EU i dagens aviser torsdag den 17. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Migration: Italien sender første hold migranter til Albanien
For et år siden indgik Italien og Albanien en aftale om sagsbehandling af migranter og igår sendte Italien så det første hold migranter til den albanske havneby Shëngjin, skriver flere af dagens aviser. 16 mænd fra Egypten og Bangladesh blev opsamlet i farvandet sydøst for den italienske middelhavsø Lampedusa af et italiensk flådefartøj og videresendt til det nordlige Albanien. Rejsen varer to døgn og koster, ifølge avisen La Repubblica, de italienske skatteydere 136.000 kroner pr. passager. ”Det er en ny og modig fremgangsmåde, der dog afspejler holdningen i Europa, og som har alle muligheder for at også at kunne bruge med andre lande udenfor EU,” sagde Meloni i tirsdags i parlamentet i Rom ifølge Kristeligt Dagblad. Behandlingen af asylansøgninger til det albanske territorium er også kendt som "Rwanda-modellen", da lignende planer har været foreslået af Danmark og Storbritannien. Selvom disse planer har mødt juridiske og praktiske hindringer, får idéen om at flytte asylbehandling uden for EU stigende opbakning, især i Tyskland. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger behovet for harmonisering af regler i EU for at forbedre hjemsendelser. ”Vi bør fortsætte med at udforske nye løsninger med hjemsendelsescentre uden for EU, navnlig med henblik på en lov om hjemsendelser. Når operationerne inden for rammerne af ordningen mellem Italien og Albanien nu begynder, vil vi også kunne lære af denne praktiske erfaring,” skrev von der Leyen i et brev til regeringsledere op til EU's topmøde i Bruxelles i dag og i morgen. På trods af bred politisk opbakning er der juridiske udfordringer, herunder en nylig dom fra EU-Domstolen, der rejser tvivl om lovligheden af at overføre migranter til lande som Albanien. Retssager i Italien, herunder en sag mod Matteo Salvini for hans håndtering af migranter i 2019, kan også påvirke ordningen. Samtidig kritiserer NGO'er som Sea-Watch Meloni-regeringens politik for at bruge ressourcer på deportationer fremfor integration, mens Meloni forsvarer aftalen som en nødvendighed for at beskytte Italiens grænser.

Danmark støtter et forslag fra Polen om midlertidigt at suspendere retten til asyl, hvilket europaminister Marie Bjerre (V) fremhæver som nødvendigt i lyset af migrationskrisen og staters sikkerhed, skriver Berlingske. "Vi støtter Polen i det tiltag, og det har jeg også sagt til mine polske kollegaer. Vi forstår den svære situation, landet befinder sig i," siger europaministeren, som er på europaturné, hvor hun har planer om at besøge samtlige EU-lande som led i sine forberedelser på, at Danmark i efteråret 2025 overtager EUs roterende formandskab. Forslaget er del af en bredere tendens i EU mod en strammere udlændingepolitik, hvor lande som Polen og Tyskland har indført strenge tiltag mod illegal migration. Polen vil suspendere asylrettigheder for migranter, der krydser grænsen fra Belarus, da de ser det som et hybridangreb fra Rusland og Belarus, der udnytter migration til at skabe politisk ustabilitet. Bjerre argumenterer for, at ændrede tider kræver nye asylregler, og at det er nødvendigt at kunne søge asyl i tredjelande. "I Danmark har vi stillet os i spidsen for at søge opbakning blandt ligesindede lande for at kigge på nye modeller, så vi får en stram udlændingepolitik i hele Europa. Det er positivt, at der er blevet lyttet til os," siger Bjerre. Menneskerettighedsorganisationer advarer dog om, at suspension af asyl kan krænke international lovgivning, især princippet om non-refoulement. Diskussionen om stramninger af asylreglerne forventes at fortsætte, også under Danmarks formandskab for EU i 2025.

Information skriver blandt andet i sin leder: "De 16 mænd - ti fra Bangladesh og seks fra Egypten - er formentlig ikke klar over, at de er statister i et politisk skuespil forklædt som en løsning på Europas migrationsudfordringer. […] Det er første gang, at et EU-land flytter asylprocessen uden for unionens ydre grænser, og det kan vise sig at blive et historisk vendepunkt i Europas behandling af flygtninge og migranter. Tidligere har EU-Kommissionen beskrevet det som umenneskeligt, uværdigt og i strid med EU-lov at flytte asylprocessen ud til tredjelande, men for at imødekomme de stærkt indvandrerkritiske vinde, der blæser i Europa, omfavner kommissionsformand Ursula von der Leyen nu ideen om udsendelseslejre uden for EU. [...] Det er tvivlsomt, at asylbehandlingen bliver fair og tilstrækkelig grundig til at identificere alle personer med beskyttelsesbehov, når processen, der på italiensk jord kan tage op mod to år, nu pludselig skal hastes igennem på fire uger. Samtidig er grundlaget for at sende folk til Albanien på baggrund af en liste over såkaldte sikre lande begyndt at smuldre, da EU-Domstolen så sent som i denne måned slog fast, at et land kun kan betegnes som sikkert, hvis der intet sted inden for dets grænser er eksempler på forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling - i langt størstedelen af de 22 lande på den italienske liste er der netop dokumenterede sager om alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og hvis domstolen skal respekteres, kan Italien stort set ikke sende nogen til Albanien. [...] Det mest fundamentale problem er dog, at Italien har enorme problemer med at få sendt afviste asylansøgere retur, da der simpelthen mangler hjemsendelsesaftaler med hjemlandene. Sidste år formåede Italien at hjemsende under en femtedel af de afviste asylansøgere. Den situation tilbyder aftalen med Albanien ingen løsning på. […] Resultatet er altså, at både dem, der får tilkendt asyl, samt langt størstedelen af dem, som får afslag, alligevel alle ender på EU-territorium. Det eneste, Italien opnår, er at gøre asylbehandlingsprocessen dyrere, da aftalen koster Rom fem milliarder kroner over fem år. Og i sidste ende er det hele blot nyttesløst politisk teater."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "For bare et år siden blev Melonis Albanien-model omfattet med skepsis. Der er vi ikke længere. Nu inspirerer den EU-ledere, når de torsdag mødes til debat om migration. [...] Migration er røget helt til tops på EU's dagsorden igen, og EU-ledere falder over hinanden for at kræve nye løsninger og mere fælles EU-handling. […] Nu nævner EU-diplomater i flæng modellen som en slags pilotforsøg, angående hvad EU i fællesskab kan arbejde videre med. Og selv EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen kigger nu mod Albaniens kyst med interesse. [...] Den polske statsminister, Donald Tusk, kommer med sin helt egen appel til EU-kredsen om at tænke nyt. I weekenden hev Polen nemlig i nødbremsen og lukkede for retten til at søge asyl, selv om det ikke er i overensstemmelse med EU's regler. Men polakkerne føler sig udsat for et hybridangreb fra Belarus, som de anklager for at sende migrantflokke over grænsen til Polen for at destabilisere EU. Det er især migranter fra Afghanistan, Iran, Irak, Somalia og Syrien, der hentes til Minsk i fly med et løfte om at blive bragt til Europa. Polakkerne mener, at nogle af dem ligefrem modtager træning i, hvordan de skal krydse grænsen til Europa. Donald Tusk vil derfor komme til topmødet i Bruxelles med en appel til sine kolleger om at bakke ham op, fordi det med polske øjne handler om meget mere end migration og asyl. Det handler om hele Europas sikkerhed. [...] Finnerne, balterne og polakkerne skubber derfor på for en fælles og mere kontant måde, hvorpå man håndterer, at migration bliver brugt som en hybrid trussel. Indtil nu er det småt med konkrete og færdigstrikkede løsninger på bordet. Men der er en erkendelse i EU-kredsen af, at der er behov for at finde fælles veje frem på hele migrationsområdet. Ikke fordi det nødvendigvis er nemt i kredsen af de 27 lande. Men fordi man ellers risikerer, at de enkelte lande bare går solo - som Finland og Polen med asylstop, Tyskland med grænselukninger og Italien med sin Albanien-model. Alt imens er de 16 mænd fra Afrika blevet installeret i Gjader, hvor deres asylsag gerne skulle behandles inden for en måned. EU følger spændt med."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 4-5; Information, s. 20; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU gør klar til kompromis med både omstridte ledere og egne principper
Information bringer en analyse af europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Der findes næppe et mere sigende billede på, hvor stor kompromisvilligheden blandt de europæiske lande er blevet, end da den saudiske kronprins Mohammed Bin Salman onsdag vandrede op ad den røde løber i EU's hovedkvarter i Bruxelles. Her skulle han deltage i det første topmøde mellem EU og golflandene for at tale om handel, energi og krigene i Mellemøsten. Bin Salman blev i 2018 udpeget af CIA som værende manden, der stod bag det brutale mord og den efterfølgende partering af journalisten Jamal Khashoggi på den saudiarabiske ambassade i Tyrkiet. Dengang fordømte EU handlingen - nu er man presset efter afkoblingen fra russisk energi og behovet for indflydelse i Mellemøsten i en sådan grad, at han ikke blot er blevet taget til nåde, men inviteret som æresgæst i det fineste haller i Bruxelles. [...] En af de mest intense diskussioner på EU-topmødet torsdag, når golflandene er taget hjem, er migration, som igen er blevet indenrigspolitisk krise i en række europæiske lande. Mange ønsker hjælp fra tredjelande til at udlicitere asylbehandling og stoppe migranter og asylsøgere, før de når til Europa, ved at skræmme dem med, at de i stedet for det forjættede Europa risikerer at blive send til for eksempel Albanien. […] Derfor er EU-lederne klar til at tale med alle - med Bin Salman, som de for seks år siden fordømte, men også lande som Tunesien og Libyen, som man har indgået aftaler med. Signalet synes at være, at geopolitik nu trumfer de såkaldte europæiske værdier. [...] Selv om migrationsspørgsmålet formentlig vil tage en stor del af tiden undervejs, vil Ukraine også komme på dagsordenen. Ungarns premierminister Viktor Orbán truer med at blokere for EU-enighed. Denne gang handler det om den lånepakke på 45 milliarder euro, som G7-landene er blevet enige om. Den europæiske del af disse midler skal findes ved at bruge renteindtægterne fra indefrosne russiske midler i europæiske banker til at tilbagebetale lånet. Men USA kræver som modsvar for selv at binde sig til aftalen om lån på længere sigt - også ud over Joe Bidens præsidentperiode - at EU forlænger sit sanktionsregime mod Rusland med 36 måneder ad gangen i stedet for de nuværende årlige vedtagelser. Ved at modsætte sig dette, indtil man er på den anden side af det amerikanske præsidentvalg, gør Orbán sin allierede Donald Trump en tjeneste, fordi den amerikanske del af långivningen ikke kan falde på plads før efter valget - og derfor ikke binder en eventuel præsident Trump. [...] Oveni migration og Ukraine kommer den eksplosive udvikling i Mellemøsten, hvor EU-lederne forventes at kunne blive enige om at fordømme Israels gentagne angreb på de FN-udsendte fredsstyrker i Libanon. Hidtil har der været forskellige offentlige signaler fra EU-landene i konflikten. Spanien har talt for en anerkendelse af Palæstina som stat, mens andre lande snarere har ønsket at støtte mere op om Israels ret til at svare tilbage på Hamas‘ terrorangreb den 7. oktober sidste år. Den franske præsident Emmanuel Macron har senest - ifølge franske medier - udtalt, at Netanyahu bør huske, at Israel blev oprettet efter en beslutning i FN - og det derfor ikke giver mening, at landet nægter at anerkende FN's resolutioner og erklære FN's generalsekretær for 'person non grata' i landet. Og han har talt for en våbenembargo mod Israel. Ikke det store offer for Frankrig, som ikke sælger våben til landet, men det ville det være for Tyskland.”
Kilde: Information, s. 10-11

Udenrigspolitik: Onsdag lagde Zelenskyj sin store plan på bordet
Onsdag fremlagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i parlamentet i Kyiv sin såkaldte "sejrsplan", skriver Information og Jyllands-Posten. I første omgang har han præsenteret planen for USA og andre nøglepartnere, og planen beskriver de tiltag, som især Vesten skal tage for at skubbe Rusland til fredsforhandlinger og sikre Ukraines overlevelse. "Der er et akut, øjeblikkeligt behov for sejrsplanen. Punkterne skitseret i planen er detaljeret sat op på en tidslinje. Hvis vi begynder at handle på ideen og implementerer den konkrete sejrsplan nu, kan det være muligt at afslutte krigen inden for det kommende år," sagde Zelenskyj under sin præsentation. Zelenskyj ønsker flere vestlige våben, og så vil han have Ukraine med i NATO uden betingelser. Til gengæld tilbyder han Vesten adgang til at udvikle Ukraines minedrift, og efter krigen kan krigsvante ukrainske soldater være med til at sikre Europa og endda afløse amerikanske styrker. Rusland har ifølge Jyllands-Posten straks reageret via dets præsidents, Vladimir Putins, talsmand, Dmitry Peskov, som opfordrer Ukraine til at vågne op og se sin hærs dystre virkelighed i øjnene og kalder Zelenskyjs vision en kopi af "den amerikanske plan om at bekæmpe os til den sidste ukrainer". I sine afsluttende bemærkninger understregede Zelenskyj de globale konsekvenser af krigen som en opfordring til øjeblikkelig støtte til hans plan: "Hvis Putin opnår sine vanvittige geopolitiske, militære, ideologiske og økonomiske mål, vil det skabe et overvældende indtryk blandt andre potentielle aggressorer, særligt i Golfregionen, Indo-Stillehavsregionen og Afrika af, at aggressionskrige også kan betale sig for dem. Vi skal implementere sejrsplanen for at tvinge Rusland til at være til stede ved fredstopmødet og klar til at afslutte krigen."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Information, s. 9

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Butikstyveri er ikke længere blot et nationalt anliggende
Børsen bringer en kronik af Jannick Nytoft, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd, som blandt andet skriver: "Butikstyverierne i Danmark har nået et alarmerende niveau og udgør nu en alvorlig trussel mod detailhandlens økonomi og sikkerhed. [...] Men denne negative tendens er langtfra kun et dansk fænomen. Udviklingen i Danmarks nabolande som Sverige, Tyskland og Nederlandene tegner samme dystre billede, hvor stigningen i butikstyverier fra 2021 til 2023 varierer fra 11 pct. i Sverige til hele 66 pct. i Tyskland. [...] Når butikstyverier udvikler sig til organiseret kriminalitet, hvor bander krydser grænser og koordinerer tyverier på tværs af lande, er nationale initiativer utilstrækkelige. Der er brug for en koordineret indsats, der går på tværs af grænser og inddrager myndigheder og detailhandelsaktører i hele EU. [...] Det er nødvendigt at handle nu, før problemet eskalerer yderligere. De Samvirkende Købmænd (DSK) opfordrer derfor til en strategisk tilgang baseret på styrket internationalt samarbejde. […] Målet er at lette processen for udvisning af kendte butikstyve og at styrke den diplomatiske og juridiske indsats mod grænseoverskridende butikskriminalitet. Slutteligt bør butikstyveri tages op som et prioriteret emne på EU's dagsorden. DSK opfordrer til, at man på europæisk plan ser på, om Schengen-samarbejdet og de gældende retspolitiske rammer er tilstrækkelige til at modvirke denne type kriminalitet. Det er nødvendigt at opbygge et stærkere samarbejde om både udveksling af erfaringer og udvikling af fælles retlige og politiske løsninger."
Kilde: Børsen, s. 23

Finansielle anliggender: Eksperter: Endnu et rentefald øger presset på bankerne
Den Europæiske Centralbank (ECB) forventes at sænke renten med 0,25 procentpoint på torsdag, hvilket er tidligere end forventet, hvis man bare kigger en måned tilbage, skriver Børsen. Det øger presset på bankerne, som formentlig vil få en hårdere start på 2025 end først antaget. Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, forklarer, at rentenedsættelsen vil påvirke bankernes nettorenteindtægter, især på udlånsområdet, hvor bankerne er nødt til at justere deres renter i takt med Nationalbankens ændringer. Mens udlånsrenterne kan falde, forventes bankerne at være mere tilbageholdende med at sænke indlånsrenterne. Nicholas Rohde, adm. direktør og ejer af analysevirksomheden Bankresearch, mener, at bankerne vil være selektive i deres rentenedsættelser og forudser, at effekten af rentefaldet først vil være mærkbar næste år. “Det øger presset, men jeg tror, at bankerne er i stand til at modstå det. Det vigtigste for dem er, at de stadig leverer konkurrencedygtige produkter, men at de også tjener penge til aktionærerne,” siger Nicholas Rohde. Selvom rentenedsættelser vil påvirke bankernes indtjening negativt, forventer man stadig et rekordår i 2024, understøttet af lave nedskrivninger og gode kursreguleringer.
Kilde: Børsen, s. 8

Retlige anliggender: Fifas kalender kan være en prøveballon for EU-rettens grænser
Langt størstedelen af de europæiske ligaer og den europæiske gren af Den Internationale Spillerforening, Fifpro Europe, mener, at det skal være slut med, at Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) sætter bulldozeren i gear og tromler beslutninger igennem uden at tage hensyn til klubber og spillere og de har derfor indgivet en klage til EU-Kommissionen, skriver Berlingske og B.T. onsdag. Lars Halgreen, voldgiftsdommer ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS), udtaler, at der ikke er nogen fortilfælde, der tyder på, at Fifas fastlæggelse af kampkalendere er i strid med reglerne. Han vurderer, at anklagen om, at Fifa overtræder EU's charter om grundlæggende rettigheder ved at overfylde kalenderen med kampe, er et vidtgående synspunkt. Hvis Fifas handlinger dog sigter mod at undertrykke konkurrence fra andre, kan domstolen være mere kritisk. "Så er domstolen mere håndfast, for så falder Fifas argumenter på stribe," siger Halgreen. En klage fra organisationer som Fifpro Europe og La Liga hævder, at Fifas rolle som både styringsorgan og turneringsarrangør strider mod konkurrencelovgivningen og skader økonomien i nationale ligaer og spillernes sundhed. Halgreen vurderer, at EU-Domstolen vil anerkende behovet for en kampkalender, men vil også tage hensyn til spillernes helbred og arbejdsvilkår. Sagen handler grundlæggende om, hvem der har magten til at bestemme vilkårene i international fodbold. Fifa sidder stærkt på verdensfodbolden, og derfor udfordres deres magt nu. EU-Kommissionen skal beslutte, om der skal iværksættes en formel undersøgelse, hvilket kan tage op til 12 måneder. Halgreen forventer ikke en afgørelse inden for de næste to til tre år, medmindre der indgås et forlig.
Kilder: Berlingske, onsdag; B.T., onsdag

Institutionelle anliggender: Her er de mest magtfulde i Ursula von der Leyens nye kommission
Børsen tegner onsdag et portræt af magtbalancen i Ursula von der Leyens nye kommission, forud for at det nye hold af EU-kommissærer skal grilles i EU-Parlamentet. Den 4. november begynder parlamentets høringer af 26 nye kommissærer, som i øjeblikket er ved at forberede sig på at blive udspurgt, vejet og vurderet i Europa-Parlamentet. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udset sig især tre store prioriteter: Grøn omstilling, konkurrenceevne og sikkerhed, men der venter store udfordringer i form af finansieringen af de høje ambitioner og mange opgaver. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, har noteret sig, at Ursula von der Leyen har indsat det nye hold i et kompliceret magthierarki, hvor man i de nye kommissærers jobbeskrivelser, de såkaldte “mission letters”, finder mange overlappende ansvarsområder og arbejdsopgaver. “Von der Leyen har skabt en kommission, hvor mandaterne er så usikre og indbyrdes overlappende, at de vigtigste sager kun kan lande på hendes eget bord,” siger Lykke Friis og konstaterer: “Hun kommer til at holde tøjlerne stramt.” Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketankene Peterson og Bruegel, er enig og han peger på, at EU-formanden har valgt en struktur, “hvor stort set alle kommissærer har flere roller”. “Det vil sige, at du får en masse potentielle overlap. Og der er kun én person, der kan afgøre, hvem der bestemmer på et givet ressortområde. Det er formanden selv,” siger han og tilføjer: “Ursula von der Leyen har placeret sig selv som edderkoppen i midten af spindet.” Lykke Friis mener desuden, at denne nye kommission i høj grad bliver én, der skal implementere. "Tiden er ikke til at slynge om sig med nye mål - nu handler det om at nå de eksisterende mål og f.eks. få al den grønne og digitale lovgivning, der er vedtaget, til at fungere,” siger hun.
Kilde: Børsen, onsdag, s. 12-13

Udenrigspolitik: Golfstater vil samarbejde med EU for tostatsløsning
Onsdag tog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Charles Michel, i mod generalsekretæren for Golfens Samarbejdsråd, Jasem Mohamed Albudaiwi, i Bruxelles, hvilket er det første topmøde mellem EU og golfstaterne, skriver Berlingske og B.T. onsdag. Begge parter ønsker at arbejde for en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza, samt for en tostatsløsning, der skal forsøge at give varig fred mellem Israel og palæstinenserne. EU håber med mødet blandt andet at styrke det økonomiske samarbejde samt koordineringen med Golfens Samarbejdsråd om konflikterne i Ukraine og Mellemøsten. "Med dette topmøde sender vi et klart signal om, at vi er klar til at samarbejde om globale udfordringer. Vi ønsker mere stabilitet, sikkerhed og respekt for international lov," siger EU's præsident, Charles Michel. Golfens Samarbejdsråd består af seks arabiske lande, Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, og de lande er blevet stadig vigtigere partnere for EU i de senere år.
Kilder: Berlingske, onsdag; B.T., onsdag

Udenrigspolitik: Fredsgruppes rapport: Bosætteres vold mod palæstinensere er steget markant
Den israelske Fred Nu-bevægelse anklager Netanyahus regering for at støtte voldelige bosættere og for at fordrive palæstinensere på Vestbredden fra deres hjem, skriver Politiken. Mens krigen i Gaza har raset, har den israelske Netanyahu-regering godkendt et rekordstort antal nye bosættelser og de bliver kritiseret skarpt - ikke blot af palæstinenserne og den israelske fredsbevægelse, men også af USA og Israels allierede i FN, EU og den arabiske verden. En rapport fra Fred Nu viser også, at Vestbredden har oplevet en markant stigning i omfanget af bosættervold mod palæstinenserne. Udviklingen har fået flere af Israels bedste venner - USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Canada og også EU - til at indføre sanktioner imod ekstremistiske bosættere og flere af deres organisationer og i denne uge har Storbritannien besluttet at indføre sanktioner mod syv "forposter" og mod organisationer, der er "engageret i opførelsen af ulovlige bosætterforposter og i at skaffe finansiering og andre økonomiske ressourcer til israelske bosættere, der er involveret i at true og chikanere og udføre voldshandlinger mod palæstinensiske samfund på Vestbredden".
Kilde: Politiken, s. 6

Det digitale indre marked: Sci-fi-scenarierne stjæler billedet
Information bringer en kommentar af Daron Acemoglu, årets nobelprismodtager i økonomi. Han skriver blandt andet: "En omfattende ny industri skyder frem, efter at Kina, USA, EU og Storbritannien har gjort sikkerhedsforanstaltninger ved kunstig intelligens til topprioritet. Nu bør al ny teknologi - fra biler og værktøjsmaskiner til plæneklippere - udformes så sikkert som muligt (her kunne man ønske, der havde været mere kontrol med de sociale medier i deres tidlige dage). Men når vi taler kunstig intelligens, fokuserer debatten overdrevent meget på sikkerhed mod katastrofale risici på grund af AGI (Artificial General Intelligence) - altså på en fremtidig farlig generel superintelligens, der ventes at kunne overgå alle mennesker i de fleste kognitive opgaver. [...] Accepterer vi præmissen om, at AI-systemer vil få deres egen personlighed, kan vi konkludere, at eneste nødværge er at sikre, at de efterlever de rette værdier. Men da præmissen er falsk, vil den foreslåede løsning komme til kort. Modargumentet lyder, at realiseres AGI nogensinde, så vil det være altafgørende, at systemet er på linje med menneskelige mål, for ellers vil vi ikke kunne inddæmme den overlegne superintelligens' autonomi. Men selv hvis vi er på vej mod AGI - hvilket stadig virker usandsynligt - vil den mest umiddelbare fare stadig være menneskers misbrug af ikkesuperintelligent AI. [...] Konklusionen bør være indlysende: Vi har brug for stærkere institutioner til at tøjle teknologivirksomhederne og meget stærkere former for demokratisk og medborgerlig handling for at kunne drage de regeringer, der endnu kontrollerer AI, til ansvar."
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: 30 dage til Gaza-uddrivelse
Information skriver i sin leder: "Tonen er skarp i det brev, USA's udenrigsminister Antony Blinken og forsvarsminister Lloyd Austin i søndags sendte til deres israelske modparter, Ron Dermer og Yoav Gallant. "Med start nu og inden for 30 dage skal Israel handle på følgende konkrete tiltag," hedder det som indledning til en opremsning af i alt 15 tiltag - som for eksempel at sikre mindst 350 lastbiler dagligt med nødhjælp til Gaza, etablere humanitære pauser på tværs af Gaza i mindst fire måneder, ophæve unødige evakueringsordrer, sikre reparation af veje og etablere faciliteter til distribution af fødevarer, droppe enhver politik om at tvinge civile ud af det nordlige Gaza. Efterlever Israel ikke de amerikanske krav, kan det få konsekvenser for USA's fortsatte "sikkerhedsassistance" - læs: militærhjælp - som ifølge US National Security Memorandum 2 0 er betinget af, at Israel respekterer menneskerettigheder og international humanitær lov. Brevet udtrykker USA's "dybe bekymring over den stedse forværrede humanitære situation i Gaza", hvor Israel har tvangsevakueret 1,7 millioner palæstinensere til et snævert, "ekstremt overfyldt" kystområde og hindret næsten 90 procent af den humanitære trafik mellem det sydlige og det nordlige Gaza. [...] USA truede i april Israels regering på samme måde som nu - det hjalp kortvarigt på nødhjælpen til Gaza, men siden har verden set Israel strangulere den humanitære indsats på ny. Skarpt formulerede breve med generøse tidsfrister gør det ikke. Skal krigsforbrydelserne i Gaza stoppes, kræver det international samling bag meldinger som præsident Emmanuel Macrons om at stoppe våbeneksport til Israel og det spansk-irske forslag om at suspendere EU's handelsaftale med Israel."
Kilde: Information, s. 2

Klima: It-giganter satser på særlig atomkraft for at gøre kunstig intelligens' energiforbrug "grønnere"
Kunstig intelligens sluger så meget energi, at det giver grå hår i hovedet på Google, Microsoft og Oracle, skriver Berlingske. Nu har et hastigt voksende antal it-giganter imidlertid fundet en "grøn" løsning, og den hedder kernekraft i form af små modulære reaktorer (SMR) - mindre kernereaktorer, der hurtigt kan masseproduceres på fabrikker. Senest har Google indgået en potentielt banebrydende aftale om levering af adskillige SMR-reaktorer og Google skriver i en pressemeddelelse, at sker "for at frigøre det fulde potentiale i kunstig intelligens for alle". Mange er forbløffede over, hvor store energimængder der kræves for at kunne fodre de stadig større datacentre til kunstig intelligens. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer alene fra 2022 til 2026 omkring en fordobling af det globale energiforbrug i datacentre. Indtil videre er der på globalt plan kun færdigudviklet to små modulære reaktorer - en russisk og en kinesisk. Verden over og ikke mindst i USA, Kina og Rusland er der gang i udfærdigelse af over 80 forskellige SMR-design ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og EU er også hoppet på vognen med et mål om at have en SMR-reaktor klar i 2030. Men først skal de mange nukleare virksomheder, der kæmper om det potentielt enorme nye marked, dokumentere, at de er i stand til at levere den stærkt efterspurgte vare pålideligt og sikkert.
Kilde: Berlingske, s. 6