EU i dagens aviser torsdag den 13. januar 2022

Tophistorier

RUSLAND FORVÆRRER ENERGIKRISEN
Rusland beskyldes for at have opfundet en energikrise for at sikre politisk gevinst, skriver B.T. Faith Birol der er lederen for Det Internationale Energiagentur (IEA), anklager Rusland for at forværre Europas gaskrise, og tilføjer at dagens lave tilstrømning af gas fra Rusland skyldes, at de tilbageholder gasleverancer på et tidspunkt med forhøjede geopolitiske spændinger. Mange EU lande klager over manglen på leverancer, og det har fået gaskrisen til at eksplodere. Rusland tilbageholder lige nu mindst en tredjedel af den gas, de førhen har solgt til Europa, antager Birol. I øjeblikket har Rusland op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine og både USA og EU truer med omfattende sanktioner, hvis Rusland invaderer Ukraine. Berlingske bringer en analyse af Kristian Mouritzen, der er sikkerhedspolitisk kommentator, og han skriver blandt andet: "Afstanden mellem Rusland og NATO i spørgsmålet om Ukraine og de sikkerhedspolitiske konsekvenser, det kan få for hele Europa, "er for stor", sagde generalsekretær for alliancen, Jens Stoltenberg. [...] For det andet har Rusland gentagne gange forsøgt at presse Vesten til at handle hurtigt. For vinduet til forhandlinger står ikke åbent til evig tid, som den russiske viceudenrigsminister, Aleksander Grusjko, udtrykte det. [...] For det tredje er det russiske ultimatum så vidtgående, at hvis det overhovedet skal tages alvorligt ved forhandlingsbordet, kræver det, at russerne stort set trækker det meste tilbage. Blandt andet at den vestlige alliance skal love ikke at lukke flere lande ind i NATO og samtidig at trække væsentlige styrker og tungt militært materiel væk fra de lande, der grænser op til Rusland og tidligere sovjetrepublikker. Krav, der er blevet mødt med et rungende nej både fra Stoltenberg og USAs præsident, Joe Biden. Noget tyder på, at Rusland har fremsat disse krav med stor vægt på NATO-Rusland-mødet, siden Stoltenberg er gået ud med så markant en melding om, at afstanden er stor."

Berlingske bringer en kommentar fra Kasper Støvring, der er nationalkonservativ forfatter og foredragsholder, og han skriver blandt andet: "Men krisen i Ukraine viser først og fremmest Vestens egne fejltagelser og manglende evne til at forstå stormagtspolitik i den nye verdensorden. [...] Rusland vil derfor ødelægge Ukraine ved at fremtvinge en borgerkrig, så det ikke sker. For ingen fejlslagen stat vil blive indlemmet i NATO eller EU. Af samme grund førte Rusland krig i Georgien, som Vesten tåbeligt nok også lovede NATO-medlemskab. På den måde er Vesten den hovedskyldige i Ukraine-krisen, som også politologen John Mearsheimer har argumenteret for. Vesten har fremtvunget russisk aggression ved at tilkendegive, at Ukraine kan blive medlem af NATO (og EU). [...] Det projekt var en fejl fra starten. I dag bør Vesten tydeligt erklære, at Ukraine aldrig bliver medlem af NATO. I stedet gør man det modsatte. Vesten opmuntrer dermed Ukraine til at afvise ethvert kompromis med Rusland. [...] Alt dette underkender på ingen måde, at Rusland er vores geopolitiske modstander og endda kan blive en potentiel fjende. USA vil sandsynligvis trække sig mere ud af Europa for at kunne fokusere indsatsen mod Kina, og derfor må europæerne selv kunne forsvare sig. [...] Vesten har med andre ord en strategisk interesse i at alliere sig med også illiberale stater som Rusland for at inddæmme Kina. Det har Rusland også en langsigtet interesse i. Men i stedet fører vi med vores konfrontatoriske linje Putin direkte i armene på Kinas Xi Jinping."

I sin leder skriver Berlingske blandt andet: "Endnu synes Vesten ikke at have givet efter for presset, men stadigt flere stemmer argumenterer for, at vi skal forstå de russiske interesser. Vi skal vise "strategisk empati" for Rusland, hedder det. [...] Man kan altså godt forstå sin modpart uden at opgive sine principper, men i dag er nogle kommentatorer så ivrige efter at forstå Rusland, at de totalt overtager Kremls propaganda om, at Ukraine-krisen er Vestens skyld. Ifølge den nationalkonservative forfatter og kommentator, Kasper Støvring, har Vesten »fremtvunget russisk aggression« ved at åbne for, at Ukraine en dag kan blive medlem af NATO. Den dør skal lukkes igen, nøjagtig som Putin forlanger det. [...] Det er ikke kun et luftigt ideal, som er på spil. Hvis vi accepterer Putins krav om at bestemme over Ukraines allianceforhold, vælger vi at fratage ukrainerne de rettigheder, som andre europæere nyder. [...] Meningsmålingerne viser, at et stort flertal af de ukrainere uden for Krim og de to russisk-kontrollerede regioner drømmer om, at deres land kan blive medlem af både NATO og EU. Sjovt nok er det ikke Putins autoritære banditvælde, som trækker. Det er det vestlige alternativ med frie og demokratiske retsstater."

Altinget bringer et debatindlæg af Niels Flemming Hansen, medlem af folketinget for Konservative, og han skriver blandt andet: "Rusland er grundlæggende vores fjende. En fjende, der nærer en dyb og fundamental mistillid til vesten. Vi må derfor ikke underkende den fare, som Rusland udgør særligt på kort bane. I kraft af sin størrelse både arealmæssigt og militært kan landet potentielt udgøre en sikkerhedstrussel for de fleste lande. Alene det, at Putin er i stand til hurtigt at mobilisere op mod 100.000 tropper, bør få de fleste til at synke en ekstra gang. [...] Dertil kommer, at Ruslands eksport i dag hovedsageligt baserer sig på olie og gas, mens store dele af verden er ved at udvikle nye grønne energikilder. Vil det på lang sigt overflødiggøre Ruslands energieksport? Muligvis. Jeg tvivler i hvert fald på, at de kan omlægge deres økonomi i tide, hvis efterspørgslen på gas falder. [...] Indtil da skal vi være beredte militært. Når både Rusland og Kina opruster i Arktis, bør vi have NATO på banen, så vi kan stå sammen om at beskytte området. Det nytter ikke noget, at vi lader de to lande boltre sig på tundraen under dække af forskning. Jo bedre de lærer området at kende, jo svære bliver det for os at forsvare det, når deres forskningsprojekter bliver til militære operationer. Og Arktis må og skal forsvares, hvis vi vil forhindre, at antidemokratiske og fjendtlige (super)magter får ny næring."
B.T., s. 13; Berlingske, s. 15, 24-25, 2; Altinget (13.01.2022)

Prioriterede historier

Syrisk asylsansøger føler det afstressende at bo i Tyskland. I Danmark var forholdene meget værre
I det seneste år er mindst 400 syriske mænd og kvinder flyttet fra Danmark til andre EU-lande, skriver Politiken. Heraf er størstedelen flyttet til Tyskland. Nabil Alkhatib er offer for asylpolitikken i Europa, efter at Danmark i 2019 besluttede at hjemsende syrere, på trods af risikoen for tortur og henrettelse. Eksperter i migration kritiserer Danmark for bevidst at prøve at afskrække flygtninge gennem sin asylpolitik. "Der er sat gang i en konkurrence om at underbyde hinanden blandt de europæiske lande," siger David Kipp fra tænketanken Der Berliner Stiftung fir Wissenschaft und Politik. Danmark har indtaget en førerposition i det kapløb, hvor man dog stadig samarbejder med andre EU-lande efter rammerne i Dublin-forordningen, men på grund af Danmarksretsforbehold er man ikke direkte bundet til reglerne i det europæiske asylsystem. Udlændingeminister Mathias Tesfaye møder i dag op i EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg for at blive udspurgt om den danske praksis med at hjemsende syrere i Damaskus-området og de danske planer om at oprette asyllejre uden for EU.

Politiken bringer et debatindlæg af EU-Parlamentsmedlem, Nikolaj Villumsen, og han skriver blandt andet: "Ifølge en domstol i Berlin er Danmark ikke længere et sikkert land. Flere syriske flygtninge står lige nu i en situation, hvor de kan vælge mellem at blive sendt tilbage til Assads regime med risiko for forfølgelse eller at blive tilbageholdt i udrejsecentre på ubestemt tid. [...] Fratagelse af syriske medborgeres opholdstilladelse risikerer ikke bare at have enorme konsekvenser for de mennesker, det rammer; det risikerer også at underminere den europæiske solidaritet, som vi har brug for, hvis vi skal opbygge et solidarisk asylsystem i EU. [...] Men udvisningen af de syriske flygtninge har gjort det muligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er sikkert at sende syrere tilbage til Danmark. Når den socialdemokratiske regering har skabt en politisk situation, hvor Danmark ikke tilbyder beskyttelse til mennesker på flugt, sætter det i sidste ende spørgsmålstegn ved Danmarks overholdelse af sine forpligtelser. [...] Samtidig kan inddragelse af opholdstilladelser få konsekvenser for et langsigtet europæisk samarbejde om en solidarisk flygtningepolitik."

Politiken bringer en kronik af forfatter Stig Dalager, og han skriver blandt andet: "Det er en skændsel, sådan som EU behandler flygtninge og asylansøgere. Og deprimerende nok er Danmark helt fremme, når det gælder om at presse asylsøgere og holde dem fra døren. [...] Langt flertallet af indvandrere, asylansøgere og flygtninge er stik imod fordommene særdeles arbejdsparate, hvis 'systemet' ellers i stedet for at anbringe dem i passivitet (forsørgelse) og så at sige i periferien af arbejdsmarkedet, hvor de ikke kan opnå en høj grad af identifikation med samfundet, giver dem beskæftigelsesmuligheder. [...] Nu har så indvandrersønnen, den siddende udlændinge- og integrationsminister Tesfaye (S) ført småsindet til nye højder ved at forsøge at realisere sin ofte fremførte tanke om helt - bogstaveligt - at lukke landet for asylansøgere og sende eller guide asylanter til et centerkontor i et fjernt land, og valget er foreløbig faldet på et autoritært styret land i Afrika, Rwanda, med en regeringsleder, der i bedste fald er suspekt, i værste fald kriminel, ifølge international lov. [...] I en tid, hvor EU forskanser sig med hegn og mure, der som alle mure er dømt til at falde på et tidspunkt, skulle det vel ikke være svært at forestille sig et #RefugeeToo?"
Politiken, s. 5, 7, 5-6 (13.01.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Forhandlinger om mindsteløn sker uden Danmark
De to EU-parlamentarikere Pernille Weiss (K) og Karen Melchior (RV) mener, at Danmark mister indflydelse, når Danmark melder sig ud af forhandlingerne om mindstelønnen i EU, skriver Politiken. Danmark kommer ikke til at deltage i forhandlingerne om en europæisk mindsteløn der begynder i dag mellem EU's lande og EU-parlamentet, fordi den danske regering stemte nej til Ministerrådets holdning i december. "Jeg er bange for, at det forringer vores indflydelse, og det har jo også været svenskernes belæg for at sige ja. Vi skal passe på med ikke at overspille rollen med ikke at forstå, hvorfor det er vigtigt for andre lande. I forvejen har de andre lidt det indtryk af Danmark, at vi kun gider arbejde med det, vi selv synes er en god idé, og så bliver det svært at få indflydelse. Det er noget, de andre husker", siger Pernille Weiss. Frankrig har sat det som topprioritet for sit EU-formandskab at få forslaget igennem, også på trods af at den franske regering understreger, at de er bekendte med de danske bekymringer, som er at den danske arbejdsmodel på et senere tidspunkt udfordres af en sag ved EU-domstolen.
Politiken, s. 3 (13.01.2022)

Finansielle anliggender

Erhvervsdrivende kan springe over omfattende hvidvaskkontrol
Udenlandske banker står klar til at byde danske erhvervsdrivende velkommen, skriver Jyllands-Posten. Og endda uden at gennemføre en omfattende hvidvaskkontrol. Det bliver kritiseret af Finans Danmark. Det har førhen været et mareridt for danske erhvervsdrivende, når de som nye kunder skal igennem bankernes hvidvaskkontrol. Men nu er der genveje forbi det omfattende kontrolarbejde, der ofte kan tage dagevis med dataindsamling og en voldsom mængde dokumenter. En af genvejene er digitale banker fra udlandet som for eksempel Revolut med hovedkontor i Litauen. Her kræver det kun det minimale for at blive kunde. "Revolut overholder naturligvis alle lovkrav og er reguleret af FCA (Financial Conduct Authority, red.) i Storbritannien og BOL (Bank of Lithuania, red.) i Litauen," skriver Pierre Decote, risikoansvarlig i Revolut, og tilføjer at de har robuste tjek af nye kunder og benytter kunstig intelligens og avanceret software til at finde usædvanlig adfærd. "Jeg vil nødigt sige noget skidt om nogen, men det er minimumskrav, som danske banker stiller til kunder," siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark, som er pengeinstitutternes brancheorganisation. Han understreger, at de danske regler kommer fra et EU-direktiv, som EU-Kommissionen vil lave om til en forordning. Det vil gøre reglerne gældende for alle EU-lande.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (13.01.2022)

Institutionelle anliggender

Briterne bakser stadig med brexit. Men Elizabeth fejrer 70 år på tronen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Thuesen, der er Danmarks ambassadør i Storbritannien, og han skriver blandt andet: "Corona og brexit har været to store udfordringer for briterne i 2021 - og vil sikkert også være det i det nye år. Men der er også en fest at se frem til: festen for verdens længst siddende monark. [...] Selv om meget tyder på, at den britiske økonomi er på vej i den rigtige retning, lurer der mange udfordringer forude. Høj inflation og herunder ikke mindst stærkt stigende energi- og fødevarepriser vil påvirke briternes økonomi i 2022. Det gælder en række lande, men Storbritanniens økonomi vil også blive påvirket negativt af brexit, som på længere sigt anslås at medføre en økonomisk vækst, der vil være ca. 4 pct. lavere end ved fortsat EU-medlemskab. [...] Desuden kæmper såvel britisk som europæisk erhvervsliv med tolddeklarationer, oprindelsesregler, veterinære bestemmelser, arbejdstilladelser og meget andet bureaukrati for samhandlen og investeringerne, som er opstået som konsekvens af brexit.[...] Hvor længe coronaen vil bide i briterne, og om de sidste uløste brikker af brexit falder på plads."
Jyllands-Posten, s. 20 (13.01.2022)

Dansk Metal: Fire forslag fra fagbevægelsen til det nye franske formandskab
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Jensen, der er forbundsmand for Dansk Metal, og han skriver blandt andet: "'År 2022 skal være et vendepunkt for Europa'. Sådan lød ordene i den måske vigtigste europæiske nytårstale. Her taler jeg ikke om de i øvrigt rigtig gode nytårstaler fra vores egen dronning Margrethe og fra vores statsminister, Mette Frederiksen. Nej, ordene er fra den franske præsident, Emmanuel Macron, som netop har overtaget formandskabet for EU. [...] Macron ønsker fremskridt på klimaområdet med den ambitiøse klimapakke, Fit for 55, som skal sænke Europas udledning af drivhusgasser dramatisk frem mod 2030. [...] For det andet er der teknologien. Macron vil gerne have Europa til at mindske vores teknologiske og digitale afhængighed af andre stormagter. Det er helt rigtigt set. Vi vil nemlig ikke konkurrere med resten af verden på at have de laveste lønninger. [...] Tag for eksempel arbejdsmarkedspolitikken. Her ønsker både Frankrig og andre toneangivende lande, at EU skal æde sig mere ind på spørgsmål om løn og overenskomster. Heldigvis holder et historisk bredt flertal i Folketinget fast i, at løn og overenskomster altså i Danmark er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter – og ikke for EU-politikere. [...] For det fjerde er der handelspolitikken. Her har Emmanuel Macron så sent som sidste år sat hælene ned over for EU’s handelsaftale med Australien. [...] Jeg er helt enig med Macron i, at 2022 bør blive et vendepunkt for Europa. Lad os derfor trykke på speederen, når det gælder handel, klima og teknologi i Europa – og samtidig trykke lidt på bremsen, når det gælder den fælles socialpolitik."
Altinget (13.01.2022)

Danskere overser internationale job
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jens Lundsgaard, bestyrelsesmedlem EBRD. Han skriver blandt andet: "Måske tænker du, at mulighederne i EU-institutionerne og andre internationale organisationer er begrænsede? I så fald tager du fejl: Mulighederne er gode, for antallet af danskere, der sender en ansøgning, er faldet over de seneste ti år, i en sådan grad at danske ansøgere nu ses på med særligt venlige øjne. På topposterne står Danmark stærkt. Margrethe Vestager har en særdeles central placering som næstformand i EU-Kommissionen, og i ministerrådet har den øverste embedsmand, generalsekretæren, siden 2015 heddet Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Men det står i skærende kontrast til, at antallet af danskere ansat i EU-Kommissionen er faldet fra ca. 500 i slutningen af 00'erne til nu blot ca. 350. [...] En opmuntrende nyhed denne uge var, at professorerne Jens Blom-Hansen og Daniel Finke ved Aarhus Universitet nu lancerer et kursus, så kandidatstuderende kan målrette og forberede sig til EU's ansættelsesprøver. Kurset er endda åbent også for eksterne deltagere. Det var da en god idé - efter 50 års EU-medlemskab! Der er hjælp at hente, også hos Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles. Så mangler vi bare, at flere danskere gør alvor af at sende en ansøgning."
Børsen, s. 30 (13.01.2022)

Danskerne kender ikke deres EU-politikere: "I Bruxelles kan ingen høre dig skrige"
En ny måling udført af Epinion for Altinget viser, at danskerne kun kan genkende en håndfuld af de 14 politikere, de ved sidste valg sendte i Europa-Parlamentet, skriver Altinget. På det seneste hold af danske medlemmer af Europa-Parlamentet, halvvejs i deres mandat, er det den socialdemokratiske EU-parlamentariker, Niels Fuglsang, som færrest kender.
Altinget (13.01.2022)

FEJL & FAKTA BJARNE SCHILLING
For kun anden gang i historien kan en kvinde få formandsposten i EU-Parlamentet, skrev Politiken på side 8 i 1 sektion i går. Det er dog tredje gang. Simone Veil var formand fra 1979 til 1982, og derefter kom Simone Veil på formandsposten fra 1999 til 2002.
Politiken, s. 2 (13.01.2022)

Havefesten er forbi for Boris Johnson
I sin leder skriver Jyllands-Posten blandt andet: "Under spørgetiden i Underhuset onsdag måtte en sjældent ydmyg Johnson tværtimod erkende, at han selv havde deltaget i havefesten, og sige undskyld igen og igen. Hvad skulle han ellers, når britiske medier har kunnet bringe øjenvidneberetninger, der bekræfter, at Boris Johnson tog del i festen - i øvrigt mindre end en måned efter at have været så alvorligt smittet med corona, at det nødvendiggjorde indlæggelse på intensivafdeling. [...] En nylig meningsmåling viser, at 6 af 10 britiske vælgere mener, at brexit er gået værre, end de havde forventet. Selv blandt de vælgere, der stemte for brexit, har 42 pct. nu et negativt syn på den foreløbige håndtering af brexit. Umiddelbart ser britisk økonomi ud til at være i god gænge, men den seneste vurdering fra Oxford Economics lyder på en gennemsnitlig vækstrate på blot 1,2 pct. i 2020'erne - ikke mindst, fordi brexit har udviklet sig dårligere end forventet. Læg hertil, at stemningen mellem London og Bruxelles er anstrengt over Nordirland, der på grund af de åbne grænser til Irland har fået lov til at forblive i EU's toldunion. Det forudsætter imidlertid, at toldbehandlingen i stedet sker mellem resten af Storbritannien og Nordirland, hvilket skaber daglige gnidninger. Bedre bliver det ikke af, at fortolkningsspørgsmål er henvist til EU-Domstolen. Boris Johnson er sin egen værste fjende, og presset er massivt på ham for at gå af."
Jyllands-Posten, s. 18 (13.01.2022)

Interne anliggender

GADES VILDE LØNFEST
Det drypper med guld på Søren Gade, der i år kan grine hele vejen til banken, skriver Altinget. Venstres medlem af Europa-Parlamentet har nemlig sikret sig yderligere poster, der giver ham en årsløn på 2,2 millioner kroner - ved siden af sit politiske arbejde. Hans årsløn bliver kun slået af næstformanden for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager (R), der får 2,1 millioner kroner om året plus skattefrie tillæg på 423.000 kroner. Som mange andre politikere, har han bestyrelsesarbejde ved siden af hans politiske arbejde, siger Søren Gade til Ekstra Bladet, og tilføjer at hans arbejdsindsats kan tjekkes på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Ekstra Bladet, s. 6-7 (13.01.2022)

Klima

De Grønne ramt af sort virkelighed
I sin leder skriver Information blandt andet: "Tirsdag fik Tysklands grønne klima- og økonomiminister Robert Habeck regningen for at gå i offensiven med sin "akutplan for klimabeskyttelse". [...] Habecks budskab er dobbelt: Vi skal udbygge den vedvarende energi langt hurtigere. Og selv "gigantiske anstrengelser" rækker næppe: Tyskland kommer i de næste år ikke til at leve op til sine klimamål. Mellem linjerne er det både en brutal kritik af 'klimakansler' Merkels æra og en præventiv undskyldning: Vi grønne kan ikke trylle. [...] Med skadefryd har konservative medier i de seneste uger beskrevet, hvordan De Grønnes idealisme er ankommet til virkeligheden. Det gælder ikke mindst kernen i De Grønnes identitet: Modstanden mod atomkraften, som EU nu er ved at stemple som en grøn energiform. De Grønne kan skrige nok så højt, på det punkt vil Tyskland for en gangs skyld blive overtrumfet i EU. [... ] Kina og Rusland behøver altså ikke at ligge søvnløse over en grøn tysk udenrigspolitik centreret om værdier og menneskerettigheder. Trods hamper grøn kritik af den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2, hvis geopolitiske betydning stiger i takt med de russiske spændinger i forhold til Ukraine, ser Scholz også her ud til at trække det længste strå med en absurd analyse: Det er et privatøkonomisk foretagende uden politisk indflydelse. At atomudfasningen gør Tyskland endnu mere afhængigt af Putins gas, gør her De Grønnes position endnu mere sårbar."
Information, s. 2 (13.01.2022)

Venstre støtter EU-investeringer i atomkraft, men ikke i Danmark
Miljøorganisationer kritiserer EU for at give atomkraft og naturgas det grønne stempel, skriver Jyllands-Posten. Men de to energiformer er nødvendige for den grønne omstilling, lyder forsvaret. Både atomkraft og naturgas skal opfattes som grønne og bæredygtige investeringer i EU, lød det fra EU-Kommissionens hovedkvarter på 2021's sidste dag. Der er stor uenighed i EUs lande, et stort politisk opgør forventes senere på foråret, når Europa-Parlamentet skal tage stilling til sagen. EU-Kommissionen er blevet enige i, at naturgas kan betegnes som grøn, hvis den bruges til overgangsenergi frem til 2023. "Hverken atomkraft eller naturgas bør tildeles særlige favorable forhold i EU ved at blive kaldt grønne på linje med vedvarende energi. Fossil gas udleder CO2, og atomkraft producerer farligt affald. Det udvander derfor betegnelsen grønne investeringer at kalde dem bæredygtige. Særligt når der i vedvarende energi findes reelt bæredygtige alternativer, der kan investeres i, " skrev klima- og energiminister Dan Jørgensen i en udtalelse. Den danske regering er skeptisk og splittet. "Med taksonomien tager EU stilling til, hvad der kan bidrage til, at vi når klimamålene. Og atomkraft kan producere CO2-neutral energi. Det er det, vi skal tage stilling til. Og ikke alle mulige andre ting, som regeringen bruger som argumenter for sin håbløse position." lyder det fra Linea Søgaard-Lidell, der er medlem af miljøudvalget. Hun påpeger også, at EU-Kommissionen forskningsenhed sidste år kom frem til, at atomkraft ikke har et større miljømæssigt aftryk på planeten end andre energiformer, og at der udvikles løsninger på affaldsproblematikken. Forslaget kan bremses af et flertal i Europa-Parlamentet eller et kvalificeret flertal i Ministerrådet. Det vil kræve, at mindst 20 lande med repræsentation af 65 procent af EU's befolkning stemmer imod, hvilket ikke er realistisk.
Jyllands-Posten, s. 8 (13.01.2022)

Konkurrence

Danmark bør gå foran og sortliste alle skattelylande
Information bringer et debatindlæg af Rune Lund og Søren Søndergaard, henholdsvis MF, EU-ordfører og MF, Skatteordfører for Enhedslisten. De skriver blandt andet: "Det skabte stor forargelse, da det i sommeren 2020 kom frem, at virksomheder ejet i skattely har modtaget store beløb fra de skattefinansierede hjælpepakker i forbindelse med coronakrisen. En forargelse, vi i Enhedslisten delte: For hvorfor skal virksomheder, som har valgt at vende fællesskabet ryggen og sende sine penge i skattely, have adgang til hjælp betalt at skatteborgerne? [...] Regeringen har indtil nu begrundet sin passivitet med, at EU-regler står i vejen for at stoppe for udbetalingerne. Der kan siges meget dårligt om EU's rolle i kampen mod skatteunddragelse, men lige i denne sag er det imidlertid ikke EU, der er problemet. EU-Kommissionen har således igen og igen slået fast, at der intet er til hinder for, at Danmark lukker kassen for virksomheder, der direkte eller indirekte er ejet i skattely. Det viser en 13 måneder lang dialog mellem den danske regering og EU-Kommissionen. Ja, faktisk har EU-Kommissionen ligefrem tilskyndet Danmark til at stoppe udbetalingerne. [...] Skattely koster hvert år den danske statskasse milliarder af kroner. Det er penge, som vi vil mangle til velfærd og grøn omstilling i de kommende år. Der er derfor brug for at sætte turbo på bekæmpelse af skattely."
Information, s. 17 (13.01.2022)

Revolutionerende skatteforslag vil standse ræset mod bunden
Børsen bringer et debatindlæg af skatteminister Mathias Bødskov (S), og han skriver blandt andet: "I de senere år har flere multinationale koncerner, også store techgiganter, placeret store indkomster i lande med lav eller ingen beskatning. På den måde undgår de i høj grad at bidrage til fælleskassen. Deres adfærd har med god grund forarget borgere og politikere over hele verden. Derudover har flere og flere lande gennem en årrække nedsat deres selskabsskat eller givet store rabatter for at tiltrække store virksomheder. På den måde er det lykkedes store selskaber at spille nationalstater ud mod hinanden i en skadelig konkurrence om at tilbyde så gunstige skatteforhold som muligt.[...] Aftalen i OECD skal både standse selskabsskattens “ræs mod bunden” og skabe en mere retfærdig beskatning af de største multinationale koncerner, f.eks. tech-giganterne. Aftalen vil sætte en global bund under selskabsskatten på 15 pct. Det er aldrig set før, og det er intet mindre end revolutionerende. [... ] På den måde vil aftalen gøre det sværere for globale koncerner at undgå beskatning ved brug af snedige, komplicerede selskabskonstruktioner. Man forventer, at aftalen vil skabe ro og stabile rammer for den internationale selskabsbeskatning – også til gavn for dansk erhvervsliv."
Børsen, s. 31 (13.01.2022)

Sundhed

Østrigs planer om tvungen vaccination møder problemer
Jyllands-Posten bringer et indblik af Marie Louise Albers, der er international korrespondent, og hun skriver blandt andet: "Østrig blev fremhævet som firstmover, da landets regering for knap to måneder siden fremlagde planer om at gøre vaccination mod covid-19 obligatorisk for alle borgere. Den østrigske regering betegnede det som et nødvendigt onde, og eksperter spåede, at det blot var et spørgsmål om tid, før andre lande ville følge trop. [...] Men den østrigske lov, der efter planen skal træde i kraft den 1. februar, er nu løbet ind i problemer. Samtidig har den eksplosive omikron-smitteudvikling i Europa skabt fornyet debat blandt sundhedseksperter om, hvorvidt tvungen vaccination overhovedet er nødvendigt og vejen frem. [...] EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har tidligere kaldt det "forståeligt og relevant", at Europa i højere grad diskuterer tvungen vaccinepligt. I Danmark har politikere taget afstand fra et sådan tiltag, og heller ikke Storbritannien ønsker at bevæge sig i den retning. Begge lande har en høj vaccinetilslutning sammenlignet med andre. [...] WHO forudser, at over halvdelen af europæerne vil blive smittet med corona inden for de næste seks-otte uger og dermed opnå bedre immunitet."
Jyllands-Posten, s. 10-11 (13.01.2022)