EU i dagens aviser torsdag den 16. februar 2023

Tophistorier

Mobilepay og Apple i kamp om adgang til betaling i butikker
Den norsk-danske mobilbetalingsapp, Vipps Mobilepay, anklager Apple Pay for at blokere dem fra butikshandlen, og frygter at betalingsmuligheden fremover ikke vil være en mulighed, med mindre de får adgang til NFC-teknologien i Apple Pay, der primært anvendes i iPhones, skriver Børsen i dagens avis. EU-Kommissionen holdt tirsdag en lukket høring mellem Apple Pay og en række europæiske mobilbetalingsselskaber. Claus Bunkenborg, viceadm. direktør for Vipps Mobilepay og dansk landechef for Mobilepay fortæller, at iPhones udgør 2/3 af deres kundebase, og det er vigtigt, at de fortsat har adgang til mobilbetaling, og fortsætter: "Det er et langt større marked for kortbetalinger i detailhandlen, som vi går glip af og ikke har adgang til. Der er vækstmuligheder, vi ikke har haft adgang til, og vi har derfor tabt markedsandele på dette område." Det er Vipps Mobilepays håb, at EU-Kommissionen godkender og indfører betingelser, der vil åbne for muligheden for adgang til NFC-teknologien. Circle K annoncerede i januar, at danskere ikke længere kunne anvende MobilePay i deres butikker, da flere kunder anvender Apple Pay. Holland har ligeledes haft en sag mod Apple, hvor kun brugere med Apple Pay kunne anvende en dating app. De hollandske konkurrencemyndigheder blev draget ind i sagen og endte med at idømme Apple en bøde på 50 mio. euro, med mindre de åbnede op for andre betalingsmuligheder end Apple Pay. Apple har umiddelbart ingen kommentarer til tirsdagens høring, men henviser til en udtalelse fra maj 2022, hvor de udtalte, at Apple Pay blot er en af mange europæiske betalingsløsninger. De mener, at alle spillere har adgang til NFC og er i fortsat dialog med EU-Kommissionen for at sikre forbrugerne adgang til deres foretrukne betalingsløsning. EU-Kommissionen ventes at komme med en afgørelse senere på året, hvorefter der vil være mulighed for at indklage afgørelsen ved EU-Domstolen.
Børsen, s. 10 (16.02.2023)

Prioriterede historier

EU vil ramme russisk våbenindustri
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at EU-Kommissionen onsdag har fremlagt sit udspil til den tiende sanktionspakke mod Rusland i forsøget på at bremse den russiske våbenindustri. Forslaget skal forbyde eksport af en række komponenter, som Rusland kan anvende til våben. “Vi går målrettet efter industrielle produkter, som Rusland ikke kan få fra andre lande,” siger EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen på et pressemøde i Bruxelles. Udover at forbyde eksport af 47 definerede elektroniske komponenter, som kan anvendes til russiske våbensystemer, drejer det sig også om komponenter og dele til maskiner og specielle køretøjer. EU-Kommissionens forslag skal nu drøftes med EU-landene.
Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 10 (16.02.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Det tavse franske flertal gør oprør
Politiken bringer i dag en nyhedsanalyse af Michael Seidelin, Europakorrespondent i Paris og skriver blandt andet: "Modstanden mod fransk pensionsform handler om meget mere end pensioner. Europa holder øje med strejker - og med Macron - mens den hadefulde stemning breder sig i fransk politik. [...] Dagen før blev en parlamentariker fra venstrefløjspartiet La France Insoumise (LFI, Det Ukuelige Frankrig) fotograferet, da han sparkede til en fodbold prydet med arbejdsminister Olivier Dussopts portræt. [...] Parlamentarikeren blev som straf udelukket fra Nationalforsamlingen i to uger, og han er derfor ikke en af dem, der frem til fredag midnat skal behandle omkring 12.000 ændringsforslag til regeringens lovforslag om at hæve pensionsalderen for lønmodtagere fra 62 til 64 år. [...] Ved fire demonstrationer i træk har millioner af franskmænd været på gaden, og politikere og iagttagere konstaterer, at bevægelsen især er stærk i de mindre provinsbyer, hvor op mod en tredjedel af borgerne har demonstreret i det, som kommentatoren Solenn de Royer fra avisen Le Monde kalder "stationsbyernes oprør". "Normalt demonstrerer vi ikke, men denne gang handler det om meget andet end pensioner. Vi har en følelse af, at alt bliver taget fra os. Nu skal vi arbejde længere, og vores lønninger slår ikke til. Hospitaler og skoler er i krise. Alting bliver dårligere", lød det lørdag fra et funktionærpar, som demonstrerede i Evreux i Normandiet. [...] Venstrefløjen, der står bag ændringsforslagene, ønsker at forhindre en afstemning i Nationalforsamlingen senest fredag midnat. Her kan præsidentens koalition med støtte fra de konservative republikanere muligvis - men langtfra sikkert - mønstre et flertal for reformen, der formelt også skal vedtages af Senatet. [...] "Meningsmålingerne viser, at 75 procent af franskmændene er imod reformen. Men de ønsker ikke kaos", siger en ledende person fra CFDT. [...] Præsident Macron kan ikke tillade sig at opgive reformen. Han gentager igen og igen, at den er en del af hans valgløfter fra præsidentvalget i april sidste år, og at vælgerne har givet ham mandat til at gennemføre den. Lige så vigtigt er det, at reformen indgår som en del af den plan om genopretning af fransk økonomi, som præsident Macron har forelagt EU-Kommissionen. Den offentlige gæld er på 114 procent af bruttonationalproduktet, underskuddet på finansloven er stort, og betalingsbalancen er i konstant minus. Både EU-Kommissionen og ikke mindst finansmarkederne holder Frankrig under stærkt opsyn, og hammeren falder i form af højere renter, hvis præsidenten ikke kan levere reformen - og regningen bliver endnu højere i form af politisk og socialt kaos."
Politiken, s. 2 (16.02.2023)

Det digitale indre marked

Varm luft fra big tech
Politiken bringer en mediekommentar fra Pernille Tranberg, tidl. chefredaktør på Tænk og nu rådgiver i dataetik og digitale. Hun skriver blandt andet: "For første gang har big techplatforme rapporteret om deres indsats mod misinformation. Rapporterne viser, hvor håbløs kampen mod fake news er. Både Danmark og EU pøser penge ind i kampen mod fake news. Big tech bidrager også, men de bestemmer samtidig, hvordan vi skal bekæmpe dem, og derfor tjener de også penge på dem. Det viser de allerførste rapporter, som de store platforme har leveret i sidste uge i kølvandet på EU's frivillige 'Code of Practice on Disinformation'. [...] Kliks og deling af indhold er lig med penge. Ligesom Meta tjener de andre platforme som YouTube og TikTok også penge på fake news. I 2021 kom det frem, at fake news får seks gange flere klik end faktuelle nyheder. [...] Det er en sejr for EU, at rapporterne fra de 30 underskrivere af misinformationskodekset nu ligger klar, men de viser også, hvor håbløs kampen mod fake news er, hvor meget varm luft der lukkes ud, og hvor uigennemsigtige de store platforme er, for det er svært at måle deres indsats. [...] EU-Kommissionen erkender, at rapporterne kun er et første skridt og siger til Politico, at når Digital Service Act, DSA, træder i kraft senere på året, vil EU blive mere handlekraftig. [...] EU bør stille krav om, at alt, der er stemplet falsk af anerkendte faktatjek-organisationer, skal fjernes, og så må EU begynde at lange bøder ud, så snart DSA'en er trådt i kraft. Bøder på op til 6 procent af omsætningen for ikke at bekæmpe misinformation effektivt skal nok have en virkning."
Politiken, s. 2 (16.02.2023)

Klima

Rødt lys for nye benzin- og dieselbiler kan ende med et selvmål
Beslutningen om at EU-Parlamentet fra 2035 vil indføre forbud mod salg af nye diesel- og benzinbiler, vækker både begejstring og bekymring, skriver Berlingske i dagens avis. I forbindelse med vedtagelsen kaldte EU-kommissær Frans Timmermanns beslutningen for "historisk". EU's målsætning om at skrue op for den grønne omstilling og blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050, kommer dog ikke til at ske uden udfordringer. Et af de største problemer er den høje pris på elbiler. Jan Lang, ansvarlig for markedsindsigter og kommunikation for markedspladsen for køb og salg af biler Bilbasen, siger, at det forventede prisfald på batterier tværtimod er steget grundet den større efterspørgsel på elbiler. "Så hvis det problem ikke kan løses, så tror jeg ikke, at vi kommer til at se billigere elbiler," siger han. FDM's afdelingsleder, Torben Lund Kudsk er enig i bekymringen, om hvorvidt man kan ende i en situation, hvor teknologien ikke kan følge hurtigt nok med til at sikre elbiler i den helt billige prisklasse. Forbuddet mod salg af fossile biler skal gennemgå den formelle vedtagelse mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvilket ventes at ske til marts.
Berlingske, s. 8 (16.02.2023)

Retlige anliggender

EU sender Danmark i retten for copyright-nøl
Berlingske skriver i dagens avis, at EU-Kommissionen ifølge en pressemeddelelse vil indbringe Danmark samt 10 andre medlemslande for EU-Domstolen som følge af, at landene ikke har implementeret EUs ophavsretsregler. Reglerne, som fokuserer på digitalt indhold, har til hensigt at modernisere ophavsretsreglerne til gavn for både forbrugere og skabere af indhold. EU-Kommissionen foreslog allerede i 2016 en opdatering af EU-reglerne om ophavsret.
Berlingske, s. 15 (16.02.2023)

Sikkerhedspolitik

Top-generaler: Putin skal lide stort nederlag
Fire af USA's, Canadas og Australiens mest erfarne topgeneraler er enige i, at Ruslands invasion i Ukraine har udløst et historisk opgør mellem “det gode og det onde”, hvor det er Vestens opgave at støtte Ukraines i at bekæmpe den talmæssigt overlegne russiske invasionsstyrke, skriver Børsen. NATO's tidligere øverstkommanderende i Europa Wesley Clark udtaler, at en sejr til Rusland i Ukraine vil opmuntre Kina til aggression mod USA, og at verden i dag står i samme situation, som man gjorde i tiden op til Anden Verdenskrig. “Krigens tyngdepunkt er i Vladimir Putins hoved. Han vil have Ukraine. Først når han ved, at han ikke kan vinde, kan der forhandles. Derfor skal Putin ødelægges militært, politisk og økonomisk,” siger Wesley Clark. EU, USA og de øvrige allierede bør derfor indføre flere sanktioner mod Rusland. EU har foreslået en tiende sanktionspakke, og USA forventes ligeledes at indføre nye økonomiske sanktioner mod russiske banker og højt placerede personer. David H. Petraeus, tidligere general i den amerikanske hær, samt fhv. chef for CIA, siger at Ukraine også bør have fremtidige “jernhårde sikkerhedsgarantier”, hvad enten det bliver i form af et medlemskab af Nato eller en “alliance af de villige, ledet af USA”. Ellers tror Petraeus ikke på en ukrainsk genopbygning, der skal være i form af en “Marshall-lignende plan, ledet af enten EU eller af G7-landene”. Fhv. forsvarschef i Canada, Rick Hillier, påpeger, at sammenholdet i EU og USA ikke må svækkes i forhold til Ukraine, men at den økonomiske bistand er betinget af, at Ukraine håndterer landets omfattende korruption. "Ingen vælgere vil sende milliarder af dollar til et land, hvor man mener, pengene bliver stjålet,” siger Hillier.
Børsen, s. 13 (16.02.2023)

Udenrigspolitik

Skotlands frihedskæmper trækker sig i et opsigtsvækkende exit
På et hastigt indkaldt pressemøde onsdag meddelte Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, at hun efter otte år fratræder både som førsteminister og som leder af sit parti, Scottish National Party (SNP). Det sker efter en periode i politisk modvind, men vakte alligevel opsigt hos både politikere og pressefolk, skriver Jyllands-Posten. 52-årige Nicola Sturgeon meddelte i sin afskedstale, at hendes valg har været længe undervejs. Hun blev medlem af SNP allerede som 16-årig og blev som 29-årig meldt ind i det skotske parlament, hvor hendes mærkesag har været skotsk selvstændighed fra Storbritannien - og efter Brexit med et ønske om at vende tilbage til EU. I efteråret blev en folkeafstemning om skotsk selvstændighed enstemmigt afvist af britiske højesteretsdommere i London, som blev gjort eftertrykkelig med dommernes beslutning om, at en folkeafstemning ikke kan afholdes uden samtykke fra Storbritanniens fælles parlament i London. "Vi har stået gennem de sværeste tider sammen. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at føre os igennem den tid, ofte fra mit meget genkendelige podium i St. Andrew's hus (Skotlands regeringshovedkvarter, red.). Til gengæld blev jeg holdt oppe af en bølge af støtte fra jer, som jeg vil huske resten af mit liv," sagde hun.
Jyllands-Posten, s. 10 (16.02.2023)