EU i dagens aviser torsdag den 13. juni 2024

Tophistorier

EU indfører straftold på kinesiske elbiler
EU-Kommissionen vil indføre told på kinesiske elbiler for flere milliarder euro, fordi kinesiske bilproducenter får så meget statsstøtte, at det skaber unfair konkurrence for europæiske virksomheder. Det skriver flere af dagens aviser. Straftolden udgør helt op mod 38,1 procent, men EU-Kommissionen er åben for at finde en anden løsning med Kina, hvis det kan lade sig gøre. Indtil videre er planen, at de nye tariffer gælder fra 4. juli. Det ventes at straftolden indbringer mere end to milliarder euro årligt, hvilket vil indgå EU-budgettet hvert år. Ifølge Børsen mener Peter Thagesen der er underdirektør og chef for Global Handel og Investering i Dansk Industri, at EU-Kommissionen har lavet et grundigt stykke arbejde og at den nye straftold er “helt fair”. “Nu skal vi ikke ryste på hånden fra europæisk side. Heller ikke selvom kineserne måtte true med modforanstaltninger. Vi er nødt til at holde fast i, at vi ikke kan acceptere unfair konkurrence, ” siger Thagesen og fortsætter: “Tidligere har vi været lidt nogle tøsedrenge og ikke brugt den enorme økonomiske tyngde, vi reelt har, til at sikre fair konkurrence. det skal vi simpelthen blive bedre til.” I Jyllands-Posten lyder det fra Peter Thagesen: "Hverken Kina eller EU har heldigvis interesse i, at konflikten eskalerer til en handelskrig, så min vurdering er, at fornuften nok skal sejre, så vi ikke får en egentlig handelskrig mellem EU og Kina. Mit gæt er også, at kineserne faktisk vil være en smule lettede over, at den europæiske straftold trods alt ikke er endt på et endnu højere niveau." Siden efteråret har EU-Kommissionen undersøgt omfanget af konkurrenceforvridende statsstøtte til kinesiske elbiler. Fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, lyder det: "Prisen på bilerne bliver holdt kunstigt nede af statsstøtte i stort omfang, og det forstyrrer vores marked." Det kinesiske styre har kritiseret EU's undersøgelser og nu er spørgsmålet, hvad kinesernes modsvar bliver. "Et kinesisk modtræk, der allerede er i gang, er, at kinesiske el-bilproducenter i stigende grad rykker produktionen til Europa, som europæisk bilindustri tidligere med stor succes har gjort det til Kina. Med denne strategi vil kinesiske bilproducenter på længere sigt kunne undgå den straftold, der i udgangspunktet primært rammer biler, der er produceret i Kina," siger Peter Thagesen.

Ifølge Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Bie, kan det "blive rigtig grimt" med den nye straftold, da den ikke kun vil ramme Kina. "Det kan betyde dyrere biler på det europæiske marked og modvirker dermed det nedadrettede pres på inflationen, som kinesiske varer har leveret i år. Det komplicerer arbejdet for Den Europæiske Centralbank (ECB), da det er faldende varepriser, der har åbnet for rentenedsættelser. Prisstigningerne på tjenesteydelser er fortsat alt for høj," siger han. Han er spændt på, hvad Kinas modtræk bliver, om f.eks. Kina vil udnytte den politiske usikkerhed i de store EU-lande til at slå hårdt igen og dermed skabe problemer flere steder i europæisk økonomi. Det kan sætte både industrivarer og landbrugsvarer i skudlinjen. Ulrik Bie understreger, at der særligt er ét sted, hvor Kina kan sætte kniven ind. "Et virkeligt ømt punkt vil være, hvis Kina nu bremser for eksporten af batterier til elbiler, som EU er helt afhængig af. Det vil sparke direkte ind i hastigheden af den grønne omstilling. I forvejen er EUs målsætning om at udfase biler med fossile brændstoffer i 2035 under pres efter EP-valget," siger han.
Berlingske, s. 11; Ekstra Bladet, s. 10; Information, s. 10; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 4 (13.06.2024)

Prioriterede historier

Kan G7-ledere stå op mod Putin og Xi?
Torsdag indledes G7-topmøde i Italien, hvor Giorgia Meloni, premierminister i Italien, er vært, skriver Børsen. Modsat Meloni, som står fantastisk i vælgermålinger, så er G7-landenes lederes popularitet ganske enkelt i bund i øjeblikket og det er på et tidspunkt, hvor de skal blive enige om bl.a. nye sanktioner mod Kinas industrielle overproduktion, mere militær og økonomisk hjælp til Ukraine og øget klimaindsats. “Jeg er stolt af, at dette land præsenterer sig selv i G7 og i Europa med den stærkeste regering af dem alle,” sagde hun mandag morgen efter sejren ved valget til Europa-Parlamentet. Giorgia Meloni skal demonstrere sin Ukraine-venlige politik, når hun byder velkommen til mødet. USA's Joe Biden ønsker at sikre milliarder af ekstra dollar til Ukraine fra Ruslands indefrosne valutareserver med støtte fra Canada. Flere europæiske lande er dog modstandere af at sende reserverne til Ukraine på grund af juridiske og økonomiske bekymringer, herunder frygt for markedernes reaktion og tilliden til euroen. I stedet overvejer fire europæiske lande i G7 sammen med EU's repræsentanter - Ursula von der Leyen fra EU-Kommissionen og Charles Michel fra Det Europæiske Råd - at give Ukraine renterne fra de russiske penge, hvilket kan resultere i betydelige summer. Europæerne mener, at det er en mere juridisk holdbar løsning og håber på at undgå negative økonomiske konsekvenser ved at konfiskere de russiske milliarder.

Jyllands-Posten bringer et portræt af Italiens premierminister Giorgia Meloni, som torsdag er værtinde, når verdens største økonomier samles til topmøde. Da Giorgia Meloni første gang deltog ved regeringschefernes møde i Europabygningen i Bruxelles, var forventningerne lave, men nysgerrigheden stor. Nu er Italiens 47-årige premierminister en central figur på den europæiske scene. Flere internationale medier har givet hende titlen ”kongemager”, da hendes beslutninger i sidste ende kan afgøre besættelsen af de eftertragtede EU-topposter. Den konservative kommissionsformand, tyske Ursula von der Leyen, har også et særligt godt øje til Meloni. En EU-diplomat fortæller, at blandt EU's stats- og regeringschefer har Meloni fået skudsmålet: ”velforberedt, arbejdsom og med øje på bolden”. Personer tæt på hende beskriver hende som fokuseret på at finde løsninger på de store spørgsmål som migration og EU's støtte til Ukraine. Disse løsninger skal dog ikke, som frygtet, udgøre et markant brud med EU's retningslinjer. Melonis mission er, at Italien skal have vægt og tages alvorligt og hun accepterer ikke at blive ignoreret eller talt ned til. Hun mener, at EU skal baseres på nationernes Europa med et ligeværdigt samarbejde mellem nationalstaterne for de er roden i EU og ifølge hende kan man ikke bygge et politisk Europa uden at tage hensyn til nationen. "Vi har vores sprog, vores traditioner, vores grænser. Og dem vil jeg forsvare,” skriver hun i sin bog.
Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 12-13 (13.06.2024)

Det digitale indre marked

Ministre dropper dialog med techgiganterne
Fra både erhvervsminister Morten Bødskov og kulturminister Jakob Engel-Schmidt lyder det, at det kun er hård regulering, der virkelig batter over for techgiganterne, når det gælder om at finde værktøjer til at beskytte børn online. Derfor vil regeringen helt droppe dialogen med techgiganterne som Facebook, Instagram, Google, Youtube og TikTok om at finde løsninger, der blandt andet kan skærme danske børn og unge fra at møde seksuelle krænkelser, vold og skadeligt indhold på nettet. "Der er alt for meget varm luft. Og alt for lidt vilje til konkret handling. Det står lysende klart, at børn og unge er en kæmpe cash cow for dem. Og at de derfor reelt ikke vil hjælpe med at beskytte børn og unge bedre," siger Bødskov efter at have haft to møder med virksomhederne dette forår. "Tanken var, at vi i fællesskab med børneorganisationer kunne lave en model, som kunne spille ind i det arbejde, som EU-Kommissionen sidder med nu," siger Bødskov. Men da han spurgte techgiganterne, hvad de er villige til at levere af løsninger, oplevede han, at der var "en meget lang pause” og derfor har de valgt at droppe dialogen. "Konklusionen er, at vi må fortsætte arbejdet selv og med hård og strammere lovgivning," siger Bødskov.
Politiken, s. 1,2 (13.06.2024)

Institutionelle anliggender

Derfor blev Norden en rød-grøn plet på et højredrejet europakort
I store dele af Europa svingede pendulet til højre i store dele af Europa, men i Danmark, Sverige og Finland vandt rød-grønne partier nogle overraskende sejre ved søndagens valg, skriver Information. "I Sverige var klima og demokrati vigtige spørgsmål for vælgerne ved dette valg. Det er ikke så vigtige spørgsmål for Sverigedemokraterne. Og det er formodentlig en af flere årsager til, at resultatet blev, som det gjorde", siger Jonas Hinnfors, svensk statskundskabsprofessor fra universitetet i Göteborg. Den finske politiske ekspert og adjungeret professor ved Turku Universitet, Kimmo Elo, vurderer, at Venstreforbundets valgsejr bør ses som led i en stigende tendens til blokdannelse til venstre for den politiske midte, hvor Venstreforbundet, De Grønne og Socialdemokraternes politiske programmer smelter mere eller mindre sammen. Thorsten Borring Olesen, professor i historie fra Aarhus Universitet, mener, at der er en del nationale forhold, der har betydning for resultaterne i de tre lande. Han påpeger, at alle tre nordiske EU-lande har det til fælles lige nu, at de har delvist borgerlige koalitionsregeringer, som vælgerne har vist deres utilfredshed med. Derudover vurderer de tre nordiske lande EU's vigtigste opgaver til at være nogle helt andre end de fleste andre europæere, siger Kimmo Elo. Dette bekræftes af data fra EU's egen analyseenhed, Eurobarometer, der viser, at EU's forsvar og sikkerhed var det emne, som flest finnere og danskere ønskede skulle prioriteres under valgkampen til europaparlamentsvalget, mens svenskerne vægtede handling mod klimaforandringerne højest. Ifølge Eurobarometer var klimaet også for danskerne meget vigtigt. Derudover var der i alle tre nordiske lande sammenlignet med resten af Europa, færre, der peger på migration som et af de vigtigste områder, hvor EU bør tage affære inden for de næste fem år.
Information, s. 6-7 (13.06.2024)

EU-Kommissionen udnævner ny direktør for bæredygtigt fiskeri
EU-Kommissionen har på deres hjemmeside oplyst, at Fernando Andresen Guimaraes er udnævnt til direktør i generaldirektoratet for maritime anliggender og fiskeri. Det skriver Altinget onsdag. Fernando Andresen Guimaraes har 20 års erfaring i ledelsesstillinger i forskellige EU-organer og han kommer direkte fra en stilling som rådgiver for EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Han har også været medlem af den tidligere kommissionsformand José Manuel Barrosos kabinet, hvor han bidrog til udviklingen af EU's handlingsplan for en integreret havpolitik, der blandt andet dækkede søtransport og havmiljøbeskyttelse.
Altinget, onsdag (13.06.2024)

Overklassen har tabt medfølelsen med folket
Berlingske bringer en kommentar af Eva Selsing, filosof og forfatter, som blandt andet skriver: "På valgaftenen for det netop overståede EP-valg tonede kommissionsformand Ursula von der Leyen frem på skærmen og erklærede, at hendes gruppe havde "vundet" på trods af en generel højredrejning: "Ekstremerne til højre og venstre i EU-Parlamentet er gået frem. Derfor kommer resultatet med en stor opgave for de politiske grupper i midten. Vi skal arbejde for stabilitet og et effektivt Europa." Bemærk sproget. Dem, der ikke ser verden som von der Leyens såkaldte "midte", er "ekstremerne". Det er de yderlige, de farlige, dem, der truer det, vi kender. Modsat den pålidelige, trygge, ja, ordentlige og gode midte. [...] Der er nøgternt konstaterbart opstået et empatigab mellem den internationalt sindede overklasse, repræsenteret i den autoritære midte, og dens partikulært hengivne, mindre privilegerede landsmænd. Den manglende empati viser sig netop i talen om de ganske almindelige mennesker, som stemmer højreorienteret, fordi de er bekymrede for indvandringens konsekvenser, som "ekstremister" og "yderligtgående". Viljen til at af-menneskeliggøre store dele af de europæiske befolkninger er et politisk problem. Og udover at være kynisk, er det også kortsigtet. Det er dumt at have beskydning af sin egen borg som det bærende politiske princip. Politik er muligvis krig med andre midler. Men krigen skal jo da vel ikke føres mod ens egne?"
Berlingske, s. 15 (13.06.2024)

Interne anliggender

Det ungarske stjerneskud der vil udfordre Orbán
Péter Magyar er et nyt stjerneskud, som er dukket op på den politiske himmel i Ungarn, skriver Berlingske. Han fik et fremragende resultat ved europaparlamentsvalget og når landet senest i 2026 skal afholde parlamentsvalg, ligner han en seriøs udfordrer til den kontroversielle premierminister Viktor Orbán. Den 43-årige jurauddannede politiker hævder, at han er i spidsen for det eneste parti, som kan slå Orbán. Flere eksperter har påpeget, at det er uklart, hvad han rent politisk står for, ud over at han vil af med Orbán, som har siddet på magten i 14 år. Det er dog tydeligt, at han er langt mere EU-positiv end Orbán, hvilket også handler om at få del i de støttepenge, som EU har indefrosset som følge af bekymringer for Ungarns retsvæsens manglende uafhængighed. Derudover vil han i højere grad prioritere penge til landets sundhedsvæsen. Det drejer sig om de penge, som han mener skal tages fra de millioner af euro, som Orbáns regering ifølge Magyar bruger på propaganda. Magyar har kun i få måneder stået i spidsen for partiet Tisza, men det lykkedes ham at samle en opposition bag sig og skabe det næststørste parti ved europaparlamentsvalget i Ungarn med syv mandater og 29,7 procent af stemmerne.
Berlingske, s. 11 (13.06.2024)

Italien sender politiske martyrer til Bruxelles
Den italienske venstrefløjsaktivist Ilaria Salis, hvis fængsling i Ungarn satte premierminister Giorgia Meloni i en kattepine, er blevet valgt til Europa-Parlamentet og skal derfor løslades, skriver Kristeligt Dagblad. Den nu 40-årige lærerinde, Ilaria Salis, er sigtet i Ungarn for at have deltaget i et voldeligt overfald mod ungarske nynazister i februar 2023. Det var dog først, da det stod klart, at Salis kunne blive et samlingspunkt for den splittede opposition mod Giorgia Melonis regering, at det italienske diplomati begyndte at interessere sig for sagen. Salis blev opstillet til Europa-Parlamentet i to norditalienske valgkredse for den grønne venstrefløjsalliance AVS, og med sine 163.000 personlige stemmer hjalp hun alliancen over spærregrænsen. Derfor må sagen droppes, da hun nu har opnået parlamentarisk immunitet og hun ventes at blive løsladt fra husarrest. Det har dog vækket politisk debat i Italien. ”Det er ikke en del af demokratiet at opstille en person for at få vedkommende løsladt,” udtaler Italiens senatsformand, Ignazio La Russa, der er stiftende medlem af Melonis parti, Italiens Brødre, ifølge avisen La Stampa. Ilaria Salis dedikerer resultatet til ”alle, der behandles uretfærdigt for at kæmpe for frihed og lighed”: ”Antifascismen er, ud over en menneskelig værdi og et politisk perspektiv, et modstandsdygtigt og solidarisk fællesskab,” skriver Salis på Facebook.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (13.06.2024)

Klimaministeren afviser massiv kritik af regeringens svar på nye grønne EU-krav
Kritikken hagler ned over regeringen for i en ny køreplan ikke at gå forrest i EU med nye tiltag for at spare på energien, men klimaminister Lars Aagaards (M) afviser kritikken, skriver Altinget onsdag. "Normalt når jeg taler med erhvervslivet, får jeg at vide, at det er vigtigt, at vi implementerer EU-direktiver korrekt og rettidigt. Og der er præcis, hvad regeringen gør her. Vi har hævet afgifter og afsat meget betydelige puljemidler over de seneste år for at fremme energieffektivitet, så det er rimeligt, at vi notificerer det. Alternativet ville være, at man som land blev straffet for at være first mover på energieffektivisering," siger Lars Aagaard. Erhvervslivet kritiserer blandt andet, at når Danmark vælger blot at notificere energieffektiviseringsdirektivet, vil det give andre lande i EU en undskyldning for at vælge den mindst ambitiøse måde at gennemføre det nye EU-direktiv på. Fra Aagard lyder det: "Der er både økonomi og retfærdighed for danskerne i det her. Industrien betaler selv de laveste energiafgifter, og jeg ved ikke, om du har hørt industrien tilbyde at betale højere afgifter, for det har jeg ikke."
Altinget, onsdag (13.06.2024)

Klima

Ulande på klimamøde: Hvor længe skal ilande kunne løbe fra klimaregningen?
Midtvejs mellem COP28 og COP29 har verdens lande i Bonn forhandlet klimabistand. Ulande vil have tusind milliarder, men ilande vil ikke sætte tal på, skriver Information. John Nordbo, klimarådgiver hos udviklingsorganisationen Care og mangeårig observatør ved COP-møderne, mener, at det varsler ilde for næste klimatopmøde. "Det er, som om grøfterne på dette møde bliver gravet dybere. Det ser ud, som om vi har kurs mod en krise i det globale klimasamarbejde," siger John Nordbo. På de seneste COP-møder og igen på mødet i Bonn har USA forsøgt at gøre op med det traditionelle skel og argumenteret for, at flere lande skal være med til at betale klimabistand og færre skal kunne modtage den, men det får de store ulande til at stejle. John Nordbo understreger, at det stadig primært er USA, som ikke betaler sin ligelige andel af den globale klimabistand. Det gør det svært at få en diskussion om en ny global ansvarsfordeling. "USA forsøger at få sin forpligtelse til klimabistand til at gå op i røg, og EU står ikke op mod amerikanerne," siger han og fortsætter: "Hvis finansieringsmålet på COP29 i november ender i et egentligt sammenbrud eller helt utilfredsstillende set fra ulandenes side, så må man forudse, at de nye klimahandlingsplaner, som alle lande skal indlevere til FN næste år, bliver af meget begrænset nytteværdi for kloden.”
Information, s. 9 (13.06.2024)

Landbrug

Concito: En dansk afgift på landbruget kan blive en ledestjerne for hele EU
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Martin Birk Rasmussen, projektleder, Concito og Torsten Hasforth, cheføkonom, Concito. De skriver blandt andet: "Rammerne for landbruget både i Danmark og i vores nabolande er i stort omfang defineret af EU's støtte og regulering. Når de nye EU-parlamentarikere drager til Bruxelles for de næste fem år, er det derfor vigtigt, at de vælger en grøn udviklingsvej for landbruget, så det bevæger sig mod markant lavere drivhusgasudledninger. [...] EU's landbrugspolitik fungerer i dag ikke efter hensigten. I hvert fald ikke, hvis hensigten er at understøtte miljø, klima og biodiversitet. En ny analyse fra CONCITO har vist, at udmøntningen af EU's landbrugsstøtte (CAP'en) i Danmark har minimal effekt. Minimal effekt når man anvender en grøn målestok. […] Der er derfor behov for, at den næste periode for EU's landbrugsstøtte, der løber fra 2028, skal strammes gevaldigt op. Strammes op på de grønne parametre, hvor den nuværende landbrugspolitik ikke leverer. [...] Selv om andre landes landmænd demonstrerer i gaden, og nogle dele af Europa-Kommissionen ryster på hånden, så er det der samtalen skal være. Ikke om EU skal begynde at regulere udledninger af drivhusgasser i landbruget, men hvordan det skal ske. EU og medlemslandene lever i et vekselvirkende forhold. Når det er bedst, gør de hinanden stærke og understøtter hinandens ambitioner. Når Danmark er på forkant med udviklingen, og der arbejdes intenst på en klimaafgift i landbruget, så vil det være med til at støtte EU's klimaambitioner. Det viser ekspertgruppens arbejde med at forklare om det danske arbejde i Bruxelles allerede."
Altinget, onsdag (13.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Nato-chef skal overbevise ængstelig Orbán om fælles Ukraine-plan
Onsdag besøgte Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, Ungarn i et forsøg på at overbevise premierminister Viktor Orbán om at styrke forsvaret af Ukraine, skriver flere aviser onsdag. En anonym diplomat fra Nato udtaler, at særligt i de seneste måneder er Ungarns modstand blevet til et stigende problem. Aviserne skriver også onsdag, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har givet et løfte om, at fremover vil Ungarn ikke spænde ben for beslutninger i forsvarsalliancen Nato om at sende støtte til Ukraine i forbindelse med krigen mod Rusland. "I dag har vi fået garantier om, at Ungarn ikke vil skulle deltage i militære operationer uden for vores territorium i forbindelse med Rusland-Ukraine krigen," siger Orbán på et pressemøde og fortsætter: "Ungarn kommer hverken til at bidrage med penge eller til at sende folk til krigen. Ungarsk territorium skal heller ikke bruges i forbindelse med engagement i krigen. " Derudover lyder det fra Orbán, at Ungarn er et loyalt og engageret medlem af Nato.
Berlingske, onsdag; Børsen, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag (13.06.2024)

Udenrigspolitik

Henrik Dahl roser polsk udenrigsminister: Det er Putin, der skal frygte Vesten, ikke omvendt
Berlingske bringer en kommentar af Henrik Dahl, sociolog, forfatter og MF for Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "Det er ikke Vesten, der skal frygte Putin, det er Putin, der bør frygte Vesten. Det var essensen af en tale, som den polske udenrigsminister, Radosław Sikorski, i april holdt til det polske parlament. Her gennemgik han, hvor knusende NATOs økonomi og militær er i forhold til Ruslands. [...] Det nødvendige i den nuværende situation er naturligvis at sikre Ukraine, men i lige så høj grad at påføre Putin et nederlag, der demonstrerer, at ethvert anslag mod europæiske nationers ret til frihed og uafhængighed aldrig vil blive belønnet. Desværre er det langtfra alle lande i EU, der har været lige så stålsatte i forhold til at støtte Ukraine, som Danmark har været. I Europa-Parlamentet vil jeg derfor arbejde hårdt for et frihedsløfte, der skal forpligte alle EU-lande på at bruge 0,25 procent af deres BNP om året på direkte hjælp til Ukraine. [... ] Hjælpen kan være i form af våben, ammunition, nødhjælp, medicinsk udstyr eller hvad landet ellers har brug for at sikre en entydig sejr, der viser såvel Putin som andre despoter, at deres imperialistiske erobringsdrømme ikke medfører andet end nederlag, forarmelse og isolation. For, som Radosław Sikorski erklærede i sin tale: Putins eneste håb er vores manglende beslutsomhed. Hvis Europa mobiliserer sin beslutsomhed, har regimet i Moskva ikke en chance."
Berlingske, s. 18 (13.06.2024)

Maleriet var Putins hede drøm. Nu har den fået ny næring
Russiske topfolk fejrer de seneste vælgerlussinger til regeringer i Frankrig og Tyskland, skriver Berlingske. Le Pens europæiske sejr søndag aften fik Frankrigs præsident Macron til at udskrive endnu et valg, og hendes parti er nu tæt på et parlamentsvalg, der kan give hende mere indflydelse end nogensinde før. Hendes parti, National Samling, argumenterer for, at der er en før og efter krigen i Ukraine og hun har gentagne gange understreget, at Ruslands invasion af Ukraine ikke kan forsvares. Valget til Europa-Parlamentet viste dog, at russiske magthavere stadig støtter partier som hendes. Tilbagegangen for Macron og Tysklands kansler Olaf Scholz ved valget blev mødt med jubel i Kreml. Ifølge forskeren Anton Sjekhovtsov, der leder den østrigske tænketank Center for Demokratisk Integritet, ser Moskva Macron og Scholz som symboler på støtten til Ukraine og Le Pen som det modsatte. Moskva tror derfor, at den politiske balance skifter til deres fordel, men Sjekhovtsov er ikke nødvendigvis enig i denne vurdering. Han mener, at mange af de højrenationale partier ikke er, hvad de har været. Selv hvis disse partier får held til at forene sig i Europa-Parlamentet, bliver der ikke tale om en prorussisk gruppe, for Putins fuldtonede angrebskrig mod Ukraine i 2022 blev et vendepunkt. "Med få undtagelser besluttede disse partier, at det var for giftigt. Krigen var ikke populær. Og mange forstod, at Kreml i bund og grund havde misbrugt dem," siger han.
Berlingske, s. 10-11 (13.06.2024)