EU i dagens aviser torsdag den 16. april 2026

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: EU lancerer app til at beskytte børn online
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen har onsdag lanceret en ny app, der skal beskytte børn online mod skadeligt indhold, grooming og mobning. Appen, der er anonym og brugervenlig, bekræfter børns alder, når de bruger digitale tjenester. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Appen er brugervenlig. Man downloader den, og så bekræfter man sin alder, når man bruger digitale tjenester." Hun understreger, at der vil være nultolerance over for virksomheder, der ikke beskytter børn, og fremhæver behovet for en fælles løsning for alle 27 EU-lande.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Politiken, torsdag, s. 10; Jyllands-Posten, torsdag, s. 8

Det digitale indre marked: EU kræver, at Meta åbner WhatsApp for AI-konkurrenter
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen kræver, at Meta giver tredjeparts-AI-assistenter adgang til WhatsApp. Dette er et skridt i opgøret med Meta, som startede den 15. oktober sidste år, da Meta offentliggjorde en opdatering af vilkårene for WhatsApp Business Solution, der udelukkede AI-assistenter. Efter kritik ophævede Meta forbuddet, men indførte en ny prisstruktur med samme effekt. Ledende næstformand i EU-Kommissionen, Teresa Ribera, udtaler: "At fortrænge konkurrenter på hurtigt udviklende markeder som AI er netop den type adfærd, som foreløbige foranstaltninger er beregnet til at imødegå." Kommissionen pålægger Meta at genindføre adgangen på samme vilkår som før den 15. oktober 2025, indtil en endelig afgørelse træffes.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Politiken, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: Tyskland forventer ungarsk ja til EU-lån til Ukraine
Ritzau skriver, at Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, forventer, at Ungarn snart vil ophæve blokaden af EU's lån på 90 milliarder euro til Ukraine. Dette håb er opstået efter Viktor Orbáns valgnederlag. Lånet er afgørende for Ukraines krigsindsats og genopbygning. Pistorius udtaler: "EU skal levere de penge, som man har lovet Ukraine." Selvom Peter Magyar, vinderen af valget i Ungarn, tidligere har udtrykt modstand mod lånet, antydede han for nylig, at han er åben for at lade det passere. NATO's generalsekretær, Mark Rutte, understreger vigtigheden af at bevare fokus på Ukraine.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Børsen, onsdag

Andre EU-historier

Energi: Energikrise presser priser op og giver rekordprofitter
Jyllands-Posten skriver, at den nuværende energikrise vækker minder om oliekrisen i 1973, hvor benzin- og varmepriser stiger. Den danske EU-kommissær for Energi og Bolig, Dan Jørgensen, advarer om dyrere flyrejser. Energihistoriker Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet påpeger, at olien igen bruges som politisk våben, nu af Iran og USA. Han udtaler: "Krisen er her allerede, men den har ikke ramt så hårdt som i 1970’erne." Selvom verden er mindre olieafhængig, vil krisen føre til højere priser og potentiel økonomisk stagnation, især i Europa, hvor diesel og flybrændstof er dyrt. De høje oliepriser kan skubbe yderligere til den grønne omstilling.

I en analyse i Politiken skriver Rune Møller Stahl, at krigen i Mellemøsten og lukningen af Hormuzstrædet har ført til stigende energipriser og massive profitter for olie- og gasselskaber. En analyse for Greenpeace viser, at olieselskaber i EU's 27 medlemslande tjente 81 millioner euro ekstra om dagen efter krigens udbrud. Denne 'overnormale profit' skyldes ikke innovation, men geopolitisk uro. Stahl nævner, at EU i 2022 vedtog et solidaritetsbidrag, en særskat målrettet energisektoren, som et redskab til at omfordele disse gevinster. Han argumenterer for, at en skat på overnormale profitter er nødvendig for at afbøde krisens konsekvenser for almindelige mennesker.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Norge tjener stort på krig og krise, især fra Trumps krig mod Iran og Ruslands invasion af Ukraine, hvilket har sendt energipriserne i vejret. Norges handelsbalance viste et overskud på 97,5 milliarder norske kroner i marts, drevet af olieeksport. EU-landene er store aftagere af Norges fossile ressourcer, og Norge leverer over 30 procent af EU's naturgasimport. "Norge er helt central i den europæiske energiforsyning," skriver Bie.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 9; Politiken, torsdag, s. 6; Berlingske, torsdag, s. 6-7

Interne anliggender: Magyar vil reformere medierne i Ungarn efter valget
Ritzau skriver, at Péter Magyar, vinderen af det ungarske valg, planlægger store ændringer i Ungarns medielandskab. Han vil suspendere udsendelser på statslige medier, vedtage en ny medielov og oprette en ny mediemyndighed for at sikre pressefriheden. Magyar udtaler: Alle ungarere fortjener public service-medier, som viser sandheden. Hans parti, Tisza, har opnået et superflertal, hvilket giver mulighed for forfatningsændringer. Magyar, en tidligere Fidesz-medlem, gik til valg på et opgør med korruption og hensigter om at nærme sig EU.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen, at Ungarn under Viktor Orbáns styre har oplevet en undertrykkelse af civilsamfundet og medierne, hvilket han finder "beskæmmende" i hjertet af EU. Han undrer sig over EU's passivitet. Med et nyt politisk landskab efter valget, hvor nye magthavere med stærke europæiske værdier mangler politisk erfaring, opfordrer Lütken til at styrke det ungarske civilsamfund. Han understreger, at demokrati og frihed skal plejes kontinuerligt, selv i Europa, og at Europabevægelsen prioriterer at hjælpe det "ungarske forår" på vej.

I en kommentar på Altinget.dk skriver Asmus Vinter, at jubelen over Orbáns valgnederlag kan være forhastet. Péter Magyar og hans parti står uprøvede over for et system, som Orbán har formet, og det er usikkert, om de vil ændre det. EU bør handle aktivt ved at frigive midler til Ungarn mod klare krav om retsstatsprincipper, Ukraine-støtte og samarbejde mod svindel. Situationen giver et sjældent vindue for EU til reformer, før nye anti-EU kræfter eventuelt vinder frem, eksempelvis i Frankrig.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Politiken, onsdag; Altinget.dk, torsdag

Finansielle anliggender: ECB afviser rentesnak trods nyt energichok og inflationspres
Børsen skriver, at chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, afviser at tale om renteløft, selvom Iran-krigen har udløst bekymringer for ny inflation i Europa. Lagarde udtalte på Spring Summit i Washington D.C., at situationen i Mellemøsten har haft konsekvenser for økonomien, og kaldte det "et af de største energichok, vi har set globalt." ECB arbejder med flere scenarier for at vurdere krisens længde og omfang, men vil ikke tøve med at handle, hvis inflationsforventningerne mister deres forankring. ECB fastholder sit mandat om prisstabilitet på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Børsen skriver, at Joachim Nagel, styrelsesrådsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB), ser eurozonens økonomiske udvikling bevæge sig mellem basisscenariet og det negative scenarie. Nagel udtalte til Bloomberg News: "Jeg vil sige, at vi ligger et sted mellem vores basisscenarie og vores negative scenarie." Dette skyldes forhøjede oliepriser fra krigen mellem USA og Iran, som presser inflationen op og påvirker væksten. Inflationen i eurozonen steg til 2,5 pct. i marts. Markedet har reduceret forventningerne til renteforhøjelser fra ECB i 2026.

Kilder: Børsen, onsdag, torsdag, s. 12

Klima: Krig kobler klima og sikkerhed i ny energidebat
I en kommentar i Berlingske skriver Peter Kjær Kruse-Andersen, at Ruslands angreb på Ukraine i 2022 og den nuværende krig i Iran har tydeliggjort sammenhængen mellem sikkerheds- og klimapolitik for EU og Danmark. Denne erkendelse bør have konsekvenser for den grønne omstilling, da afhængigheden af fossile brændsler eksponerer EU for geopolitiske begivenheder. Han argumenterer for, at Carbon Capture and Storage (CCS) bliver mindre attraktivt, mens indenlandsk produktion af fossile brændsler og kul kan blive mere attraktivt for at mindske afhængigheden af udenlandske handelspartnere.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 17