EU i dagens aviser torsdag den 11. maj 2023

Tophistorier

Spionnetværk skaffer vestlig teknologi til Ruslands krig
Danske medier skriver i dag blandt andet følgende om Rusland, Ukraine, og konflikten imellem de to lande:Rusland har etableret flere hemmelige ruter og smarte metoder for at omgå og underminere vestlige forbud og sanktioner, som ellers skulle bremse eller lægge hindringer i vejen for den russiske militærmaskine. Det skriver Jyllands-Posten. Netværket, som kaldes Serniya-netværket, har ad omveje, skaffet mikrochip, ammunition, teknologi og andre sanktionsbelagte varer. Netværket har ifølge USA forbindelse til den russiske efterretningstjeneste FSB. Afsløringen, som britiske Financial Times, har offentliggjort, kommer samtidig med, at EU planlægger nye, skærpede sanktioner imod Rusland. Ifølge Financial Times er der intet, som tyder på, at de vestlige virksomheder, som har solgt varer igennem Serniya-netværket, har været klar over, hvem de handlede med, eller at de var i færd med at omgå vestlige sanktioner imod Rusland. Sagen kommer efter sigende til at få stor indflydelse på EU-forhandlingerne om nye sanktioner imod Rusland. Blandt andet vil EU-Kommissionen, følge Financial Times, indføre sanktioner mod en række kinesiske selskaber, som leverer elektriske dele til "Ruslands militære og industrielle kompleks i angrebskrigen mod Ukraine." Det viser dokumenter om en ny sanktionspakke, som Financial Times har fået adgang til. En del af de omtalte kinesiske selskaber er allerede underlagt amerikanske sanktioner, men de vil nu, for første gang, sandsynligvis også rammes af europæiske sanktioner. Det vil unægteligt øge spændingerne mellem Kina og Vesten yderligere, skriver Jyllands-Posten. EU-forslaget om at sanktionere imod tredjelande vil sandsynligvis også udløse en intern strid imellem EU’s 27 medlemslande. Kina advarede mandag EU mod "at indføre ulovlige sanktioner mod Kina," på baggrund af landets forhold til Rusland.

I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens Europa-korrespondent, blandt andet: "EU-Kommissionens 11. sanktionspakke mod Rusland møder stor utilfredshed i lande, som kan få sanktionssmæk for at sælge varer til den russiske krigsindsats. Det gælder både Kina og Tyrkiet, som ikke ønsker, at Vesten blander sig. [...] Derfor er EU's 11. sanktionspakke, som i denne uge blev præsenteret af kommissionsformand Ursula von der Leyen under et besøg i Kyiv, en potentielt diplomatisk bombe under forholdet til lande som Kina, Tyrkiet, Iran, Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og potentielt Indien. Det gælder særligt Kina, som bestemt ikke bryder sig om, at EU blander sig i det økonomiske samkvem, det bedriver med Rusland. “Det er det fundamentale spørgsmål, hvorvidt EU kan diktere, hvordan andre lande skal varetage deres handelsrelationer med et land, som EU er i konflikt med. Det har man også fra EU's side egentlig altid stået værn om, nemlig at det at sanktionere er et bilateralt forhold,” forklarer Kim B. Olsen, som forsker i europæisk udenrigspolitik og sanktionspolitik ved Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik i Berlin. “Forstået på den måde, at det er mellem EU og et andet land eller mellem EU og et tredje land. Det ændrer man på her,” siger han. Formålet med EU-Kommissionens forslag er kort og godt at stramme nettet i de eksisterende sanktioner, så de i mindre grad kan omgås, og at straffe de virksomheder og stater uden for den vestlige alliance, som systematisk forsyner Rusland med nødvendige varer og teknologi. Man vil således lave rammen for at kunne lave eksportforbud af bestemte produkter, som kan bruges i krigsførelsen, herunder varer som både kan have civile og militære formål, for at sikre, at europæiske produkter ikke fodrer den russiske krigsmaskine via mellemhandlere i tredjelande."

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Volodymyr Zelenskyj har tryglet om det igen og igen. Senest under mødet med de nordiske statsledere i sidste uge gentog han ønsket om Ukraines medlemskab af EU. [...] Men foreløbig har kommissionsformand Ursula von der Leyens gennemgående replik blot været, at Ukraine er “en af os, og vi vil have dem med i EU”. Smukke hensigtserklæringer i et politisk uforpligtende sprog, der dækker over de mange principielle, politiske og bureaukratiske argumenter imod en snarlig optagelse af Ukraine i EU. [...] Alle betænkeligheder er saglige og gyldige. Især hvis man betragter dem ud fra de ordinære optagelseskriterier og den sædvanlige optagelsesdynamik. Men det er måske netop fejl nr. 1. Krigen i Ukraine er ikke et valg, EU træffer. Det er en fælles skæbne, der definerer EU. Derfor bør de ordinære optagelsesprocesser suspenderes i denne helt ekstraordinære situation i Europas historie. Hvorfor ikke gøre Ukraine til et associeret medlem, så landet, der afgør EU's fremtid, kan få foretræde ved EU's rådsmøder? Det bør kunne lade sig gøre uden i første omgang at give Ukraine adgang til det indre marked og EU's støtteordninger. I politik er alt som bekendt umuligt, indtil det er muligt, og vi må ikke gentage fejlen med Tyrkiet, som vi på grund af nøl tabte til Erdogans autokrati."

