EU i dagens aviser torsdag den 14. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Kampklar Olaf Scholz melder sig klar til valg i februar
Onsdag kommenterede Tysklands kansler Olaf Scholz for første gang på de hastige valgplaner, som nu planlægges til februar i stedet for marts eller april, efter hans koalitionsregering kollapsede, skriver Politiken. Scholz forventes at tabe en mistillidsafstemning i december, hvilket vil føre til valg den 23. februar. I sin tale i Bundestag gjorde han det klart, at han er kampklar og afviste spekulationer om at træde tilbage. Han understregede, at der ikke er en konflikt mellem at investere i landets sikkerhed, økonomi og støtte til Ukraine. Han rettede også kritik mod den konservative udfordrer Friedrich Merz og tidligere koalitionspartner FDP’s Christian Lindner for at skabe falske modsætninger i tysk politik. "Det handler om vores lands fremtid og vores økonomi, og jeg er glad for, at vi nu får klarhed," sagde Scholz til parlamentarikerne og fortsatte: "Jeg kommer ikke til at stille borgerne i udsigt, at enten investerer vi i vores sikkerhed eller i flere arbejdspladser. At enten giver vi penge til vores forsvar eller sikrer en god rente. Enten støtter vi Ukraine eller investerer i vores land. Disse modsætninger er falske og hører hjemme hos populister og ekstremister uden økonomisk forstand." Friedrich Merz, leder af CDU, udtalte, at det var "godt for Tyskland", at koalitionsregeringen nærmer sig sin afslutning, og anklagede Scholz for at være ude af kontakt med virkeligheden. Merz argumenterede for et hurtigere valg, særligt med henvisning til situationen i Ukraine og USA’s politiske skift. Han søger at få magten, men står over for udfordringer i at skabe en flertalsregering uden støtte fra Alternative für Deutschland (AfD), hvilket har ført til spekulationer om en mulig alliance med FDP eller måske De Grønne, selvom De Grønnes position er svækket. Vicekansler Robert Habeck fra De Grønne har meldt sig som kanslerkandidat, men partiet er i tilbagegang i meningsmålingerne, hvilket gør en alliance mellem De Grønne og CDU usikker.

Berlingske skriver i sin leder i dag: "I grunden er det et slags mareridt, at Europas største økonomi er kastet ud i et politisk vakuum, netop som USA har leveret en klar valgsejr til tidligere præsident Donald Trump. [...] Nu sker der det helt usædvanlige for tysk politik, at Scholz må udskrive nyvalg før tid til 23. februar. Tyskland er med andre ord uden et klart politisk lederskab i de næste tre måneder og endnu længere, hvis der efter valget venter svære og langvarige regeringsforhandlinger, før den konservative leder Friedrich Merz fra CDU med en klar føring i meningsmålingerne formentlig kan kalde sig ny kansler. [...] Tyskland er både økonomisk og politisk en større hovedpine for Danmark end Trump, når det handler om at samle Europa om et svar på Trumps handelspolitik og om at levere ny økonomisk dynamik, som kan skabe mere vækst og bekæmpe destruktiv regulering i tråd med den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank Mario Draghis rapport om Europas økonomi. Hvem tager ansvar i Europa, hvis Trump ikke venter på det tyske valg, før han iværksætter en handelskrig, eller påfører Ukraine en uretfærdig fred uden om Europa? Tyskland befinder sig ikke bare i en politisk krise, men også i en tiltagende og stukturel økonomisk krise. Krigen i Ukraine og opgøret med russisk gas har frarøvet den tyske industri konkurrencefordelen fra adgangen til billig russisk gas. Det gør ondt på et tidspunkt, hvor kinesiske elbiler udfordrer den store tyske bilindustri. [...] Desværre er Tyskland låst i politisk og økonomisk lammelse i mindst tre måneder. Vi må krydse fingre for, at Tyskland genopfinder sig selv."

Børsen bringer en økonomisk kommentar af Christian Bjørnskov, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm. Han skriver blandt andet: "Danmarks tre største handelspartnere er Sverige, Storbritannien og Tyskland. Mens Sveriges økonomi er sund, og briternes outlook er overraskende positivt, er Tyskland ved at blive en alvorlig hovedpine. Den tyske økonomi er fundamentalt gået i stå og svær at rette op på. [...] Et af de mest bekymrende træk i udviklingen er, at tyskerne naturligvis taler meget om problemet, men stadig agerer, som om intet var hændt. Ifølge data fra OECD er den gennemsnitlige årlige arbejdstid faldet fra 1373 timer i 2019 til 1343 i 2023. Med andre ord har tyskerne, på vej gennem en alvorlig økonomisk krise, givet sig selv en hel arbejdsuge mindre arbejdstid siden 2019. Det skriger ikke ligefrem af økonomisk ansvarlighed. International udvikling har naturligvis en del af skylden. Tysklands industri har været afhængig af billig energi fra Rusland, en situation, der har været drastisk forandret siden invasionen af Ukraine i 2022. Hans-Werner Sinn, den tidligere formand for IFO i München, påpegede forleden, at dybden af EU-regulering, og hvor hurtigt den implementeres, også har ramt tysk industri. De samme problemer gælder dog andre steder i Europa og kan derfor ikke være en hovedårsag til landets krise. En væsentlig del af forklaringen skal i stedet søges i de seneste 20 års tysk økonomisk politik - eller rettere manglen på samme. [...] Det tragiske ligger i, at socialdemokraten Scholz har videreført CDU-kansleren Angela Merkels politiske retning, som søgte at undgå konflikt ved ikke at gøre noget som helst. The Economist understregede således for tre uger siden, at Merkel og Scholz' eftermæle er 20 års fuldstændig mangel på reformer."
Kilder: Politiken, s. 13; Berlingske, s. 2; Børsen, s. 30

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Ursula von der Leyens svigt
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Man kan komme med mange undskyldninger for, hvorfor Europas mest magtfulde kvinde ikke er at finde nogetsteds i Baku, Aserbajdsjans hovedstad, hvor man i disse dage forhandler om klimaets fremtid: Dette års klimatopmøde er blot en trædesten til det langt vigtigere COP30 i Brasilien næste år, hvor verdens lande ti år efter Parisaftalen har lovet at komme med nye og mere ambitiøse nationale klimamål. EU har allerede sendt et stærkt forhandlingshold afsted ledet af klimakommissær Wopke Hoekstra og Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, som tirsdag holdt sin skåltale om, hvordan man kunne regne med EU, der allerede har givet 31 milliarder dollar i klimafinansiering. Flere andre verdensledere har i forvejen meldt afbud. [...] EU-kommissærformand Ursula von der Leyens egen undskyldning for at melde afbud til Baku er, at kommissionen befinder sig i en 'overgangsfase', og hun vil derfor fokusere på sine 'institutionelle pligter'. Hjemme i Bruxelles er høringerne af de nye kommissærer ved at nå til ende. Men alle disse undskyldninger er ikke gode nok, langtfra. Europæisk lederskab i klimakampen har aldrig været vigtigere, og ikke mindst nu efter valget af Donald Trump som USA's næste præsident og det sortsyn, som det indhyller klimabevægelsen i. Det er så let at fortrænge klimakatastrofen, at sende den næstbedste i sit sted, men den moralske opbakning må og skal komme fra toppen. Ursula von der Leyen har i sine år som kommissionsformand i EU konsolideret magten omkring sig og gjort sin stilling langt mere indflydelsesrig end tidligere. Hun har i den grad taget lederskabet i Europa på sig. Det forpligter om noget, når det gælder om at bremse katastrofen, den klimamæssige nødstilstand som planeten bevæger sig imod. [...] Ursula von der Leyen bliver kaldt for Europas mest magtfulde kvinde. Men i Baku lever hun ikke op til sit ansvar og den forpligtelse, som magten indebærer."
