EU i dagens aviser torsdag den 11. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Orbán i Rusland og Kina på ukrainsk fredsmission - trods hård EU-kritik
Ungarns premierminister Viktor Orbán har, efter at været blevet formand for EU, nået at besøge Ukraine, Rusland og Kina på en turné, Orbán selv kalder for "fredsmission 3.0". Og nu har han taget projektet med til NATO-topmødet i Washington, skriver Jyllands-Posten. I Bruxelles er mødet med Putin blevet kraftigt kritiseret og fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, lød det: "Ungarn har intet mandat til at engagere sig med Rusland på EU's vegne". Solomissionen udenom alle officielle kanaler og kommandoveje falder i tråd med Orbáns budskab om at ruske op i EU under det ungarske formandskab - også i forhold til EU's Ukraine-politik, hvor den ungarske regering varsler omfattende forandringer. "Europa er fuld af prokrigspolitikere, som alle er ”sprunget ud” i denne uge. Alle har udtalt sig, og alle har kritiseret den ungarske regering og den ungarske premierminister for at arbejde for fred og forhandle om muligheden for fred. Disse pro-krigspolitikere har uddybet krigskrisen i Europa i løbet af de seneste to et halvt år med våbenoverførsler, fantasier om at sende landtropper og snak om atomvåben" sagde den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó og tilføjede: "Disse angreb tager ikke modet fra os. Fredsmissionen vil fortsætte og endda blive intensiveret. Så jeg opfordrer Europas krigspolitikere til at spænde sikkerhedsbælterne og følge opmærksomt med i de næste uger."

Berlingske og B.T. skriver onsdag, at efter Orbáns besøg hos Putin har Polen opfordret fredsmæglerne til at give eget land til Putin. "Hvis der er nogen, som ønsker at give Rusland et stykke ukrainsk land, og hvis de ikke er ukrainere, så lad dem give et stykke af deres eget land til Rusland. For det er let nok at bortlove et stykke land, som ikke er ens eget," siger præsident Andrzej Duda i et interview med The Washington Times. Den polske præsident siger desuden i interviewet, at han også ønsker krigen skal slutte, og at Ukraine ikke kan komme med i NATO, mens der er krig med Rusland, men at landet skal med bagefter. "Det kan ikke slutte med sejr til Rusland, for så vil vi få en ny krig snart, da Rusland vil angribe igen," siger Duda. Onsdag holdt Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, møde med den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó og ifølge et opslag på X har han slået fast, at Ukraine ikke går med på fredsforslag på Ruslands præmisser. "Jeg har understreget, at ingen fredsinitiativer kan være baseret på Ruslands narrativer," skriver Kuleba på X.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag

Sikkerhedspolitik: NATO-lande advarer Kina om følger af støtte til Ruslands krig
Flere aviser skriver onsdag, at NATO-lande advarer Kina om følger af støtte til Ruslands krig. Ifølge NATOs medlemslande spiller styret i Kina en afgørende rolle for Ruslands krig i Ukraine, og kinesernes hjælp til Rusland bekymrer alliancens lande "dybt". Derfor sender de en direkte advarsel til Kina i et fælles kommuniké onsdag fra et topmøde i Washington: "Kina kan ikke muliggøre den største krig i Europa i nyere historie, uden at det påvirker landets interesser og omdømme negativt." På et pressemøde uddyber NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, hvorfor de allierede lande har sendt en advarsel. Det skyldes, at Kina er direkte med til at forstærke truslen mod Europa, når de sender udstyr, værktøjer og software, der kan benyttes både civilt og militært, til Rusland. "Det gør det muligt for Rusland at bygge missiler og bomber, som de bruger til at angribe Ukraine. Det, at det skrives klart nu, er en vigtig besked til Kina. Og så skriver vi, at det ikke kan fortsætte på denne måde - uden at det vil påvirke Kinas interesser. Jeg mener, at beskeden fra NATO er meget stærk og klar," siger Stoltenberg. NATO ventes torsdag at aftale et forstærket samarbejde med Sydkorea, New Zealand, Australien og Japan. I en lederartikel i Global Times, som er en engelsksproget udgivelse tilknyttet det kommunistiske styre i Beijing, kritiseres NATO kraftigt. Avisen skriver, at regionen "ikke byder NATO velkommen" og advarer mod, at NATO skaber "ustabilitet i regionen, som det har gjort i Europa". "Indblanding i regionale anliggender vil uvægerligt fremprovokere stærkere modstand mod den transatlantiske alliance. NATOs udvidelse af egen indflydelse længere ind i Asien-Stillehavet vil ende i fiasko," skriver avisen, som samtidig roser Orbán for at lytte til Kina og Rusland og avisen fremhæver desuden, at Ungarn netop har formandskabet i EU. Flere aviser skriver torsdag, at en talsperson fra Kinas udsending har kommenteret NATO-landenes advarsel. ”Som vi alle ved, har Kina ikke skabt krisen i Ukraine,” siger talspersonen ifølge Reuters og tilføjer, at retorikken har ”koldkrigsmentalitet”. 
