Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. oktober 2023Repræsentationen i Danmark19 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 12. oktober 2023



Tophistorier

Europæisk splittelse om Palæstina og Israel rækker helt ind i EU-Kommissionen
Efter Hamas' brutale massakrer mod civile israelere var den ungarske EU-kommissær med ansvar for naboanliggender, Olivér Várhelyi, hurtigt på aftrækkeren og fastslog, at al EU-bistand til "palæstinenserne" er "suspenderet med øjeblikkelig virkning". Men kun få timer senere meddelte EU-Kommissionen i en pressemeddelelse, at bistanden alligevel ikke var suspenderet, skriver Berlingske i dag. Allerede søndag blev der uro på bagsmækken, efter at EUs udenrigschef, Josep Borrell, i søndags "på det kraftigste fordømte Hamas' vilkårlige angreb". Flere lande savnede en henvisning til behovet for generel nedtrapning af konflikten og siden da har Borrell også skærpet tonen over for Israel. "Visse af Israels handlinger som at lukke for vand, elektricitet og tilførsel af fødevarer til civile (i Gaza. red.) er imod international lov," sagde Borrell efter et udenrigsministermøde i tirsdags og understregede: "Det er altså ikke hele det palæstinensiske folk, som er terrorister. " Der er ikke noget nyt i, at Israel-Palæstina-konflikten deler vandene i Europa, alligevel er det som om, den aktuelle genopblussen af konflikten i højere grad end tidligere bringer det værste frem på begge sider.

I går bragte Jyllands-Posten et interview med den palæstinensiske ambassadør i Danmark, Manuel Hassassian. Han nægtede at tage afstand fra Hamas-bevægelsens blodige angreb på civile israelere i weekenden og det har fået Dansk Folkeparti (DF) til at opfordre regeringen til at lukke palæstinensernes diplomatiske repræsentation. "Jeg er forfærdet over, at man ønsker at repræsentere Palæstina på den måde. Det er svært at tage dem alvorligt som diplomatisk mission, når den palæstinensiske ambassadør ikke engang kan tage afstand fra så klart et terrorangreb," siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Anders Vistisen, og han fortsætter: "Derfor synes vi heller ikke, Palæstina de fortjener den respekt eller de rettigheder, der følger med at have en diplomatisk repræsentation." Også det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stoklund er forarget over ambassadørens udtalelser. "Tak til Jyllands-Posten for et vigtigt interview, som viser hvor forskruet palæstinensernes repræsentant i Danmark, Manuel Hassassian, ser på terror mod ubevæbnede og uskyldige civile," skriver Stoklund på det sociale medie X. Efter et møde blandt EU's udenrigsordførere tirsdag kom udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også med en opfordring til Det Palæstinensiske Selvstyre om at distancere sig fra Hamas' gerninger. "Der er meget bredt i rummet et ønske om at kunne se forskel på Hamas, Det Palæstinensiske Selvstyre og på det palæstinensiske folk, men det billede flimres jo, hvis ikke Det Palæstinensiske Selvstyre tager klart afstand til det, vi har set," sagde Løkke.

I dag bringer Jyllands-Posten et interview med den israelske ambassadør i Danmark, David Akov. "Det er rent had. Drab for drabets skyld. Jeg kan ikke se noget politisk mål, der retfærdiggør, at man med åbne øjne dræber hele familier. Små børn," siger han og fortsætter: "Vi er i en fuldstændig ny situation. Det er rigtigt, at der har været en igangværende konflikt. Og der har været episoder med krig. Men denne begivenhed er noget helt andet. Israel reagerer på en handling, som ikke har fortilfælde. Israel er i krig. Men vi går efter Hamas. Det er vores fokus, og det er forskellen. Israel går ikke efter civile, Israel går efter Hamas. Terroristerne gik direkte efter små børn. Det er derfor, man ikke kan sammenligne det." Til spørgsmålet: "EU's udenrigschef har sagt, at det er Israels opgave at beskytte civile og sikre dem adgang til mad og vand. I øjeblikket har Israel blokeret for dette. Har I et ansvar for at beskytte de civile i Palæstina?" siger ambassadøren: "Vi vil leve op til vores humanitære forpligtelser. Men vi er i krig nu. Selv da har man humanitære forpligtelser, og dem vil vi leve op til. Humanitære forpligtelser betyder ikke, at alt er åbent hele tiden. Der er en krigssituation, og vi er i begyndelsen af den." Han understreger samtidig, at det er meget vigtigt, at bistand ikke går til Hamas og terrorhandlinger. Derfor mener han, at alt bistand skal suspenderes i øjeblikket. "På det her tidspunkt bør vi stoppe alt, undersøge det hele og sikre, at pengene går til humanitær hjælp. Det bør den til gengæld også gøre," siger David Akov.
Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12,13 (12.10.2023)

Prioriterede historier

Parlamentariker fra Europa-Parlamentet sammenligner brug af spyware med den slags overvågning, Stasi foretog i DDR
Politiken bringer et interview med Sophie In't Veld, som er i spidsen for Europa-Parlamentets særlige undersøgelsesudvalg for spionteknologi, hvor det er planen at udvalget præsenterede sine resultater i foråret. Hun har brugt mere end et år på at kulegrave spyware-industrien, som viser, at de fleste EU-lande - hvis ikke alle - har indkøbt spyware, som er blevet misbrugt til at overvåge kritikere og politiske modstandere i lande som Grækenland og Polen. "Vores demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder er i stor fare. Vi har virkelig et europæisk problem her," siger hun i et interview med Politiken og European Investigative Collaborations (EIC). Flere danske og europæiske virksomheder udvikler og eksporterer spyware, som er reguleret af EU-lovgivning, men håndhævelse af reglerne er op til det enkelte medlemsland og Sophie In't Veld giver ikke meget for de nye regler. "Ved du, hvordan EU-Kommissionen kontrollerer implementeringen af denne forordning? Den spørger en national regering: 'Anvender I loven korrekt?'. Regeringen svarer: 'Selvfølgelig anvender vi loven korrekt'. Så siger Kommissionen: 'Okay, fint, mange tak. Vi kommer tilbage næste år'. Der er ingen, der uafhængigt reviderer eksportlove. Regeringerne reviderer sig selv," siger hun. Hun mener, at der er brug for mere kontant handling fra EU og medlemsstaternes side og giver ikke meget for den erklæring, som den danske regering sammen med 10 andre lande underskrev i marts i år om at sikre en bedre national og international kontrol med spredningen af spyware. "Det er meget fint for den danske regering at sige, at vi har underskrevet en erklæring. Men hold nu op. Det er jo bare et spil for galleriet," siger hun. Fra en talsmand for EU-Kommissionen lyder det: "Ethvert forsøg fra nationale sikkerhedstjenester på ulovligt at få adgang til data om borgere, herunder journalister og politiske modstandere, er uacceptabelt, hvis det bekræftes. Vi er i kontakt med de græske myndigheder og har tidligere i år sendt et brev for at indsamle oplysninger om den rapporterede brug af spyware."
Politiken, s. 10 (12.10.2023)

"Sandsynlig eksplosion" ved finsk gasledning
En gasledning og et telekabel mellem Finland og Estland er blevet ødelagt og Finland efterforsker sagen som sabotage, skriver Information. Den finske avis Helsingin Sanomat har ved hjælp af data fra Marinetraffic.com afdækket, at der hele weekenden lå et russisk tankskib stille netop på det sted, hvor den finsk-estiske gasledning Balticconnector søndag blev ødelagt. Den finske regering har været i kontakt med EU og NATO om sagen og fra NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg lød det onsdag forud for et møde i NATO's hovedkvarter i Bruxelles: "Hvis det viser sig at være et bevidst angreb på NATO's kritiske infrastruktur, så vil det være alvorligt. Og det vil blive mødt af et forenet og beslutsomt svar fra NATO." I en erklæring siger EU-Kommisionsformand Ursula von der Leyen, at hun har været i dialog med både den finske og estiske regering og hun forsikrer, at EU-Kommissionen i samarbejde med NATO vil arbejde på at sikre kritisk infrastruktur. "Kun ved at samarbejde kan vi modgå dem, der forsøger at undergrave vores sikkerhed og sikre, at vores kritiske infrastruktur forbliver robust og pålidelig," skriver Ursula von der Leyen. Samtidig med bruddet på gasledningen er der også opstået fejl på et kommunikationskabel mellem Finland og Estland, der ejes af teleselskabet Elisa. Forventningen er, at bruddet befinder sig i den estiske økonomiske zone i farvandet mellem Finland og Estland, men den berørte gasledning og kommunikationskablet befinder sig ikke umiddelbart i nærheden af hinanden, så der er tale om to forskellige begivenheder med et tidsmæssigt sammenfald. Den estiske flåde, der undersøger begivenheden, har endnu ikke kunnet bekræfte lokationen for kabelbruddet.
Information, s. 11 (12.10.2023)

Det digitale indre marked

EU's hovedpine: Lynhurtigt bredbånd kræver investeringer på 1.500 mia. kr.
EU-Kommissionen har et mål om at rulle 1 Gbit/s-forbindelser ud i alle 27 EU-lande inden 2030, men i USA tester Google allerede 20 Gbit/s-forbindelser, rapporterer mediet Fierce Telecom ifølge Jyllands-Posten. Fiberalliancen fastslår i en kommentar til Kommissionens seneste status på EU-fibernetudrulningen, at seneste status viser, at der er meget lang vej til målet i EU. EU-Kommissionen forventer i rapporten ”State of the Digital Decade”, at det vil kræve investeringer på 200 mia. euro at komme i mål med EU-landenes gigabit-mål inden 2030, da den aktuelle dækning med 1 Gbit/s-forbindelser kun er omkring 40 pct. i landdistrikterne i EU. Dækningen for Danmark er tæt på 95 pct. og derfor forventer Fiberalliancen også, at Danmarks politiske målsætning om, at 98 pct. af virksomheder og husstande skal have adgang til 1 Gbit/s-download senest i 2025, vil lykkes. "De danske energi- og fibernetkoncerner har med rettidig omhu været i fuld gang med at udrulle fibernet i Danmark de seneste 20 år, og i 2025 forventes der kun at være cirka 1 pct. af danske husstande, som endnu ikke er dækket med en gigabitnetforbindelse," siger Thomas Woldiderich, branchechef for Fiberalliancen.
Jyllands-Posten, s. 16 (12.10.2023)

Kunstig intelligens vil sluge energi som hele Holland
Den kunstige intelligens' pludselige og enorme popularitet trækker skyggesider med sig og nu er der sat pris på regningen, skriver Berlingske. Alex De Vries fra VU Amsterdam School of Business and Economics, har kortlagt energiforbruget, der er offentliggjort i det videnskabelige magasin Joule og det viser, at i 2027 vil kunstig intelligens sluge mellem 85 og 124 terawatt-timer (TWh) strøm hvert år. "Der vil være tale om cirka den størrelse, som et land som Holland anvender af elektricitet. Det svarer til omkring en halv procent af verdens samlede elektricitetsforbrug," siger Alex De Vries til BBC. Den kunstige intelligens volder dog også andre hovedbrud end at sikre tilstrækkeligt med energi. I begyndelsen af året advarede Europol om, at kriminelle allerede da var begyndt at misbruge adgangen til kunstig intelligens til at få hjælp til at stjæle folks kodeord, begå cyberkriminalitet og sprede falske oplysninger. I øjeblikket arbejder EU på at være klar med verdens første og mest omfattende lovstyring af den nye teknologi inden nytår, og Margrethe Vestager, EU-Kommissionens næstformand, håber også at få USA med i samme retning og dermed for alvor kunne styre udviklingen.
Berlingske, s. 2 (12.10.2023)

