Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. december 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 15. december 2022



Tophistorier

EU-top forsøger at finde et modsvar på USA's grønne milliardstøtte
Torsdag mødes EU's 27 stats- og regeringsledere på årets sidste topmøde i Bruxelles og ud over at gøre status over et væld af punkter, skal der også sættes en kurs for det nye år, skriver Jyllands-Posten. Listen af punkter med løse ender hober sig op og særligt samler opmærksomheden sig om forholdet til USA og den lovpakke, som kanaliserer 2.600 mia. kr. ud i støtteordninger. Den amerikanske lovpakke med amerikansk statsstøtte træder i kraft ved årsskiftet og den har fået EU til at frygte for den grønne industris fremtid i Europa. Derfor skal der på topmødet fastlægges en retning for Europas modsvar. "Vi er nødt til at handle hurtigt. Det, vi ser, er, at virksomheder lige nu træffer beslutninger om, hvor de skal lægge deres investeringer," siger en europæisk topembedsmand, der forventer, at lederne vil sende et "stærkt signal" om viljen til at "sikre EU's konkurrenceevne". Politiske spidser i Europa har længe omtalt pakken som decideret diskriminerende, men forsøg på at forhandle en løsning på plads med USA har ikke for alvor givet resultater. Franskmændene håber under mødet i Bruxelles at opnå politisk enighed om at gå i retningen af en Made in Europe-strategi. Fra en diplomat lyder det: "I første omgang handler det alene om at indikere over for EU-Kommissionen, hvordan EU skal gå videre." Konkrete beslutninger om eventuelle modtiltag forventes først klar på den anden side af nytår.

Information bringer en analyse af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "Der har i de seneste uger været megen fokus på en påstået kommende handelskrig mellem EU og USA foranlediget af Kongressens nye gigantiske hjælpepakke til amerikansk producerede grønne varer. Ikke mindst den franske præsident Emmanuel Macron har offentligt advaret mod en risiko for at USA's spirende grønne protektionisme kan splitte Vesten og potentielt underminere både koalitionen imod Rusland og ikke mindst på længere sigt kampen for en hurtig dekarbonisering. Heldigvis er der en solid portion andre politiske agendaer i Macrons udmeldinger, og et Europa fokuseret på grøn omstilling bør i stedet glæde sig over, at amerikanske skattedollar nu også skal bruges på det formål - dog på en måde, som givet er protektionistisk, men næppe vil koste europæiske job. Samtidig vil EU's netop vedtagne CO2-afgift på importvarer næppe ramme USA, men snarere blive et eksempel på transatlantisk samarbejde om at presse resten af verden i en grønnere retning. [...] Det vil givet ærgre mange europæiske frihandlere med - såsom Danmark - egne enorme handelsoverskud med USA, og det kan på sigt via den amerikanske præcedens underminere WTO's regelsæt, også i andre medlemslande. Det politiske problem for EU er dog, at vi lige nu er endnu mere afhængige af USA end normalt, da det i høj grad vil være amerikanske våben, som skal bruges til at vinde krigen mod Rusland i Ukraine. Dertil kommer, at det er amerikansk LNG - flydende naturgas - som skal fylde EU's gaslagre op inden næste vinter. At starte en handelskrig med USA over deres nye grønne subsidier lige nu vil være økonomisk harakiri for Bruxelles. Og selv om der faldt mange pæne ord fra EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, og handelskommissær, Valdis Dombrovskis, på det seneste transatlantiske topmøde i Handels- og Teknologirådet (TTC) i Washington om dialog om IRA, kan det ikke skjules, at det politiske rum for større amerikanske handelspolitiske indrømmelser til EU reelt er nul. Joe Biden kommer ikke til at give EU undtagelser fra den måde, Kongressen helt bevidst har skrevet deres nye lov på. [...] Traditionelt mener økonomer, at industrielle subsidier er en dårlig idé, da stater generelt er dårlige til at udpege de fremtidigt succesfulde teknologier, der er værd at støtte. Men da EU jo allerede har udpeget den grønne omstilling som vores primære økonomiske strategi i de kommende årtier, er identifikationsproblemet mindre relevant, og den virkelige politiske udfordring ligger i at begrænse potentielle nye tilladte EU-subsidier til kun at gælde reelt bæredygtige varer og serviceydelser, som fremskynder den grønne opstilling."

