Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. juli 2023Repræsentationen i Danmark32 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 13. juli 2023

Tophistorier

EU får sin store naturlov - med modifikationer
Flere af dagens aviser skriver, at Europa-Parlamentet har stemt for en justeret tekst til en naturgenopretningslov for EU, som pålægger medlemslandene at genoprette mindst 30 procent af de truede økosystemer i 2030. En lov som, siden EU-Kommissionen præsenterede forslaget til naturgenopretning sidste år, har mødt betydelig skepsis fra forskellige kilder. Både i Europa-Parlamentet og blandt medlemslandene i EU er der bekymring for, om forslaget vil medføre konsekvenser for vigtige sektorer som fødevareproduktion og vedvarende energi. Den nye afstemning er et nederlag for centrum-højregruppen EPP, der har kæmpet imod loven. Efter afstemningen udtalte César Luena, den spanske socialdemokrat, der har ledet forhandlingerne om naturloven i parlamentets miljøudvalg, at naturgenopretningsloven har fået stor opbakning fra civilsamfundet, ngo'er, unge mennesker, forskere og endda multinationale selskaber samt flertallet af EU-regeringer. Han påpegede, at mens det konservative EPP valgte ikke at støtte loven, har resten af parlamentet rykket sig fremad med dette afgørende stykke politik med målet om at sikre en bedre fremtid for alle. Der er dog blevet foretaget visse svækkelser og kompromiser for at opnå flertal, herunder muligheden for lavere genopretningsmål for visse områder og fleksibilitet med hensyn til sociale og økonomiske forhold. "For at opnå et kompromis ofrede EU-parlamentarikerne mange afgørende krav og mål og endte i en position, der er markant svagere end Kommissionens oprindelige forslag," lyder det fra Daniels Sharms, aktivist hos Fridays for Future, fra Strasbourg, ifølge Information. "Sejren kom med en meget høj pris," skriver European Environmental Bureau (EEB), som er de europæiske miljøorganisationers paraplyorganisation, ifølge Information. Grønne organisationer og virksomheder opfordrer til en mere ambitiøs og fremtidsrettet lov i fremtiden. "Jeg synes EU-Kommissionens oprindelige udspil burde have været strammere, men nu har vi i stedet fået noget der er endnu svagere, det er trist. Men når det er sagt, så ser jeg hellere vi har en udvandet naturgenopretningslov, end at naturgenopretning helt afvises," udtaler Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten ifølge Altinget tirsdag. Loven skal nu forhandles mellem parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen.

De danske parlamentarikere i Europa-Parlamentet stemte næsten enstemmigt for forslaget om naturgenopretningen, mens Dansk Folkepartis Anders Vistisen var den eneste, der stemte imod. Det skriver Information. Der har været splittelse i De Konservative og Venstre angående forslaget, selvom de i Venstre hele tiden har sagt, at EU skal have en naturgenopretningsplan. De grønne og venstrefløjen er kritiske over for de ændringer, som er kommet i teksten, mens højrefløjen mener, at ændringerne har forbedret forslaget. "Kommissionens forslag er blevet bedre af afstemningen i dag. Jeg gider ikke at deltage i venstrefløjens spin om, at der lå noget, der var meget bedre," lyder det blandt andet fra Pernille Weiss (K).

Politiken bringer en analyse af Karin Axelsson, avisens korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Få havde forudset, at en lov om blomster, bier og vilde arealer ville afstedkomme så store slagsmål, som tilfældet har været de seneste måneder - både i EU-Parlamentet og blandt medlemslandene. Og alligevel er det måske logisk, for overalt i Europa kan man se tegn på en tiltagende 'metaltræthed' hos borgere over for klima- og miljøtiltag. Partier på den yderste højrefløj har fået vind i sejlene på at tale borgernes klima-frustration efter munden, tag bare Vox i Spanien, som står til at kunne komme med i en regering efter valget 23. juli. [...] Alle har været klar over, at der ville komme et smertens punkt, når EU's mange klimaløfter skulle forvandles til konkret handling, klare krav og udskrevne regninger til borgere og virksomheder. Naturgenopretningsloven er et eksempel på netop dette. For EU's 27 lande var rørende enige om målsætningen, da de besluttede, at 30 procent af Europas natur skal være beskyttet i 2030. Ligesom EU-Parlamentet var klar i mælet, da de for tre år siden erklærede klimanødsituation. Noget mere mudret så det ud, da land efter land kæmpede for at udvande naturgenopretningsloven og sikre mere fleksibilitet for deres særlige interesser, hvad enten det var vindmøller, byggeri, skovfældning eller landbruget. Og onsdag stemte EU-Parlamentet sig igennem en lang række af ændringsforslag, som samlet betyder, at naturgenopretningsloven godt nok fortsat lever, men i en udgave, som er endnu mere udvandet end medlemslandenes, hvis man spørger venstrefløjen - mere fleksibel og fornuftig, hvis man spørger højrefløjen."
Information, s. 8-9; Altinget, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2 (13.07.2023)

