Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. oktober 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 13. oktober 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Den tyske flåde er klar til at støtte Danmark i Østersøen
Sprængningen af Nord Stream 1 og 2 øger spændingsniveauet i Danmarks nærområde og forud for ministermødet i Nato, som har kritisk infrastruktur på dagsordenen, melder Tyskland flåden klar til at hjælpe, skriver Jyllands-Posten. En talsmand for det tyske forsvarsministerium oplyser, at den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, har "diskuteret situationen" med sin danske kollega Morten Bødskov. Tyskerne vil dog endnu ikke gå detaljer om den konkrete hjælp, der tilbydes, fordi det ifølge ministeriet skal koordineres med Maritime Allied Command, Nato. Torsdag samles alliancens forsvarsministre i Bruxelles for bl.a. at diskutere Nato's evne til at forsvare kritisk infrastruktur og fra generalsekretær Jens Stoltenberg lød det forud for mødet, at der er behov for at "øge beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur yderligere" efter eksplosionerne i Østersøen. I sidste uge sendte Storbritannien fregatten HMS Enterprise til Nordsøen "for at arbejde sammen med Norge om at beskytte kritisk national energi-infrastruktur" og i øjeblikket hjælper den amerikanske destroyer USS Paul Ignatius med bevogtning af området omkring selve eksplosionerne i Østersøen. Derudover skulle to skibe fra den tyske marine, Dillingen og Mittelgrund, være på vej mod stedet.

Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at i en tale ved et energiforum onsdag lød det fra den russiske præsident, Vladimir Putin, at der stadig kan sendes gas via den intakte del af Nord Stream2-rørledningen, og at det er muligt at reparere de øvrige rør. "Gas kan stadig sendes via den intakte del af Nord Stream 2-gasrørledningen, men bolden er nu på EU's banehalvdel. EU må beslutte, om det ønsker, eller ikke ønsker gas via rørledningen," sagde Putin og tilføjede, at sabotagen mod Nord Stream var "en international terrorhandling, som gavner USA, Polen og Ukraine". Vicepremierminister Alexander Novak oplyste på et pressemøde onsdag, at Rusland har sendt en anmodning til Danmarks regering om at deltage i efterforskningen af, hvordan der er opstået lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 17; Berlingske, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Frygt for, at Belarus går ind i Ukraine
Det belarusiske regime er under pres fra Vladimir Putin og kryptiske meldinger om en ny fælles russisk-belarusisk militærindsats skaber stor usikkerhed, skriver Politiken. På et sikkerhedsmøde med sin stab i Minsk mandag beskyldte Belarus' regeringsleder Aleksandr Lukasjenko direkte Ukraine for at planlægge et terrorangreb på Belarus – dog uden at fremlægge nogle beviser. EU-Kommissionen reagerede straks på Lukasjenkos udtalelser, som bliver betegnet som forrykte og totalt uacceptable, og EU kom samtidig med en advarsel om, at en udbygning af det militære samarbejde med Rusland vil få EU til at svare igen. ”Vi opfordrer indtrængende regimet i Minsk til at afstå fra enhver involvering af Belarus i dette brutale, illegitime foretagende," udtalte talsmand for udenrigsaffærer, Peter Stano, og på tirsdagens virtuelle G7-møde gentog lederne advarslen til Belarus. Ifølge Ukraines militære efterretningstjeneste befinder der sig seks bataljoner med specialstyrker tæt ved grænsen til Ukraine på den belarusiske side netop nu og der er samtidig forlydender om, at militært udstyr som tanks er blevet hentet ud af opbevaringshaller. "Vi ser tegn på, at Rusland tiltagende forsøger at tvinge Belarus' ledelse til at gå ind i en åben krig," siger en talsmand. Flemming Splidsboel, Ruslandekspert ved Diis, mener, at Putin bestemmer over Lukasjenkos skæbne og hvis Lukasjenko ikke følger Putins linje, kan Putin få ham afsat ret let. Centerleder for Militære Studier ved Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, mener dog, at for Lukasjenko vil det være ekstremt risikabelt at sende tropper ind i Ukraine, da 80 procent af den belarusiske befolkning er imod Ruslands invasion. "Hvis han involverer sine væbnede styrker i en krig, som hverken de eller befolkningen er interesseret i, kan det jo være, at der er nogle i de væbnede styrker, der tænker, at det er tid til at prøve noget nyt. Det kan udløse militærkup eller militæropstandelse. Det er jo traditionelt sådan, revolutioner i Rusland starter," siger Kristian Søby Kristensen. Han mener, at truslen om, at Belarus kan sende tropper ind i Ukraine, er et våben i sig selv, fordi det dræner Ukraines militære ressourcer. "Man bliver nødt til at fokusere på det her område med avanceret overvågning og tropper, som måske kunne have gjort god gavn tættere på frontlinjen. Det er en ubekendt, som den ukrainske generalstab hele tiden bliver nødt til at tage med i sin planlægning: Hvad er risikoen for, at Belarus går ind i denne krig? Og hvad er risikoen for, at russerne igen foretager et angreb fra belarusisk territorium?" siger han.
Kilde: Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Interne anliggender: Social balance skal kendetegne inflationsindsatsen
I en kronik i Børsen skriver Marianne Karlsmose, landsformand, Kristendemokraterne, blandt andet: "Krisehåndteringen skal være økonomisk og social ansvarlig. [...] Det er et stort svigt, at vores energiforsyning ikke er tilstrækkeligt udbygget, og at vi ikke har gjort os uafhængige af russisk gas. Det er af afgørende betydning, at vi kommer videre med at udbygge den vedvarende energi, især havvindmøller og udvidelse af powerto-x, så energien udnyttes bedre. Den planlagte udbyggelse af elnettet vil også hjælpe med til dette. [...] En forøgelse af renten er også et vigtigt tiltag sammen med en sænkelse af rentefradraget for at få styr på inflationen. Da den danske pengepolitik er bundet op på vores fastkurspolitik, er det Den Europæiske Centralbank, der skal på banen ift. renteniveauet. Selvom alle er enige om at bruge renten som styreinstrument, sker det desværre i alt for langsomt tempo, ift. hvor hurtigt inflationen stiger lige nu. Da Den Europæiske Centralbank er politisk uafhængig er det ikke muligt for os politikere at tvinge en rentestigning igennem. Krisehåndteringen er altså for KD baseret i vores værdier om økonomisk og social ansvarlighed."
Kilde: Børsen, s. 46

Interne anliggender: Sandheden om Danmarks økonomi
I en kronik i Børsen skriver Alex Vanopslagh, partileder, Liberal Alliance, blandt andet: "Inflationen æder af danskernes budgetter, og vi går en hård vinter i møde. Men sandheden om dansk økonomi er, at det ikke udelukkende er hverken erhvervslivets såkaldt “overnormale” profitter eller Putins invasion af Ukraine, der står fadder til inflationskrisen. Inflationen skyldes både det udbudschok, der er affødt af energikrisen. Men det skyldes så sandelig også centralbankernes lempelige pengepolitik og politikernes for lempelige finanspolitik under coronakrisen. Men selvom inflationen i høj grad er skabt af centralbanker og politikere, så bliver det danskerne, som de er flest, der betaler prisen. Og der er ingen vej udenom. For hvis vi ikke er villige til at skabe en opbremsning i økonomien, vil inflationen fortsætte med at rasere. [...] Pengepolitikken har vi overladt til den europæiske centralbank, og vi må bare bede til guderne om, at de ikke tøver med at hæve renterne yderligere for at bekæmpe inflationen. Herhjemme kan vi dog også selv bidrage, men det bliver ikke på venstrefløjens vagt, at vi får økonomisk ansvarlighed. For under Mette Frederiksens regeringstid har man de seneste tre år sendt nationaløkonomien ud på et socialdemokratisk sidespor. Man har brugt statskassen som gavebod til at dele rundhåndet ud af checks til udvalgte vælgersegmenter - selvom både Nationalbanken og vismændene i Det Økonomiske Råd advarede mod, at gavebodspolitikken blot puster yderligere til inflationens flammer. [...] Hvis du kommer frem til, at dit kryds skal gå til Liberal Alliance? Ja, så vil vi arbejde solen sort for de langsigtede løsninger, der får inflationen på ret køl samt sikrer vækst, velstand og frihed.”
Kilde: Børsen, s. 47

Udvidelse: Problemhærget Bosnien får grønt lys til EU-kandidatstatus af Kommissionen
EU-Kommissionen mener, at det er på tide at lade Bosnien-Hercegovina blive officiel kandidat til EU-medlemskab, skriver Altinget onsdag. Det til trods for kæmpe politiske problemer i Bosnien-Hercegovina, hvor EU-Kommissionen i sin årlige fremskridtsrapport for landene i EU's venteværelse beretter om "dyb politisk polarisering" i det etnisk delte land og stilstand i de reformer, der skal bane vejen for optagelsesforhandlinger med EU.
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: EU er ved at tabe informationskrigen
Mens USA åbent advarede om, at et angreb fra Rusland var nært forstående, gik man rundt i Bruxelles og troede, at der blot var tale om en russisk militærøvelse på grænsen til Ukraine og nu lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU og EU-landene var alt for langsomme til at forstå truslen fra Rusland mod Ukraine. “Dette er et øjeblik, hvor vi skal tale med hinanden om, hvad vi ikke gør godt nok. Og hvorfor jeg ikke altid er glad for den måde, EU-delegationerne arbejder. Og der skal sendes en klar besked om, hvordan jeg gerne vil have, at I forbedrer jer,” siger Josep Borrell i talen rettet mod EU-delegationerne.
Kilde: Børsen, s. 12

Sikkerhedspolitik: Krigen i Ukraine gør et stort indhug i Europas våbenlagre
Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Vestens ledere jubler over ukrainernes udholdenhed på slagmarken. Samtidig skæver de nervøst til deres egne våbenlagre. [...] Jo længere tid krigen varer, jo flere våben og jo mere træning har ukrainerne brug for. Hvor man i krigens første måneder kunne hive ned, hvad man havde på hylderne - for nogle landes vedkommende klenodier fra sovjetdagene - begynder der at se tomt ud rundtomkring i Europa, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, når landene samtidig skal styrke deres eget beredskab og levere til Nato's øgede tilstedeværelse i Østeuropa. Bedre bliver det ikke, når våbenindustrien melder om flaskehalse og ventetider, fordi landene efterspørger det samme materiel, og i nogle tilfælde fordi der er mangel på mikrochips eller andre delelementer, som skal importeres fra Kina eller Taiwan. [...] Desuden vil forsvarsindustrien også have sikkerhed for, at Nato-landene faktisk vil finansiere og aftage de dyre og komplicerede systemer, den dag de er klar. Derfor skal Nato-landenes forsvarsministre, som er samlet i Bruxelles onsdag og torsdag, ikke kun vise sammenhold med Ukraine og knytte næven mod Putin. De skal helt lavpraktisk diskutere, hvordan man bedst kan få fyldt lagrene op i Europa og undgå at spænde ben for hinanden i processen, som kan tage flere år. "Nu skal vi se på, hvordan vi får fyldt Nato's lagre op igen, så vi både kan varetage vores egen sikkerhed og afskrækkelse og fortsat bistå Ukraine. Det kræver, at vi indgår en langsigtet dialog med industrien og får lagt en klar plan," sagde Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, forud for dagens møde."
Kilde: Politiken, s. 2

Udenrigspolitik: Ukraine-krigen er Joe Bidens skyld - ikke Putins
I Kroniken i Politiken skriver Thorkild Kjærgaard, historiker, dr.phil, blandt andet: "Efter den kolde krigs ophør insisterede Vesten på at ydmyge og nedgøre Rusland. Helt til det sidste kunne USA sagtens have forhindret krigen i Ukraine. […] Sagen er, at det ikke er Ruslands krig, men en krig, som USA, i et vist omfang støttet af Vesteuropa, gennem mange år har arbejdet på at fremlokke ved målbevidst at udfordre Rusland på dets mest vitale punkter. Det er USA's og det imperialt opbyggede Nato's krig. [...] Der er mange, som tror, at verden bliver et bedre sted, hvis det ender med amerikansk sejr, og Ukraine bliver en del af EU. Det er højst tvivlsomt. Ukraine er et land med afgrundsdyb korruption og voldsomme mindretalsproblemer, som vi inden for EU allerede kender det fra Estland, Letland og Litauen, og som ikke uden videre lader sig løse. Dertil kommer et anstrengt forhold til en lang række fundamentale værdier som pressefrihed og retssikkerhed. Der vil i Ukraine være ikke blot betydelige vanskeligheder, men også - som vi kender det fra Ungarn og Polen - udtalt modvilje mod at tilpasse sig de normer og principper, som EU hviler på. Ukraine vil, hvis det kommer ind, lamme EU, og det er det sidste, vi har brug for i disse år, hvor klima- og miljøproblemer tårner sig op."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Udenrigspolitik: Fredsforslag falder på klippegrund. Parterne vil hellere slås
Et russisk tilbud fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrovs, om at møde præsident Joe Biden ved G20-mødet for at tale om en afslutning på krigen i Ukraine, bliver ikke taget seriøst af USA, da de ikke mener, det er ærligt ment, skriver Kristeligt Dagblad. ”Jeg har ingen intentioner om at mødes med ham. Men hvis han kom til mig og sagde 'jeg vil gerne tale om Griners løsladelse', så ville jeg mødes med ham,” sagde Joe Biden med henvisning til den amerikanske basketballstjerne Brittney Griner, som sidder i russisk fængsel. I øjeblikket intensiverer Vladimir Putin sin diplomatiske offensiv, hvor han tidligere på ugen har diskuteret Ukraine med så vel den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, som med De Forenede Arabiske Emiraters leder og Det Internationale Atomenergiagenturs generaldirektør. Freds- og konfliktforskeren Ole Wæver ser det dog som et spil for galleriet - om ikke at fremstå som den, der står i vejen for en afslutning på krigen. ”Rusland henvender sig til de lande, især på den sydlige halvkugle, som mener, at krigen i Ukraine fylder for meget i forhold til andre problemer, og som bare ønsker at få den til at slutte. Her kan Rusland måske score point på at få det til at se ud, som om det er andres skyld,” siger Ole Wæver, professor i international politik og leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, Cric, på Københavns Universitet og fortsætter: "Fredsforhandlinger forudsætter enten, at den ene part har vundet på slagmarken, hvilket så udmøntes i en aftale, eller at begge krigsførende parter er kørt fast og er klar til at slutte krigen. Og dér er vi langtfra i dag, hvor den ukrainske hær gør fremskridt på slagmarken, og ukrainerne vil kæmpe videre."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Migration: De fik angiveligt tæsk, blev tortureret og forsvandt i dybe skove
EU-landene Polen, Litauen og Letland indførte nødret for at stoppe, at Belarus' præsident, Lukasjenko, i hybridkrig sidste år sendte immigranter til landenes grænser. Men nu lancerer Amnesty en sønderlemmende kritik, skriver Jyllands-Posten. Ifølge Amnesty Internationals rapport blev nogle flygtninge fængslet og tilbageholdt - i nogle tilfælde i flere måneder. "Vi kan i dag dokumentere, at folk har været udsat for vilkårlige fængslinger og har boet under forfærdelige forhold i telte i disse skovområder og ikke har haft adgang til basale rettigheder. Nogle taler også om tortur, herunder elektriske stød. Og vi er meget bekymrede over beretningerne om, at folk er blevet tvunget tilbage over grænsen med magt. Det er dybt problematisk, at flygtningene end ikke har fået mulighed for at søge om asyl. Dermed ved vi ikke, om nogle af dem reelt var berettigede til beskyttelse," siger Lisa Blinkenberg, seniorrådgiver i Amnesty Internationals danske kontor og fortsætter: "Fængslingerne skal selvfølgelig stoppe, og EU og de enkelte lande må sørge for, at der er adgang til den helt basale ret til at kunne søge asyl." Bagerst i Amnesty Internationals rapport er der vedlagt et fem sider langt ekstrakt af et skriftlig svar på kritikken fra Letlands indenrigsminister, Kristaps Eklons, til Nils Muizniek, der er direktør for Amnesty International i Europa. Kristaps Eklons skriver, at han "værdsætter" Amnesty Internationals undersøgelse, men fastholder, at den lettiske nødretslov var nødvendig, da den store gruppe af mennesker "udgjorde en trussel mod landets interne sikkerhed og offentlige orden", og derudover foregik en stor del af indvandringen "ulovligt" hen over grænsen. Han påpeger også, at nødretsloven trods alt fortsat gav "mulighed for at komme ind i landet på lovlig vis, herunder at kunne søge om asyl".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Udenrigspolitik: Sanktioner mod Iran for brutal undertrykkelse
På EU's udenrigsministermøde mandag blev EU-landene enige om sanktioner mod det iranske styre for dets brutalitet over for de igangværende protester. Demonstrationerne i Iran er foranlediget af en ung kvindes død i det religiøse moralpolitis varetægt og flere demonstranter er efterfølgende blevet dræbt under protesterne mod præstestyret. Onsdag lød det fra EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, at "det er på tide at indføre sanktioner mod dem, der er ansvarlige" for undertrykkelsen af kvinder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Finansielle anliggender: Likviditetschok truer energimarkedet i Europa
Energiprischokket presser likviditeten i alle dele af energimarkedet og i stadig flere europæiske lande må statskasserne stille garantier i den helt tunge milliardklasse til aktørerne i energimarkedet. Årsagen er en truende likviditetskrise og for nylig advarede den statslige norske energikoncern Equinor om, at energisektoren i Europa kan have en eksponering, der samlet løber op i mere end 11.500 mia. kroner. "I 1. halvår af 2022 har bankerne haft en eksponering på 1.900 mia. euro i forhold til derivater, hvoraf de 1.500 mia. euro har været relateret til energihandel- og risikoafdækning. Alene i 2. kvartal 2022 er eksponeringen steget med mere end 300 mia. euro, viser foreløbige tilsynsdata," skriver den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i en redegørelse til EU-Kommissionen. EBA mener dog ikke, at der er grund til akut bekymring, men der er etableret en tæt overvågning af banksektorens eksponering i forhold til de volatile energimarkeder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Migration: Du tager fejl, Poul Nielson
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Runo Johansen, fhv. rektor og forstander, som blandt andet skriver: "Poul Nielson er værd at lytte til. En pragmatisk socialdemokrat med erfaring som minister og EU-kommissær. Men i Rwanda-sagen rammer han forbi skiven. [...] Socialdemokratiet prøver at bryde det nuværende dødvande internationalt og særligt mellem EU-landene. Et dødvande, der på den ene side brutalt rammer mennesker på flugt. På den anden afspejler, at der både er pull- og push-faktorer og interesser på spil, når vi taler migration. Så derfor har jeg tillid til Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad. De arbejder for en mere retfærdig og realistisk udlændingepolitik. På sigt vil det fremme Danmarks ry som foregangsland inden for migrationspolitik."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Institutionelle anliggender: Håber på kulden
Fra analytikere lyder det, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, håber på en kold vinter, så europæerne vil mærke, at hvis de støtter Ukraine, så fryser de, for så er der ikke gas fra Rusland, skriver B.T. De europæiske lande har de seneste måneder haft travlt med at fylde gaslagrene op og ifølge EU er de strategiske gaslagre 90 procent fyldte og storforbrugeren Tyskland er oppe på 95 procent. "Under normale vejrforhold vil Europa være i stand til at klare sig igennem vinteren," siger Alireza Nahvi fra energikonsulentfirmaet Wood Mackenzie til AFP, der også har haft fat i det EU-finansierede vejrinstitut ECMWF. Fra Carlo Buontempo, direktør i afdelingen Copernicus Klimaforandringer, lyder det: "Hvis vi fra midten af november til hen i december har kolde vinde fra øst og snefald i Europa, så vil det bestemt påvirke gasforbrug, priser og geopolitik. Men hvis vinden derimod kommer fra vest, er det anderledes. For efter en meget varm sommer er Atlanterhavet stadig varmere end normalt, og det kan ved vestlige vinde holde kulden på afstand." Den næste vejrprognose fra ECMWF kommer torsdag og dækker perioden fra den 1. november til og med januar.
Kilde: B.T., s. 9

Sikkerhedspolitik: Eksperter i cybersikkerhed advarer politikerne: Vi skal opruste. Og det haster
Berlingske bringer en kronik af Lone Juul Dransfeldt Christensen, head of Offensive Security Services i Dubex og Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved AAU. De skriver blandt andet: "Det danske cyberlandshold er netop vendt hjem fra Wien som europamestre i cybersikkerhed. Det er en fantastisk præstation. De unge danske cybertalenter snuppede pokalen foran traditionelt stærke nationer som Tyskland, Polen og Frankrig. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. For virkeligheden er desværre en helt anden, når vi kigger på niveauet af cybersikkerhed hos mange offentlige myndigheder. Faktisk føler vi det derfor magtpåliggende at bringe en advarsel til landets politikere, der nu er i valgkamp og snart skal fastlægge de økonomiske rammer for de kommende år: Der venter en presserende opgave med at beskytte vores kritiske infrastruktur mod fjendtlige cyberangreb. [...] Situationens alvor illustreres af, at der siden den russiske invasion af Ukraine i februar er sket en markant stigning i antallet af cyberangreb mod lande, der yder støtte til Ukraine. Det gælder også energisektoren i Danmark, hvor antallet af angreb ifølge Dansk Fjernvarme er steget med en faktor fem, og hvor angrebene i stigende grad er rettet mod den operationelle teknologi, der holder den danske varmeforsyning kørende. [...] I horisonten venter implementeringen af det nye NIS-2 direktiv, som handler om cybersikkerhed, og som i sin kompleksitet kan sammenlignes med GDPR-reglerne - med tilsvarende bødestørrelser, hvis man ikke lever op til reglerne. Målet er at løfte cybersikkerheden markant i hele EU, så forsyningssikkerheden er beskyttet bedst muligt i sektorer med kritisk infrastruktur, herunder energi, transport, sundhed, drikkevand, spildevand, affaldshåndtering og offentlig administration. Det er hårdt tiltrængt, men det bliver ikke nogen nem øvelse. Slet ikke, når der ifølge undersøgelser mangler omkring 100.000 it-professionelle på europæisk plan."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Institutionelle anliggender: Industrien efterlyser en europæisk løsning på energikrisen i stedet for kapløb om støttepakker
Både i Danmark og på tværs af Europa begynder små og store virksomheder at måtte lukke ned på grund af den hastigt voksende energikrise og både danske og europæiske industriorganisationer efterlyser fælles europæiske løsninger i en fart, skriver Altinget. BusinessEurope forudser, at i den kommende tid vil ledigheden i Europa stige på grund af energikrisen. "Når virksomhederne må lukke dele af deres produktion ned, så vil det også få indflydelse på beskæftigelsen. Virksomhederne vil prøve at undgå det, men det er en konsekvens af krisen," siger Alexandre Affre, vicegeneraldirektør, BusinessEurope og tilføjer: "På længere sigt vil det også ramme europæisk industris konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. Der er en risiko for, at produktion begynder at flytte ud af Europa. Derfor er der stort behov for europæiske løsninger nu." Spørgsmålet er dog, hvad den europæiske løsning skal være, når de 27 EU-lande langt hen ad vejen står med 27 forskellige energimix og meget forskellige økonomiske og teknologiske muligheder og hvor nationale hjælpepakker forvrider konkurrencen. "Der er meget stor risiko for konkurrenceforvridning i Europa lige nu, og det betragter vi som et virkelig stort problem," siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør, Dansk Industri, og fortsætter: "Hvis man gør det sådan, at tyske virksomheder har billigere adgang til energi, end vi har i Danmark, så forvrider man konkurrencesituationen. Det er bare sværere at være et dansk slagteri, hvis de får billigere strøm i Tyskland."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ugens embedsmand: Pernille Deleuran gør klar til at introducere nye MF'er til Folketinget
Pernille Deleuran er international chef i Folketingets Administration og her skal hun hjælpe de mange MF'er med lovgivningsarbejdet, herunder især EU-spørgsmål, skriver Altinget. Pernille Deleuran er med til at skabe rammerne for medlemmerne af Folketingets arbejde og hun vil specielt gerne gøre EU mere nærværende for både befolkning og politikere. "Der er flere opgaver, der fylder for tiden. Først og fremmest er der folketingsvalget. Vi er ved at gøre klar til at skulle modtage de mange nye medlemmer af Folketinget og introducere dem til de mange forskellige opgaver i det parlamentariske arbejde. Opgaven er ikke blevet mindre ved dette valg, hvor vi kigger ind i mange flere partier og nye medlemmer. For det andet har vi gennem længere tid arbejdet med en lang række oplysningsaktiviteter, der bidrager til at skabe opmærksomhed og debat om vores EU-medlemskab i anledning af, at det den 2. oktober i år var 50 år, siden vi stemte om vores medlemskab, og 1. januar 1973 blev vi formelt medlem," siger Deleuran.
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. oktober 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark