EU i dagens aviser torsdag den 16. maj 2024

Tophistorier

Yderfløje bliver sat stolen for døren: Fire partigrupper nægter alt samarbejde
Polariseringen inden for europæisk politik øges gradvist forud for EU-parlamentsvalget til juni, og en bred kreds af partier i EU har nu meddelt, at de "aldrig" vil samarbejde med yderfløjene, skriver Politiken i dag. Det startede med de europæiske socialdemokrater, og deres erklæring blev i sidste uge fulgt op af fire partigrupper fra den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, den liberale Renew-gruppe, De Grønne og venstrefløjsgruppen. Erklæringen ses som et forsøg på at lægge pres på kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for at give hendes konservative vælgere den samme garanti. "Vi opfordrer kommissionsformanden og alle demokratiske, europæiske partier til klart at afvise enhver normalisering, samarbejde eller alliance med det yderste højre og radikale partier. Vi forventer, at de skriver det formelt og utvetydigt ind i deres valgmanifester og partierklæringer." lyder det i deres opfordring. SF's spidskandidat til europaparlamentsvalget, Kira Marie Peter-Hansen, er én af syv næstformænd i partigruppen De Grønne, og hun er bekymret over, at Ursula von der Leyen for nyligt åbnede for et samarbejde med ECR-gruppen, som er en af de nævnte højrefløjsgrupper. Peter-Hansen understreger, at udelukkelsen af samarbejdet primært går på samarbejde med højreradikale partier som hollandske Geert Wilders' Frihedsparti, tyske Alternative für Deutschland (AfD) samt franske Marine Le Pens Rassemblement Nationale, og hun udelukker ikke et samarbejde med for eksempel ID-gruppen, hvor Dansk Folkepartis Anders Vistisen er repræsenteret. "Det betyder ikke, at jeg som dansk europaparlamentariker ikke kan samarbejde med ham. Men man kan sige, at vi er jo meget politisk uenige, så vi har ikke så meget at samarbejde om", siger Kira Marie Peter-Hansen. Morten Løkkegaard (V), der er en del af Renew Europe, siger, at der har været et bredt ønske i gruppen om at sige fra over for den yderste højrefløj. "Renew-gruppen er domineret af kræfter, som har problemerne væsentlig tættere på, end vi f.eks. har i Danmark, fordi der er et stort kontingent af franskmænd, tyskere, italienere og spaniere, som mærker truslen fra det yderste højre noget mere, end vi gør i Danmark", siger Løkkegaard. Han afviser derfor ikke, at Venstre kan samarbejde med Dansk Folkeparti fremover. Anders Vistisen (DF) er ikke overrasket over den udmelding. "Det er jo en manifestation af det, der allerede er tilfældet i dag i EU-Parlamentet, hvor man ikke har et egentligt pluralistisk demokrati", lyder det fra ham. Han finder det hyklerisk, at venstrefløjsgruppen i EU er medunderskriver, da der, ifølge ham er flere i gruppen med kommunistisk baggrund.

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, er utryg over det tyske højreparti AfD's (Alternativ for Tyskland) syn på jøder, og det jødiske centralråd i Tyskland kritiserer Dansk Folkeparti for at samarbejde med AfD. Begge partier sidder i samme politiske gruppe i Europa-Parlamentet sammen med højrefløjsgruppen Identitet og Demokrati (ID). Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. "Partiet (AfD) har samme sympatier som nazisterne. De er fremmedhadske, og de har en generel holdning til, at fremmede er forkerte. Det er noget, jeg ser med meget stor foragt på," siger Goldstein. Han tilføjer dog, at han ikke er bekymret for, at Dansk Folkeparti skulle blive inficeret af nazistiske tendenser, selv om de sidder i samme gruppe som AfD.

Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "Det er lodret forkert og dybt problematisk, at EBU (European Broadcasting Union), der korrekt tillod israelsk deltagelse i den netop afviklede Eurovision Song Contest, til gengæld har udelukket to højrefløjsgrupper i Europa-Parlamentet fra at deltage i en særlig transmitteret tv-debat forud for europaparlamentsvalget til juni. Argumenterne for at udelukke grupperne De Europæiske Konservative og Reformister (ECR) samt Identitet og Demokrati (ID) er nogle tekniske formaliteter angående gruppernes valg af spidskandidater. Dansk Folkepartis Anders Vistisen, der står i spidsen for ID-gruppen, er dermed blandt de udelukkede. Ingen af de to store danske tv-kanaler, DR og TV 2, har planer om at transmittere debatten, men DR har gjort indsigelser mod, at de to grupper ikke får lov til at deltage. Så langt, så godt. Det flytter imidlertid ikke ved, at det er et demokratisk sygdomstegn, at grupperne ikke får lov til at deltage i den demokratiske samtale arrangeret af europæiske public service-stationer. Det er den helt forkerte vej at gå. I Danmark og i en række andre europæiske lande har vi en sund tradition for at tage debatten åbent. Også mellem politikere og andre, der er dybt uenige. [...] Anders Vistisen synes over de seneste måneder i tiltagende grad at trække både ID og DF i en næsten orbanistisk retning. [...] Dansk Folkeparti har indtil videre været med i de danske forsvarsaftaler, herunder dem der handler om støtten til Ukraine. [...] Nu afstedkommer DFs EU-spidskandidat ny tvivl om, hvor partiet står i forhold til Europas sikkerhed og kampen mod Ruslands aggressioner. Det kunne egentlig være på sin plads at konfrontere Vistisen med det under en tv-transmitteret Europa-debat."
Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 2 (16.05.2024)

Robert Fico udsat for attentatforsøg
Flere af dagens aviser beretter attentatforsøget på Robert Fico, Slovakiets premierminister. En talsmand fra Slovakiets indenrigsministerium oplyste i går, at premierminister Robert Fico blev ramt af fire skud, herunder et i maven, efter et regeringsmøde i byen Hanlová. Det skriver Information og Jyllands-Posten i dag. Fico blev overført til et hospital, som kunne meddele, at hans skader var livstruende. Slovakiets præsident, Zuzana Čaputová skrev i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP, at politiet har anholdt gerningsmanden og snarest vil give flere oplysninger. Hun fordømte endvidere det brutale angreb på Fico og ønskede ham god bedring. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var hurtigt ude med en kommentar på det sociale medie X: "Jeg fordømmer på det kraftigste det modbydelige angreb på premierminister Robert Fico (...) Sådanne voldshandlinger har ingen plads i vores samfund, og det underminerer demokratiet". Robert Fico har været dominerende i mange år i slovakisk politik, hvor han sidste efterår blev valgt som premierminister for tredje gang.

Altinget onsdag skriver, at Robert Fico betegnes som prorussisk, og han gik senest til valg blandt andet med løfter om et stop af våbenleverancer til Ukraine og et nej til Ukraines EU- og Nato-medlemskab. Han har tidligere været Slovakiets premierminister fra 2006 til 2010 og igen fra 2012 til 2018.

Politiken skriver i dag, at Fico ofte sammenlignes med Ungarns leder, Viktor Orbán, grundet de tætte bånd til Rusland og hans hårde linje mod migration. Hans Kundnani, der er forfatter til bogen 'Euro Whiteness' og er ekspert i populistiske bevægelser i Europa, siger endvidere, at Fico er "en spøjs figur", da han tilhører den socialdemokratiske venstrefløj, men alligevel agerer ud fra handlinger, der typisk kendetegner den yderste højrefløj.

Jyllands-Posten skriver, at Robert Fico er en kontroversiel person i europæisk sammenhæng, som ofte har givet mange europæiske stats- og regeringschefer hovedpine. Det til trods har en række statsledere udtrykt deres fordømmelse over attentatet og ønsket Robert Fico god bedring, herunder statsminister Mette Frederiksen, Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, USA's præsident Joe Biden og også Ruslands præsident Vladimir Putin, som på Kremls hjemmeside skrev: "Jeg kender Robert Fico som en modig og stærk mand. Jeg håber inderligt, at disse kvaliteter vil hjælpe ham med at klare denne vanskelige situation".

Jyllands-Posten bringer en analyse af Poul Funder Larsen, avisens korrespondent i Berlin. Han skriver blandt andet: "Skudattentat mod Slovakiets premierminister kommer, få dage efter Ukraine forhindrede et mordforsøg på præsident Volodymyr Zelenskyj og skriver sig ind i en europæisk bølge af politisk vold. [...] Intet tyder i første omgang på, at der har været fremmede magter involveret i onsdagens skuddrama (mod Robert Fico, red.), eller at der er nogen direkte forbindelse til krigen i Ukraine. [...] Men uanset de præcise omstændigheder ved attentatet mod Fico er der ingen tvivl om, at Ruslands voldsomme eskalation i Ukraine de seneste to år har været med til at rykke grænserne for, hvad man kan forestille sig på et europæisk kontinent, der gennem årtier efter 1990'ernes krige i Jugoslavien havde vænnet sig til relativ fred og fordragelighed. Forråelsen af det politiske klima kan have mange både direkte og afledte effekter. I sin hybridkrig mod Ukraine og Vesten har Moskva bl.a. misinformation, vold og sabotageaktioner på repertoiret, og Kyiv svarer igen med samme mønt i angreb på russiske interesser. [...] Attentatet mod Robert Fico vil, uanset gerningsmandens præcise ophav og motiv, skubbe på denne tendens til øget gensidig mistro og hævntørst. Særligt det yderste højre har aktuelt vind i sejlene, hvis man skal tro meningsmålingerne forud for valget til Europa-Parlamentet den 9. juni, men ingen fløj har monopol på snæversyn eller anvendelse af blind vold."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Attentat mod Slovakiets premierminister giver mindelser om skuddene i Sarajevo i 1914. Historien vil næppe gentage sig, men Europa står atter i en skæbnestund. [...] Kig på Europa nu. Et folkeligt oprør ulmer i Georgien efter vedtagelsen af den kontroversielle ”fremmed agent”-lov, der bringer mindelser - uden at være helt det samme - om russisk radikal lovgivning på samme område. Georgien er EU-kandidatland, og EU har bedt Georgien om at annullere loven - her skal man sætte sin lid til folkemængderne, ikke til den siddende regering. Rusland fisker allerede i de rørte vande i Kaukasus og vil naturligvis fortsat søge at øge sin indflydelse dér. [...] På Balkan ulmer det forsat omend på vågeblus i dag. Serbere, der rækker ud mod Rusland. Slovakiets premierminister, Fico, har også et godt øje til Rusland og bebudede i sit valgprogram sidste efterår, at Slovakiet ville ophøre med sin militære støtte til Ukraine, krigen stoppes, fredsforhandlinger indledes og EU's forhold til Rusland forbedres. [...] EU's stats- og regeringsledere fik i går en besked fra Slovakiet om, at Europa står i en ny skæbnestund - hvordan de forvalter den, vil vise, om de forstod historien, da den blev skrevet for øjnene af dem. EU kan ikke sætte sin lid til folkemængder i andre lande, men til sin egen rå magt og anvende den - det vil være at forstå skæbnestunden."
Information, s. 11; Altinget, onsdag; Politiken, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 6-7 (16.05.2024)

Prioriterede historier

Europa skal øge sin militære kapacitet, men hvordan?
Information bringer i dag en kronik af Christine Nissen og Jacob Kaarsbo, hhv. chefanalytiker og senioranalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Det vil tage tid og koste milliarder af euro at sætte Europa i stand til at sikre sig selv, men det er nødvendigt. Hvordan det gøres klogest, er en af valgets mest presserende dagsordener. Europas sikkerhedspolitiske fundament gennemgår i øjeblikket markante forandringer. To konstanter, som har været hjørnesten i Europas sikkerhedsstrukturer siden 1990'erne, er ikke længere til stede. Den første er opfattelsen af, at en trussel fra Rusland mod det europæiske kontinent var noget fra fortiden. [...] Hvis Ukraine taber, kan det give Putin blod på tanden for at fortsætte sin ekspansion. I så fald kan endnu et europæisk land være det næste, som står for skud. Den anden konstant har været den amerikanske sikkerhedsgaranti. Men i takt med at USA ændrer sin udenrigspolitik, er den ikke længere mejslet i granit. [... ] Udfordringen er, at USA og Europas interesser i stigende grad ikke altid er de samme. [...] Det betyder, at hvis Europa fremover vil sikre stabilitet i eget nærområde, er det nødvendigt at øge den militære kapacitet, så Europa kan agere med begrænset eller ingen amerikansk støtte. Det vil tage lang tid og koste milliarder af euro at opbygge militære instrumenter og infrastruktur, der tillader Europa at agere mere selvstændigt. Ikke desto mindre er det nødvendigt, for en fremtid med USA som Europas garant for 'evig fred' er meget usikker. [...] Europæiske stats- og regeringschefer er ved at forstå alvoren - ikke mindst nu, hvor et genvalg af Trump til november kan få massive konsekvenser for Europa. EU's forsvars- og sikkerhedspolitik har da også gennemgået en betydelig udvikling i de seneste år, mere end nogensinde før i EU's historie. Udviklingen har markeret et skift væk fra den oprindelige mere altruistiske tilgang - som for eksempel stabiliseringsindsatser i Afrika - og i stedet rettet fokus mod EU's egne hårde kerne af sikkerhedsinteresser, herunder en målrettet styrkelse af EU's evne til militært at beskytte det europæiske kontinent og dets borgere. Med lanceringen af det permanent strukturerede samarbejde på forsvar, også kaldet PESCO, og EU's Forsvarsfond er EU for første gang i sin historie begyndt et egentligt samarbejde om forsvarspolitik. [...] Den styrkelse er primært gået på at styrke de europæiske landes evne til militært at sikre kontinentet mere end på at opbygge EU's operationelle kapacitet og tilstedeværelse ude i verden. [...] Lige nu er EU, endsige Europa, meget langt fra at være en samlet enhed. EU-landene har meget forskellige interesser, når det kommer til, hvor EU skal koncentrere sine kræfter. [...] Samlet set betyder det for Europa, at uanset hvem, der ender i Det Hvide Hus, er behovet for, at man tager større ansvar for egen sikkerhed, en presserende udfordring. Det leder os til følgende spørgsmål, som kandidater til europaparlamentsvalget bør have svar på: På verdensmarkedet stiger priser og ventetid på forsvarsmateriel. Hvordan kan EU-landene nedbringe priser og ventetid samt sikre, at en større del af de mange forsvarsmilliarder bidrager til vækst og arbejdspladser i EU? EU-landenes forsvarsudgifter er samlet set omkring halvdelen af USA's. Kapaciteten af EU-landenes forsvar svarer dog slet ikke til halvdelen af USA's. Hvordan sikrer vi, at EU-landene får mere forsvarskapacitet for pengene? Hvilken rolle skal EU spille for generering af øget militærkapacitet i Europa - skal investeringer og indkøb eksempelvis være fælles?"
Information, s. 16-17 (16.05.2024)

Rådsformand til sin afløser: Tålmodighed er afgørende
Berlingske bringer et interview med EU's nuværende rådsformand, Charles Michel, og han har særligt ét råd han vil give til sin efterfølger på posten: Tålmodighed. I Det Europæiske Råd skal beslutninger om udenrigspolitik altid træffes i enstemmighed, og på det punkt har rådet ind imellem været udfordret. "Vi skal være enige, og det er vanskeligt. Nogle gange er det meget tungt," siger Charles Michel. Men han understreger, at Det Europæiske Råd også har været "i stand til at træffe modige og hastige beslutninger i krigstid". Han hentyder til krigen i Ukraine, som "åbnede et nyt kapitel i europæisk historie." Krigen har styrket EU-samarbejdet, og vi ser i øjeblikket en sikkerheds- og forsvarspolitisk søjle i unionen, som vokser sig stærkere. "Jeg har været medlem af rådet i omkring ti år. Og jeg kan sige dig, at det, jeg ser i dag - tankesættet, den politiske forståelse - er totalt forandret sammenlignet med for to-tre-fire år siden," siger Michel. Netop enigheden i rådet er noget af det, der ligger Charles Michel meget på sinde. Og for at opnå enighed, kræves der stor tålmodighed - den vigtigste egenskab for at bestride posten, ifølge Michel. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, nævnes som en stærk kandidat til at efterfølge Charles Michel på posten, men adspurgt til hendes kandidatur, svarer han: "Den slags spørgsmål kan kun kan besvares efter valget," siger Charles Michel.
Berlingske, s. 1, 6 (16.05.2024)

Finansielle anliggender

Rentedyk i USA rykker længere ud i horisonten efter inflationstal
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "For første gang i flere måneder var inflationen i USA ikke overraskende høj i april. Det glædede de finansielle markeder. Men der er fortsat intet, der tyder på, at inflationen er på vej ned mod to procent. Derfor er rentenedsættelser i USA ikke på dagsordenen. [...] De amerikanske forbrugerpriser lå i april 3,4 procent højere end året før. Hvis man ser bort fra energi og fødevarer, lå stigningen på 3,6 procent. [...] Inflationen har ikke kun betydning for amerikanernes købekraft. For inflationen afgør den amerikanske centralbanks rentepolitik og dermed renteniveauet i resten af verden. Det spiller også en vigtig rolle i det amerikanske præsidentvalg. Federal Reserves ledelse var gennem vinteren ret komfortabel med deres egen vurdering af, at inflationen var så tilpas meget under kontrol, at renten kunne sættes ned tre gange i år. Det skal ses i forhold til, at de finansielle markeder på et tidspunkt havde indpriset syv rentenedsættelser. Men usikkerheden bredte sig blandt rentevogterne, i takt med at inflationen holdt op med at falde. Godt nok havde man forudsagt, at der ville være "bump på vejen" mod lavere inflation for at bruge det udtryk, som chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, har anvendt om inflationsudsigterne. [...] Men formanden, Jerome Powell, er alligevel lykkedes med at tale markedsrenterne ned ved at holde fast i, at renterne er høje nok til at få inflationen under kontrol, og at der dermed ikke er behov for yderligere renteforhøjelser. Derfor var dollaren også lidt svækket over for euroen og dermed den danske krone allerede inden onsdagens inflationstal. [...] Inflationen kan blive den faktor, der sender Donald Trump tilbage til Det Hvide Hus. Så ved ingen, hvad der sker med renter, aktier eller den globale økonomi. På den måde udgør den stædige inflation i USA en dobbelt trussel mod den globale stabilitet og danskernes økonomi."
Berlingske, s. 8 (16.05.2024)

Grundlæggende rettigheder

EU's topchef ønsker et agentur til beskyttelse af europæisk demokrati
Da EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen var på talerstolen til Copenhagen Democracy Summit i tirsdags, plæderede hun for, at EU har brug for et fælles agentur eller en myndighed til forsvar for vores demokratier over for lande som Rusland og Kina, som bruger mange kræfter på at manipulere og underminere de europæiske samfund. Og det er et forslag, hun vil tage initiativ til, hvis hun genudnævnes som kommissionsformand, skriver Altinget onsdag. "Jeg er overbevist om, at Europa nu har brug for sin egen særlige struktur til at bekæmpe udenlandsk indflydelse. Den skal samle den nødvendige ekspertise og binde eksisterende nationale agenturer sammen," sagde von der Leyen. Hun spurgte retorisk forsamlingen med slet skjult henvisning til en nyligt afsløret russisk kampagne, om "vi vil have et stærkt Europa, der kæmper for vores værdier og vores demokrati? Eller vil vi lade vores demokratier kapre af autoritære lederes marionetdukker? " Hun udtrykte endvidere bekymring for stigningen af udenlandsk indblanding og manipulation, der også ses i forbindelse med EU-valget, og nævnte flere konkrete eksempler. Hendes egen kampagne-website har bl.a. oplevet at blive angrebet af hackere. "Målet med alt dette er at splitte vores samfund indefra, og det er denne dybe indvirkning på samfundene, som jeg er mest bekymret over. For pointen med denne ondsindede indflydelse er ikke blot, hvad der bliver sagt eller gjort i hvert enkelt tilfælde. Det handler om at så splittelse, og om at puste til ekstremismens flammer. Det handler om at forvirre folk, så de ikke ved, hvem de skal tro på. Eller om de overhovedet kan tro på nogen," konkluderede von der Leyen.
Altinget, onsdag (16.05.2024)

Handel

DAGENS BREV Nu må vi selv tage ansvar
Berlingske bringer et debatindlæg af Bergur Løkke Rasmussen, MEP, (M) og Karin Liltorp, kandidat til Europa-Parlamentet (M). De skriver blandt andet: "Vi ved, at der i de kommende år vil ske en stigning i efterspørgslen af netop de kritiske råstoffer, som er nødvendige for vores udvikling til noget grønnere. Derfor skal vi have pålidelige forsyningskæder, som kan sikre EU en stabil levering. I dag er vi meget afhængige af tredjelande uden for EU, da vi ikke selv er leveringsdygtige i råstofferne. [...] Desværre kan vi ikke trylle kritiske råstoffer frem i Europa. Men vi kan fremover sørge for at sprede risiciene meget mere, end vi hidtil har gjort. Og det skal være en bunden opgave for EU i det kommende mandat. Sådan kan vi styrke EUs åbne strategiske autonomi, som også er en del af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som Danmark præsenterede for et år siden. [...] Det skal blot udvides yderligere ved hjælp af handelsaftaler i særligt Sydamerika og fortsatte investeringer i Afrika, hvor kineserne og russerne ellers nu prøver at overtage. [...] Levering af kritiske råstoffer kan også fremmes inden for egne rækker: Grønland har store mængder råstoffer, og mon ikke vi kan indgå nogle aftaler, som kan gavne både grønlænderne og resten af EU? Vi risikerer at løbe tør for råstoffer, hvis vi ikke gør noget snart. Løber vi tør, sætter vi samtidigt digitalisering og den grønne omstilling på pause."
Berlingske, s. 19 (16.05.2024)

Institutionelle anliggender

En liberal stemme kan ende som en lottokupon
De tre partier Venstre, De Radikale og Moderaterne er gået i valgforbund for at mindske risikoen for stemmespild til Europaparlamentsvalget, selv om de står milevidt fra hinanden omkring især klima- og landbrugspolitik. Det skriver Information i dag. Et af de helt store kardinalpunkter på dagsordenen de kommende år handler om omlægningen af EU's massive landbrugsstøtte, og specielt her trækker partierne i hver sin retning. Særligt De Radikale og Venstre står i hver sin lejr, når der tales landbrugsstøtte. Begge partier har dog i næsten 30 år siddet i den samme liberale EU-parlamentariske gruppe, som nu går under navnet Renew Europa. Med tilføjelsen af Moderaterne i ligningen anses alliancen for at blive endnu mere skrøbelig, da Moderaterne lægger sig midt imellem Venstre og De Radikale på området for landbrugsstøtte, men samtidig har partierne tre vidt forskellige holdninger til grøn omstilling. Udfordringen er derfor, at alle tre liberale partier står svagt, og de skal kæmpe indbyrdes om de samme stemmer, men også om færre stemmer.
Information, s. 1-4 (16.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Vennerne Putin og Xi vil styrke deres autokratiske alliance
Information bringer i dag en analyse af korrespondent Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: "Ruslands Putin tager til Kina for at få øget støtten til sin krig mod Ukraine. Spørgsmålet er, om præsident Xi Jinping virkelig er klar til at gå hele vejen og grænseløst bakke op om den russiske angrebskrig. [...] Men selv om den russiske leder, Vladimir Putin, nu repræsenterer lillebroren i relationerne, så vil han ikke blive belært eller holdt ud i strakt arm, når han torsdag og fredag besøger Kina. I stedet vil han blive mødt af en varm omfavnelse af sin ven, præsident Xi Jinping, da begge er opsat på at cementere og sammen styrke deres autokratiske alliance og fælles kamp mod den vestligt styrede verdensorden. [...] Ruslands totalkrig mod Ukraine har blot gjort båndene stærkere, og med sin diplomatiske og økonomiske støtte er Kina med til at neutralisere Vestens sanktioner og gøre Rusland i stand til at fortsætte krigen. [... ] For blot få år siden var man i Kreml nervøs for, at Rusland ville blive for politisk sårbar ved at gøre sig for afhængig af naboen. Men Putin har ikke noget valg. Han har brug for Kina til at holde gang i krigsøkonomien, sikre forsyninger til krigsindsatsen og til at omgå de vestlige sanktioner. Kina er nu ubestridt Ruslands økonomiske livline. Omtrent en tredjedel af Ruslands eksport går til Kina, og den anden vej kommer næsten 40 procent af den russiske import fra Kina. Xi Jinping forsøger dog tilsyneladende at gå en balancegang. For ham lader der fortsat til at være grænser, selv i et grænseløst samarbejde. Han har været med til at opretholde Putin-regimet, men påstår alligevel at være neutral i forhold til Ukraine-krigen. Han har også været relativt forsigtig med ikke at risikere et totalt brud med Vesten - eksempelvis ved at undgå direkte våbenleverancer til Rusland - for Kinas økonomi har fortsat i høj grad brug for adgang til vestlige eksportmarkeder. [...] Der er dog ingen tegn på, at Xi er villigt til at mindske den nuværende støtte til Putin. For blot en uge siden var den kinesiske leder på visit i Europa, hvor han til EU-landenes store fortrydelse afviste at bruge sin indflydelse på at presse Moskva til at afslutte sin aggressionskrig mod Ukraine. [...] Der er konkrete økonomiske fordele for Kina i den nuværende situation. Vestlige sanktioner har gjort russisk energi billigere, og Kina har draget fordel af tilbudspriserne i så høj grad, at Rusland er blevet Kinas største leverandør af olie. Kina får også andre råmaterialer fra Rusland til spotpris, hvilket giver Kina en økonomisk konkurrencefordel i forhold til vestlige lande. [...] Beijing kan se en strategisk fordel i, at USA og vestlige magter bruger deres opmærksomhed og kræfter på en opslidende konflikt med Rusland og dermed ikke har fuld styrke til at inddæmme Kina. Og så er det en ekstra gevinst, at et presset Rusland bliver endnu mere afhængigt af Beijing."
Information, s. 10-11 (16.05.2024)

Udvidelse

DEMONSTRANTER OM FOGHS VILDE VEN: 'LØGNER'
I tirsdags afvikledes Anders Fogh Rasmussens demokratkonference, Copenhagen Democracy Summit, hvor bl.a. statsminister Mette Frederiksen og EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, var på talerlisten. En anden af talerne var Nikol Pashinyan, som er premierminister i Armenien, og Armenien er et af de lande, der har ansøgt om EU-medlemskab. Pashinyan blev dog mødt af en lille demonstration af armenske kvinder i Danmark, skriver Ekstra Bladet i dag. Kvinderne siger, at Pashinyan ikke repræsenterer flertallet af det armenske folk, og hvis man protesterer mod ham, "får du tæsk og bliver smidt i fængsel," fortæller Emma, en af demonstranterne. Anders Fogh Rasmussen har mødtes med Pashinyan flere gange, og foreholdt anklagerne fra demonstranterne svarer Fogh: "Pashinyan er demokratisk valgt. Han er tilhænger af at udvide Armeniens forbindelser, så de ikke længere kun er afhængige af Rusland. Han ønsker at styrke forbindelse til EU. Det vil jeg gerne støtte. " Han mener ikke, at kritikken skal forstås, som at Pashinyan har demokratiske problemer, men tværtimod, at han ikke står fast over for Aserbejdsjan, som han har give indrømmelser til. Han fastslår samtidig, at Armenien er en vanskelig region med de eksisterende problemer, og han er tilhænger af at opbygge tættere bånd og samarbejde med Armenien.
Ekstra Bladet, s. 14-15 (16.05.2024)

Georgiens demonstranter: Det er et spørgsmål om liv og død
Parlamentets vedtagelse af den såkaldt "russiske lov" i Georgien i tirsdags har medført voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi, og nu er det kun præsidenten, Salome Zurabisjvili, der kan afværge loven, skriver Kristeligt Dagblad. På et pressemøde i Tblisi i går fortalte Zurabisjvili, at hun agter at nedlægge veto mod loven. Som præsident har hun imidlertid begrænset magt, og regeringspartiet Georgisk Drøm har derfor mulighed for at gennemtvinge loven med kvalificeret flertal i parlamentet. En af demonstranterne, den 32-årige filmproducent, Tekla Matsavariani, ser ikke optimistisk på situationen i Georgien. "Situationen kaster os i armene på russerne. Vi står ved en skillevej, og det er et spørgsmål om liv og død for os. For os, der går på gaden, ved, at hvis vi ikke vinder, så mister vi vores land, og så bliver vi nødt til at forlade det," siger hun. Politiken skriver i sin leder i dag blandt andet: "Demonstrationerne i Georgiens hovedstad, Tblisi, har ikke været højt prioriteret på den internationale nyhedsdagsorden. Med retssagen mod Trump, krigen i Ukraine og blodbadet i Gaza er der også hård kamp om den udmattede offentligheds opmærksomhed. Men kampen mellem de liberale og autoritære kræfter i Georgien er vigtig. Ikke bare for Georgien, men for hele Kaukasus og faktisk også hele Europa. [...] Hvorfor er denne lov vigtig? Fordi både loven og debatten om den reelt er en strid om Georgiens fremtid - skal landet være en demokratisk stat med en fremtid i EU, eller skal det være mere autokratisk og tæt på Putins Rusland. [...] EU-Kommissionen har gjort det klart, at loven er uforenelig med at blive medlem af EU, som Georgien ellers er blevet godtaget som kandidatland til. [...] Regeringen er finansieret af en oligark, der tjente milliarder i Rusland og har vist villighed til at bruge magt for at knuse demonstrationer. Men de liberale kræfter må ikke give op. Hverken i Georgien eller i EU. Ingen - slet ikke de liberale - har interesse i, at krisen eskalerer. [...] EU bør gøre det klart, at Georgien stadig er meget velkommen som kandidatland - så snart regeringens formørkede kræfter bliver stemt ud, og loven om udenlandsk indflydelse bliver droppet."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1 (16.05.2024)

Økonomi

Danmark er blandt højdespringere i ny økonomisk prognose for Europa
En ny økonomisk prognose fra EU-Kommissionen udnævner Danmark til at være blandt de lande i Europa med de højeste vækstprognoser. Det skyldes ikke mindst medicinalindustrien og genåbningen af et gasfelt i Nordsøen, skriver Jyllands-Posten i dag. EU-Kommissionens økonomer forventer en stigning med 2,6 procent i det danske bruttonationalprodukt (BNP) i 2024. Det er en prognose, der glæder Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri: "Danmark er den positive overraskelse. Medicin og gas giver vækst i Danmark. Det danske arbejdsmarked står også stærkt. Beskæftigelsen er steget kraftigt i de seneste år, og fremgangen er fortsat ind i 2024," lyder det fra ham. Øvrige lande i toppen er Polen, Kroatien og Rumænien. De samlede økonomiske prognoser for hele EU ser en anelse bedre ud end i vinter, da økonomerne sidst lavede regnestykket. "Europæisk økonomi er stille og roligt på vej frem. Ifølge EU-Kommissionen vil økonomien vokse hvert kvartal over de næste par år. Umiddelbart bliver væksten lidt lavere end skønnet for et halvt år siden, men kursen peger heldigvis fremad," siger Allan Sørensen. Valdis Dombrovskis, som er ledende næstformand i EU-Kommissionen og har europæisk økonomi som ansvarsområde, advarer dog mod geopolitiske spændinger, der kan påvirke den europæiske økonomi negativt, herunder krigen i Ukraine og den nuværende konflikt i Mellemøsten.

Børsen skriver i dag, at den økonomiske rapport fra EU-Kommissionen også nævner inflationen. Den Europæiske Centralbank (ECB) har et mål om, at inflationen skal helt ned på 2 procent. Og EU-kommissionens prognose lægger op til, at vi skal være tålmodige. I 2024 ventes inflationen at havne på 2,5 procent, og i 2025 er inflationen nede på 2,1 pct., blot en anelse over målsætningen. I Danmark forventes inflationen at blive lavere både i år og til næste år. Helt konkret venter EU-Kommissionen en inflation på 2 procent i år og 1,9 procent til næste år i Danmark.
Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 16 (16.05.2024)