EU i dagens aviser torsdag den 17. november 2022

Tophistorier

Hvad i alverden laver egypterne?
Onsdag morgen fik forhandlerne på COP27-klimamødet i Sharm el-Sheikh en hilsen og håndsrækning fra de tunge globale aktører på G20-mødet på Bali. I G20-ledernes slutkommuniké fastslås der, at klimaaftalerne fra Paris og Glasgow står ved magt, herunder at man er "besluttede på at forfølge bestræbelser på" at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, skriver Information og Jyllands-Posten. Derudover vil man også - som man har gjort på hvert G20-møde siden 2009 - øge sine anstrengelser for "på mellemlang sigt at udfase og rationalisere ineffektive subsidier til fossile brændsler, der opmuntrer til ødselt forbrug". Information skriver, at Indiens forslag om at 'nedfase' fossile brændsler - altså både kul, olie og gas - ikke er med på den egyptiske liste. Fra EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, lyder det dog, at EU støtter det indiske forslag, hvis ikke det svækker presset for kulafvikling. Indiens forslag menes også at få opbakning fra en alliance af små østater AOSIS, Storbritannien, Colombia og en stribe afrikanske lande. "Det kan være et taktisk spil, men det er et godt spil ... vi bør støtte det," sagde Frankrigs tidligere klimaambassadør, leder af European Climate Foundation, Laurence Tubiana, onsdag. Modstanderne mod forslaget vil helt sikkert være de olie- og gasproducerende lande i blandt andet OPEC. "Forhåbentlig vil vi sent i aften have et udkast til sluterklæring," lød meldingen fra det egyptiske formandskab onsdag eftermiddag. Tab og skader er det store konfliktpunkt mellem industri- og udviklingslande, der kan få det hele til at eksplodere, når klimamødet slutter. Den store u-landsgruppe G77+Kina vil have COP27 til at vedtage en fond, hvor de rige lande lægger penge til at betale sårbare lande for de tab og skader, klimaændringerne påfører dem og det skal ifølge forslaget være en komité - med et flertal af udviklingslande som medlemmer - som skal forberede og etablere fonden inden årets udgang. De fleste industrilande er indforstået med på, at der skal findes penge til tab og skader, men de ønsker først at træffe konkrete beslutninger i 2024. Derudover mener blandt andet USA og EU, at det er uacceptabelt, at G77+Kina kategorisk opretholder den gamle skelnen mellem udviklingslande og industrilande. I dag er Kina en større udleder end USA og EU tilsammen og derfor mener USA og EU, at Kina også må bidrage finansielt. "Det virker næsten, som om de bevidst spiller sådan ud for at få en voldsom reaktion fra industrilandene," siger Alden Meyer, klimamedarbejder ved tænketanken E3G og veteranobservatør ved COP-møderne, til Information.

Børsen skriver, at på klimatopmødet i Egypten lovede EU's klimachef, Frans Timmermans, onsdag 60 mio. euro til klimakompensation. Over 130 udviklingslande fremsatte før de afsluttende forhandlinger ved COP27 et såkaldt positionspapir med et forslag til en pengefond til klimakatastrofer. Pengene kommer fra “eksisterende og nye” programmer, der skal gøre det muligt at forberede landene på konsekvenserne af en varmere verden, men ifølge John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care Danmark, vil pengene ikke rykke meget.
Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 24 (17.11.2022)

G20-chefer går tomhændet fra møde
Lederne af verdens 19 største økonomier og EU tilbragte to dage sammen på Bali og den formulering, diplomaterne fandt frem til for at få alle deltagerne på G20-mødet til at acceptere en fælles sluterklæring, er lidt af en gåde, skriver Børsen. Om den russiske invasion i Ukraine hedder det, at “de fleste medlemmer kraftigt fordømmer krigen i Ukraine” men at man anerkender, at der er “andre synspunkter og forskellige vurderinger af situationen og af sanktionerne”. Mod sædvane blev det i øvrigt ikke til en fælles sluterklæring, men i stedet det man kalder ledernes deklaration, som præsident Joko Widodo fik selv Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, til at sætte sin signatur på, fordi der tales om “krigen i Ukraine” og hverken Ruslands krig eller Ruslands invasion. Hvilke lande, der står uden for kredsen af “de fleste”, vides ikke, men et godt gæt er Kina og Indien. Der er dog også mange andre deltagende lande fra Asien, Sydamerika eller Afrika, som ikke på samme måde som EU, USA og Japan, har fordømt den russiske invasion endsige taget del i Vestens økonomiske sanktioner. Men det er alligevel klart, at Indiens premierminister Narendra Modi og Kinas præsident Xi Jinping er begyndt at tage afstand fra krigen.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Det er blevet november, og vi kan så småt konstatere det: 2022 har været et lorteår. Vi havde knap nok rystet en pandemi af os, før der udbrød krig i Ukraine. Siden da har vi oplevet titusinder af krigsofre, millioner af flygtninge og atomtrusler i Europa. Globalt har vi oplevet en truende fødevarekrise, en snigende energikrise og stigende CO2-udledninger - oven i stadigt mere komplekse geopolitiske spændinger, hvor Xi Jinping endda begyndte året med at tale om et "grænseløst venskab" mellem Kina og Rusland. [...] Nu hvor vi atter har fået pulsen ned, må vi konstatere, at det var positivt, at verdens ledere - på trods af Putins demonstrative fravær og udenrigsminister Lavrovs kiksede optræden - faktisk talte sammen på Bali. De beviste dermed, at rygterne om det globale diplomatis død i den gryende multipolare verdensorden er overdrevne. Men heller ikke meget mere end det. [...] Alligevel har G20-mødet rykket koordinaterne en smule: Rusland står endnu mere isoleret og defensivt, end Vesten havde turdet håbe på før mødet. Og venskabet med Kina ser alligevel ikke helt så grænseløst ud. Det er både diplomatisk og økonomisk afgørende: Putin er stærkt afhængig af Kina som alternativ aftager af russisk energi. Omvendt har Kinas ledelse fortsat store interesser i at støtte Rusland. [...] G20 er fortsat en stærkt splittet klub med stærkt modstridende interesser. Det bliver tydeligt, hvis man zoomer ud fra Rusland-Ukraine og ser på de øvrige emner ved mødet: Forsøget på at koordinere den globale rentepolitik og undgå en voldsom finanskrise. Forsøget på at holde verdens dybt forgældede lande flydende. Manglen på gødning og den truende fødevarekrise. Og ikke mindst: Forsøget på at løse klimakrisen, hvor G20landene står for 80 procent af verdens CO2-udledning. Her lød konklusionen fra Bali, at Parisaftalen og 1,5-gradersmålet skam står ved magt. Med det budskab ryger mikrofonen videre til COP27 i Sharm el-Sheikh, hvor man nøgternt må konstatere: Det er vigtigt, at vi taler sammen her i verden. Men så vage konklusioner som på Bali kan måske lægge låg på geopolitiske kampe for en stund, men de rykker ikke meget, når vi skal gøre noget ved verdens største problem: klimakrisen og det globale overforbrug."
Information, s. 20; Børsen, s. 24 (17.11.2022)

Prioriterede historier

Nato slår fast, at missilnedslag i Polen ikke var noget overlagt russisk angreb
Over middag onsdag lød det fra Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, at det formentlig var ukrainsk nedskydning af et russisk missil, der førte til eksplosion og to dræbte i det polske grænseland. Det skriver Altinget onsdag. "Vi vil afvente resultatet af den efterforskning, der nu er sat i gang. Men vi har ingen indikationer af, at dette skulle være en overlagt handling. Og vi har ingen indikationer af, at Rusland skulle have overvejelser om angreb på Natos territorium," siger Jens Stoltenberg. Han understreger samtidig, at det ikke betyder, at det er Ukraines skyld. "Det er Rusland, der bærer det ultimative ansvar for denne situation, fordi det fortsætter den ulovlige krig mod Ukraine," sagde generalsekretæren. Situationen bliver betragtet som meget alvorlig i Nato, fordi den udstiller risikoen for Ukraines nabolande. Fra Polens præsident, Andrzej Duda, lød det onsdag middag, at der "ikke var tale om et overlagt angreb på Polen, " og han betegner eksplosionen som "en ulykkelig hændelse". Ukraine var til gengæld hurtig til at anklage Rusland, som var lige så hurtig til at afvise alt. "Der foregår et forsøg på at fremprovokere et direkte militært sammenstød mellem Nato og Rusland - med alle de konsekvenser, det kunne få for verden," advarer souschefen for Ruslands FN-delegation, Dmitry Polyanskiy, ifølge Deutsche Welle. Senioranalytiker Jacob Kaarsbo, fra Tænketanken Europa, vurderer, at missilnedslaget i det polske grænseland vil blive set som et argument for yderligere styrkelse af støtten fra EU og Nato til det ukrainske forsvar. "Uanset hvad, der præcist er sket, så tror jeg, at Nato nu må diskutere en form for respons. For det her er jo et resultat at massive russiske missilangreb på Ukraine, der stadig står på," siger han og fortsætter: "Derfor må Nato nu lægge hovederne i blød for at finde ud af, om man skal skrue op for våbenleverancerne til Ukraine."
Altinget, onsdag (17.11.2022)

Finansielle anliggender

Kong Dollar er under pres - og sender jubel gennem finansmarkedet
Ifølge eksperter skal man ikke skal glæde sig for tidligt over den amerikanske valutas fald, da dollarens nedtur hurtigt kan vendes til nye stigninger, hvis den amerikanske centralbank rasler med rentesablen igen, skriver Berlingske. "Det er et bemærkelsesværdigt fald. Dollaren er blevet styrket kraftigt siden august sidste år, og nu falder den så endnu hurtigere, end den er steget. Det er signifikant," siger Thomas Flury, chef for valutastrategi hos UBS. Han vurderer, at dollaren - og dermed de amerikanske renter - vil begynde at kravle opad snart igen og først i løbet af 2023 begynde et langvarigt ryk nedad. "Det er, fordi Federal Reserve ikke er færdig med at hæve renten, verdensøkonomien har kurs mod en recession, hvilket typisk giver medvind til dollaren, og så ved vi stadig ikke, hvordan Den Europæiske Centralbank vil reagere på det dilemma, at væksten falder samtidig med, at inflationen er alt for høj," siger han og tilføjer: "På et tidspunkt næste år tror jeg, det vender, og vi får en stærkere euro, men som sædvanlig har markedet prøvet at tage forskud på glæderne og forsøgt at lave hele justeringen på en enkelt dag."
Berlingske, s. 11 (17.11.2022)

Institutionelle anliggender

Nedtællingen slutter på lørdag: Kornprisen falder på børserne
I denne uge forhandles der om en forlængelse af kornaftalen mellem Ukraine og Rusland, skriver Jyllands-Posten. En forlængelse kan sende priserne på korn og gødning nedad og dæmpe den globale fødevarekrise. Onsdag rapporterede nyhedsbureauet Bloomberg, at fire kilder, som er tæt på forhandlingerne, venter, at Rusland vil gå med til at forlænge kornaftalen. "En forlængelse af aftalen har kæmpe potentiale for eksporten af både korn og gødning til verdensmarkedet og vil være med til at sende priserne yderligere nedad," vurderer markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom og han fortsætter: "I EU er produktionen af kunstgødning i høj grad baseret på importeret ammoniak fra Kina og Rusland. Normalt tegner Rusland sig for en tredjedel af vores import af ammoniak, og da de tilførsler forsvandt, bankede priserne i vejret. Ruslands produktion af ammoniak er tidligere blevet sendt via en rørledning gennem Ukraine til havnen i Odesa, hvorfra varerne udskibes. I den kommende kornaftale vil russerne formentlig få den indrømmelse, at eksporten af ammoniak kan genoptages." Den seneste tids prisfald på gas har betydet, at prisen på kunstgødning er faldet og hvis Ruslands eksport af ammoniak til verdensmarkedet normaliseres, vil priserne falde yderligere. Det er vanskeligt for Vesten at argumentere imod disse russiske ønsker, da en stigende eksport af korn og gødning fra Rusland vil være med til at dæmpe den globale fødevarekrise.
Jyllands-Posten, s. 15 (17.11.2022)

Klima

Concito: Energieffektiviseringer kan gøre os uafhængige af despoternes gas
Altinget bringer et debatindlæg af Michael H. Nielsen, Rasmus Lindø Kaslund og Søren Dyck-Madsen, hhv. seniorrådgiver, klimaanalytiker og seniorkonsulent hos Concito. De skriver blandt andet: "Energieffektiviseringer i bygninger og industri virker også, når vinden ikke blæser, og når solen ikke skinner. Det er et helt nødvendigt element i den danske energiomstilling og klimaindsats. Derfor skal et nyt regeringsgrundlag indeholde en national strategi for energieffektivisering. [...] EU har allerede spottet potentialerne i energieffektivisering af vores bygninger og kommer med sine klima- og energipolitiske pakker, 'Fit for 55' og 'Repower EU', med en række direktiver, der yderligere sætter energieffektivisering på dagsordenen i Europa. Inden for det kommende år skal vi for eksempel igangsætte implementeringen af et nyt direktiv for energieffektivisering og et nyt bygningsdirektiv. Vi må derfor være på forkant og gribe mulighederne i energieffektivisering af såvel bygninger som industri. [...] Vi håber, at de politiske partier, der om kort tid skal danne regering, vil tage energieffektivisering ind som et reelt og nødvendigt værktøj, der kan understøtte klimaindsatsen og forsyningssikkerheden. Vi er nødt til at gøre os uafhængige af energi fra regimer, som vi hverken ønsker at understøtte eller være afhængige af."
Altinget (17.11.2022)

Klimarådet insisterer på en flyafgift
Klimarådet, som er et uvildigt ekspertorgan, kom onsdag med et vurderingsnotat, hvor rådet kommenterer på den globale strategi i regeringens klimaprogram for i år, og endnu engang råder de til, at der indføres en flyafgift i Danmark. Klimarådet mener, at en flyafgift i Danmark bør være på samme niveau som i nabolandene Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien. Derudover kommenterer Klimarådet på regeringens globale strategi, hvor de påpeger, at der er brug for at blive lagt afgifter på klimabelastende forbrugsvarer, hvilket også skal gælde de varer, som Danmark får fra udlandet. I Klimaloven har Folketinget forpligtet sig til at lytte til Klimarådets anbefalinger, når de fremover laver klimahandlingsplaner.
Børsen, s. 24 (17.11.2022)

Selvfølgelig skal vi ikke til at afskaffe esg
Børsen bringer et debatindlæg af Kristoffer Nilaus Tarp, nordisk direktør for bæredygtighed, NTT DATA Business Solutions. Han skriver blandt andet: ""Virksomhedsformål kommer altså til at afløse esg,” skriver Steen Thomsen profetisk i Børsens kronik 8. november, hvor professoren giver hele fænomenet esg dumpekarakter. [...] Jeg er enig i, at esg-rapportering kan være meningsløs og i værste fald misvisende, men sådan er det med al rapportering. [...] Målingen bør være kontekstspecifik og forandringsorienteret. Den gode nyhed er, at moderne esg industristandarder og ny software faktisk gør dette muligt. [...] . EU kommer igen til at lede vejen her. Bare fordi esg-rapportering er komplekst, og potentielt kan misbruges, betyder det ikke, at vi skal droppe ambitionerne om at kunne holde virksomheder op på deres aftryk på samfund og planet. Det at forstå sine aftryk er begyndelsen og ikke enden på at blive mere bæredygtig, men selvfølgelig skal vi ikke droppe esg."
Børsen, s. 39 (17.11.2022)

Migration

Spansk udenrigsminister om Rwanda-model: Det er ikke en mulighed
Spanien vil meget gerne styrke den europæiske asylpolitik, men vil på ingen måde støtte Mette Frederiksens planer om at sende asylansøgere til Rwanda, skriver Altinget. I et interview med Altinget og en række europæiske medier afviser udenrigsminister i den spanske socialdemokratiske regering, José Manuel Albares Bueno, blankt Rwanda-modellen. Han mener, at idéen, om at sende asylansøgere til Rwanda, er "ikke europæisk".
Altinget (17.11.2022)

Naboskabspolitik

Det løbske missil i Polen ramte en af Europas politisk farligste jordskælvszoner
Jyllands-Posten skriver, at det løbske missil i Polen ramte en af Europas politisk farligste jordskælvszoner. Siden krigen i Ukraine begyndte for knap trekvart år siden, har forholdet mellem Rusland og Polen været ekstremt anspændt, men også relationen mellem polakker og ukrainere har ikke altid været harmonisk historisk set. Men disse historiske sår er gradvist blevet lægt og under de seneste måneders krig har forbrødringen og solidariteten mellem Polen og Ukraine været slående. "Polakker føler instinktivt, at ukrainerne lider under den samme type grusomhed, som de selv i flere omgange har mødt fra russisk side. Denne historiske vending er opsigtsvækkende i betragtning af den bitterhed, som tidligere har præget det ukrainsk-polske forhold," skrev britisk historiker Norman Davies i et essay.
Jyllands-Posten, s. 14 (17.11.2022)

Sikkerhedspolitik

Kommissionen starter med nyt udspil en institutionel kamp om fremtidens cyberforsvar i EU
EU-Kommissionen er kommet med et udspil, der skal få EU et skridt nærmere europæisk cyberforsvar, men en CBS-forsker mener, at det udfordrer Rådet, da forsvar og sikkerhedspolitik normalt er et anliggende for nationalstater, skriver Altinget. På et pressemøde i sidste uge om EU's cyberforsvarspolitik og militære mobilitet deltog blandt andre ledende næstformand og konkurrencekommissær Margrethe Vestager og kommissær for det indre marked, Thierry Breton. EU-Kommissionen lægger i udspillet op til, at det i tilfælde af større cyberangreb mod kritisk infrastruktur på europæisk jord bør være EU, der håndterer og koordinerer det.
Altinget (17.11.2022)

Økonomi

Frustrationen breder sig over Tysklands indsats mod krisen
Flere europæiske lande er frustrerede over Tysklands håndtering af energikrisen og inflationen, fortæller Niels Thygesen, formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd og han bakkes op af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver Berlingske. "Tyskland oplever lige nu en markant mindskelse af sin legitimitet i EU. Det hænger sammen med, at de central- og østeuropæiske lande mener, at Tyskland har ført en naiv energipolitik over for Rusland, at man har været nølende med våbenleverancer til Ukraine, og nu den her hjælpepakke, som er dråben, der får bægeret til at flyde over," siger Lykke Friis. Hjælpepakken er på 200 milliarder euro, hvoraf en stor del er tænkt til at holde hånden under de tyske industrivirksomheder, som har været meget afhængige af den russiske naturgas, men Niels Thygesen påpeger, at i en tid med høj inflation er der risiko for, at Tyskland blot forværrer situationen for de øvrige EU-lande ved at pumpe så mange penge ud i økonomien. "Derfor er der i mange lande kommet en fornemmelse af, at Tyskland har droppet tidligere tiders rolle som den ansvarlige aktør i EU, og nu kun fokuserer på at redde sit eget skind," fortæller Lykke Friis, som forudser, at resten af Europa i de kommende år skal forvente et mindre ledende og mere passivt Tyskland i europæiske sammenhænge. "For det bliver en langvarig proces at få diskuteret de her ting igennem og fundet en ny samfundsmodel. På den anden side kan man jo heller ikke bare forvente, at tyskerne pr. definition altid skal holde sammen på EU-biksen. Så vi andre må gøre mere," siger hun.
Berlingske, s. 6 (17.11.2022)