
Tophistorier
Historisk våbenhvileaftale indgået i Gaza efter 15 måneders konflikt mellem Israel og Hamas
Berlingske skriver, at en historisk våbenhvileaftale er blevet indgået i Gaza efter 15 måneders konflikt mellem Israel og Hamas. Aftalen, der er blevet mæglet af Qatar, Egypten og USA, træder i kraft på søndag. Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, udtrykker på X, at aftalen er "helt afgørende for de israelske familier, der har levet i uvished siden 7. oktober 2023, og for de mange civile i Gaza, som lider under katastrofal mangel på humanitær assistance." Aftalen består af tre faser, hvor den første indebærer løsladelse af 33 israelske gidsler i bytte for palæstinensiske fanger. Ifølge Reuters er en våbenhvileaftale i Gaza blevet bekræftet til at træde i kraft den 19. januar. Aftalen indebærer blandt andet en gradvis tilbagetrækning af israelske styrker og frigivelse af gidsler. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Det giver håb til en hel region, hvor folk har lidt alt for meget i alt for lang tid. Begge parter skal overholde aftalen fuldt ud, så den kan blive et skridt mod varig stabilitet og en fredelig løsning." Aftalen er blevet modtaget positivt af flere verdensledere, herunder USA's præsident Joe Biden, der fremhæver den som en mulighed for at øge humanitær bistand til civile palæstinensere. FN's generalsekretær António Guterres har også udtrykt støtte til aftalen og vil øge humanitær hjælp til regionen. Den palæstinensiske premierminister, Mohammad Mustafa, opfordrer verdenssamfundet til at lægge pres på Israel for at opnå en tostatsløsning. Mustafa deltager i et møde i Oslo med repræsentanter fra omkring 80 lande og organisationer, der arbejder for denne løsning. Han understreger, at internationalt pres er afgørende for at opnå fremskridt, og siger: "Den våbenhvile, vi taler om, er primært blevet til noget gennem internationalt pres. Så pres betaler sig." En meningsartikel i Politiken argumenterer for, at våbenhvilen i Gaza bør være begyndelsen på en varig fred og genopbygning af området. Den understreger behovet for en selvstændig palæstinensisk stat, som verdenssamfundet længe har støttet. Artiklen fremhæver, at genopbygningen af Gaza vil koste omkring 300 milliarder kroner, en byrde palæstinenserne ikke kan bære alene. "Vi har stået last og brast med Israel igennem krigen og støttet dets ret til selvforsvar," men nu bør Vesten også bidrage til genopbygningen. Danmark har et særligt ansvar som midlertidigt medlem af FN's Sikkerhedsråd og kommende formand for EU.
Berlingske, torsdag, s. 7; Politiken, onsdag; torsdag, s. 1; Jyllands-Posten, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag (16.01.2025 06:01)
Mette Frederiksen og Donald Trump drøfter Grønlands fremtid og sikkerheden i Arktis
Ifølge Ritzau har Statsministeriet meddelt, at statsminister Mette Frederiksen har haft en 45-minutters telefonsamtale med den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, om Grønlands fremtid og sikkerheden i Arktis. Frederiksen understregede, at Grønland ikke er til salg, og at beslutninger om selvstændighed tilhører grønlænderne selv. Samtalen berørte også forholdet mellem EU og USA, hvor Frederiksen fremhævede, at "EU og USA har en fælles interesse i styrket samhandel." Derudover blev emner som krigen i Ukraine, Mellemøsten og forholdet til Kina diskuteret. Statsministeren og Trump har aftalt at fortsætte dialogen.Anders Jerichow skriver i et debatindlæg i Politiken, at hverken Danmark eller Grønland kan opnå fuldstændig uafhængighed, da begge er afhængige af stærkere magter som NATO og EU for sikkerhed og økonomisk stabilitet. Jerichow argumenterer for, at "når Danmark er trygt, er det takket være Nato," og understreger, at både Danmark og Grønland er for små til at klare sig uden stærkere allierede. Han påpeger, at Grønland drømmer om frihed, men at det nuværende rigsfællesskab og NATO-medlemskab giver nødvendig beskyttelse. Jerichow advarer mod at undervurdere betydningen af internationale alliancer og opfordrer til at værdsætte rigsfællesskabet, da det er en ramme, hvor frihed kan trives. Bent Winthers analyse i Berlingske fokuserer på den diplomatiske krise mellem Danmark og USA efter Donald Trumps udtalelser om Grønland. Mette Frederiksen har understreget, at Grønland ikke er til salg, og at grønlænderne selv bestemmer deres fremtid. EU, herunder Tyskland og Frankrig, har udtrykt støtte til Danmark, og det er sandsynligt, at EU vil hjælpe, hvis USA indfører økonomiske sanktioner mod Danmark. Winther bemærker, at "det vil vi ikke lade ske," sagde Trump om russiske og kinesiske skibes tilstedeværelse i Arktis. EU's rolle kan blive afgørende, hvis situationen eskalerer, og det er uklart, hvordan Grønland vil navigere mellem ønsket om selvstændighed og økonomisk afhængighed.
Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 3; Jyllands-Posten, torsdag, s. 8; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 9; Ekstra Bladet, onsdag; Politiken, torsdag, s. 7 (16.01.2025 06:01)
Prioriterede historier
Danmark står overfor udfordringer i forhold til EU-regulering og mindstelønsdirektiv
Helle Ib's analyse i Børsen diskuterer de udfordringer, Danmark står overfor i forhold til EU-regulering, især i lyset af mindstelønsdirektivet og bredere EU-regulering. Selvom Danmark har opnået en foreløbig sejr i EU-Domstolen, venter der større dilemmaer. Artiklen fremhæver balancen mellem EU's sociale og klimamæssige fremskridt og behovet for at afbureaukratisere for at styrke konkurrenceevnen. Der er bekymringer om, hvordan tech-giganter som Elon Musk kan påvirke EU's regulering. En EU-diplomat udtaler, at “det bliver en helt ny boldgade med disse tech-oligarker, der er så tæt på Trump og bruger det til at presse os.”Steen Bocian skriver i en leder i Børsen om den danske arbejdsmarkedsmodel og dens udfordringer i forhold til EU's mindstelønsdirektiv. EU-Domstolens generaladvokat har anbefalet at skrotte direktivet, hvilket er en sejr for Danmark. Bocian fremhæver, at den danske model, som er baseret på overenskomster frem for lovgivning, sikrer fleksibilitet og få konflikter. Han advarer dog om, at den største trussel mod modellen ikke kommer fra EU, men fra den faldende organisationsgrad blandt fagforeningerne. "Den danske model tjener os godt, vi skal passe på den," understreger Bocian. Han opfordrer fagforeningerne til at fokusere på kerneydelser som løn og arbejdsvilkår for at tiltrække flere medlemmer og sikre modellens fremtid. I en kommentar i Børsen analyserer Erik Bjørsted, Dansk Metal, Danmarks annullationssøgsmål mod EU's mindstelønsdirektiv, hvor EU's generaladvokat Emiliou anbefaler annullering. Dette er afgørende for at beskytte den danske arbejdsmarkedsmodel, der siden 1899 har sikret, at løn og overenskomster forhandles af arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. "Den danske model har været med til at sikre almindelige lønmodtagere en høj levestandard," hvilket er en kontrast til mange europæiske lande med polarisering og lav vækst. Modellen sikrer ansvarlige økonomiske rammer og høj konkurrenceevne, hvilket understøttes af Danmarks placering blandt verdens mest konkurrencedygtige økonomier. I en artikel i Information analyserer Tore Keller konsekvenserne af EU's generaladvokats anbefaling om at annullere EU's mindstelønsdirektiv. Danmark og Sverige, der har en stærk tradition for arbejdsmarkedsforhandlinger, ser dette som en sejr, mens det kan være et tilbageslag for lavtlønnede i andre EU-lande. Den europæiske fagbevægelse ETUC advarer om, at "hvis denne udtalelse bliver bekræftet, vil det være et stort slag for arbejdere". EU-direktivet har potentiale til at forbedre lønforholdene i lande med lav organiseringsgrad, som Bulgarien og Rumænien. Hvis direktivet annulleres, vil det fjerne et vigtigt værktøj for at sikre sociale fremskridt og lønforhøjelser i disse lande.