Kilder: Berlingske, onsdag, torsdag; B.T., onsdag; Børsen, onsdag, torsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag; Politiken, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EUs straftold på kinesiske elbiler får næppe indflydelse på modellernes pris
Handelssanktionerne fra EU, målrettet kinesisk producerede elbiler, er landet, men eksperter forventer ikke, at de rammer forbrugerne i form af prisstigninger, skriver Berlingske. EUs nye - og midlertidige - handelssanktioner som trådte i kraft torsdag i sidste uge sker for at forhindre unfair konkurrence fra billige statsstøttede elbiler fra Kina. De midlertidige toldsatser skal forhandles igen til november i Bruxelles med en afstemning blandt EU-landene. Hvis et flertal på mindst 15 lande, der i alt repræsenterer 65 procent af Europas befolkning, nedstemmer EU-Kommissionens forslag, så bliver det forkastet, men hvis det ikke sker, så bruges toldsatserne de næste fem år. Det er dog uklart, om Kina vil svare igen med deres egne modrestriktioner og starte en handelskrig mellem Europa og Kina, hvilket bekymrer Tyskland. Tyske bilproducenter har nemlig lavet store investeringer i Kina og hvis Kina vil gøre gengæld med sanktioner, kan det komme til at skade handlen mellem de to økonomier. Rene Tønder fra Bilbranchen og Autoinc mener ikke, at priserne kommer til at stige lige nu, og han er heller ikke bekymret for, om de manglende prisstigninger vil lægge pres på EU for at sætte toldsatserne endnu længere op. "Nej, for det vil stadig ændre konkurrenceforholdet mellem de europæiske og kinesiske producenter, uagtet at prisen for forbrugeren er uændret. EU er en handelsunion, der går ind for frihandel, så der er ikke nogen interesse i at udelukke de kinesiske produkter," siger Rene Tønder og tilføjer: "Dertil har EU sat markante klimamål om, at man ikke længere må sælge fossile biler i unionen efter 2035. Det er kun om ti år, og man er bevidst om, at det mål ikke kan nås uden kinesiske producenter." I denne uge har Tesla dog meldt ud om prisstigninger på flagskibsmodellen Tesla 3. "Der er højst sandsynligt tale om, at man sætter priserne op på baggrund af den told, som EU lægger på elbiler bygget i Kina," siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM ifølge Jyllands-Posten og tilføjer: "Vi kender ikke den endelige toldstørrelse endnu, men EU kræver allerede nu, at bilproducenterne stiller garanti for eventuel told, og det er nok derfor, prisstigningen kommer nu."
Kilder: Berlingske, s. 1,4-5; Jyllands-Posten, s. 2

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Inflationsdyk i Danmark
Tal fra Danmarks Statistik, som er offentliggjort onsdag, viser, at inflationen i Danmark kravler ned. Den overordnede inflation havner på 1,8 pct. i juni, hvor den i maj lå på 2,2 pct. Kerneinflationen viser også et fald, hvor den i juni ligger på 1,3 pct., sammenlignet med 1,6 pct. i maj. “Mest af alt kan vi glæde os over, at vi her får endnu et tegn på, at inflationskrisen i Danmark ser ud til at være et overstået kapitel,” skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. Der er stadig usikkerhed om, hvornår renterne herhjemme falder, da Nationalbanken importerer sin pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og der skal styr på inflationen i hele euroområdet, før ECB kan levere flere rentenedsættelser. “Inflationen er stadig lidt for høj i euroområdet, og der er også stadig højere lønstigninger, end hvad der på længere sigt er foreneligt med en inflation på 2 pct.,” skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, og han tilføjer: “Samtidig er arbejdsløsheden lav, så der er ikke noget akut behov for at få mere fart på økonomien.”
Kilde: Børsen, s. 2

Sikkerhedspolitik: Kinesiske spionagesager vælter frem i Europa. Tidligere britisk spion ryster på hovedet
Seks nye opsigtsvækkende sager viser, at Kina spionerer aggressivt mod Europa og forsøger at infiltrere parlamenterne, skriver Politiken. Sagerne er meget forskellige og de mistænkte nægter sig skyldige, samtidig med at Kina afviser det hele som en stor konspiration, der skal skade europæernes syn på landet. Nigel Inkster, spion gennem 31 år og tidligere efterretningschef for Storbritanniens efterretningstjeneste MI6, er dog ikke i tvivl om, at Kina har skruet gevaldigt op for spionagen mod Europa. "Kina har en åbenlys interesse i at slå kiler ind - både mellem Europa og USA og internt i EU. Kineserne har også stærke økonomiske interesser i Europa, aktuelt har du debatten om elbiler for at tage et eksempel," siger Nigel Inkster. I årevis har både Danmarks sikkerhedstjeneste, PET, og dets kolleger i Europa, advaret om kinesisk spionage. Tidligere PET-chef Jakob Scharf, som i dag er stifter og medejer af sikkerhedsfirmaet Certa, mener, at der er flere ting som har fået sagerne frem i dagens lys. "Efterretningsmæssigt har europæerne været bagefter amerikanerne, og man har været nervøs for Kinas reaktion. Sådan er det ikke længere. Når jeg kigger på de aktuelle sager, er det også slående, at kineserne ikke er specielt sofistikerede. Det er ikke trænede spioner - man bruger ligesom de adgange, der er. Og hvis kilderne bliver brændt af og kommer i problemer, er der ingen sentimentalitet fra kinesisk side. Too bad," siger Jakob Scharf. Han fortæller desuden, at kineserne er gode til at presse kilder, som har familie eller en anden forbindelse til Kina. "Men vi har måske ikke haft øje for, at man fra kinesisk side også har arbejdet meget i de her politiske miljøer. Det er sådan set meget klassisk og sker typisk via ambassaderne. Det handler ofte mindre om at få fortrolige oplysninger og mere om at få indsigt i de politiske systemer og skabe forbindelser. Det har ofte karakter af en groomingproces, hvor grænserne bliver mere og mere flydende," siger Jakob Scharf. Der er blandt andet en sag fra april, hvor en tysk mand blev anholdt og sigtet for at have lækket fortrolige oplysninger fra forhandlinger i Europa-Parlamentet til sin kinesiske kontakt i MSS. Manden arbejdede som assistent for Maximilian Krah, den kontroversielle spidskandidat for Alternative für Deutschland (AfD) ved EU-parlamentsvalget i juni. Efter valget blev Krah ekskluderet fra AfDs delegation til EU, da han selv er under mistanke for sine tætte forbindelser til Rusland og Kina. Krah hævder, at han ikke kender til anklagerne mod sin assistent. Kort før denne hændelse blev tre tyske statsborgere anholdt og sigtet for at have overdraget teknologi med militær anvendelse til Kina.
Kilde: Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: EU's femte kolonne
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "I europæisk sammenhæng tegner sig et klart billede af, hvem Dansk Folkepartis venner er. Det er det nationalistiske højresammenrend, der i EU-Parlamentet har fundet sammen i den nye koalition Patrioter for Europa. Den strækker sig fra Viktor Orbáns ungarske regeringsparti, Fidesz, og Geert Wilders' hollandske regeringsparti, Frihedspartiet, til Østrigs skandaliserede Frihedsparti (FPÖ) og Marine Le Pens National Samling. Vi skal tage dem alvorligt, fordi det er EU-Parlamentets tredjestørste gruppe. Fordi de sidder i regering i både Ungarn og Holland og en dag kan få magten i selv Frankrig. Og fordi Viktor Orbán lige nu er formand for EU. Flere af partierne er kendt for tvivlsomme forbindelser til Vladimir Putins repressive styre i Rusland. Stifteren af Patrioter for Europa, Viktor Orbán, har lige understreget det med sin selvbestaltede 'fredsmission' til despoterne i Rusland og Kina. Marine Le Pens franske nationalister har haft finansielle bånd til Rusland. Og østrigske FPÖ havde en udenrigsminister, der uagtet Ruslands annektering af Krim inviterede Putin til sit bryllup. [...] Storbritanniens katastrofale Brexit har fået partierne til at opgive kravene om at melde sig ud af EU, thi selv virkeligheden kan trænge sig på. Men de vil stadig udsulte det, der fra start var et europæisk fredsprojekt og i dag Europas mulighed for at blive hørt i en ny verdensorden. Så dette er Dansk Folkepartis venner, og partiets medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, er deres talsmand. Og hvis nogen var i tvivl, så ved alle nu, hvem I er."
Kilde: Politiken, s. 1

Udenrigspolitik: Israel beslaglægger stort landområde på Vestbredden
I skyggen af den fortsatte krig i Gaza beslaglægger den israelske regering rekordstore landområder på Vestbredden, skriver Kristeligt Dagblad. Den israelske Fred Nu-bevægelse, der er imod israelske bosættelser, mener, at regeringens mål er at klargøre områderne til boligprojekter, så nye jødiske bosættelser inden længe kan blive bygget. ”De seneste beslaglæggelser skal ses i en sammenhæng. Der er ikke tale om et enkelt boligprojekt. Der er tale om den nuværende israelske regerings ønske om massiv udvidelse af bosættelser på Vestbredden,” siger Mauricio Lapchik fra Fred Nu og tilføjer, at regeringen allerede har godkendt opførelsen af næsten 6000 nye boligenheder på Vestbredden. Israels bosættelsespolitik på Vestbredden er under konstant international kritik og den seneste beslaglæggelse kritiseres da også af både FN og EU. Men det ignoreres af den israelske regering, som nu har sat de jødiske bosættelser som højere prioritet end tidligere trods travlheden med krigen i Gaza. Fred Nu-bevægelsen har offentliggjort optagelser, hvor den israelske finansminister, Betzalel Smotrich, citeres for at sige, at hans mål er at beslaglægge 10 gange så meget jord i 2024 sammenlignet med tidligere års gennemsnit.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Danske parlamentarikere lander tunge poster efter EU-valg
Det store magtspil i Europa-Parlamentet er fortsat i gang, hvor det er afgørende uger for de nyvalgte 720 politikere, der skal dele magten mellem sig, skriver Kristeligt Dagblad. På det sociale medie X oplyser den erfarne EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), at hun er indstillet til posten som en af fem næstformænd i den socialdemokratiske gruppe, som er den andenstørste. Schaldemose er ikke den eneste danske politiker, som står til at få en vis indflydelse de næste fem år. Valgets største stemmesluger, Kira Marie Peter-Hansen (SF), er indstillet til posten som næstforperson for parlamentets fjerdestørste gruppe 'De Grønne' og Anders Vistisen (DF) er indstillet til rollen som chefindpisker i den nystiftede højrefløjsgruppe 'Patriots for Europe'. Han vil blandt andet blive ansvarlig for at koordinere og fastlægge den politiske linje i gruppen. ”For os er det lidt en drømmepost at få, når man tænker på, at vi kun går ind i det her samarbejde med ét mandat, hvor andre har otte, ni og helt op til 30 mandater,” lyder det fra Vistisen. I næste uge er der en formel afstemning, hvor udvalgspladserne skal godkendes.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Klima: Lad store og små grønne virksomheder hjælpe hinanden
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Emil Skals, partner i The Footprint Firm. Han skriver blandt andet: "Oven på en intens periode med megen ny lovgivning fra EU og regeringer om klimarapportering, afskovning, og meget andet, har 2024 været mere usikker end tidligere. Men håbet er lysegrønt, og især for klimadagsordenen. Nuvel, Ursula von der Leyen genvandt nomineringen som leder af Europa-Kommissionen og skal først vinde opbakning fra et væsentligt ændret parlament, men der har også været skift på de store eksportmarkeder: Labour genvandt (som ventet) magten i Storbritannien med ambitioner om at gøre det nationale energinet CO2neutralt og meget andet. I Frankrig fik venstrefløjskoalitionen (uventet) det fleste antal stemmer med valgløfter om en klimaplan, der skal gøre Frankrig CO2-neutralt i 2050, med et fokus på blandt andet vedvarende energi som offshore vind og hydroenergi. Der er med andre ord indikationer på, at dagsordenen fortsat kommer til at være toneangivende og skabe muligheder for danske virksomheder. […] For virksomheder med store ambitioner på klimadagsordenen har der aldrig været tvivl om, at det handler om at holde fast, mens andre kan have været mere tilbøjelige til at stå i et klimapolitisk vadested. [...] Det vil også være afgørende for Danmarks fremtidige konkurrencekraft: Vi bryster os af at være et forskning- og innovationsbåret land, og den grønne omstilling er et vigtigt bidrag til vores evne til at finde nye eksporteventyr og til at skabe nye arbejdspladser. [...] Lad det derfor være en opfordring til at bruge sommerferien på at tænke over komplementære partnerskaber, både for de store og de små, hvor to plus to i virkeligheden kan blive til fem (eller halvtreds) og som afsæt for, hvordan det kan låse op for nye eksportmarkeder."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Sundhed: PFAS-sprøjtegifte overalt i EU's vandhaner
Miljøorganisationer har fundet de sundhedsfarlige evighedskemikalier i næsten alle drikkevandsprøver fra 11 undersøgte EU-lande, skriver Information. Onsdag præsenterede Pesticide Action Network Europe (PAN) en undersøgelse i samarbejde med den østrigske miljøorganisation Global 2000 og den franske Générations Futures. Undersøgelsen viser, at der blev fundet TFA i 94 procent af de testede drikkevandsprøver. TFA er blandt andet et omdannelsesprodukt fra bestemte PFAS-forbindelser, som indgår i en række sprøjtemidler. "Vores undersøgelser viser, at TFA-forureningen har nået vores drikkevand. Pesticider med PFAS burde forbydes i dag for at sikre, at vi i den nære fremtid fortsat kan drikke vores vand i sikkerhed," siger Salomé Roynel, PFAS-medarbejder hos PAN Europe. PAN Europe og dets samarbejdspartnere er bekymrede over, at der ikke i dag eksisterer nogen fælles EU-grænseværdi for TFA i grundvand og drikkevand og appellerer om et øjeblikkeligt EU-forbud mod PFAS-pesticider og de kølemidler, der kan føre til TFA. De ønsker også, at der fastsættes en sikkerhedsgrænse for TFA i drikkevand på EU-niveau, og at forurenerne skal betale for rensning af vandet, hvis det bliver nødvendigt.
Kilde: Information, s. 1,7

Klima: De blå er blevet grønnere, men det er deres venner i EU ikke
Berlingske bringer en kommentar af Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda. Hun skriver blandt andet: "Vi var mange, der så med bæven på parlamentsvalget i EU - ville det forsinke EUs grønne pagt? Det gjorde det ikke. Derfor er det frustrerende, at EUs største gruppe, kristendemokraterne i EPP med blandt andet en dansk konservativ ombord, netop har offentliggjort, at de ønsker at stoppe implementeringen af EUs bæredygtige rapportering CSRD for store virksomheder, som EU vedtog i 2022. [...] Jeg bliver nødt til at sige, at det er simpelthen det værst tænkelige tidspunkt at trække forsigtigpeterhatten på. Det er så pivtarveligt over for det stærke europæiske lederskab, som denne lovgivning er udtryk for. Men også over for miljø og mennesker og ikke mindst alle de virksomheder, der knokler for at gøre, som der er blevet sagt af EU. Og som er blevet en del af dansk lovgivning. [...] Vinderne er i disse år de grønne excelopportunister, som hylder alt, der har en bæredygtig puls, så længe tallene står snorlige. Alligevel vil jeg advare Mona Juul og hendes EU-kolleger. Vi har ikke andet, og før CSRDs grønne linealer herskede der uhæmmet pral, der førte til greenwashing. Selv med grøn valgsejr i Frankrig ved ingen, hvor EU er om et par år. Vi bliver nødt til at have transparente linealer for at kunne komme fremad."
Kilde: Berlingske, s. 19

Institutionelle anliggender: Danske politikere kan ikke gøre noget ved verdens virkelig skæbnesvangre problemer
Berlingske bringer en kommentar af Henrik Dahl, sociolog, forfatter og MF for Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "Hvad der sker i det danske parlament eller den danske regering, er ikke det helt store samtaleemne i Bruxelles og Strasbourg. På trods af at det er udgangspunktet for et endeløst antal af kommentarer og politiske analyser og harmdirrende indlæg i danske medier. [...] Det er morsomt sagt, at ingen i Danmark kan høre, at du skriger i Bruxelles. Men hvis vi lægger spøgen til side, er det modsatte også tilfældet: Der er virkelig ingen her i byen - disse linjer skrives i Belgiens hovedstad - der for alvor går op i, om en borger i et af verdens lykkeligste lande har fået en splint i fingeren eller forlagt sine gadenøgler, eller hvad der ellers plejer at udløse en rekordaflæsning på alle danske mediers åbne harmeskala. Denne verdens virkelig skæbnesvangre problemer kan danske politikere ikke gøre noget ved: Hvordan overtaler vi de store lande, der faktisk lukker mærkbare mængder af CO2 ud i atmosfæren, til at tage problemet alvorligt? Hvordan overtaler vi Kina og Rusland til ikke at samle alle antivestlige kræfter under deres ledelse og forlange en afvikling af de principper, der står i vejen for, at de til hver en tid kan udøve den stærkes ret? Hvordan får vi lukket af for den illegale indvandring til Europa, som på nærmest enhver tænkelig måde er ødelæggende for den sociale fred på kontinentet? Hvad Danmark på egen hånd måtte synes og mene om disse problemer, er der ingen i resten af verden, der går op i. Mens det faktisk bliver taget alvorligt rundtomkring, når et samlet Europa mander sig op til at mene noget og sætte handling bag holdningerne. [...] Derfor håber jeg på, at vi i Danmark snart for alvor får øjnene op for, at det er fuldkommen ufrugtbart at skelne imellem, hvad der er dansk, og hvad der er udenlandsk. [...] Vi kan utrolig meget i Danmark, når vi tager resten af verden til os og fortolker den på vores egen måde. Det er sådan - som fortolkere - vi altid har hørt hjemme i verden."
Kilde: Berlingske, s. 18