I en signatur i Politiken skriver Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "RAPHAËL Glucksmann er i Frankrig først og fremmest kendt som forfatter, filosof og som en af landets skarpeste debattører. I EU-Parlamentet er han blandt andet formand for udvalget mod fremmed indblanding, og han har ikke ligget på den lade side. Han har afholdt høringer, læst og bestilt rapporter og talt med vidner i bestræbelserne på at afdække fremmede magters forsøg på at undergrave de vestlige demokratier, og han præsenterer konklusionerne i sin nye bog. Det mest rystende er, hvorledes pensionerede europæiske toppolitikere nærmest har stået i kø for at stille sig til rådighed for Rusland og russiske virksomheder. Vi kender det yderste højres beundring for præsident Putin, som de - fra franske Marine Le Pen til Italiens tidligere indenrigsminister Matteo Salvini - betragter som en ægte patriot og et bolværk mod såkaldt moralsk dekadence og en forsvarer af kristne værdier. Men vi skal højere op i hierarkiet. Raphael Glucksmann minder os om den tidligere tyske forbundskansler (1998-2005) Gerhard Schröder og den tidligere franske premierminister (2007-2012) François Fillon, hvis russiske forbindelser igen er blevet aktuelle. Gerhard Schröder blev meget vred, da en tysk domstol i sidste uge besluttede, at han på grund af sine tætte forbindelser til Rusland ikke kan beholde sit kontor i den tyske Forbundsdag og de medarbejdere, han som tidligere kansler råder over. [...] Dertil kommer en række mindre europæiske fisk, men hvor er problemet? Det er ikke, mener Raphael Glucksmann, at lande med forskellige politiske systemer handler sammen eller har andre former for samkvem. Tværtimod. Det bliver alvorligt, når ledere i demokratiske lande, som det var tilfældet med Angela Merkel, tror, at man kan forandre eller påvirke autoritære lederes adfærd ved samhandel og samarbejde - “Wandel durch Handel”, som hun formulerede det."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Erick Schmidt, speditør, Silkeborg, blandt andet: "Jeg har stor sympati for Ukraines sag, men jeg ønsker ikke at være med til at finansiere våben, der bruges til at slagte uskyldige russiske værnepligtige i tusindvis. For det er jo det, der sker. De virkeligt ansvarlige i Rusland hverken kan eller vil man jo gå efter. Er det i virkeligheden lovligt, det vores krigeriske politikere gør? Det er jo hverken et angreb på Danmark, EU eller Nato. Har de danske politikere i virkeligheden tiltaget sig beføjelser, de ikke har mandat til? [...] I øvrigt virker EU's omsorg for Ukraines grænser en smule patetisk. EU er jo ikke engang i stand til at forsvare sine egne grænser mod illegal migration og menneskesmugling."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, blandt andet: "Allerede nu kan vi med bekymring se, hvordan Vestens nye ideologiske hovedmodstander er og bliver den kommunistiske ”folkerepublik”. Kina har klogt i efterdønningerne af Den Kolde Krig bygget sig op til at være verdens største økonomi. Efter Den Kolde Krig lærte de kolde hoveder i Beijing at forene deres golde ideologi med succesen bag Vestens økonomiske fremgang - kapitalismen. Og blind for Kinas egentlige mål hjalp Vesten diktaturet på vej i troen på, at økonomisk opblomstring - ligesom i tilfældet Østeuropa - også ville få friheden til at blomstre. Med favorable handelsaftaler og accept af massiv protektionisme og statsstøtte lagde Vesten vejen for Kinas opblomstring. Og den dag i dag giver et land som Danmark fortsat udviklingsbistand til Kina ...! Resultatet kender vi. Kina er blevet en stormagt, der i stigende grad bruger sin status til at presse sin verdensorden igennem - ikke mindst uden for landets grænser. Men også militært, hvor en stadig større del af velstanden bruges til at opbygge en både konventionel og atomar krigsmaskine. [...] Derfor haster det med en række tiltag - ikke mindst at Danmark stiller sig i spidsen for en ny frihandelspolitisk alliance, hvor demokratiske lande som USA, Canada, EU og Storbritannien - men også Japan, Sydkorea, Australien mv. - samler sig om en handelspolitisk musketered, som vi kender det fra Nato-traktatens artikel 5. Så hvis Kina rammer ét af alliancens lande, bør alle reagere samlet. Kun dét vil kunne tæmme den voksende kinesiske dominans."
Jyllands-Posten, s. 10, 27, 29; Information, s. 1; Politiken, s. 1, 7 (11.05.2023)

Milliardstøtte under coronakrisen til SAS er blevet underkendt af domstol
EU-Domstolen har underkendt støtten, som den danske - og svenske stat tildelte SAS under coronakrisen. Det skriver flere danske medier. Jyllands-Posten skriver, at Danmark og Sverige samlet har støttet SAS med cirka 7 milliarder kroner. Danmark bidrog med mest støtte, og EU-Kommissionen godkendte i første omgang støtten tilbage i august 2020. Det fik Ryan Air til at lægge sag an ved EU-Domstolen om ulovlig statsstøtte, og det irske lavprisflyselskab lagde også en lignende sag an mod tyske Lufthansa. Ryan Air har vundet begge sager. "Vi godkendte støtte både til Lufthansa og til SAS, som vi vurderede - på baggrund af den information vi havde fået fra medlemslande - var nødvendig for virksomhedernes overlevelse," udtalte EUs konkurrencekommissær Margrete Vestager under en pressebriefing i går, onsdag. "Vi kan kun tage en sådan beslutning, hvis vi mener - baseret på de fakta vi har fået fra medlemslandene - at det er nødvendigt at gøre det, og at der er proportionalitet mellem det problem som skal løses, og den støtte der er givet. Nu skal vi analysere dommen. Vi kan ikke gøre noget, som vi ikke tror og vurderer, er nødvendigt på baggrund af de fakta, vi har fået," udtalte Margrethe Vestager videre. EU-konkurrencekommissæren vil ikke forholde sig konkret til EU-Domstolens dom eller til hvorvidt aktionærer eller kreditorer i SAS nu har et muligt erstatningskrav mod EU-Kommissionen.

Politiken skriver, at dommen kommer på et uheldigt tidspunkt for SAS. "SAS har ingen realistisk mulighed for at betale 7 milliarder kroner tilbage til den svenske og danske stat nu, så der bliver skabt en enorm usikkerhed om selskabets overlevelse og redningsplan," forklarer Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank. Dommen falder midt i, at SAS er ved at forsøge at gennemføre deres spareplan SAS Forward, som skal nedbringe selskabets årlige omkostninger med fem milliarder kroner. Det er planen, at 14 milliarder ud af SAS´ gæld på 28 milliarder kroner skal konverteres til aktier. EU-Domstolens afgørelse kan ankes, "men "det ændrer ikke på, at afgørelsen kan få direkte indflydelse på muligheden for at skaffe nye aktionærer. Der vil i givet fald, mens ankesagen kører, være en risiko for, at SAS skal betale 7 milliarder kroner tilbage. Det vil gøre nye aktionærers investering usikker," vurderer Jacob Pedersen.

Berlingske skriver, at EU-Kommissionen begik adskillige fejl, da den i august 2020 godkendte den statsstøtte til SAS, som EU-Domstolen nu har vurderet som værende ulovlig. EU-Kommissionen kan vælge at anke EU-Domstolens dom, men det kan skabe en usikkerhed omkring SAS´ situation, som kan skade flyselskabet, mener Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank. "Hvis man anker det her, og SAS potentielt står med en milliardregning, har Apollo så lyst til at skyde penge i SAS? Det er potentielt en afsporing af den proces, som SAS er i gang med", vurderer Jacob Pedersen. Den amerikanske kapitalfond Apollo har ydet et milliardlån til SAS mod, at de senere kan omdanne gælden til aktier. Apollo og den Danske stat vil efterfølgende vil stå som de eneste ejere af SAS. Det vides ikke præcist, hvilke begrundelser EU-Kommissionen havde for at godkende tilskuddene, men et fingerpeg kan findes i afgørelsen i sagen om Lufthansa. Her har EU-Domstolen udpeget flere grunde, som man må formode også ligger til baggrund for domstolens domsafsigelse i SAS-sagen om ulovlig statsstøtte. Efter domsafsigelsen er SAS-aktien faldet i værdi fra 21 øre til 19 øre. Finansministeriet har endnu ikke kommenteret på dommen.

Til Altinget siger, aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen, at afgørelsen kan blive dødsstødet for SAS: "Spørgsmålet er, om de skal betale pengene tilbage. Det ved vi ikke endnu. Men SAS har ikke 11 milliarder svenske kroner at betale tilbage," siger Jacob Pedersen. Lufthansa, der i onsdags, også fik underkendt den tyske statsstøtte til dem, har allerede betalt pengene tilbage. Den danske stats fremadrettede investeringer i SAS er en vigtig del af redningsplanen for SAS, men EU-Domstolens afgørelse, skaber nu tvivl om, hvorvidt det overhovedet vil være muligt at yde yderligere statsstøtte til SAS. "Der er en risiko for, at det også vil blive betragtet som ulovlig statsstøtte, hvis der ikke bliver lavet en køreplan for, hvordan pengene skal kunne tilbagebetales, så staten kan neddrosle sit engagement igen," vurderer Jacob Pedersen.

Børsen skriver i dagens avis, at EU-Kommissionens godkendelse af statsstøtten til SAS er annulleret af EU-Domstolen på grund af sjusk. "Dagens domme bekræfter, at Kommissionen skal fungere som vogter af lige vilkår inden for lufttransport og ikke underlægge sig diskriminerende statsstøtte under politisk pres fra nationale regeringer," skriver Ryan Air i en udtalelse. Ryan Air skriver videre, at "Domstolens indgreb er en triumf for fair konkurrence og forbrugere i hele EU." EU-Kommissionens pressemedarbejder Nina Ferreira skriver i et svar til Børsen, vedrørende dommen, følgende: "I sin dom annullerer domstolen en beslutning, der under de midlertidige statsstøtterammebestemmelser for covid-19 godkendte danske og svenske planer om at bidrage med op til ca. 1 mia. euro til re-kapitaliseringen af SAS. Vi vil nøje studere dommen og overveje eventuelle næste skridt."
Berlingske, s. 1, 4, 5; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 8; Altinget, onsdag; Børsen, s. 8 (11.05.2023)

Prioriterede historier

Syriske flygtninge klemt i kampagnen mod Erdogan
Op til det tyrkiske præsident- og parlamentsvalg 14. maj er både nuværende præsident Recep Erdogan og hans rivaler enige om, at syriske flygtninge i Tyrkiet skal sendes hjem. Det skriver Politiken. Ifølge meningsmålinger så mener 90 procent af tyrkerne, at syriske flygtninge skal sendes ud af Tyrkiet, enten videre, eller hjem hvor de kommer fra. Intet andet land huser flere syriske flygtninge end Tyrkiet, som er vært for 4 millioner syrere. Oppositionsleder Kemal Kilicdaroglu, har lovet, at han, hvis han vinder valget, vil genåbne Tyrkiets ambassade i Damaskus og påbegynde forhandlinger om hjemsendelse af de syriske flygtninge. Kemal Kilicdaroglu forventer, at EU vil betale for både repatrieringen af de syriske flygtninge og genopbygningen i Syrien. "Men så længe der ikke er forhandlinger mellem de syriske parter om en politisk løsning, kommer EU ikke til at betale for genopbygning og repatriering," udtaler en EU-diplomat i Ankara. Tyrkerne føler sig låst fast i en klemme, hvor de på en ene side har lovet EU at bremse flygtningestrømmen, mens de på den anden side selv forsøger at modstå et enormt flygtninge- og migrationspres på landets egne grænser. Flygtninge er det næstmest prioriterede emne under valget. EU og Tyrkiet aftalte i 2016 en erklæring, hvori Tyrkiet forpligter sig til at hindre migranter i at søge mod EU mod at modtage seks milliarder i EU-støtte til migranter over foreløbigt seks år. Aftalen udløber i slutningen af 2023.

I et indblik i Jyllands-Posten skriver Heidi Plougsgaard, avisens korrespondent, blandt andet: "EU har haft mange sammenstød med Tyrkiets præsident, Erdogan, men hans mere vestligt orienterede rival vil også give Europa en del udfordringer. [...] Den politiske drejebog er mere eller mindre skrevet, hvis Erdogan får en periode mere på fem år. [...] Han vil se sejren som en blåstempling af sin nuværende kurs, hvilket vil sige en ”noget-for-noget”-udenrigspolitik, hvor Tyrkiets relationer med andre lande afgøres i præsidentpaladset og til dels på baggrund af Erdogans personlige relationer. Det har trods krigen i Ukraine ført Ankara ind i en tættere omfavnelse med Ruslands præsident Vladimir Putin - og har af indenrigspolitiske årsager fået Erdogan til at blokere for Sveriges optagelse i forsvarsalliancen Nato. [...] En ny regering under Kilicdaroglu ønsker til gengæld at reparere de skadede relationer til Vesten og prioritere dem over Rusland. “Vi ønsker at blive en del af den civiliserede verden,” sagde Kilicdaroglu i forrige uge til tv-stationen BBC. Han har lovet at genoprette en uafhængig retsstat og mediernes frihed. Som en begyndelse vil politiske fanger, som Menneskerettighedsdomstolen har krævet løsladt, men Erdogan har nægtet, blive sat på fri fod. Alene det vil gøre meget for at forbedre forholdet til Europa og sikre større velvilje. Det vil også blive mere stabilt med færre konfrontationer, fordi udenrigspolitikken vil blive ført tilbage til de normale institutioner og ikke længere vil være baseret på én mands luner, hvilket bl.a. Danmark har fået at mærke. [...] Tyrkiets autokratiske kurs og modvilje til at samarbejde har længe gjort det nemt for mange europæiske lande at sætte forhandlingerne om medlemskab i EU og andre samarbejder med Ankara på hold. Den undskyldning vil forsvinde, og det kan tvinge Europa til at bekende kulør eller at lukke tyrkerne længere ind i varmen for at understøtte landets nye kurs. [...] Et magtskifte vil også bringe det betændte spørgsmål om syriske flygtninge tilbage på bordet. Tyrkiet huser næsten fire millioner syrere, og Kilicdaroglu har sagt, at han ikke vil genforhandle en flygtningeaftale med EU og senest om to år “sende syrere retur til deres land”. Det kan i værste fald udløse en ny flygtningestrøm mod Europa, om end situationen vil være meget anderledes end under flygtningekrisen i 2015, fordi Europa siden har forstærket sine ydre grænser. Et alternativt for Europa er at hjælpe Kilicdaroglu med at skabe en mere stabil økonomi i det tyrkisk-kontrollerede Nordsyrien, som det er attraktivt for syrere frivilligt at vende tilbage til. Det er dog tvivlsomt, om mange syrere har lyst til det, og afhænger også af, om Tyrkiet kan forbedre sin relation til Syriens leder, Bashar al-Assad, som ofte tager sine ordrer fra sin militære støtte i Moskva."
Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12-13 (11.05.2023)

Både røde og blå partier har mistet tålmodigheden med regeringen: Giv os så de naturnationalparker!
Partier på begge fløje kræver , at regeringen gør planen om 15 naturnationalparker til virkelighed øjeblikkeligt, samt at der hurtigt herefter føjes flere til listen. Det skriver Politiken. Ifølge EU og en international aftale fra sidste år skal minimum 10 procent af Danmarks hav- og landarealer være beskyttede naturområder inden 2030. Derfor kræver partier på begge fløje også, at regeringen handler nu. "Danmark er nærmest nummer sjok i EU, når det gælder beskyttet natur. Derfor er jeg glad for, at vi kan stå sammen på tværs af blokkene. Det lægger et helt andet pres på regeringen," udtaler folketingsmedlem Mai Villadsen (EL), som er glad for, at der er konsensus fra partier på begge fløje om at lægge pres på regeringen. Magnus Heunicke (S), miljøminister, har ikke ladet sig interviewe, men skriver i en kort, skriftlig kommentar blandt andet, at "naturnationalparkerne bliver til virkelighed." "Det er afgørende vigtigt for at give Danmark mere og bedre vild natur. Men det er helt korrekt, at de naturnationalparker, der er længst fremme, er blevet påklaget, og der er nogle juridiske processer, som selvfølgelig skal respekteres," skriver ministeren videre i sit svar.

I et debatindlæg på Altinget skriver Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, blandt andet: "Danmark er ikke længere et foregangsland, når man ser på vores natur- og klimapolitik i EU. I stedet modarbejder vi EU's forsøg på at genoprette naturen. [...] Danmark har den mindste andel beskyttet natur i EU, og ifølge Rødlisten er hele 17,3 procent af de danske arter truede. Der er altså brug for naturgenopretning nu - også fra et klimaperspektiv. [...] Alligevel modarbejder Danmarks regering EU's forsøg på at skabe naturgenopretning. Det lagde regeringen ikke skjul på i deres oplæg i marts til Europaudvalget i Folketinget - et oplæg de grønne civilsamfundsorganisationer kun fik 24 timer til at kommentere på. [...] Regeringen mener overordnet, at EU-Kommissionens forslag udelukkende er en dyr byrde, der vil stå i vejen for klima- og energitiltag samt det nuværende landbrug og fiskeri. EU's naturgenopretningsplan har rødder i EU-biodiversitetsstrategien fra 2021 med et overordnet mål om, at 30 procent af EU's areal skal være beskyttet natur i 2030. Heraf skal en tredjedel være strengt beskyttet - helt uden produktion. I forlængelse af dette præsenterede EU-Kommissionen sidste sommer endelig et forslag til en forordning, der overordnet skal sikre, at 20 procent af al EU's areal bliver genoprettet til gunstig tilstand inden 2030. Dette forslag er en kærkommen og nødvendig hjælpende hånd for at sikre biodiversiteten i den europæiske natur. Det er netop dette forslag, som Danmark nu indædt modarbejder. [...] Der har længe floreret en myte om Danmark som et grønt foregangsland. Når man kigger på Danmarks natur- og klimapolitik i EU-regi, må man sige, at den myte er godt og grundigt knust. Forhandlinger om EU's naturgenopretningslov pågår nu, og Danmark kan stadig nå at gøre det rigtige. At støtte EU-Kommissionens forslag om at genoprette minimum 20 procent af EU's areal i 2030. Dét ville være at tænke langsigtet i forhold til biodiversitet, klima og økonomi. Og dét er, hvad Danmark bør gøre."

I et debatindlæg på Altinget skriver Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmark Naturfredningsforening, og Emil Fannikke Kiær, politisk direktør, Dansk Industri, blandt andet: "Danmark er bundskraber i EU, når det gælder andelen af landarealet udpeget til beskyttet natur, og på samme tid har EU og FN vedtaget ambitiøse planer om 30 procent beskyttet natur - herunder 10 procent strengt beskyttet. Men Danmark er langt fra at bidrage til de internationale mål. F.eks. udgør de allerede 15 planlagte naturnationalparker i Danmark blot ca. 0,6 procent af Danmarks areal. Samlet set anslår Biodiversitetsrådet. at vi har omkring 2 procent beskyttet natur i Danmark. [...] Det er klart, at der skal mere til, og det kniber med incitamenter til at lave natur på private arealer. Årsagen skal blandt andet findes i den danske ejendomsskat (grundskylden), som oprindelig er designet i en anden tid, hvor formålet var at tilskynde jordejeren til at udnytte sin ejendom til det formål, der gav det størst mulige afkast for ejeren. Det gør natur sjældent, og derfor modarbejder ejendomsskatten lige nu, at vi får mere privatejet natur. Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri, at naturområder kategoriseret som §3 natur efter naturbeskyttelsesloven bør fritages fra ejendomsskat. Formålet er at give de danske grundejere et tydeligt incitament til at skabe mere natur på deres ejendomme."
Politiken, s. 9; Altinget, onsdag, torsdag (11.05.2023)

Det digitale indre marked

EU-krav om hurtigt forbud mod spionsoftware
Spionsoftware misbruges til at hacke sig in på telefoner og computere i EU-landene, og særligt regeringskritikere og journalister er ofre for overvågningen. Det skriver Berlingske. Derfor skal salg af spionsoftware i EU forbydes midlertidigt. Det kræver et særligt udvalg under Europa-Parlamentet, som har kortlagt brugen af spionsoftware. Udvalget blev nedsat i 2022 som følge af, at det viste sig at 50.000 personer var blevet overvåget af statsmagter via spionsoftwaren Pegasus. Firmaet bag softwaren, israelske NSK, siger, at de udelukkende sælger softwaren til myndigheder, som bruger den til at opklare alvorlige forbrydelser og terrorisme. Forbuddet som udvalget kræver, skal kunne ophæves land for land, såfremt landene opfylder alle fremsatte betingelser, såsom at menneskerettigheder overholdes, og at samtlige misbrug af softwaren bliver efterforsket og afklaret.
Berlingske, s. 2 (11.05.2023)

Forslag om at beskytte børn og unge mod tech når nu Folketinget
Et borgerforslag om at beskytte børn og danske unge mod tech-industrien har på kort tid fået 50.000 underskrifter. "Selvfølgelig er jeg tilfreds med, at vi nu er kommet videre til næste fase, der handler om at få politikerne til at tage ansvar, men desværre tyder det jo på, at problemet anses som værende ekstremt stort. Det kan jeg ikke være særligt glad for," siger manden bag forslaget, læge og debattør Imran Rashid, som forklarer, at hovedformålet bag borgerforslaget er at skabe et tydeligt grundlag for Folketinget at handle på. EU har i årevis arbejdet på sådan et grundlag, og sidste år resulterede det i den fælleseuropæiske lov Digital Service Act (DSA). Nordisk Tænketank udgav ligeledes sidste år en rapport indeholdende 11 konkrete anbefalinger til regulering af big tech i Norden. Men Imran Rashid mener stadig, at hans borgerforslag har relevans, da han ikke mener, at der er tid til at vente på, at EU’s lovgivning effektueres. "Fordi der skal ske noget nu og her. Vi kan ikke sidde og vente på, at der kommer en god løsning. Hvis vi skal vente et år på lovgivning fra EU, har vi altså mange børn, der på mange måder bliver hjernevaskede," siger Imran Rashid.
Jyllands-Posten, s. 18 (11.05.2023)

Må man være kæreste med mere end én chatbot ad gangen?
I et debatindlæg i Politiken skriver Christiane Marie Kjærgaard Ibsen, bsc i teknoantropologi, blandt andet: "I 1957 forudsagde Herbert Simon - en af de første forskere indenfor kunstig intelligens - at en computer ville slå en skak-stormester indenfor 10 år. Der gik 30 år, og det gik ud over den danske skak-stormester Bent Larsen. Vi har altså tidligere overvurderet udviklingen indenfor kunstig intelligens. Vi har troet, at tingene ville gå hurtigt, men så gik de i virkeligheden meget langsommere, end vi havde regnet med. Omvendt forudsagde World Economic Forum i 2018, at kunstig intelligens ville begynde at programmere i Python i 2023, skrive gymnasiestile i 2024 og skrive top-40-popsange i 2028. Alle tre ting skete i 2022. Så måske er vi et sted på vækstkurven, hvor vi skal passe på ikke at undervurdere udviklingen indenfor kunstig intelligens? I 2022 så vi kulminationen på tre årtiers forskning i sprogmodeller. I 2023 vil vi se en masse spin-offs og videreudvikling af de teknologier, som endnu ikke helt er i mål, eksempelvis tekst-til-video. Vi vil også se integration med virtual reality og de første forsøg på at befolke virtuelle verdener med befolkninger af chatbots, som interagerer og sammen udvikler nye samfund. Men det vil også, tror vi, gå op for politikerne - og for os allesammen - at det er nødvendigt at regulere udviklingen, hvis fordelene ved sprogmodeller skal blive ved at opveje ulemperne. Den lovgivning, der allerede findes skal håndhæves, men der er også brug for yderligere regulering. I hvert fald så længe EU's regler om kunstig intelligens (EU's AI Act) stadig er under forhandling. EU'S AI ACT BLEV offentliggjort som lovforslag i 2021. Det er en ramme for regulering af kunstig intelligens i EU, der har til formål at fremme etisk og ansvarlig anvendelse. I AI Act opdeles kunstig intelligens i fire risikogrupper, og højrisikoteknologi skal undergå evaluering inden markedsføring og brug. Lovgivningen forsøger også at sikre transparens, beskyttelse af copyright, og at teknologien ikke kan lede til diskrimination af bestemte befolkningsgrupper. Forhandlingerne kører på de høje nagler, og så sent som sidste måned har man tilføjet ekstra krav til modeller som ChatGPT, som har potentiale til at bidrage til misinformation, cyberangreb og manipulation. AI Act I slutningen af 2023 forventes AI Act blive vedtaget. Sandsynligvis. Spørgsmålet er bare, om det er for sent, og om det er tilstrækkeligt? Ironisk nok bliver AI Act muligvis forsinket af de sidste måneders udvikling indenfor sprogmodeller, men selv slutningen af 2023 synes langt væk lige nu. Selv for de af os, der har været med til at udvikle teknologien bag sprogmodeller, er de næste måneders udvikling uforudsigelig. Den eneste måde at forudsige fremtiden på er faktisk ved at forme den selv. Og derfor skal der handles nu. Så vi kan sikre en fredelig sameksistens med kunstig intelligens. Vi skal sætte vejbomme og autoværn op. I form af regulering og forbrugerbeskyttelse. Men vil regulering ikke stå vejen for innovation? Ikke nødvendigvis. Regulering kan også fremme innovation."
Politiken, s. 6 (11.05.2023)

Nordisk tænketank: Tech giganter og kunstig intelligens udfordrer vores tillidsbaserede samfund
I et debatindlæg på Altinget skriver Tobias Bornakke, Anja Bechmann og Signe Ravn-Højgaard, medlemmer af Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati og hhv. partner, Analyse og Tal, professor, Aarhus Universitet og adjunkt, Grønlands Universitet, blandt andet: "Misinformation, hadefuld tale og algoritmisk skævhed udfordrer demokratiet, og det kan Danmark ikke bekæmpe alene. [...] Derfor er der brug for et nordisk samarbejde om digitalt demokrati, skriver tre medlemmer af Nordisk Ministerråds Tænketank for Tech og Demokrati. [...] I dag foregår en stor del af den demokratiske debat nemlig på sociale medier. De er styret af algoritmer, der fremmer kommercielle interesser snarere end demokratiske interesser. Det skaber en algoritmisk skævhed, hvor nogle - ofte ekstreme - holdninger fremmes af platformene, fordi det fanger vores opmærksomhed, hvilket gavner tech-virksomhedernes bundlinjer. [...] Disse udfordringer kan ikke løses i Danmark alene. Heldigvis har EU igangsat et stort lovgivningsarbejde for at regulere platformene, der udgør vores digitale offentlige rum (med blandt andet Digital Services Act, AI Act). Vi ønsker en mere proaktiv tilgang til digitale problemer, så løsninger og svar ikke først udvikles, når vores offentlige debat har lidt skade eller er blevet taget som gidsel af fremmede magter. [...] Vi mener derfor, at tiden er moden til også at udforske en nordisk vej. På anmodning af Nordisk Ministerråd har eksperter fra hele Norden i en tænketank for tech og demokrati derfor udviklet idéer til, hvordan disse digitale udfordringer kan tackles i fællesskab. [...] Vores ideer om, hvordan vi fastholder kontrollen med vores digitale samtale i Norden - uanset om udfordringerne kommer fra kraftfuld kunstig intelligens eller geopolitiske forandringer - er forhåbentlig kun de første af mange, der kommer i skabelsen af et tech-demokratisk Norden - en region, hvor tillidsfulde borgere har en åben og informeret offentlig debat - uanset hvor den udspiller sig."
Altinget, torsdag (11.05.2023)

Organisationer udtrykker bekymring over AI-teknologis betydning for kunstneriske rettigheder
I går, onsdag påbegyndte Folketinget behandlingen af et lovforslag vedrørende kunstneres rettigheder. Via forslaget søger blandt andet at implementere et EU-direktiv, som Danmark ellers får kritik for at være for langsomme til at udrulle. Det skriver Altinget. En række interessentorganisationer med relation til kunstbranchen beder i et høringssvar i forbindelse med forslaget om politisk bevågenhed omkring ophavsret i forbindelse med udvikling og udrulning af kunstig intelligens (AI).
Altinget, onsdag (11.05.2023)

Finansielle anliggender

Høj inflation bekymrer økonomer trods nyt dyk
Danske aviser skriver blandt andet følgende om den økonomiske situation i Danmark, Europa og verden: Berlingske skriver, at det samlede danske forbrugerindeks for april faldt med 5,3 procent i forhold til året før. Det er sjette måned i træk, at inflationen i Danmark falder, og den er nu på det laveste niveau siden marts 2022. "Det springende punkt bliver nu, i hvilken udstrækning overenskomstaftalerne bliver overvæltet i priserne. Det kan få afgørende betydning for, hvor hurtigt inflationen kommer ned på de to procent," skriver Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea i en meddelelse. Til gengæld er inflationssituationen i Tyskland ikke godt nyt for Danmark. Inflationen er kun faldet minimalt og den tyske kerneinflation er uændret. "Den høje inflation i Tyskland lægger en dæmper på forbrugernes købekraft, som vil holde igen med forbruget. I Danmark vil det især kunne mærkes i turismeerhvervet, som er dybt afhængige af de tyske turister, " skriver Kristian Skriver fra Dansk Erhverv i en kommentar. Inflationen i eurozonen steg for første gang i fem måneder, og det kan få Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve renterne yderligere.
Berlingske, s. 7 (11.05.2023)

Skatteøen
Information skriver i en leder blandt andet: "For ikke frygtelig mange år siden var Irland nærmest et lille uland midt i det velstående Vesteuropa. [...] Ser man bort fra mikrostaten Luxembourg, er Irland i dag det rigeste land i EU. Endda med en vis afstand. [...] Det er et lille udviklingsøkonomisk eventyr, som har krævet mod, snilde, fleksibilitet og en skamløs mangel på solidaritet. Bag den hjertevarmende fortælling om Irlands økonomiske opstigen finder man nemlig en langt mindre appellerende historie om, hvordan landet har etableret sig som skattely, der suger indtægter til sig på bekostning af de øvrige EU-lande. Google har europæisk hovedkvarter i Irland. Det samme har Meta, Microsoft, Apple, Pfizer, Twitter og Intel. Sådan kunne man blive ved, og det er ingen tilfældighed. Irland har nemlig det, revisorfirmaet KPMG med udglattende eufemismer kalder “et attraktivt skatteregime” og et “særdeles konkurrencedygtigt omkostningsniveau”. [... ] Som følge af en banebrydende aftale i OECD bliver der sat en bund under selskabsskatten på 15 procent. Det betyder, at Irland i 2023 er nødt til at øge skatten fra de nuværende 12,5 procent. Hvor store konsekvenserne vil være, forbliver imidlertid et åbent spørgsmål. Irske myndigheder har tidligere indgået særlige aftaler - såkaldt sweetheart deals - med de enkelte firmaer. Ifølge EU-Kommissionen har Apple for eksempel i mange år betalt en effektiv selskabsskat på under en procent. Irland er et skattely. Et “sort hul for skat,” som EU's økonomikommissær sagde for et par år siden. Det er ikke alene lukrativt for Irland; det er også indlysende uretfærdigt og helt uforståeligt, at de øvrige EU-lande accepterer et sort hul midt i unionen, som forhindrer dem i at opkræve rimelig skat fra en række af verdens største firmaer."
Information, s. 2 (11.05.2023)

Grundlæggende rettigheder

Sverige sætter EU-forhandlinger om tvangsarbejde på pause - "millioner af mennesker berørt"
"Vi kan ikke have en økonomi baseret på slaveri," siger det svenske, socialdemokratiske Europa-Parlamentsmedlem Ilan De Basse i forbindelse med udarbejdelsen af et EU-forbud mod produkter og varer, som er fremstillet ved tvangsarbejde. Men nu har det svenske formandskab i Ministerrådet sat udarbejdelsen af forslaget i bero. Det skriver Altinget.
Altinget, torsdag (11.05.2023)

Institutionelle anliggender

Søren Gade vil have Danmark længere frem på banen i EU
Hvis ikke Danmark får defineret sine europæiske prioriteter inden EU-valget, så mister danskerne chancen for at påvirke EU, siger Søren Gade (V), formand for Folketinget. Det skriver Altinget. "Jeg ved, at det betyder noget, at man prøver at spille ind på, hvad Kommissionens prioriteter skal være. Og det ville være fint, hvis nu Danmark havde et samlet billede af, hvad Danmark mener EU-Kommissionen skal beskæftige sig med," forklarer Søren Gade.
Altinget, onsdag (11.05.2023)

Interne anliggender

Enhedslisten: EU-Parlamentet er en lukket fest – Danmark er dørmanden
I et debatindlæg på Altinget skriver Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører, blandt andet: "En helt fundamental del af et demokrati er, at vælgere og grupper af borgere har en realistisk mulighed for - typisk ved hjælp af dannelse af partier eller bevægelser - at stille op til valg og derigennem forsøge at gøre deres indflydelse gældende. Kravene for at blive opstillingsberettiget bør derfor både være rimelige og proportionelle. Det gælder valg til Folketinget, regionsråd og til byrådet i din lokale kommune. Og sådan burde det også være ved valg til EU-parlamentet. Men det er det ikke. I dag stilles der urimeligt høje krav til indsamling af vælgererklæringer for partier og grupper af vælgere, der ønsker at opstille til EU-parlamentet i Danmark. Ja, faktisk er Danmark et af de medlemslande i EU, hvor det er sværest at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentet. [...] Ønsker et nyt parti at blive opstillingsberettiget til Folketinget er reglerne i dag sådan, at det kræver, at der indsamles vælgererklæringer fra et antal vælgere, der svarer til mindst 1/175 eller 0,57 procent af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg. Det svarer i dag til mindst 20.182 vælgererklæringer. [...] Situationen er dog en helt anden, hvis et parti eller en vælgergruppe, der ikke er repræsenteret i Folketinget, ønsker at blive opstillingsberettiget til et europaparlamentsvalg. Her er kravet, at man skal indsamle vælgererklæringer fra et antal vælgere, der svarer til mindst 2 % af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg. Det betyder, at det kræver i omegnen af 70.000 underskrifter at blive opstillet. Et markant højere antal, hvilket gør det meget sværere at komme på stemmesedlen til et europaparlamentsvalg sammenlignet med et folketingsvalg. Det bliver ikke nemmere af, at det skal ske inden for en periode på 18 måneder. Det er desuden heller ikke muligt ved valg til EU-parlamentet at stille op som kandidat uden for partierne, som det er ved et folketingsvalg. [...] Historisk har der flere gange vist sig at være en stor holdningskløft mellem de etablerede partier og den brede befolkning i spørgsmål om EU. Samtidig ved vi, at det er særligt svært at skabe folkeligt engagement omkring EU-valgene. Det er derfor vigtigt, at de etablerede partier ikke lukker sig om sig selv og ved rigide regler holder nye politiske initiativer og bevægelser fra at stille op og deltage i den politiske debat. Enhedslisten har derfor nu stillet beslutningsforslag i Folketinget om at ligestille kravene, så der fremover gælder de samme krav for at stille op til EU-parlamentet, som gælder for at stille op til Folketinget."
Altinget, onsdag (11.05.2023)

Klima

Kulsort bilpark vil trække oliespor langt ind i næste årti. Nu foreslår parti at klodse salgsbremsen i
For at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren skal import og salg af fossilbiler forbydes allerede fra 2025 foreslår Enhedslisten. Det skriver Altinget. Indføres dette vil det have større betydning for klimaet end EU’s fastsatte stop i 2035. Men Enhedslistens forslag vil konflikte med EU-lovgivningen, og derfor afviste regeringen i onsdags forslaget.
Altinget, torsdag (11.05.2023)

Konkurrence

Kinesisk topøkonom: Vesten misforstår Kina - vil være et moderne Tyskland
I et perspektiv i Børsen skriver avisens økonomiske korrespondent Kenneth Praefke, blandt andet: "Konflikten mellem USA og Kina bunder i, at Vesten har misforstået Kinas økonomiske model, menerKeyu Jin, der er en af verdens førende iagttagere af kinesisk økonomi. [...] For eksempel, påpeger Keyu Jin, er det ikke politisk motiveret, at Kina køber mindre af USA, end de sælger til dem, selvom netop det enorme handelsunderskud fik præsident Trump til at indlede handelskrigen mellem de to lande. I stedet skyldes det, at kineserne sparer mere op end amerikanerne - op mod 30 pct. af deres indkomst, mens amerikanerne lægger omkring 7 pct. til side. [...] Kina har ingen ambitioner om at overtage USA's økonomiske dominans, siger hun. I stedet er Kinas mål, ifølge Keyu Jin, at blive et “større og smartere Tyskland”. [...] Striden mellem USA og Kina har fået mange virksomheder til at tænke over risikoen ved at være til stede i Kina. Hvad nu hvis den geopolitiske situation bliver så slem, at man ikke længere kan få, hvad man skal bruge i Kina? [...] Præsident Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sulivan, forklarede for nylig ved et arrangement i tænketanken Brookings, at USA “er for risikominimering og diversificering, ikke dekobling,” som er en slaglinje, han har lånt fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. National sikkerhed Biden-administrationen forfølger en strategi overfor Kina, som Jake Sulivan kalder “lille have, højt hegn”. På særlige områder som avancerede mikrochip har de indført hårde eksportrestriktioner til Kina. “Vores eksportkontrol vil fortsat være nøje fokuseret på teknologi, der kan forskubbe den militære balance. Vi sikrer os, at teknologi fra USA og vores allierede ikke kan blive brugt imod os,” sagde Jake Sulivan. [...] Det skal ikke lyde som om, at jeg er for positiv omkring Kina,” siger Keyu Jin. For eksempel mener hun, at Kina tager fejl, hvis de tror, at de ikke selv kan gøre noget for at forbedre forholdet til Vesten: “Kina burde åbne sit marked meget hurtigt og lade europæiske og amerikanske virksomheder tjene en masse penge i Kina. Det vil hjælpe med at forbedre relationen, fordi forretningsfolkene så vil gå tilbage til deres hjemlande, f.eks. USA, og påvirke regeringen til at have et bedre og mere sundt forhold til Kina.”"
Børsen, s. 20-21 (11.05.2023)

Vestager vil svare igen på amerikansk IRA med europæisk equity-fond
Margrethe Vestager lufter overfor Altinget tanker om, hvordan hun mener, EU bedst modsvarer den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA). Blandt andet kunne europæisk equity-fond, der investerer direkte i EU-virksomheder, være en del af løsningen, mener EU-Kommissionens ledende næstformand. "Vi har brug for hastighed i investeringsbeslutninger, og at de bliver truffet med henblik på at investere i Europa. Derfor foreslår jeg, at vi laver en equity-fond, hvor vi fra europæisk side investerer direkte i virksomheder, og gerne den mest risikobetonede del af investeringen, så vi kan få privat kapital ind, der måske ikke er villig til at løbe den samme risiko," uddyber Margrethe Vestager.
Altinget, onsdag (11.05.2023)