EU i dagens aviser torsdag den 16. december

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU gør klar til hårdere sanktioner, hvis Putin angriber Ukraine
Ifølge Information forsøger den franske præsident, Emmanuel Macron, at opretholde en diplomatisk dialog med den russiske præsident, Vladimir Putin, for at undgå, at Rusland invaderer Ukraine - og dæmpe de russiske forsøg på at true EU og NATO til at distancere sig fra regeringen i Kijev og de andre EU-venlige lande i regionen. Frankrig, som om få uger overtager EU-formandskabet, ønsker, at der sendes et meget fast budskab til Rusland, men Macron insisterer samtidig på at fortsætte dialogen med Rusland for at forsøge at deeskalere situationen via de diplomatiske kanaler. En række andre EU-lande foretrækker dog en hårdere linje mod Rusland. Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, vurderer, at EU ved topmødet i Bruxelles torsdag og fredag er nået til et punkt, hvor den bløde ende af diplomatiet ikke længere er relevant. "Det er jo sanktioner, vi kigger på. Det andet i forhold til at række ud til Rusland og forsøge at påvirke positivt, der er vi ikke nu. Det punkt er forpasset. Så det er noget med at forsøge at afskrække Rusland fra at gøre mere i forhold til Ukraine og lade dem forstå, at det vil få meget store konsekvenser. Og dermed lægge sig lidt i slipstrømmen af det, Biden har sagt. Og så se, om det vil virke," siger han. Den russiske præsident, Vladimir Putin, mener, at Ukraine er en del af Ruslands naturlige interessesfære. Han har i en række interview det seneste stykke tid begrædt Sovjetunionens opløsning og talt for Ukraines plads i den russiske verden. De seneste uger har Rusland opmarcheret 70.000-100.000 tropper ved den ukrainske grænse, skriver Børsen. Putin vil have garanti for, at Nato ikke sender “våben til nabostater, primært Ukraine, som truer Rusland”. Han har desuden, i samtaler med Macron og den britiske premierminister Boris Johnson, gjort det klart, at han vil have garanti for, at Nato ikke udvider mod øst, og at Ukraine og Georgien aldrig kan blive medlemmer af forsvarsalliancen. I går, onsdag, blev der sendt skarpe advarsler til Putin. Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde, at EU vil svare igen med “hidtil usete midler”, hvis Putin angriber Ukraine. Von der Leyen forsikrede over for EU-Parlamentet, at EU arbejder tæt sammen med USA om at forberede “en robust opskalering og udvidelse” af sanktioner, bl.a. mod den russiske finans- og energisektor. Ifølge Børsen er det utænkeligt, at Nato kan give en garanti til Rusland. Det er samtidig heller ikke på tale at svare igen militært, og derfor samler interessen sig mest om sanktioner. "I forhold til sanktioner er der masser af muligheder. Vi er stadig kun på side ét i sanktionskataloget. Der er mange ting, man kan gøre, hvis man vil straffe den russiske økonomi eller straffe dem socialt. Vi taler normalt både om økonomiske og sociale sanktioner. Spørgsmålet er, om man kan nå til enighed, og hvordan EU-landene ser det. Det kan jo godt være, at der er forskellige opfattelser af truslen, hvor alvorligt man skal tage den, og hvor meget EU skal gribe ind,” siger seniorforsker, Flemming Splidsboel Hansen, ifølge Information.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af Karin Axelsson, EU-korrespondent, som blandt andet skriver: "Det er sagt af USA. Nato og G7-landene har sagt det, og nu siger EU det også. At det vil få meget alvorlige konsekvenser for Rusland, hvis de gør alvor af truslen om at invadere Ukraine, og at det vil blive dyrt. Det vil også være det fælles budskab fra EU-lederne efter deres topmøde i Bruxelles torsdag. Men bag EU's knyttede næve er der et problem. Næsten halvdelen af EU's gasforbrug bliver dækket af Rusland, så det har en potentielt høj pris at lægge sig hårdt ud med stormagten i øst. Og det sætter sit præg på diskussionen om, hvornår og hvor hårdt EU skal true Rusland. [...] Allerede i juni bad landene EU-Kommissionen om at udarbejde en liste over mulige sanktioner. Den liste er klar, men ifølge Politikens oplysninger vil kommissionsformand Ursula von der Leyen ikke fremlægge listen for medlemslandene på topmødet for at undgå unødvendige diskussioner mellem landene i utide. [...] Alle øjne vil i dag være rettet mod den nye tyske kansler, Olaf Scholz. For tyskerne sidder med det tungeste våben over for russerne, nemlig gasledningen Nordstream 2, som skal levere mere gas fra Rusland til Tyskland. Gasledningen er færdig, men tyskerne og EU-Kommissionen har til Putins store frustration endnu ikke givet den afgørende tilladelse. Tidligere på året lovede tidligere kansler Merkel amerikanerne, at tyskerne ville trække stikket på gasledningen, hvis russerne blev aggressive. Det punkt nærmer vi os nu. [...] Imens spekuleres der vildt på, hvad Putin egentlig vil. Ønsker han en dyr og blodig krig? Ønsker han blot at minde om, at han er en stormagtsspiller på niveau med USA og Kina, der skal betragtes og respekteres som en reel trussel? Han har stillet ét meget klart krav, og det er, at Nato trækker sin invitation til Ukraine og Georgien om medlemskab tilbage. Det får han ikke meget held med, så længe de to lande selv ønsker det. I stedet håber EU-landene på linje med USA, G7-landene og Nato, at truslerne om gengæld, sanktioner og Nato-tropper i området vil være nok til at få Putin til at droppe planer om en invasion af Ukraine. Men som en EU-kilde udtrykker det: ”Ingen ved, hvad han vil”."
Kilder: Information, s. 10-11; Børsen, s. 18; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Centralbankens djævelske alternativ: Tårnhøj inflation eller ny gældskrise
Coronapandemien har sendt inflationen til det højeste niveau i hele euroområdets levetid, hvilket ifølge Berlingske sætter den Europæiske Centralbank over for to muligheder, der begge er dårlige. Mens lande som Norge og New Zealand er gået i gang med at hæve renten, er ECB stålsat på ikke at pille ved den rekordlave rente lige foreløbig. Coronakrisen har sadlet en række europæiske lande, særligt de sydeuropæiske lande, med så meget gæld, at de risikerer at knække nakken, hvis renterne stiger. "ECB står i et kæmpe dilemma. Hæv renterne og risiker, at nogle lande simpelthen ender i finanspolitiske problemer og får svært ved at servicere deres gæld, herunder Italien. Eller behold den lave rente og risikér, at inflationen fortsætter med at være for høj. Hvad gør man i den situation,” lyder det fra Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, der netop har udgivet en analyse om emnet. Ifølge centralbankchef, Christine Lagarde, er den høje inflation midlertidig, og den er pustet op af det stærke økonomisk comeback efter coronakrisen samt problemer i den globale forsyningskæde. Det forventes derfor, at ECB holder renten i negativ 0,5 procent - hvor den har ligget siden september 2019 - når den holder rentemøde torsdag. "Når jeg ser mig rundt i verden, kan jeg se, at de andre centralbanker prøver at forberede markedet på, at det er en mulighed, at renterne skal op. ECBs retorik er dog helt anderledes. Hver eneste gang, de holder tale eller kommunikerer med markedet, siger de kun, at der går rigtig lang tid, før de hæver renten. Et godt eksempel er Lagardes citat fra november, hvor hun meget klart siger, at det i hvert fald ikke bliver i 2022. Det, synes jeg, er ret voldsomt, når inflationen er næsten fem procent," udtaler Jesper Rangvid, som mener, det vil bidrage til mere inflation, hvis ikke ECB hæver renten og bliver ved med ekspansiv opkøbspolitik. Øverste chef i pensionskæmpen PFA, Allan Polack, er enig i, at ECB er fanget i et svært dilemma. Ifølge Polack har en række kernelande i euroområdet som Frankrig, Italien og Belgien fået opbygget så store statsunderskud under corona, at de ikke har råd til stigende renter. Han forklarer desuden, at Tyskland "ja" til fælles europæisk gæld også har gjort det mere usandsynligt, at Berlin og Frankfurt vil presse på for, at ECB strammer op i pengepolitikken. "Det mest interessante på det seneste, skete i 2020 under coronakrisen, da Tyskland bakkede op om fælles europæisk gældsudstedelse. Jeg kalder det for Merkels svanesang. Man måtte knibe sig i armen og sige: ”Det er løgn, det har hun ikke gjort.” Men jo, det gjorde hun, og det betyder bare, at vi har fået en ny europæisk dimension, at det europæiske eksperiment (euroen, red.) er blevet endnu større," siger han.

Børsen bringer en kronik af Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, som blandt andet skriver: "Inflationen i eurozonen var 4,9 pct. i november. Det er den højeste inflation i den tid, euroen har eksisteret. Høj inflation sænker alt andet lige forbrugernes realindkomst og virksomhedernes reale indtjening og presser derfor den økonomiske aktivitet. Da alt andet dog ikke er lige, vil lønmodtagere på et tidspunkt kræve højere lønninger for at kompensere for den reducerede realindkomst, og virksomhederne vil hæve priserne. Det rammer den økonomiske aktivitet yderligere. Derfor er ECB's (Den Europæiske Centralbank) opgave at sikre lav inflation. [...] ECB har negative renter og køber statsobligationer for milliarder af euro hver måned. ECB har derudover gjort klart, at der i dens vurdering ikke er behov for at stramme pengepolitikken, ej heller fremrykke tidspunktet for, hvornår en normalisering af pengepolitikken finder sted. Denne strategi er bekymrende. Husk at inflationen allerede er meget høj. Ved at fastholde en ekspansiv pengepolitik stimulerer ECB godt nok den økonomiske aktivitet, men stimulerer samtidig inflationen. [...] ECB's argumentation ECB argumenterer for, at den økonomiske aktivitet stadig ikke er genoprettet efter coronakrisen. Derfor er der behov for pengepolitisk stimuli ifølge ECB. Samtidig regner ECB med, at den høje økonomiske aktivitet, ligesom forsyningskæderne og energipriserne, efterhånden normaliseres. Det vil automatisk fører til faldende inflation, siger ECB. Min vurdering er også, som jeg også skriver om i min analyse af ECB's dilemma, at inflationen vil aftage noget fra dens aktuelt høje niveau. Jeg er dog bekymret for, at den ikke vil aftage ligeså meget, som ECB regner med, og da slet ikke, hvis ECB viderefører en meget ekspansiv pengepolitik."
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Børsen, s. 34-35

Sundhed: EU-ledere kæmper for at bevare enighed i kampen mod covid-19
Covid-19 er igen højt på dagsordenen ved dagens EU-topmøde. Op til mødet har Italien tilsluttet sig en lille gruppe af EU-lande, der har indført ekstra krav til indrejsende, skriver Jyllands-Posten. Alle, som ankommer til landet, skal vise en negativ test for at komme ind, også selv om man er EU-borger og vaccineret. Italiens nye regler bryder med den fælles EU-beslutning, hvor det digitale covid-certifikat skal give adgang til fri indrejse, medmindre man kommer fra et område med særlig høj smitterisiko. Portugal og Sverige har tidligere indført lignende regler. "Vi har ikke modtaget nogen meddelelse fra Italien om det obligatoriske testkrav. Landene er forpligtede til at informere 48 timer i forvejen, når de har planer om at indføre nye instruktioner. Vi har mindet de italienske myndigheder om den pligt," lyder det fra en talsmand for EU-Kommissionen, der tilføjer: "Det er altafgørende at sikre, at ethvert tiltag er proportionelt.” Der er lige nu bekymring for at man vender tilbage til pandemiens første år, hvor forskellige nationale stramninger udgjorde et uvejsomt kludetæppe af rejseregler for borgere og virksomheder, hvilket hæmmede retten til fri bevægelse for både mennesker og varer. Sagen skal drøftes i dag, hvor EU-lederne også kommer til at diskutere vaccinationer. Omikron har øget presset på boosterstik, og her viser statistikken enorme forskelle internt i EU. Ifølge EU's Agentur for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) har 34 procent af befolkningen i Østrig fået et ekstra stik, mens det samme gælder for 2,5 procent i Bulgarien. Østrig har indført vaccinationspligt fra marts 2022, og samme tiltag ventes i Tyskland og diskuteres i flere andre lande. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har talt om vigtigheden af diskussionen, selvom den slags beslutninger ikke kan træffes af EU, men af de enkelte lande. "Det er forståeligt og passende at føre diskussionen om obligatorisk vaccination i EU. Der er brug for at diskutere det. Der er brug for en fælles tilgang,” sagde formanden tidligere på måneden.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: ANOTHER FINE MESSERSCHMIDT
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er igen en af kandidaterne til at blive Ekstra Bladets Nytårstorsk. For fem år siden kårede læserne Messerschmidt til Nytårstorsk. Ekstra Bladet skriver, at avisen dengang havde afsløret, at Dansk Folkepartis daværende førstemand i EU havde ført store summer fra EU-systemet over til DF's arbejde i Danmark. EU-midler fra organisationerne Meld og Feld blev blandt andet brugt til at finansiere politiske venners rejser og ophold i Bruxelles. Messerschmidts mærkesag var at stoppe EU's misbrug af skatteydernes penge, hvilket gjorde afsløringerne endnu mindre skønne. Messerschmidt lagde forleden en video op, hvor den britiske politiker og charlatan Nigel Farage roste hans indsigt i EU-sager: "Gør ham til jeres partileder, og jeres land vil snart blive frit." Farage var med løgne med til at få lempet Storbritannien ud af EU og gøre landet "frit", hvilket briterne i dag lider under. Messerschmidt er siden blevet dømt for de forhold, som Ekstra Bladet afslørede.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Landbrug: L&F om ny pesticidstrategi: Fjern pesticidafgiften
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Thor Gunnar Kofoed, viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, TystofteFonden, fhv. MF (V). Han skriver blandt andet: "Landmænd sprøjter deres afgrøder for at opnå et stabilt højt udbytte af afgrøder. Konsekvenserne ved ikke at sprøjte er tidligere opgjort til et tab på markniveau på mellem 20-50 procent af dækningsbidraget afhængig af afgrøde og jordtype. Brug af pesticider er gavnligt i forhold til at mindske CO2-udledningen fra landbruget, og det reducerer også risikoen for kvælstofudvaskning. Pesticider hjælper så at sige med at øge landmandens bæredygtighed. [...] Opgørelser fra EU viser, at miljøbelastningen fra pesticider er faldet med cirka 50 procent for Danmark i det seneste årti, men kun med cirka 20 procent på tværs af EU-medlemslandene. Og det er endda fra et lavt udgangspunkt, så vi i dag ligger med en markant lavere belastning end resten af EU. Vi er kæmpeduks på pesticidområdet, og det skal pesticidstrategien selvfølgelig afspejle. Vi vil gerne producere mere med mindre, men vi skal passe på, at vi ikke ender i en situation, hvor vi producerer mindre med mindre. Derfor skal vejen til yderligere at reducere belastningen gå gennem intelligente metoder."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Advokat: Europæisk lov om mindsteløn kan blive en fordel for Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Ole Østergaard, advokat og juridisk chef, Frie. Han skriver blandt andet: "Den 21. oktober fremsatte EU-Kommissionen et lovforslag om indførelsen af en mindsteløn i hele EU, og nu har forslaget været til afstemning blandt unionens medlemslande. To lande stemte imod en fælles mindsteløn, nemlig Ungarn og Danmark, og mens Ungarns svar nok ikke kan undre så meget, eftersom landet er fattigt og muligt frygter, at mindstelønnen bliver for dyr, så virker det danske svar nok noget mere mærkeligt på de fleste. Men både den danske regering og arbejdsmarkedets parter er enige om et "nej tak" til forslaget, og argumentet lyder enstemmigt, at det sker med baggrund i en frygt for, at den nye lov vil underminere den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn og ansættelsesvilkår. Vi hylder også den danske model, men alligevel synes jeg det er et besynderligt argument. Dette siger jeg, fordi der allerede i forslaget er taget højde for "den danske model" og andre lande med tilsvarende ordninger. [...] Hertil kommer at EU ikke har kompetencen til direkte lønfastsættelse, ligesom EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit under en høring har lovet, at forslaget fra Kommissionen ikke vil underminere den danske model. [...] Der er ingen tvivl om, at vi i Frie også vil beskytte den danske model. Vi kan bare ikke se, hvordan en fælles europæisk mindsteløn, der ovenikøbet tager hensyn til lande der, som Danmark, hvor lønnen aftales via kollektive overenskomster, skulle kunne underminere denne model. Blandt andet fordi forslaget som sagt slet ikke vil ramme det danske arbejdsmarked, som det ser ud i dag, og hvis det danske arbejdsmarked ændrer sig, så færre er dækket af overenskomster, så er det jo netop en god idé med en mindsteløn."
Kilde: Altinget

Udvidelse: Ukraine vil presse på for EU-medlemskab
Ifølge B.T. vil Ukraine presse på for EU-medlemskab, når EUs stats- og regeringschefer onsdag holder topmøde med østlige partnerlande. "Vores mål er et fuldt medlemskab af EU," siger Ukarines præsident, Volodimir Zelenskij. Blandt deltagerne som består af Armenien, Aserbajdsjan, Moldova, Georgien og Ukraine sigter også Georgien og Moldova efter at begynde snakke om medlemskab af EU.
Kilde: B.T., s. 15

Udenrigspolitik: Efter et kaotisk exit er USA og allierede igen ved at svigte Afghanistan i nødens stund
Millioner af afghanere er blevet skubbet ud i dyb fattigdom og nød, efter talebanbevægelsen overtog magten i Afghanistan i august, og efter USA og dets NATO-allierede trak militær, diplomater og teknikere ud under kaotiske omstændigheder. Det skriver Information. Hvis ikke humanitær bistand når frem i tide er millioner truet af hungersnød denne vinter. Samtidig er landets økonomi, der gennem de sidste 20 år blev holdt i live af støtte fra USA, EU og andre rige lande, tæt på at glide ud over afgrunden. Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, er økonomien skrumpet ind med 30 procent siden Talebans magtovertagelse den 15. august. Inden da udgjorde bistand fra USA, EU og andre lande 45 procent af bruttonationalproduktet, og 75 procent af statsbudgettet var finansieret af udlandet. EU-Kommissionen planlægger at bruge en del af sin humanitære bistand på i alt 550 millioner euro til at lønne skolelærere og sundhedsarbejdere og særligt kvinder. "Det er ikke nok, at afghanere har adgang til basale goder som uddannelse, sundhed og ernæring. Vi bliver nødt til at gå videre for at stabilisere situationen, så vi diskuterer lige nu muligheden for at betale lønninger og dermed understøtte den lokale økonomi,” udtaler Ana Pisonero Hernandez, talskvinde for EU-Kommissionen, til Information, og tilføjer: "Det er i vores interesse, at landets økonomi ikke går op i limningen, og at situationen ikke forværres. Humanitær bistand er ganske enkelt ikke nok, så vi håber, at vores partnere i andre lande vil følge EU's eksempel." Ifølge Kommissionen legitimerer den økonomiske bistand ikke talebanstyret, idet pengene vil blive udbetalt af FN-organisationer direkte til afghanere. Den danske udviklingsminister Flemming Møller Mortensen oplyser, at Danmark ind til videre ikke vil følge EU-Kommissionens fodspor og give direkte støtte til udbetaling af lønninger. "Men jeg er åben over for at se på, om vi med Verdensbanken, FN og ngo'erne kan støtte op om de enorme menneskelige behov i landet, uden at midlerne går til de forkerte. Forebyggelse af sult, sundhed og pigers skolegang er blandt de områder, hvor behovene er store,” udtaler han. Amerikanske Sarah Chayes, som er journalist og aktivist, er en af dem, der forholder sig kritisk til de vestlige landes tilgang. "Taleban har ikke givet sig en tøddel på afghanernes menneskerettigheder eller kravet om at danne en samlingsregering med alle etniske grupper og kvinder repræsenteret. Og hvordan kan vi forsvare at betale skolelærere, når Taleban i nogle provinser forbyder undervisning af piger?" siger hun.
Kilde: Information, s. 1, 8, 9, 11

Institutionelle anliggender: ”Jeg siger ikke, Orbán ikke er ond, men han er ikke kristen”
Politiken bringer et interview med den 49-årige Peter Marki-Zay, som ligner den farligste udfordrer for Ungarns højrenationalistiske ministerpræsident Viktor Orbán i 12 år. Som konservativ katolik og far til syv ligner Peter Marki-Zay personificeringen af de traditionelle dyder, om Orbán hævder at stå for. Det er i hvert fald Marki-Zays egen forklaring på, hvorfor han står med de bedste chancer, som nogen har haft i 12 år, for at besejre Orbán og hans Fidesz-parti ved parlamentsvalget i foråret og stoppe Ungarns bevægelse hen imod et autokratisk étpartistyre. Ifølge Peter Marki-Zay var Orbán først en proeuropæisk og anti-Putin konservativ, og så langt var Peter Marki-Zay med, som stemte på Fidesz i 2010. Men så blev Fidesz antieuropæisk og pro-Putin med hadkampagner rettet mod migranter, venstreorienterede, homoseksuelle og EU. "Korruptionen er løbet løbsk, og det er nok den eneste konstant i Fidesz' politiske udvikling," mener Peter Marki-Zay, som er tydelig EU-tilhænger og vil have Ungarn med i euroen. Også i migrationspolitikken venter der sværdslag i Bruxelles. Peter Marki-Zay lægger ikke op til at ville stoppe de såkaldte pushbacks, der ikke tillader asylansøgere at søge asyl. "Alle, der siger noget andet her i Ungarn, vil formodentlig begå selvmål," siger han. Han mener, at landets grænsehegn med pigtråd skal bestå, og han afviser også at tilslutte sig en fordeling af flygtninge mellem EU-landene.
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Fra Ungarn over Ukraine til Kina. Den nye tyske regerings udfordringer ligger mod øst
Politiken bringer et debatindlæg af Timothy Garton Ash, historiker og professor. Han skriver blandt andet: "I betragtning af hvor svært det er at finde et fælles grundlag for tre forskellige partier, er regeringsaftalen bemærkelsesværdigt sammenhængende, solid og ambitiøs. Dele af den er ligefrem velskrevet og giver mindelser om den vesttyske østpolitiks store kansler Willy Brandts inspirerende retorik. Som det passer sig for et demokrati, der i dag generelt nyder større anseelse end USA's, foreslår den en blanding af kontinuitet og forandring. Alligevel står kansler Olaf Scholz' regering den allerførste dag over for enorme udfordringer. Og som så ofte i Tysklands historie ligger mange af dem mod øst. [...] Det andet af Tysklands nye østproblemer handler om udhulningen af demokratiet og retsstaten i Polen og Ungarn. Tysklands økonomiske tilstedeværelse i disse lande er enorm. Under kansler Angela Merkel har den tyske regering båret en stor del af ansvaret for en alt for blød EU-kurs over for de populistiske magthavere i disse lande. Regeringsaftalen lægger stor vægt på behovet for større europæisk enhed og respekt for retssamfundet. Kommer den nye regering til at gøre alvor af sine ord og blive en vægtig fortaler for en fælleseuropæisk indsats for at genoprette demokratiet i Ungarn og retssamfundet i Polen? Østproblem nummer 3 og 4 er uløseligt forbundet med hinanden. De drejer sig om landene mellem EU og Rusland, navnlig Ukraine og Hviderusland, og Rusland selv. Balancegangen mellem relationerne til Rusland og de andre lande i Central- og Østeuropa er en af de ældste udfordringer i Tysklands østpolitik. [...] For øjeblikket forholder det sig sådan, at Kina blokerer for al import fra Litauen for at straffe det lille baltiske EU-land, fordi det har ladet Taiwan åbne et repræsentationskontor i landet. Beijing presser endda multinationale selskaber for at få dem til at opgive deres litauiske leverandører. EU burde være en kompakt handelsunion, som taler med én stemme. EU-Kommissionen foreslår, at der indføres en række stærke forholdsregler, der netop skal modvirke den slags bøllemetoder. Er Tyskland parat til at støtte et stærkt svar fra EU's side på Beijings forsøg på at udrulle en del og hersk-strategi i Europa, eller er frygten for at skade egne økonomiske relationer til Kina for stor?"
Kilde: Politiken, s. 5

Klima: EU-udspil kommer metanudslip til livs
EU-Kommissionen vil indføre nye regler for at komme metanudslip til livs, skriver Børsen. Det sker i bestræbelserne på at mindske klimaforandringerne. Reglerne vil blandt andet betyde, at selskaber i EU vil få forbud mod at brænde metan af.
Kilde: Børsen, s. 16

Klima: Dan Jørgensen forbereder prisdrop på grønt brændstof
Den danske regering leverer nu en længe ventet strategi for dansk power-to-x (ptx), der skal være afgørende i den danske klimaindsats samt skabe et milliardstort eksporteventyr. Det er målet hos klimaminister Dan Jørgensen (S) og regeringen, skriver Børsen. Strategien indeholder 14 forslag, der i korte træk skal sikre, at priserne på de grønne brændstoffer, der ofte koster to til tre gange mere end benzin og diesel, bliver mere konkurrencedygtige. To af forslagene er direkte møntet på at skubbe EU-lovgivning. Ifølge strategien skal EU påvirkes til at regulere mere præcist på området, og der skal bygges bedre infrastruktur til brint.
Kilde: Børsen, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Manglen på mikrochip får EU på banen - sådan her bør det gribes an
I Børsen kan man læse et debatindlæg af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver, Tænketanken EUROPA. Han skriver blandt andet: "Ingen af verdens ti største mikrochipvirksomheder er fra EU. De er i høj grad koncentreret i USA, Sydkorea, Taiwan og Japan. Det fik i september kommissionsformand Ursula von der Leyen til at love et EU-mikrochiptiltag, der skal fremme investeringer i mikrochipforskning, -udvikling og -produktion, så EU's andel af den globale mikrochipproduktion kan øges fra 10 til 20 pct. i 2030. Tiltaget bakkes op af EU's medlemslande og er et led i EU's forsøg på at skabe såkaldt digital suverænitet og strategisk autonomi i en verden, hvor USA, Kina, Japan og andre store lande hjemtager strategiske dele af den globale industriproduktion. [...] Det er dog langt fra enkelt - eller billigt - at løse EU's mangel på mikrochip, men det nye tiltag bør bestå af følgende tre elementer: Det første element: Støtte fra nationale og EU's budgetter herunder EU's Genopretningsfond skal kombineres med åbenhed og klare regler om anvendelsen af statsstøtte. Det andet element: Deltagelse i samarbejdet for andre lande end de store EU-lande, og for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen er ifølge Margrethe Vestager på vej med tiltag i denne retning, ligesom Vestager har foreslået et samarbejde om mikrochip med USA med henblik på at sikre åbenhed omkring forsyningskæderne og undgå et statsstøtteræs mellem USA og EU. Det tredje element: Endelig kan det overvejes at indgå aftale med en af de store mikrochipproducenter om at etablere en højteknologisk udvikling og produktion af mikrochip i EU, ligesom sydkoreanske Samsung vil gøre med en mikrochipfabrik i Texas til 17 mia. dollar, der er klar til brug i 2024."
Kilde: Børsen, s. 35

Interne anliggender: Den største trussel mod DF kommer indefra
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Høgh-Sørensen, kandidat til formandsposten i DF, kommende byrådsmedlem, Hjørring Kommune, Sindal. Han skriver blandt andet: "Allerførst må jeg hædre Kristian Thulesen Dahl, for sammen med Pia Kjærsgaard og en håndfuld andre partistiftere at have skrevet danmarkshistorie. Der var så meget, de passede på. Vi har foreløbig undgået svenske islam-tilstande, sagt klart nej til euroen i 2000 og reddet dansk retspraksis ved folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet i 2015. I den optik kan Kristian Thulesen Dahl være den bedste statsminister, Danmark aldrig fik. [...] Min analyse af partiets deroute 2015-2019 er, at Meld og Feld startede en lavine, som blev forstærket af alt for få konkrete DF-resultater under den borgerlige regering. Derfor skal det nye DF være mere handlekraftigt og stå mere fast på nogle enkelte umisforståelige politiske målsætninger. [...] En ny regering skal for at få DF's støtte forpligte sig til at udskrive en folkeafstemning om dansk udtræden af (eller forbliven i) EU. Briterne har vist vejen med brexit, og eftersom vi danskere er netto-bidragydere til EU, kan ”danexit” måske endda udløse pæne skattelettelser uden offentlige serviceforringelser. Selvfølgelig skal et Danmark uden for EU stadig samarbejde internationalt, især om handel, men EU-bureaukratiet har for længst forladt sit fine gamle motto ”forenet i mangfoldighed”. I dag er EU snarere ”forstenet i enfoldighed” og et de facto-kleptokrati. Vi skal ud af EU, og det skal være nu. Skadelige konventioner bør opsiges af Danmark, helt eller delvist, så IS-terrorister og udvisningsdømte udlændinge for eksempel kan sendes ud. En udmeldelse af Europarådet er i øvrigt ikke skamfuld, når man betænker, at diktaturstater som Tyrkiet og Rusland begge er medlemslande."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Finansielle anliggender: Tænker du på kloden, når du handler aktier?
En ny undersøgelse foretaget af Yougov for Danske Bank viser, at selv om bæredygtighed ligger højt i danskernes bevidsthed i hverdagen, har klima, miljø og sociale forhold langt mindre fokus, når det gælder investeringer. Det skriver Jyllands-Posten. "Flere af undersøgelsens resultater er opsigtsvækkende, da de sammenlagt viser en forskel i, hvordan folk agerer til daglig, og hvordan de investerer,” siger Robert Mikkelstrup, adm. direktør i Danske Invest. I dag har Danske Invest 64 fonde, hvor langt størstedelen er ESG-fonde kategoriseret som artikel 8 ud fra EU's nye standarder i ”Forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger”, der trådte i kraft tidligere i år. Det er fonde, som fremmer sociale eller miljømæssige forhold og sikrer god ledelsespraksis i selskaber via screening, restriktioner, investeringsanalyse og aktivt ejerskab. Til trods for at de nye kategoriseringer fra EU har fyldt meget i Danske Invest og resten af den finansielle sektor, har investorerne ifølge undersøgelsen ikke været særlig opmærksomme på ændringerne. Kun 7 procent af danskerne svarer, at de har hørt om de nyintegrerede EU-regler, som skal gøre det nemmere at sammenligne investeringerne i bæredygtige fonde.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Klima: Atomkraft - en distraktion
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Sidst vi diskuterede atomkraft, krævede det 11 års forundersøgelser og folkelig debat at ende med et pænt 'nej tak' i Folketinget. At begynde forfra nu vil være at stikke en kæp i hjulet på den grønne omstilling, en regulær distraktion - derfor vil hverken energiselskaberne, regeringen eller Folketingsflertallet røre atomkraften med en ildtang. På den internationale scene er det anderledes. Her er lande, der som Danmark har valgt atomkraften fra, lande med et eksisterende atomkraftprogram samt lande, der overvejer at begynde. Hvert land må vælge sin løsning, og netop derfor er det i EU-sammenhæng urimeligt, hvis EU-Kommissionen inden jul definerer atomkraft som 'grøn' og dermed åbner den fælles pulje af grønne tilskudsmidler for finansiering af atomkraft i lande, der er gået den vej. Den danske og tyske regering kæmper i disse dage med rette for at forhindre, at fælles penge, der kunne bruges på energieffektivisering, sol eller vind, i stedet skal understøtte for eksempel fransk atomkraft. I en global klimasammenhæng er det en dårlig idé at bygge nye atomkraftværker. A-kraftens andel af verdens elforsyning er faldet fra 17,5 procent i 1996 til 10,1 procent i 2020 som udtryk for, at udtjente reaktorer lukkes hurtigere, end elforbruget vokser, og nye reaktorer tilføres. [...] Hvad selve elproduktionen angår, faldt atomkraftens globale produktion i 2020. I Frankrig, atomkraftens højborg i EU, faldt atomkraftens andel af elproduktionen til det laveste niveau i 35 år. Udviklingen skyldes, at atomkraften er for langsom og for dyr."
Kilde: Information, s. 20

Klima: Miljøaktivister tabte slaget om Amager Fælled
I denne uge besluttede Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet at afvise klager fra Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner over By & Havn og Pension Danmarks byggeri af den nye bydel på Amager Fælled også kaldet Fælledby. Det skriver Berlingske. På området hvor byggeriet skal opføres lever den store vandsalamander, som er en såkaldt bilag IV-art og beskyttet ifølge EU-regler og derfor kræver særlige afværgeforanstaltninger fra bygherrens side. Det gav miljøaktivister håb om helt at forhindre den nye bydel i at blive til virkelighed. Trods afgørelsen fortæller Steffen Rasmussen, formand i Amager Fælleds Venner, at man ikke har tænkt sig at give op. "Vi har ikke tænkt os at give op. Der er mulighed for, at vi kan tage nævnenes afgørelse i byretten, ligesom vi kan gå til EU med vores klage over det, vi ser som en overtrædelse af EUs habitatsdirektiv. Vi er godt klar over, at byggeriet kan gå i gang i mellemtiden, men det er afgørende for os at få slået fast, at økonomiske interesser ikke må sættes over beskyttelsen af vores natur," siger han ifølge B.T.
Kilder: Berlingske, s. 15; B.T., s. 10

Institutionelle anliggender: It-kriminalitet i voldsom vækst: Forsikringer bliver ringere og meget dyrere
Flere forsikringsdirektører og forsikringsmæglere vurderer, at tusinder af danske virksomheder inden længe vil blive ramt af prisstigninger på flere hundrede pct. og en dårligere dækning. Ifølge Jyllands-Posten beretter de alle, at cyberkriminaliteten i Danmark har nået et niveau, der giver forsikringsselskaberne store underskud på at sælge forsikringer mod it-kriminalitet. "For hver gang vi får 100 kr. i forsikringspræmie, har vi udbetalinger på langt over 200 kr. Det er et blodrødt marked for forsikringsselskaberne. Både i Danmark og globalt, og vi har de seneste fire år haft så store tab, at det ikke længere er sikkert, at vi kan genforsikre os de kommende år,” udtaler Rasmus Jørgensen, adm. direktør i forsikringsselskabet HDI Danmark. It-kriminaliteten vil stige med 70 pct. over de kommende fire år på europæisk plan og koste virksomhederne et gigantisk milliardbeløb. Det vurderer EU-Kommissionen.

Berlingske skriver, at regeringen i går har fremlagt sin nye plan for, hvordan Danmark bliver bedre rustet til at modstå hackerangreb og andre trusler, som kan lamme samfundet ved at få vigtige systemer, virksomheder og myndigheder til at gå ned med et brag. Erhvervslivet efterlyser langt bedre fokus på at få alle med - og ikke kun staten. "Det haster med at få styrket det samlede danske cyberforsvar, så vi havde nok håbet, at strategien indeholdt nogle mere klare og bindende mål,” siger formand for brancheorganisationen IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga ApS, Bjarke Alling. Malene Stidsen, der er programchef for Industriens Fonds cybersikkerhedssprogram, mener, at der overordnet er mange gode tiltag i strategien. "Men det afgørende bliver nu at få skabt en reelt sammenhængende indsats i forhold til virksomhederne," siger hun. Ifølge Stidsen er der dog en "tidsel i buketten": "Strategien berører kun ganske kort, at vækstvilkårene for cyberindustrien skal styrkes, og ifølge strategien er svaret et nationalt EU-koordinationscenter. Den del burde i vores optik være udfoldet og konkretiseret mere, fordi der er enorme konkurrencefordele for danske virksomheder på det område."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7; Berlingske, s. 10

Institutionelle anliggender: Hvad er der galt med Nordirlands titel som ”Europas Singapore”?
I et Indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent, Jørgen Ullerup, blandt andet: "Damian McGenity sidder i sin høstak og fatter ingenting. Som leder af en gruppe modstandere af brexit er han ovenud tilfreds med den såkaldte protokol, der blev indført i aftalen om brexit for at løse et særligt problem med Nordirland. Fordi den giver nordirere det bedste af to verdener. Fri adgang til det britiske marked og fri adgang til EU-markedet. Det har betydet, at økonomien i Nordirland buldrer derudad. ”Nordirland er på vej til at blive Europas Singapore. Hvem kan være modstander af det?” spørger den 48-årige landmand, der under hele brexit-forløbet har været en særdeles aktiv lobbyist over for EU. Han frygter, at den politisk pressede britiske premierminister vil gøre alvor af sine trusler om at opsige aftalen. ”Boris Johnson er totalt ligeglad med Nordirland. Med 1,9 mio. indbyggere fylder vi ikke meget i Det Forenede Kongerige. Han vil altid gøre, hvad der er bedst for ham selv. Og i det konservative parti er det altid godt gå i clinch med EU.” Derfor, mener McGenity, skal EU allerede nu i klart sprog fortælle den britiske regering, hvad der vil ske, hvis den løber fra brexit-aftalen,"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Dansk EU-embedsmand lander topjob
Altinget skriver onsdag, at EU-Kommissionen oplyser, at Claes Bengtsson er udnævnt som ny ledende rådgiver i EU's generaldirektorat for skat og told.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Statsministeren melder afbud til topmøde på grund af sygdom
Få timer før starten på de europæiske stats- og regeringslederes møde med lederne fra fem østlige nabolande i eftermiddag, har statsminister Mette Frederiksen (S) meldt afbud grundet sygdom. Altinget skriver onsdag, at de europæiske ledere på mødet blandt andet skal diskutere med nabolandene, hvad de skal gøre ved Ruslands opmarchering af over 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine. Altinget skriver desuden, at omikron har sikret, at covid også er indskrevet solidt på topmødedagsordenen.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: SF'er genvalgt som næstforperson i De Grønne i EU-Parlamentet
SF's Kira Marie Peter-Hansen blev tirsdag aften igen valgt ind i ledelsen hos De Grønne/EFA som næstforkvinde for gruppen i EU-Parlamentet. Det skriver Altinget onsdag. "Jeg er ekstremt stolt og beæret over, at mine politiske kollegaer i De Grønne har valgt mig til at repræsentere dem som næstforkvinde de næste 2,5 år. Det er et kæmpe privilegium at få lov at stå i spidsen for så mange grønne politikere, så jeg er glad," udtaler Kira Marie Peter-Hansen i en pressemeddelelse.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: EU vil skærpe bygningsdirektiv med krav til både nye og gamle bygninger
Ifølge Altinget vil Europa-Kommissionen stille krav til renoveringer af både private og offentlige bygninger frem mod 2030. Synergi-formand, Bendt Bendtsen, mener, at det er godt for klimaet og danske virksomheder. Han ærgrer sig dog over, at Kommissionen har sænket ambitionsniveauet sammenlignet med et tidligere udkast.
Kilde: Altinget