Tophistorie
Medlemmer af Messerschmidts europæiske partialliance kendte stort set ikke til foretagendet
Flere af dagens aviser bringer nyt i sagen mod Morten Messerschmidt om dokumentfalsk og svindel med EU-midler. Der fokuseres i dag særligt på, at en række udenlandske medlemmer af partialliancen MELD, som har støttet DF's sommergruppemøde i 2015 med knap 100.000 kroner, kun har et begrænset kendskab til, hvad de har været medlem af. Information skriver, at der onsdag var indkaldt udenlandske vidner i sagen, som alle havde været medlem af MELD. Et af vidnerne havde meldt sig ind for sjov, et andet medlem var ikke sikker på, om det var hans underskrift, der stod på indmeldelsesblanketten, et tredje medlem havde aldrig haft nogen kontakt til MELD, og et fjerde vidne mødte slet ikke op til afhøring. Ifølge en officiel medlemsliste, som er fremlagt under retssagen, havde partiet således kun 14 medlemmer, hvoraf DF's fire medlemmer af Europaparlamentet var den absolut største gruppe. De resterende ti var politikere fra syv andre lande, akkurat tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne for at opnå EU-støtte. Under torsdagens retsmøde blev et af de ti ikkedanske medlemmer Antonio Gambetta Vianna afhørt via en videoforbindelse ved hjælp af en italiensk tolk. Han bekræftede, at han havde været kommunalpolitiker i Firenze for Liga Nord, og at han på opfordring havde meldt sig ind i MELD. Men da anklageren viste ham to forskellige indmeldelsesblanketter, der begge bar hans underskrift, men med to forskellige datoer, mente han kun at have skrevet under på den ene. Derudover havde han ikke haft mere at gøre med MELD. Retsmødets næste vidne, den slovakiske kommunalpolitiker Karol Konarik, havde såmænd heller ikke haft meget at gøre med MELD, selv om han havde meldt sig ind. Og hans interesse ophørte helt, da han ikke blev valgt til Europaparlamentet i maj 2014, forklarede han, også via videoforbindelse. Heller ikke et partimedlem fra Rumænien, Christian Radulesco, der havde været medlem af det nationale parlament, udviste under sin afhøring noget stort kendskab til MELD. Faktisk afviste han helt, at det var hans underskrift, der stod på den indmeldelsesblanket, han blev forevist. Det sidste MELD-medlem, Slavi Binev fra Bulgarien, mødte slet ikke op. Dét, der ifølge Morten Messerschmidt havde bundet partierne i MELD sammen, var først og fremmest en modstand mod EU og en kritisk holdning til indvandring, især fra Mellemøsten. Han understregede, at DF var mere enig med nogle af partierne bag navnene på medlemslisten end andre, og at han selv havde kendt og samarbejdet med flere af dem.
I Ekstra Bladet kan man læse, at Slavi Binev, det bulgarske vidne, som ikke mødte op, ifølge amerikansk diplomati kan forbindes til alvorlig organiseret kriminalitet i Bulgarien. Det kom frem i den store datalæk Wikileaks.
I Berlingske kan man læse en reportage fra de seks dage i Retten i Lyngby. Her lægges blandt andet vægt på dynamikken og forholdet mellem deltagerne i sagen. I reportagen fortælles, at retsformand Søren Holm Seerup har markeret sig som en tydelig dommer. Han har irettesat Morten Messerschmidt såvel som vidner, hvis han mente, de svarede udenom på spørgsmål. Han har irettesat både anklagere og forsvarsadvokat, hvis han mente, de fortabte sig i spor eller spørgsmål, der måtte være sagen uvedkommende.
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at der formentlig falder dom i sagen i morgen fredag klokken 15. Avisen skriver desuden, at anklagemyndigheden mener, at Meld i 2015 på mange måder var en proforma-organisation, som Morten Messerschmidt havde sat sig tungt på. Under retssagen har DF-medlemmer forklaret, at de intet anede om, at der skulle have været en Meld-konference eller en Meld-del på det sommergruppemøde, som sagen drejer sig om. Heller ikke deltagerne Kim Christiansen, Henrik Brodersen og Bent Bøgsted erindrede, at der skulle have været andet end et helt normalt sommergruppemøde.
Information, s. 4; Ekstra Bladet, s. 5; Berlingske, s.8-9; Kristeligt Dagblad, s. 3 (12.08.2021)
Prioriterede historier
Lukasjenkos migrantvåben presser EU
Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet skriver i dag om situationen vedrørende Belarus, der anklages for at sende flygtninge til EU's grænse. Her kan man læse, at spændingerne vokser mellem Belarus og de EU-lande, der grænser op til landet. Regeringslederne i Letland, Litauen og Polen er ikke i tvivl om, at den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, fører en ”migrationskrig” mod EU ved at sende hundredvis af migranter fra blandt andet Irak til nabolandene. "Det belarusiske regime fører en hybridkrig mod EU,” sagde Letlands premierminister, Krisjanis Karins, i går efter beslutningen om at indføre nødretstilstand langs grænsen til Belarus, hvor flere og flere migranter hober sig op. Letlands parlament forventes i dag at vedtage nødretstilstanden, for at styrke grænsekontrollen langs grænsen til Belarus. Letland frygter en gentagelse af det, der allerede er sket langs Litauens grænse til Belarus, hvor over 4000 flygtninge pludselig er troppet op i løbet af de seneste uger - mere end 50 gange flere end hele sidste år. Det skriver netmediet Politico. Også Polen, det sidste af de tre EU-lande, der har fælles grænse med Belarus, har oplevet en stigning i antallet af flygtninge. Samtidig er konflikten med EU blevet optrappet, efter at Polen har givet asyl til Kristina Timanovskaja - en belarusisk atlet, som regimet ville tvinge hjem fra OL i Tokyo som straf for hendes åbenmundethed.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 9 (12.08.2021)
Det digitale indre marked
Google blokerer for målrettede annoncer mod børn og unge
Berlingske skriver, at Google nu begynder at blokere for alle annoncer, der er målrettet børn og unge under 18 år. Google vil som standard slå placeringshistorikken fra, som bruges til at spore, hvor man befinder sig, ud fra geografiske data. De vil desuden blokere for flere typer af annoncekategorier end hidtil for brugere op til 18 år, så man ikke længere kan målrette annoncer ud fra alder, køn og interesser. Google vil også automatisk slå filteret til beskyttet søgning til, således at en lang række søgeresultater, der anses for upassende for unge, ikke vises. Google har de seneste år mærket presset mod dataindsamling og der er kommet stort politisk fokus herpå. Politikere i både USA og EU arbejder i øjeblikket på en række nye tiltag, som skal stække giganternes magt.
Berlingske, s. 3 (12.08.2021)
Grundlæggende rettigheder
Kampen for LGBT+ står i Polen og Ungarn
I et debatindlæg af Martin Lavesen og Charlotte Krarup, henholdsvis formand og næstformand i Advokatrådet, kan man blandt andet læse: "Vi er nået langt i Danmark, og selv om vi ikke nødvendigvis er i mål ift. diskrimination, hadforbrydelser m.m., er det alligevel passende og rigtigt at rette blikket ud i verden, hvor LGBT+-personer må kigge langt efter rettigheder og frihed. I Ungarn og Polen står det særlig slemt til, og når vi markerer Priden, sender vi samtidig en stærk opfordring til de to lande om, at de skal og må ændre kurs i synet på LGBT+-personer og deres rettigheder. [...] Både i retorik og politik står de to lande for en kurs, som er uforenelig med de værdier, som bør præge en retsstat og være fælles for de lande, som er en del af EU. Det er også helt på sin plads, at EU-Kommissionen i juli åbnede sager mod de to lande og nu afkræver svar fra dem om, hvordan de mener, hhv. de LGBT-frie zoner og indholdsforbud ift. LGBT+-indhold er foreneligt med EU's værdier. [... ] EU må derfor sætte handling bag ordene og forfølge sagerne - om nødvendigt tage økonomiske sanktioner i brug."
Politiken, s. 8 (12.08.2021)
Vi skal finde balancen mellem dataindsamling og beskyttelse af privatliv
Information bringer en kronik af Frej Klem Thomsen, lektor på Aarhus Universitet. Her kan man blandt andet læse: "Beskyttelse af privatlivet har traditionelt været en hjørnesten i det liberale demokrati. Men udviklingen af de moderne teknologier er gået meget, meget stærkt. Beskyttelsen af vores privatliv har haft svært ved at følge med. Udfordringen skyldes imidlertid ikke kun den rivende teknologiske udvikling. Den skyldes også vores uafklarede forhold til privatliv som rettighed og værdi. [...] Privatliv er juridisk beskyttet i blandt andet EU's charter om grundlæggende rettigheder, både af artikel syv, om retten til privat- og familieliv, og artikel otte, om beskyttelse af personoplysninger. [...] Indtil vi udvikler en detaljeret teoretisk forståelse for, hvordan vi skal afveje hensynet til privatliv mod andre hensyn, træffer vi uundgåeligt disse beslutninger i blinde. Hvor vanskeligt det end er, bliver vi nødt til at afklare, hvor meget privatliv der er nok privatliv."
Information, s. 14-15 (12.08.2021)
Institutionelle anliggender
Maskerne falder: Ungarns Orbán tørlægger den intellektuelle sump
Jyllands-Posten bringer en kommentar af tidligere udenrigskorrespondent og publicist Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "At lægge vejen om ad Budapest efter lang tids fravær som følge af coronaen er en blandet fornøjelse. Pandemien har været her, og det ses. Maskerne falder. Den engang så livlige by virker uplejet, butikker og restauranter kæmper for livet, samfundet er gået ned i gear. Bekymrer det Viktor Orbán? Måske, måske ikke. Den problematiske regeringschef er optaget af at holde sig og sine ved magten. [...] Orbán var i 1980'erne en frisk og pågående liberalist. 15 år ved magten har ændret ham til en ubehøvlet lommediktator med det ”illiberale demokrati” som erklæret mål. Hans metode er den aldrig ophørende appel til sociale lag, der kan manipuleres med påstande om, at gode ungarske katolikker skal udskiftes med jøder, emigranter og flygtninge, et komplot, sat i værk selvfølgelig af den intellektuelle sump, som kun Orbán kan udtørre. Lige nu kører en kampagne mod Bruxelles, hvis krav om en mere demokratisk og mindre korrupt regeringsførelse sidestilles med det diktatur, der tidligere udøvedes fra Moskva og endnu tidligere fra Wien. At EU årligt forstærker Ungarn med 5 milliarder euro, nævnes kun sjældent."
Jyllands-Posten, s. 24 (12.08.2021)
Interne anliggender
Er partierne demokratiets redningsplanke?
Christian Holm Donatzky (R), cand.mag. i historie og samfundsfag og byr[dsmedlem i Helsingør, skriver: "Mange af de store udfordringer, samfundet står over for i dag, kan ikke løses på et enkelt politisk niveau. Alligevel er det ofte sådan, det foregår. En dårlig historie fører typisk til journalisters (og derfor også folketingspolitikeres) jagt på svar fra ministeren for det pågældende område - uanset at ministeren ikke er ansvarlig for den pågældende sag. Det fører så ofte til en hovsalovgivning, som det så ofte er op til kommunerne at håndtere - uden at være blevet inddraget i processen. Regering og Folketing håber på, at det virker - men reelt er det behovet for at vise handling, der er det drivende. [...] En anden stor udfordring, der går på tværs, er klimakrisen. Den bliver kun løst med et samarbejde mellem det internationale samarbejde i FN og EU, stat, regioner, kommuner, virksomheder, civilsamfund og borgere. Klimakrisen går i den grad også på tværs af sektorer - blandt andet energi-, transport-, landbrugs-, social-, udviklings- og udenrigspolitik. [...] De politiske partier har forudsætningerne for at være en del af løsningen på den demokratiske krise. Det kræver, at partierne bliver bedre til at appellere til både civilsamfundet og befolkningen, som skal få lyst til at kaste deres energi ind i partierne."
Jyllands-Posten, s. 25 (12.08.2021)
Klima
Connie Hedegaard: Politikerne må sige ærligt, at grøn omstilling bliver svær
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere klimakommissær i EU. I interviewet udtaler hun blandt andet: "Der er brug for, at Christiansborg-politikerne siger mere klart til befolkningen, at den grønne omstilling kommer til at kunne mærkes af den enkelte. Vi skal forbruge på en anden måde, og vi skal dyrke vores fødevarer på en anden måde. Folk ved godt, at det ikke bliver nemt, og det skal politikerne stå ved. De har været lidt for bange for at fortælle befolkningen, at det bliver svært. Områder som fødevarer og transport er meget tæt på mennesker. Vi bliver nødt til at være ærlige. Der bliver tale om omlægninger, som kan mærkes af den enkelte. Tempoet skal op. [...] Vi må som borgere signalere til politikerne, at klimaet betydet noget, og at vi er indstillet på, at de træffer de nødvendige valg. Udledningen af metan fra husdyrproduktion er for eksempel et af de temaer, der fylder meget i den nye klimarapport. Vi skal spise på en anden måde, selvom det ikke gør det alene."
Kristeligt Dagblad, s. 1, 11 (12.08.2021)
Danmark runder 100.000 grønne biler på vejene
I Berlingske kan man i dag læse, at Danmark runder en milepæl i retningen mod en grønnere fremtid. Der er nemlig nu mere end 100.000 el- og hybridbiler på de danske veje. "Det er lidt af en mærkedag og en vigtig milepæl, at vi nu runder de seks cifre. Det kunne for blot få år siden virke helt utopisk, da man nærmest ikke kunne se det i bilstatistikkerne. Når danskerne i dag kommer ud til bilforhandlerne, har de simpelt hen fået et markant større udbud af grønne biler end for blot et-to år siden," siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør for Bilbranchen i Dansk Industri. Han mener det markante skift skyldes politiske krav til bilproducenterne og nye bilafgifter i Danmark. "Vi ser konsekvenserne af de politiske krav, som er stillet til bilproducenterne på EU-niveau. For år tilbage krævede man den gennemsnitlige CO2-udledning reduceret markant, og en yderligere stramning er på vej i EU. Hvis bilproducenterne skal leve op til dem, kræver det, at en betydelig del af deres salg er enten lav- eller nulemissionsbiler," siger han.
Berlingske, s. 2 (12.08.2021)
Nye klare krav til bæredygtige investeringer
Børsen bringer en kronik af Per Østergaard, CEO i Söderberg & Partners Liv og Pension. Han skriver blandt andet: "Fra mange sider er der ønske om at øge esg-indsatsen i pensionsselskaberne for at fremme bæredygtige investeringer. Det gælder pensionsopsparerne selv og politikere, blandt andet formuleret i EU's Agenda 2030's bæredygtighedsmål. Hidtil har vi manglet et regelsæt for esg-investeringerne, som investorer kan forstå og bruge til at allokere deres investeringer. Men det er på vej: Allerede i år skal pensionsselskaberne og andre finansielle selskaber hæve niveauet for deres esg-information markant. [...] Kvartalsvis fra 2022 I 2022 skal alle finansielle selskaber kvartalsvis afrapportere om esg, både for fonde med en miljø- eller social agenda og for fonde med en bæredygtighedsagenda. Kravene indgår i EU's “EU Taxonomy” og “Sustainable Finance Disclosure Regulation” (SFDR) for finansielle selskabers information om esg. [...] . Ligesom at finansiel analyse er en vigtig inhousefunktion, bør esg også være det. Pensionsopsparerne er bedre tjent med, at selskaberne er mere “på” og får en bedre forståelse for de virksomheder, de investerer i. Efterspørgslen er der Selskaberne bruger forskellige strategier. Nogle selskaber vælger en eksklusionsstrategi og sælger ud af for eksempel alle sorte investeringer. Andre går i dialog med investeringerne og stiller krav om, at de drejer ind på en mere bæredygtig fremtid."
Børsen, s. 34-35 (12.08.2021)
Sommerens brande udleder lige så meget CO2 som Australien, Canada, Brasilien, Frankrig og Storbritannien på ét år
I Information kan man i dag læse om de skovbrande, der har hærget rundt omkring i verden, og hvordan de store mængder af CO2, der frigives ved brandene, kan gøre klimaændringer ukontrollable. Helt nye data udleveret til Information fra EU's Copernicus Atmosphere Monitoring Service (CAMS), fortæller, at de igangværende brande i USA, Canada, Sibirien, Grækenland og Tyrkiet i tiden siden 1. juni, det vil sige på godt to måneder, har forårsaget et samlet ekstra CO2-bidrag til atmosfæren på omkring 2,1 milliarder ton CO2. Det er mere end 40 gange Danmarks årlige udledning af drivhusgasser. I Europa har både det sydlige Italien, Cypern og Tyrkiet været hårdt ramt af skovbrande, men netop nu er det især områder i Grækenland, der kæmper med flammehavet. De tyrkiske og græske brande er startet senere end i Nordamerika og Rusland, og deres bidrag til CO2-udledningen er indtil videre markant mindre. Til gengæld har intensiteten af brandene været høj i de ramte områder.
Information, s. 1,8,9 (12.08.2021)
Migration
Hjemsendelser af afghanere stoppes
Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken skriver i dag, at Tyskland og Holland stopper for hjemsendelser af afviste afghanske asylansøgere. Udmeldingen fra de to lande er et kursskifte, da de sidste uge, sammen med Danmark, sendte en appel til EU-Kommissionen om at fastholde en hjemsendelsesaftale med Afghanistan. "På grund af den aktuelle udvikling i sikkerhedssituationen har indenrigsministeren besluttet foreløbigt at udskyde hjemsendelser," lyder det fra en talsmand fra det tyske indenrigsministerium.
Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 12 (12.08.2021)
Sikkerhedspolitik
De næste 20 dage bliver afgørende i Afghanistan
Berlingske bringer en analyse skrevet af Kristian Mouritzen, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent. Han skriver blandt andet: "Optimismen om at kunne vende situationen i Afghanistan er ved at gå effektivt fløjten. Den ekstreme islamistiske Taleban-bevægelse har vist sig betydeligt mere målrettet på slagmarken, end man troede, og nu falder de store byer en efter en. [...] Om kun 20 dage har de sidste amerikanske styrker forladt Afghanistan. Og de aner ikke, hvad de skal gøre for at dæmme op for den islamistiske bevægelse Talebans fremgang overalt i Afghanistan. Taleban er i nord. De er i syd. De er i den centrale del. De har taget mange grænseovergange til Pakistan og til Iran og styrer dermed handlen. [...] Den almindelige opfattelse har været, at Kabul næppe vil falde foreløbig. Indbyggerne er for organiserede, de afghanske styrker for professionelle lige der, og der menes ikke at være en omfattende støtte til islamisterne i hovedstaden. Men. Og der er et stort men. Usikkerheden, der stiger time for time, giver sig også udtryk i, at ingen er sikre på, at Kabul nødvendigvis i næste måned fortsat er en sikker lomme. [...] Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters siger en højtstående EU-embedsmand, at Taleban nu kontrollerer 65 procent af landet, truer med at overtage yderligere 11 provinshovedstæder, langsomt rykker nærmere Kabul og afskærer hovedstaden fra den traditionelle støtte, som Kabul normalt har fra nationale enheder i den nordlige del af landet. [...] Danmark behandler i øjeblikket cirka 45 sager om asyl. Danmark har imidlertid sammen med fem andre EU-lande nægtet som anbefalet af den afghanske regering at standse for hjemsendelser af afviste asylansøgere fra Danmark. De seks lande har i et brev til EU ifølge Reuters skrevet, at hvis man standser hjemsendelserne, så vil det give et uheldigt signal til andre afghanere om at forlade landet."
Berlingske, s. 11 (12.08.2021)
Sundhed
Danmark køber 280.000 doser af ny coronavaccine
Flere af dagens aviser skriver, at Danmark, ifølge Sundhedsministeriet, køber 280.000 vaccinedoser mod corona fra Novavax til en samlet pris på cirka 37 millioner. Det sker, efter at EU-Kommissionen på vegne af medlemslandene har indgået en aftale med firmaet Novavax om indkøb af op til 20 millioner doser af en ny type covid19-vaccine. Danmarks andel af aftalen er ifølge Sundhedsministeriet cirka 1,3 procent. Vaccinen er endnu ikke godkendt af EU-Kommissionen efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). "Selvom det nu går rigtig godt med vaccineudrulningen i Danmark, er det vigtigt, at vi fortsat følger udviklingen af nye vacciner tæt. Corona er stadig i vores samfund, og der kan på sigt blive behov for at inddrage andre vaccineteknologier end dem, Pfizer og Moderna er baseret på," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Hvis vaccinerne fra Novavax godkendes af EU-Kommissionen, ventes den ifølge Sundhedsministeriet at blive leveret fra november i år til januar næste år.
Kristeligt Dagblad, s. 3; B.T., s. 2; Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 2 (12.08.2021)
Udenrigspolitik
Bare rolig, EU har styr på Kina
I Politikens Signatur af journalist Flemming Ytzen kan man i dag blandt andet læse: "Her er en af de mest monumentale udfordringer for europæiske beslutningstagere de kommende par årtier: Hvordan kan den gamle verden få størst mulig gavn af Kinas globale ambitioner? Til mest mulig nytte for klimaforbedringer, terrorforebyggelse og -bekæmpelse, samhandel og beskæftigelse? Bruxelles har konstrueret prædikatet 'systemisk rival' om giganten i øst. I Washington er den foretrukne betegnelse 'strategisk rival'. Beijing vil helst håndtere Europa som strategisk partner ikke ulig en række nabolande i Asien, men overalt kniber det med tilliden til Kinas hensigter. [...] I 2019 vedtog Bruxelles et forhandlingsmandat, der som mål havde at fuldende en investeringsaftale med Kina senest ved udgangen af 2020. Beijings forhandlere var angiveligt forbløffede; for man opfattede meldingen som et ultimatum. For EU handlede dette skridt om at få markeret forskellen på den strategiske og den systemiske rivalisering med Kina. Altså at Bruxelles høfligt kunne lægge distance til den sikkerhedspolitiske partner i Washington og samtidig fortælle Beijing, at det økonomiske samkvem fortsættes og udbygges, men i højere grad på betingelser, som europæerne definerer. Logikken kendes fra relationerne inden for EU's medlemskreds: Man kritiserer højlydt de nationalpopulistiske ledere i Ungarn og Polen, uden at disse uenigheder får lov til at bremse udviklingen i den fælles kilde til velstand, det indre marked. [...] Den mest sandsynlige næste kansler i Tyskland, Armin Laschet, har for længst gjort linjen klar for præsident Joe Biden: Europa har ikke brug for hverken en ny fjende eller en ny kold krig - og slet ikke mod Kina. [...] At EU er undervejs med infrastrukturprogrammer i øst- og centraleuropæiske lande, er blot et udtryk for sund konkurrence. Silkevejene diversificeres. At europæiske krigsskibe i denne uge gennemsejler Det Sydkinesiske Hav, er blot en bekræftelse på, at politik og økonomi kører i hver sit spor. Dansk Erhverv er tilfreds, Human Rights Watch skumler, og karavanen ruller videre."
Politiken, s. 9 (12.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 12. august 2021