Kilde: Information, s. 2

Institutionelle anliggender: Hun blev kaldt inkompetent og Taleban-agtig og beskyldt for at "lege offer"
Teresa Ribera, EU's kommende næstkommanderende og chef for grøn omstilling, fik en intens modtagelse under sin høring i Europa-Parlamentet tirsdag aften, hvor hun mødte stærk kritik fra især højrefløjen, skriver Politiken i dag. På trods af personangreb, beskyldninger om inkompetence og anklager om medansvar for dødsfald i Valencia, fastholdt Ribera en stoisk ro og takkede gentagne gange for spørgsmålene. Hun er kendt som en dedikeret klimaforkæmper og har siddet i den spanske regering siden 2018. Hendes ansvarsområde som EU-kommissær vil være at fremme en "ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling," en rolle, der indebærer både ambitiøse klimamål og hensyn til industrien og social retfærdighed. Riberas præsentation i Bruxelles var dog hårdt udfordret af en politisk skævvridning i Parlamentet, som efter valget i juni har bevæget sig mod højre, og hvor flere politikere ser hende som et kontroversielt valg. Under høringen kritiserede højrefløjspolitikere som Silvia Sardone fra Lega og Anja Arndt fra AfD hendes klimapolitik, idet de beskrev den som skadelig for europæisk industri og til gavn for Kina. Ribera forsvarede sig ved at understrege, at klimaforandringer forårsaget af menneskelig aktivitet er den største udfordring for denne generation. Mens lignende udtalelser tidligere blev mødt med opbakning fra Parlamentet, blev Riberas kommentarer mødt med en mere afdæmpet reaktion. Høringen blev desuden præget af spørgsmål om den spanske regerings ansvar for håndteringen af oversvømmelserne i Valencia, som har kostet mange mennesker livet. Selvom Ribera forsøgte at anerkende ofrene, blev hun beskyldt af både socialdemokrater og konservative for at bringe nationale problemer ind i en EU-kontekst. Flere højrefløjspolitikere, som Jorge Buxadé Villalba, benyttede desuden situationen til at anklage Ribera for ikke at tage medansvar som minister og opfordrede hende til at trække sig fra kommissionen. En afgørende faktor i høringen var støtten fra EPP, den største gruppe i Parlamentet og Ursula von der Leyens egen gruppe. Den tyske konservative Peter Liese var kritisk og udtrykte tvivl om at støtte Riberas udnævnelse, men nævnte dog, at han ville overveje det efter hendes løfte om at gennemgå hans rapport om en erhvervsvenlig grøn omstilling. Efter høringen takkede Ribera, tro mod sin tålmodige stil, endnu engang for spørgsmålene og beskrev aftenen som "god." Udfaldet af afstemningen om hendes godkendelse, samt for andre kommissærer, forventes at blive annonceret senere.
Kilde: Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Handel: Europæiske forsyningskæder er under pres efter Trumps sejr. Politikerne bliver nødt til at tage stilling
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Martin Aabak, adm. direktør, Danske Speditører, sagkyndig dommer, Sø-og Handelsretten, advokat. Han skriver blandt andet: "Valget af Trump i USA kan få en lang række konsekvenser for forsyningskæderne. Blandt andet kan udsigten til straftold på kinesiske varer eller handelskrig betyde store ændringer i verdenshandlen og verdens fragtruter. Samtidig presser krigen i Ukraine hele Europas energiforsyning og sætter spørgsmålstegn ved forsyningskæder til Asien. Forsyningskæder, vi i Europa er ekstremt afhængige af, fordi en meget stor del af vores varer bliver produceret i Asien. Her har valget af Trump gjort usikkerheden endnu større på grund af hans udmeldinger om USA's rolle i krigen. [...] Den yderst komplekse situation kalder på en større samfundsdebat mellem politikere, virksomheder og i sidste ende os som borgere. For situationen rejser en række dilemmaer. [...] Vi kommer heller ikke uden om at tale om forsyningskæder i den igangværende debat om Europas konkurrenceevne. Velfungerende forsyningskæder er fuldstændig afgørende for, at vi i Europa kan indrette en fornuftig arbejdsdeling, have adgang til billig, grøn energi på tværs af landegrænser og være digitalt koblet op med hinanden. Samtidig skal vi også være koblet effektivt op på de internationale forsyningskæder. [...] EU er i dag meget afhængig af fossile brændstoffer, der hovedsagelig importeres uden for EU. Jo mere EU kan gøre sig fri af den afhængighed, jo mindre bliver vi også bundet op på risikoen ved konflikter i verden. Prioritér samtidig adgang til vedvarende energi og alternative brændstoffer til luft- og søtransport.”
Kilde: Altinget, torsdag

Finansielle anliggender: Danske boligrenter burde være højere: Men Donald Trump holder dem nede
Siden oktober er amerikanske og europæiske renter begyndt at udvikle sig i forskellige retninger, hvor de amerikanske renter stiger mere end de europæiske, skriver Børsen idag. Økonomer fra Sydbank og Danske Bank forklarer dette med forskelle i økonomisk tilstand mellem USA og Europa samt Donald Trumps valgsejr, som har skabt forventninger om øget inflation i USA. Trumps politik, der blandt andet indebærer importtold og skattelettelser, kan presse amerikanske forbrugerpriser op og forværre inflationen, mens Europa risikerer lavere vækst og dermed flere rentenedsættelser. Den økonomiske adskillelse ses konkret i renten på amerikanske og tyske statsobligationer, hvor den tiårige amerikanske rente er steget markant, mens den tyske rente kun er steget svagt. Analytikere påpeger, at dette kan beskytte Europa fra de direkte virkninger af højere renter i USA, hvilket særligt gavner europæiske boligejere, der undgår en markant renteopgang. En vigtig faktor er valutakursen; en stærk renteforskel kan svække euroen, hvilket vil øge importpriserne og inflationen i Europa. ECB kan derfor blive tvunget til at stoppe renteforskellen for at undgå inflationspres. Samtidig kan en svagere euro styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne. Økonomerne vurderer, at mange ubekendte stadig kan ændre retningen på renteudviklingen mellem USA og Europa.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Klima: Vi kan ikke bare outsource vores klimaproblemer
Børsen bringer torsdag et debatindlæg af Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør, Lederne. Hun skriver blandt andet: "Op til klimatopmødet COP29 er den spanske by Valencia blevet billedet på den enorme klimakrise, vi står i. Flere end 200 mennesker er omkommet i oversvømmelser, og de økonomiske omkostninger bliver massive. Ifølge forskerne er det scenarier som dette, vi vil se mange flere af i fremtiden, hvis vi ikke handler. Derfor må og skal vi finde modet til at handle på klimakrisen. Erhvervslivets ledere kan gøre en særlig forskel. [...] For nylig udkom FN med sin "Emissions Gap"-rapport, der viser, at vi globalt skal reducere CO2 med 8 pct. hvert år. Det er desværre nok ikke længere realistisk at tro, at vi kan nå Paris-aftalens mål om ikke at overstige 1,5 graders global temperaturstigning. [...] Vi må arbejde i tætte partnerskaber og alliancer og skubbe på for at få skabt fælles spilleregler for håndtering af CO2-udledning og brugen af naturens ressourcer. [...] Samtidig skal vi som danske ledere gribe de forretningsmuligheder, der opstår, i takt med at et ambitiøst EU skærper klimaambitionerne, så de virksomheder, der går den grønne vej nu, i fremtiden vil opnå forretningsmæssige fordele. I Danmark er der heldigvis mange ledere, som har taget modige skridt mod den grønne omstilling. Dem vil ledere fra andre lande lytte til."
Kilde: Børsen, s. 31

Grundlæggende rettigheder: Magten kan - og skal - have mange ansigter
Børsen skriver i sin leder torsdag blandt andet: "Det er et opsigtsvækkende flot og farverigt kunstværk, der tirsdag blev afsløret på Christiansborg. I Samtaleværelset hænger nu et maleri med 30 fremtrædende kvindelige politikere gennem de seneste 100 år. [...] Kunstværket blev i øvrigt offentliggjort, samme dag som Folketinget førstebehandlede et lovforslag, hvis mål er større kønsdiversitet i ledelserne af de største danske virksomheder. [...] Danmark brillerer ikke i internationale sammenligninger. Lovforslaget om større kønsbalance er en udløber af et EU-direktiv og bestemt ikke uden komplikationer. Erhvervsorganisationer har da også i høringssvar kritiseret indholdet og svm's ønske om fuld implementering. Men målet er klart: at fremme større kønsligestilling via måltal og krav om handleplaner i de største selskaber i nogle år, hvorefter regulering - forhåbentlig - bliver unødvendig. [...] Det er et demokratisk sundhedstegn, at det netop er så politisk forskellige kvinder som bl.a. Pia Kjærsgaard (DF), Bodil Koch (S), Connie Hedegaard (K), Margrethe Vestager (R) og Helle Thorning-Schmidt (S), der hædres."
Kilde: Børsen, s. 32

Klima: Danmark satser på sit internationale omdømme som grøn sværvægter
Siden klimatopmødet i København i 2009 har Danmark arbejdet på at sikre sig en titel som værende et grønt foregangsland med klimaambassadører og energirådgivere, skriver Altinget onsdag via en artikel fra deres søstermedie Mandag Morgen. Og Danmarks klimadiplomati fortsætter under klimatopmødet i Aserbajdsjan, som også fungerer som en forløber for andet halvår af 2025, hvor Danmark overtager EU-formandskabet. Her skal en fælles europæisk klimahandlingsplan forhandles på plads, og formandskabet vil også give Danmark en hovedrolle i forbindelse med det næste klimamøde COP30 i Brasilien.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Ph.d.-studerende: Hensynet til den grønne omstilling kræver klima- og energidialoger på flere niveauer
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Kenneth Løvenskjold Andreasen, Ph.d.-stipendiat i klima- og energiret, SDU. Han skriver blandt andet: "Den seneste debat i medierne omkring placering af nye energiparker og Termonet-projekter i landets yderområder og små landsbyer er et godt eksempel på den manglende klima- og energidialog på flere niveauer, og en reel, tidlig inddragelse af offentligheden, inden der fremsættes lovforslag på klima- og energiområdet i Folketinget. Forslaget omhandler blandt andet de fælles jordvarmeanlæg, Termo-projekter, der skrives ud af varmeforsyningsloven. Lovforslaget er det seneste eksempel på de to modstridende opfattelser på klima- og energiområdet mellem by og land i Danmark. Flere politikere bag den politiske aftale, der bliver udmøntet i lovforslaget, håber på hjælp fra EU. I den forbindelse vil det være en idé at gå tilbage i de politiske initiativer fra EU fra 2015 og frem til i dag, hvor der løbende er blevet udmøntet nye og reviderede forordninger og direktiver i klima- og energiretten. I forbindelse med Energiunionen i 2015 lagde Kommissionen vægt på, at borgerne er i centrum, tager ejerskab af energiomstillingen, drager fordel af nye teknologier og deltager aktivt på markedet, alt imens de sårbare forbrugere beskyttes. I 2019 kom udspillet til Den Grønne Pagt, hvor Kommissionen igen lagde vægt på vigtigheden af at inddrage borgerne i den grønne omstilling. [...] Videre, i 2021, fortsatte Kommissionen denne linje i udspillet "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet. [...] Hertil kan det nævnes, at Kommissionen i en rapport om revision af forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen fra september i år finder, at den manglende opfyldelse af kravene om inddragelse af offentligheden i henhold til Århuskonventionen eller direktivet om strategisk miljøvurdering (SMV), blandt andet kan skyldes manglende national erfaring og/eller manglende politisk støtte."
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Skål i Kreml
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Den franske kommentator Alain Frachon var nådesløst kynisk, da han i Le Monde for et par dage siden trak virkningerne af Donald Trumps valgsejr i USA hårdt op. For folk som Frachon står vi nemlig nu over for et general de Gaulle-øjeblik. Eller i al fald den situation, som den tidligere franske leder engang forudså: at USA en dag ville vende det gamle Europa ryggen og dermed øge Ruslands magtpolitiske spillerum. [...] Det transatlantiske samarbejde er i sin hidtidige form døende, så der er ingen vej udenom: Europa må se at blive voksent, hvis det ikke skal blive kyst i en ny tids verdensorden, hvor jungleloven vil udgøre rammen om konkurrerende stormagter. Derfor er det glædeligt, at lederne af Europas to atommagter, den britiske premierminister Keir Starmer og Frankrigs præsident Emmanuel Macron, i denne uge mødtes i Paris. Dels var de enige om den fortsatte støtte til det stadig mere krigstrætte og ødelagte Ukraine. Dels pegede mødet mod et fortsat tæt sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Storbritannien og det øvrige Europa postbrexit. Det har stor betydning, ikke mindst for Danmark, der i forhold til Ukraine ofte har ligget tæt på den britiske linje. [...] Frankrigs præsident Macron har vedvarende været en hel del bedre til intellektuelt at udfolde Europas historiske udfordringer og opgave end til i praksis at støtte Ukraine. Selv små lande som Danmark, Sverige og Holland yder ifølge det tyske Kiel Institut mere militærhjælp til Ukraine end EU's franske kernemagt. Starmer og Macron savnede også besøg af den konstant tøvende kansler Scholz, der nu også står over for en langtrukken regeringskrise, der midt i en Trump-tid lammer EU's anden kernemagt, Tyskland."
Kilde: Politiken, s. 1

Udenrigspolitik: Var forkontoret blevet advaret? Benjamin Netanyahu har fået ubehagelig sag på halsen
Politiken bringer en analyse af Mellemøstkorrespondent Anders Jerichow, som blandt andet skriver: "Benjamin Netanyahu risikerer nu, at USA vil standse sine våbenforsyninger til Israel - eller nogle af dem. Og det er kun ét problem blandt mange, der tårner sig op for den israelske regeringsleder. Et andet problem: Kan Netanyahu sno sig uden om en totalt opsigtsvækkende afsløring af, at hans forkontor havde modtaget advarsler om, at noget stort var i gære i Gaza før Hamas' terroraktion i Israel 7. oktober sidste år? Er den Internationale Straffedomstol i Haag ved at lægge en ny anklage til de sager, som chefanklageren er ved at samle mod Netanyahu? [...] Den israelske regeringsleder risikerer nu også flere EU-sanktioner imod israelske bosættere på den besatte Vestbred, som anklages for at øve vold og hærværk mod palæstinensere. ”Vi var med til at oprette EU's sanktionsregime (mod israelske bosættere, red.), der allerede har været aktiveret to gange, og som snart kan blive aktiveret en tredje gang,” sagde den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, tidligere på ugen i Paris. [...] Det er en sejr for Hizbollah at kunne svække Israels forbindelser til omverdenen. Ligesom det er et grimt nederlag for Netanyahus regering, at den ikke kan holde sin internationale lufthavn i midten af Israel fri for bekymring om beskydning. Hvert eneste problem kunne koste regeringslederen magten."
Kilde: Politiken, s. 12

Kultur: Kulturlivet kaldte det en "katastrofe": Nu kan omfattende rabat være på vej
Regeringen forsøger igen at indføre moms på kunstnerisk rettighedsbetaling, trods stærk kritik fra kulturlivet og modstand fra et politisk flertal, skriver Politiken. Forslaget, som kan skabe højere omkostninger for kulturbranchen og potentielt dyrere tv-pakker, forventes at indbringe over 200 millioner kroner årligt. For at mildne konsekvenserne har regeringen overvejet kompensationstiltag, herunder en produktionsrabat på 125 millioner kroner årligt til film- og serieproduktion i Danmark samt en forhøjelse af den grønne check til pensionister. Kulturministeriet foreslår også en overgangsstøtte på 30 millioner kroner til kulturlivet. Kulturminister Christina Egelund understreger, at momsen er nødvendig for at bringe Danmark i overensstemmelse med EU-regler, selvom kritikerne hævder, at EU ikke direkte kræver dette. Danske Mediedistributører og Producentforeningen advarer om, at afgiften kan skade kulturlivet, og Danske Mediedistributører udtrykker bekymring for, at forbrugerne vil blive belastet. Hvis lovforslaget ikke kan vedtages politisk, har Skatteministeriet foreslået en administrativ ændring via styresignal som en sidste udvej for at implementere kulturmomsen.
Kilde: Politiken, s. 2

Klima: Make America Green Again: 7 grønne holdepunkter under præsident Trump
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Astrid Haug, impact-kommentator og rådgiver, som blandt andet skriver: "Det amerikanske præsidentvalg var ikke en sejr for klimaet. En af Trumps velkendte paroler er "drill baby drill". Han har svoret, at han igen vil trække USA ud af Paris-aftalen. [...] Det er afgørende, at vi i Danmark og EU står fast på, at klimakrisen skal afbødes hurtigst muligt. Vi er ilde stedt, når vi må sætte vores lid til en megalomanisk rigmand som Elon Musk. [...] Med en præsident, der er imod grønne tiltag, kan vi forvente, at klimasagen også vil opleve en bølge af aktivisme. Trump i Det Hvide Hus kan styrke fundraising til klimakampen, og aktivister vil i stigende grad rette deres kræfter mod virksomheder og initiere flere klimaretssager. Under Trumps første embedsperiode så vi både Metoo og Black Lives Matter udvikle sig til globale bevægelser. [...] Virksomheder, der vil handle med EU, skal leve op til de stramme grønne krav, der følger med EU's Green Deal, eksempelvis CSRD-reglerne. Det betyder, at uanset hvilken klimapolitik, Trump fører nationalt, vil der stadig være et pres på erhvervslivet for at omstille sig til en grønnere profil. [...] Selvom et flertal af amerikanerne har stemt på Trump, betyder det ikke nødvendigvis, at den brede befolkning har opgivet klimakampen. Amerikanerne mærker klimakrisen på egen krop - med voldsomt vejr, tørke og orkaner - hvilket kan øge behovet for at stemme med pengepungen og efterspørgslen på grønne alternativer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Jo længere væk fra vælgerne, eliten bevæger sig, desto mere vinder de yderste kræfter frem
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mathias Zilberberg, byrådsmedlem, (løsgænger), Gribskov Kommune. Han skriver blandt andet: "I en tid, hvor den politiske situation i Vesten er mere splittet end SVM-regeringen, er det på høje tid, at verdens etablerede magtelite vågner op. Hvis de fortsætter med at ignorere de voksende tendenser på de yderliggående fløje, risikerer de ikke blot at miste kontrollen, men at se deres politiske systemer blive overhalet af kræfter, der taler et sprog, den almindelige vælger kan forstå. I flere lande får de ekstremt højreorienterede og populistiske politikere større og større opbakning. Marine Le Pen i Frankrig, Giorgia Meloni i Italien og senest Donald Trump i USA er blevet levende eksempler på, hvordan det yderste højre vinder terræn, fordi de taler til folk i et sprog, der ikke er indhyllet i teknisk jargon eller politisk korrekthed - men i klare og direkte budskaber, som vælgerne føler, at de kan relatere til. Skid hul i, om løfterne passer, men retorikken er på plads. [...] I sidste ende er det ikke nok at kritisere de yderliggående fløje og håbe, at de vil falde fra, for det gør de ikke. Hvis de etablerede politikere ikke kan møde vælgerne i øjenhøjde og vise, at de forstår deres bekymringer, risikerer vi at se en politisk verden, hvor typer som Meloni, Le Pen, Trump og Støjberg skåler i dåsebajere og råber: ”We did it.” Vælgerne har talt - og bliver ved med at tale. Jo før denne virkelighed går op for centrumpartierne, jo bedre. Jeg kan dog have min tvivl om, hvor hurtigt selvransagelsen finder sted - måske kun lige hurtigere end farten på en regnorm."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Sikkerhedspolitik: Den ukrainske atombombe
Information bringer en analyse af Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Ukraines overlevelse kan kun sikres af et NATO-medlemskab eller af atombomben, sagde Zelenskyj den 17. oktober til et møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles: ”Enten vil Ukraine have atomvåben, og så vil det være vores forsvar. Eller også vil Ukraine komme med i NATO.” Han afslørede, at han også havde leveret budskabet tilbage i september til den daværende amerikanske præsidentkandidat, Donald Trump, som ifølge Zelenskyj skulle have repliceret, at ”det var et fair argument”. Samme dag kom den ukrainske leder dog ud og trak i land: ”Vi fremstiller ikke atomvåben.” Hans pointe var i stedet, understregede han, at Ukraine har brug for beskyttelse i NATO, nu når landet ikke har atomvåben til at afskrække Rusland. Men Zelenskyjs kommentar har sat gang i en debat om atombomben: Er den løsningen på at undgå Ukraines endeligt som nation? Især nu, hvor Trump vil overtage magten i USA og har sået tvivl om, hvorvidt amerikanerne fortsat vil støtte ukrainernes forsvarskamp mod Rusland. [...] Zelenskyjs retorik skal potentielt ses som et forsøg på at presse vestlige lande til at invitere Ukraine ind i NATO eller i hvert fald som minimum at fastholde støtten med konventionelle våben. For Vesten vil være rædselsslagen for et scenarie, hvor ukrainerne udvikler atomvåben, og krigen med Rusland eskalerer fuldstændig ud af kontrol. [...] Det vil også i alvorlig grad skade Ukraines forhold til sine vestlige allierede, hvis landet går ned ad den atomare sti. Ukraine kan miste den stærkt nødvendige økonomiske og militære opbakning fra Vesten, og muligheden for et medlemskab af både EU og NATO kan fordufte."
Kilde: Information, s. 8

Udenrigspolitik: Kan Trump vække Europa til dåd?
Information bringer en kommentar af Sławomir Sierakowski, redaktør for det venstreliberale polske tidsskrift Krytyka Politycznav. Han skriver blandt andet: "Med Trump er det svært at forudsige noget som helst, især nu da han ikke længere vil være omgivet af seriøse, fornuftige rådgivere og erfarne politikere. [...] Trumps uforudsigelighed kan - endnu da - tænkes at have en positiv side. Det var trods alt ham, der gav grønt lys for den første sending af antitank Javelin-missiler, som senere fik afgørende betydning for Ukraines vellykkede forsvar. [...] Nu får EU måske det wakeupcall, det har brug for. Det går ikke at trække tiden ud, når det handler om at investere i egen våbenindustri og eget forsvar. Hvis Sydkorea har råd, hvorfor har Tyskland og EU som helhed så ikke? Allerede COVID-19-chokket ændrede EU til det bedre og beviste - omsider - at det er muligt at optage fælles gæld for at finansiere nødvendige investeringer. Krigen i Ukraine har vist, at EU også bør have en fælles forsvarspolitik. Nu må dette mål forfølges for alvor. […] Men hvor den nye amerikanske højrefløj ikke har meget tilovers for 'det gamle Europa', elsker den 'det nye Europa' på grund af sine egne højrepopulistiske tilbøjeligheder. Som god ven af Trump kan Polens PiS-orienterede præsident, Andrzej Duda, nu spille en gavnlig rolle. Lederskabskriserne i Tyskland, Frankrig og Spanien bringer nu Polen og Italien i forgrunden. Den polske premierminister, Donald Tusk, og den italienske premierminister, Giorgia Meloni, kan hjælpe med at tage lederskab, mens Vesteuropa får hold på sig selv. Med et fællesskab af så mange allierede og et økonomisk output, der er ti gange større end Ruslands, kan europæerne så udmærket tage vare på dem selv, så længe de kan holde sammen i en fælles front. Vi har ikke længere nogen undskyldning for ikke selv at tage hånd om vores egne problemer."
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: Danmark har brug for en national forskningsstrategi
Information bringer et debatindlæg af Susanne Ditlevesen, Thomas Sinkjær og Jonas Krog Lind. Henholdsvis præsident, generalsekretær og chef for politik og analyse i Videnskabernes Selskab. De skriver blandt andet: "For et par måneder siden fremlagde den italienske økonom og tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi sit forslag til, hvordan EU kan styrke sin konkurrenceevne og undgå at havne i en teknologisk og økonomisk deroute. Ifølge Draghi er det afgørende at lukke innovationskløften mellem EU og stormagter som USA og Kina. "EU's fremtid står på spil," advarede han ved præsentationen af sin rapport. Med Trump som ny præsident i USA er den advarsel kun blevet endnu vigtigere at forholde sig til for EU og Danmark. Diagnosen og mange af anbefalingerne i den såkaldte Draghi-rapport er blevet taget alvorligt af Europa-Kommissionen. Således er EU i gang med at lægge en plan: Kommissionen vil placere forskning og innovation i hjertet af økonomien og øge EU-bevillingerne. Men hvad er Danmarks plan? [...] Forrige fredag blev der indgået en politisk aftale om den såkaldte forskningsreserve - en pulje til forskningsaktiviteter, som kan sammenlignes med den tidligere satspulje på socialområdet. [...] En puljetilgang er ikke nok, når det, der er brug for, er en mere langsigtet retning for forsknings- og innovationsindsatsen i Danmark. En sådan plan vil de danske forskningsinstitutioner også kunne bruge til at spejle deres egne strategier og indsatser i. Forskning tager tid. Og derfor er der brug for både langsigtede perspektiver og en vis forudsigelighed i universiteternes økonomi og rammer. Der skal en national forskningsstrategi til, som forhåbentlig også kan blive startskuddet til at hæve investeringsniveauet for dansk forskning - præcis som man har tænkt sig at gøre i EU."
Kilde: Information, s. 16-17