Finansielle anliggender

De mange renteudsving kan sagtens fortsætte
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg, Sterna Capital Partners. Han skriver blandt andet: "Vi er godt på vej til det tredje år i træk med negativt afkast på statsobligationer. [...] Centralbankerne i både Europa og USA har on/off været store obligationsopkøbere siden finanskrisen, men i øjeblikket er man i gang med at reducere beholdningen af opkøbte obligationer i forbindelse med stramningen af pengepolitikken. De seneste handelsdage er tiårige statsobligationsrenter faldet en del igen med samlet set 0,15-0,20 procentpoint. Det er ikke det samme som, at vi nødvendigvis har set en rentetop. De er svære at spå om. Snarere er det et udtryk for, at de store renteudsving fortsætter ufortrødent. Det er ikke ualmindeligt, at renter stadig både kan stige og falde med mere end 0,10 procentpoint i løbet af en enkelt handelsdag. I perioden fra efter finanskrisen og indtil coronakrisen var det ganske usædvanligt. Og det er altså til trods, at både Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve har gjort det klart, at man stort set er færdige med at stramme pengepolitikken. I år, ligesom de seneste år, har understreget betydningen og vigtigheden af som investor at have en veldiversificeret portefølje og aldrig lægge for mange æg i én kurv. Der er risici ved alle typer investeringer, også obligationer. Det skal man holde sig for øje, når man sammensætter sin investeringsportefølje."
Børsen, s. 30 (12.10.2023)

Interne anliggender

Fløjpartier ændrer magtfordelingen i et splittet Polen
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Rasmus Egmont Foss, analytiker i Tænketanken Europa og Mads Ravn Hagmund Jedzini, junioranalytiker i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Når Polens partier skal danne en ny regering efter valget på søndag, bliver det efter alt at dømme en mudret affære. Mister regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) sit flertal, som meningsmålingerne spår, vil alle tænkelige koalitioner kræve svære kompromiser på tværs af dybe politiske skel. Et nyvalg i 2024 kan langt fra udelukkes. [...] Valget på søndag tegner nemlig til at udklække en ny kongemager i form af partiet Konføderation. Med kombinationen af en ultraliberal økonomisk politik og en nationalkonservativ værdi- og europapolitik placerer de sig på tværs af de traditionelle skel med et ben i hver lejr. Et fremstående partimedlem har famøst udtalt, at de er imod ”jøder, homoseksuelle, abort, skatter og EU”. [... ] Hvis Tusk vender tilbage til regeringsmagten, vil det utvivlsomt være en god nyhed for EU, som i årevis har ligget i skiftende konflikter med PiS-regeringen, særligt om retsstatsprincippet. Men hvis Konføderation opnår indflydelse, kan Polen blive en endnu mere besværlig partner. Partiet er født som et antieuropæisk parti op til europaparlamentsvalget i 2019, og EU-modstand vil være et oplagt sted for PiS og Konføderation af finde fælles fodslag. Samtidig er Konføderations position i forhold til Rusland et åbent spørgsmål: Flere betydningsfulde medlemmer af partiet har udtrykt decideret prorussiske og antiukrainske holdninger, så også her kan splittelsen bryde ud i lys lue - og det vil være katastrofalt for EU's støtte til Ukraine."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (12.10.2023)

Klima

Nøleri truer EU's position på havvind - Kina står på spring
Børsen bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), MEP og Bergur Løkke Rasmussen (M), MEP. De skriver blandt andet: "Planerne om at opføre mere end 300 GW havvind i EU frem mod 2050 er ambitiøse og nødvendige for at opfylde vores klimamål. Men havnenes rolle i at nå disse mål bliver desværre ofte overset. Havvindmøllerne bliver hele tiden større og kan ikke længere nemt transporteres ad vejnettet. Det stiller nye krav til produktionen, der i stigende grad placeres på eller tæt ved havnene for lettere udskibning. Hvis Danmark og EU i fremtiden skal bevare sin globale førerposition inden for havvind, kræver det, at EU's vindhavne udvides. Ellers kan havnene allerede fra 2025 blive en kritisk flaskehals, der bremser produktionen af havvindmøller i Danmark og resten af EU. I Europa-Parlamentet arbejder vi netop nu på et forslag til en europæisk havnestrategi. Strategien skal gøre op med silotænkning og tænke udbygningen af havvind og vindhavne sammen. Planlagte havneudvidelser i EU skal fremskyndes gennem hurtigere myndighedsgodkendelser, og økonomisk støtte til de vigtige vindhavne skal accelerere processen. Dette vil styrke EU i konkurrencen over for Kina og sikre, at udbygningen af havvind og vindhavne sker parallelt, så havnene ikke bliver en flaskehals for Europas grønne omstilling."
Børsen, s. 31 (12.10.2023)

Landbrug

Dyrevelfærden er stadig under pres
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, tidl. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "Et centralt punkt i EU er den frie bevægelighed af varer. Det betyder grundlæggende, at der som udgangspunkt ikke må laves regler, der kan begrænse muligheden for at flytte varer på tværs af grænserne. Men hvad gør man så, når varen er et levende væsen? Tænk f.eks. på de ca. 15 mio. danske svin, som bliver transporteret tværs gennem Europa. Det har været en politisk diskussion i godt og vel 20 år. Man kunne næsten sige, at det har været en slags folkesport op til EU-parlamentsvalgene at kræve et stop for de lange transporter. [...] Medlemslandene må ikke indføre egne regler om f.eks. en tidsgrænse på transporten eller om særlige fysiske forhold for dyrene, når de transporteres langt. Derfor er alle øjne rettet mod ét bestemt sted: EU-Kommissionen. EU-Kommissionen har nemlig - som de eneste - mulighed for at fremsætte et lovforslag, der kan løse problemerne. [... ] Spol tiden frem til januar 2022, hvor EU-Parlamentet igen vedtager en rapport om, at der virkelig er brug for nye regler, herunder en tidsbegrænsning på transporten. Den nuværende kommission har også skrevet ambitionerne ind i sine strategier. I sidste uge fortalte kommissionen så igen, at den arbejder på et forslag. Og i øvrigt ikke kunne sige, hvornår det kommer. [...] Det er bare tragisk, at det hele står og falder med, om kommissionen vil gøre noget - denne gang."
Jyllands-Posten, s. 23 (12.10.2023)

Fødevareminister lægger pres på EU: Lev op til løftet om bedre dyrevelfærd
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, som blandt andet skriver: "I Danmark lægger vi pres på EU-Kommissionen. Senest på rådsmødet om landbrug og fiskeri i Bruxelles i september bragte jeg det op og opfordrede EU-Kommissionen til at fremlægge revisionen af dyrevelfærdslovgivningen her i efteråret, som planlagt. Ved samme lejlighed havde jeg et møde med landbrugskommissæren, hvor jeg pressede på for, at revisionen vil blive fremlagt. Og i august sendte jeg et brev til sundheds- og fødevarekommissæren, hvor jeg understregede, at den oprindelige plan om at fremlægge revisionen i efteråret i 2023 bør fastholdes. [...] Jeg hæfter mig ved, at EU-Kommissionen har oplyst, at revisionen af dyrevelfærdslovgivningen ikke er taget af bordet, og at dyrevelfærd er et vigtigt emne. Danmark er et lille land, men vi producerer mange fødevarer, og mange landmænd i Danmark gør et rigtig godt stykke arbejde - så for danske landmænd vil fælles minimumskrav i EU være en fordel, så der sikres lige vilkår og konkurrence."
Altinget, onsdag (12.10.2023)

Sikkerhedspolitik

Stoltenberg forventer at Tyrkiet snart lukker Sverige ind i Nato
På et pressemøde i Natos hovedkvarter i Bruxelles lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at det tyrkiske parlament har genoptaget deres samling efter sommerferien og derfor bør Sverige snart blive ratificeret som Nato-land. Det skriver flere aviser onsdag. "På Nato-topmødet i Vilnius fik vi en aftale med Tyrkiet, hvor Tyrkiet klart sagde, at de er vil ratificere Sveriges medlemskab. Ifølge aftalen skulle det ske så hurtigt som mulig," siger Jens Stoltenberg. Fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lyder det, at Danmark vil fortsætte med at presse på for at få Sverige med i Nato. "Vi skal have sendt et meget klart signal til Tyrkiet om, at de har givet tilsagn om, at man ratificerer beslutningen. Det er vi meget optaget af. Både i forhold til, at vi har mange ting til fælles i forhold til vores nærområde. Og fordi vores nabo Sverige selvfølgelig skal med i Nato. Det skal der leveres på nu," sagde Troels Lund Poulsen, hvor han onsdag eftermiddag holdte et fælles pressemøde med den svenske og den norske forsvarsminister. De tre lande fortalte desuden, at de var gået sammen om en fælles donation af ammunition til Ukraine.
Børsen, onsdag; Berlingske, onsdag; B.T, onsdag (12.10.2023)

Vi sov og forsømte. Det betaler vi prisen for nu
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Med de seneste begivenheder i Levanten og Østeuropa står Vestens demokratier foran en vanskelig vinter og et kritisk nyt år. Den seneste krig mellem palæstinenserne og Israel, sideløbende med Ruslands uhørt brutale angreb på Ukraine, som i sin kerne er et angreb på Europa, har ændret kontinentets sikkerhedspolitiske situation fra det anspændte til det åbenlyst dramatiske. I dramaet indgår risikoen for, at USA ved med kongres- og præsidentvalget om 13 måneder knækker på midten. [...] 2024 ligner et skæbneår for europæerne - også derved, at der skal vælges et nyt EU-Parlament, hvis første vitalt vigtige opgave vil bestå i en styrkelse af det indre sammenhold og en oprustning af det ydre forsvar. Vil det lykkes? Måske. Men ikke nødvendigvis. Vi har i Europa at gøre med alt for megen fortidig nationalisme og alt for mange politikere, som lever højt på at forurolige vælgerne. Det strategisk svækkede Europa kan ud på sommeren 2025 være, hvor Europa var i sommeren 1939, da et nazistisk Tyskland angreb Polen og udløste Anden Verdenskrigs katastrofe. Omstændighederne er anderledes i 2023 - det er de altid, men det er ingen grund til ikke at lære af fortiden. [...] Krigene i Europas udkant udgør en trussel mod Europas indre. Fortidens forsømmelse er klar: EU skulle senest i 2008, da Vladimir Putin angreb Georgien, have indledt en massiv oprustning, samlet om oprettelsen af en europæisk atomslagstyrke, i samarbejde med, men uafhængigt af USA. I krisens stund er der brug for fremsyn og vidsyn, for koldsindig og humanistisk tænkning, ikke for snæversyn, ikke for billig populisme og slet ikke for automatiske reaktioner."
Jyllands-Posten, s. 22 (12.10.2023)

Sundhed

Sundhedsmæssige bekymringer ved Roundup bliver overset
Information bringer en kommentar af Helga Wolf, speciallæge i samfundsmedicin og almen medicin, som blandt andet skriver: "Sprøjtegiften Roundup er til stor diskussion. Den 12.-13. oktober skal EU-landene tage endeligt stilling til, om der skal gives en fornyet tiårig tilladelse til anvendelse af sprøjtemidlet på Europas marker. Det hælder mod et ja. [...] I dokumentationen for at give tilladelse til yderligere ti års anvendelse af Roundup mangler der beviser for, at det ikke er spor farligt for dyr og mennesker. Det er for eksempel stadig til diskussion, hvorvidt det aktive stof i Roundup, glyfosat, er kræftfremkaldende: EU og WHO er uenige. WHO's kræftforskningscenter, IARC, har vurderet, at glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende. Alligevel har både EU's kemikalieagentur ECHA og EU's fødevaresikkerhedsagentur EFSA vurderet, at glyfosat ikke udgør en kræftrisiko. Der kan også være andre sundhedsmæssige risici ved Roundup. Det siger min erfaring som læge mig i hvert fald: Jeg har været tæt på mange forløb med den autoimmune tarmsygdom cøliaki - også kendt som glutenintolerans. [...] Her ser jeg en parallel mellem brugen af Roundup og det stigende antal af personer med cøliaki. Fordi Roundup især bruges ret konsekvent i hvedeproduktionen. Alligevel er der ikke forsket i denne mulige sammenhæng. Hvis der kan påvises en sammenhæng mellem det stigende antal danskere diagnosticeret med cøliaki og sprøjtegiften, så skal Roundup ud af markedet straks. Det skal i så fald hverken kunne bruges i dyrkning af mad til mennesker eller til dyrefoder."
Information, s. 17 (12.10.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. oktober 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark