra 2040, skriver Altinget onsdag. Det nye regelsæt vækker glæde i Rådet for Grøn Omstilling. "De nye krav skaber både sikkerhed omkring den teknologiske udvikling og minimerer omkostningerne til den grønne omstilling af lastbiler og busser. Samtidig betyder de, at producenterne vil skrue op for investeringerne i nulemissionsløsninger og dermed hurtigere opskalerer produktionen," siger Daria Rivin, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, i en pressemeddelelse. De danske vognmænd forholder sig derimod stærkt kritisk til det nye regelsæt.
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Noget tyder på, at russerne er bange for at komme til at mangle benzin
Ukraine har slået hårdt til mod russernes olieraffinaderier og Moskva gør, hvad de kan for at smadre Ukraines energiforsyning, skriver Politiken. Rusland har ifølge Reuters bedt naboerne i Kasakhstan om at stå klar med 100.000 tons benzin, så russerne fortsat kan fylde tankene, selv om Ukraine i øjeblikket er i gang med at slå til mod de russiske raffinaderier. Energiminister Sjyngys Iljasov har dog ifølge det kasakhstanske nyhedsmedie Tengrin afvist oplysningerne fra Reuters' branchekilder og siger, at man ikke har modtaget nogen anmodning om brændstofleverancer. Alligevel tyder oplysninger om brændstofimport fra Belarus på, at der er noget om snakken. Russernes angreb mod energiforsyningerne er intensiveret og virkningen af dem er større, fortæller den ukrainske energiminister, Herman Halusjtjenko. Ukraine har forsøgt at afbøde følgevirkningerne ved at øge importen af energi fra EU-landene Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Polen og ved at arbejde intenst på at sprede energiforsyningen, så den bliver sværere at ramme. Det er dog tvivlsomt om Putin-regimet kan gøre det samme med sine olieraffinaderier.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Demokratiet er på spil ved det forestående Europa-parlamentsvalg
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Petar Socevic (AL), jurist og EU-kandidat, Hellerup. Han skriver blandt andet: "I Europa-Parlamentet står vi over for nationalkonservative kræfter, som anført af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, drømmer om at efterligne Trump i Europa og ødelægge det værn, som menneskerettighederne udgør. En klub bestående af putinistiske protektionister på den alleryderste højrefløj. Men den nationalistiske tilgang ville være en katastrofekurs, som ville isolere de europæiske lande i egen andedam. Det kan være, at vi er heldige, at det ikke er Trump som bliver præsident i USA. Men uanset hvad bør vi ikke lade vores sikkerhedspolitiske situation være styret heraf. Hvis der er noget, det understreger, må det være et større behov for at stå på egne ben i Europa. [...] Vi skal således arbejde for at undgå splittelse og polarisering i Europa. Min vurdering er, at langt de fleste danskere går op i reelle udfordringer - såsom klimakrisen, beskyttelsen af menneskerettighederne og vores trivsel. Det handler derfor om, at vi skal tage internationalt ansvar samt værne om menneskerettighederne og retsstaten. Når alt kommer til alt, bliver valget til Europa-Parlamentet således af afgørende betydning. For i hvilken retning skal både Danmark og det øvrige Europa? For mig er det vigtigt, at kommende generationer ikke vokser op og tænker, at de er ekskluderet fra fællesskabet. For hvad er modsætningen til et multikulturelt samfund - nationalisme, populisme eller noget værre? Hvad skulle der være i vejen for, at vores forskelligheder forener os i et velfungerende europæisk fællesskab? Det er nu, vi definerer, hvem vi er."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Finansielle anliggender: Der røg håbet om rentenedsættelser. Inflationen i USA stiger
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "USAs inflation gjorde i marts slet ikke det, som analytikerne havde forventet. I stedet for et lille fald steg inflationen fra 3,2 procent til 3,5 procent. Samtidig forblev kerneinflationen, hvor man ser bort fra energi og fødevarer, på 3,8 procent. Den månedlige stigning i priserne fra februar var også kraftigere end forventet. Dermed er det meget synligt, at inflationen i USA slet ikke vil, som myndighederne vil. [...] Det betyder også, at det bliver meget svært for den amerikanske centralbank at sætte renten ned på denne side af sommerferien. Og det er også noget, der vil farve rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) i dag. [...] Præsident Joe Biden har stået i spidsen for et af de mest imponerende opsving i efterkrigstiden med mere end to millioner nye job hvert år og en teknologisk revolution, der øger produktiviteten og gør USA langt mere konkurrencedygtig i den globale økonomi. Det burde gøre et genvalg legende let. Men det er ikke de hårde nøgletal, der afgør, hvordan økonomien påvirker valget. Det er følelsen, der bliver ved med at drive de amerikanske vælgeres opfattelse af, hvordan økonomien har det. Og her er den stædige inflation hovedperson. Amerikanerne føler, at de er blevet fattigere, selvom det er faktuelt forkert. [...] Der er mange bolde i luften. Men en stærkere økonomisk vækst i USA i kombination med højere renter i længere tid er ikke det værste, man kan forestille sig. Det betyder bare, at danske boligejere skal indrette deres privatøkonomi efter en anden renteverden end den, som mange har håbet på. Til gengæld kan vi herhjemme glæde os over en af de laveste inflationsrater i den vestlige verden. I marts var den kun på 0,9 procent. Med en lønvækst på omkring fem procent vil det i år give et kæmpe hop i reallønnen. Og dermed også markant mere købekraft til at betale højere renter i længere tid."
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: Rusland er en international paria - går Israel samme vej?
Berlingske bringer et debatindlæg af journalist og forfatter Adam Holm, som blandt andet skriver: "Israel synes at tabe kampen om den internationale opinion, hvilket som et omvendt spejl af fortidens triumf risikerer at skade den israelske selvforståelse. For kort at sætte krigen i Gaza i perspektiv af en anden aktuel krig: På trods af at Ukraine er hårdt presset og kæmper for at holde stand, er det kun Putin-regimet i Kreml, som bestrider, at ukrainerne har vundet politisk og moralsk. [...] Glem de propagandistiske påstande om, at Israel begår "folkemord" og gør mod palæstinenserne, hvad nazisterne gjorde mod jøderne. Det er historieløst nonsens. Imidlertid er det ikke nonsens, at Israels militære fremfærd i stigende grad har udløst kritik og endda undsigelse fra lande, der ellers står last og brast med Mellemøstens mest liberale demokrati. Tænk sig, at USAs præsident offentligt går i rette med den israelske premierminister, samt at Canada, Storbritannien og flere lande i EU overvejer, hvorvidt man længere skal sælge våben til Israel. Endnu er meldingerne mest af symbolsk karakter, men de er et vidnesbyrd om, at Israel styrer mod isolation på vigtige områder. Den humanitære situation i Gaza er alvorlig, og det hjælper ikke på Israels anseelse, at dets militær for nylig dræbte syv udenlandske nødhjælpsarbejdere, som var i færd med at udbringe fødevarerationer. [...] Det Israel, som mange af os holder af, må sætte Netanyahu fra bestillingen. Sammen med sine dødsfjender fra Hamas er han arkitekten bag de kommende årtiers forventelige kaos."
Kilde: Berlingske, s. 15