Information bringer en analyse af Tore Keller og Mathias Sonne, Europakorrespondenter som blandt andet skriver: "Når Mette Frederiksen torsdag ankommer til EU-topmøde i Bruxelles, er det for at indgå i højspændte diskussioner om energi og økonomisk politik. Frankrig presser hårdt på for et massivt europæisk svar på USA's klimapakke, og et prisloft på gas splitter stadig landene. Fra fransk side forsøger man at være forsigtig, men også bestemt forud for EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles. Det er afgørende, at EU leverer et svar på den amerikanske hjælpepakke Inflation Reduction Act (IRA), som støtter den grønne industri i USA, lyder det fra Paris. Onsdag præciserede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at Kommissionen i januar vil komme med et opdateret regelsæt for statsstøtte i EU, således at man i højere grad vil tillade specifik støtte til grønne sektorer. Fra den franske præsidents kontor lader man forstå, at det langtfra vil være nok. Der skal laves en EU-mekanisme, måske i form af en fond baseret på fælles lån, som skal kunne støtte den europæiske grønne industri med milliarder af euro i en tid med massiv statsstøtte i både USA og Kina. Von der Leyen har nævnt ideen om en europæisk suverænitetsfond, som hun kaldte den tilbage i september, flere gange. Finansieringsmodellen udestår fortsat. Ideen om ny fælles gæld møder modstand i Tyskland, som ellers støtter, at EU kommer med et robust svar på USA's statsstøtte. [...] Middagen torsdag aften handler om forholdet til USA, og her vil spørgsmålet om det europæiske svar på USA's grønne subsidiepakke også blive taget op. Der er dog ikke mange europæiske ledere, som har appetit på et opgør med USA, så det handler mere om, hvad man gør internt i EU med industripolitik og energi. Ligesom der er uenighed om planerne om et fælles europæisk svar på den amerikanske statsstøttepakke, splitter spørgsmålet om reaktionen på energikrisen også de europæiske statsledere. Tirsdag mislykkedes det for andet energiministermøde i EU i træk landene at blive enige om et prisloft for gas. [...] Det er det bagtæppe, som statsminister Mette Frederiksen (S) i den nye SMV-konstellation lander i Bruxelles med. Regeringens plan om at lave et søgsmål mod beslutningen om at indføre mindsteløn i EU vil formentlig ikke blive set som en fredsdue i den sammenhæng. I regeringsgrundlaget fremgår det, at den "vil arbejde for en mere robust handels- og industripolitik, der skaber vækst og velstand, men samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU's rolle i morgendagens teknologier - uden at EU lukker sig om sig selv". Derfor vil der fra de europæiske hovedstæder blive holdt tæt øje med, hvordan den nye danske linje vil blive udmøntet på selve EU-topmødet."
Jyllands-Posten, s. 16; Information, s. 12, 13 (15.12.2022)

Prioriterede historier

Første retsmøde i stor korruptionsskandale
Efter onsdagens retsmøde forbliver tre personer varetægtsfængslet i den korruptionsskandale, som fredag sendte chokbølger igennem EU-systemet, skriver Jyllands-Posten. Den fjerde tilbageholdte, den 44-årige Eva Kaili, der bestred posten som næstformand for Europa-Parlamentet, kom ikke for retten pga. en strejke blandt de fængselsansatte og hun er nu sat til at komme for en dommer den 22. december. Fra en rystet formand for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, lød det mandag, at sagen langt fra er slut. Berlingske skriver, at politiet også efterforsker andre medlemmer af den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. I samme gruppe i Europa-Parlamentet, som Eva Kaili, sidder danske Niels Fuglsang (S). Over telefonen fra Strasbourg indrømmer han, at han ingen mistanke havde, at Eva Kaili var dårligt selskab og han fortæller desuden, at sagen har gjort ham rasende på flere niveauer. "Der er ingen tvivl om, at det her skader vores troværdighed dybt. Som Europa-Parlament kritiserer vi tit til menneskerettigheder og korruption i resten af verden. Den kritik får mindre gennemslagskraft, fordi der er korruption hos os selv," siger han til Berlingske. Sent mandag aften nægtede kommissionsformand Ursula von der Leyen at svare på spørgsmål om en eventuel forbindelse mellem Qatar og den græske kommissær, Margaritis Schinas og nu er spørgsmålet, hvor sagen lander og hvor meget skade den får forvoldt i mellemtiden.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver publicist Per Nyholm, blandt andet: "Der tales om en skandale, som rystede ikke blot EU-Parlamentet, men det europæiske demokrati. Det første kan være tiltrængt. Det andet er tomme ord i vintertågen. Det demokratiske Europa lader sig ikke ryste af en indtil videre overskuelig økonomisk forbrydelse. Sigtelserne mod en halv snes åbenbart særdeles uvederhæftige personer - forventeligt fulgt af domme lydende på flere års fængsel - vil vise, at retssamfundet EU fungerer. Europa er ikke Rusland eller Kina. Ej heller Saudi-Arabien eller Golfstaterne, af hvilke Qatar, hjemsted for dette års verdensmesterskab i fodbold, ifølge belgierne skal have åbnet mere end rigeligt for pengepungen i forhold til kriminelle skikkelser i og omkring EU-Parlamentet. Europa er - med alle sine fejl, svagheder og mangler - et fællesskab af nationer og stater, som i alt væsentligt styres bedre end resten af verden. Det bekræftes af EU-apparatets og de belgiske myndigheders håndfaste optræden i affæren Kaili. [...] Truslen mod demokratiet ligger ikke i systemet, men i dets bemanding. Alt for mange af vore såkaldte magthavere (jeg glemmer ikke Ungarns forfærdelige Viktor Orbán) er smittet med korruptionens sygdom. Retsstatens fjender - alt fra udenlandske regimer til ansvarsløse erhvervsledere - bidrager gerne med den klingende mønts virus. Kaili-skandalen er ingen katastrofe. Snarere er den i ordets græske betydning udtryk for en krise, i det foreliggende af moralsk-kriminel art. Denne krise kan overvindes og ikke blot rense, men styrke retsstaten og dermed demokratiet."

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver journalist Jan Jensen blandt andet: "De seneste dage har vi kunnet følge med i korruptionsafsløringerne i Belgien, hvor EU-politikere og EU-ansatte er blevet tilbageholdt og fængslet mistænkt for at have taget imod millioner i bestikkelse fra Qatar. Til gengæld skulle politikerne forsvare Qatar ved at tegne et skønmaleri af ørkenstaten. QATAR NÆGTER ethvert kendskab til sagen, men det afholder ikke det belgiske politi fra at offentliggøre billeder af beslaglagte kontanter. Indtil videre har politiet på tre adresser fået fingre i over 11 millioner kroner. Centralt i sagen står den græske vicepræsident i EU-Parlamentet, 44-årige Eva Kaili. Hun blev anholdt lige før weekenden og sidder fængslet sammen med sin kæreste, 35-årige Francesco Giorgi, som er assistent for en italiensk EU-parlamentariker. [...] SAMTIDIG med afsløringerne i Belgien har det internationale politiske medie, Politico, afsløret at en lang række medlemmer af det britiske parlament har været på luderture til Qatar i perioden op til VM. Siden oktober sidste år har 36 parlamentsmedlemmer tilsammen modtaget gaver, rejser og ophold i Qatar for 2,2 millioner kroner. Det svarer til en gennemsnitspris på 60.000 kroner. Alt sammen betalt af Qatar. En række menneskerettighedsorganisationer finder, at det lugter af korruption. - Ingen politikere burde tage imod penge eller rejser fra Qatar, siger således den engelske afdeling af Amnesty International. Det kan man kun være enig i. Men de mange ture strider besynderligt nok ikke mod reglerne i det britiske parlament. [...] EN ENKELT af de 36 rejselystne parlamentarikere har fortrudt, at han tog imod penge fra VM-værterne. Det er Labours Chris Bryant, som fortæller, at han rejste spørgsmålet om menneskerettighederne over for sine værter. Men de ville ikke lytte. Bryant er efterfølgende nået frem til, at det var en forkert beslutning at give VM til Qatar. Det er bare lige 12 år for sent."
Jyllands-Posten, s. 16, 34; Berlingske, s. 12; Ekstra Bladet, s. 8 (15.12.2022)

Konflikter former regeringens udenrigspolitik
I en tid, hvor krigen stadig buldrer i Europa, er det ingen overraskelse, at ordet stabilitet går igen i det nye regeringsgrundlag, hvor den nye danske regering ønsker at styrke Danmarks forsvar, skriver Kristeligt Dagblad. Det omfatter fremrykning af indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til to procent af bruttonationalproduktet, hvilket oprindeligt var aftalt til at ske senest i 2033, men rykkes frem til 2030. ”Men det går stadig langsomt, og det vil Danmark blive kritiseret for. Vi er de mest langsomme, sammenlignet med andre lande,” siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Derudover varslede regeringen to nyskabelser for Danmarks udenrigspolitik. Den ene er udpegningen af en såkaldt konventions-ambassadør og den anden er muligheden for fremtidig politisk udnævnelse af politisk udpegede ambassadører i særlige tilfælde. Det forslag er dog tidligere blevet mødt med kritik og ifølge Peter Viggo Jakobsen vil Udenrigsministeriets embedsmænd da heller ikke bifalde politiske udnævnelser af ambassadører, da det antyder, at regeringen ønsker et mere styret og hånd-i-hanke forhold til danske ambassadører rundt omkring i verden.

Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa, ser også en klar 'Ukraine-effekt' i det nye regeringsgrundlag, skriver Politiken. "Den første kom, da Danmark droppede forsvarsforbeholdet og hævede forsvarsbudgettet, og nu fremrykker man så forsvarsinvesteringerne. Derudover står der, at Udenrigsministeriet skal styrkes, og at Danmark nu støtter ukrainsk medlemskab af EU. Hvor vi altså tidligere var lidt fodslæbende omkring at give dem kandidatstatus, støtter vi nu aktivt, at de kommer med, og det vil helt sikkert blive noteret i udlandet," siger Lykke Friis.

Altinget bringer onsdag det nye SVM-regeringsgrundlag for forsvar og sikkerhed, hvor der blandt andet står skrevet: "Der er krig i Europa. Ruslands angreb på Ukraine har for altid forandret Europa og markant ændret den trussel, vi står over for. Spændingerne i Danmarks nærområder øges. Truslerne ændrer karakter og stiller nye krav til dansk forsvar og beredskab. [...] NATO er hjørnestenen i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark skal derfor støtte NATOs planer om et styrket forsvar og større evne til afskrækkelse med styrker på højere beredskabsniveau i forsvaret mod truslen fra Rusland. Med den kommende udvidelse af NATO med Sverige og Finland vil Norden og Østersøregionen få ny og særlig betydning i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Danmark har særlige muligheder her og et vigtigt medansvar for de baltiske landes sikkerhed. Det vil regeringen prioritere højt. Samtidig vil Danmark styrke forsvarssamarbejdet med USA og andre nære allierede. [...] Alt det leder til, at vi skal styrke vores forsvar. Med det nationale kompromis i foråret 2022 tog vi vigtige skridt i den retning. Nu skal vi videre, så Danmark tager hånd om egen sikkerhed og løfter sin del af ansvaret over for vores allierede både i regi af NATO og i regi af EU."

Berlingske bringer en analyse af international analytiker, Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Den nye SVM-regering forventes at skrotte alle spareplaner i Udenrigsministeriet og udvide ministeriet kraftigt med den mest ambitiøse udenrigs- og sikkerhedspolitiske plan, der nogensinde er fremlagt i et regeringsgrundlag. Internationale kriser som Ukraine-krigen presser sig på for den nye danske regering. [...] Nu skal ambitionerne for dansk udenrigs og sikkerhedspolitik være tårnhøje. Væk er al tale om at fortsætte nedskæringen af diplomatiet. Spareplanerne ligger døde tilbage på den politiske slagmark. Det er tid til en kraftig oprustning. For Danmark skal stå stærkt internationalt og tænke langt mere ind i udenrigs- og sikkerhedspolitikken for at klare udfordringerne i verden. [...] Det er ikke bare det sædvanlige diplomati, der skal holdes i drift. Der bliver lovet et markant løft til udenrigstjenesten. For der skal rykkes på en del kerneområder for Danmark. Den danske position skal styrkes forud for overtagelsen af EUs formandskab 1. juli 2025, og den danske regering vil sikre sig den midlertidige plads i FNs Sikkerhedsråd, der bliver ledig i 2025-26. Begge dele koster store ressourcer til udenrigstjenesten. Der skal også banes vej for forsyningssikkerhed på en lang række områder også af råstoffer, der er nødvendige for, at det danske samfund kan køre videre. Danmark og EU er blevet for afhængige af omverdenen, hedder det i grundlaget. [...] Den opmærksomme læser vil derfor også kunne se, at der med hensyn til de lovede to procent af bruttonationalproduktet til forsvaret, som skiftende danske regeringer har lovet NATO siden 2014, findes en kryptisk sammenkædning mellem forsvar og sikkerhedspolitik i regeringsgrundlaget. Kan det tænkes, at nogle af disse mange milliarder skal spredes ud til andre projekter i diplomatiet også? Det vil fremtiden vise. Foreløbig har vi set en række ambitioner med forsvars- og sikkerhedspolitikken, som vi ikke har set i årtier."
Berlingske, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 11; Altinget, onsdag (15.12.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

EL om mindsteløn: Den danske model undergraves i takt med, at timeglasset rinder ud
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen og Victoria Velásquez (EL), hhv. medlem af EU-Parlamentet og Folketinget. De skriver blandt andet: "Mens en stor del af Danmarks politiske fokus er rettet mod forsøgene på at danne en ny regering, risikerer vi at løbe tør for tid i en sag, der er helt fundamental for Danmark: Spørgsmålet om EU's kontroversielle - og sandsynligvis traktatstridige - mindstelønsdirektiv. Siden det blev klart at direktivet ville blive vedtaget, på trods af højlydte protester fra Danmark og Sverige, har vi gjort opmærksomme på, at det næste logiske skridt er at tage sagen til EU-domstolen. [...] Lige lidt har det desværre hjulpet, og vi har i dag stadig ikke et klart svar fra regeringen, om hvorvidt den vil gøre det, flere har peget på, som næste logiske skridt: at tage kampen med EU via rettens vej. Det er noget der kan gøres, fordi det forkætrede direktiv meget vel kan vise sig at være i strid med EU-traktaten, der specifikt forbyder EU at lovgive om løn. [...] Så kære fungerende beskæftigelsesminister: Hvis du venter for længe med at beslutte dig, så løber tiden ud, og du risikerer at blive kendt for eftertiden som den minister, hvis nøl fik undergravet den danske arbejdsmarkedsmodel. Du ved, at hvis ikke vi tager kampen om mindstelønnen nu, så er vi sikre på at slaget er tabt. Skal vi ikke hellere prøve på at vinde kampen - når nu vi har muligheden?"
Altinget, onsdag (15.12.2022)

Ny regering vælger åbent opgør med EU over mindsteløn
Statsminister Mette Frederiksen og hendes nye partnere i SMV-regeringen vil have EU's mindstelønsdirektiv omstødt ved EU-Domstolen, skriver Altinget onsdag. Kilder har over for Altinget beskrevet den nye regerings beslutning om at få EU's dommere i Luxembourg til at omstøde det omstridte direktiv om mindsteløn, som en "krigserklæring" og en direkte kollisionskurs med Bruxelles. I Danmark har frygten for EU's nye mindstelønsdirektiv været, at lavtlønnede borgere kunne gå til EU-Domstolen og nu vælger regeringen så selv at gøre sit til at få aflivet direktivet.
Altinget, onsdag (15.12.2022)

Det digitale indre marked

F&P: Nedsæt et it- og digitaliseringsudvalg i Folketinget
Altinget bringer et debatindlæg af Sigrid Floor Toft, digitaliseringspolitisk chef, F&P, som blandt andet skriver: "Regeringens digitaliseringsstrategi var et skridt på vejen. Men der var et ensidigt fokus på den offentlige sektor og ikke på den digitale sammenhæng mellem den offentlige og den private sektor. Den forholdt sig heller ikke til den overvældende mængde regulering, der er på vej fra Bruxelles på digitaliseringsområdet. Forsikrings- og pensionsbranchens store ønske er, at der arbejdes for bedre digital sammenhæng mellem offentlige og private løsninger. Det går ud over borgerne, når det ikke fungerer optimalt. [...] Det danske input til EU's digitale regulering er særligt vigtigt, fordi de lovgivningsmæssige rammer for den fremtidige digitalisering i disse år bliver fastlagt i Bruxelles. Vi foreslår derfor, at der oprettes et it- og digitaliseringsudvalg i Folketinget, som skal sætte de principielle rammer, behandle lovforslag vedrørende digitalisering - eksempelvis MitID og digital post - og understøtte andre folketingsudvalg i behandlingen af lovforslag, hvor bærende elementer er digitale - eksempelvis digitaliseringen af skatteinddrivelsen. Derudover skal udvalget inddrages i fastlæggelsen af mandater på EU-området, der vedrører digitalisering, som den kommende regulering af kunstig intelligens eller EU's datastrategi, der udmøntes i en lang række lovforslag på EU-niveau."
Altinget, onsdag (15.12.2022)

Finansielle anliggender

Fed hæver renten med 0,5 pct.point
Den amerikanske centralbank (Fed) har som ventet besluttet at hæve sin rente med 0,5 procentpoint, skriver Jyllands-Posten. Centralbankens renteløft sker blot en dag efter, at nye nøgletal fra USA bidrog til en fest på markederne, fordi nøgletallene afslørede, at inflationen landede på 7,1 pct. i november målt på årsbasis mod 7,7 pct. måneden forinden. "Federal Reserve vil meget gerne bremse økonomi og arbejdsmarked. Men centralbanken vil meget nødig være fadder til et økonomisk kollaps. Det er den balance, som man forsøger at ramme - og det er derfor man vælger at skrue lidt ned, nu hvor renten allerede er kommet godt op," skriver Frederik Engholm, chief strategist i Nykredit, i en kommentar til centralbankens træk. Analytikerne regner med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) følger trop og hæver sin toneangivende rente med 0,5 procentpoint. til 2 pct. Analytikerne mener, at årsagen til, at centralbankerne i USA og Europa nu skruer ned for deres brutale renteløft, er, at inflationen ser ud til at aftage, da økonomierne lider under de stigende renter og risikerer en recession.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "I aftes satte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som forventet renten yderligere op og gjorde det dermed meget klart, at bekæmpelse af inflationen er den eneste mission på nuværende tidspunkt. Det betyder højere renter i længere tid end tidligere forventet. Dermed er bolden også givet op forud for mødet i Den Europæiske Centralbank i dag. [...] Renteforhøjelserne har altså haft den modsatte effekt ude i den virkelige verden i forhold til, hvad der var tiltænkt. Det understøtter økonomien, reducerer risikoen for et større tilbageslag - og forlænger dermed perioden med forhøjede renter. Akkurat som Federal Reserve nu har sagt med deres prognoser. Spørgsmålet er, om de forstærkede rentesignaler har ødelagt julefreden. Nu flyttes fokus til Frankfurt, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) i dag også vil levere en renteforhøjelse. Dertil kommer nye prognoser, der vil fortælle om, hvor meget renterne skal op på denne side af Atlanten. ECB kan nemt komme til at overraske samme vej som Federal Reserve."
Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 9 (15.12.2022)

Grundlæggende rettigheder

Sakharov-prisen overrækkes til det ukrainske folk for kampen mod Ruslands invasion
Dette års Sakharov-pris, som gives til individer og organisationer, der forsvarer menneskerettigheder og andre fundamentale rettigheder, overrækkes til det ukrainske folk, repræsenteret ved Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, valgte ledere og civilsamfundet. Det skriver Altinget onsdag. Sakharov-prisen uddeles af Europa-Parlamentet og den er blevet uddelt siden 1988. "Denne pris er til de ukrainere, der kæmper i Ukraine. Til dem, der er blevet tvunget til at flygte. Til dem, der har mistet slægtninge og venner. Og til alle dem, der kæmper for det, de tror på. Jeg ved, at det modige folk i Ukraine ikke vil give op, og det vil vi heller ikke," sagde formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola, da det i oktober blev annonceret, at ukrainerne modtoger prisen.
Altinget, onsdag (15.12.2022)

Institutionelle anliggender

Dyrevelfærd, antiabort og pesticider: Her er EU's borgerinitiativer, som er sluppet gennem nåleøjet
De sidste ti år har borgere i EU haft mulighed for at præge den politiske dagsorden gennem det såkaldte europæiske borgerinitiativ, skriver Altinget onsdag. Her kan en gruppe af EU-borgere gå sammen om at opfordre Kommissionen til at fremsætte lovforslag. Et borgerinitiativ tages først op i EU-Kommissionen, når der er én million underskrifter fra mindst syv medlemslande. På ti år er det lykkedes EU-borgere at få Kommissionen til at tage stilling til seks konkrete forslag og kun to har ført til lovgivning.
Altinget, onsdag (15.12.2022)

Krig vil påvirke svensk EU-formandskab
Sverige overtager formandskabet for EU for et halvt år den 1. januar og fra Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, lød det onsdag i en debat i Riksdagen, at det sker, på et tidspunkt hvor EU er omsluttet af flere store udfordringer, skriver B.T. Han mener, at det vil præge det svenske formandskab og især udviklingen i krigen i Ukraine vil få betydning. "Vi skal holde sammen på EU trods krigen, men vi kommer også til at tale om andre vigtige emner," sagde Ulf Kristersson og lægge roptil under formandskabet at prioritere EU's ydre og indre sikkerhed, klima, EU's konkurrenceevne samt demokrati og retsstatsprincipper.
B.T., s. 10 (15.12.2022)

Polakker truer julefreden ved EU-topmøde
Altinget skriver, at den polske regering truer med at afmontere den pakkeløsning, der tidligere på ugen fik Ungarn til at løfte sit veto på milliarder til Ukraine og en global aftale om bund under selskabsskatten forud for et topmøde i Bruxelles. Der er ellers masser af punkter på listen ved årets sidste EU-topmøde i Bruxelles, men nu slår Polen sig i tøjret over en aftale om en global selskabsskat. Det kan true med at afspore et EU-topmøde, hvor Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, vil komme i en svær situation.
Altinget (15.12.2022)

Klima

Verdens Skove: EU-direktiv gør alternativer til biomasse mere attraktive
Altinget bringer et debatindlæg af Anne-Sofie Henningsen og Gry Bossen, hhv. rådgiver og teamleder, Verdens Skove. De skriver blandt andet: "I debatindlægget, "EU-forslag om opdeling af bæredygtig biomasse vil få store konsekvenser", maler de fire fjernvarmeselskaber et rosenrødt billede af, at dansk biomasse er bæredygtigt og innovativt. Faktum er, at skovene i EU er i dårlig stand. EU's egen undersøgelse fra 2021 viser, at selvom skovdækket er steget, er de europæiske skove i ringe stand (54 procent) eller decideret dårlig tilstand (31 procent). [...] Faktisk, ville det bedste for skovene have været, at primær træbaseret biomasse blev taget helt ud af EU's vedvarende energidirektiv, da det ikke er en vedvarende energikilde, men det var der desværre ikke politisk vilje til. I stedet bliver kompromiset forhåbentligt, at træbaseret biomasse, der tages direkte ud af skovene, ikke kan tælle med i landenes overordnede klimamålsætninger. [... ] Problemet er, at hvis vi kun kan nå vores mål om 70-procents reduktion i 2030 ved at brænde en masse træ af, så når vi kun målet på papiret. For biomassen udleder CO2. Ofte lige så meget som afbrændingen af kul."
Altinget (15.12.2022)

Konkurrence

Hvor er kritikken af Microsoft?
Politiken bringer en kommentar af Pernille Tranberg, tidl. chefredaktør på Tænk og nu rådgiver i dataetik og digitale medier, som blandt andet skriver: "De amerikanske myndigheder kom med et brag af en nyhed, da de i sidste uge annoncerede, at de ville gøre alt for at stoppe Microsoft i at købe spilvirksomheden Activision Blizzard. I spilverdenen er Microsoft verdens næststørste virksomhed, mens Activision er den femtestørste. Et opkøb vil give techgiganten en dominerende position i den del af kulturverdenen, som handler om det særdeles lukrative digitale spilmarked. Det var samtidig en sensationel handling fra de amerikanske myndigheder, fordi de i årtier har ladet teknologivirksomheder i USA vokse sig for store uden regulering og indblanding. Det har primært været EU, som har kastet sig ud i konkurrencesager for at stoppe opkøb og monopolmisbrug, men nu er der nye toner fra USA, selv om det bliver svært at vinde sagen. Alligevel blev denne kæmpe nyhed kun kort omtalt i danske specialmedier. Ikke i de store brede medier, hvor Microsoft generelt slipper for let. [...] I Danmark bliver Microsoft brugt af både myndigheder og organisationer som det gode eksempel inden for dataetik, og virksomheden stiller ofte op for at forklare om deres ansvarlige brug af data og kunstig intelligens. Myndighederne, folkeskolerne og masser af virksomheder bruger Microsofts software, som anses for helt okay modsat f.eks. Googles. [...] Men der er faktisk ikke meget dataetik over Microsoft. Virksomhedens Office 365 er for nylig blevet dømt ude af de tyske datatilsyn, som har forbudt myndigheder at bruge det, fordi Microsoft er for hemmelighedsfuld om, hvordan de bruger persondata. En sag, der i øvrigt også kun er omtalt i techmedierne, selv om danskerne altså skal efterleve den samme EU lov som tyskerne. Også i Frankrig er Microsofts software ligesom Googles blevet forbudt i folkeskolen."
Politiken, s. 2 (15.12.2022)

Landbrug

Brug landbrugsstøtte til at lave klimaafgiftsmodel
I et debatindlæg i Børsen skriver Louise Køster, forperson, Sten Dissing, næstperson, Sybile Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Alle fra Økologisk Landsforening, blandt andet: "Økonomer gentager igen og igen, at en CO2-afgift er den samfundsøkonomiske billigste og mest effektive vej mod klimaomstilling i landbruget. Budskabet går igen i anbefalinger fra OECD og er netop gentaget i rapporten fra Det Økonomiske Råd. Nu er det også den nye regerings politik. Vi i Økologisk Landsforening har allerede en model, vi kalder den “Pris på bæredygtighed”. Sammenhæng mellem trækket på klodens ressourcer og prisen på maden er en forudsætning for, at markedet kan trække den grønne omstilling. Derfor er en klimaafgift vigtig, men den skal indrettes klogt og ikke udløse mere bureaukrati. Den skal fremme bæredygtighed, ikke kun klimaoptimering. Den skal medtage forbrug og ikke kun være en territorialopgørelse. Den skal tage højde for de åbne grænser og sikre mulighed for omstilling. [... ] Landbrugets klimabelastning kan ikke måles én til én på den enkelte ejendom. Landbruget er et åbent biologisk system, der er udsat for flere variable og en tidsfaktor. Det kan være en udfordring for en traditionel afgiftsmodel, men kan løses ved at bygge afgiften ind i landbrugsstøttesystemet. Her står det politikerne frit for at vedtage en model til at modellere klimaresultater, som de lægger til grund for afgiften gennem træk i landbrugsstøtten. Ved at gentænke EU's landbrugsstøtte kan politikerne sætte landmænd, innovation og iværksættere fri."
Børsen, s. 39 (15.12.2022)

Migration

Lægges ikke i graven: Ny regering taler åbent om enegang i Rwanda-sag
SVM-regeringen sløjfer ikke fundamentet i det kontroversielle modtagecenterprojekt om et asylcenter i Rwanda, skriver Jyllands-Posten. Fra både statsminister Mette Frederiksen og centrale kilder i regeringspartierne lyder der stadig et rungende ja til, at Danmark fortsat er villig til gå enegang og lave et asylcenter i Rwanda. "Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted," står der i det nye regeringsgrundlag. Fra Jakob Engel-Schmidt, politisk ordfører i Moderaterne, lyder det til Jyllands-Posten: "Prioriteten er en fælleseuropæisk løsning. Kan det ikke lade sig gøre, så kan vi ultimativt fortsætte selv. Tingene udvikler sig jo af og til - også fra kommissionen. Prioriteten for SVM-regeringen er at afsøge muligheden for et fælles modtagecenter i et tredjeland. Kan det ikke lade sig gøre, kan Danmark ultimativt gå videre. Jeg tror ikke, jeg kan uddybe det meget mere end det," siger han.
Jyllands-Posten, s. 12 (15.12.2022)

Udenrigspolitik

Hvad har Macron gang i?
Kritikken bliver stadig hårdere af Frankrigs præsident Emmanuel Macron for at sende modstridende og forvirrende signaler om Frankrigs strategi over for Vladimir Putin og blodbadet i Ukraine, skriver Jyllands-Posten. "Hans diplomatiske både og-kurs er et mysterium. Den bekymrer franske diplomater og foruroliger hans europæiske og amerikanske partnere," skriver Le Monde og fastslår samtidig, at Macrons insisteren på at blive ved med at tale med Putin vækker vrede i talrige europæiske hovedstæder, fordi det underminerer de tætte forbindelser med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Men Macron forsøger også at have et tæt forhold til Zelenskyj og præsidenten har sagt og gentaget, at Frankrig vil støtte ukrainerne, indtil de får alle deres territorier tilbage. I denne uge var Macron vært for en donorkonference i Paris og som endnu en understregning af, at der ikke er tvivl om Frankrigs støtte til Ukraine, gik Frankrig foran med løfter om 125 mio. euro til Ukraine. I alt lovede 48 lande og 24 internationale organisationer Ukraine over 1 mia. euro, hvor af 415 mio. skal gå til at reparere energinettet.
Jyllands-Posten, s. 20 (15.12.2022)

IEA: Oliepris kan stige igen når Rusland straffes af EU
I denne uge trådte EU's forbud mod import af russisk råolie i kraft, men den er endnu ikke slået igennem i markedet og først i begyndelsen af 2023 vil også russisk diesel blive sanktioneret. Det betyder, at olie- og dermed benzinpriserne risikerer at ryge ind en ny større stigning i begyndelsen af næste år, når sanktionerne mod Ruslands olieeksport for alvor slår igennem, skriver Børsen. Ifølge IEA, International Energy Agency, vil priserne igen begynde at stige, hvis Opec+-landene ikke vil erstatte de mængder råolie, som især EU mangler fra Rusland. “Vi kan ikke udelukke et nyt prisrally, når oliebalancen (mellem udbud og efterspørgsel, red.) strammes til i andet kvartal,” skriver IEA i det nye World Energy Outlook. IEA oplyser desuden, at sammen med “inflationspres og en tiltagende risiko for recession”, så har producenterne af olie, naturgas og kul i år “tjent 2 billioner dollar mere end nettoindkomsten i 2021”.
Børsen, s. 25 (15.12.2022)

Putin har fejlet med alt
Under en tale i den tyske rigsdag siger den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har opnået et eneste af sine mål under krigen i Ukraine. "Ikke en eneste af Putins planer har virket. Han troede, at han kunne udtørre Europas solidaritet ved at lukke for gashanen," siger han ifølge B.T. Samtidig lyder det i en slet skjult advarsel til Ungarn, at enhver, der tror, at de kan underløbe EU's værdier, vil fejle. "Enhver, der tror, at han kan undergrave EU's værdier, som ethvert EU-land har forpligtet sig overfor, ved at blokere for dets udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil fejle," siger han ifølge Reuters. Scholz siger også, at støtten til Ukraine og sanktionerne mod Rusland vil blive øget, så længe Putin fortsætter sin krig i Ukraine. "Ingen lider så meget under Ruslands krig som ukrainerne, og vi står fast ved deres side," lover han.
B.T., s. 9 (15.12.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
15. december 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark