EU i dagens aviser torsdag den 12. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Russiske droner i NATO-luftrum tester alliancens sammenhold
Russiske droner og missiler krænker NATO-luftrum og ifølge en konfliktforsker er det en "fundamental fejl", at NATO-alliancen tøver med at reagere af frygt for en eskalation, skriver Information. I nattemørket mellem lørdag og søndag fløj en russisk angrebsdrone gennem Rumæniens luftrum og dagen forinden var det Letland, hvis luftrum blev krænket af en russisk drone. Siden begyndelsen af Ruslands krig mod Ukraine er russiske missiler og droner talrige gange fløjet ind i NATO-landes luftrum, hvor blandt andet Polen har meldt om adskillige episoder. Efter weekendens begivenheder har Rumæniens udenrigsministerium opfordret Rusland til at standse sin hensynsløse eskalering, og Letlands præsident, Edgars Rinkevics, bemærker, at "antallet af sådanne hændelser er stigende langs NATO's østlige flanke, og vi bør håndtere dem i fællesskab". Litauen bakker op om opfordringen til "et stærkt allieret modsvar", mens Polen især presser på for at få NATOs støtte til at forsvare sig imod russiske droner og missiler. Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, understreger, det er et lands "pligt" at nedskyde missiler og droner for at beskytte befolkningen. Men NATO har vist sig ekstremt tilbageholdende i frygt for, at det kan eskalere konflikten med Rusland og få alliancen trukket direkte ind i krigen. Konfliktforsker Fredrik Wesslau fra Stockholm Centret for Østeuropæiske Studier ved det svenske Utrikespolitiska institutet, mener dog, at frygten for at eskalere konflikten gør faren for en markant eskalation endnu større. "Der er en tendens blandt nogle af de store NATO-allierede til at være meget forsigtige og tilbageholdende. Det er en tankegang, vi især ser i Berlin, men også i Washington, hvor de mener, at det vil være en eskalering, hvis man skyder russiske droner og missiler ned," siger Wesslau, der har arbejdet i FN, været diplomat og var souschef for EU's rådgivende kontor i Kyiv, kaldet EUAM, da totalkrigen startede. "Men det er en forkert og kontraproduktiv tankegang, for det er farligt at lade missilerne og dronerne komme uantastet ind i NATO's luftrum og nogle gange ramme på NATO's territorium, da der så faktisk bliver åbnet for muligheden for en massiv eskalering og en risiko for en større konflikt. Ved ikke at skyde dronerne og missilerne ned åbner vi for, at Rusland kan opføre sig stadig mere provokerende og hele tiden vil gå længere og længere, fordi Rusland kan se, at man ikke møder nogen modstand," fortsætter han. Fredrik Wesslau siger samtidig, at et luftforsvarsskjold for NATO's østlige flanke vil have den bonus, at det også vil give det vestlige Ukraine tiltrængt beskyttelse mod russiske angreb. Mircea Geoană, NATO's afgående vicegeneralsekretær, kalder den seneste weekends russiske krænkelse af NATO's luftrum som "uansvarligt og potentielt farligt", men holder samtidig fast i, at "vi har ingen information, der peger på et bevidst russisk angreb på allierede".
Kilde: Information, s. 8

Migration: Orbán skaber vrede i Bruxelles og bliver rost af Trump
Ungarn sidder i øjeblikket i EU-formandsstolen, men alligevel har landet kastet sig ud i en ny strid med Bruxelles, hvor ungarerne truer med at sende busser fyldt med migranter og asylansøgere til EU's hovedstad i protest mod EU's asylregler. I juni idømte EU-Domstolen Ungarn en bøde på lige knap halvanden milliard kroner samt dagbøder på 7,5 millioner kroner for at se stort på EU-landenes fælles asylpolitik og for at ignorere en fire år gammel afgørelse, men Ungarn nægter at betale og tilbyder i stedet en gratis envejsbillet til Bruxelles. "Hvis Bruxelles vil have illegale migranter, kan de få dem," lød det sidste uge fra Ungarns indenrigsminister, Bence Rétvári, mens han poserede foran busser med destinationsskiltet 'Mod Bruxelles'. Det har fået både EU og belgierne til at rase. "Ved ensidigt at udsætte ansvaret og komme med trusler af denne type underminerer de solidariteten og samarbejdet i unionen," sagde Belgiens integrationsminister, Nicole de Moor, mens en talsmand fra EU-Kommissionen tirsdag lovede, at EU-toppen vil bruge alle beføjelser i EU-traktaten for at stoppe en så "uacceptabel" handling. Natten til onsdag udråbte Donald Trump Orbán til "Europas stærke mand" i sin første tv-debat mod Kamala Harris. "Viktor Orbán er en af de mest respekterede mænd, de kalder ham en stærk mand. Han er en hård nyser. En klog statsminister i Ungarn. Når han bliver spurgt: Hvorfor er hele verden ved at eksplodere, svarer han: Fordi vi har brug for at få Trump tilbage som præsident," lød det fra Trump. Billedet ser dog noget anderledes ud i Europa, hvor EU-lande nægter at møde op til de uformelle EU-møder, som under formandskabet foregår i Ungarn og EU-diplomater kan fortælle om, at der er et udbredt ønske om at sikre, at Orbán ikke får ret meget ud af sit formandskab. Truslen om at sætte migranter på busser rammer et ømt punkt, hvor Tyskland meddelte mandag, at der fra 16. september vil være grænsekontrol ved alle de ni lande, Tyskland deler grænse med og at illegale migranter vil blive afvist ved grænsen. EU-Kommissionen træder vande, men Viktor Orbán var klar i mælet på X: "Scholz, velkommen i klubben!"
Kilde: Politiken, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Europas forsvarsindustri lider af "årtiers underinvestering"
I denne uge leverede Mario Draghi en dyster rapport om EU's konkurrencekraft, som konkluderer, at EU taber det globale vækstkapløb med USA og Kina, skriver Jyllands-Posten i dag. Krigen i Ukraine har påvist EU's afhængighed af energi og forsyning, men den har også udstillet Europas forsvarsindustri, som lider af "årtiers underinvestering og udtømte lagre", står der i rapporten. Draghi foreslår, at EU-landene skal investere, hvad der svarer til mellem 5.600-6.000 mia. kr. årligt i blandt andet grøn energi og innovation og forslaget er nu landet på EU-formand Ursula von der Leyens bord. "Der er behov for fælles finansiering til nogle fælles EU-projekter. Vores opgave er at definere hvilke. Det kan være i forsvar og i energiinfrastruktur over grænserne," sagde von der Leyen i ugens løb i en kommentar til rapporten. Tanken om fælles finansiering glæder den danske forsvars- og sikkerhedsvirksomhed Termas ører, som også ser behov for handling og "massive investeringer", hvis EU i højere grad skal kunne forsyne sig selv på forsvarsområdet. "EU har vist en stor vilje og evne til at hjælpe Ukraine hurtigt, men det samme gælder ikke rigtigt, når det kommer til at hjælpe os selv i EU," udtaler Kasper Hyllested, kommunikationsdirektør i Terma og fortsætter: "Det går for langsomt med at omsætte fokus til handling. Vi håber derfor, at EU's toppolitikere ikke bruger år og måneder på at diskutere Draghis anbefalinger, men hurtigst muligt får det omsat til konkrete investeringer." Kasper Hyllested mener ikke, at det er nok med mere statsstøtte, men at der også er behov for, at institutionelle investorer dropper berøringsangsten for forsvarsområdet, hvis målet om større europæisk autonomi på forsvarsområdet skal nås.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: EU har reduceret import af russisk gas
I forbindelse med den årlige rapport om udviklingen i energiunionen oplyser EU-Kommissionen, at andelen af russisk gas er faldet fra en andel på 45 procent af EU's samlede import i 2021 til 15 procent i 2023. "Vi har kunnet udnytte krisen på en god måde til at reducere afhængigheden af russisk gas," siger EU-kommissær for energi, Kadri Simson, på et pressemøde. Trods fremskridtene importerer EU dog fortsat russisk gas og er dermed indirekte med til at finansiere økonomien i Rusland. Energikrisens høje priser har dog også medført en stærk vilje til at finde besparelse på gasforbruget over hele Europa. Ifølge Kadri Simson er forbruget af gas i Europa faldet med 18 procent, hvilket svarer til, at de 27 EU-lande nu bruger 138 milliarder kubikmeter gas mindre end før Ruslands angreb på Ukraine. "Rapporten er et vidnesbyrd om den massive omlægning af EU's energipolitik, som er sket gennem de sidste fem år," siger Kadri Simson og fortsætter: "EU er nu godt rustet til at opfylde sine klimamål og samtidig forblive konkurrencedygtig."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Ekstra Bladet, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 9; Børsen, s. 11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-profil skal lede færdiggørelsen af europæisk transportnetværk
EU-Kommissionen skriver ifølge Altinget onsdag, at Anne E. Jensen sammen med otte andre er blevet udnævnt til at lede færdiggørelsen af Det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T), som er et omfattende infrastrukturnetværk af jernbaner, veje og indre vandveje, der forbinder Den Europæiske Union. Siden 2020 har den 72-årige Anne E. Jensen været ansat i EU-Kommissionen og hun er samtidig formand for Danske Sømands- og Udlandskirker. I perioden fra 1999-2014 var hun medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og inden da var hun direktør for Dansk Arbejdergiverforening og hun har også været chefredaktør for Berlingske Tidende.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Europas pengeinspektør giver gult kort til grønne milliardplaner: "Næppe så grøn som påstået"
Den Europæiske Revisionsret kritiserer i en ny rapport, at det er uklart, hvor mange af milliarderne fra EU's genopretningsfond der egentlig er gået til grøn omstilling, skriver Altinget onsdag. "Genopretnings- og resiliensfaciliteten er en kæmpe investering på tværs af EU, som virkelig kan fremme opfyldelsen af EU's ambitiøse klimamål, hvis den gennemføres korrekt," udtaler Joëlle Elvinger, medlem af Den Europæiske Revisionsret, i en pressemeddelelse. "Men i øjeblikket betyder den omfattende brug af skøn i de fastlagte planer og uoverensstemmelserne mellem planlægning og praksis, at det i sidste ende ikke står klart, hvor mange penge der faktisk går direkte til den grønne omstilling," fortsætter Joëlle Elvinger, som har været ansvarlig for Revisionsrettens beretning. EU-revisorerne mener, at der er en "indbygget risiko" ved at udbetale penge på baggrund af planer - og ikke resultater, men dén del af kritikken køber EU-Kommissionen dog ikke. "Forordningen bag genopretnings- og resiliensfaciliteten giver en klar metode til at afmærke grønne foranstaltninger og koefficienter for at estimere hver plans bidrag til klimamålsætninger," lyder det i en kommentar fra en talsperson i Kommissionen. Revisionsretten kommer med fire anbefalinger til, hvordan Kommissionen fremover kan sikre bedre grøn gennemsigtighed i brugen af genopretningsmidler og fra EU-Kommissionens talsperson lyder det, at Kommissionen "ikke accepterer" den første og den sidste anbefaling, mens den "delvist accepterer" de to andre.
Kilde: Altinget, onsdag

Landbrug: Dansk landbrugslobby er uenig med europæiske kolleger: Her er topchefens opfordring til von der Leyen
Altinget bringer onsdag et interview med den administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Merete Juhl, op til Ursula von der Leyens præsentation af ny kommission. "Danmark er en lille og åben økonomi, og derfor har vi virkelig brug for et stærkt EU," understreger Merete Juhl og fortsætter: "Vi må konstatere, at der er sket et skift fra en regelbaseret international verdensorden til, at geopolitik er meget determinerende for samhandlen. Det gør, at vi i dén grad har brug for et EU, der er stærk på handelspolitik." Øverst på von der Leyens landbrugspolitiske dagsorden er at rydde ud i det EU-bureaukrati, der knytter sig til europæisk landbrug og det er en dagsorden, som vækker glæde i alle europæiske landbrugsorganisationer. "Regelværket og godkendelsesprocedurerne skal op i tempo. Jeg håber, at det bliver en del af dialogen om fremtidens europæiske landbrug," siger Merete Juhl. Det forventes, at forhandlingerne om EU's fremtidige landbrugspolitik starter, mens Danmark har formandskabet og det mener Landbrug & Fødevarer er en "rigtig stærk timing", som blandt andet skal bruges til at gøre EU's milliardstore landbrugsstøtte grønnere og generelt skal formandskabet bare udnyttes til at fortælle om dansk landbrugs fortræffeligheder, understreger Merete Juhl. "Der kommer projektør på Danmark. Jeg håber, at vi får besøg og kan vise nogle af vores fantastiske løsninger frem inden for vedvarende energi, klimaeffektiv fødevareproduktion og så videre. Vi er ved at blive et laboratorium, hvor vi får noget til at virke, og så inspirere til, at det kan tages i brug i EU og ude i verden," siger Merete Juhl.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Dan Jørgensens vilde ambitioner har banet vejen til Bruxelles: "Vi har fået den helt rigtige mand af sted. Det synes han helt sikkert også selv"
Danmarks næste EU-kommissær Dan Jørgensen bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier og dem som kender ham, mener, at det er træk, som kan komme ham til gode i Bruxelles, skriver Altinget onsdag. "Der har altid været meget tempo på Dan. Det gjaldt både på studiet og i festligt lag. Men det var også allerede der tydeligt for alle, at han var voldsomt ambitiøs med det politiske," siger folketingspolitiker Jens Joel (S). Dan Jørgensen beskrives også som en, der mest er til at se det store billede og ikke som den store afslutter. "Han var meget god til at komme med de store planer og målsætninger. Implementering ligger ham måske lidt fjernere. Det var ikke den del, der interesserede ham mest," siger Ulrich Bang, der er underdirektør for klima, energi og miljø hos Dansk Erhverv. Partifælle Christel Schaldemose fremhæver Dan Jørgensens kommunikationsevner, hans netværk og hans stålsathed som store plusser, når han drager til Bruxelles som Danmarks kommissærkandidat. "Det er det, der gør, at Danmark skal være glad for at få ham som kommissær. For hvis han sætter sig noget for, så er han rigtig god til at komme tæt på det mål," siger Christel Schaldemose.
Kilde: Altinget, onsdag

Konkurrence: Danske Rederier: Længe ventet konkurrencerapport viser, hvordan EU kan styrke shippingsektoren
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Bjarne Løf Henriksen, EU-chef, Danske Rederier, Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Hovedbudskabet i Mario Draghis længe ventede rapport om EU's konkurrenceevne er klart: EU skal op i gear, hvis man ikke skal blive kørt håbløst bagud af USA og Kina på områder som konkurrenceevne, produktivitet og innovation. Det bør ikke blot mane til refleksion og eftertanke. Det bør i allerhøjeste grad kalde på handling. Draghis budskab vækker også genklang i shippingverdenen, hvor EU' s samlede andel af den globale handelsflåde er faldet en anelse de seneste år. Europæisk shipping har vækstet, men andre - ikke mindst Kina, der stormer frem på verdenshavene - er vokset endnu mere. [...] En stærk europæisk shippingsektor er af stor betydning i en verden, hvor vi de seneste år har set vigtige forsyningskæder udfordret af en global pandemi, geopolitiske spændinger og decideret krig og konflikt. Derfor skal den europæiske shippingsektor styrkes sammen med den europæiske industri i bredere forstand. Ellers kommer vi til at fylde mindre i verden. Her peger Draghi på en række væsentlige initiativer, der skal være med til at styrke den europæiske konkurrenceevne og EU's rolle i verden. [...] Kina fylder en del i rapporten. Blandt andet spørgsmålet om afkobling fra Kina for at mindske Europas afhængighed af sjældne mineraler og teknologier. Områder, hvor Kina står stærkt. Det er klart, at vi ikke kan tillade os at være naive. Men EU kan heller ikke bare lukke sig om sig selv. Vi skal styrke forsyningskæderne og handle offensivt i forhold til at få lukket handelsaftaler med vigtige lande som Australien, Indien og Indonesien. Der er ligeledes brug en offensiv tilgang til globale klimaaftaler, særligt gennem Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), hvis vi skal realisere de mange flotte grønne ambitioner. Der er nok at tage fat på. Min liste her er langt fra udtømmende. Draghi-rapporten er vigtig læsning. Og et klokkeklart call to action, som alle, der vil Europa det bedste, bør lytte til. Hvis vi står stille, så løber resten af verden fra os og Europa, og vores europæiske værdier mister indflydelse."
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: Lavere renter stiller krav til finanspolitikken - regeringen svigter
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Der er naturligvis altid en vis spænding op til centralbankmøder, men denne gang er markedet helt overbevist: den europæiske centralbankrente vil blive sat ned fra 3,75 pct. til 3,5 pct. Det er anden gang, at centralbanken sænker renten på denne side af inflationskrisen - inflationen er nu kommet så godt under kontrol, at der ikke er samme behov for at træde på den pengepolitiske bremse. Knap tre timer efter at Den Europæiske Centralbank sænker renten, gør Danmarks Nationalbank præcis det samme - men som følge af de stærke økonomiske strukturer herhjemme er den danske rente lavere end renten i Europa. Nationalbankrenten kommer ned på 3,1 pct. Nationalbanken skeler ikke til dansk økonomi, når renten skal fastlægges. Renten sættes alene af hensyn til fastkurspolitikken. Det er godt - men det gør også, at der påhviler finanspolitikken et tungere ansvar. [...] Dansk økonomi kører på kanten af en overophedning - presset på arbejdsmarkedet er godt nok taget en smule af over det seneste år - men der er ikke behov for økonomiske stimuli snarere det modsatte. [...] Et af de centrale elementer i regeringens finanslovsforslag for 2025 er at genindføre håndværkerfradraget. Den præcise indretning er endnu ikke på plads, men det kommer uundgåeligt til at stimulere byggeriet yderligere. Det er et styringsmæssigt svigt af regeringen."
Kilde: Børsen, s. 28

Økonomi: Skrantende naboøkonomier er en trussel for den bløde landing
Børsen bringer en kommentar af Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom, Sydbank, som blandt andet skriver: "Det går fremragende i dansk økonomi. Siden pandemien er det i EU kun Kroatien og Polen, der har haft højere vækst end Danmark. […] I den tunge ende af tabellen finder vi flere af naboerne. Den tyske økonomi er kun akkurat tilbage på niveauet før pandemien. Kun Finland og Estland har haft en svagere vækst i EU. Svensk økonomi finder vi også i den kedelige halvdel af det europæiske vækstbarometer. Og det er en trussel mod opsvinget herhjemme. For Sverige og Tyskland er afgørende for den danske eksport - i særdeles for de danske smv'er. En tysk og svensk slingrekurs er derfor en trussel for dansk økonomi og danske arbejdspladser. [...] Som følge af den korte rentebinding i Sverige begynder de svenske forbrugere og virksomheder allerede nu at få luft fra rentenedsættelserne. Jeg er derfor ganske fortrøstningsfuld for, at svensk økonomi kommer på rette fode igen. Jeg er mindre fortrøstningsfuld for den tyske økonomi. Her er udfordringerne langt mere langvarige. Det er ikke det samme som, at danske virksomheder skal satse mindre på Tyskland. Der er stadig potentiale for mere eksport til Tyskland, selv om økonomien står i stampe syd for grænsen."
Kilde: Børsen, s. 26

Konkurrence: Når du køber en dims på Temu, fodrer du "Kina-chokket"
Jyllands-Posten bringer en analyse af erhvervsanalytiker Kenneth Praefke, som blandt andet skriver: "Kina har langtfra opgivet sin ambitioner om at være hele verdens fabrik. Tværtimod har landet kastet milliarder af yuan efter også at blive dominerende i nogle af de brancher, som Europa hidtil har haft for sig selv. Og det er lykkedes med det. Hvis man har et job i vindmølleindustrien, kan man allerede mærke det. Men det kan man også, hvis man driver en lille internetbutik eller er ansat i den tyske bilindustri. Og så længe Europa køber alt det, som Kina producerer, er det svært at se, at det ændrer sig. [...] Et problem har Kina dog: Landet er helt afhængigt af, at vi - Europa - køber det, det producerer. For det producerer meget mere, end kineserne selv kan bruge. Så du fodrer også Kinachokket, når du køber dimser fra Temu. Og vi er stadig i den tidlige fase: I årets første otte måneder er der i Danmark f.eks. kun indregistreret 1.770 biler fra BYD og 1.307 biler fra Xpeng mod 10.025 Teslaer. Men selv med EU-Kommissionens straftold på kinesiske elbiler er der god grund til at tro, at der bliver kortere mellem, at du ser en BYD på motorvejen. Hvordan Europa svarer igen på Kinas massive statsstøtte, er et af dette årtis vigtigste økonomiske spørgsmål."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: Når jeg ser krigens udvikling, må jeg spørge: Bør vores støtte til Kyiv fortsætte?
Jyllands-Posten bringer en kronik af Klaus Kondrup, cand.mag., scient.pol., ph.d., København. Han skriver blandt andet: "Til forhandlingerne i Istanbul 2022 stod Kyiv over for valget mellem at anerkende Ruslands vilje i Krim, give autonomi til løsrivelsesrepublikkerne i Donbas samt afvikle forholdet til Nato på den ene side eller krig med Rusland på den anden. Zelenskyj valgte krigen "til den sidste ukrainer", som det hed. Korruptionen gik samme vej. Zelenskyj og hans parti, Folkets tjener, repræsenterer et håb om forandring, men problemet i Ukraine er det, EU-revisorerne i deres rapport fra 2021 kalder "grov korruption", altså korruption, som er så dyb, at den ignoreres af EU's antikorruptionstiltag. [...] Hen over sommeren 2023 bliver det klart, at hæren ikke vil blive ved med at tilfredsstille Washington og Bruxelles ved at angribe frontalt ind i den russiske forsvarslinje. Både belejringen af Bakhmut og den store sommeroffensiv bar præg af Nato-styring og propagandamissioner designet til at få penge og våben ud af NATO-landenes regeringer. Det lykkedes, men der udgydes meget blod, og det ulmer. Der er optræk til kup. Zelenskyj opleves af amerikanerne som stadigt vanskeligere at styre, så hen over nytår 2024 er situationen uholdbar. [...] Jeg tror ikke, at jeg er blevet blødsøden på mine gamle dage, men da jeg mandag blev konfronteret med spørgsmålet, var jeg ved at sige: nej. Vi skal stoppe støtten nu. Og måske skal vi heller ikke længere, hver gang, gå all in uden at overveje, hvad vi gør. Måske er tiden inde til, at vi genetablerer udenrigspolitisk autonomi i forhold til USA og overvejer at handle ud fra vores egne interesser. De næste årtier vil vise, i hvor høj grad det er muligt. Hvis vi vælger det. [...] Diskussionen om støtte til Zelenskyj er der for tiden i Tyskland, hvor industrien er hårdt ramt af manglen på billig russisk gas: Berlin vakler i støtten til Zelenskyj, som nu også får skyld for at sprænge rørledningen Nord Stream i stykker. Ukraines nabolande Slovakiet og Ungarn er skeptiske over for EU-støtten og von der Leyens linje. Og fører den overhovedet noget sted hen? Er det på tide, at vi tager samtalen herhjemme om, hvad vi vil?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18