EU i dagens aviser torsdag den 13. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU svarer igen: Indfører straftold på amerikanske varer for 26 mia. euro
Ifølge Ritzau vil EU indføre told på amerikanske varer for 26 milliarder euro som modsvar på USA's told på stål og aluminium. EU-Kommissionen har annonceret, at ændringerne træder i kraft i april. Ursula von der Leyen udtrykker EU's skuffelse over den amerikanske told og siger: "Vi er klar til at indgå i en meningsfuld dialog. Jeg har bedt handelskommissær Maros Sefcovic om at genoptage samtaler, hvor der kan findes bedre løsninger med USA." EU planlægger at præsentere en ny økonomisk pakke den 13. april. EU-Kommissionen  har reageret skarpt på USA's told på europæiske varer med et proportionelt modsvar. Danmarks EU-kommissær, Dan Jørgensen, udtaler: “Det her er ikke en situation, vi har ønsket fra europæisk side, for vi mener, at tariffer skader på begge sider af Atlanten.” EU har præsenteret en liste med varer, der kan blive toldsat, til en værdi af 26 milliarder euro. Jørgensen understreger, at EU ikke ønsker en handelskrig, men står samlet for at sende et stærkt signal til USA. Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler: “Det er omfattende, og det er alvorligt ment. Men det er også udtryk for, at ingen rigtig mener, at det her er en god idé – vi har ingen interesse i en handelskrig.” EU's modsvar inkluderer en liste på 99 sider med varer, der kan blive toldsat, herunder fjerkræ, frugt, grønt og alkohol. Altinget.dk skriver, at EU indfører fra april straftold på amerikanske varer som modsvar til USA's nylige told på stål og aluminium. Tolden vil omfatte varer for 26 milliarder euro og træder i kraft i to omgange. Ursula von der Leyen udtaler: "Toldsatser er skatter. De er dårlige for erhvervslivet og endnu værre for brugerne." En 99 siders liste over potentielt berørte amerikanske varer er offentliggjort. EU er åben for forhandlinger og søger dialog med USA for at finde bedre løsninger. Ifølge Berlingske har Donald Trumps nye toldsatser på stål og aluminium ramt Danmark og EU. Dansk Erhverv vurderer, at den direkte effekt på dansk økonomi er begrænset, men advarer om potentielle eskalationer. EU har svaret igen med straftold på amerikanske varer for 26 milliarder euro. Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv kalder EU's svar "fornuftigt og balanceret". Han tilføjer, at "den trinvise tilgang, hvor EU først reagerer begrænset, og samtidig truer man med at ramme langt bredere senere, er klog." Ifølge Jyllands-Posten har EU reageret på Donald Trumps straftold på 25 pct. på stål og aluminium ved at varsle egen straftold på amerikanske varer for 26 mia. euro. Dette skridt er en del af en trinvis reaktion fra EU's side. Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv udtaler: "EU har lavet en trinvis reaktion, og det synes jeg er fornuftigt, fordi selv i den her tid gælder det om at strække hånden ud og søge forhandlinger og dialog i stedet for at eskalere." Straftolden skaber usikkerhed for danske virksomheder, der eksporterer til USA.

Karin Axelsson skriver i et debatindlæg i Politiken om den eskalerende handelskrig mellem EU og USA, udløst af Trumps genindførelse af told på stål og aluminium. EU-Kommissionen har svaret igen med en liste over amerikanske varer, der kan blive pålagt told, hvis USA fortsætter med sine trusler. En EU-diplomat udtaler, at "25 er sådan et dejligt tal", hvilket refererer til den foreslåede straftold. Jacob Funk Kirkegaard fra Bruegel og Peterson Institute mener, at EU's modsvar er nødvendigt og strategisk, da det rammer USA's svage punkter. Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at selvom det kan skade Danmark, er EU's reaktion korrekt. 

Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, analyserer konsekvenserne af Donald Trumps økonomiske politik, især de forhøjede toldsatser, som er centrale i hans strategi for at skabe en "gylden æra" for USA. Artiklen fremhæver, at mens de rigeste amerikanere kan drage fordel af skattelettelser, vil den almindelige amerikaner sandsynligvis opleve stigende inflation og økonomisk usikkerhed. Trumps handelskrige, især med EU, kan føre til højere priser på importvarer, hvilket yderligere belaster forbrugerne. "Trump lægger altså alle sine æg i den kurv af delvist ufinansierede skattelettelser, som republikanerne i Kongressen arbejder på."

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Minna Skau, at USA's præsident Donald Trumps strategi med øgede importtoldsatser som et middel til at løse økonomiske og politiske udfordringer. Trump har varslet toldsatser mod store handelspartnere som Canada, Mexico og Kina, hvilket har skabt usikkerhed og modreaktioner, herunder fra EU, der planlægger at indføre told på amerikanske varer. Trump mener, at "EU er skabt med det formål at narre USA" og overvejer at pålægge told på europæiske biler. Økonomer advarer om negative konsekvenser for den amerikanske økonomi, mens Trump-støtter forbliver optimistiske.

Et debatindlæg i Børsen diskuterer konsekvenserne af USA's told på 25% på stål og aluminium, som påvirker dansk og europæisk eksport. Dansk eksport til USA er betydelig, og tolden skaber usikkerhed for virksomheder som Vestas og Ørsted. Kristian Høy Andersen fra Gustav Østergaards Maskinfabrik bemærker, at "når tingene bliver 25 pct. dyrere, så kan det blive dyrere for mine kunder at sælge deres ting i USA." Jan Hylleberg fra Green Power Denmark påpeger, at usikkerheden kan tvinge virksomheder til at flytte produktionen til USA. Lars Ryholl fra Cabinplant kritiserer tolden som "uigennemtænkt" og peger på udfordringer med at måle stålindhold i produkter.

Kilder: Børsen, onsdag; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 2, 10,11; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag, s. 5; Jyllands-Posten, onsdag, torsdag, s. 6; Ekstra Bladet, onsdag; Altinget.dk, onsdag; Politiken, torsdag, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU-Parlamentet støtter idé om fælles europæisk søjle i Nato
Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad stemte et flertal i EU-Parlamentet for en resolution om at etablere en fælles europæisk søjle i Nato, der kan handle selvstændigt. Resolutionen er ikke bindende, men reflekterer en holdning til den nuværende sikkerhedssituation. Morten Løkkegaard fra Renew Europe støttede forslaget og udtalte: "Det handler om at opbygge fælles kapaciteter i form af øget samarbejde om at anskaffe materiel, koordinering, sørge for at mobiliteten fungerer bedre på tværs af landegrænserne." Resolutionen understreger fortsat behovet for samarbejde mellem EU og Nato.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Børsen, onsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 5

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Europa søger stærkere lederskab fra Bruxelles, mens EU kæmper for indflydelse i Ukraine-konflikten
Karin Axelsson skriver en nyhedsanalyse i Politiken om den stigende europæiske præference for lederskab fra Bruxelles frem for Washington. Konflikten mellem Elon Musk og Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, har fremhævet denne tendens, hvor Polens ministerpræsident, Donald Tusk, understreger vigtigheden af respektfuldt lederskab. "Ægte lederskab betyder respekt for partnere og allierede," skriver Tusk. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, fremhæver, at "dette er vores generations opgave" at styrke EU som en militærunion. Gallup-målinger viser, at 22 ud af 26 EU-lande foretrækker Bruxelles' lederskab, hvilket afspejler en voksende europæisk enighed om at styrke EU's rolle.

I en analyse i Børsen diskuterer Hakon Redder den komplekse situation mellem Ukraine, Rusland og USA, hvor EU og dets institutioner spiller en marginal rolle. EU står som en "blind makker", der venter på at få en plads ved forhandlingsbordet, mens USA og Rusland dominerer dialogen. "Enhver aftale ... sker på vore betingelser, ikke på amerikanske," siger Konstantin Kosatsjov, hvilket understreger Ruslands faste standpunkt. EU's indflydelse er begrænset, og der er tvivl om, hvorvidt europæiske ledere kan påvirke forhandlingerne, især hvis USA og Rusland afviser deres deltagelse. Ukraines udenrigsminister Andr? Sybiha har kun orienteret få EU-kolleger om de seneste møder, hvilket indikerer EU's begrænsede rolle.

Martin Gøttske skriver i en analyse i Information om en ny aftale mellem USA og Ukraine, der lægger pres på Rusland. Ukraine har accepteret en 30 dages våbenhvile, mens USA genoptager våbenhjælpen. Dette skaber en ny dynamik, hvor Rusland skal reagere på det fælles udspil. EU's ledere, herunder Ursula von der Leyen og Antonio Costa, ser det som en positiv udvikling mod fred. Artiklen nævner, at "bolden er nu på Ruslands banehalvdel," ifølge USA's udenrigsminister Marco Rubio. EU er dog ikke d

Kilder: Politiken, torsdag, s. 4; Information, onsdag; Børsen, onsdag

Klima: Danmark presser på for EU-forbud mod åbne scrubbere
Ifølge Altinget.dk presser Danmark på for et EU-forbud mod åbne scrubbere på skibe, som forurener havene. Miljøminister Magnus Heunicke udtaler: "Ja, jeg vil rejse det i EU," og understreger, at scrubbervand er en væsentlig kilde til miljøfarlige stoffer. EU-revisorer kritiserer medlemslandene for ikke at bruge tilgængelige værktøjer til at reducere skibsforurening, og en rapport viser, at EU ikke er på vej til at opfylde sin ambition om nulforurening i 2030. Danske Havne og Rådet for Grøn Omstilling støtter et EU-dækkende forbud.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Interne anliggender: Ny tysk investeringsplan kan gavne danske virksomheder
Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom, Sydbank, analyserer i sit debatindlæg i Børsen den nyvalgte tyske kansler Friedrich Merz' omfattende investeringsplan, der bryder med den traditionelle tyske gældsbremse. Planen, der beløber sig til næsten 1000 milliarder euro, sigter mod at modernisere Tysklands infrastruktur og styrke økonomien. Sproegel fremhæver, at "Merz' investeringsplan bør samtidig få danske virksomheder til at slikke sig om munden," da den åbner muligheder for danske virksomheder inden for anlæg og digitalisering. Dog møder planen modstand fra AfD, der truer med juridiske skridt og kritiserer den for at være udemokratisk. Sproegel vurderer, at planen er nødvendig for at afhjælpe Tysklands økonomiske udfordringer.

Kilder: Børsen, onsdag

Udenrigspolitik: Adam Holm: Europa må handle i Syrien for at undgå ny flygtningekrise
Adam Holm, i sit debatindlæg i Berlingske, argumenterer for, at Europa bør engagere sig aktivt i den nuværende situation i Syrien for at undgå en gentagelse af flygtningestrømmene fra ti år siden. Efter Bashar al-Assads fald er Syrien igen kastet ud i vold, og EU står over for et valg mellem at lette sanktionerne eller risikere yderligere kaos. Holm påpeger, at "hvis ikke Europa involverer sig aktivt i denne skrøbelige situation, risikerer vi at se en gentagelse af flygtningestrømmene for ti år siden." EU-delegationer har besøgt Damaskus for at drøfte sanktionerne, men forventer stabil politisk udvikling som betingelse for at lette dem.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 24

Konkurrence: Bødskov vil skære EU-krav for danske virksomheder
Ifølge Altinget.dk ønsker den danske erhvervsminister Morten Bødskov at reducere byrderne fra EU's CSRD-krav for danske virksomheder med mindst seks milliarder kroner. Bødskov er i Bruxelles for at diskutere EU-Kommissionens forslag om at reducere disse byrder. Han mener, at færre virksomheder bør omfattes af reglerne, og at indberetningskravene skal forenkles. "Vejen til at nå en stærkere grøn konkurrenceevne har været en militær forhindringsbane af bureaukrati og bøvl," siger Bødskov, der understreger behovet for at tiltrække investeringer til Europa.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Sundhed: Rapport: Luftkvaliteten i store dele af verden er under WHO-standard
Ifølge en artikel fra Ritzau viser en rapport fra IQAir, at luftkvaliteten i det meste af verden ikke lever op til WHO's retningslinjer. Professor Zorana Jovanovic Andersen kritiserer, at luftforurening ikke får nok opmærksomhed, selvom EU har lovgivet om emnet i 2021. Hun siger: "Det er ikke acceptabelt, at der er så stor forskel på luftkvaliteten i Europa." Rapporten fremhæver, at selvom Europa har forbedret sig, er der stadig behov for strengere lovgivning for at reducere sundhedsomkostningerne på længere sigt.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag

Klima: Kulturforsker: Klimasvigt kan bane vej for geoengineering
Gregers Andersen, kulturforsker og ekstern lektor ved Aalborg Universitet, skriver i et debatindlæg i Berlingske om verdens lederes manglende handling i klimakampen. Andersen fremhæver, at EU og Europa-Parlamentet tidligere har været skeptiske over for solar geoengineering, men at denne holdning kan ændre sig i lyset af stigende klimaforandringer og politiske pres. Han påpeger, at "europæisk idealisme lynhurtigt kan bukke under for en ny geopolitisk virkelighed," især med USA's indflydelse under Trump. Andersen advarer om, at verdens ledere har svigtet deres løfter om at bremse klimakrisen, hvilket kan føre til, at militærindustrielle løsninger bliver nødvendige.

Kilder: Berlingske, onsdag