Prioriterede historier

FN-råd vedtager resolution mod religiøst had
Flere af dagens aviser skriver, at FN's Menneskerettighedsråd har vedtaget en omstridt resolution om religiøst had efter koranafbrændinger i Sverige. Resolutionen, der blev fremsat af Pakistan, opfordrer lande til at gennemgå deres lovgivning for at forhindre religiøst had og retsforfølgelse. EU og USA er imod resolutionen og mener, at den strider imod deres syn på menneskerettigheder og ytringsfrihed. 28 lande stemte for, 12 imod, og 7 lande undlod at stemme. Resolutionen nævner ikke specifikt Sverige, men omtaler "visse europæiske lande". En svensk-irakisk mand brændte en koran af i Stockholm, hvilket udløste demonstrationer og diplomatiske reaktioner. Resultatet af afstemningen anses for at være et nederlag for vestlige lande, mens Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) har fået øget indflydelse på rådet.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2 (13.07.2023)

Tyrkiet har vist sig at være et problemfyldt klubmedlem
Altinget skriver onsdag, at Sveriges medlemskab af NATO er blevet accepteret af Tyrkiet, hvilket blev annonceret efter en forvirrende eftermiddag. Der var forvirring og latter blandt svenske politiske eksperter, da Tyrkiets præsident Erdogan pludselig nævnte EU og krævede genoptagelse af forhandlingerne om Tyrkiets medlemskab af EU. Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, erklærede sig enig i, at Tyrkiet bør optages i EU. Derefter meddelte Erdogan, Stoltenberg og den svenske oppositionsleder Ulf Kristersson, at Sverige vil blive optaget i NATO med løfter om at støtte genoptagelsen af Tyrkiets EU-optagelsesproces. Den præcise betydning af Sveriges "aktive støtte" er ikke klart, men ifølge NATO drejer det sig om at modernisere toldunionen mellem Tyrkiet og EU. Der er ingen nye forpligtelser fra Sveriges side, men de bekræfter deres tætte samarbejde med Tyrkiet. Sverige har altid haft en positiv holdning til Tyrkiets EU-medlemskab, og Tyrkiets udvikling væk fra EU's værdier og principper var årsagen til sammenbruddet i forhandlingerne. Erdogans forhandlingstaktikker har muligvis distanceret Tyrkiet fra EU og svækket dets omdømme blandt NATO-landene. Det er nu tydeligt, at forhandlinger med Erdogan aldrig har en endelig afslutning, og at aftaler ofte kan følges op af nye krav og forhandlinger.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Henrik Clausen, webudvikler, Brabrand, som blandt andet skriver: "Jeg fandt det nærmest komisk at se Tyrkiets præsident Erdogan sætte tyrkisk EU-medlemskab som betingelse for at acceptere Sveriges optagelse i Nato. Rent bortset fra at medlemskab af de to organisationer ikke har noget med hinanden at gøre, er Tyrkiet længere end nogensinde for at opfylde de helt grundlæggende krav for at blive EU-medlem: Først er der naturligvis det indlysende, at den europæiske union er europæisk. [...] Så er der de såkaldte Københavnskriterier, der blev vedtaget på et EU-topmøde i København i 1993. Der er tre hovedpunkter, et politisk, et økonomisk og et juridisk. [...] Tyrkiet falder igennem på samtlige punkter. [...] Det økonomiske kriterium er det også svært at se overholdt, da landet er i en økonomisk krise med alvorlig inflation. Hvilket i høj grad skyldes, at den tyrkiske nationalbank ikke er uafhængig af regeringen, der har krævet en klart uansvarlig pengepolitik. Hvis Tyrkiet tog sin EU-ansøgning alvorligt, ville landet også reparere sin udenrigspolitik. Det vil sige at ophæve besættelsen af Nordcypern, så den del af landet kan indtage den plads i EU, det juridisk set har. Det vil også sige at holde op med at krænke Syriens suverænitet og ved at standse sin truende opførsel mod Grækenland. Tyrkiets åbenlyse uvilje mod at overholde betingelserne får EU-medlemskab burde for længst have ført til, at landet fik frataget sin kandidatstatus."

Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Robert Ellis, Tyrkiet-analytiker og kommentator, international rådgiver, RIEAS (Research Institute for European and American Studies). Han skriver blandt andet: "Der bredte sig en lettelses suk blandt Nato-landene, da Nato mandag aften kunne meddele, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, Sveriges statsminister Ulf Kristersson og Natos generalsekretær Jens Stoltenberg i Vilnius havde indgået en aftale, der kunne sikre Sveriges Nato-medlemskab. Hvad Stoltenberg betegnede som "et historisk skridt", blev derimod fordømt i Tyrkiet ikke bare af oppositionen men også af Erdogans alliancepartner, den stærkt nationalistiske Bahcet Develi. Ruslands præsident Putins talsmand, Dmitry Peskov, deltog også i fordømmelsen, da Ruslands modstand mod Natos udvidelse angiveligt var årsagen til krigen med Ukraine. Under et møde med USA's præsident Joe Biden udtalte Erdogan, at afgørelsen var starten på "en ny proces" i forholdet mellem USA og Tyrkiet. Men når man ser nærmere på, hvad der egentlig blev aftalt i Vilnius, er der tydeligt tegn på, at aftalen var mere en sejr for Tyrkiets Erdogan, og at Sverige måtte sluge mere end en kamel for at kunne komme ind i varmen. [...] For at få lov til at komme ind i det forjættede Nato-land er Sverige underlagt flere betingelser. Som aftalt under Nato-topmødet i Madrid i juni 2022 skal Sverige genoptage sin våbeneksport til Tyrkiet, og i henhold til artikel 4 af Madrid-aftalen ikke støtte YPG/PYD i Syrien. [...] Samtidig må Sverige heller ikke støtte det, der i Tyrkiet, er betegnet som FETÖ-bevægelsen (Fethullahist Terrorist Organisation). [...] Derudover er Sverige, som en del af aftalen, pålagt at støtte et forsøg på at genoplive Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU. I betragtning af, at Sverige har spillet fallit med hensyn til at integrere sin egen indvandrerbefolkning, er Sverige næppe nogen garant for succes."
Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, s. 30 (13.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Kreative forslag om arbejdskraft skal mødes med klapsalver
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Mens de to andre regeringspartier synes at være gået i sommerferiedvale har Moderaterne sat dagsordenen med forsøg på nytænkning. Det drejer sig om et forslag om at indgå partnerskaber med lande uden for EU som eksempelvis Filippinerne for at uddanne og rekruttere personale inden for sundheds- og plejesektoren. Som andre idéer fra Moderaterne er forslaget ikke arbejdet i bund - og der melder sig en række overvejelser og legitime betænkeligheder. Det ændrer ikke på, at forsøgene på nytænkning bør mødes med positiv åbenhed af mindst to årsager. Den ene er, at der er grund til at tvivle på, om de hidtidige tiltag for at undgå mangel på arbejdskraft er tilstrækkelige. [...] Fra september 2022 til februar 2023 var der knap 85.000 forgæves forsøg på at rekruttere medarbejdere, og som adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening, udtrykker det i Politiken, er der brug for en samlet plan i forhold til international arbejdskraft: “Konkurrencen om den europæiske arbejdskraft vil stige, og det vil den også efter arbejdskraft fra lande uden for EU. Jo mere fleksibelt vi stiller os som land, jo bedre vil vi stille os i konkurrencen.” [...] I en analyse fremhæves det, at antallet af personer mellem 25-64 år i EU-landene i de kommende mange år vil skrumpe markant. Det sker samtidig med, at en rekordstor del af EU's virksomheder melder om mangel på arbejdskraft. Den anden grund til, at Moderaternes forsøg på at udvikle nye idéer må hilses velkomment, handler mere om det parlamentariske billede. Hvem husker ikke med gru tilbage på pinagtighederne i blå blok, da et fælles borgerligt pressemøde sidste år om frit valg og velfærdsudfordringer endte i mumlen og mundhuggeri om, hvorvidt ældre skal kunne sige nej til en hjemmehjælper med tørklæde? Det er på tide, at den politiske debat om en række samfundsudfordringer nu synes befriet for udlændingepolitiske, proportionsforvrængende overtoner."
Børsen, s. 24 (13.07.2023)

Vi må selv tage ansvar for vores faglærte
Børsen bringer et debatindlæg af Kasper Palm, forbundssekretær, Uddannelsessekretariatet. Han skriver blandt andet: "116.000. Så mange årsværk står vi til at mangle i 2030 alene i industrien, og manglen bliver kun større i takt med, at de grønne ambitioner også bliver det. Desværre oplever andre europæiske lande den samme udfordring, så vi kan ikke bare finde de faglærte i resten af Europa. En spritny analyse viser, at EU's arbejdsstyrke står til at skrumpe med 5,7 mio. frem mod 2030. Dykker man længere ned i tallene viser det sig, at der særligt vil komme mangel på ufaglærte og faglærte i fremtidens arbejdsstyrke. I 2030 kan EU stå med et arbejdsmarked, hvor der er 6,2 mio. færre personer med en faglært eller gymnasial uddannelse, imens der er 8,9 mio. flere med en videregående uddannelse. [...] Det bør få større opmærksomhed, for også herhjemme er vi ikke altid gode nok til at give de unge muligheden for at få de rette kompetencer. Det er et stort problem, for de bekymrende tal viser jo, at vi i Danmark selv må tage ansvar og gøre det mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse. [...] Mange unge mennesker ønsker at rejse ud og opleve verden. Derfor bør man både på europæisk og nationalt plan kigge på, hvordan man kan gøre det mere tilgængeligt for lærlinge og elever at komme på udlandsophold."
Børsen, s. 23 (13.07.2023)

Det digitale indre marked

Nu kan der igen overføres personoplysninger til USA
EU-Kommissionen har godkendt en aftale mellem EU og USA, der tillader overførsel af personoplysninger. Aftalen erstatter den tidligere ulovlige "Privacy Shield"-aftale, der blev afvist af EU-Domstolen i 2020. Den nye aftale, kaldet "EU-U.S. Data Protection Framework", styrker databeskyttelse og handel mellem EU og USA. Det betyder, at virksomheder nu kan overføre personoplysninger til amerikanske cloududbydere som Amazon, Microsoft, Apple og Google. "Aftalen er et rigtig positivt skridt, der styrker databeskyttelse og handel mellem EU og USA," udtaler Mette Kaagaard, adm. direktør i Microsoft Danmark. Brancheforeningen IT-Branchen mener, at afgørelsen er årets vigtigste og vil lette anvendelsen af standardløsninger. "Det er super vigtigt, at EU-Kommissionen har vurderet, at personoplysninger nu er hegnet tilstrækkeligt meget ind. Mange af vores digitale løsninger baserer sig på standardløsninger, som leveres via cloud. Den her afklaring vil gøre det markant nemmere at anvende de standardløsninger,” siger Martin Jensen Buch, der er chefkonsulent hos IT-Branchen. Aftalen kræver dog certificering af amerikanske leverandører af de amerikanske myndigheder, og GDPR-reglerne skal stadig overholdes for at sikre databeskyttelse. EU-Kommissionen har godkendt "EU-U.S. Data Protection Framework" efter en revision af det første udkast, der blev offentliggjort sidste år. Det danske datatilsyn udtrykte bekymringer vedrørende lovligheden i det oprindelige udkast, men de er blevet adresseret i den reviderede aftale, der nu er blevet godkendt.
Børsen, s. 12 (13.07.2023)

Finansielle anliggender

Inflationen flader ud måned efter måned, men renten på dine boliglån bliver ved med at stige
Politiken skriver i dag, at inflationen i Danmark falder mere end i andre EU-lande, men da Danmark er bundet til euroen, må man derfor leve med stigende lånerenter dikteret af Den Europæiske Centralbank (ECB). Flere rentestigninger er på vej, da ECB forsøger at nedbringe inflationen i hele Europa. Selvom inflationen falder i Danmark, bliver lån stadig dyrere på grund af fastkurspolitikken, der betyder, at Danmark følger euroens kurs. Inflationen i eurozonen er stadig højere end i Danmark. I juni lå inflationen i eurozonen på 5,5 procent, hvilket er markant højere end inflationen herhjemme. Den højere inflation i eurozonen skyldes delvist sydeuropæiske lande, men i særdeleshed østeuropæiske lande, som er en del af euroområdet. ECB forventes at hæve renten flere gange i år for at håndtere den høje inflation. Der forventes en yderligere rentestigning fra ECB senere på denne måned, og det samme ser ud til at ske på rentemødet i september ifølge prognoserne. "Det er rigtig fint, at inflationen falder af sig selv, siger Den Europæiske Centralbank, men det brede inflationspres er stadig for voldsomt, i øvrigt også i Danmark, og derfor er det centralbankens klare vurdering, at vi fortsat skal hæve renten. Så er der blandt økonomer en diskussion af, om man har tacklet inflationen for hårdt med de her rentestigninger i eurozonen, men det er altså den medicin, centralbanken har valgt", udtaler Las Olsen, Danske Banks cheføkonom.
Politiken, s. 6 (13.07.2023)

Institutionelle anliggender

Dansker bliver EU's nye generaldirektør for uddannelse, idræt og kultur
Pia Ahrenkilde Hansen har skiftet sin stilling som generaldirektør i EU ud med en anden, hvor hun nu vil stå i spidsen for EU's generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur. Det skriver Altinget onsdag. Pia Ahrenkilde Hansen har de seneste fire år ledet EU-Kommissionens kommunikationsarbejde og har tidligere haft stillinger som driftsdirektør og talsperson for Kommissionen. Nu vil hun fokusere på europæisk uddannelses- og ungdomspolitik. Det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvornår Pia Ahrenkilde Hansen overtager rollen som generaldirektør fra Themis Christophidou, der har haft stillingen siden 2018.
Altinget, onsdag (13.07.2023)

LUK EU'S ÅBNE DØR
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Qatar-gate kan blot være toppen af isbjerget, hedder det i en rapport, som den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet har fået lavet. [...] Ifølge anklagerne er parlamentarikerne blevet fodret med millioner af kroner. Det er i sig selv grove løjer. Men i den friske rapport fremgår det også, at lobbyister, og i det her tilfælde fremmede magter, uhindret kan vade ind i parlamentet og udøve udenrigspolitik. Desuden kan parlamentarikere uden nogen form for kontrol arbejde for fremmede magter. [...] I dag skal medlemmer af EU-parlamentet ikke registrere møder med lobbyister eller fremmede regeringer. I Qatar-gate har der været adskillige møder mellem Qatars regering og europæiske politikere. Flere gange i Qatar, som har betalt for både rejse og ophold. Hvilket også er en uskik. Det er den lille korruption. [...] Eksperterne bag rapporten foreslår, at man gør det obligatorisk at registrere møder med lobbyister. [... ] Sådan burde det have været for længst. Presset på EU for at opnå fordele kommer fra mange sider. Og det er helt legalt. Men det skal foregå i åbenhed. [...] Qatar-gate handler om mere end blot fodbold-VM. Qatar ønsker at få lempet visumreglerne i EU for landets borgere, så de lettere kan flygte fra den ulidelige varme i Qatar om sommeren. [...] Indtil videre har EU indført en form for karantæne for diplomater fra Qatar og Marokko. De må ikke betræde parlamentets bygninger. Men så mødes de bare på et hotel. [...] Der skal anderledes skarp lud til. EU mangler i den grad etiske retningslinjer. Selvfølgelig bør det ikke være muligt for medlemmer af EU-parlamentet at arbejde for fremmede magter. Der er noget etik og nogle regler, der skal på plads, og det bør ske inden næste års valg til EU-parlamentet. Kandidaterne skal vide, at de ikke kan tjene flere herrer på samme tid."
Ekstra Bladet, s. 28 (13.07.2023)

USA og de nordiske lande sender advarsel til Vladimir Putin
USA's præsident Joe Biden mødes med de nordiske ledere i Helsinki til et nordisk-amerikansk topmøde. Det skriver Politiken. Mødet har til formål at styrke båndet mellem USA og Norden og sende et signal til den russiske præsident, Vladimir Putin, om USA og Nordens tætte samarbejde. "Nu kommer Joe Biden for at signalere over for præsident Putin, at Nato vil forsvare hver en centimeter af sit territorium, og der findes lige nu ikke et sted, hvor det signal kan sendes mere klart end fra Finland", udtaler Charly Salonius-Pasternak, forsker på Finnish Institute of International Affairs i Helsinki. Finland, der er vært for topmødet, er blevet en del af NATO, hvilket udvider NATO's frontlinje mod Rusland. Mødet vil fokusere på sikkerhed, teknologi og grøn omstilling. De nordiske lande er blandt de største bidragydere til Ukraine, og et nyt samarbejde mellem deres luftvåben styrker deres militære kapacitet. Relationen mellem USA og de nordiske lande er god, og mødet er en mulighed for at styrke samarbejdet yderligere. På trods af nogle uenigheder og konkurrence mellem de nordiske lande er sammenholdet i fokus under mødet.
Politiken, s. 9 (13.07.2023)

Klima

Europa står ved energi- og klimapolitisk korsvej
Jyllands-Posten bringer i dag en kronik af Lars Aagaard, Klima-, energi- og forsyningsminister (M) og Bergur Løkke Rasmussen, MEP (M). De skriver blandt andet: "Spørgsmålet er, om EU-landene i de kommende år for alvor har modet til at øge tempoet og samarbejdet om et grønnere Europa. Er vi klar til at gøre os helt uafhængige af Putins energi? Men samtidig sikre, at EU ikke uforvarende vikles ind i nye energipolitiske afhængigheder. [...] De kommende år bliver afgørende, og Danmark har en unik mulighed for at bidrage ved at gå forrest som Europas kraftværk for grøn energi og lagring af CO2. [...] Vi står over for en historisk transformation af vores samfund. Heldigvis er vi godt i gang. Tusinder af europæiske virksomheder har allerede omstillet produktionen fra naturgas eller olie til strøm. [...] Det bliver en jætteudfordring at sikre de massive mængder strøm, vi får brug for, men vi er på vej. [... ] Med årets Nordsøen-topmøde i Oostende deler Danmark og otte andre europæiske lande en fælles ambition om ca. 120 gigawatt havvind i 2030 og mindst 300 gigawatt i 2050 - grøn strøm svarende til det årlige forbrug hos flere end 300 millioner europæiske husstande. Og i Danmark går vi foran som Europas grønne kraftværk. Vi har netop besluttet danmarkshistoriens største havvindsudbud på 14 gigawatt - en potentiel syvdobling i forhold til i dag. Det gør vi, fordi ikke mindst Nordsøen har et potentiale til at blive en hub, der kan forsyne store dele af Europa med grøn strøm og grøn brint, ligesom den rummer store muligheder for lagring af CO2 i undergrunden. Og erfaringer viser, at hvor energien er, vil industrien søge hen. [...] Potentialet er enormt, men for at udnytte det til fulde kræver det, at resten af Europa følger Danmark på rejsen væk fra olie, kul og naturgas. [...] Den grønne omstilling er på vej, men der er ingen tvivl om, at tempoet skal op. EU har allerede gjort en del for at sætte ekstra skub i godkendelsesprocesserne for vedvarende energi, men vi er slet ikke i mål. [...] Med Net Zero Industry Act og Critical Raw Materials Act har EU taget de første skridt i den rigtige retning, men der er også meget, der ikke er taget hånd om. Inden for det næste halvandet år skal EU træffe beslutning om et 2040-mål. En helt afgørende beslutning, der kommer til at lægge linjen for EU's klimapolitik de næste mange år. [...] Og om to år overtager Danmark EU-formandskabet. Som Europas grønne kraftværk skal vi bruge muligheden til at iklæde Europa de grønne syvmilestøvler. Vi engagerer os derfor i debatten allerede nu netop for at vise, at ambitiøse mål og politik kan gå hånd i hånd og bringe os på rette vej mod klimaneutralitet og et grønnere Europa."
Jyllands-Posten, s. 31 (13.07.2023)

Frustrerede energikæmper kræver opgør med sløvhed i jagten på et grønt Danmark
Vindgiganten Vestas og energiselskabet Norlys opfordrer regeringen til at genstarte udbygningen af grøn energi på land. De påpeger, at der er behov for markant hurtigere godkendelsesprocesser for vedvarende energi. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Begge virksomheder er en del af en ny alliance for vedvarende energi i Dansk Erhverv og fremsætter en række forslag til klimaminister Lars Aagaard (M) for at øge tempoet på opsætningen af vindmøller og solceller på land. De mener, at de politiske planer er svære at realisere på grund af langsomme godkendelsesprocesser. Et af forslagene er indførelsen af en "grøn behandlingsgaranti," hvor det maksimalt må tage 12 måneder at behandle og godkende et projekt for vedvarende energi på land. Desuden vil det give Danmark mulighed for at følge op på en europæisk ambition. EU-Kommissionen har nemlig opfordret til at reducere sagsbehandlingstiderne for nye projekter på land. "Hvis Danmark nu kunne tage sig sammen og igen forsøge at få gang i et landvindmarked, kunne man vise vejen for resten af Europa," udtaler Morten Dyrholm, group senior vice president i Vestas. Vestas påpeger, at parallelt arbejde med miljøgodkendelser, nabohøringer og VVM-undersøgelser kan frigive projekter, der er blevet forsinket. Alliancen for vedvarende energi håber, at Danmark kan vise vejen for resten af Europa ved at genstarte udbygningen af landvindmøller.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (13.07.2023)

Landbrug

Flere partier vil gøre op med »smertefuld« bedøvelse af grise
Information skriver i dag, at flere politiske partier kræver handling fra regeringen vedrørende den smertefulde og ubehagelige bedøvelsesform af grise på danske slagterier. Information har rapporteret, at samtlige danske slagterier anvender en bedøvelsesmetode, der er blevet kritiseret i Storbritannien. Metoden indebærer brug af CO2-kamre, hvor grise gøres bevidstløse ved at indånde gassen inden slagtning. Eksperter fra Århus Universitet har udtalt, at grise normalt reagerer på gassen ved at trække efter vejret, sprælle og forsøge at flygte, og metoden opleves som smertefuld og ubehagelig, selvom lidelserne kun varer cirka 30 sekunder, indtil grisene mister bevidstheden. SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten kræver politiske initiativer for at udvikle alternative bedøvelsesformer og fremskynde processen. De ønsker, at der forskes mere intensivt og afsættes midler til at finde bedre og mindre smertefulde metoder. I forbindelse med undersøgelsen af de dyrevelfærdsmæssige problemer ved CO2-bedøvelse på slagterier henviste Landbrug & Fødevarer til en rapport fra Teknologisk Institut fra 2020. Ifølge rapporten betragtes CO2-bedøvelsen af mange som den mest skånsomme metode, der findes i dag. Dog erkender organisationen, at metoden ikke er perfekt og støtter arbejdet med at finde mere skånsomme alternativer, såsom EU-finansierede forskningsprojekt PigStun. Udfordringerne ved CO2-bedøvelse har imidlertid været kendt i lang tid. Allerede i 2004 konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, at CO2-bedøvelse ikke er optimal set ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv.
Information, s. 4 (13.07.2023)

Migration

DF-ordfører: Beskyt grænsen med pigtråd, voldgrave og bidske hunde
Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn er bekymret over den stigende asyltilstrømning til EU's grænser og argumenterer for, at Danmark bør være klar til at tage skrappere midler i brug for at beskytte den danske grænse. Det skriver Berlingske i dag. Han nævner konkrete værktøjer som mur, pigtrådshegn, voldgrave, vagttårne, vandkanoner og bidske hunde. "Lige nu ser vi en folkevandring op gennem Europa. Og der ankommer lige så mange migranter ved Italiens kyst, som der gjorde, da flygtningekrisen var på sit højeste," fortæller Mikkel Bjørn. Selvom antallet af asylansøgere i Danmark stadig er lavt, mener han, at vi skal være forberedte på flygtningestrømme og være klar til at beskytte grænsen. Han understreger betydningen af at tilføre flere midler til grænsekontrollen og argumenterer for, at Danmark skal være villig til at tage alle hensigtsmæssige midler i brug. Han erkender, at der ikke er nogen indikationer på "mellemøstligt barbari" i dansk kontekst, men ønsker at foregribe en potentiel situation med tusindvis af asylansøgere, der banker på den danske grænse. Han mener, at Danmark skal fokusere på EU's ydre grænse, da asylansøgere, der har fået ophold i andre europæiske lande, stadig kan komme til Danmark. "Ideelt set ville det også være bedre med en ydre grænsekontrol i Europa, men når den ikke varetages tilstrækkeligt, er vi nødt til at opsætte en kontrol ved den danske grænse i stedet," udtaler han.
Berlingske, s. 8-9 (13.07.2023)

Sikkerhedspolitik

Derfor skælder Zelenskyj ud på Nato
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, avisens udenrigskommentator, som blandt andet skriver: "Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fik på Nato-topmødet i Vilnius i Litauen, hvad han kunne forvente. Når han alligevel skælder ud på alliancens medlemslande før, under og efter topmødet, så er det fordi han forstår Nato - han skælder ikke ud på alle, han skælder ud på dem, der tøver. [...] Hvad fik Zelenskyj? Forpligtende lovning på støtte af militært udstyr over en årrække, træning af de ukrainske styrker og integrering med Nato - operationelt. [...] Hvad fik Zelenskyj ikke? En klar køreplan for Natomedlemskab. Stoltenberg udtrykte sig med uld i mund, da han sagde, at en totrinsproces skulle gøres til en ettrinsproces. Invitationen til Nato-medlemskab, der ikke kom på dette topmøde, ville komme, måtte man forstå, når de to trin er forenklet til et trin. Her viser Stoltenberg, at han ikke er Natos politiske leder, men organisationens øverste embedsmand. [... ] Skal man pædagogisk forklare, hvad Stoltenberg siger, så er det, at der først kan komme en invitation, når der er fred i Ukraine. [...] I stedet fik han et Nato-Ukraine Råd, der holdt sit første møde i går, hvilket understreger pointen, at Ukraine aldrig har været tættere på Nato - men forsat sidder uden for i venteværelset. [...] Mange medlemslande ville gerne give Ukraine en invitation og en køreplan denne sommer. Men langt fra alle, og det det er dem, Zelenskyj taler til for at vende tøven til opbakning til ukrainsk medlemskab. Mødet markerede, at Europa har fået et nyt Nato - og det forstår Zelenskyj og viser det i sin ageren. Én af de vigtigste beslutninger fra topmødet er, at Nato nu har tre fokuserede indsatsområder - mod nord, mod øst og mod syd. [...] Det nye tyngdepunkt bekymrer i syd, hvor man er modtagecentral for migranter fra det afrikanske kontinent og fra Mellemøsten - et problem, man ikke er så optaget af i nord. Politisk giver en indsats i syd mening for alliancens sammenhængskraft - alle skal have noget. Men på længere sigt har den komponent iboende problemer, for sikkerhedstruslerne i syd er ikke primært af militær karakter, og Natos værktøjskasse er militær. EU har den rigtige værktøjskasse - økonomisk udvikling, politisk samarbejde og hævdelse af EU's ydre grænse. Problemet her er dels indre splid blandt medlemslandene om byrdefordeling, og dels at EU's eksekvering på de sydlige trusler indtil nu ikke har været imponerende."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (13.07.2023)

Zelenskyj: "Ingen er villige til at kaste sig ud i en verdenskrig. Det er logisk"
Altinget skriver onsdag, at Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj forstår frygten for en atomkrig med Rusland, der i øjeblikket forhindrer Vesten i at optage Ukraine i NATO. Zelenskyj mener imidlertid, at medlemskabet skal ske straks efter, at krigen er slut. Han anerkender, at Ukraine ikke kan blive medlem af NATO, så længe krigen fortsætter på ukrainsk territorium. Han mener dog stadig, at Ukraine vil blive medlem af NATO, når betingelserne er opfyldt og freden er genoprettet. "Nato har brug for os, ganske som vi har brug for Nato. Jeg føler mig overbevist om, at Ukraine vil komme ind i Nato efter krigen. Nu hører vi, at Ukraine kan blive medlem, når betingelserne er opfyldt. Min forståelse er, at det er, når der igen er sikkert på vores territorium," udtaler han. Han deler dermed sin egen tolkning af betingelserne for medlemskab, som blev fastlagt på Natos topmøde. Ukraine vil i mellemtiden modtage langsigtet støtte fra flere vestlige lande. Topmødet i Litauen, der afholdes tæt på grænsen til Hviderusland og Rusland, er blevet opfattet som en provokation af Kreml. Den russiske udenrigsminister Lavrov hævder, at Vesten fortsat forsyner Ukraine med våben for at opretholde konflikten, mens NATO-chef Stoltenberg understreger behovet for at forhindre Rusland i at vinde krigen og fastslår, at Rusland ikke kan have vetoret over Natos udvidelse. "Der er en krig i gang i Europa, så der findes ingen risikofri handlinger for Nato. Men den største risiko for os er, hvis Rusland vinder krigen. Det ville være tragisk for Ukraine, og det ville være farligt for os," udtaler han og fortsætter: "Rusland har været imod hver eneste udvidelse af Nato. Vi kan ikke give russerne vetoret over Natos udvikling."
Altinget, onsdag (13.07.2023)

Udenrigspolitik

Georgiens mishandling af sin dødsmærkede ekspræsident truer landets drøm om EU
Information bringer en kronik af Susanne Staun, forfatter, som blandt andet skriver: "Rusland og Georgien har en del til fælles, især når det gælder kunsten at komme politiske modstandere til livs. Georgiens ekspræsident Mikheil 'Misha' Saakashvili er Georgiens svar på Alexej Navalnyj. Den nu 55-årige Saakashvili har tabt over 60 kilo, siden han blev fængslet i 2021, og billeder af hans radmagre krop går verden rundt. [...] Vesten bønfalder den georgiske regering om at lade Saakashvili overføre til behandling i udlandet, så han kan blive afgiftet. Men regeringspartiet Georgisk Drøm afviser og insisterer på, han har det fint, men blot skaber sig, fordi han vil løslades. Europa-Parlamentet betegner Saakashvili som politisk fange og vedtog i februar en resolution, der understreger, at behandlingen af indsatte, herunder den tidligere præsident, er en lakmustest for georgisk dedikation til europæiske værdier. Men EU-parlamentarikerne fik en svada tilbage: De vidste ikke, hvad de talte om, blandede sig skamløst i et suverænt lands indre anliggender og var åbenlyst 'europæiske agenter'. [...] I dag husker nogle Saakashvili for de mange tiltrængte provestlige reformer, andre for udviklingen af autokratiske træk og brug af beskidte metoder over for politiske modstandere. [...] Saakashvilis giftskæbne er kun en af mange grunde til, at EU er skeptisk over for at give Georgien EU-kandidatstatus. Regeringen i Tblisi ved alt for godt, at 85-89 procent af befolkningen ønsker EU-medlemskab, og derfor også at EU-modstand næppe sikrer genvalg i 2024. Så hvis Georgisk Drøm, som oppositionen kalder 'Russisk Drøm', skal forblive ved magten, må den lade, som om EU er vejen frem. Ingen lod sig dog narre, da regeringen i marts forsøgte at indføre 'den russiske lov' om, at alle organisationer og medier, der henter over 20 procent af deres finansiering i udlandet, får stemplet 'udenlandsk agent'. [...] I EU har man for længst forstået, at det ikke er Vesten, Georgisk Drøm drømmer om. [...] Og selv om 90 procent støtter Ukraine, sanktionerer regeringen ikke Rusland, og når EU som en del af sin politik for at fastholde Georgien på et integrationsspor tilbageholder lån, ansøger den georgiske regering bare om kredit i asiatiske banker. [...] Regeringen er også fundamentalt uvillig til at tackle de retsreformer, EU har krævet, ligesom en af-oligarkisering ville ramme Ivanishvili og regeringen hårdt, og selv om Ivanishvili officielt trak sig fra georgisk politik i 2021, ses han stadig som Georgiens uformelle leder. [...] Som en form for juridiske paradenumre fremlægges lovforslag, der hævder at ville implementere EU's krav - uden at gøre det. Regeringen lader, som om den gør alt det, EU vil have, men gør det bevidst forkert, så den bagefter kan forklare befolkningen, at "vi gjorde alt det, de ville have, men de synes ikke, vi er gode nok".
Information, s. 16-17 (13.07.2023)

LÆSERNE MENER
I et læserbrev i Politiken skriver Jørgen Kirkegaard, Hellerup, blandt andet: "Den frygtelige og vanvittige krig i Ukraine fortsætter endnu mere intensiveret med ophidselse, frygt og oprustning overalt. [...] I stedet for klyngebomber skulle man meget hellere sende en klynge af diplomater og fredsforhandlere til Moskva, Kyiv og vel også til USA og EU. Løsningen på konflikten er ret indlysende: Find frem til en fornuftig grænse mellem de russisksindede og ukrainerne, gerne med hjælp fra FN og OSCE."
Politiken, s. 5 (13.07.2023)

Vender Erdogan nu ryggen til Vladimir Putin?
Politiken skriver, at ifølge den russiske leder af Den Russiske Føderations forsvars- og sikkerhedsudvalg, Viktor Bondarev, er Tyrkiet ved at blive et "uvenligt land" på grund af en række provestlige beslutninger. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har foretaget politiske kursskifter, der signalerer en mere provestlig udenrigspolitik, herunder godkendelse af svensk medlemskab af NATO og støtte til ukrainsk medlemskab af NATO. Ifølge eksperter er disse beslutninger en reaktion på Tyrkiets økonomiske og finansielle krise, hvor Erdogan forsøger at rette op på økonomien og tiltrække investorer både fra golfstaterne, Rusland og Vesten. Det betyder dog ikke, at Tyrkiet vil distancere sig fra Rusland, da Rusland stadig er en vigtig faktor at tage i betragtning i Tyrkiets udenrigspolitik. Erdogan er kendt for at ændre Tyrkiets udenrigspolitik kort efter præsidentvalg, men det er vigtigt at huske, at han først og fremmest er pro-Erdogan og fokuserer på egne interesser.
Politiken, s. 9 (13.07.2023)

Vesten blåstempler igen og igen det islamiske regime. Det skal stoppe
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Benjamin Hosseini-Mehr, cand.soc.cbp og Samara Bahrami, cand.merc.ling. og sanger. De skriver blandt andet: "Iran var engang landet, der sørgede for stabilitet og fred i Mellemøsten, men er i dag det stik modsatte. [...] Det islamiske regime er ligeglad med de internationale diplomatiske spilleregler, men det er, som om omverdenen stadig ikke helt har forstået det. Der er stadig en bizar tro på, at Den Islamiske Republik gerne vil være en del af det internationale samfund, på trods af at republikken fortsætter med at udøve sit gidselstagningsdiplomati verden over. Den Islamiske Republik i Iran overtræder alle menneskerettighedskonventioner og bryder internationale love for krig og terror. Men alligevel får republikken formandsposten for det sociale forum i FN's Menneskerettighedsråd, som blandt andet har beskæftiget sig med sociale medier. Den samme islamiske republik, som kort forinden havde henrettet tre mænd for blasfemi på sociale medier. [...] Men i stedet for at sætte regimet på EU's terrorliste, udleverer vi dets terrorister tilbage til dem på et sølvfad. Kan det blive mere bizart? Kære udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod), du, som da protesterne var på sit højeste i Iran ikke ville lukke den iranske ambassade i Danmark med argumentet om, at det er vores ”eneste” mulighed for at lægge pres på det iranske regime, vi ser intet bedre tidspunkt for indkaldelse til den samtale end nu. [...] Stop med at legitimere præstestyret og poste penge i dets morderiske maskinrum."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (13.07.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark