EU i dagens aviser torsdag den 12. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Medier: Macron og Tusk diskuterer fredsstyrke i Ukraine
Børsen skriver i dag, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, torsdag besøger Polen for at diskutere en mulig europæisk fredsstyrke i Ukraine. Ifølge EU-kilder og den polske avis Rzeczpospolita kunne styrken omfatte fem brigader med op til 40.000 tropper. Baggrunden for drøftelserne er den mulige politiske ændring i USA, hvor en potentiel valgsejr for Donald Trump kunne påvirke konflikten. Udenrigsministre, herunder Lars Løkke Rasmussen (M), har ikke afvist at deltage i en fredsstyrke. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har åbnet for muligheden for en våbenhvile og har udtalt, at "styrker fra det ene eller andet land kan være til stede i nogle områder af Ukraine, hvad der ville garantere vores sikkerhed, mens Ukraine ikke er i Nato". Han understreger dog, at der samtidig skal være en klar forståelse for Ukraines fremtidige medlemskab af EU og Nato. Camille Grand, seniorforsker ved tænketanken ECFR og tidligere vicegeneralsekretær i Nato, pointerer om Macrons strategi: "Som jeg forstår det, har Macron sagt til Trump, at Europa ikke bare kan udelukkes fra forhandlingerne". Forskere har peget på tre mulige modeller for at garantere Ukraines sikkerhed: Nato-medlemskab, våbendonationer eller indsættelse af en fredsstyrke. Hver model indebærer dog væsentlige finansielle og politiske risici. Macron og Trump har allerede haft indledende drøftelser under et privat møde ved indvielsen af Notre Dame-katedralen, hvor også præsident Zelenskyj deltog.
Kilde: Børsen, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Briter og EU-borgere vil rykke sammen i en usikker verden
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at Storbritannien og EU igen nærmer sig hinanden fem år efter Brexit. En ny meningsmåling fra tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) viser, at et flertal af briterne - 55 procent - ønsker tættere samarbejde med EU. Verden har ændret sig markant siden Brexit. Mark Leonard, leder af ECFR, har observeret konsekvenserne. "Valget af Donald Trump i USA og Ruslands invasion af Ukraine har ramt Storbritanniens og EU's politik som et dobbelt hammerslag. Brexit-æraens splittelser er blegnet, og både britiske og EU-borgere har indset, at de har brug for hinanden, hvis de skal føle sig mere sikre," siger Mark Leonard, leder af ECFR. Forskellen mellem britisk og europæisk opfattelse er tydelig. Mens 55 procent af briterne ønsker tættere samarbejde, er tallet for EU-lande som Frankrig helt nede på 34 procent. Pawel Zerka fra ECFR har analyseret meningsmålingen. "Sikkerhed er kun et af de aspekter, der tages i betragtning. Frankrig og Storbritannien har altid haft et meget komplekst naboskab", siger Pawel Zerka, forsker ved ECFR. Den britiske premierminister Keir Starmer har fremsat et tilbud om en fælles sikkerhedspagt, som er blevet modtaget med interesse i Bruxelles. Christine Nissen fra Tænketanken Europa har vurderet situationen. "Der har allerede været en koordinering omkring den militære støtte til Ukraine og sanktionspolitikken mod Rusland," siger Christine Nissen, sikkerhedspolitisk chefanalytiker ved Tænketanken Europa. Niels Byrjalsen fra Københavns Universitet fremhæver potentialet for samarbejde. "Forsvarsindustrielt samarbejde fylder meget i EU's egne diskussioner om tættere forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde," siger Niels Byrjalsen, forsker i europæisk og transatlantisk sikkerhed ved Københavns Universitet. I februar mødes de 27 EU-lande og Storbritannien til et samarbejdsforum, hvor sikkerhed og Ukraine forventeligt vil være centrale emner.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sundhed: Fondsfinansieret ekspertgruppe efterlyser dansk strategi for global sundhed
Altinget onsdag skriver om den nye danske sundhedsalliance, der søger at sætte global sundhed øverst på den internationale dagsorden. En ekspertgruppe nedsat af Alliancen for Global Sundhed har fremsat 19 anbefalinger til at styrke Danmarks rolle inden for global sundhed. Anna Frellsen, direktør fra Maternity Foundation, har understreget vigtigheden af investeringer. "Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at bruge flere penge, men om at bruge dem rigtigt," siger Anna Frellsen, direktør ved Maternity Foundation. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet har bemærket de ændrede globale vilkår. "Verden har forandret sig siden vi lavede den seneste udviklingspolitiske strategi og i socialdemokratiet er vi meget engagerede i global sundhed", siger han. Ekspertgruppen foreslår flere konkrete initiativer. Ole Thonke fra Udenrigsministeriet har anerkendt gruppens timing. "Vi er først lige begyndt at tænke på arbejdet med den nye udviklingspolitiske strategi. Men det er nok heller ingen hemmelighed, at der er ret mange dagsordener som presser sig på samtidigt", siger han. Centrale anbefalinger inkluderer vedtagelse af en ny dansk strategi for global sundhed, udnævnelse af en ambassadør for global sundhed og en mere strategisk tilgang til internationale sundhedsindsatser. Forskning viser, at investeringer i sundhed kan give et afkast, der er over 14 gange større end den oprindelige investering. Initiativet søger at koble global sundhed med sikkerhedspolitik og understreger Danmarks potentiale for at være førende inden for internationale sundhedsindsatser.

Altinget onsdag bringer et interview med Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm om global sundhed. Som bestyrelsesmedlem og seniorrådgiver i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) argumenterer Brostrøm for Danmarks potentiale inden for international sundhedsindsats. "Hvis vi ikke som Danmark tager lederskab og investerer i global sundhed, så rammer det også os selv i form af den næste pandemi eller en ny flygtningebølge eller alle mulige andre sygdomme og forfærdeligheder, der krydser grænser," siger han. Om Danmarks muligheder udtaler Brostrøm: "Dansk økonomi går jo fantastisk. Vi er blevet rige, fordi vi producerer nogle rigtig gode lægemidler og eksporten af life-science har overhalet landbruget og alt muligt andet. Men det giver en ekstra moralsk forpligtelse," siger han. Brostrøm peger på konkrete muligheder for dansk engagement. "Vi lever i en verden med massive udfordringer, geopolitiske udfordringer, klimaforandringer, krige og kriser, som gør, at vi er nødt til at tænke nyt. Det gælder også for Danmarks indsats for global sundhed," siger han. Med Danmarks kommende EU-formandskab og midlertidige plads i FN's sikkerhedsråd ser Brostrøm gode muligheder for at fremme global sundhed. "Vi burde have set tidligere, at klimaforandringer har så voldsomme effekter på den globale sundhed. Det påvirker vandforsyning, fødevarer og påvirker bestemte sygdomme, men det har også helt konkrete effekter, når hospitaler og sundhedsfaciliteter bliver ødelagt og oversvømmet," siger han. En udfordring er dog, at nordiske landes budgetter til sundhedsrelateret udvikling har været faldende, selv i lande som Norge, der tidligere har prioriteret området højt.
Kilde: Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Klima: Det er ikke bare en fiasko, at ingen vil byde på dansk havvind. Det udstiller også et klimapolitisk paradoks
Altinget onsdag bringer en analyse skrevet af Simon Friis Date og Andreas Arp, henholdsvis redaktør og journalist på Altinget. Her kan man blandt andet læse: "Det seneste store nederlag kom, da Danmarks hidtil største havvindsudbud endte uden bydere. Udbuddet markerede kulminationen på en svær periode for den danske vindindustri. Det er ikke bare dyrt at opsætte havvind. Det ser også ud til at blive svært at tjene penge på det. At brint, som for energiselskaberne er et økonomisk afgørende biprodukt, ser ud til at være økonomisk og teknologisk overvurderet, gør kun ondt værre. Det store havvindsflop kommer i kølvandet på nyheden om, at det store prestigeprojekt Energiø Nordsøen er udskudt med foreløbig seks år. Regeringen havde problemer med at finde nogen, som vil hjælpe med at betale for projektet. [...] Bevæger man sig fra de danske farvande og ind på landet, er udbygningen af vedvarende energi også gået i stå. Sidste år blev én ny vindmølle sat op på den danske landjord. Godt nok har energiselskaberne haft relativt stor succes med at bygge solcelleparker på den danske landjord, men også denne udbygning er gået i stå i 2024, hvor den i første halvår faldt med 19 procent i forhold til 2023. [...] Det er ellers ikke, fordi klimapolitikken er gået i stå. Brede flertal har vedtaget CO2-afgifter på både industrien og landbruget, og man skal ikke gennemgå Folketingets kalender ret længe for at konkludere, at der bliver vedtaget ganske meget klimapolitik. Det er heller ikke alle den grønne omstillings sektorer og teknologier, der er i tilbagegang. For eksempel er landtransporten godt på vej til at blive elektrificeret. Danskerne køber flere elbiler, og det kan delvist tilskrives den afgiftsfritagelse, som et bredt flertal af Folketinget står bag. Men at der i første omgang findes billige amerikanske elbiler med billige kinesiske batterier, der kan afgiftfritages, kan de danske politikere dog ikke tage æren for. På positivlisten er det også værd at nævne, at udfasningen af kul i Danmark kan blive en realitet om få år. Der er dog ikke tale om en egentlig udfasning af kraftvarmeværker, men snarere en udskiftning af energikilder. Fra kul til flis, træpiller og halm, der går under betegnelsen biomasse og i FN’s opgørelser regnes som klimaneutralt."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: DI til tænketank: Det er decideret uansvarligt at præsentere forbrænding som en romantisk og langsigtet strategi
Karin Klitgaard, underdirektør og miljøpolitisk chef i Dansk Industri, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Som Enrico Letta så fint beskriver det i sin rapport om Europas indre marked og konkurrenceevne, handler cirkulær økonomi om at fastholde "high product and material value while extending their lifespan within the economy and eliminating unnecessary material usage". Forslaget om øget forbrænding vil ikke blot forkorte produkter og materialers levetid, men også give anledning til et endnu højere materialeforbrug. [...] Tænketanken Brundtland indleder klogt deres debatindlæg med en observation om, at vi står overfor en fremtid med geopolitisk højspænding. Men i en tid, hvor vores globale forsyningskæder bliver stadig mere sårbare, og spørgsmålet om ressourceudnyttelse er vigtigere end nogensinde, er svaret ikke ukritisk at øge forbrændingen. I stedet gør vi klogt i at kigge til de talrige virksomheder i Danmark, som ikke blot er eksperter i genbrug og genanvendelse, men som i den grad også er deres ansvar for den grønne omstilling bevidst. [...] Også flere og flere producenter redesigner produkter og øger efterspørgslen efter genanvendte materialer. Det sker som led i deres klimaindsats, kundeefterspørgsel og som følge af krav om bæredygtighedsrapportering, kommende producentansvarsregler og ecodesign krav fra EU. [...] Vi skal fortsætte med at sikre investeringer gennem en fast kurs på affaldsområdet i form af fuld implementering af klimaplanen fra 2020 og åbne grænser. Kun sådan kan alle led i behandlingskæden udnyttes bedst muligt til gavn for både klimaet, beskyttelsen af materialerne, økonomien, konkurrencekraften og Europas sikkerhed. Genanvendelsesmarkedet er på vej fremad og vil tage et stort spring frem i 2025, hvor de nye krav til byggeriet, det nye nationale affaldstilsyn, modtagekontrollen på forbrændingsanlæggene og den nye affaldstransportforordning skal implementeres – blot for at nævne et par konkrete eksempler på understøttende regulering."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Aktivisters kast med maling var »det eneste rigtige«: ”Bliv ikke vred på Nødbremsen, men på regeringen”
I en kommentar i Berlingske af Tim Wodskou, biolog og medlem af Klimabevægelsen og Scientist Rebellion, kan man i dag blandt andet læse: "Man kan mene meget om Nødbremsens aktivistiske kast med maling på SMK. Nogle mener, at det støder befolkningen væk fra klimahandling, andre at det netop giver opmærksomhed på problemet og den manglende handling fra politisk side. Men det, som aktionen udstråler tydeligst, er regeringens manglende forståelse for klimasituationen. Når Jan E. Jørgensen som repræsentant for regeringen i debat med aktivisterne på TV 2s 'Go' morgen Danmark' foreslår affaldssortering i stedet for aktivisme, og at Danmark er foregangsland på den grønne omstilling, er det klart, at han ikke har forstået situationens alvor. [...] Forureneren bør betale Klimaskadelige handlinger understøttes p.t. af et voldsomt subsidierede økonomisk system. Fly er billigere end tog, fordi flybrændstof er undtaget for skatter. Kød er billigt, fordi det industrielle animalske landbrug subsidieres i EU-regi. Så overordnet set følger markedets prissætning ikke den indflydelse, det har på klimaet og miljøet. Forbrugerne kan ikke klandres for at tage de nemme og billigste, men klimaskadelige valg. Det burde være omvendt; at de nemme og billigste handlinger og varer også er de mest klimavenlige."
Kilde: Berlingske, s. 19

Sikkerhedspolitik: Til dem, der mener, vi skal stoppe med at støtte Ukraine: I bør tage derned og se det med egne øjne
Stine Bosse, medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, skriver i et debatindlæg i dagens Jyllands-Posten blandt andet: "Foruden den daglige russiske pakkekalender bestående af droneangreb på civile mister folk hver dag livet ved fronten, samtidig med at fremtiden ser endnu mere usikker ud. De kan ikke længere regne med den samme støtte fra USA, og min oplevelse er, at der flere steder i Europa-Parlamentet også er en træthed over støtten til Ukraine. Jeg er netop kommet hjem fra det krigsramte land, hvor jeg sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet fra de tre regeringspartier var på tur med europaminister Marie Bjerre. [...] Desværre ser jeg, at Dansk Folkeparti nu har skiftet mening og mener, at Danmark bør stoppe med at støtte, og at Ukraine bør kapitulere. Det samme mener de i Europa-Parlamentet, hvor DF og deres gruppe er ledet af Viktor Orbán - Putins bedste ven i EU. Sådan giver det hele jo mening, men at give efter over for Putin er bare den helt forkerte vej at gå. [...] De vil demokratiet, de vil friheden, de vil Europa. Det skal vi udnytte i stedet for at skubbe dem væk. Samtidig med det er en hjælp til ukrainerne, er det bundnødvendig sikkerhedspolitik for os selv. Dermed ikke sagt, de skal være medlemmer af EU i morgen, men de skal have det europæiske og det vestlige perspektiv i kikkerten, og det skal vi hjælpe dem med. Med andre ord: Det her handler lige så meget om vores egen sikkerhed, som det handler om ukrainernes. Det er ikke en velgørenhedsmission at støtte Ukraine, det er en nødvendighed. Måske ikke i så høj grad for USA, men i særdeleshed for os i Europa. [...] Og til de politikere, der ikke tror det - prøv at tage til Ukraine. Snak med ukrainerne, se hvilket mod de har, og hvilken vilje de har til at reformere sig og nærme sig EU. Det er respektindgydende."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Det digitale indre marked: Dansk satsning på AI: En helt ubetydelig klat på forruden
Thomas Nørmark, global head of AI, NTT DATA Business Solutions, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "For nylig lancerede finansministeren og digitaliseringsministeren en ny dansk strategi for kunstig intelligens (AI). Strategien er fra begyndelsen blevet kritiseret for at være gammel vin på nye flasker, fordi de fire nøgleinitiativer ikke er nye, men forankret i tidligere aftaler. En økonomisk ramme på 62,5 mio. kr. over tre år har også fået knubbede ord med på vejen for at være alt for lille. Sammenligner man med Mario Draghi-rapportens melding om en truet europæisk konkurrenceevne og behov for årlige investeringsprogrammer i størrelsesordenen 4-5 pct af EU's bnp, er Danmarks satsning på AI da også en helt ubetydelig klat på forruden. [...] Jeg forventer personlige effektivitetsløft på op mod en tredjedel. Desuden tror jeg på, at vi kan udvikle software dobbelt så effektivt, når vi bruger generativ AI. Det hele foregår selvfølgelig på den rigtige side af EU's AI-regulering. Hvis vi i Danmark overlader til decentrale instanser (eller til den enkelte) at benytte AI-assistenter, har det en række kedelige effekter. For det første vil en diffus personlig effektivitetsgevinst ikke udmønte sig i store besparelser. Når 100.000 medarbejdere frigør et sted mellem 0 og 33 pct. af deres arbejdstid, vil nogle bruge det til at løfte kvaliteten, andre vil gå tidligere hjem, og nogle vil kaste sig over nye opgaver. Det bliver ikke på den måde, at den offentlige sektor sparer mellem 10.000 og 100.000 årsværk - et mål for den digitale taskforce. [...] Fraværet af konkrete initiativer fra regeringens side risikerer at gøre os til alt for passive forbrugere af techgiganters generelle AI-teknologier. Vi bliver sikkert fremragende forbrugere, men 'verdens førende til AI' lyder som en af de hallucinationer, der netop er faren ved generativ AI, fordi den er programmeret til altid at ville svare."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Det digitale indre marked: Vi skal tage magten tilbage fra techgiganterne
Jyllands-Posten bringer i dag en kronik af Caroline Stage (M), digitaliseringsminister, Morten Bødskov (S), erhvervsminister, Marie Bjerre (V), europaminister og Mikkel Flyverbom, professor ved CBS og formand for regeringens ekspertgruppe om techgiganter. De skriver blandt andet: "Techgiganterne spiller en enorm rolle i vores hverdag og samfund. Efterhånden har de sat sig tungt på så meget af den digitale infrastruktur i vores liv, at det er på tide at tage noget af magten tilbage. [...] Men drømmen om et digitalt paradis har de senere år lidt alvorlige knæk. I jagten på profit har techgiganterne set igennem fingre med alt det skadelige indhold, der er blevet lagt på deres platforme - i nogle tilfælde har de endda fremmet det. De har suget alt den data, de har kunnet få, så de i dag har mere viden om deres brugere, end hvad de mest autoritære stater kan drømme om. Og så har de elimineret al væsentlig konkurrence - enten ved at opkøbe konkurrenter eller ved at udkonkurrere dem. [...] I dag præsenterer regeringens techekspertgruppe sin tredje - og sidste - rapport, der denne gang handler om techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur. Fælles for de tre rapporter er, at de alle fokuserer på techgiganternes konsekvenser for vores samfund, kultur, økonomi og trivsel og har handlet om at finde løsninger, der kan være med til at øge den demokratiske kontrol med techgiganterne, skabe mere konkurrence på området og sikre en bedre beskyttelse af den enkelte borger. [...] Forslagene fra ekspertgruppen tegner en klar streg i sandet for techgiganterne, og hvis de følges til dørs, kan de være med til at beskytte vores børn og os andre i den digitale verden og markere, at techgiganterne har ubetinget vigepligt for demokratiet - ikke omvendt. Arbejdet med at omsætte anbefalingerne til handling er i fuld gang både nationalt og i EU, hvor meget techlovgivning besluttes, og hvor løsninger har størst effekt. [...] Vi indledte med et noget pessimistisk tankeeksperiment. Lad os afslutte med et mere optimistisk. Forestil dig en verden, hvor teknologi styrker demokratiet og beskytter den enkelte borgers handlemuligheder og rettigheder. Gennemsigtige algoritmer fremmer troværdige nyheder og trivslen i samfundet, mens data bruges til at løse samfundets mest presserende udfordringer med udgangspunkt i etik og respekt for privatlivet. Techfirmaer samarbejder med regeringer for at undgå skadeligt indhold, og der er skabt en retfærdig konkurrence mellem virksomheder. Kunstig intelligens hjælper med at løse globale problemer som klima og sundhed. Og vores børn vokser op i en digital verden, der inspirerer, uddanner og forbinder dem på en meningsfuld måde."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Trods dystre udsigter har energiaktører nu planen klar: Sådan bliver energiøer til virkelighed
På Altinget onsdag kan man læse, at aktører bag energiøprojekter, herunder Energiø Bornholm, opfordrer EU til at spille en større rolle i finansieringen af energiøer, der kan levere strøm til flere europæiske lande. Søren Møller Christensen, administrerende direktør i Baltic Energy Island, og netværket Energy Island Forum præsenterede et roadmap i Bruxelles, hvor de fremsatte anbefalinger om bedre risikostyring og finansieringsmekanismer for energiøer. Ifølge Søren Møller Christensen er energiøer europæiske projekter af natur, da de forbinder flere lande og påvirker energimarkederne i hele Europa. Derfor bør EU i højere grad bidrage økonomisk og sikre en mere retfærdig fordeling af udgifterne, så lande som Danmark og Tyskland ikke står alene med regningen, mens fordelene spreder sig til hele kontinentet. Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, støtter opfordringen og understreger, at EU bør investere i grænseoverskridende el-infrastruktur, som er afgørende for at transportere overskydende strøm til andre lande. Han henviser til EU’s klimamål og ambitionen om uafhængighed af russisk gas, som gør energiøer som Bornholm nødvendige. De tidligere italienske premierministre Enrico Letta og Mario Draghi har tidligere fremhævet, at EU-investeringer i grænseoverskridende el-infrastruktur er nødvendige for at sikre den grønne omstilling. Søren Møller Christensen påpeger, at det er vigtigt at bygge de første energiøer hurtigt for at opnå erfaring og udvikle teknologien yderligere. Målet er at færdiggøre Energiø Bornholm inden 2030.
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: Lagarde og kompagni er splittet: Stort rentedyk lurer
I Børsen kan man i dag læse om den splittelse, der præger Den Europæiske Centralbanks (ECB) styrelsesråd forud for torsdagens rentemøde i Frankfurt. Centralbankens 26 medlemmer er uenige om, hvor hurtigt og hvor meget renten skal sænkes. På den ene side ønsker den forsigtige fløj, repræsenteret af tyskeren Isabel Schnabel, fortsat en restriktiv pengepolitik for at dæmpe inflationspresset. På den anden side mener den frembrusende fløj, anført af franskmanden Francois Villeroy, at renten bør sænkes hurtigere for at stimulere væksten i en svækket europæisk økonomi. ECB-chef Christine Lagarde står midt i denne debat og forventes torsdag at annoncere en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint, selvom nogle investorer og analytikere anser en større sænkning på 0,50 procentpoint som mulig. Ifølge Danske Bank og Jyske Bank vil rentenedsættelsen sandsynligvis blive ledsaget af signaler om en mere lempelig pengepolitik fremover, hvilket kan påvirke både markedets forventninger og den økonomiske udvikling. Et centralt spørgsmål på mødet er, om ECB vil fjerne eller justere formuleringen om en “tilstrækkeligt restriktiv pengepolitik”, som hidtil har været central for bankens strategi. En sådan ændring kan indikere et skifte væk fra at dæmpe efterspørgslen til at prioritere vækst. Investorer forventer tre rentenedsættelser i 2024, hvilket kan bringe styringsrenten ned fra de nuværende 3,25 procent til 1,75 procent næste år. Debatten om rentepolitikken afspejler større udfordringer for EU’s økonomi, herunder balancen mellem at kontrollere inflationen og undgå en økonomisk nedgang. Resultatet af mødet vil få vidtrækkende konsekvenser for både euroområdet og de finansielle markeder.
Kilde: Børsen, s. 16

Udenrigspolitik: Syriens sejrherre: Vesten har intet at frygte - om Gud vil
Berlingske skriver i dag om Syriens nye magthavere og deres forsøg på at genopbygge landet under internationalt pres. Syriens nye magtstruktur ledes af premierminister Muhammed al-Bashir, som overtager fra den islamistiske leder Ahmad al-Sharaa, også kendt som Abu Muhammed al-Jolani. Al-Sharaa er tidligere leder af Hayat Tahrir al-Sham, en bevægelse stemplet som en terrororganisation af FN, EU og USA. Selvom han forsøger at distancere sig fra sin radikale fortid, forbliver der international skepsis, især fra EU og USA. Den nye regering står over for krav fra Washington og EU om at skabe en grundlov, der sikrer kvinders og religiøse mindretals rettigheder samt en inkluderende politisk proces. Ifølge USA’s udenrigsminister Antony Blinken afhænger international støtte af, at regeringen opnår legitimitet gennem demokratiske reformer snarere end militær magt. Dette er et centralt punkt for EU’s udenrigspolitik, der prioriterer menneskerettigheder og stabilitet i regionen. Den nye premierminister, Muhammed al-Bashir, er teknokrat og tidligere leder af en oprørsregering i Idlib-provinsen. Hans administration har vundet respekt for effektiv forvaltning, men kritiseres for nepotisme og undertrykkelse af kritikere, hvilket allerede har ført til protester. EU og det internationale samfund overvåger tæt, om de nye magthavere kan indfri kravene om reformer og menneskerettigheder.
Kilder: Berlingske, s. 6

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Kinesisk batterigigant droppede Northvolt - bygger nu i Spanien
Berlingske skriver i dag om kinesiske batteriproducenters voksende dominans i Europa, hvor CATL, verdens største producent af elbilbatterier, i samarbejde med den europæiske bilgigant Stellantis investerer 4,1 milliarder euro i en ny batterifabrik i Zaragoza, Spanien. Fabrikken, der skal stå klar i 2026, bliver halvt ejet af hver partner og markerer CATL’s tredje store investering i Europa. Projektet kommer på et tidspunkt, hvor Europas egen batteriindustri er under pres. Den svenske batterivirksomhed Northvolt, tidligere set som Europas bedste bud på at udfordre Kina, har bedt om konkursbeskyttelse. Samtidig viser en undersøgelse fra Bloomberg, at 12 ud af 16 europæiske batterifabriksprojekter er forsinkede eller aflyst, mens asiatiske, primært kinesiske, projekter forløber planmæssigt. Stellantis og andre europæiske bilproducenter kæmper for at tilpasse sig EU’s mål om at udfase salg af benzin- og dieselbiler fra 2035, samtidig med at de håndterer et stagnerende elbilsalg. Stellantis har derfor søgt kinesiske partnerskaber, herunder med Leapmotor, for at opnå adgang til teknologi og markedstilpasning, mens de undgår EU’s ekstraafgifter på importerede kinesiske elbiler. Spanien, som er Europas næststørste bilproducent, ser fabriksprojektet som en vigtig investering. Landets premierminister, Pedro Sánchez, har mødtes med CATL’s topchef, Robin Zeng, for at fremme samarbejdet. Europas ambitioner om at blive mindre afhængig af kinesisk batteriteknologi står dog over for betydelige udfordringer, da asiatiske producenter fortsætter med at dominere markedet.
Kilde: Berlingske, s. 5

Klima: Britisk oliekæmpe tager historisk skridt i Nordsøen
Jyllands-Posten skriver, at EU’s første storskala CO2-lager, Greensand-projektet, er blevet søsat i den danske Nordsø. Projektet, der ledes af det britiske selskab Ineos sammen med Harbour Energy og Nordsøfonden, forventes at lagre op mod 400.000 tons CO2 årligt inden for et år og op til 3 millioner tons i 2030. Initiativet flugter med EU’s klimamål om at lagre 50 millioner tons CO2 årligt inden 2030 og ses som en vigtig del af den grønne omstilling i Europa. Ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) er CO2-lagring afgørende for både EU’s og Danmarks klimamål. Teknologien, kendt som Carbon Capture and Storage (CCS), skal hjælpe med at reducere emissioner ved at lagre biogen CO2 fra danske biogasanlæg, hvilket skaber såkaldte negative emissioner. CO2’en fragtes fra Esbjerg Havn og lagres i tidligere oliefelter i Nordsøen. Projektet er også en del af EU’s strategi for at omstille økonomien fra fossile brændsler til vedvarende energi. Lars Aagaard understreger, at CCS-teknologi er nødvendig, men ikke ekskluderer andre grønne teknologier som energieffektivisering og grønne brændstoffer. Han betegner initiativet som et uundværligt værktøj i EU’s klimakamp. Teknologien er dog omdiskuteret. Ifølge Rådet for Grøn Omstilling bør midlerne hellere anvendes til energieffektivisering og udvikling af vindteknologi. Concito er uenig og kalder CCS den mest effektive og økonomiske måde at håndtere biogen CO2 på. Diskussionen reflekterer de bredere udfordringer ved at balancere forskellige teknologier i EU’s ambitiøse klimamål.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Migration: EU-lande får penge til at stoppe russere
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at EU-Kommissionen har afsat 170 millioner euro til at hjælpe medlemslande med at imødegå Rusland og Belarus’ anvendelse af migration som et “våben” mod EU. Midlerne, svarende til lidt over 1,2 milliarder kroner, skal især støtte lande, der grænser op til Rusland og Belarus, herunder Finland, som har en 1.340 kilometer lang grænse til Rusland. Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil pengene blive brugt på opgradering af elektronisk overvågningsudstyr, forbedring af telenetværk og indsættelse af mobilt detektionsudstyr. Desuden vil midlerne styrke landenes evne til at håndtere trusler fra droner. Initiativet er en del af EU’s indsats for at styrke grænseforsvaret og modvirke hybride trusler fra Rusland og Belarus.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8