Børsen, onsdag, torsdag, s. 22,24; Information, onsdag (16.01.2025 06:01)
EU-Kommissionen præsenterer plan for at styrke cybersikkerheden på hospitaler
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen fremlagt en plan for at styrke cybersikkerheden på hospitaler i EU. Dette sker som reaktion på de 309 cyberangreb, der blev rapporteret i EU's medlemslande i 2023, hvilket kan medføre alvorlige konsekvenser som forsinkede operationer. EU-Kommissionen understreger vigtigheden af at forhindre sådanne angreb og at være forberedt på at opdage og reagere hurtigt, hvis de sker. EU-Kommissionens næstformand, Henna Virkkunen, udtaler: "Forebyggelse er bedre end at helbrede. Så vi er nødt til at forhindre cyberangreb i at ske. Men hvis de sker, skal vi have alt på plads til at opdage dem og reagere hurtigt."
Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag, s. 5; Jyllands-Posten, onsdag; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag (16.01.2025 06:01)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
EU bør lære af Kina: Innovation kræver mindre bureaukrati og større strategiske ambitioner
Peter Lisbygd, direktør for China Experience, skriver i sin meningsartikel i Børsen, at EU bør overveje at kopiere Kinas innovationsmodel. Han argumenterer for, at Kinas rolle som kopist er forældet, og at landet nu fører an i global innovation, især inden for teknologi og grøn omstilling. Lisbygd påpeger, at Kinas industriplan "Made in China 2025" har resulteret i betydelige fremskridt inden for kunstig intelligens, batteriteknologi og elbiler. Han advarer om, at EU's bureaukrati hæmmer innovation og foreslår, at EU bør løsne reguleringerne for at kunne konkurrere globalt. "Vi skal ganske enkelt op i et helt anden strategisk luftlag for bare at matche Kina og USA," siger Lisbygd. Han understreger, at EU's kommende formandskab, ledet af Danmark, bør overveje strategiske alliancer for at styrke Europas position i den globale økonomi.
Børsen, onsdag (16.01.2025 06:01)
Det digitale indre marked
Tech-giganternes politiske skift udfordrer EU's reguleringer og værdier
I en kronik i Børsen diskuterer teknologikommentator Peter Svarre et ideologisk skift i Silicon Valley, hvor tech-giganter som Zuckerberg, Musk og Bezos tilsyneladende støtter Trump og højreorienterede bevægelser. Dette skift udfordrer EU's reguleringer og værdier. Zuckerberg har erklæret krig mod EU's syn på sociale medier, hvilket kan påvirke, hvordan europæere kommunikerer online. Forfatteren fremhæver, at "Ursula von der Leyen og Christel Schaldemose kæmper mod selveste Donald Trump", hvilket understreger den politiske kamp om teknologi. EU-Kommissionen overvejer at genoverveje sager mod amerikanske tech-selskaber, hvilket kan indikere en rysten på hånden i Europa. Forfatteren opfordrer til at udvikle nye digitale platforme, der afspejler europæiske værdier, som en løsning på afhængigheden af amerikanske tech-giganter.I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer Mikael Freitag, Venstres Ungdoms internationale udvalg, for, at EU skal tage affære mod Elon Musk og hans platform X, som truer Europas demokratiske fundamenter ved at fremme højreradikale kræfter og blande sig i europæiske valg. Musk har manipuleret algoritmerne på X for at fremhæve ekstreme holdninger, hvilket kan være en overtrædelse af EU's Digital Services Act. EU står over for et valg: "Vil vi acceptere denne form for udenlandsk indblanding, eller vil vi forsvare vores værdier?" EU bør handle resolut og sikre, at Musk holdes ansvarlig. Danmark har en unik mulighed for at tage førertrøjen ved at presse på for sanktioner eller undersøgelser mod X. Hvis EU tøver, risikerer vi fremtidig udenlandsk indblanding.
Børsen, torsdag, s. 23; Jyllands-Posten, torsdag, s. 25 (16.01.2025 06:01)
TikTok i krise: Muligt forbud i USA og strammere regler i EU
Ifølge Berlingske står TikTok over for et potentielt forbud i USA, hvilket kan påvirke 170 millioner brugere. USA's bekymringer om national sikkerhed har ført til krav om, at TikTok's kinesiske ejer, ByteDance, sælger den amerikanske del af appen. Dette krav om datalagring på amerikansk jord afspejler lignende EU-regler, hvor data skal lagres inden for EU's grænser. TikTok's dataansvarlige i Europa, Elaine Fox, har udtalt, at TikTok arbejder på at "begrænse antallet af ansatte med adgang til europæiske brugerdata, minimere datastrømme ud af regionen og lagre europæiske brugerdata lokalt." EU har tidligere bedt ansatte om at fjerne TikTok fra arbejdstelefoner på grund af sikkerhedsrisici.
Berlingske, torsdag, s. 6 (16.01.2025 06:01)
Finansielle anliggender
Uenighed om renteudvikling: ECB og markedet står langt fra hinanden
Ifølge Marketwire er der uenighed mellem Den Europæiske Centralbank (ECB) og markedet om antallet af rentenedsættelser frem mod sommer. ECB-topfolk, herunder den franske centralbankdirektør Francois Villeroy og den græske centralbankchef Yannis Stournaras, fastholder, at renten vil falde fra 3 pct. til omkring 2 pct. Philip Lane, cheføkonom hos ECB, udtaler, at “en ledende rente på 3 pct. overhovedet ikke er tæt på bunden.” Markedet forventer kun tre rentenedsættelser, mens ECB fortsat peger på fire, på trods af usikkerheder fra amerikansk handelspolitik og politisk usikkerhed i Tyskland og Frankrig.
Børsen, onsdag (16.01.2025 06:01)
Grundlæggende rettigheder
Fokus på forfølgelse af kristne i Afrika
Ifølge Kristeligt Dagblad blev der under en høring i Folketinget diskuteret, hvad Danmark kan gøre for at mindske forfølgelse af religiøse grupper, især kristne, i Afrika. Høringen blev arrangeret af Folketingets Udenrigsudvalg i samarbejde med flere ngo'er. Jens Kristian Lund Jensen fra Open Doors beskrev, hvordan kristne i Afrika syd for Sahara udsættes for vold og diskrimination. "Kristne bliver angrebet og dræbt, kirker bliver ødelagt," sagde han. Flere eksperter anbefalede, at Danmark styrker tros- og religionsfriheden i sin udviklingspolitik. Tre folketingspolitikere diskuterede Danmarks rolle, og der var enighed om, at Danmark kan bruge sin kommende formandskab i EU til at sætte fokus på problemet.
Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 4 (16.01.2025 06:01)
Handel
Danske virksomheder står overfor usikkerhed med Trumps genindtrædelse som præsident
En artikel i Information beskriver den usikkerhed, som danske virksomheder står overfor med Donald Trumps genindtrædelse som USA's præsident. EU kan blive påvirket af Trumps varslede toldmure, hvilket kan føre til en handelskrig mellem USA, Kina og EU. Peter Thagesen fra Dansk Industri udtaler: "Vi har hele tiden sagt, at vi går en mere uforudsigelig tid i møde end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig." EU's reaktion på Trumps politik kan blive afgørende, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at "Danmark indgår i en handelsblok med EU, så generelt er det jo en diskussion, der skal være mellem EU og USA." EU og USA har stærke handelsforbindelser, og der er behov for at møde den nye administration konstruktivt.
Information, onsdag (16.01.2025 06:01)
Klima
Danmark risikerer at øge CO2-udledninger i Europa
Peter Kjær Kruse-Andersen, Københavns Universitet, og Andreas Lund Jørgensen, Kraka, skriver i deres debatindlæg på Altinget.dk, at salget af fire millioner CO2-kvoter til at finansiere den grønne trepartsaftale er inkonsistent med Danmarks tidligere fokus på at undgå CO2-lækage. De argumenterer for, at denne beslutning vil øge CO2-udledningerne i resten af Europa, hvilket strider mod den danske klimapolitiks mål. "Det er bekymrende, at nogle politikere tilsyneladende ikke anerkender klimaeffekten," skriver de og kritiserer bl.a. Signe Munk (SF) for at undervurdere konsekvenserne af kvotesalget. De påpeger, at hvis Danmark havde annulleret kvoterne, ville det have resulteret i en større CO2-reduktion på EU-plan. Forfatterne opfordrer politikerne til at anerkende den sandsynlige lækageeffekt og ikke nedtone klimaomkostningen.
Altinget.dk, onsdag (16.01.2025 06:01)
Danmark skal være foregangsland for produktion af grønne PtX-brændstoffer
Jacob Stahl Otte, Drivkraft Danmark, Jeppe Juul, Rådet for Grøn Omstillning, Tejs Laustsen Jensen, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, og Ulrich Bang, Dansk Erhverv, har skrevet et debatindlæg på Altinget.dk, der argumenterer for, at Danmark skal blive et foregangsland for produktion af grønne PtX-brændstoffer. De fremhæver, at Danmark har de nødvendige teknologier og politiske intentioner til at lede an i storskalaproduktion af disse brændstoffer, som kan bidrage til global omstilling af skibs- og luftfarten. "Der er også på EU-niveau bred enighed om, at PtX-brændstoffer er en forudsætning for, at vi når klimamålene," skriver de. De påpeger, at der er en træghed i markedet, som skyldes forskelle i kontraktlængder mellem producenter og aftagere, og understreger behovet for en samlet dansk strategi for at udnytte biogent CO2 til produktion af grønne brændstoffer frem mod 2035.
Altinget.dk, torsdag (16.01.2025 06:01)
EU-byer lider stadig under luft- og støjforurening, advarer Revisionsretten
Ifølge Ritzau konkluderer Den Europæiske Revisionsret, at byboerne i EU stadig lider under betydelig luft- og støjforurening, trods visse forbedringer. Revisionsretten understreger, at EU-landene skal intensivere deres indsats for at opfylde de kommende strengere krav. Klaus-Heiner Lehne, medlem af Revisionsretten, udtaler: "EU og dets medlemsstater er nødt til at indse, at ambitiøse mål ikke kan nås uden en betydelig ekstra indsats." Rapporten fremhæver, at luftforurening fra køretøjer fortsat er et stort problem, og at 10 medlemsstater i 2022 overskred EU's grænse for nitrogendioxid. Danmark er ikke blandt disse lande og er også blandt de lande, der effektivt kortlægger støjforurening. Revisionsretten advarer dog om, at EU's mål om at reducere transportstøj med 30 procent inden 2030 sandsynligvis ikke vil blive nået.
B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag (16.01.2025 06:01)
EU’s bygningsdirektiv kan blive en gamechanger for dansk byggeri
Graves K. Simonsen, Kirstine Brøgger Jensen, m.fl. skriver i et debatindlæg på Altinget.dk om EU's nye bygningsdirektiv, der kræver en ambitiøs dansk indsats for energieffektivisering. Direktivet sigter mod, at alle bygninger i 2050 skal være nulemissionsbygninger, hvilket indebærer stop for fossile brændsler og lavt energiforbrug. Forfatterne fremhæver tre fokusområder for implementeringen: differentiering af nulemissionskrav efter bygningskategori, samfundsøkonomisk fastsættelse af energimål og gentænkning af energimærkningssystemet. "Bygningsdirektivets nytænkende krav kan blive en gamechanger for dansk byggeri," skriver de og opfordrer til en visionær og langsigtet tilgang.
Altinget.dk, torsdag (16.01.2025 06:01)
Konkurrence
EU's bæredygtighedskrav påvirker både SMV'er og kinesiske virksomheder
Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse hos SMV Danmark, skriver i et debatindlæg i Børsen, at EU's bæredygtighedsrapportering, især CSRD-direktivet, udgør en betydelig byrde for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Direktivet medfører store omstillings- og løbende omkostninger, som EU ikke har vurderet tilstrækkeligt. Søndergaard kritiserer Dansk Erhverv for at betragte rapporteringen som en konkurrencefordel, mens mange SMV'er oplever det som en byrde. "Som erhvervsministeren korrekt har påpeget her i Børsen, så har der fra EU's side været en meget mangelfuld vurdering af de økonomiske konsekvenser af direktivet." Søndergaard påpeger, at en voksende esg-industri og dele af den europæiske venstrefløj presser på for yderligere regulering, hvilket kan skade erhvervslivet.Vivian Wei Guo og Jari Kickbusch, IT-Universitetet, analyserer, hvordan EU's bæredygtighedskrav påvirker kinesiske virksomheder. EU's lovgivning, herunder CSDDD, CSRD og ESRS, ses af mange i Kina som et bureaukratisk våben i en handelskrig. Det er ressourcekrævende for kinesiske virksomheder at forstå og opfylde disse krav, hvilket kan give europæiske virksomheder en fordel. EU's magt ligger i dataindsamling og i at sætte en global grøn dagsorden tilpasset egne behov. En kinesisk miljørepræsentant bemærker, at ”Klimaforandringer og ESG er et politisk spil.” Kina udvikler nu egne bæredygtighedskrav, som forventes at træde i kraft i 2030, hvilket vil øge rapporteringsbyrden for både kinesiske og europæiske virksomheder.
Børsen, onsdag (16.01.2025 06:01)
Migration
Stine Bosse: EU skal stå sammen om løsning på udfordringer med udviste kriminelle og afviste asylansøgere
I et debatindlæg diskuterer EU-parlamentariker Stine Bosse udfordringerne med udviste kriminelle og afviste asylansøgere i Danmark og fremhæver behovet for en fælles europæisk løsning. Forfatteren argumenterer for, at hjemsendelsesaftaler med de respektive lande kun kan opnås gennem EU. "Det er nu engang lettere at lægge et fælles pres fra et samlet EU," understreges det, og der peges på, at individuelle aftaler fra de enkelte medlemslande ikke har været effektive. EU-Kommissionen har udnævnt Magnus Brunner til at lede arbejdet med hjemsendelsesaftaler, og der er allerede fremskridt med aftaler med afrikanske lande. Europa-Parlamentet har vedtaget nye regler for at sikre de ydre grænser og effektivisere sagsbehandlingen. Forfatteren opfordrer til en fælles indsats i EU for at sikre en holdbar politik, der respekterer menneskerettighederne.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 25 (16.01.2025 06:01)
Sikkerhedspolitik
Danmark afsætter 1,9 mia. kr. til styrket cybersikkerhed i virksomheder frem mod 2033
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten har den danske regering indgået en beredskabsaftale, der afsætter 1,9 mia. kr. frem mod 2033 til at styrke cybersikkerheden i danske virksomheder. Aftalen, der støttes af Folketinget, inkluderer 100 mio. kr. årligt fra 2025 til 2033 til vejledning og tilsyn i forbindelse med EU's NIS2- og CER-direktiver, der fokuserer på cybersikkerhed og kritisk infrastruktur. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, udtaler: "Jeg er ganske bevidst om, at det er et løft i sikkerheden, som også kommer med en pris." Aftalen kommer i kølvandet på øgede trusler fra Rusland og understreger behovet for at opgradere det samlede beredskab i Danmark. Flere af Danmarks største erhvervsorganisationer, herunder Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, har udtrykt bekymring over den nye beredskabsaftale. Thomas Elkjer Nissen fra Dansk Erhverv udtaler: "Cybertruslen fylder mere og mere både politisk i Danmark og i Europa, men især også for virksomhederne, der oplever angrebene på egen krop." DI's Thomas Bustrup understreger behovet for en mere omfattende indsats og kalder det "positivt med flere midler til at beskytte både borgere og virksomheder ved at få EU-direktiverne til at blive til virkelighed." Information skriver, at Rasmus Dahlberg, en forsker inden for beredskab og samfundssikkerhed, roser aftalen for at inkludere implementeringen af NIS2 og CER, som styrker digitale systemer og kritisk infrastruktur. Han udtaler: "Den proces er forsinket, men jeg synes, ministeren har haft fokus på det fra starten.
Jyllands-Posten, torsdag, s.6; Information, onsdag (16.01.2025 06:01)
FN's fredsmissioner er udfordrede, men forbliver essentielle for global konfliktløsning, mener eksperter
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Peter Albrecht og Corine van Emmerik, DIIS, at FN's fredsmissioner står over for betydelige udfordringer, men forbliver det bedste instrument til global konfliktløsning. Artiklen fremhæver, at FN's fredsmissioner, som i Congo og Mali, ikke har opnået de ønskede resultater, hvilket har svækket medlemslandenes vilje til at støtte dem økonomisk. Geopolitiske spændinger, som Ruslands invasion af Ukraine, har yderligere kompliceret FN's beslutningsprocesser. Artiklen bemærker, at vestlige lande nu ofte søger løsninger gennem EU og NATO. "FN er det eneste globale forum, vi har til at diskutere og forsøge at løse konflikter i verden," understreges det. Diskussionen om fremtidens fredsmissioner er nødvendig, især med Danmarks plads i Sikkerhedsrådet.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 26 (16.01.2025 06:01)
Udenrigspolitik
EU overvejer ny sanktionspakke mod Rusland
Ifølge Berlingske overvejer EU en ny sanktionspakke mod Rusland, der fokuserer på at stoppe salget af flydende russisk gas og begrænse importen af aluminium. Dette vil være EU's 16. sanktionspakke siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Pakken vil også inkludere flere russiske tankskibe på den sorte liste og udelukke flere banker fra SWIFT-systemet. EU-Kommissionen overvejer, om et stop for russisk gas skal være en direkte sanktion eller en del af en tidsplan, der præsenteres i februar. "Det skal de simpelthen få stoppet," udtalte statsminister Mette Frederiksen om reparationer af russiske tankskibe i EU. Sanktionspakken kræver enighed blandt de 27 medlemslande, hvor nogle stadig er afhængige af russisk gas.
Berlingske, torsdag, s. 2 (16.01.2025 06:01)
Ukraine overvejer at afgive territorium i fredsforhandlinger
Ifølge Kristeligt Dagblad er Ukraine indstillet på at afgive territorium som en del af en potentiel fredsaftale, når Donald Trump tiltræder som USA's præsident. En nylig undersøgelse fra tænketanken European Council on Foreign Relations viser, at ukrainerne er splittede i deres holdning til EU- og Nato-medlemskab. 32% støtter grænserne fra 1991 og medlemskab af begge organisationer, mens 38% afviser et scenarie med EU-medlemskab uden Nato. I artiklen fremhæves det, at "ingen kender Trumps fredsplan, næppe heller ham selv." Situationen i Ukraine er kompleks med dalende opbakning til præsident Zelenskyj og en mulig politisk krise i horisonten. Nikolaj Patrusjev, en nær rådgiver for Vladimir Putin, at forhandlinger om Ukraines fremtid bør foregå mellem Rusland og USA, uden deltagelse fra europæiske lande. Patrusjev mener, at "der er ikke noget at tale om med hverken London eller Bruxelles. " Han forudser, at Donald Trump ikke vil prioritere Ukraine som den afgående administration under Joe Biden. I et debatindlæg i Politiken analyserer Timothy Garton Ash konsekvenserne af en potentiel russisk sejr i Ukraine og fremhæver behovet for øget europæisk støtte til Ukraine. Ukraines tidligere udenrigsminister, Dmytro Kuleba, advarer om, at uden en kursændring, »taber vi denne krig«. Artiklen argumenterer for, at en russisk sejr vil føre til destabilisering i Ukraine og Europa, og at det vil opmuntre til yderligere russisk aggression. Der er en stigende forståelse blandt europæiske ledere for behovet for en stærkere sikkerhedspolitisk forpligtelse, men den parlamentariske virkelighed i mange europæiske lande begrænser deres handlekraft. Artiklen advarer om, at Vestens tøven kan føre til en øget risiko for spredning af atomvåben, hvilket vil have alvorlige konsekvenser for global sikkerhed.
Politiken, torsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, onsdag (16.01.2025 06:01)
Økonomiske sejre og udfordringer præger Joe Bidens eftermæle
I en artikel i Politiken diskuteres Joe Bidens præsidentperiode og hans eftermæle, med fokus på økonomiske forbedringer og udfordringer. Bidens indsats for at styrke økonomien har imponeret mange, herunder flere EU-lande, der har set misundeligt på USA's vækstrater. Trods økonomisk fremgang har Biden kæmpet med inflation, hvilket har påvirket hans popularitet. En vigtig del af hans politik var den såkaldte Inflation Reduction Act, som fokuserede på grøn energi. "Han opnåede store ting som præsident, men endte med at blive afvist af mange af de mennesker, han arbejdede hårdest for at hjælpe," skriver Peter Coy fra The New York Times. Bidens alder og hans beslutning om at stille op til genvalg har også påvirket hans eftermæle.
Politiken, torsdag, s. 6 (16.01.2025 06:01)
Økonomi
G7’s dalende indflydelse: En tidligere magtblok i krise
I en artikel i Jyllands-Posten diskuteres G7's faldende indflydelse og interne udfordringer. G7, der engang var et symbol på vestlige demokratiers magt, står nu over for interne kriser og eksterne trusler fra autokratiske regimer. Fabrizio Tassinari fra European University Institute udtaler: "Jeg er ked af at sige det så direkte, men det er, som om det er lettere for G7-landene bare at blive ved med at mødes end at erklære sig selv for ubrugelige." EU er ofte inviteret til G7-møder, men G7's beslutninger har ikke længere samme globale vægt. Artiklen fremhæver også, at populisme og økonomiske udfordringer svækker G7-landenes beslutningskraft.
Jyllands-Posten, onsdag (16.01.2025 06:01)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 16. januar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark