Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 17. august 2023



Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Margrethe Vestager har fået en farlig rival
I Børsens Indsigt af Louise With, avisens EU-korrespondent, kan man i dag blandt andet læse: "Både i danske og internationale medier gik nyheden relativt upåagtet hen. Men den spanske melding om en ny kandidat til topposten i Den Europæiske Investeringsbank, EIB, er en gamechanger i spillet om posten - med potentielle effekter for både dansk og europæisk politik. I fredags ud på aftenen kl. 21.10 udkom EU-mediet Politico med en artikel om, at Spanien nominerer finansminister og vicepremierminister Nadia Calviño til jobbet som ny leder af EIB. [...] Calviño kender EU indefra. Hun har en fortid som højtplaceret embedsmand i unionen. Og fra sin tid som Spaniens finansminister de seneste fem år kender hun også personligt mange af de ministerkolleger, der nu skal vælge EIB's næste frontfigur. Men Calvino melder sig i et felt, der blandt andet tæller Danmarks kandidat Margrethe Vestager. [...] Hvis Vestager alligevel vinder jobbet, skal der udpeges en ny dansk EU-kommissær - og hvis det bliver en af regeringens ministre, kunne det give anledning til en dansk rokade. Vestager går på midlertidig orlov fra EU-Kommissionen, så snart hun formelt er bekræftet som EIB-kandidat, formentlig inden for få dage eller uger. Men hun går først af som kommissær, hvis hun får jobbet. [...] I øjeblikket er en intern komité i EIB ved at gennemgå og vurdere kandidaterne. Det arbejde skal efter planen være afsluttet i denne uge, hvorefter navnene sendes til EIB's såkaldte “Board of Governors.” Fra dansk side er det erhvervsminister Morten Bødskov (S), der har plads i kredsen af såkaldte guvernører, men i de fleste lande er det finansministeren. [...] Spørgsmålet er, om der vil være tid og kræfter til at arbejde for Calvino - eller om EU-formandskabet omvendt kan være en fordel, fordi Spanien allerede har gearet op på EU-diplomati. Vestager har til gengæld den fordel, at hun har været på banen siden juni. Det er muligt, at hun allerede har nået at sikre sig støtte fra en del lande, inden den spanske udfordrer kom på banen. Som kommissær siden 2014 kender hun EU og europæisk politik indgående. [...] Der har ikke været valgt en leder til EIB, siden Werner Hoyer kom til for 12 siden. Derfor er der ingen proces af nyere dato at sammenligne med - og banken har forandret sig. Den spiller nu en vigtig rolle i finansieringen af klimaomstilling og ventes også at få en rolle i genopbygningen af Ukraine."
Kilde: Børsen, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Den konservative ledelse sender tre partifæller ind i EU-kampen mod Weiss
Flere af dagens aviser skriver om De Konservatives kandidater til EU-Parlamentet og om partiets stridigheder med den nuværende medlem Pernille Weiss. I dagens Berlingske og på Altinget onsdag kan man læse, at De Konservatives partitop har præsenteret en trio som modtræk til partiets nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss. Dette skete ved et pressemøde i Nyborg. Partiformand Søren Pape Poulsen og gruppeformand Mai Mercado annoncerede, at spidskandidaten vil være Niels Flemming Hansen, der er partiets europaordfører. Med ham er de tidligere folketingsmedlemmer Marcus Knuth og Birgitte Bergman, der sammen vil tage kampen op mod Pernille Weiss. Denne bevægelse er et svar på de nylige kontroverser omkring Weiss, hvor tidligere ansatte har beskrevet et dårligt arbejdsmiljø under hende. Trods opfordringer til at trække sig tilbage, vælger Weiss at kæmpe for sin plads. Pape fremhævede, at selvom Weiss har opbakning fra enkelte dele af partiet, har den nye trio støtte fra partiets indflydelsesrige forretningsudvalg, hovedbestyrelse og folketingsgruppe. "Det var ikke vores ønske, at vi skulle ud og finde en ny kandidat, men det var en nødvendighed, og alle kender årsagerne," sagde Pape. Poulsen blev også citeret for at kritisere Weiss' tidligere behandling af ansatte: "Det kommer af, at vi har et medlem af Europa-Parlamentet, som har behandlet tidligere ansatte helt frygteligt. Der har vi sagt stop," sagde han. Han tilføjede: "Når det kommer til, at hun vil genopstille og vil fortælle vidt og bredt om det, så tror jeg også, der er behov for at vise, at det her ikke handler om Pernille Weiss og Søren Pape. Det handler om en folketingsgruppe, som simpelthen ikke orker det her længere." Til sidst blev Pape spurgt om sit eget lederskab, hvortil han sagde: "Jeg har sagt, at jeg er klar til at kæmpe videre. Om jeg er den rigtige formand, det er jo ikke mig selv, der bestemmer det."

Børsen skriver i dag, at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har forsvaret beslutningen om at gøre nuværende folketingsmedlem og Ecco-skoforhandler, Niels Flemming Hansen, til partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. “Det her er ikke sort og hvidt. Det er en familievirksomhed, der er bygget op over 50 år, som han er en del af," siger Søren Pape Poulsen. Han påpeger, at danskere ikke er stoppet med at købe sko, trods kritik af Ecco's beslutning om at blive i Rusland efter invasionen af Ukraine. Sidste år valgte Niels Flemming Hansen at træde tilbage fra sin post som forsvarsordfører på grund af sin skoforretning og salg af Ecco-sko, som fortsatte trods krigen. Dette skete efter han hyldede danske virksomheders beslutning om at trække sig ud af Rusland. På baggrund af denne beslutning, blev han spurgt, hvordan hans egen virksomhed kunne fortsætte med at sælge Ecco-sko. Til Børsens henvendelse på om Hansen kan være EP-medlem samtidigt med at han sælger Ecco-sko, svarer Pape: “Det kan han godt." Han uddyber ved at sige, at verden ikke er sort og hvid, og at denne sag drejer sig om en mand, der sælger sko. "Jeg ved ikke, om verden bliver et bedre sted, hvis han stopper med det," siger Pape.
Kilder: Berlingske, s. 10; Børsen, s. 15; Altinget, onsdag

Interne anliggender: Hashdebat kaster et røgslør over dansk besøg hos den tyske kansler
Flere aviser skriver i dag om Tysklands planer om at legalisere hash. I Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad kan man læse, at den tyske regering har godkendt et forslag om at legalisere hash, som forventes vedtaget inden årets udgang. "Loven er 'et vendepunkt for en hidtil meget forfejlet hashpolitik'," udtaler Tysklands sundhedsminister, Karl Lauterbach. Målet med legaliseringen er at underminere det sorte hashmarked og reducere antallet af narkorelaterede kriminalitetshandlinger. Den tyske beslutning følger efter flere internationale skridt i denne retning. Uruguay blev i 2013 det første land i verden til at legalisere produktion og forbrug af hash, mens flere amerikanske delstater har fulgt trop. I EU var Malta i 2021 det første land, der legaliserede hash. Portugal og Holland har i flere år haft en tolerancepolitik overfor hash.

I en analyse i Berlingske skrevet af Uffe Taudal, avisens korrespondent i Tyskland, kan man blandt andet læse: "Mette Frederiksen skal i dag møde sin tyske modpart. Det bliver et lavprofilmøde mellem to socialdemokratiske regeringsledere, der burde kunne spejle sig i hinanden, men som har nok at gøre med at håndtere deres egne problemer. Herunder legalisering af hash. [...] Det kunne måske udløse et besværligt spørgsmål for en dansk statsminister side om side med en anden socialdemokratisk regeringsleder i den kæmpestore bundeskanslerbygning om, hvad hun synes om en liberalisering af hash lige syd for grænsen. Men det er trods alt kun blevet til 'legalisering light', som tysk presse gør opmærksom på efter modstand i EU over meget mere vidtgående planer. [...] Efter hvad Berlingske har kunnet få at vide, er planen for mødet hurtigt ind og hurtigt ud. Selvom den danske ambassade i Berlin naturligt gerne ville gøre lidt reklame for de dansktyske forbindelser i anledning af besøget, har det tydeligvis overhovedet ikke været i Statsministeriets interesse. [...] Kriser har hobet sig op. For den tyske regering er cannabislegaliseringen ved at udvikle sig til et store bededags-agtigt problem, hvor argumenterne for loven drukner i kritikken imod. Statsministeren og forbundskansleren er begge leder af en usædvanlig trepartiregering hen over midten."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Andre EU-historier

Migration: 63 frygtes døde i migrantbåds forlis ud for Kap Verde
Flere aviser skriver i dag, at en migrantbåd fra Senegal, med overvejende senegalesere og én person fra Guinea-Bissau om bord, er forlist ud for øgruppen Kap Verde. Ifølge FN-agenturet International Organization for Migration (IOM) frygtes 63 personer at have mistet livet i forliset. "63 personer menes at være døde, mens 38 personer - herunder to børn på 12 og 16 år - er overlevet," siger Safa Msehli, talsperson for IOM. Båden blev spottet af en spansk fiskerbåd i Atlanterhavet tæt ved Kap Verde-øen Sal. Kap Verde ligger tæt på den maritime migrantrute til De Kanariske Øer i Spanien, som mange migranter bruger som indgang til EU. Msehli fortæller, at redningshold har bjærget syv lig, mens de resterende 56 fortsat er savnet. Bådens passagerer kom primært fra den senegalesiske fiskerlandsby Fasse Boye. Lokalpolitiker fra Fasse Boye, Moda Samb, fortæller, at størstedelen af passagererne var en del af hans fiskersamfund.
Kilder: Børsen; B.T.; Berlingske; Ekstra Bladet; Kristeligt Dagblad

Klima: ITD til regeringen: I må tale EU til fornuft om fordelene ved større lastbiler
Stefan K. Schou, Administrerende direktør, ITD, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag blandt andet: "Europa-Kommissionen fremlagde midt i sommeren deres udspil til en grøn transportpakke, som blandt andet indeholder det længe ventede forslag til et nyt vægt- og dimensionsdirektiv. Et af formålene med det nye direktiv er at udnytte de effektiviseringsmuligheder, der ligger i at tillade større lastbiler på de europæiske veje og derved spare CO2. Blandt andet lægger Kommissionen op til at øge vægtgrænserne for nulemissionskøretøjer, som har brug for ekstra vægt til batterier. Men den stort anlagte transportpakke er desværre en fuser, når man ser på den nok største effektiviseringsmulighed, som branchen har her og nu. Nemlig muligheden for også at køre godset med længere lastbiler. [...] Herhjemme udnytter vi allerede fordelene ved større lastbiler i kraft af modulvogntogsforsøget, som siden 2008 har tilladt lastbiler op til 60 ton på store dele af vejnettet. [...] Modulvogntog udleder omkring 15 procent mindre CO2 per transporteret enhed, og på de længere DUO II vogntog er effektivitetsgevinsten endnu større. Derfor gør man alle en bjørnetjeneste ved at se bort fra denne oplagte klimaløsning. Regeringen har meldt sig klar til at øge vægt- og dimensionsgrænserne herhjemme og har allerede tilladt de ekstra lange DUO II vogntog mellem Aarhus og Høje Taastrup, mens flere strækninger forhåbentligt er på vej. [...] Alligevel stopper festen brat, når man krydser grænsen til vores sydlige naboer. Ganske vist lægger det nye direktivforslag fra EU op til, at man tillader modulvogntog at krydse grænser uden unødvendigt bureaukrati, som det er tilfældet i dag. Men det er stadig de enkelte medlemslande, der fastsætter den vægtgrænse, der må køres med indenfor landets grænser. Og det medfører, at man må laste efter ”den laveste fællesnævner”. I Tyskland hedder det 40 tons, mens det i Danmark og Sverige vil være 60 tons. Og det sætter jo en effektiv stopper for, at de store lastbiler får lov at køre de lange distancer – for eksempel fra Nord- til Sydeuropa - hvor klimapotentialet er størst. [...] Modstanden mod de store lastbiler viste sig også Europa-Parlamentets nylige debat om Kommissionens transportpakke. Her var der udbredt skepsis over for de store lastbiler, og det bliver desværre gjort til en debat om, hvorvidt man er for eller imod jernbanetransport. Om man er grøn eller sort. [...] Derfor ligger der en stor opgave for branchen og ikke mindst den danske regering om at overbevise EU og de skeptiske medlemslande og politikere om fordelene ved de større lastbiler. For det er en katastrofe, hvis vi går glip af de kæmpe gevinster, som de større lastbiler giver. Derfor bør den danske regering og Thomas Danielsen (V) være meget proaktiv, danne alliancer og påvirke sine europæiske kollegaer i Rådet i den videre politiske behandling af vægt- og dimensionsdirektivet. For med de unikke erfaringer, vi har herhjemme med større lastbiler, og som et af de lande med de mest ambitiøse klimamål så har vi en stemme, som der bør blive lyttet til i de øvrige europæiske lande."
Kilde: Altinget

Klima: Sommerens klimaaftale for søfarten er et "stort fremskridt". Men ekspert spår global klimaskat dårlige chancer
De 175 medlemslande i FN’s Søfartsorganisation, IMO, har besluttet at skibsfarten skal være klimaneutral omkring 2050. Aftalen indeholder desuden målsætninger om at reducere drivhusgasudledninger med 20 procent i 2030 og 70 procent i 2040. Professor Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet betegner aftalen som et "stort fremskridt" sammenlignet med tidligere IMO-initiativer. Dog påpeger han, at formuleringerne i aftalen er vage, og den er "ikke særlig forpligtende". Han ser frem til en tilgang, der ligner Paris-aftalen, hvor individuelle lande har eget ansvar for at tage handling. Samtidig bemærker Andersen, at med EU's planer om en CO2-kvotepris på skibsfart, kan andre nationer også tage lignende skridt. Aftalen diskuterer også muligheden for en global skat på skibsfartens drivhusgasudledninger som et middel til at nå reduktionsmålene, men enighed om dette synes udfordrende. Andersen forudser udfordringer med at nå til enighed om en fælles reguleringsmodel på grund af internationale spændinger. Endelig påpeger Andersen, at EU's tiltag inden for skibsfart, herunder reformeringen af kvotesystemet ETS og den nyindførte klimatold, er betydeligt mere stramme end IMO's aftaler. Rasmus Bjerring Larsen fra Rådet for Grøn Omstilling understreger, at selv med IMO's nye tiltag vil der stadig være behov for EU-regulering.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Energiforum Danmark: Der er politisk berøringsangst for byggebranchens klimaaftryk
Flemming Kehr og Micheal H. Nielsen, begge bestyrelsesmedlemmer i Energiforum Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Bygge- og anlægsbranchen er en overset brik i den grønne omstilling, både når det gælder energi- og ressourceforbrug og klimabelastning. I Danmark forbruger vi ressourcer svarende til, hvad der skal fire jordkloder til at forsyne. Det siger sig selv, at det ikke kan fortsætte. [...] I de vestlige lande kan hele 40 procent af CO2-udledningen henføres til bygninger samt bygge- og anlægsaktiviteter. Procentsatserne er stort set identiske med procentsatserne for 10 år siden. Med ovenstående erkendelse, så er det både bekymrende og uforståeligt, at der ikke politisk tages meget mere konkret fat i de potentialer, som bygge- og anlægssektoren rummer i forhold til den grønne omstilling. [...] For eksempel har vi alt for lille udnyttelse af overskudsvarme fra industrien, ligesom vi glimrer ved ikke at have en samlet plan for energieffektivisering og energibesparelser. Her halter vi efter de direktiver, der kommer fra EU, i stedet for at gå foran og vise at vi både kan omstille vores energiforsyning til at være baseret på vedvarende energi, samtidig med at vi reducerer behovet for energi til for eksempel opvarmning. [...] For eksempel skal EU i efteråret indgå aftale om et nyt bygningsdirektiv. Her er der stor interesse for at introducere krav, der nedsætter bygningers energiforbrug, hvilket er godt. [...] Vi mangler, at det politiske miljø anerkender byggeriet som en sektor, der kan vise sig afgørende for, at vi som samfund kan realisere de danske og internationale klimaambitioner."
Kilde: Altinget, onsdag

Handel: Det Italienske Handelskammer: Der er flere grunde til, at Danmark kan score stort på at se mod Italien
Chiara Dell'Oro Nielsen, generalsekretær, Danitacom - Det Italienske Handelskammer i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Superbonusordningen er et af de tiltag, som Italien har sat i værk med sin Recovery and Resilience Plan, der er i færd med at genstarte landet efter corona. Beløbet, som Italien blandt andet får i form af EU-lån frem til 2026, er historisk højt – over 200 milliarder euro. Pengene målrettes et gigantisk løft af det italienske samfund med fokus på digitalisering, grøn omstilling, sundhed og infrastruktur. [...] Det burde skabe en selvfølgelig synergi med den danske eksport, der netop er kendte for at føre an indenfor disse industrier, og det er mit håb at produkterne og den knowhow, som nu er installeret på mine forældres tag, kommer fra danske virksomheder – det er desværre langtfra sikkert. [...] Med et USA, der kæmper med inflation og historisk høje renter, et Kina, der udfordrer politisk, samt den øgede uro i Østeuropa, kan Italien være et alternativ, også hvad angår produktion. Det er ikke uden grund, at Støvlelandet er Europas andet største produktionsland: Internationalt har en del fanget fidusen og henlagt fremstillingen af især tøj og tekstiler, medicin og elektronik til Italiens industridistrikter."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Professor: Den nye havplan er en politisk skandale
Bo Riemann, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Endnu engang er det lykkedes at lave en plan for havet, som er lige så skandaløs i sin mangelfuldhed, som den første havplan. Planen har intet at gøre med de krav og intentioner, som eksisterer i det bagvedliggende EU-direktiv fra 2014 og i den danske følgelov om maritim fysisk planlægning fra 2016. [...] Nu har SVM-regeringen lanceret en ny havplan, som er blevet godkendt af en række af Folketingets partier. Et væsentligt udgangspunkt for at etablere en realistisk havplan er at forstå, at havmiljøet er havets største jobmæssige og økonomiske ressource. [...] Planen forholder sig ikke til samspillet mellem hav og land, den er ikke økosystembaseret, og den berører stort set ikke klimaforandringerne. Den forholder sig ikke til internationalt samarbejde, den er blottet for økonomiske og sociale analyser. Og alt om miljøforhold - herunder vandrammedirektivet, habitatdirektivet og havstrategidirektivet fra EU - bliver sendt ud til forvaltningen. [...] EU-kommissionen specificerede kravene til mængden af beskyttede områder. Nu er det så endeligt kommet i orden. Samtidigt er nogle mindre områder blevet beskyttet mod trawlfiskeri, og fiskerierhvervet har fået kompensation og er lovet yderligere midler, hvis der kommer flere restriktioner mod trawlfiskeri. [...] Med den nye havplan har regeringen endnu engang tilsidesat en lang række krav og intentioner i den danske lovgivning på området."
Kilde: Altinget, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: USA's turboinvesteringer i klima langt foran Europa
I dagens Børsen kan man læse, at USA har skabt en markant øgning i grønne investeringer, efter at landet sidste år vedtog loven Inflation Reduction Act (IRA). Selvom lovens primære formål var at reducere inflationen, har den mest markante konsekvens været en vækst i grønne investeringer og opstart af virksomheder inden for klimaområdet. Ifølge data fra Cleantech For Europe har USA siden lovens vedtagelse investeret 21,7 milliarder dollar i nye virksomheder inden for grøn energi, CO2-lagring og elbiler, hvilket er mere end dobbelt så meget som de samlede investeringer i EU's 27 medlemslande, der kun udgør 8,7 milliarder dollar. Mens den amerikanske IRA-praksis er blevet rost for dens enkelthed, har EU's tilsvarende initiativ, Net Zero Industry Act, mødt kritik, blandt andet for sin komplekse implementering. Simone Tagliapietra, seniorfellow ved tænketanken Breughel i Bruxelles, udtrykte i en høring i Europa-Parlamentet bekymring over EU's evne til at overvåge den nye lovgivning. Flere europæiske virksomheder søger nu mod USA for at drage fordel af de generøse subsidier. Gunter Erfurt, administrerende direktør i schweiziske Meyer Burger, som producerer solceller, udtaler: "Jeg ville være meget glad, hvis Europa noget hurtigere nærmede sig den nye realitet i forhold til klimaet," siger han til Financial Times. Meyer Burger har annonceret en investering på 400 millioner dollar i en ny fabrik i Colorado, mens planlagte investeringer i Tyskland er blevet sat på pause. Samlet set har den amerikanske regerings initiativer tiltrukket investeringer på mere end 224 milliarder dollar inden for klimateknologi og produktion af avancerede computerchips. "IRA accelererer ændringen i vores energiproduktion, understøtter den økonomiske vækst og indebærer en renæssance for amerikansk industriproduktion," siger Gregory Wetstone, administrerende direktør for American Council on Renewable Energy, ifølge Financial Times.
Kilde: Børsen, s. 18

Udenrigspolitik: Kupmageres hære er trænet af Vesten
Sahel-regionen i Vestafrika har i de seneste år set en bølge af militærkup, hvor demokratisk valgte regeringer er blevet væltet. Trods vestlige landes store investeringer i opbygningen af regionens militær, mener Henrik Laugesen, ph.d. fra Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, ikke, at Vestens indblanding nødvendigvis er grunden til kuppene. Han siger: ”Træningen af det brede militær er på et meget grundlæggende niveau. Så ja, soldaterne er blevet bedre til at skyde og ramme, men det gør de ikke rigtig brug af i et kup, som er mere politisk orienteret.” Sahel-regionen er blevet et hotspot for terrorisme, med 43 procent af alle terrorrelaterede dødsfald globalt. Dette har fået både EU og USA til at øge deres militære tilstedeværelse. Tidligere i år annoncerede EU en militær træningsmission i Niger til 201 millioner kroner, og i alt er omkring 3000 vestlige soldater udstationeret i landet. Henrik Laugesen kritiserer dog Vestens tilgang. Han påpeger, at støtten ikke bidrager til at skabe et professionelt militær, som befolkningen kan have tillid til, men fokuserer for meget på udstyr og våben.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Skal vind og sol beskattes som ressourcer?
I en kommentar af tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen kan man i Jyllands-Posten i dag blandt andet læse: "Tidligere på året oplyste Fiskeristyrelsen, at fiskerierhvervet kan se frem til at modtage 840 mio. kr. i kompensation for ”kvoteværditab som følge af brexit”. Midlerne kommer fra EU's brexittilpasningsreserve. Men hvad er nu det? Rederne får kompensation, fordi kvoter, som erhvervet har fået foræret, den 31. december 2020 viste sig være mindre værd end tidligere antaget - af rederne. Fiskerne vidste, da de købte kvoterne, at et brexit var på vej, og at et Storbritannien uden for EU næppe kunne forventes at ville give danske fiskere adgang til britiske fiskefarvande. Skadevolderen var Storbritannien, men skadeserstatningen betales af EU. [...] Der er planer om to energiøer. Den ene ved Bornholm, den anden i Nordsøen. Begge med en kapacitet på 3 GW. Foreløbigt. Staten har afsat 17,6 mia. kr. i støtte til projektet på Bornholm. Energiøen i Nordsøen, der anslås at ville koste staten 50 mia. kr., er sat på pause. Tak for det. [...] Tyskland havde udbudt to havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 7 GW. Angivelig kan de to energiøer forsyne 7 mio. husstande med el. Bare der nu er husstande nok til alle de vindmøller. Udbuddet blev for en måneds tid siden vundet af oliegiganterne BP og Total, der for retten til at opføre de to energiøer betaler modværdien af 94 mia. kr. til den tyske stat."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: For kokainkongerne af Europa vægter blodets bånd særdeles tungt
Jyllands-Posten skriver, at Holland for nyligt oplevede den største kokainbeslaglæggelse i landets historie, da otte tons kokain blev fundet på et skib fra det danske rederi Mærsk. Denne beslaglæggelse repræsenterer en værdi på 4,5 milliarder kroner, hvilket er 23 gange den mængde, der blev beslaglagt i Danmark i det foregående år. Ifølge Jyllands-Posten har Mærsk været involveret i flere tilfælde af kokainsmugling til Europa. Det hollandske toldvæsen opdagede kokainen, der var skjult blandt bananer. Der har tidligere været rapporter om samarbejde mellem Mærsk-ansatte i Latinamerika og narkosmuglere. Søren Holm fra Caliber mener, at disse sager har skadet Mærsks omdømme. Katja Lindskov Jacobsen fra Københavns Universitet påpeger de enorme udfordringer, som rederierne står over for med stigende mængder kokainsmugling til Europa. Mærsk har udtalt, at de er engagerede i at styrke deres forsvar mod kriminalitet og understreger vigtigheden af samarbejde i bekæmpelsen af smugling.

I Jyllands Postens Indblik af Kristian Stoffer Nielsen, journalist, kan man blandt andet læse: "Kokainen vælter ind i europæiske havne, og i flere lande meldes der om rekordstore beslaglæggelser. For nylig påviste et EU-agentur en stigning i kokainspor i spildevandsprøver fra hele unionen sammenlignet med tidligere år. Centralt i denne udvikling står en magtfuld italiensk mafia, som for længst har overhalet sine sicilianske fætre i kampen om det europæiske narkomarked. [...] For nylig påviste et EU-agentur en stigning i kokainspor i spildevandsprøver fra hele unionen sammenlignet med tidligere år. Centralt i denne udvikling står en magtfuld italiensk mafia, som for længst har overhalet sine sicilianske fætre i kampen om det europæiske narkomarked. [...] Den nuværende styrkeposition, som flere 'Ndrangheta-klaner har inden for Europas kokainhandel, har de bl.a. tilranet sig på baggrund af eksorbitante indtægter fra en storstilet kidnapningskampagne, som de foranstaltede fra 70'erne frem til midten af 90'erne. Klanerne brugte deres enorme indkomst til at investere massivt i kokainhandlen, hvis veletablerede smuglerruter de allerede havde stiftet bekendtskab med gennem samarbejder med deres fætre i den sicilianske mafia."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7, 12-13

Grundlæggende rettigheder: Finsk regeringssparti hvirvlet ind i racismeskandaler
Tre finske toppolitikere fra regerings- og højrefløjspartiet De Sande Finner har været involveret i skandalesager med racistiske og nazistiske undertoner denne sommer. Vilhelm Junnila, en fremtrædende politiker fra De Sande Finner, brugte under valget i 2019 tallet 88 som en del af hans valgslogan, som nogle antyder kan henvise til nazistisk slogan "Heil Hitler". Han har også refereret til 'De 14 ord', et kendt nazistisk slogan. Efter et terrorangreb i Turku i 2017, holdt Junnila en mindestale, men det viste sig senere, at arrangementet var organiseret af den nynazistiske bevægelse Nordisk Modstandsbevægelse. Junnila benægtede at kende til bevægelsens involvering og kaldte sin reference til 'De 14 ord' for ”dum og barnagtig”. Efter yderligere kontroversielle udtalelser omkring aborter i Afrika som en løsning på klimakrisen, trådte Junnila tilbage fra sin post som økonomiminister i juli. Ikke længe efter Junnilas afgang, blev partiformanden Riikka Purra også kritiseret for at have skrevet racistiske og voldsforherligende kommentarer på et internetforum 15 år tidligere. Den nyudnævnte økonomiminister Wille Rydman blev også udsat for kritik, efter det kom frem, at han havde udtalt sig negativt om hebraiske navne med henvisning til sin nazistiske tro. Den finske professor i storpolitik, Teivo Teivainen fra Helsinki Universitet, påpeger, at den nazistiske og racistiske retorik ikke er lige så tabuiseret i Finland som i mange andre vestlige lande. Han bemærker, at under Anden Verdenskrig kæmpede Finland ved siden af nazisterne mod Sovjetunionen, hvilket for mange finner var en kamp for nationens overlevelse. Dette historiske perspektiv kan have bidraget til en større tolerance over for racistiske og antisemitiske udtalelser i Finland. Teivainen mener, at samarbejdet med nazisterne var en pragmatisk beslutning og ikke ideologisk. En rapport fra Den Europæiske Unions Råd for Grundlæggende Rettigheder i 2018 viste, at Finland kan betragtes som det mest racistiske land i Europa, baseret på oplevelser fra indvandrere. Teivo Teivainen bemærker, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner fra ét studie, men påpeger samtidig, at Finland har oplevet mindre migration sammenlignet med mange andre europæiske lande.
Kilde: Information, s. 8-9

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
17. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark