EU i dagens aviser torsdag den 12. februar 2026

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: Von der Leyen vil styrke det indre marked og gøre EU til global konkurrencegigant
Ritzau skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil styrke det indre marked for at øge EU's konkurrenceevne og gøre EU til en global gigant. Hun påpeger, at barriererne mellem medlemsstaterne er tre gange højere end i USA. Von der Leyen udtaler: "Vi har verdens andenstørste økonomi, men vi kører med håndbremsen trukket." Hun foreslår en køreplan for det indre marked, herunder at europæiske virksomheder skal kunne oprette selskaber online inden for 48 timer og vil presse på for en kapitalmarkedsunion, om nødvendigt med færre medlemsstater.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at Europa står over for en krise, der kræver, at EU handler for at forsvare sin sikkerhed og økonomi. Tysklands kansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, diskuterer strategier for at forbedre Europas konkurrenceevne og mindske afhængigheden af USA og Kina. Macron udtaler: "Vi har den kinesiske tsunami på handelsfronten, og vi har minut for minut-ustabilitet på den amerikanske side. Disse to kriser er et dybt chok – et brud for europæerne." EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen forventes at præsentere en plan for europæiske løsninger inden for kritiske teknologier.

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at et særligt EU-topmøde skal puste nyt liv i arbejdet med at styrke den europæiske konkurrenceevne, ansporet af et transatlantisk wakeupcall, kaldet et 'Grønlands-moment' af den franske præsident Emmanuel Macron. EU's ledere viser stor entusiasme for at forpligte sig på dagsordenen. Der er to spor: EU's forhold til omverdenen, hvor protektionisme og unfair konkurrence skaber appetit på europæisk uafhængighed, og interne udfordringer, især det indre marked. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, varsler, at hun vil være åben for 'forstærket samarbejde', hvor en mindre gruppe medlemslande kan træffe beslutninger uden om resten. Hun skriver: "Vores ambition bør altid være at nå til enighed blandt alle 27 medlemslande."

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Politiken, onsdag; Børsen, torsdag, s. 17

Nabopolitik: EU-Parlamentet godkender lån på 90 mia. euro til Ukraine
Ritzau skriver, at EU-Parlamentet har godkendt et lån på 90 milliarder euro til Ukraine, hvilket åbner for udbetaling i andet kvartal. Pengene skal støtte Ukraines økonomi og militær i 2026 og 2027. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, glæder sig over den hurtige vedtagelse og understreger, at 'Ukraines mod er urokkeligt. Det samme gælder Europas beslutsomhed om at stå ved landets side.' Lånet blev aftalt efter et EU-topmøde, da et forslag om at bruge indefrosne russiske midler mødte modstand.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Nato lancerer Arctic Sentry i Arktis efter dansk pres
Berlingske skriver, at Nato etablerer en ny arktisk mission, 'Arctic Sentry', for at håndtere sikkerheden i Arktis og det høje nord, hvilket er et stort gennembrud for Danmark. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte fra Bruxelles, hvor han deltager i EU- og Nato-møder: "Dette er et stærkt signal fra USA om, at de vil spille en vigtig rolle i Arktis." Dette letter den danske byrde med at sikre Grønland, da opgaven nu bliver en erklæret Nato-opgave med amerikansk opbakning. Danmark forventes at levere substansbidrag til arbejdet. Politiken skriver, at Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), glæder sig over Natos øgede tilstedeværelse i Arktis, et længe ønsket dansk mål. Nato vil etablere missionen 'Arctic Sentry' i Arktis, som dækker områder som Grønland og GIUK gap. Forsvarsministeren, der er i Bruxelles til forsvarsmøder i EU og Nato, udtaler: "Jeg er enormt glad for, at det nu efter et stort pres fra dansk side, ikke mindst fra mig selv, er lykkedes at få Nato til at tage ejerskab i forhold til Arctic Sentry." 

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 6; Politiken, torsdag, s. 4

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Næsten 300 russiske skyggeflådeskibe registreret i dansk farvand
Ritzau skriver, at danske myndigheder sidste år registrerede 292 skyggeflådesejladser i dansk farvand, mistænkt for at transportere russisk olie. Disse skibe er formelt betegnet som EU-sanktionsdesignerede skibe. Ifølge Yevgeniy Golovchenko fra Københavns Universitet udgør skibene en potentiel trussel mod dansk nationalsikkerhed, da de mistænkes for at overvåge eller begå sabotage mod kritisk infrastruktur. Han udtaler: "De bliver blandt andet mistænkt for at overvåge eller være med til at begå sabotage mod kritisk infrastruktur."

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag

Sikkerhedspolitik: Analyse: Ukraine er blevet afgørende for Europas forsvar
I en analyse skriver Amalie Lyhne, at Ukraine efter fire års krig er blevet en afgørende militær magtfaktor for Europa, og fortsat europæisk støtte er uundgåelig. Lyhne argumenterer for, at ukrainerne kæmper på vegne af alle europæere, og at et stærkt Ukraine er essentielt for Europas forsvar mod Rusland. Hun fremhæver Ukraines militære erfaring og krigsindustri som uvurderlig. Lyhne udtaler: "Vi kan være uenige om EU, vi kan være uenige om Trump, vi kan være uenige om mange ting. Men vi bør ikke være uenige om, at Europa skal være stærkt nok til at kunne forsvare sig selv."

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, at fire år efter Ruslands invasion af Ukraine rammer krigen nu den russiske økonomi hårdt, med et eksploderende hul i statskassen, som befolkningen betaler prisen for. De europæiske lande har taget skridt mod styrket forsvar og samarbejde, og Ukraine holdes flydende gennem finansiering fra EU, som også betaler for våbenleverancer. Bienævner, at 'Ruslands gyldne gås er i alvorlige problemer. Det bliver forstærket af Ukraines bombekampagne mod russiske olieraffinaderier, der har reduceret produktionen af olieprodukter. Derfor er det den russiske befolkning og virksomheder, der nu må finansiere krigen.'

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 8-9,16

Finansielle anliggender: Thomas Broeng Jørgensen udnævnt til topchef i ECB’s banktilsyn
Børsen skriver, at Thomas Broeng Jørgensen er udnævnt til generaldirektør i Den Europæiske Centralbanks (ECB) banktilsyn, hvilket gør ham til den højest placerede dansker i institutionen. Han har arbejdet i ECB i 11 år og var tidligere vicegeneraldirektør i samme afdeling. Julie Galbo udtaler: "Det er utroligt godt gået af en dansker, der kommer fra et land, der ikke er en del af eurozonen. Han sidder der, fordi han er dygtig, og fordi han kan begå sig." Artiklen fremhæver ECB som en attraktiv arbejdsplads for økonomer, der tilbyder et tværgående blik på banksektoren og tilsynsmæssig uafhængighed.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 16

Migration: Leder: Spanien går imod EU’s strammere migrationskurs
I en leder i Information skriver redaktionen, at Spanien, under premierminister Pedro Sánchez, går en anden vej i migrationspolitikken end resten af Europa ved at legalisere hundredtusinder af migranter, der lever ulovligt i landet. Dette står i kontrast til Europa-Parlamentets nyligt vedtagne strammere EU-strategi på indvandringsområdet. Sánchez udtalte i en video: "Hvornår blev det radikalt at anerkende rettigheder? Hvornår blev empati noget usædvanligt?"

Kilder: Information, torsdag, s. 20

Finansielle anliggender: Finans Danmark presser Mette F. før EU-topmøde om konkurrenceevne
Jyllands-Posten skriver, at Finans Danmark for første gang har sendt en direkte appel til statsminister Mette Frederiksen forud for et afgørende uformelt EU-topmøde om Europas konkurrenceevne. Organisationen advarer om alvorlige problemer for europæiske finansvirksomheder, hvis ikke politikerne handler nu. Finans Danmark ønsker en ændret tilgang til regulering af finanssektoren, der også inkluderer vækst og konkurrenceevne, samt etablering af en opsparings- og investeringsunion i EU.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 12-13

Landbrugspolitik: EU-revisorer advarer mod Kommissionens landbrugsreform
Den Europæiske Revisionsret rejser et ”rødt flag” mod EU-Kommissionens forslag til ny fælles landbrugspolitik (CAP) 2028-2034. EU-revisorerne advarer om manglende gennemsigtighed og sporbarhed, især hvis støtte udbetales efter milepæle frem for faste satser, samt risiko for konkurrenceforvridning mellem medlemslande. EU-Kommissionen foreslår at samle landbrugspolitikken i en større fond med øget national fleksibilitet. Kommissionen afviser kritikken og fastholder, at reformen skal reducere bureaukrati og bevare ansvarlighed. Forslaget forhandles nu i Europa-Parlamentet og Rådet.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Det digitale indre marked: Retssag mod techgiganter kan få betydning for EU-regulering
Politiken skriver, at en retssag i Californien mod Instagram og YouTube, hvor en 20-årig kvinde beskylder sociale medier for at have forårsaget hendes angst og spiseforstyrrelse, kan få global betydning. Sagen, der sammenlignes med tobaksindustriens 'Big Tobacco Moment', er vigtig, da EU arbejder på at regulere techgiganternes ansvar for algoritmisk design og dets indvirkning på unge. Selvom en amerikansk dom ikke direkte binder EU, kan den skabe en trend, der påvirker europæiske reguleringsforsøg.

Kilder: Politiken, onsdag

Økonomi: Debat: MEP’ere advarer mod nye EU-krav om kædeansvar
I et debatindlæg i Børsen skriver Asger Christensen og Morten Løkkegaard, medlemmer af Europa-Parlamentet, at nye EU-regler om kædeansvar og begrænsninger på underleverandører vil medføre flere byrder uden bedre resultater. De anerkender behovet for at bekæmpe udnyttelse af arbejdskraft, men mener, at forslaget risikerer at ramme små og mellemstore virksomheder, der er afhængige af specialiserede underleverandører. De udtaler, at 'Problemet i Europa er ikke mangel på regler. Problemet er, at de regler, vi allerede har, ikke bliver håndhævet godt nok.' De argumenterer for, at Europa har brug for færre unødige regler og bedre håndhævelse af eksisterende lovgivning for at styrke konkurrenceevnen og tiltrække investeringer. 

Kilder: Børsen, onsdag

Interne anliggender: Debat: Sænk valgretsalderen til 16 år
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Sigrid Wetter Geckler, at valgretsalderen bør sænkes til 16 år, så unge får indflydelse på beslutninger, der former deres fremtid. Hun peger på, at flere EU-lande som Østrig, Malta, Tyskland og Belgien allerede har indført stemmeret til 16-årige og dermed styrket unges demokratiske deltagelse. Ifølge hende er 16-årige modne nok og allerede en del af samfundets pligter. En lavere valgretsalder vil, argumenterer hun, øge engagementet og give EU og medlemslandene bedre indsigt i unges interesser.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Sundhed: EU godkender kiwi som hjælp mod maveproblemer
B.T. skriver, at kiwi-frugten kan være en mirakelkur mod maveproblemer, herunder oppustethed og besvær med at komme på toilettet. En sundhedspåstand er godkendt i EU, som anerkender kiwis gavnlige effekt på tarmene. "Et regelmæssigt indtag af grøn kiwifrugt bidrager til gastrointestinal komfort," står der i sundhedspåstanden, der er godkendt af EU og The European Food Safety Authority. 

Kilder: B.T., onsdag

Det digitale indre marked: Datatilsynet revser 51 kommuner for mulig GDPR-brud med Google
Jyllands-Posten skriver, at Datatilsynet kritiserer 51 kommuner, herunder Syddjurs, for manglende GDPR-overholdelse ved brug af Googles produkter i folkeskolen, især vedrørende underdatabehandlere uden for EU. Kritikken opstod efter en fars klage i 2019, hvor hans søns navn og skole kunne ses på YouTube. Datatilsynet advarer kommunerne om, at deres opsætning af Google Workspace sandsynligvis er i strid med GDPR, hvis de ikke sikrer et beskyttelsesniveau, der svarer til EU-standarder.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 6