EU i dagens aviser torsdag den 12. marts 2026

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Krig i Mellemøsten presser energipriser
Ritzau skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler, at Europas afhængighed af fossile brændstoffer har kostet milliarder af euro under krigen i Mellemøsten. Hun sagde: "Siden konfliktens begyndelse er gaspriserne steget med 50 procent og oliepriserne med 27 procent." Dette understreger Europas sårbare energimarked. Von der Leyen har præsenteret en plan for atomkraft i EU, der fokuserer på små modulære reaktorer (SMR) for at sikre et "fleksibelt, sikkert og effektivt" europæisk energisystem. EU vil også oprette en garanti på 200 millioner euro til at støtte investeringer i innovative nukleare teknologier.  Ritzau skriver, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, advarer om, at krigen i Mellemøsten skal stoppes, før den eskalerer og sætter hele regionen i flammer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler, at Europas afhængighed af fossile brændstoffer fra Mellemøsten har kostet europæiske skatteydere milliarder af euro. Hun siger: "Siden konfliktens begyndelse er gaspriserne steget med 50 procent og oliepriserne med 27 procent." Dette svarer til yderligere tre milliarder euro i import af fossile brændstoffer på ti dage.  Ritzau skriver, at Det Internationale Energiagentur (IEA) har anmodet sine 32 medlemslande om at frigive 400 millioner tønder olie fra reserverne, hvilket er enstemmigt vedtaget. IEA's administrative direktør, Fatih Birol, beskriver situationen som meget alvorlig på grund af krigen i Mellemøsten. EU's energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen, hilser beslutningen velkommen på X og udtaler: "I tider med modgang er sammenhold og globalt samarbejde afgørende. Kommissionen fortsætter med at koordinere EU's medlemsstaters indsatser i samarbejde med IEA." Ritzau skriver, at Saudi Aramco advarer om 'katastrofale konsekvenser' af en langvarig krig i Mellemøsten, hvilket påvirker verdensøkonomien og olie- og gasforsyninger. Samtidig lægger flere EU-lande pres på Europa-Kommissionen for at adressere de stigende elpriser, som er fulgt med olie- og gaspriserne. Kommissionen opfordres til at komme med konkrete forslag til at bringe priserne ned på kort sigt og levere et overblik over EU's kulmarked. Der er også pres for at udvide elnettene og styrke forbindelserne på tværs af grænserne i EU for at nedbringe afhængigheden af flygtige brændstofmarkeder. Politiken skriver, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen er kommet i modvind efter en tale til EU’s ambassadører, hvor hun sagde, at den gamle regelbaserede verdensorden i praksis er forsvundet. Udtalelsen har udløst kritik midt i europæisk splittelse om Iran-krigen. Hendes næstformand Teresa Ribera tog offentligt afstand og sagde: “Jeg synes, det er rimeligt at sige, at det måske ikke var den mest passende måde at udtrykke sig på.” Information skriver, at en analyse af Irans komplekse etniske sammensætning indikerer, at landet næppe vil ende i en etnisk borgerkrig, selvom væbnede separatistgrupper har vakt frygt. EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har udtrykt "alvorlig bekymring for risikoen for en borgerkrig i Iran". Eksperter som Rasmus Elling fra Københavns Universitet påpeger, at iransk nationalisme er stærkt antiseparatistisk, og at etniske mindretal som aserbajdsjanerne ofte er velintegrerede.

I en kommentar i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Donald Trumps krig i Iran har sendt benzinpriserne i USA på himmelflugt, hvilket skaber bekymring for amerikanske husholdninger. Allerede før krigen var der et problem med stigende priser, især på fødevarer, benzin og naturgas. USA er mere afhængig af fossile brændstoffer end Europa, hvor næsten halvdelen af strømproduktionen er vedvarende, og en fjerdedel af det samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energi. Dette betyder, at energiprisstigninger rammer amerikanske forbrugere hårdere. Usikkerhed om inflationen tvinger centralbanken til at udskyde rentenedsættelser, og de finansielle markeder frygter en længere periode med inflation.

I en leder i Kristeligt Dagblad skriver Sidsel Nyholm, at usikkerheden omkring Hormuzstrædet og Ruslands invasion af Ukraine har afsløret Europas fejl i energiforsyningen. Avisen påpeger, at Europa har udfaset atomenergi, hvilket formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, kalder en strategisk fejl. Hun udtaler: "det var en strategisk fejl for Europa at vende ryggen til en pålidelig og prisbillig kilde til lavemissionsenergi." Atomkraft, især nye små modulære reaktorer (SMR), bør ifølge lederen være en del af Europas løsning for at opnå uafhængighed af despotiske stater og geopolitiske rystelser.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; torsdag, s. 9; Jyllands-Posten, onsdag; Politiken, onsdag; Information, torsdag, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Energi: Analyse: EU’s energipakke skal styrke kriseberedskab – men sænker ikke priser nu
I en analyse på Altinget.dk skriver Peter Ingemann Nielsen, at EU’s nye energipakke fra kommissær Dan Jørgensen skal styrke Europas modstandskraft mod fremtidige energikriser, men ikke giver hurtige løsninger på de aktuelle høje priser. Pakken rummer bl.a. bedre forbrugerinformation, flere investeringer i vedvarende energi og elnet samt udvikling af små modulære atomreaktorer. Jørgensen understreger: “De tiltag, vi foreslår nu, er nødvendige for at forhindre lignende situationer på længere sigt,” og tilføjer, at krisetiltag kun bør være “midlertidige og målrettede.” EU-landene er fortsat dybt uenige om vejen frem.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Klima: Italien udfordrer EU’s CO₂-kvotesystem – Kommissionen forsvarer ordningen
Information skriver, at Italien med Giorgia Meloni i spidsen forsøger at underminere EU's CO2-kvotesystem, som er centralt for den europæiske klimaindsats. Italiens erhvervsminister, Adolfo Urso, har udtalt, at systemet bør suspenderes, indtil en omfattende reform er gennemført, da det ellers vil føre til 'sammenbrud' i europæisk industri. Kommissionsformand Ursula von der Leyen forsvarede dog systemet og sagde: "ETS medfører klare fordele. Siden det blev indført i 2005, er udledningerne faldet med 39 procent, mens økonomien i de sektorer, der er omfattet af ETS, er vokset med 71 procent."

Kilder: Information, torsdag, s. 1,8

Udenrigspolitik: Leder: Kritik af von der Leyens udtalelser om den regelbaserede verdensorden
I en leder i Information skriver Rune Lykkeberg, at EU-Kommissionens leder, Ursula von der Leyen, i en tale mandag i Bruxelles hævdede, at Europa ikke skal være 'kustoder' for den gamle verdensorden, men være 'mere realistiske og interessedrevne i udenrigspolitikken'. Hun sagde, at europæerne ikke skal forsvare en forsvunden orden, men modsagde sig selv ved også at sige: "vi vil altid forsvare og opretholde det regelbaserede system, vi byggede sammen med vores allierede". Artiklen kritiserer von der Leyens udtalelser som dobbeltmoralske og en underkastelse for Trumps Amerika. Formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, har tidligere undsagt von der Leyen og udtalt: "Frihed og menneskerettigheder kan ikke opnås gennem bomber. Kun international ret kan beskytte dem."

Kilder: Information, torsdag, s. 2

Andre EU-historier

Handel: USA vil undersøge EU og Kina for urimelige handelsmetoder
Ritzau skriver, at USA's regering vil undersøge potentielt urimelige handelsmetoder og -politikker, herunder overproduktion, i blandt andet EU og Kina. USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer, udtaler, at denne overproduktion fortrænger amerikansk produktion og forhindrer investeringer. "Denne overproduktion fortrænger den amerikanske indenlandske produktion eller forhindrer investeringer og udvidelser i amerikansk produktion, som ellers ville være blevet sat i gang," siger Jamieson Greer. Undersøgelserne ses som et forsøg på at genopbygge toldpres, efter at en tidligere straftold blev underkendt af højesteret.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Administration: Næsten 1.000 danskere søger EU-job i stor adgangsprøve
Altinget.dk skriver, at næsten 1.000 danskere har tilmeldt sig EU’s første store adgangsprøve til job i de europæiske institutioner i syv år. Ifølge tal fra EU-Kommissionen konkurrerer de med i alt 174.922 ansøgere om omkring 1.500 fuldmægtigstillinger. Danskerne udgør kun 0,62 procent af ansøgerfeltet, som især domineres af italienere med 45 procent. ”Det er en supergod nyhed. Det viser en større opmærksomhed om EU i Danmark,” siger Per Haugaard, chef for EU-Kommissionens kontor i Danmark. Han advarer dog om, at Danmark er underrepræsenteret i EU-Kommissionen, hvor kun omkring 1 procent af medarbejderne er danske.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Udvidelse: Trump ventes at støtte nej til EU i islandsk folkeafstemning
Altinget.dk skriver, at Island den 29. august skal stemme om at genoptage EU-optagelsesforhandlinger, og at Donald Trump ifølge kilder vil arbejde for et nej. Trump-administrationen foretrækker bilaterale aftaler og frygter, at et islandsk EU-medlemskab vil svække USA’s handelspolitiske position og forsvarssamarbejde med landet. Meningsmålinger viser flertal for at genoptage forhandlingerne, mens der er dødt løb om selve medlemskabet. Ja- og nej-siden står begge til omkring 42 procent, og udenlandsk indflydelse samt Islands geopolitiske rolle kan få stor betydning i den kommende kampagne.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Udenrigspolitik: Flertal i Israel bakker op om fortsat krig mod Iran
Kristeligt Dagblad skriver, at et klart flertal af israelere støtter krigen mod Iran, trods den høje pris. Befolkningen viser massiv opbakning til krigen, da de ser det som nødvendigt at nedkæmpe fjender som Hamas, Hizbollah og Iran. En undersøgelse fra Israel Democracy Institute viser, at 57 procent af befolkningen ønsker, at krigen fortsætter, indtil ayatollah-styret i Teheran væltes. Mange israelere føler skuffelse over europæiske lederes tøven og undrer sig over, at EU først sent placerede Irans revolutionære garde på terrorlisten.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 1,4

Det digitale indre marked: Forfattere protesterer mod AI-træning med ‘tom’ bog
Berlingske skriver, at tusinder af forfattere, heriblandt flere bestsellerforfattere, har udgivet en 'tom' bog i protest mod, at kunstig intelligens (AI) trænes med deres værker uden tilladelse eller betaling. Bogen, med titlen 'Don't steal this book', blev uddelt på bogmessen i London og protesterer mod den britiske regerings overvejelser om at legalisere denne praksis. Europa-Parlamentet vedtog den 10. marts anbefalinger, der pålægger Europa-Kommissionen at finde en permanent løsning for at beskytte ophavsretsbeskyttet materiale mod AI-brug i de 27 EU-lande. 

Kilder: Berlingske, onsdag

Sundhed: Ny kombivaccine mod covid-19 og influenza tæt på EU-godkendelse
B.T. skriver, at en ny kombineret vaccine mod covid-19 og influenza, udviklet af Moderna, snart kan komme på det europæiske marked. Vaccinen er målrettet personer over 50 år og er allerede godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Nu mangler kun Europa-Kommissionens godkendelse, før europæere kan modtage vaccinen. Ifølge EMA's undersøgelse havde vaccinen mindst lige så god effekt som separate vacciner.

Kilder: B.T., onsdag

Sport: Analyse: Ruslands comeback i sport ses som propagandasejr 
I en analyse i Information skriver Martin Gøttske, at Rusland er vendt tilbage til den globale sportsscene, hvilket Kreml ser som en propagandasejr, trods angrebskrigen mod Ukraine. Flere lande, herunder Tjekkiet, Finland, Polen, Estland, Letland og Litauen, boykottede De Paralympiske Leges åbningsceremoni i protest. EU-Kommissionen boykottede også ceremonien, og Unionens sportskommissær, Glenn Micallef, udtalte: "mens Ruslands angrebskrig mod Ukraine fortsætter, kan jeg ikke støtte genindførelsen af nationale symboler, flag, hymner og uniformer, som er uløseligt forbundet med konflikten."

Kilder: Information, torsdag, s. 9

Økonomi: Nasdaq-direktør advarer: Formueskat kan svække EU’s kapitalmarkeder
Børsen skriver, at Nasdaq-direktør Nikolaj Kosakewitsch frygter, at en formueskat i Danmark vil modarbejde EU-Kommissionens bestræbelser på at forbedre EU’s konkurrenceevne og styrke kapitalmarkederne. Han udtaler: “Jeg synes, man skal sætte forslaget ind i den europæiske debat, som handler om opsparings- og investeringsunionen og om mobilisering af kapital for at hjælpe SMV-virksomheder.” En formueskat kan få privat kapital til at flytte ud af Danmark og gøre det sværere for små og mellemstore virksomheder at skaffe finansiering i Europa, hvilket vil modarbejde EU’s mål om at skabe vækst og bibeholde ejerskab af virksomheder inden for europæiske grænser.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 10-11